Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling 330

Transkript

1 Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling 330 Her bor vi Udarbejdet af Ansvarlig klinisk underviser Regina Adelfest Christiansen i april 2014, revideret i juni 2015 og godkendt af afdelingssygeplejerske Signe Aarup

2 Forord Denne afdelingsbeskrivelse er udarbejdet af Ansvarlig klinisk underviser, Regina Adelfest Christiansen i foråret 2014, revideret sommeren 2015 og godkendt af afdelingssygeplejerske, Signe Aarup.

3 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Afdelingstype, organisation og struktur Sygehusledelsen på Nykøbing består af: Sygehusdirektør, Arne Cyron Vicedirektør, Lisbeth Lumby Rasmussen Afsnit 330 er en ortopædkirurgisk afdeling. Ortopædisk kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme eller skader i bevægeapparatet. Dette såvel traumatisk som af ikke-traumatisk art, og hvor kirurgisk indgreb eller bandagering kan blive et led i behandlingen. Afsnit 330 fungerer som heldøgnsafsnit for akutte og elektive patienter. Vi modtager akutte patienter hele døgnet og de elektive patienter møder kl. 9 dagen før operationen til klargøring til operation. Afsnit 330 er normeret til 16 patienter og har speciale i ortopædkirurgiske operationer, infektioner, sårpleje og amputationer. Vi samarbejder med følgende afsnit: Afsnit 300, som også er en ortopædkirurgisk afdeling med speciale i hofte- og knæalloplastik, akutafdelingerne, fællesambulatoriet, dagkirurgisk afsnit, operationsafdelingen, anæstesiafdelingen, fysioterapien, ergoterapien med flere. 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen Som nævnt ovenfor består ortopædkirurgisk afdeling af afsnit 330 og 300 og er ledet af overlæge Birger Taylor og oversygeplejerske Rikke Olesen. Ledelsen på afsnit 330 består af afdelingssygeplejerske Signe Aarup og souschef Linda Kristiansen. 1.3 Afdelingens personalesammensætning, ressourcepersoner og videreuddannelser Personalesammensætning: 1 afdelingssygeplejerske 1 souschef 1 afdelingssekretær

4 1 ansvarlig klinisk underviser 1 klinisk vejleder, og én der skal på klinisk vejlederuddannelse i sommeren praktikvejleder 1 klinisk ansvarlig sygeplejerske for patienter med diabetes Derudover er der ansat 16 sygeplejersker og 5 assistenter. Der er fast tilknyttet 2 serviceassistenter, 1 ergoterapeut, 1-2 fysioterapeuter og en portør, hvilke er tilknyttet en anden ledelse. For at højne kvaliteten af sygeplejen har afsnittet følgende nøglepersoner indenfor: Sår Forflytningsteknik Rygestop Ansvarlig klinisk underviser Ernæring Blærescanning Hygiejne Mentorfunktion Amputation Klinisk ansvarlig med speciale i diabetes Introduktion og kompetenceudvikling Smerter Tryksår Hjertestopinstruktør Hoftenære frakturer BOS/MAT ESD

5 Videreuddannelser: Afdelingssygeplejerske: Har praktikvejlederuddannelsen, Regionens kvalitets uddannelse, uddannet i LEAN processen, deltager løbende i relevante kurser for specialet og medlem af FSOS. Souschef: Sygeplejerske med mange års klinisk erfaring. Deltager løbende i relevante kurser inden for specialet og i kvalitetsarbejde. Ansvarlig klinisk underviser: Uddannet klinisk vejleder og har en Sundhedsfaglig diplomuddannelse med speciale i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Desuden har en sygeplejersker klinisk vejlederuddannelsen, en skal have uddannelsen i år og en social- og sundhedsassistent har praktikvejlederuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. To personaler har forflytningsinstruktøruddannelsen, en er rygestopinstruktør, to har den lovpligtige sikkerhedsuddannelse, en har en diplom med speciale i sundhedsfremme og forebyggelse og en har et diplommodul i sårbehandling. 1.4 Vagtdækning I dagvagt på hverdage er der mellem 6-8 personaler (inklusiv den ansvarlige kliniske underviser, souschefen og afdelingssygeplejersken). Disse er fordelt i to grupper med en sygeplejerske som gruppeleder i hver. I weekenden og på helligdage er der 4 personaler i dagvagt. Aftenvagterne dækkes af 3 personaler, hvoraf 1-2 er sygeplejersker. I nattevagten er der to personaler, hvor minimum den ene er sygeplejerske. 1.5 Kliniske vejledere og deres kvalifikationer Ansvarlig klinisk underviser: Se tidligere Daglige vejledere: En sygeplejerske med klinisk vejlederuddannelsen, en afdelingssygeplejerske med klinisk vejlederuddannelsen og en social- og sundhedsassistent med praktikvejlederuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

6 Resten af personalet i studiegruppen har interesse for og er fagligt kompetente til at vejlede studerende og elever. Forventninger til vejlederne i studiegruppen: De daglige vejledere har interesse for det pædagogiske område. De er motiverede og viser ansvarlighed over for uddannelsen af både studerende og elever. De forholder sig kritisk til den sygepleje der udføres i afsnittet og arbejder i det daglige med udviklingen af sygeplejen. De er opdaterede med hensyn til ny viden inden for feltet og indgår i en faglig drøftelse heraf. De inddrager det øvrige personale/ledelse hvis der opstår udfordringer med den studerende 1.6 Organisering af uddannelse på afsnit 330 Afsnit 330 er inddelt i to grupper hvoraf den ene er en studiegruppe, hvor de studerende er tilknyttet sammen med deres vejleder/vejledere. Der afholdes morgenrapport fra kl. 7 til 7.30 i det tilhørende studierum, som fungerer som kontor for den ansvarlige kliniske vejleder, fristed for den studerende/eleven til fordybelse i litteratur og som samtalerum mellem den studerende/eleven og vejlederne. Der serveres morgenmad mellem 7.30 og Operationspatienterne klargøres til operation inden kl Herefter hjælpes patienterne med personlig pleje, mobilisering og mange andre sygeplejeopgaver. Kl. 11 er der opsamling i gruppen fra stuegang og fra til serveres frokost. Fra kl til 14 er der hviletid for patienterne, og i dette tidsrum er det muligt at dokumentere, fylde op, afholde samtaler, have tid til fordybelse i litteratur, mulighed for undervisningsseancer osv. En vagt består af 8 timer og den studerende møder som hovedregel fra 7 til 15 alle hverdage. Studiedage/timer aftales individuelt. Den studerende arbejder som hovedregel ikke i weekender, men det forventes, at den studerende har aftenvagter i

7 det omfang det aftales med vejlederne. Nattevagter vil ikke være relevant, med mindre den studerende har et ønske om at prøve det. Studiedagene er primært tiltænkt til fordybelse i teori, men der kan også vælges at arrangere studiebesøg på andre relevante afdelinger, såsom fællesambulatoriet, røntgenafdelingen eller operationsafdelingen. Studiegruppens personale har som de vigtigste punkter til opgave at vise tillid, skabe tryghed, udvise høj faglighed, medvirke til kontinuitet og åbenhed samt en oprigtig interesse for den enkeltes uddannelsesforløb. Der findes litteratur på afdelingen til kopiering og læsning på stedet ikke hjemlån. Meget af det er af ældre dato, men kan fint anvendes som inspiration. 1.7 Hvilke faggrupper uddannes i afdelingen? På afsnit 330 uddannes der primært sygeplejestuderende og SSA-elever. Vi har et par gange haft fjernstuderende sygeplejestuderende fra Slagelse sygeplejeskole og derudover radiografstuderende og laborantstuderende. 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1 Patientkategorier Der udføres planlagte og akutte operationer på alle ekstremiteter. Afdelingen har subspeciale i sårpleje af rene og infektiøse sår samt diabetessår, og der indlægges både patienter elektivt og akut til sårrevision, sårbehandling, antibiotisk behandling eller amputation. 2.2 Begreber der knytter sig til patienterne i afdelingen Der knytter sig mange begreber til afsnit 330, men især rummelighed og fleksibilitet er nøglebegreber, der arbejdes ud fra. Desuden må nævnes, at vi i personalegruppen har en ligefrem, humoristisk med sort humor og samtidig kærlig måde at kommunikere med hinanden på. Rummelighed, fordi der kræves rummelighed fra både patienter og personalet, idet der på afsnittet er mange forskellige patientkategorier. Bl.a. diabetespatienter, patienter med hjerte-kar sygdomme, dialysepatienter, misbrugere med infektion efter

8 stikskade, patienter med komplicerede sår og ofte med flere konkurrerende medicinske sygdomme samt ældre og unge mennesker med frakturer grundet traumer, trafikuheld, sportsskader og lign. Fleksibilitet, fordi der kræves fleksibilitet fra både patienter og personalet. Personalet skal være fleksible, idet de skal tilpasse div. aktiviteter (personlig pleje, træning osv.) ind efter patientens tilstand, stuegang, undersøgelser og lign. Der kan ligeledes pludselig opstå akutte problemstillinger, som skal tages hånd om med det samme, og alt andet planlagt må derfor vente. Patienterne skal også være fleksible, idet de ikke kan regne med stuegang på samme tid hver dag i ugen, og hvis der er lagt en videre plan for deres indlæggelsesforløb af kontaktlægen, vil der ikke nødvendigvis være stuegang dagligt hos alle patienter. 2.3 og 2.4 Samarbejde internt og eksternt i forbindelse med patientforløbet Tværfagligt samarbejder vi med følgende afdelinger, specialer og faggrupper: Fællesambulatoriet, laboratoriet, blodbanken, røntgen, ortopædkirurgiske læger, anæstesilæge, anæstesisygeplejerske, MAT- team, operationsgang, mikrobiolog, hygiejnesygeplejerske, portør, diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, geriatrisk team, præst og læger fra andre specialer, f.eks. medicin, abdominalkirurgi, øre/næse/hals eller øjenlæge. Derudover samarbejder vi med følgende eksterne tværfaglige samarbejdspartnere: Primær sundhedstjeneste, andre hospitaler, praktiserende læger, Falck, Flextrafik, psykiater og tolk. 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen Grundlæggende sygepleje: Afsnittets patienter har et meget varieret behov for grundlæggende sygepleje, og følgende sygeplejeopgaver er der eksempelvis i afsnittet: Personlig pleje Hjælp på badeværelset og hjælp til brusebad Forflytninger Forebyggelse af sengelejekomplikationer

9 Mobilisering Ernæring Smertebehandling Medicinering Klargøring til operation Modtagelse efter operation Modtagelse af elektive patient i dagtiden eller akutte patienter døgnet rundt Arrangere udskrivelse Sygepleje til patienter i isolation Sygepleje til patienter med behov for langvarig indlæggelse til f.eks. sårbehandling eller intravenøs antibiotisk behandling Sygepleje til patienter i krise Eksempler på speciel sygepleje og observation i forbindelse med: Skift af rene og sterile forbindinger Sårbehandling Blærescanning Anlæggelse og fjernelse af blærekateter Engangskaterisering Anlæggelse og fjernelse af ernæringssonde Blodtransfusion Pleje af CVK og PVK Suturfjernelse og agraff-fjernelse PVK-anlæggelse og fjernelse Opsætning af iv-væsker inklusiv antibiotika Oplæring/undervisning af patienter i at forebygge komplikationer til aktuel operation/skade/sygdom Introduktion af patienter i forskellige bandager Oplæring af patienter i forflytning/mobilisering efter operation/skade Anlæggelse af VAC på sår

10 2.6 Sygeplejemetoder På afsnit 330 anvender vi gruppepleje. Vi tilstræber at den enkelte patient har en kontaktpersonansvarlig læge tilknyttet under hele indlæggelsesforløbet, således der opnås en kontinuitet i pleje og behandling. Vi arbejder ud fra Orems egenomsorgsprincip og tilstræber derfor at sygeplejen til patienten skal styrke dennes ressourcer og derved egenomsorgskapacitet. Ligeledes arbejder vi ud fra Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov. 2.7 Standarter og udviklingsprojekter Der er i regionerne udarbejdet et kvalitetssikringsprojekt for patienter med hoftenære frakturer (RKKP), hvilket er implementeret i afsnittet i samarbejde med nøglepersonen for området. (Se uddybning Vi har i øjeblikket som led i Patientsikkert sygehus KPI-møder 15 min. hver onsdag, hvor der af ledelsen er udvalgt 4 områder ( pakker ), eksempelvis tryksårspakken, som evalueres i forhold til den af ledelsen definerede målopfyldelse. Vi har på afsnit 300 og 330 udviklet en standart for postoperativ urinretension, for at forebygge kroniske skader på blæren, som følge af bedøvelse under operation. Derudover har vi en række standarter, som vi ifølge DDKM skal følge. Disse standarter er at finde på D4 og er eksempelvis standarter for smerteregistrering, værdimåling, tryksårscreening og ernæringsscreening. 3. Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Introduktion til det kliniske uddannelsessted Ca. 1 måned før praktikstart sendes et velkomstbrev til den studerende/eleven med generel introduktionsmateriale fra afdelingen og mødetider de første 14 dage. På den første mødedag gennemgås introduktionsmaterialet med den ansvarlige kliniske underviser, og der vises rundt på afdelingen og sygehuset. Der udleveres nøgle til garderoben, idet der af hygiejniske grunde ikke må klædes om på afdelingen, og der

11 bestilles kode til Opus arbejdsplads. Derudover introduceres der til brandinstruks på afd. og hjertestopbordet. 3.2 Planlægning af det kliniske uddannelsesforløb Læringen på afdelingen tager udgangspunkt i kompetencekortene for sygeplejestuderende og SSA-elever. Der afholdes en forventningssamtale som inkluderer præsentation af den studerende/eleven, forventningsafstemning, ønsker for praktikken, mål for perioden osv. Der afholdes samtale med vejlederen/vejlederne hver 14 dag hvor kompetencekortene udfyldes, og der planlægges hvilke kompetencekort, der skal fokuseres på de efterfølgende 14 dage. Der afholdes desuden en refleksionssamtale hver 14. dag på baggrund af en udarbejdet refleksion. Derudover vil der være planlagte undervisningsseancer, mulighed for at følge sin patient til operation m.m. 3.3 Vagtdeltagelse i det kliniske forløb Som udgangspunkt vil den studerende/eleven kun være i dagvagter på hverdage. Der er som udgangspunkt ikke weekendarbejde, men det kan komme på tale i visse situationer, hvis der er et læringsmæssigt formål. Det forventes at den studerende/eleven efter den første måned, vil følge sin vejleders rulleplan i forhold til aftenvagter i hverdagene. 3.4 Læringsmiljø Som nævnt tidligere er alle studerende og elever tilknyttet en studiegruppe. Den er fysisk placeret på stue 336. Studierummet er multifunktionelt. Udover at fungere som kontor for den ansvarlige kliniske vejleder, bliver der afholdt morgenrapporter, samtaler, refleksionssamtaler, undervisning, og der dokumenteres, læses, opsamles osv. Elevernes og de studerendes studietimer forventes at blive anvendt på afdelingen eller hjemme til læsning, forberedelse, refleksion og evt. studiebesøg. Der bestræbes på at skabe så trygge rammer som muligt i studiegruppen, således facilitering af viden og læring fra vejleder til studerende/elev kan foregå. Dvs. der er rum og plads til at lave fejl, spørge, undres, diskutere osv., og vejlederne i studiegruppen er interesserede i og kompetente til at sørge for at den enkelte elev/studerende får de bedste forudsætninger for læring.

12 3.5 Læringsmetoder/redskaber Vejledning: Vejledningen på afdelingen tager udgangspunkt i den enkelte studerende/elev og foregår hele tiden planlagt eller spontant med vejlederen eller den ansvarlige kliniske underviser. Evaluering: Der evalueres dagligt med vejlederen/vejlederne, og planlagt evaluering foregår hver 14. dag i forhold til kompetencekortene. Refleksion: Der foregår dagligt refleksioner i forhold til den udførte pleje, men mere struktureret refleksion foregår ved, at den studerende/eleven afleverer en refleksion hver 14. dag, og derefter afholdes der en samtale med vejlederen vedrørende denne. Undervisning: Der vil være tilbud om undervisning ca. hver uge for de studerende/eleverne. Undervisningen vil varetages enten af en nøgleperson eller af de studerende/eleverne. Emnerne der undervises i på nuværende tidspunkt er: Diabetes, forflytning, urinretension og ernæring. Derudover bliver der efter sommeren 2015 implementeret problembaseret læring, hvor de studerende/eleverne skal analysere en case/et problemfelt. 3.6 Patientforløb På afdelingen er der både mulighed for at følge en patient både over kort tid, timer og længere tid, måneder. For 4. modul studerende er det muligt at have en uges forløb med fokus på operationspatienten, hvor den studerende er nogle dage på operationsgangen og derefter følger en patient fra afdelingen, til operation, på opvågningen og tilbage til afdelingen igen. For alle andre elever og studerende er det også muligt at følge sin patient til operation og kan foregå efter aftale med vejlederen. Derudover er det for alle også muligt at følge en patient på røntgen, til div. undersøgelser, i fysioterapien, ergoterapien og lign. 3.7 Forventninger til den studerende/eleven Det forventes at: Den studerende er ansvarlig for sit eget uddannelsesforløb og vælger selv til og fra i forhold til mål og grænser

13 Aftaler overholdes af den studerende/eleven, ligesom dette også tilstræbes af vejlederne Den studerende læser det anbefalede litteratur i de timer/dage der er afsat til det Den studerende reflekterer over sin udførte sygepleje skriftligt og mundtligt Den studerende reflekterer over sygeplejen på afdelingen og over sygeplejen generelt Der anvendes portfolie, dagbog, uddannelsesbog eller lign. Den studerende føler sig ansvarlig over for de daglige arbejdsopgaver på afdelingen Den studerende er opsøgende i forhold til ny viden 3.8 Anvendelse af den studerendes/elevens Evaluering af klinisk uddannelsessted Ca. en gang årligt får afdelingen en opgørelse over evalueringerne fra de studerende/eleverne, som har været i praktik på afdelingen. Disse evalueringer bliver derefter evalueret af personalet i studiegruppen, således både den negative og den positive kritik kan medvirke til udvikling af studiegruppen.