Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger"

Anna Kronborg
7 år siden
Visninger:

1 Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger v/kirstine Jensen Veterinær specialestuderende Betina Amdisen Røjen og Niels Bastian Kristensen Team Foderkæden, VFL

2 Formålet med projektet Overvågning af fodringen i goldperioden via fuldfoder- og urinprøver fra goldkøer Undersøge forklarende elementer i gold-rationen på følgende responsvariable: Råmælkskvalitet Nykælverundersøgelser (OSR) Sundhedsregistreringer, (Ketose) Produktionsdata, ydelseskontrollen Kan vi finde biologiske markører, der kan forudsige overgangen til ny laktation Og dermed fremtidige biologiske styringsværktøjer til en sund nykælver februar 2014

3 februar 2014 Baggrund for projektet

4 Projektets fysiske rammer Goldkøer fra 25 malkekvægsbesætninger 75 fuldfoderprøver 843 urinprøver 431 råmælksprøver Sundheds- og produktionsdata fra alle køer der har kælvet i indsamlingsperioden + 21 dage I alt 879 køer 1. kalvs er ekskluderet fra data februar 2014

5 Målesikkerhed på besætningsniveau med digitalt refraktometer r = 0, Brix = 13,3 % protein Protein i råmælk, % februar BRIX-værdi (PAL-1)

6 Variation i råmælkskvalitet blandt medvirkende forsøgsværter Måleværdi BRIX-værdi råmælk Brix = 22 Minimumsgrænse for acceptabel råmælkskvalitet ifølge litteraturen Forsøgsvært februar 2014

7 Råmælkskvaliteten falder i takt med malkningstidspunktet efter kælvning 40 n = 431 Protein i Råmælk (Bxo) 35 Råmælksprøve Kalv Kalv 4. kalv + øvrige 20 Grænseværdi februar Timer efter kælvning 15 20

8 Variation i råmælkskvalitet normaliseret for paritet og malkning timer efter kælvning 4 2 Protein i råmælk, residual Måleværdi Forsøgsvært februar 2014

9 Hvad har vi, der kan forklare den biologiske variation imellem besætningerne? Biologiske markører i urinen Koens syre/base-status Foderelementer Rationstyper februar 2014

10 Råmælkskvaliteten hænger sammen med urinparameter målt i goldko-urin BRIX råmælk, residual r = 0, februar Titrerbar base i urin

11 Overskydende base fra goldkorationen udskilles i urinen r = 0,52 Titrerbar base i urin februar CAB

12 ph i goldko-urin er ikke en god markør for råmælkskvalitet 6 4 INGEN KORRELATION; r = 0,24 BRIX værdi, residual februar ,0 7,2 7,4 7,6 7,8 8,0 8,2 8,4 ph i urin (goldkøer)

13 Rationers proteinkilde korrelerer med syre/baseegenskaber og derfor kan der være mange underliggende faktorer der styrer råmælkskvaliteten r = 0,58 Titrerbar base i urin februar ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Raps+Soja protein (andel af totalprotein i blanding)

14 Er der sammenhæng mellem ketonstofforekomst målt i urin og mælk? Ketoner i urin (nykælver) 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 r = 0,60 Ketoner i urin (nykælver) 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 r = 0,48 0,9 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 0,14 0,16 BHB i kontrolmælk, =< 30 dage 0,9 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 1,35 Fedt/protein-forhold i kontrolmælk, =< 30 dage februar 2014

15 Sammenhæng mellem råprotein i rationerne og BHB i kontrolmælk 0,20 r = 0,59 BHB30, ydelseskontrol 0,15 0,10 0,05 0,00-0, februar Råprotein (målt) i foderblanding, g/kg TS

16 Tolkning af betydningen af råproteinkoncentration kompliceres af sammenhæng mellem råprotein (og opløseligt råprotein) og fordøjeligheden Opløseligt råprotein (g/kg) februar 2014 r = 0, FK Org. stof, %

17 Fordøjeligheden af goldrationen korrelerer med fedt/protein-forholdet og dermed risikoen for ketose Fedt/protein-forhold, (5-30 dage) 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, februar 2014 r = 0, FK Org. stof, %

18 Måske afspejler betydningen af råprotein reelt indholdet af halm i forhold til græsensilage. Indholdet af halm korrelerer med fordøjeligheden Andel halm & hø af rationstørstof 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, februar 2014 r = 0, FK Org. stof, %

19 Dataanalyse baseret på undersøgelse af goldrationer, urinprøver fra goldkøer, råmælksprøver og kliniske registreringer viste at 1) Lav CAB (lavt baseoverskud) i goldrationer giver bedre råmælk 2) Høj foderstyrke giver højere risiko for ketose 3) BHB i mælk korrelerer til ketoner i urin februar 2014

20 Konklusion Overvågning af foderrationer, urinsignaler og råmælkskvalitet giver et stærkt fundament for styring af goldkøernes fodring altså Nye muligheder for at øge sundheden blandt nykælvere Sikre råmælk af høj kvalitet, og start på en ny produktiv laktation februar 2014

21 Karakteristik af goldrationer i de 3 besætninger der blev bedømt til at klare sig bedst Fodermiddel Halm (inkl. Goldko-græs*) Majsensilage Raps + Soja Mineraler + Salt Korn (IKKE Sodakorn) Interval (3 rationer) % af TS % af TS % af TS 1,3 1,5 % af TS 0 10 % af TS Alm. Græsensilage 0 Vand % af KG *Goldko-græs er græs høstet ved sent udviklingstrin fra vedvarende græsarealer / lavbundsjord med lav fordøjelighed (FK Org stof %), lavt indhold af Kalium (10-13 g/kg TS) og lav CAB-værdi (43-73 meq./kg TS) februar 2014

22 En stor TAK til mælkeproducenterne Allan Boesen, Jens Iversen, Niels Holger Nordendahl, Carsten og Jesper Ushus, Lars Rasmussen, Per Andersen, André Katers Niels Tobiasen, Bjarne Wind Olsen, Arne Andersen, Marc De Baan, Flemming Jørgensen Peder Kristensen, Bjarne Refsgaard, Kristian Corneliussen, Henrik Grønne, Poul Hald Ole Larsen, Jesper Jensen, Brian Vinther Jensen, Arend Beijering, Niels Hansen, Svend Møller Madsen, Matthijs Westra, Per Warming februar 2014 Støttet af midler fra Promille Afgiftsfonden

Relaterede dokumenter

Goldperiodens betydning for kalven

Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4