Eliteidræt i Danmark. Rapport afgivet af den af kulturministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende loven om eliteidrættens fremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eliteidræt i Danmark. Rapport afgivet af den af kulturministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende loven om eliteidrættens fremme"

Transkript

1 Eliteidræt i Danmark Rapport afgivet af den af kulturministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende loven om eliteidrættens fremme

2 ELITEIDRÆT I DANMARK Rapport afgivet af den af kulturministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende loven om eliteidrættens fremme

3 Eliteidræt i Danmark Rapport afgivet af den af kulturministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende loven om eliteidrættens fremme Udgivet af: Kulturministeriet Postboks 2140 Nybrogade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside Januar 2001 Teksten kan bringes frit med angivelse af kilde Grafisk produktion: Sangill Grafisk Produktion (miljøcertificeret) 541 Tryksag 411 Flere eksemplarer kan rekvireres fra Kulturministeriet Infoteket Postboks 2140 Nybrogade København K Tlf.: Rapporten foreligger også i elektronisk version Oplag: 1000 ISBN: Elektronisk ISBN:

4 Indhold 1. INDLEDNING 5 Arbejdsgruppens nedsættelse og virksomhed Sammenfatning A. TEAM DANMARKS OPRETTELSE OG UDVIKLING 9 2. TEAM DANMARKS OPRETTELSE 9 Udvalg Betænkning Lovforslag 3. DANSK ELITEIDRÆT Den internationale udvikling Oprettelsen og udbygningen af Team Danmark De sportslige resultater B. AKTUELLE UDFORDRINGER ELITEIDRÆTTENS KULTURPOLITISKE DIMENSION 17 Kulturpolitik Eliteidræt som kunst? Samarbejde mellem den offentlige og den frivillige sektor Den etiske dimension Den æstetiske dimension Vurderinger 5. DE AKTIVE 23 Portræt af en eliteidrætsudøver Økonomisk støtte Anden støtte Uddannelse og erhverv Trænerne Aldersgrænse Vurderinger 6. STRUKTUR 29 Bestyrelse og repræsentantskab Træner-Aktiv Gruppen Samarbejde mellem Team Danmark og DIF Vurderinger 7. ØKONOMI 33 Finansieringsmodel Finansieringsudviklingen Udgifterne Finansieringsbehov Vurderinger 8. DOPING 39 Team Danmarks indsats Samfundets involvering Hvidbog om doping Anti-Doping Danmark Vurderinger 9. FORSKNING 43 Team Danmarks forskningsbidrag Finansiering Vurderinger 10. MEDIERNES ROLLE 45 Gensidig afhængighed Transmissionsrettigheder og økonomi EU-direktivet Betydningen af eksponering Produktudvikling og autonomi Fremtidens mediebillede Vurderinger 11. KOMMUNERNE OG ELITEIDRÆTTEN 51 Kommunal eliteidrætspolitik Kommunal støtte til eliteidræt Perspektiver 12. ELITEIDRÆTTENS ORGANISERING I UDVALGTE LANDE 53 Norge Sverige Holland C. PERSPEKTIV KONKLUSIONER OG FORSLAG 55 Konklusioner Forslag og anbefalinger Lovændringer Anbefalinger D. BILAG 61 A. LITTERATUR 61 B. RAPPORT OVER KOMMUNERNES INVOLVERING I ELITEIDRÆT 63 3

5 Kapitel 1 Indledning ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE OG VIRKSOMHED I juni 1999 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: Med det formål at fremme dansk eliteidræts udvikling på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde, blev Team Danmark oprettet som en selvejende institution i forbindelse med vedtagelsen af lov om eliteidrættens fremme i Siden er eliteidrættens samfundsmæssige situation forandret betydeligt. Det skal derfor undersøges, om lovgrundlaget i tilstrækkeligt omfang lever op til de fremtidige udfordringer. Arbejdsgruppen har til opgave at analysere behovet for en revision af lov om eliteidrættens fremme. Gruppen skal herunder undersøge Team Danmarks samarbejdsrelationer med specialforbund og DIF Team Danmarks indtægtsgrundlag og forskellige finansieringsmodeller Team Danmarks styrelsesmodel De aktives uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige vilkår De aktives overgang til civil karriere Behovet for en særlig forskningsindsats herunder testcentrenes opgaver Ansvar og vilkår for dopingbekæmpelsen Støttekriterierne i forhold til professionel idrætsvirksomhed Vilkår for og udvikling af centerstrukturen Behovet for en nedre aldersgrænse på 15 år Eliteidrættens kulturelle forpligtelse og værdigrundlag Mediernes rolle i forhold til eliteidrætten Balancen mellem eliten og den brede, folkelige idræt. Arbejdsgruppen kan i øvrigt inddrage de forhold, den finder nødvendigt. Det forudsættes, at arbejdsgruppen vil gøre brug af de analyser, der er gennemført de senere år af Team Danmarks virksomhed, og orientere sig i de ordninger, der er opbygget i lande, vi normalt sammenligner os med. Arbejdsgruppens arbejde er baseret på den forudsætning, at statens involvering i eliteidrætten fortsat vil finde sted gennem Team Danmark, og at Team Danmark opretholdes som en selvstændig institution. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Udviklingschef Claus Bøje Lektor Jens B. Christensen, Træner-Aktiv Gruppen Foredragsholder Marianne Florman Kontorchef Henrik Kjær Hansen (formand), Kulturministeriet (afløste den 1. januar 2000 kontorchef Paul Mollerup) Direktør Karl Chr. Koch, DIF Direktør Preben Kragelund, Team Danmark Lektor Else Trangbæk. Sekretariat: specialkonsulent Søren Riiskjær og studentermedhjælp Helle V. Hartmann. Arbejdsgruppen samledes første gang i september 1999 og har i alt afholdt 15 møder. Som led i arbejdsgruppens arbejde blev der i efteråret gennemført en undersøgelse af kommunernes involvering i eliteidræt. Rapporten fra denne undersøgelse indgår som bilag til arbejdsgruppens rapport. Arbejdsgruppen har i sit arbejde forudsat, at statens finansieringsbidrag i den nærmeste fremtid vil ligge fast på det nuværende niveau. SAMMENFATNING Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit: Et tilbageskuende (kapitel 2-3), et analyserende (kapitel 4-12) og et fremadrettet (kapitel 13). 5

6 I kapitel 2 og 3 beskrives tilblivelsen af lov om eliteidrættens fremme og de intentioner, der lå bag loven, samt Team Danmarks virksomhed de første 15 år. Det er en periode, hvor international eliteidræt har gennemløbet en voldsom udvikling, og hvor de kommercielle interesser er blevet ganske markante. Det konstateres, at Team Danmark har haft stor betydning for eliteidrættens udvikling det seneste årti, selv om det ikke har været konfliktfrit at etablere et samarbejde med de enkelte specialforbund. Team Danmarks tilstedeværelse har haft en synlig effekt på antallet af medaljer og mesterskaber vundet til Danmark, men de senere år kan der dog spores en tendens til stagnation i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I kapitel 4 indkredses eliteidrættens kulturpolitiske forpligtelse. Det slås fast, at eliteidrætten er medspiller i realiseringen af de generelle kulturpolitiske målsætninger og derfor også underlagt de vedtagne principper i dansk kulturpolitik. Konkret indebærer den kulturpolitiske forpligtelse, at eliteidrætten må være forankret i et samarbejde mellem den offentlige og den frivillige sektor, samt at såvel den etiske som den æstetiske dimension må fastholdes og udvikles. Arbejdsgruppen konkluderer, at der bør udvikles et tættere samspil mellem staten og idrætssektoren, når det gælder den fremtidige udvikling af eliteidrætten, og at opmærksomheden om eliteidrættens værdigrundlag bør skærpes. Det indebærer bl.a. en klar forpligtelse til at bekæmpe doping og udvikling af de eksperimenterende sider af eliteidrætten og af et alsidigt udtryksregister. De aktives vilkår gennemgås i kapitel 5. Der tegnes en profil af den typiske eliteidrætsudøver, og det konstateres, at tidsforbruget på eliteidræt ikke alene er ganske stort, men også er steget betydeligt siden begyndelsen af 1980 erne. De aktive er gennemgående tilfredse med Team Danmarks tilbud, som også beskrives i kapitlet; men de efterlyser gennemgående mere tid til træning og flere økonomiske ressourcer. Arbejdsgruppen holder imidlertid fast i, at en satsning på eliteidræt skal kombineres med et langsigtet livsperspektiv; men hvis det er muligt, bør der udvikles endnu mere fleksible uddannelsesordninger, ligesom det bør være muligt at kombinere eliteidræt med børn og graviditet. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at den nuværende aldersgrænse på 15 år i loven fjernes, så Team Danmark også kan sikre, at der tages vare om de yngste eliteidrætsudøvere, og at de gennemgår en forsvarlig social, uddannelsesmæssig og motorisk udvikling. I kapitel 6 vurderes både den formelle struktur, som den er nedfældet i loven, og den uformelle, som den har udviklet sig især i samarbejde med DIF og specialforbundene. På baggrund af udviklingen i international eliteidræt finder arbejdsgruppen det nødvendigt, at Team Danmark sikres en højere grad af samfundsmæssig forankring og involvering. Derfor foreslås det, at bestyrelsen tildeles en mere aktiv rolle, og at samfundets repræsentation i såvel bestyrelse som repræsentantskab styrkes. Arbejdsgruppen slår imidlertid fast, dels at bestyrelsen fortsat skal bevare armslængdeprincippet, dels at aktive og trænere fortsat skal sikres en direkte indflydelse. Endelig stiller arbejdsgruppen forslag om et tættere samarbejde mellem Team Danmark og DIF om markedsføring og salg af idrættens kommercielle rettigheder. Arbejdsgruppen konstaterer i kapitel 7 om Team Danmarks økonomi, at eliteidrættens finansieringsbehov stort set er ubegrænset. Arbejdsgruppen konstaterer også, at niveauet for de statslige tilskud formodentlig ville ligge nogenlunde fast de nærmeste år. En øget finansiering må derfor tilvejebringes dels gennem en samordning af den kommunale og Team Danmarks nationale indsats, dels og først og fremmest gennem en samordnet udnyttelse af de kommercielle rettigheder i samarbejde med DIF. Men arbejdsgruppen forudser også, at det alligevel kan blive aktuelt at gennemføre en stærkere prioritering af midlerne fremover. Intet tyder på, at dopingproblemet er aftagende, fastslås det i kapitel 8. Skal eliteidrætten bevare sin samfundsmæssige forankring, må indsatsen mod doping derfor også styrkes både nationalt og internationalt. Arbejdsgruppen foreslår i den anledning, at Team Danmarks forpligtelse tydeliggøres i loven, og at det overvejes, om Anti-Doping Danmark skal indføjes i lovgrundlaget. Team Danmark har haft en central betydning for udvikling af idrætsforskningen i Danmark. Resultaterne heraf beskrives i kapitel 9, og arbejdsgruppen foreslår, at Team Danmark tildeles en egentlig forskningsforpligtelse i mod- 6

7 sætning til det nuværende lovgrundlag, hvori Team Danmark kun er forpligtet til forskningsformidling. Kapitel 10 beskriver, hvorledes massemediernes rolle bliver mere og mere central men også mere og mere uoverskuelig for eliteidrættens udvikling. Indtægterne fra salg af tv-rettigheder er steget eksplosivt, og der er opstået et gensidigt afhængighedsforhold mellem medier, sponsorer og international eliteidræt. I den anledning bliver det vanskeligere og vanskeligere at sikre offentlighedens adgang til de store eliteidrætsbegivenheder. Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at denne adgang fortsat søges sikret, og understreger, at Team Danmark bør stå som en garant for en etisk forsvarlig relation mellem eliteidrætten og massemedierne, samt at Team Danmark i øvrigt bør udvikle en æstetisk attraktiv formidling i medierne. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at Team Danmarks solidariske forhandlingsret kan opretholdes. På baggrund af en undersøgelse af kommunernes involvering i eliteidrætten, beskrevet i kapitel 11, fastslår arbejdsgruppen med tilfredshed, at der i mange kommuner nu foregår et mere systematisk og målrettet elitearbejde. Der udtrykkes dog også en vis bekymring over de kommuner, der snarere lægger markedsføringsmæssige overvejelser til grund end eliteidrætspolitiske. Med henblik på at sikre såvel en overordnet og koordineret udvikling som en bedre udnyttelse af ressourcerne til fordel for den samlede elite vil det derfor være af afgørende betydning, at der i videst muligt omfang etableres et samarbejde mellem Team Danmark og de kommunale elitesatsninger. Et sådant samarbejde må være baseret på frivillige aftaler, men indeholde incitamenter for kommunerne til at indgå i et samarbejde. I kapitel 12 beskrives eliteidrættens organisering i Norge, Sverige og Holland. Det er imidlertid vanskeligt at foretage direkte sammenligninger, da finansieringsstrukturer og organisationsforhold er så forskellige. Det kan dog slås fast, at der i alle de tre lande foregår et målrettet og systematisk elitearbejde, og at relationen mellem staten og idrættens organisationer er meget forskellig. I det afsluttende kapitel 13 fremsætter arbejdsgruppen en række konkrete forslag og anbefalinger. Arbejdsgruppen har gennemgået Team Danmarks virksomhed, økonomi og struktur og finder, at institutionen gennemgående er godt rustet til at tage eliteidrættens fremtidige udfordringer op. Men der peges dog på nogle områder i lovgrundlaget, der bør justeres, så Team Danmark sikres en solid forankring og mulighed for at skabe endnu bedre vilkår for eliteidrættens fremtid i Danmark. Arbejdsgruppen foreslår: 1) at Team Danmarks kulturpolitiske forpligtelse udbygges, 2) at Team Danmarks struktur sikres en mere kompetent samfundsmæssig repræsentation, 3) at udnyttelsen af idrættens kommercielle rettigheder forbedres, koordineres og underlægges etiske hensyn, og 4) at indsatsen på kommunalt og nationalt niveau koordineres. Karl Chr. Koch har i en mindretalsudtalelse tilsluttet sig de overordnede konklusioner, men taget forbehold over for arbejdsgruppens kommissorium. 7

8 Kapitel 2 Team Danmarks oprettelse UDVALG Ved årsskiftet 1979/80 nedsatte daværende kulturminister Niels Matthiasen et udvalg, der skulle vurdere de fremtidige udviklingsmuligheder for elitesektoren samt vurdere, hvorvidt der bør fremsættes forslag til foranstaltninger, som fra offentlig side bør iværksættes i forhold til denne idrætssektor. Udvalget blev nedsat på baggrund af en diskussion om udviklingen i dansk eliteidræts internationale niveau og forholdet til det offentlige. Fra idrættens side blev det med stigende styrke hævdet, at dansk eliteidræt ikke kunne følge med den internationale udvikling. I mange lande ikke mindst de østeuropæiske blev der investeret flere og flere ressourcer i eliteidrætten, og træningsmetoderne blev mere og mere systematiske og stadig mere intensiverede. Der måtte derfor udvikles et dansk alternativ til statsamatørismen i Østeuropa og professionaliseringen i dele af den vestlige verden først og fremmest USA. Videre fremførte kredse i idrætsverdenen, at staten burde forpligte sig over for eliteidrætten på samme måde som over for den udøvende kunst. Med den stigende professionalisering af først og fremmest fodboldsektoren var anskuelsen, at der i de faktiske vilkår og intentioner var skabt parallelitet mellem eliteidrætsudøvere og kunstnere. Når balletdanserne på Det Kongelige Teater får statsstøtte, så bør også sportens elite tilgodeses, lød et af argumenterne. Synspunktet blev bl.a. forstærket af, at man i Norge i slutningen af 1970 erne var begyndt at give stipendier over finansloven til 30 eliteidrætsudøvere. Dansk eliteidræt var internationalt sakket agterud, og der var behov for at forbedre konkurrenceevnen. Udvalget kom til at bestå af repræsentanter for idrættens hovedorganisationer, specialforbund, trænere, ledere, aktive, idrætsuddannelserne og Kulturministeriet. Midtvejs i arbejdet i 1981 lagde Dansk Idræts-Forbund pres på udvalget ved at oprette en selvstændig komité kaldet Dansk Idrætselite Komité (Team Danmark). Komiteen havde til formål bl.a. ved hjælp af et særligt logo at skaffe sponsorer til eliteidrætten og fordele de indkomne midler til eliteidrætsudøverne som støtte til rejser, anskaffelser mv. BETÆNKNING Udvalget afgav betænkning i Betænkningen indeholdt en grundig analyse af eliteidrættens og eliteidrætsudøvernes situation og en beskrivelse af en række områder af betydning for eliteidrætten, f.eks. idrætsmedicinen og forskningen, idrætten i massemedierne mv. Som led i udvalgets arbejde gennemførtes en række undersøgelser bl.a. af eliteidrætsudøvernes sociale forhold, økonomi og tidsanvendelse (Kulturministeriets eliteidrætsudvalg, 1983). Eliteidrætsudøverne brugte i gennemsnit 29 timer om ugen på deres idræt. Der var dog store forskelle på de enkelte idrætsgrene. Sejlerne og cykelrytterne toppede med et tidsforbrug på henholdsvis 37 og 41 timer pr. uge. En anden undersøgelse afdækkede specialforbundenes ressourceanvendelse. Den viste bl.a., at de direkte og indirekte udgifter til elitearbejde udgjorde 72 % af specialforbundenes samlede udgifter. Der var dog meget store variationer mellem forbundene. Betænkningen præsenterede et forslag til en samlet indsats på eliteidrætsområdet. Udvalget foreslog, at der blev oprettet en selvejende institution med arbejdstitlen DANTOP til fremme af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig vis, som det blev formuleret. Forslaget byggede således på en forestilling om en særlig dansk eliteidrætsmodel, der skulle udvikles i et samarbejde mellem idrætten og den offentlige sektor, og modellen skulle være en garant for en forsvarlig udvikling kommercielt, politisk, socialt og sundhedsmæssigt og sikre eliteidrætten mod udnyttelse. 9

9 DANTOP skulle varetage den overordnede styring og planlægning af eliteidrætten og iværksætte en række tilbud til eliteidrætten omfattende økonomisk støtte, etablering af træningscentre, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger, træning og instruktion, idrætsmedicinsk service, forskning mv. DANTOP skulle sikre en effektivisering af ressourceanvendelsen gennem samarbejde med dansk idræts øvrige organisationer. Udvalget gjorde det klart, at DANTOPs konstruktion måtte forventes at give større autoritet og dermed opbakning end eksisterende institutioner inden for området, og man forventede på den ene side, at offentlige myndigheder i deres idrætspolitiske overvejelser og handlinger ville slutte op omkring DANTOP, og på den anden side, at DIF og specialforbundene ville afgive kompetence på områder, som vedrørte DANTOPs funktion som varetager af fællesopgaver. DANTOPs finansiering skulle tilvejebringes gennem en gradvis nedsættelse af statsafgiften på tipning, gennem bidrag fra Danmarks Olympiske Komité samt gennem bidrag fra specialforbundene på 5 % af DIFs andel af tipsmidlerne. Det var endvidere udvalgets forslag, at et selvstændigt produktionsselskab skulle bidrage til finansieringen gennem varetagelse af salg af rettigheder og markedsføring af ydelser i forbindelse med eliteidræt. Udvalget forudsatte, at staten bidrog til finansieringen med 2/3 og idrætten selv med 1/3. Udvalget foreslog, at DANTOP fik en lønnet daglig ledelse og en faglig kompetent, honoreret bestyrelse samt et repræsentantskab, hvor idrætten, offentlige myndigheder mv. skulle være repræsenteret. Af bestyrelsens syv medlemmer skulle de fem udpeges af repræsentantskabet og de 2, herunder formanden, af kulturministeren. Udvalget lagde vægt på, at bestyrelsen skulle bestå af personer udvalgt på baggrund af deres personlige kompetence, ikke som repræsentanter for organisationer og interesser. LOVFORSLAG I efteråret 1984 fremsatte daværende kulturminister Mimi Stilling Jakobsen et forslag til lov om eliteidrættens fremme, som i al væsentlighed var baseret på betænkningens forslag dog blev den selvstændige institution, der skulle oprettes, ikke navngivet. Lovforslaget indeholdt ikke detaljerede bestemmelser om anvendelsen af eliteinstitutionens midler, men det fremgik, at institutionen skulle opbygges i 3 etaper, og at dens samlede budget baseret på regnskabstal fra ville udgøre ca. 50 mio. kr., når den var fuldt udbygget. Tabel 2.1 viser, hvorledes man havde forestillet sig den etapevise udvikling. I behandlingen af lovforslaget stillede Folketin- Procentvis fordeling af institutionens midler 1. fase (%) 2. fase (%) 3. fase (%) Administration Konsulentbistand Individuel støtte til udøverne Støtte til arrangementer mv Anlæg og faciliteter Træning og instruktion Uddannelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger Idrætsmedicin og forskning Tabel 2.1. Forventet fordeling af Team Danmarks midler i henhold til lovforslaget 10

10 gets Kulturudvalg mere end 110 spørgsmål til ministeren. Besvarelserne præciserede en række forhold: Det blev fastslået, at eliteidræt ikke kan defineres entydigt, men at man tilnærmelsesvis (kan) sige, at egentlige eliteidrætsudøvere er dem, som kan gøre sig gældende på internationalt plan, og at de bestemmes som dem, der kan placere sig i den bedste tredjedel ved OL, VM og EM. Gruppen omfattede på daværende tidspunkt skønsmæssigt 450 udøvere. Det blev endvidere fastslået, at eliteidrætten også omfatter den idrætsindsats, som vil vække international interesse, f.eks. fordi den repræsenterer kvaliteter i dansk idrætstradition eller viser en ny udtryksform i idrætslig sammenhæng. (spørgsmål 1, 45, 47 og 75). Målsætningen om at skabe grundlag for eliteresultater på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde indebar for det første, at man skal søge at sikre, at eliteidrætsudøverne ikke på grund af idrætskarrieren risikerer at blive sociale tabere. For det andet, at man skal søge at sikre, at det miljø, som eliteidrætten repræsenterer, hviler på et etisk grundlag, der svarer til det, som samfundet generelt vedkender sig. Eksempelvis vil skadelige træningsmetoder, herunder anvendelse af doping, ensidig satsning på helt unge osv., ikke kunne accepteres (spørgsmål 10). De langsigtede hensyn på området skulle sikre rimelige levevilkår efter endt elitekarriere samt ( ) en fortsat forsvarlig udvikling af eliteidrætten ved, at institutionen ikke satser på øjeblikkelig udvikling af resultater på bekostning af udøvernes uddannelses- og helbredssituation (spørgsmål 10) Institutionen burde sikre, at begivenheder af almen eliteidrætslig interesse ikke blev forbeholdt et særligt marked, lukkede kredsløb og lignende. (spørgsmål 11), men skulle være tilgængelige for befolkningen som helhed, og at når der er tale om forbund, der støttes af institutionen, vil institutionen kunne pålægge forbundet at afstå fra at indgå aftaler, hvorefter forevisningen forbeholdes et særligt marked (spørgsmål 52). Foranstaltninger i forbindelser med institutionens virksomhed må ikke ( ) etableres ved overførsel af ressourcer fra bredden til eliten (spørgsmål 20). Det blev understreget, at virksomheder oprettet med det formål at foranstalte idrætsarrangementer for at indtjene overskud ikke kan opnå støtte (spørgsmål 26). Med støtte til forsøgsvirksomhed herunder idrætsudøveres eksperimenter med og forsøg på udvikling af eliteidrættens udtryksformer sigtedes der på det område af idrætten, som ikke i bogstaveligste forstand konkurrerer på internationalt niveau, men som på højt niveau præsenteres ved opvisninger, stævner m.v. (herunder eksempelvis den folkelige gymnastik), og på eliteidrætsudøveres forsøg med nye træningsformer, selv om disse former ikke umiddelbart kan forventes udmøntet i forøget præstationsevne, men i et rigere og mere varieret udtryk inden for den eksisterende præstationssport (spørgsmål 44). En sponsor kan kun pålægge en idrætsudøver restriktioner i forbindelse med udøverens deltagelse i repræsentative idrætsarrangementer. Såfremt en sponsor vil pålægge udøveren særlige restriktioner herudover, vil der efter min (dvs. ministerens) opfattelse være tale om kommercielt misbrug (spørgsmål 28 og 66) Et stort flertal i Folketinget vedtog i december 1984 loven med enkelte ændringer. Bl.a. blev det præciseret, at den nedre aldersgrænse for de eliteidrætsudøvere, der skulle omfattes af institutionens virksomhed, var 15 år. 11

11 Kapitel 3 Dansk eliteidræt DEN INTERNATIONALE UDVIKLING Den finske idrætssociolog Kalevi Heinilä har sammenfattet eliteidrættens udvikling i en analyse af dens totaliseringsproces (Heinilä 1982). Han tager udgangspunkt i det forhold, at kravene til international topsport til stadighed forstærkes af eliteidrættens indbyggede logik. Enhver ny generation af eliteidrætsudøvere må være bedre end den foregående. Efterhånden bliver den sportslige konkurrence mellem enkeltindivider og hold omdannet til en konkurrence mellem systemer, som omfatter en samlet en total indsats. Systemerne griber ind i flere og flere sider af den aktives liv: Rekruttering og udvikling af talenter, forskning, teknologisk udvikling, finansiering, testning, træningsbetingelser, kost, salg af rettigheder, trænere, psykologer og mange andre former for faglig bistand. Totaliseringsprocessen har vidtrækkende konsekvenser for sportens rolle og etik. For det første er det uundgåeligt, at både den offentlige sektor og det frie marked involveres, fordi udviklingen resulterer i en økonomisk vækstspiral, som hverken eliteidrætsudøvere, foreninger eller organisationer længere selvkan finansiere. Derved bliver sporten, der oprindeligt gjorde en dyd ud af at være en uafhængig sektor, afhængig af såvel den offentlige sektor som erhvervslivet. For det andet fremmer de stigende krav til resultater anvendelsen af, hvad der må betegnes som midler i strid med sportens klassiske værdigrundlag f.eks. doping, snyd og vold. Heiniläs tese er ikke blevet mindre aktuel med den udvikling, der har fundet sted i 1980 erne og 1990 erne. Ganske vist er de østeuropæiske sportssystemer, som egentlig var udgangspunktet for tesen, brudt sammen. Men i mange andre lande er staten gået aktivt og systematisk ind i udviklingen af eliteidrætten med det resultat, at de sportslige resultater til stadighed forbedres og den økonomiske, teknologiske og forskningsmæssige indsats til stadighed forstærkes. Næsten alle forhold af betydning for en eliteidrætsudøvers præstationer er ændret markant de seneste år. Det gælder træning, forskning, teknologi, testning, kost, mental forberedelse m.v. Der kan dog også spores tegn på, at grænsen for træningsmængden er nået. Mere end 5-6 timers daglig træning synes snarere at nedbryde kroppen end forøge dens ydeevne. I stedet koncentreres indsatsen om forbedring af kvaliteten i træningen i form af nye træningsmetoder og -teknikker, og om faktorer som f.eks. kost, udstyr og psykologi. Samtidig er sæsonen i mange idrætsgrene blevet forlænget og konkurrencerne hyppigere. Også dette giver nu anledning til overvejelser om grænserne for de aktives fysiske formåen. OPRETTELSEN OG UDBYGNINGEN AF TEAM DANMARK I international sammenhæng var Team Danmark et af de første eksempler på en samlet, koordineret national satsning på eliteidrætten opbygget i et samarbejde mellem staten, de frivillige organisationer og erhvervslivet. Tankerne bag modellen har siden tjent som inspiration for en række lande i Europa. I 1985 blev det første repræsentantskab nedsat, og det valgte 5 medlemmer til en bestyrelse, hvor amtsborgmester Per Kaalund af kulturministeren var blevet udpeget som formand. Bestyrelsen fremlagde på grundlag af betænkningen og det samlede lovgrundlag på det efterfølgende repræsentantskabsmøde et forslag til overordnede retningslinier for institutionen, og de blev sammen med et forslag til vedtægter godkendt. Retningslinierne dannede udgangspunkt for den efterfølgende opbygning af Team Danmarks struktur en struktur som i hovedtræk har været fastholdt siden. Bestyrelsen nedsatte et idrætsudvalg, der fik til 13

12 opgave at udpege kandidater, der kunne leve op til Team Danmarks støttekriterier, og en arbejdsgruppe, der skulle tage sig af dopingkontrol, idrætsmedicin og forskning. Som direktør ansattes Preben Kragelund, og administrationen blev opdelt i en konsulentafdeling, der varetog kontakten til og vejledningen af de aktive og trænerne og opgaverne inden for doping, forskning og idrætsmedicin, en planafdeling, der tog sig af opbygningen af centerstrukturen, og en marketingafdeling, der varetog indtjeningen i form af sponsorater og tv-aftaler. I de efterfølgende år udbyggede Team Danmark de tilbud i form af støtte til de aktive, centerstruktur mv., som siden har udgjort grundlaget for Team Danmarks indsats. Team Danmarks virksomhed tager udgangspunkt i en tæt kontakt med de aktive. Støtten til de aktive består af et grundbeløb og af tilskud til bestemte udgifter (materiel, konkurrencedeltagelse mv.). Samarbejdet med specialforbundene er i vid udstrækning baseret på øremærkede tilskud til trænere, træningslejre, idrætsmedicinsk behandling etc. I opbygningsfasen var denne form for planlægning og styring ovenfra uvant for specialforbundene, og da samarbejdet mellem de frivillige ledere i de mange især mindre og mellemstore specialforbund og den professionelle struktur i Team Danmark heller ikke altid forgik lige gnidningsfrit, var forholdet i begyndelsen i en række tilfælde ganske anspændt. Der er dog efterhånden gennemført en omstillingsproces i specialforbundene, således at samarbejdet nu i langt de fleste tilfælde fungerer tilfredsstillende og konstruktivt. Team Danmark har tillige udviklet en række tilbud til trænere og ledere. I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund har man etableret såvel Idrættens Trænerakademi som Idrættens Lederakademi. For Trænerakademiets vedkommende sammen med Syddansk Universitet og for Lederakademiet sammen med Handelshøjskolens Efteruddannelse. Etableringen af centerstrukturen var en anden stor opgave i opbygningsfasen. Ifølge lovforslaget skulle Team Danmark ikke selv forestå nybygning af faciliteter, men etablere et samarbejde med kommunerne om udnyttelse og i nogle tilfælde udbedring af de eksisterende faciliteter. Det var en forudsætning, at Team Danmarks brug af faciliteterne ikke måtte berøre den brede idræt. Erfaringerne tyder på, at det heller ikke har udgjort noget problem tværtimod er forbedringen af faciliteterne efter alt at dømme også kommet det øvrige idrætsliv til gode. En række forskellige hensyn er indgået i opbygningen af strukturen herunder eksisterende faciliteter, forankringen af de pågældende idrætsgrene i lokalområdet, tilstedeværelsen af uddannelsesmuligheder mv. Til centrene blev i første omgang knyttet landstrænere og senere en række eksperter i form af læger, fysioterapeuter, ernæringsrådgivere, idrætspsykologer samt uddannelses- og erhvervsvejledere. Der findes i dag 27 elitecentre og 83 træningscentre. Flere af centrene er placeret på samme lokalitet. I forbindelse med centrene i universitetsbyerne er der tillige oprettet bofunktioner for unge idrætsudøvere, som må flytte hjemmefra i en tidlig alder, og som har behov for en bopæl nær træningsstedet. Med henblik på at sikre de aktive en uddannelse forestod Team Danmark udviklingen af et fireårigt gymnasieforløb for eliteidrætsudøverne, og der blev gradvist indgået aftaler om fleksible uddannelsesforløb på en række videregående uddannelser. Fra starten blev testning og forskning prioriteret højt, ligesom samarbejdet med DIF om gennemførelse af dopingkontroller blev tillagt stor vægt. Team Danmarks forskningsudvalg udarbejdede tidligt en omfattende perspektivplan, og testcentre blev etableret på Odense Universitetscenter (nu: Syddansk Universitet) og Bispebjerg Hospital. I mange amter blev der efterhånden også oprettet idrætsmedicinske ambulatorier, hvor alle idrætsudøvere kan søge rådgivning, diagnosticering og behandling. Sådanne ambulatorier mangler dog stadig i fire amter. Team Danmarks indtjeningsforpligtelse er blevet varetaget af marketingafdelingen og er gennemført ved salg af radio- og billedrettigheder og ved indgåelse af sponsoraftaler med dansk erhvervsliv. Salg af radio- og billedrettigheder er 14

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus 1. Navn, hjemsted og selskabsform Fonden er stiftet af Århus Kommune på baggrund af Århus Byråds beslutning på mødet den 3. oktober 2001, og dens navn er "Fonden Eliteidræt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut 16. december 2013 Scenarie for en mulig fremtidig statslig idrætspolitik Vedhæftede scenarie er et forslag fra Idrættens

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å TEAM DANMARKS KOMMUNIKATION 2009-2012 Baggrund...1 Hvad vil vi?...2 Hvem vil vi kommunikere med?...3 Hvilke medier prioriterer vi?...5 Hvordan vil vi måle og analysere vores

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN Her kan du læse mere om NTC og om: Bolig Spiseordning Skole, job og uddannelse Træningstider Økonomi Procedure for optagelse Kommunikation

Læs mere

Referat af generalforsamling i Allerød Karate Dojo den 28. april 2011

Referat af generalforsamling i Allerød Karate Dojo den 28. april 2011 Referat af generalforsamling i Allerød Karate Dojo den 28. april 2011 1. Valg af dirigent og referent Søren Thomsen blev valgt som dirigent Thomas Skov Hansen blev valgt som Referent Det blev konstateret

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

S i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider.

S i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider. S i d e 1 5 eksempler på idrætssamvirker På det afsluttende møde i idrætsgruppen blev vi enige om overordnet at undersøge opbygningen af Idrætssamvirker 5 steder i Danmark. Det blev følgende steder: Århus

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse.

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse. Nye talenter Skoleåret 2011 2012 www.holstebroelitesport.dk Har du viljen til at blive en af de bedste! Her kan du kombinere sport og uddannelse. www.holstebroelitesport.dk www.holstebroelitesport.dk Talentudvikling

Læs mere

TeamGym-landshold 2015-2016

TeamGym-landshold 2015-2016 TeamGym-landshold 2015-2016 Indholdsfortegnelse Forpligtelse 3 Vision 3 Målsætning 3 Begrebsafklaring 3 Organisering 4 Landshold og Juniorlandshold 4 Elitesektionen (TG-ES) 4 Prioritering af hold 4 Økonomi

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forpligtelse Vision Målsætning Begrebsafklaring Organisering Prioritering af hold Økonomi Vidensdeling Kommunikation

Indholdsfortegnelse Forpligtelse Vision Målsætning Begrebsafklaring Organisering Prioritering af hold Økonomi Vidensdeling Kommunikation TeamGym-landshold 2015-2016 Indholdsfortegnelse Forpligtelse 3 Vision 3 Målsætning 3 Begrebsafklaring 4 Organisering 4 Landshold og Juniorlandshold 4 Elitesektionen (TG-ES) 5 Prioritering af hold 5 Økonomi

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

ELITESTRATEGI FOR TFC

ELITESTRATEGI FOR TFC 1. ERFARINGER Hvad har klubben gjort indenfor eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt? Hvad har betinget, at klubben har haft en elite? List tingene

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Team Roskilde Junior

Team Roskilde Junior Team Roskilde Junior Et dansk juniorteam som skaber bemærkelsesværdige resultater nationalt og internationalt If my mind can conceive it, and my heart can believe it - then I can achieve it. Muhammad Ali

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON

TALENT- OG ELITESTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON 1. Erfaringer med talent- og elitearbejde i klubben Hvad har klubben gjort indenfor talent- og eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusér på fakta) List tingene i punktform. Hvad har

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner.

Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner. Samarbejdsaftale ETT Sportudøver og træner. Samarbejdsaftale For udøvere og trænere tilknyttet ETT kamphold. De bedste betingelser for ETT kæmpere For at give ETT konkurrenceudøvere de mest optimale vilkår

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere