November Markedsgruppe Turisme & Fritid. Turisme & Fritid. - Trends, drivers og udviklingsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "November 2006. Markedsgruppe Turisme & Fritid. Turisme & Fritid. - Trends, drivers og udviklingsmuligheder"

Transkript

1 November 2006 Markedsgruppe Turisme & Fritid Turisme & Fritid - Trends, drivers og udviklingsmuligheder

2 Indhold Sammenfatning...4 Betydelig faktor i dansk økonomi...4 Fremgang i beskæftigelsen men produktiviteten halter...5 Ændringer i turisternes nationalitet...5 Storkøbenhavn som magnet...6 Turismeerhvervene som led i regeringens vækststrategi...7 Vækst i indkomsterne aflejrer sig i stor forbrugsfremgang i turisme- og fritidserhvervene...7 Tendenser i turisme- og fritidserhvervene...9 Det grå guld...9 Kunderne efterspørger oplevelser...9 Mangel på medarbejdere kræver nye metoder...10 Større anvendelse af teknologi...10 De nye markeder...10 Afrunding...11 Hoteller...12 Restauranter...12 Rejsebureauer...13 Feriecentre

3 Deloitte Markedsgruppe Turisme & Fritid præsenterer hermed vores vurdering af udviklingen i turisme- og fritidserhvervene. Vi giver vores bud på de trends og drivers, der vil være bestemmende for erhvervenes udviklingsmuligheder. Denne overordnede analyse af turisme- og fritidserhvervene er suppleret med specifikke analyser af fire udvalgte brancher i turisme- og fritidserhvervene: Hoteller Restauranter Rejsebureauer Feriecentrene Deloittes definition af turisme- og fritidserhvervene omfatter: Turisme i traditionel forstand (privat ferierejse til udlandet, herunder udlændinges private ferierejse til Danmark) Erhvervsturisme Generelt forbrug af fritid (privat som i jobmæssig regi) Se bagerst i publikationen for en uddybning af definitionen. Formålet med analyserne er at vise disse branchers økonomiske udvikling i 2005 særligt i relation til virksomhedernes evne til at generere indtjening og afkast af investeret kapital og dermed skabe værdi til ejerne. Vi håber, at analyserne kan bidrage med en generel vurdering af temperaturen i de pågældende brancher, og hvilke udfordringer disse står overfor. Det er vores erfaring, at en sammenligning med konkurrenter ofte give inspiration til tiltag og forbedringer. Har du spørgsmål eller kommentarer, eller ønsker du en vurdering af din virksomheds situation, er du velkommen til at kontakte mig eller en af mine kollegaer i Markedsgruppe Turisme & Fritid. God læselyst! Markedsgruppe Turisme & Fritid Helle Simonsen Partner og leder af Markedsgruppe Turisme & Fritid Deloitte Markedsgruppe Turisme & Fritid Anders Rosendahl Poulsen Helle Simonsen Jørn Jepsen Ivan Jasper Michael Bach Thomas Svane Jensen Du finder en oversigt over vores specialister i Markedsgruppe Turisme & Fritid på publikationens bagside.

4 For at drage nytte af vækstmulighederne skal turisme- og fritidserhvervene fokusere på innovation, uddannelse og brand. Sammenfatning Turisme- og fritidserhvervenes udvikling, udfordringer og muligheder kan sammenfattes som: Turisme- og fritidserhvervene er en betydelig faktor i dansk økonomi og på globalt plan. Turisterne kommer i stigende omfang fra nord til syd og øst til vest, hvor Danmark ikke står godt i forhold til de øgede turiststrømme fra Asien. Der sker ændringer i turismestrømmene internt i Danmark til fordel for Storkøbenhavn. Turisme- og fritidserhvervene har gode fremtidsudsigter. Såvel den globale som den lokale efterspørgsel vil stige. Produktiviteten skal op for at gøre virksomhederne mere rentable. Investeringer i IT er en vej frem til at øge produktiviteten. Et øget fokus på produktudvikling er helt afgørende for at ramme interessante kundegrupper som eksempelvis det grå guld. Produkter og services skal i langt højere grad brandes af den enkelte virksomhed Aktørernes evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere også af anden etnisk oprindelse bliver en afgørende faktor. Turismeindustrien er den største industri i verden. Turismen alene bidrog i 2004 til dansk økonomi med en beskæftigelse på ca mennesker og en omsætning på for 66,6 mia. kr. ifølge oplysninger fra Visit Denmark. Betydelig faktor i dansk økonomi Ifølge World Travel and Tourism Council er den største industri i verden Tourism, Hospitality & Leisure, som kan opgøres til 11% af verdens BNP. Turisme- og fritidserhvervene er også en betydelig faktor i dansk økonomi. Det gælder både for industrien selv, ved at andre erhverv er underleverandører, og endelig ved at turister skaber aktivitet i andre erhverv, eksempelvis ved deres indkøb i butikker, brug af transport m.v. Aktiviteten i Danmark som følge af rejsende og overnattende turister herunder danske turister i Danmark viser dog et erhverv med udfordringer. Blandt de forskellige typer af overnatningsmuligheder er overnatninger på hotel den eneste form, der har haft fremgang i perioden i Danmark. Det samlede antal overnatninger på hoteller voksede med 17%, mens feriehusudlejningen i samme periode havde et fald på 12% og feriecentrene et fald på knap 10%. Det samlede antal overnatninger i Danmark, fordelt på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser, feriehuse og lystbåde, lå i perioden stabilt på mellem 41 og 44 mio. overnatninger. Det er således ikke lykkedes at øge mængden af overnatninger væsentligt i perioden Antal overnatninger i Danmark i perioden Hotel Feriecenter Vandrerhjem Camping Feriehuse Lystbåde Figur 1 Kilde: Danmarks Statistik og Visit Danmark

5 Fremgang i beskæftigelsen men produktiviteten halter Turisme- og fritidserhvervenes store udfordring bliver tydelig, når vi går bag om tallene for værditilvæksten. Det er på trods af stor aktivitetsfremgang og fremgang i beskæftigelsen ikke lykkedes at skabe større værditilvækst (det såkaldte erhvervets BNP-bidrag ). Vækst i: Beskæftigelse Bruttoværditilvækst Hoteller & restauranter 24% -7% Kultur og forlystelser 16% 8% Dansk økonomi i alt 6% 21% Figur 2 Kilde: Danmarks Statistik Sammenlignet med de andre sektorer og erhverv i økonomien halter produktiviteten inden for turismeerhvervene bagefter og særligt for hoteller og restauranter. Følgende oversigt viser arbejdsproduktivitet efter prisenhed med år 2000 = 100 i 2000-priser. Som det ses, har produktiviteten været faldende i perioden 1995 til Produktivitet Hoteller og restauranter 122, , , ,6 99,9 91,5 88,5 94 Figur 3 Kilde: Danmarks Statistik Rentabiliteten er således som erhverv betragtet bekymrende. Den lavere bruttoværditilvækst er resultat af stærkt stigende forbrug i produktionen. Hvis det er udtryk for, at kvaliteten af de leverede varer er steget, er det glædeligt for turisterne, men det er ikke lykkedes producenterne at få den rette pris for den leverede ydelse. Turismeerhvervenes produktion har således et stort potentiale for forbedringer, men det vil kræve investeringer i både produktudvikling, teknologi og uddannelse. Samtidig kan det konstateres at opfattelsen af turismeerhvervene som væksterhverv er forfejlet, når der henses til erhvervenes evne til at generere indtjening til samfundet. Erhvervene har dog vist sig som væksterhverv, når det drejer sig om beskæftigelse. Det skal bemærkes, at turismeerhvervene ikke kan ses alene i forhold til at skabe indtjening til samfundet. Turismeerhvervene kan være drivers for vækst i fritidserhverv som sport og kultur samt relaterede er hverv inden for eksempelvis service og detailhandel. Ændringer i turisternes nationalitet Danskerne stod for 58% af alle overnatninger på hoteller og feriecentre i I forhold til det samlede antal overnatninger (inkl. overnatninger på vandrehjem, campingpladser m.v.) stod vi i 2005 dog kun for 48%. Betragtes udviklingen økonomisk kan det konstateres, at billedet ændrer sig. Ifølge Visit Denmark var udenlandske og danske turisters samlede forbrug i Danmark på 66,6 mia. kr. i Heraf tegner turister (både danske og udenlandske) sig for 63% af det samlede interne turistforbrug i Danmark (42,4 mia. kr.), mens danske forretningsrejsende køber for 24,2 mia. kr. (37%). Af de 42,4 mia. kr. står danske turister kun for 15,2 mia. kr. og udenlandske turister for 27,2 mia. kr. Disse beløb vedrører både turistspecifikke produkter (overnatning, restaurant, transport, forlystelser etc.) samt ikke-turistspecifikke produkter (benzin, tøj, drikkevarer etc.). Vækst i beskæftigelsen Stagnerende antal overnatninger Faldende bruttoværditilvækst Sløj produktivitet Turismeerhvervene kan ikke ses alene i forhold til at skabe indtjening til samfundet, idet de har afsmittende effekt på andre brancher. Udenlandske turisters forbrug i Danmark udgjorde 27,2 mia. kr. i 2004 ca. 40% af det samlede turismeforbrug. Økonomisk set står danske turister og forretningsrejsende for 59% af det samlede turismeforbrug. Der er ikke sket nævneværdige ændringer i denne fordeling i løbet af de seneste 10 år. Det faktum, at udlændinge står for godt 40% af forbruget, gør turismen til et meget betydeligt eksporterhverv. Dette forstærkes yderligere af, at de udenlandske turisters døgnforbrug normalt er større end danske turisters. Turismen er et betydeligt eksporterhverv for Danmark. Der har været en betydelig ændring i, hvilke lande turisterne kommer fra. Hoteller registrerer de overnattendes nationalitet, og nedenstående opgørelse viser, hvordan den samlede fremgang i antal overnatninger på 14% er baseret på en ændret sammensætning i turisternes nationalitet:

6 Overnatninger efter nationalitet Andel i 2005 Udvikling Danmark 58% 28% Norge 9% 52% Sverige 9% -6% Tyskland 6% -56% USA 3% 36% Øvrige EU 11% 77% Øvrige Europa 2% -14% Øvrige verden 3% -21% Grand Total 100% 14% Figur 4 Kilde: Danmarks Statistik Der er i perioden sket væsentlig ændringer i, hvilke lande turisterne kommer fra. Når man går bag om disse betydelige ændringer viser de bl.a.: at tyskernes plads som en klar nr. 2 efter danskerne i 1995 er erstattet af turister fra øvrige EU at tyskerne i 2005 kun er nr. 5 at turister fra Norge udgør en lige så stor gruppe som svenskerne at de nye asiatiske turister endnu ikke har opdaget Danmark og at der er en klar stagnation i antallet af eksempelvis japanske turister i niveauet i perioden Niveauet lå i perioden på Neden for er vist antallet af tyske overnatninger i Danmark, fordelt på overnatningstyper, og det ses, at det hovedsageligt er feriehusene, som har mistet tyskerne som kundegrundlag. Antallet af tyske turister i Danmark er reduceret markant. Antal tyske overnatninger i Danmark i perioden Hotel Feriecenter Vandrerhjem Camping Feriehuse Lystbåde Figur 5 Kilde: Danmarks Statistik og Visit Danmark Det bliver væsentligt, at Danmark får andel i den stigende rejseaktivitet fra Asien. De ændrede turiststrømme viser, at turismeerhvervene står med en stor udfordring i markedsføringen, og at den øgede turisme fra Asien måske kan gå forbi Danmark, hvis der ikke gøres en målrettet indsats på disse markeder. Det stiller krav om, at de danske turismeerhverv udvikler deres produkter og services og formidler dem mere klart til såvel danske som udenlandske turister. Storkøbenhavn som magnet Antallet af overnatninger i Danmark målt i perioden viser, at overnatninger på hotel, vandrehjem og camping går markant frem i Storkøbenhavn og flere af de sjællandske amter. Mens de fleste overnatningsformer i samme periode går tilbage i Jylland og Fyn dog er billedet for hotelovernatninger blandet, idet flere amter viser fremgang. For så vidt angår feriecentrene er tilbagegangen mest markant i Fyns og Ringkøbing amter. København kan hermed have markeret sig som et attraktivt alternativ på markedet for storbyferier ved at indgå i oplevelsesøkonomien med et bredt udbud af kultur kombineret med god infrastruktur og relativ nærhed til natur. 6

7 Udvikling i antal overnatninger i % fordelt på kategorier og regioner 70,0% Overnatninger på hotel, vandrehjem og camping går markant frem i Storkøbenhavn og Sjælland. 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% Storkøbenhavn Øvrige Sjælland & Bornholm Hotel Feriecenter Vandrerhjem Camping Feriehus Nordjylland Midtjylland Sønderjylland & Fyn Figur 6 Kilde: Danmarks Statistik Det kan fremhæves, at tyske turister i stort omfang søger Storkøbenhavn samtidig med at den samlede tilbagegang af tyske turister er markant, jf. ovenfor, hvilket illustrerer skiftet i turismestrømmen i retning af Storkøbenhavn. København er et attraktivt marked for storbyferier med kultur, god infrastruktur og nærhed til natur. Turismeerhvervene som led i regeringens vækststrategi Som led i regeringens vækststrategi Vækst med vilje udkom i 2002 en handlingsplan for turismeerhvervene. Det fremgår heraf, at det er regeringens målsætning at skabe øget vækst og fornyelse i dansk turisme. Derfor har regeringen afsat 60 mio. kr. til at medfinansiere nye initiativer, der skal bidrage til at styrke væksten inden for dansk turisme. Handlingsplanen for vækst skulle igangsætte en række nye landsdækkende turismealliancer målrettet turismens væsentligste forretningsområder, kystnær ferieturisme, storbyferier, erhvervsturisme og aktivferie. Samtidig iværksattes nye såkaldte innovative spydspidsprojekter til udvikling af tilbud til imødekommelse af turisternes efterspørgsel efter nye oplevelser og attraktioner. På finansloven for 2007 og de følgende år er der under globaliseringspuljen afsat midler til markedsføring af Danmark internationalt som turistmål, investerings- og uddannelsesland og som kreativ nation. Den praktiske udmøntning af de 110 mio. kr. der er afsat i 2007 er endnu ikke fastlagt. Men der er stort behov for en markedsføring sideløbende med udvikling af turismeerhvervene, således at Danmark kan få en bedre placering internationalt som turistland. Økonomi- og finansministeren vil bruge 110 mio. kr. på at markedsføre Danmark internationalt. Baggrunden for en politisk satsning på turismeerhvervene er industriens størrelse og udviklingspotentiale. På denne baggrund kan man diskutere, om den afsatte pulje til turismeerhvervene er tilstrækkelig til at gøre en forskel, eller om der bør ske en stærkere politisk satsning. Dette kunne ske gennem tilpasninger af momssystemet, da flere brancher indenfor turismeog fritidserhvervene bliver ramt af en høj lønandel, høj momssats og kundernes manglende fradragsret. Andre lande med større fokus indenfor disse brancher primært Frankrig har således med stor succes indført nedsatte momssatser på specifikke ydelser indenfor dette område. Der vil ligeledes være mulighed for at stimulere konkurrenceevnen ved at give mulighed for en højere grad af momsfradrag ved forbrug af ydelser såsom restauration, hotel og underholdning i erhvervsmæssig sammenhæng. Udover at påvirke den indenlandske efterspørgsel og dermed udbuddet, vil det samtidig gøre Danmark mere attraktivt for internationale konferencer. Vækst i indkomsterne aflejrer sig i stor forbrugsfremgang i turisme- og fritidserhvervene Den generelle fremgang i dansk økonomi og kravet om løbende produktivitetsforbedringer betyder, at turisten i form af erhvervsmanden eller -kvinden er klemt tidsmæssigt, hvorfor han/hun er villig til at betale for en høj servicegrad eksempelvis på hotellerne. Forretningsmanden/-kvinden ønsker at kunne optimere sin tid mest muligt og få den bedst mulige oplevelse ud af de timer, der er til rådighed på hotellet. Dette stiller i stigende grad krav til værelsesindretning og serviceudbud eksempelvis i form af internetadgang, wellness- og spafaciliteter. Tid er en knap faktor for forretningsfolk, som derfor er villige til at betale for serviceudbud på hoteller.

8 Turisterne har fået mere luft i økonomien, hvilket øger efterspørgslen efter services. Der er gode muligheder for turisme- og fritidserhvervene for at kunne øge væksten i de kommende år. Turisten som privatperson har fået mere luft i økonomien, hvilket ligeledes øger efterspørgslen efter de produkter og services, som turisme- og fritidserhvervene udbyder. Udviklingen i perioden fra år 1900 til vore dage illustreret i figur 7, hvordan indkomsterne først dækker forbrugernes livsnødvendige og basale behov. Populært sagt vil forbrugerne, når de basale behov for mad og husly er dækket, begynde at efterspørge bedre og flere fødevarer, større boliger og mere luksus i takt med at indkomsterne stiger. Mange af turismeerhvervenes ydelser ligger inden for det felt, der i nedenstående figur karakteriseres som decideret overflødige. Udviklingen siden 1980 erne og fremskrivningen af statistikkerne til år 2010 viser et velstandsbillede, hvor særligt overflødighed eksploderer i takt med stigende velstand. Der er derfor gode muligheder for turisme- og fritidserhvervene for at kunne øge væksten i de kommende år. Index over det reale forbrug med år 1900 = Livsnødvendigt Basalt Vigtigt Luksus Decideret overflødigt Figur 7 Kilde: Danmarks Statistik og IFF Historien viser, at når indkomsterne stiger, er turisme- og fritidserhvervenes andele af forbruget stigende. Når indkomsten i Danmark vokser med 1%, vokser forbruget i turisme- og fritidserhvervene med mere end 1%. Når indkomsten i Danmark stiger med 1%, vokser forbruget i turisme- og fritidserhvervene med mere end 1%. Forbrugsfremgangen har ikke afspejlet sig i danskernes restaurationsbesøg. Turisme- og fritidserhvervene i Danmark er i konkurrence på mange fronter. I forhold til danskere er de en aktiv deltager i konkurrencen om husholdningernes midler til frit forbrug, dvs. at hoteller, restauranter, forlystelses- og underholdningsvirksomheder ikke kun er i konkurrence med hinanden og udenlandske hoteller m.v., de er også i konkurrence med møbelhandlere, bilforhandlere m.v. Rejsebureauaktivitet stiger markant specielt vedrørende flyrejser som må være udtryk for ønsket om individuelle rejser. Forbrugselasticiteter Restauranter mv. Sportsaktiviteter, tivoli mv. 0,6% 0,8% Husstandenes privatforbrug i alt 1,0% Pakkede rejser 1,2% Biografer, teatre, koncerter 1,5% Hotel, campingplads mv. 2,3% Museer, zoologiske haver o.l. 2,7% Fly 3,3% Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 5,9% Campingvogn, båd mv. 6,3% Figur 8 Kilde: Danmarks Statistik (forbrugsundersøgelsen) og IFF baseret på forbrugselasticiteter i perioden sammenlignet med perioden

9 Fordelingen af en indkomstfremgang på 1% på turisme- og fritidserhvervene viser, at der i perioden har været en betydelig forbrugsfremgang i eksempelvis danskernes indkøb af campingvogne og både samt fast leje af sommerhus og campingplads i forhold til benchmarkperioden For restaurationsbranchen er det bekymrende at se, at indkomstfremgangen ikke afspejler sig tilsvarende i danskernes restaurantbesøg. Grafen viser også, at rejsebureauaktiviteten i disse år bør stige markant, da danskernes villighed til indkøb af flyrejser stiger mere end 3 gange så meget som indkomsten stiger og indkøb af pakkerejser 1,2 gange så meget. Denne forskel må antages at illustrere, at danskernes efterspørgsel efter individuelle rejser her flyrejser stiger mere end traditionelle pakkerejser. Danmarks Statistiks opgørelse i nationalregnskabet viser at danskernes turistudgifter ved rejse i udlandet stiger markant i perioden med 50%. Tendenser i turisme- og fritidserhvervene Deloitte har sammen med New York University udarbejdet en analyse Hospitality 2010 af den del af turismeerhvervene, der omfatter overnatninger. Analysen kortlægger trends og drivers i den globale turismeindustri. De overordnede trends, der er identificeret, er Menneskelige ressourcer (både på kundesiden som på medarbejdersiden) Brand værdi Teknologi Nye markeder Flere af de i denne analyse afdækkede trends og drivers gælder ligeledes for de øvrige turisme- og fritidserhverv. Det grå guld Når velstandsbilledet holdes op mod udviklingen i befolkningen med det grå guld som et stort befolkningssegment, der lever længere og holder sig unge længe med en aktiv livsstil, kan det konstateres, at turisme- og fritidserhvervene skal satse på dette segment, som rejser mere og ønsker nye oplevelser i forhold til såvel kulturelle som eventbaserede turismetilbud. Da det grå guld har været vant til at stille krav og ofte har tid til at kortlægge de bedste tilbud, og hvad andre aktører i markedet tilbyder, er det også et segment, der stiller store krav til kvalitet og service. Kunden vil helst opleve, at den rejse, overnatning, middag o.s.v., man har efterspurgt, kommer som skræddersyet til præcis den enkelte kunde. Da der ikke nødvendigvis er tale om kunder med ubegrænsede midler, vil betalingsviljen dog ikke være ubegrænset. For aktørerne betyder det, at det kommer til at handle om at producere ydelser som masseproduktion for at holde omkostningerne nede, men at få dem til at fremstå som individualiserede. Man kan tale om masseindividualisme. Deloittes research i forbindelse med Hospitality 2010 viser, at væksten i den del af befolkningen i Europa, der er over 65 år, vil øges fra 15% i 2000 til 25% i Kunderne efterspørger oplevelser Man taler om oplevelsesøkonomi som samlet begreb for alt, der giver kunden en oplevelse. Oplevelsen kan skabes ved: at sætte den vare man leverer det være sig en hotelovernatning, et restaurantbesøg, en rejse eller et ophold på et feriecenter ind i en sammenhæng, der fortæller noget om varens historie eller rettere: den historie man som kunde bliver en del af ved at købe varen nye varer/produkter/services, der giver kunden en oplevelse. Enten fordi den er ny, eller fordi den dækker et erkendt eller uopdaget behov hos kunden Fremgangen for kulturen omkring de gamle badehoteller synes eksempelvis båret af fortællingen om dengang, der var tid til at tage til havet og lade sig opvarte i blå/hvide omgivelser med knitrende ild i pejsen og en god massør til at gøre godt for kroppen efter en tur i de blå bølger... Selve købet af hotelovernatningen kan mere end danske hoteller klare. Udfordringen for aktørerne i turisme- og fritidserhvervene er at brande produkterne således, at de opleves af køber som noget, der giver værdi i form af en oplevelse. Et andet eksempel er rejsebureaubranchen, som i disse år oplever, at kunderne i stigende omfang selv finder og bestiller rejser på nettet. Bureauerne må derfor levere produkter, der i langt højre grad er individualiserede, og som bygger på at de har lokalkendskab og et kontaktnet, som kunderne kan få glæde af og spare tid ved at anvende. 9

10 I turismeerhvervene er omsætningshastigheden i medarbejderstaben globalt på 50%. Mangel på medarbejdere kræver nye metoder Deloitte vurderer, at dette er en af de helt store udfordringer for turisme- og fritidserhvervene, og at erhvervene må gøre det bedre i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Den aldrende befolkning i bl.a. Danmark betyder, at medarbejdere i stigende grad vil skulle tiltrækkes fra andre lande, og at industrien derfor må etablere nye standarder i HR. Vi forudser, at fremtidens hotel eller restaurant i endnu højere grad vil være et mikrounivers af forskellige generationer, religioner, nationaliteter og kulturelle baggrunde. Turisme har historisk det laveste forbrug på teknologi i forhold til andre områder af Consumer Business (Produktion af forbrugsgoder, engroshandel og detailhandel). Større anvendelse af teknologi Der kan efter vores mening hentes meget ved at satse på it-systemer til kundehåndtering og -relation (CRM) samt kommunikation med kunderne. Online systemer, der giver kunderne mulighed for hurtigt at vælge og gennemskue prisstrukturen på ydelserne, vil give mulighed for at vinde en større del af det online marked, som er i vækst. Men også IT understøttelse af andre forretningsdrevne processer i turisme- og fritidserhvervene vil kunne gøre noget ved den ringe produktivitet. I dag bruger over 1,6 mia. passagerer på verdensplan fly til såvel forretning som fritid. De nye markeder Vi estimerer i Hospitality 2010, at antallet af passagerer i 2010 vil nå 2,3 mia. Vi forudser et skifte fra nord til syd og fra vest til øst drevet af Indien og Kina, som forventes at stå for 15% af den globale passagervækst. Væksten i flytrafikken må forventes at få afsmittende virkning på turismeerhvervene. Denne tendens bekræftes af tallene for ændringerne i turisternes nationalitet, jf. tidligere. 10

11 Turisme & Fritid Afrunding Som anført indledningsvist er denne overordnede analyse af turisme- og fritidserhvervene suppleret med specifikke analyser af fire udvalgte brancher i turisme- og fritidserhvervene hoteller, restauranter, rejsebureauer og feriecentre. Hovedkonklusionerne for disse brancher er gengivet efterfølgende. November 2006 November 2006 Markedsgruppe Turisme & Fritid Markedsgruppe Turisme & Fritid Feriecentre Hoteller - Markedsnyt - Markedsnyt November 2006 November 2006 Markedsgruppe Turisme & Fritid Markedsgruppe Turisme & Fritid Restauranter Rejsebureauer - Markedsnyt Publikationerne kan hentes på - Markedsnyt 11

12 Ved en vurdering af udviklingen i det enkelte turisme- og fritidserhverv er det væsentligt at have være opmærksom på de vigtigste trends og drivers for branchens fremtidige succes: Innovation Branchen skal fokusere på udvikling af produkter og services, ikke mindst for at få fat i det grå Deloitte guld og tiltrække nye turiststrømme fra Asien. Teknologien kan spille en stor rolle i 2 denne forbindelse. Uddannelse En Hoteller forudsætning og konferencecentre for at være leverancedygtig i fremtiden er højt kvalifecerede og produktive medarbejdere. Virksomhederne i hotelbranchen har været økonomisk trængt i , men analyse af nøgletal Deloitte 2 Udviklingstendens viser væsentlig forbedret økonomi hos hotellerne i 2004 og Baseret på meldinger fra branchen er må generelt det forventes, positive at udsigter fremgang for i turisme- belægning og og fritidserhvervene, værelsespriser. men Afkastet fokus af og hoteldriften målrettet er dog sta- Der branding skal iagttages, hvis vækststrømmen ikke skal gå uden om Danmark. dig beskedent, og det må forventes, at indtjening og egenkapitalforrentning bliver en udfordring, når Hoteller Hoteller der skal findes og konferencecentre økonomisk nye ejere status og intestorer og bud til på hotellerne. fremtiden Virksomhederne Virksomhederne i hotelbranchen hotelbranchen har har været været økonomisk økonomisk trængt trængt i , , men men analyse analyse af nøgletal af viser Hoteller nøgletal en væsentlig og viser konferencecentre forbedret væsentlig økonomi forbedret 2001 hos økonomi hotellerne 2002 hos i hotellerne og i Baseret og på 2005 Baseret meldinger fra branchen Afkastningsgrad meldinger må det forventes, fra branchen at fremgang må det forventes, i belægning at og fremgang 5,1% værelsespriser. i belægning 1,9% Afkastet og 2,4% værelsespriser af hoteldriften 4,0% er dog sta- på fortsætter Omsætning i pr. ansat Afkastet i t.kr. af hoteldriften 675 er dog stadig 708 beskedent, 708 hvorfor 755indtjening 778og dig beskedent, og det må forventes, at indtjening og egenkapitalforrentning bliver en udfordring, når egenkapitalforrentning Primært resultat pr. ansat kan i t.kr. blive en udfordring, 35 når der 37 skal findes 15 nye ejere 19 og investorer 31 til hotellerne. der skal findes nye ejere og intestorer til hotellerne. De helt afgørende faktorer for økonomien på hotellerne er belægningsprocenten og den gennemsnitlige Afkastningsgrad værelsespris. Værelseskapaciteten har været stærkt 5,1% stigende 1,9% i perioden 2,4% , 4,0% og må formodes Hoteller og konferencecentre at Omsætning stige yderlige pr. ansat i de kommende i t.kr. år. Omkring 675 værelsesprisen 708 gælder 708 det, at 755 den gennemsnitlige 778 værelsespris Primært i København resultat pr. ansat ligger i lavt t.kr. i forhold til 35 andre storbyer De helt afgørende faktorer for økonomien på hotellerne er belægningsprocenten og den gennemsnitlige De Hotellerne helt afgørende udvider værelsespris. faktorer i disse for år Værelseskapaciteten deres økonomien udbud på af hotellerne services har været til er gæsterne. belægningsprocenten stærkt De stigende mest økonomiske i perioden og den gennemsnitlige succesfulde , hoteller værelsespris. har enten og må Værelseskapaciteten formået formodes at skabe at stige en har yderligere helt været særlig stærkt i de profil, kommende stigende har kunnet i perioden år. Omkring gennemføre , værelsesprisen en meget og må stram formodes omkostningsstyring gælder at det, at den gennemsnitlige værelsespris i København ligger lavt i forhold til andre stige yderlige i eller de kommende har udnyttet år. synergierne Omkring værelsesprisen i et kædesamarbejde. gælder det, at den gennemsnitlige værelsespris i København ligger lavt i forhold til andre storbyer. storbyer. Hotellerne branchen har udvider inden i for disse de år senere deres år udbud set en af tendens services til til internationalisering gæsterne. De mest og økonomisk øget kædedannelse succesfulde Hotellerne hoteller har enten formået at skabe en helt særlig profil, har kunnet gennemføre en en udvikling som udvider vi forventer i disse fortsætter år deres udbud fremadrettet. af services til gæsterne. De mest økonomiske succesfulde meget hoteller stram har enten omkostningsstyring formået at skabe eller en har helt udnyttet særlig profil, synergierne har kunnet i et kædesamarbejde. gennemføre en meget stram om- Branchen kostningsstyring For uddybning har inden af eller udviklingen for har de udnyttet senere i hotelbranchen år synergierne set en tendens i et perioden kædesamarbejde. til internationalisering og bud og på øget de fremtidige kædedannelse muligheder og en udfordringer udvikling som henvises vi forventer til Deloittes fortsætter markedsnyt fremadrettet. om hoteller. Analysen kan hentes på branchen For har inden uddybning af under for udviklingen Markedsgruppe de senere år set i hotelbranchen Turisme en tendens i perioden & fritid. til internationalisering og øget kædedannelse en og bud på de fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om hoteller. Analysen udvikling som vi forventer fortsætter fremadrettet. kan Restauranter hentes på under Markedsgruppe Turisme & Fritid. For Virksomhederne uddybning af i udviklingen restaurationsbranchen i hotelbranchen har som i perioden helhed konstateret, og at branchens bud på de økonomisk fremtidige muligheder trange år Restauranter økonomisk status og bud på fremtiden Virksomhederne kulminerede og udfordringer i 2003, i restaurationsbranchen og henvises at til i Deloittes 2004 har og som 2005 markedsnyt helhed har været om konstateret, inde hoteller. i en at positiv Analysen branchens økonomisk kan hentes økono-udviklingmisk på Vi forventer, trange år at kulminerede den under positive Markedsgruppe i 2003, udvikling og at Turisme i branchen indtjeningen & fritid. i 2004 vil fortsætte og 2005 har i 2006 været dog inde sandsynligvis i en positiv økonomisk udvikling. Vi forventer, at den positive udvikling i indtjeningen vil fortsætte i med aftagende styrke, da efterspørgslen efter restaurationsydelser i forvejen er vokset betydeligt i 2004 og 2006 Restauranter dog sandsynligvis med aftagende styrke, da efterspørgslen efter restaurationsydelser i forvejen er vokset betydeligt i 2004 og Virksomhederne i restaurationsbranchen har som helhed konstateret, at branchens økonomisk trange år kulminerede Restauranter i 2003, og at branchen i og har været 2003 inde i en 2004 positiv økonomisk 2005 udvikling. Vi Afkastningsgrad forventer, at den positive udvikling i indtjeningen 7,8% vil fortsætte 4,2% i ,1% dog 12,5% sandsynligvis med Omsætning pr. ansat i t.kr aftagende styrke, da efterspørgslen efter restaurationsydelser i forvejen er vokset betydeligt i 2004 og Primært resultat pr. ansat i t.kr Trods den positive udvikling over de senere år, så havde 1/5 af virksomhederne underskud på driften Restauranter i 2005 et tal som ligger relativt 2001 højt i forhold 2002 til andre 2003erhverv Overskudsgraden 2005 lå i Afkastningsgrad 2005 på lidt under 5% for restauranterne i analysen, 7,8% og det 4,2% vurderes, 10,1% at denne 12,5% skal løftes yderligere Omsætning for pr. at ansat sikre en i t.kr. økonomisk attraktiv 647 branche Primært resultat pr. ansat i t.kr For at sikre en fortsat positiv udvikling i omsætning og resultater bør branchen have fokus på produktudvikling, procesforenkling, uddannelse og strukturtilpasninger. Der findes ikke mange udenlandske kæder inden for restaurationsbranchen i Danmark, men det må forventes, at udenlandske kæder i stigende omfang vil finde vej ind på det danske marked. 12

13 duktudvikling, procesforenkling, uddannelse og strukturtilpasninger. Der findes endnu ikke mange udenlandske kæder inden for restaurationsbranchen i Danmark, men det må forventes, at udenlandske kæder i stigende omfang vil finde vej ind på det danske marked over en årrække. Turisme & Fritid For uddybning af udviklingen i restaurationsbranchen i perioden og bud på de fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om restauranter. Analysen kan hentes på For uddybning af under udviklingen Markedsgruppe i restaurationsbranchen Turisme & fritid. i perioden og bud på de fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om restauranter. Analysen kan hentes på under Markedsgruppe Turisme & Fritid. Rejsebureauer Rejsebureauer For rejsebureauerne økonomisk har 2004 og status 2005 været og bud økonomisk på fremtiden gode år efter en række år med utilfredsstillende indtjening i branchen. Analyser viser imidlertid, at der er meget stor forskel på, hvordan de økono- For rejsebureauerne har 2004 og 2005 været økonomisk gode år efter en række år med utilfredsstillende indtjening i branchen. Analyser viser imidlertid, at der er meget stor forskel på, misk hvordan bedste de og økonomisk de økonomisk bedste dårligste og de virksomheder økonomisk dårligste i branchen virksomheder har klaret sig. i branchen De dårligste har bureauer klaret har stadig sig. De en meget dårligste anstrengt bureauer økonomi. har stadig en meget anstrengt økonomi. Rejsebureauer Afkastningsgrad 5,2% 9,0% 23,7% 32,0% Omsætning pr. ansat i t.kr Primært resultat pr. ansat i t.kr Trods det generelle økonomiske opsving i branchen har Rejsegarantifonden modtaget anmeldelse Trods det om generelle 4 konkurser økonomiske i 2005 opsving og yderligere i branchen 4 i har Rejsegarantifonden modtaget anmeldelse om 4 konkurser i 2005 og yderligere 4 i Rejsebureauerne kæmper en stadig hårdere kamp om kunderne, idet mange kunder i dag er parate til selv at stykke deres rejse sammen på nettet og booke direkte hos flyselskaber, hoteller, Rejsebureauerne biludlejere kæmper o.l. For en bureauerne stadig hårdere gælder kamp det om således kunderne, om at idet gøre mange rejsen kunder så billig i dag for er parate til kunden selv at stykke som muligt, deres rejse men sammen med et element på nettet af og oplevelse booke direkte oven i, hos som flyselskaber, kun kan opnås hoteller, ved biludlejere booking Deloitte 4 o.l. For hos bureauerne rejsebureauet. gælder det således om at gøre rejsen så billig for kunden som muligt, men med et ele- For ment bureauer af oplevelse til fritidsrejsemarkedet oven i, som kun kan har opnås der de ved sidste booking år været hos rejsebureauet. øget fokus på håndtering af individuelle rejser til de mere anderledes rejsemål. For bureauer til forretningsrejsemarkedet har For En udfordring der bureauer de sidste til for fritidsrejsemarkedet år rejsebureauerne været fokus på er, at har skabe at der de er effektive sidste meget år rejseprodukter følsomme været øget overfor fokus dvs. ændringer på automatisere håndtering i konjunkturer af indivieuelle og rejseprocessen rejser katastrofer til de herhjemme og sikre mere anderledes og kunderne i udlandet. den laveste pris. rejsemål. For bureauer til forretningsrejsemarkedet har der de sidste år En været udfordring fokus på for at skabe rejsebureauerne effektive rejseprodukter er, at de er meget dvs. følsomme automatisere overfor rejseprocessen ændringer i og konjunkturer den For laveste uddybning og katastrofer pris. af udviklingen herhjemme i og rejsebureaubranchen i udlandet. i perioden og bud på de fremtidige sikre kunderne muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om rejsebureauer. Analysen kan hentes For uddybning af udviklingen i rejsebureaubranchen i perioden og bud på de på under Markedsgruppe Turisme & fritid. fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om rejsebureauer. Analysen kan hentes på under Markedsgruppe Turisme & Fritid. Feriecentre Feriecentre økonomisk status og bud på fremtiden Vores analyse af økonomien i feriecentrene viser, at den gennemsnitlige indtjening i branchen ligger Vores analyse af økonomien i feriecentrene viser, at den gennemsnitlige indtjening i branchen på et utilfredsstillende ligger på et utilfredsstillende niveau. Afkastningsgraden niveau. Afkastningsgraden ligger helt nede ligger på 2,6% helt i nede på Kun 2,6% ca. i 50% af landets Kun feriecentre ca. 50% har af landets haft overskud feriecentre på driften har haft i samtlige overskud analyseperiodens på driften i samtlige 5 år. analyseperiodens Antallet at underskudsgivende 5 år. Antallet feriecentre at underskudsgivende er faldende, og i 2005 feriecentre havde kun er faldende, 14% af feriecentrene og i 2005 havde underskud kun 14% på driften. af feriecentrene underskud på driften. Feriecentre Afkastningsgrad 3,0% 1,8% 1,1% 2,6% Omsætning pr. ansat i t.kr Primært resultat pr. ansat i t.kr Hertil kommer at branchens gennemsnitlige omsætningen pr. ansat ikke er forøget over de Hertil sidste kommer 5 år. Det at branchens skal dog understreges, gennemsnitlige at omsætningen der er væsentlig pr. ansat forskel ikke i er niveauet forøget for over det sidste 5 år. enkelte feriecenter. Det primære resultat (resultat før renter) pr. ansat ligger maksimalt på Det skal dog understreges, at der er en væsentlig forskel i niveauet for det enkelte feriecenter. Det 80 t.kr. i 2005, hvilket er lavt sammenlignet med andre brancher. primære resultat (resultat før renter) pr. ansat ligger maksimalt på 80 t.kr. i 2005, hvilket er lavt sam- En menlignet anden udfordringen med andre brancher. for branchen er, at den er præget af store investeringer, og at feriecentrene generelt har høje gældsprocenter. Derfor kommer finansieringsomkostninger til at være en væsentlig faktor for den samlede indtjening i branchen. En anden udfordringen for branchen er, at den er præget af store investeringer, og at feriecentrene Der generelt har i har de seneste høje gældsprocenter. år været kraftig Derfor stigning kommer i antallet finansieringsomkostninger af opførte feriecentre til i at Danmark. være en væsentlig Vi faktor forventer den også samlede i kommende indtjening i år branchen. at se et stigende udbud af feriecentre i Danmark som resultat af ændringerne i danskernes ferievaner. Herudover forventer vi, at feriecentrene i de kommende år vil øge deres udbud af faciliteter til gæsterne. Der ses allerede nu tilbud til gæsterne Der har i de i form seneste af restaurant, år været en vandland, kraftig stigning kur/wellness, i antallet golf, af ridning, opførte feriecentre sejlads o.l. i Danmark, og vi forventer også i de kommende år at se et klart stigende udbud af feriecentre i Danmark som resultat af For ændringerne uddybning i danskernes af udviklingen ferievaner. i feriecenterbranchen Herudover forventer i perioden vi, at feriecentrene og bud i de på kommende de år vil fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om feriecentre. Analysen øge deres kan udbud hentes af faciliteter på til gæsterne. under Der ses Markedsgruppe allerede nu tilbud Turisme til gæsterne & Fritid. i form af restaurant, vandland, kur/wellness, golf, ridning, sejlads o.l. For uddybning af udviklingen i feriecenterbranchen i perioden og bud på de fremtidige muligheder og udfordringer henvises til Deloittes markedsnyt om feriecentre. Analysen kan hentes på 13

14 Deloitte Markedsgruppe Turisme & Fritid Vi har samlet et team med særlig indsigt i turisme- og fritidserhvervene. Vi følger udviklingen på nært hold og er revisorer og rådgivere for mange af branchens virksomheder. Vores rådgivning tager således ikke blot udgangspunkt i den enkelte virksomheds forhold, men også i den branche, virksomheden opererer i og de relaterede brancher inden for turisme og fritid. Definition af Turisme & Fritid Ifølge Den store Danske Encyklopædi er turisme: Forhold der vedrører rejsevirksomhed. Begrebet dækker i daglig tale rejser med ferie som formål og inden for turistbranchen desuden rejser i erhvervsmæssigt øjemed, f.eks. rejser til udstillinger, kongresser, møder mv. Det vil sige, at turisme ikke nødvendigvis iflg. Encyklopædien indebærer, at landegrænser krydses, og turisme er ikke isoleret til kun at dække husholdningernes aktivitet i form af ferie. Man kan endvidere lade sig inspirere af Wikipedia (http://da.wikipedia.org), som er en encyklopædi på over 200 sprog, der skrives af frivillige bidragsydere fra hele verden. Her defineres turisme bl.a. i forhold til 3 basale betingelser: 1. Disponibel indkomst, der kan anvendes, efter at de faste omkostninger er betalt 2. Tid som fritid 3. Infrastruktur som indkvarteringsmuligheder og transportmidler Her er begrebet således afgrænset til den private del af turismen. Der findes en international standard kaldet satellitregnskab for turisme, som definerer turisme som de aktiviteter, som udføres af personer, der rejser til og opholder sig uden for deres sædvanlige opholdssted i højst et år med ferie, forretning eller andet som formål. Satellitregnskabet er defineret således, at turismens reelle andel af økonomien kan bestemmes. Deloitte har anlagt en meget bred definition af turisme- og fritidserhvervene som omfattende turisme i traditionel forstand (privat ferierejse til udlandet, herunder udlændinges private ferierejse til Danmark), erhvervsturisme og også generelt forbrug af fritid (privat som i jobmæssig regi). Deloitte definerer turisme- og fritidserhvervene bredt som omfattende: Hoteller og konferencecentre Restauranter og caféer Feriecentre Rejse- og turistbureauer Ferieboligudlejning Campingpladser Sol-, motion- og helsecentre Fritid / underholdningsvirksomhed i form af teatre, biografer, koncertvirksomhed, kulturhuse, forlystelsesparker, sportsvirksomhed m.v. 14

15 Anvendte hoved- og nøgletal Primært resultat: Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger. Årets resultat: Årets resultat efter skat Egenkapitalforrentning: Årets resultat / egenkapital primo x 100 Finansiel gearing: Nettorentebærende gæld / Egenkapital Nettorentebærende gæld: Investeret kapital fratrukket egenkapital Investeret kapital: Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital: Primært resultat / investeret kapital primo x

16 Udgiver Markedsgruppe Turisme & Fritid Kontaktpersoner: Adresse Deloitte Weidekampsgade København S Tlf.: Fax: Helle Simonsen København Anders Rosendahl Poulsen Kolding Ivan Jasper København Jørn Jepsen Esbjerg Michael Bach Århus Thomas Svane Jensen København Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 22 lokale kontorer landet over de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores godt medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte Touche Tohmatsu er en organisation af medlemsfirmaer, hvis primære opgave er at tilbyde professionelle ydelser og rådgivning. Vi fokuserer på kundeservice gennem en global strategi, som udføres lokalt i 140 lande. Med adgang til dybtgående viden hos mennesker på verdensplan leverer vores medlemsfirmaer og deres tilknyttede firmaer ydelser inden for fire overordnede kompetencer: Revision, Skat, Consulting og Corporate Finance. Vores medlemsfirmaer servicerer mere end 80 procent af verdens største selskaber og store nationale virksomheder, offentlige institutioner, lokalt vigtige kunder og succesrige, hurtigt voksende, globale selskaber. På grund af lovgivning og lignende tilbyder visse medlemsfirmaer ikke ydelser inden for alle fire forretningsområder. Deloitte Touche Tohmatsu er en schweizisk organisation (Verein), og således er hverken Deloitte Touche Tohmatsu eller nogen af dets medlemsfirmaer ansvarlige for hinandens handlinger eller mangel på samme. Hvert medlemsfirma er en separat og uafhængig juridisk enhed, som opererer under Deloitte, Deloitte & Touche, Deloitte Touche Tohmatsu eller andre lignende navne. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2006 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007

Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Analyse af vvs-branchen Udarbejdet oktober 2007 Indhold Indhold Indledning...3 Resumé...4 Indtjening Udviklingen i det gennemsnitlige resultat pr. ansat...5 Primært resultat pr. ansat 2002-2006...6 Andel

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Danske Naturisters Naturistkonference den 27. oktober 2012 Hotel Nyborg Strand Perspektiver for campismen i Danmark nej

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Udviklingsplan 2010-2013

Udviklingsplan 2010-2013 CAMPING HYTTER VANDLAND WELLNESS ACTION CAFE BUTIK NATUR Limfjords Camping & Vandland Ålbæk Strandvej 5 DK-7860 Spøttrup Tel.: +45 9756 0250 E-mail: camping@limfjords.dk Internet: www.limfjords.dk Udviklingsplan

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Lønsomhed, vækst og finansiel risiko En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Indhold Forord.... 3 Hovedkonklusioner.... 4 Population og metode.... 8 Indledende observationer vedrørende indtjening

Læs mere

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 2010 CAMPING I DANMARK Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 1. Campingrådets politiske ønsker En nedsættelse af den danske moms på overnatninger, så den afspejler niveauet hos vore nærmeste konkurrenter

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 December 2009 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 Forventninger til fremtiden og vores generelle anbefalinger 4 2 Internationale tendenser

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

September 2013. Analyse af installationsbranchen.

September 2013. Analyse af installationsbranchen. September 2013 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 6 12 15 21 23 28 30 32 39 40 41 42 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Afkast af investeret kapital

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere