IND TRYK AUGUST/SEPTEMBER 05

Transkript

1 IND TRYK AUGUST/SEPTEMBER 05 NR 12 SPORTSLEGENE 2005 KTS forsvarede sig i grønt og orange. Vores spillere var endnu engang suveræne i badminton, og Selandia løb igen med pokalen i rundbold ved årets SporTSlege DAGLIGDAG PÅ KTS Vi har kigget skolens driftsudviklingschef Per Nielsen over skulderen for at få et indblik i hans arbejdsdag. PRAKTIKSUCCES 13 ud af 16 elever fra skolepraktikordningen hos tekniske designere har fået praktikplads. Tre piger blev ansat i samme firma.

2 IND TRYK INDHOLD 3 Leder er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri : Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil E-post : mon@kts.dk KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Marousca Helqvist Direkte Mobil Deadline for indlevering af materiale til næste nummer : tirsdag den 20. september Udkommer den 4. oktober 4 Arbejdspladsen er ikke et demokrati 5 Ledercoaching sætter rammer for kommunikation 7 Glostrup nu også for malere 8 Nyt hjemmesidedesign på trapperne 9 Vi kigger driftsudviklingschefen over skulderen 11 I dialog om arbejdsmiljøet 13 Nye muskler taget i brug 14 Praktiksucces hos tekniske designere 15 Tre heldige piger 17 Skrøbelige broer og en enkelt engel 18 Værdier skal ind under huden 20 Vagtskifte 21 Kort nyt Send materialet til : kommunikation@kts.dk

3 Alt er nyt Sidste år besluttede direktionen, at skolens htx-aktiviteter skulle samles på to adresser. Da den nye gymnasiereform trådte i kraft august 2005, var KTS derfor på banen med to nybyggede gymnasier. Vi ved fra ESEV-målingerne, at de fysiske rammer betyder meget for eleverne, så man må sige, at htx på Vibenhus og htx på Sukkertoppen er to gode tilbud på gymnasiemarkedet. Gymnasiereformen har den senere tid fået mange hårde ord med på vejen af rektorerne for de almene gymnasier. På htx vurderer vi derimod den nye gymnasiereform positivt. Den betyder nemlig, at de tre gymnasiale indgange bliver sidestillet. Htx, hhx (handelsgymnasiet) og stx (det almene gymnasium) får en ensrettet opbygning. Alle tre gymnasieindgange starter med et halvt års grundforløb, hvorefter eleverne vælger en studieretning på 2½ år. Det giver mulighed for at skifte gymnasieindgang efter grundforløbet, men det vil sandsynligvis ikke ske i større omfang, da eleverne hurtigt slår rødder i studiemiljøet. At skabe et godt studiemiljø er alfa og omega på en htx-afdeling. Eleverne skal gå på skolen i tre år, derfor er det vigtigt, at det er et rart sted at være. Det stiller store krav til lærerne både med hensyn til fagligt niveau og personligt engagement i elevernes trivsel. I forlængelse af gymnasiereformen bliver der også taget helt nye undervisningsmidler i brug. Eleverne lejer en bærbar computer, og der er etableret trådløst netværk, så vi får mulighed for at udnytte de fysiske rammer optimalt. Væk er de gammeldags kridttavler i stedet er der projektorer i klasselokalerne, så it for alvor kan integreres i undervisningen. Det bliver spændende for eleverne og en stor pædagogisk udfordring for lærerne. En htx-eksamen er en god ballast. Alle undersøgelser viser, at htx-elever klarer sig godt på de videregående uddannelser. På htx har man altid arbejdet tværfagligt og projektorganiseret, og der er ingen tvivl om, at det er en styrke. Både htx på Sukkertoppen og på Vibenhus har et grundforløb, som er tilrettelagt projektorganiseret med et introforløb efterfulgt af henholdsvis fire og tre temaer, der præsenterer studieretningerne. Det er interessant, at gymnasiereformen netop sætter fokus på tværfagligt og projektorienteret arbejde, så det nu også bliver indført i det almene gymnasium. Htx har hele tiden været foran det almene gymnasium på det pædagogiske plan. KTS investering i htx betyder, at vi nu også er foran organisatorisk og økonomisk, og det forspring skal vi forstå at udnytte, så vi står rustet til konkurrencen, når de almene gymnasier bliver selvejende institutioner i Til den tid kan de almene gymnasier ikke længere fordele eleverne mellem sig i det koordinerede tilmeldingssystem. Eleverne skal søge optagelse direkte på det gymnasium, de ønsker at gå på. Vi glæder os på htx til at få lige vilkår også når det gælder optagelse af elever. De to htx-afdelinger på KTS har i år udbudt seks studieretninger. Vi kan se, at den geografiske placering af afdelingerne har indflydelse på, hvilke studieretninger der er interesse for. Der vil derfor hurtigt opstå en naturlig profilering hvert sted. Htx på Vibenhus har haft en beskeden søgning i år, mens htx på Sukkertoppen har haft en flyvende start med over hundrede nye 1.g ere. Hvad årsagen er, kan man have mange kvalificerede gæt på, men det er mere interessant at se fremad og hurtigt komme i gang med beslutningen om, hvilke studieretninger de to htx-gymnasier skal udbyde til næste år og så gå i gang med markedsføringen. KTS har haft mulighed for at skabe de perfekte rammer for to nye gymnasier. Nu er det op til lærerne og ledelsen at fylde rammerne ud bedst muligt. På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3

4 - Jeg sørger for, at den enkelte leder behandler sig selv og sine medarbejdere lidt bedre i forhold til den opgave, de sammen skal løse, siger erhvervspsykolog og coach Jan Kempf, der arbejder med ledercoaching på KTS. Arbejdspladsen er ikke et demokrati Lederens fremmeste opgave er give medarbejderne nogle vilkår, de kan arbejde og have det godt med, men kravene forandres hele tiden. En ledercoach kan hjælpe med at få skabt orden i kaos 4 Af Pernille Dehn Jan Kempf er erhvervspsykolog hos Bedriftssundhedsstyrelsen (BST Nord) og har siden 1984 arbejdet med ledelse, coaching og uddannelse. Som coach bliver han typisk kontaktet, når der er organisatorisk bøvl mellem mennesker, og det er blevet mere udtalt med årene. Der har altid været forandring i virksomheder, men hastigheden er enorm i dag. Når vi er under konstant pres, træder vores svage sider tydeligere frem. Der bliver et øget behov for at lære sig selv bedre at kende som leder og for at målrette og styre egne reaktioner i kontakten med andre mennesker, siger Jan Kempf, der også blev kontaktet af en gruppe KTS-ledere, der ønskede coaching på deres ledelse. Blandt andet på Brønderslev Allé var der bøvl mellem mennesker i form af konflikter mellem ledelse og medarbejdere, og der besluttede ledelsen at bruge coaching både i lærergruppen og for lederne (læs mere i martsnummeret af Indtryk på Fra selvstyre til teamarbejde Lærere har traditionelt været vant til at arbejde meget selvstyrende. De har lagt deres egne skemaer, tilrettelagt deres egen undervisning og selv udviklet den, men i dag stilles der en række nye krav til lærere. De skal arbejde i teams og tilrettelægge undervisningen sammen. Hele forretningsdelen med udvikling af nye uddannelsestilbud var tidligere heller ikke så almindelig, men nu er den et krav. Det er en enorm omvæltning for lærerne, men giver også nye udfordringer til lederne. De skal være i stand til at styre og vejlede lærerne, uden at det bliver for regelstyret, siger Jan Kempf. Han ser også en anden vigtig opgave for lederne på KTS. KTS er en videnorganisation, og her er den store opgave for lederne at få styr på forretningen. Der skal elever ind, og der skal ske en udvikling i de varer, man udbyder. Her er hurdlen at få forretningen drevet, så den kører rundt og samtidig få medarbejderne til at fungere. Lærerne skal jo helst tænke skolen som et sted, hvor man yder noget godt, så eleverne får lyst til at være der, siger han. Klar i mælet Jan Kempf mener godt, man kan organisere arbejdet, så man har det godt, selv om man har travlt. Først og fremmest skal det være klart for alle, hvilke vilkår man arbejder under. På arbejdspladsen er nogle vilkår jo defineret af den nærmeste leder eller virksomhedens topledelse, og dem kan medarbejderne ikke forandre selv. Så lederen skal definere, hvad medarbejderne har indflydelse på, og hvad der er givet på forhånd. Arbejdspladsen, herunder også jeres skole, er ikke et demokrati, men et hierarki. Det værste man kan gøre, er at lade som om, medarbejderne har indflydelse på noget, de reelt ikke har, siger Jan Kempf og understeger, at tingene skal defineres meget tydeligt. Har man for eksempel inviteret sine medarbejdere til et møde om en ny opgave, hvor man vil have deres input, skal de kende spillereglerne. Her skal lederen meget klart definere for sine medarbejdere : Jeg vil gerne have jeres ideer, så de kan indgå i et oplæg om den og den opgave, og ikke at de skal indgå i en beslutning om opgaven. Beslutningen træffes ikke af medarbejderne, men hvis de tror det, kan de blive skuffede, hvis de så ikke ser deres egne ideer i det endelige resultat, siger Jan Kempf, der har gode erfaringer fra virksomheder, hvor medarbejderne bliver involveret i processer. Vel at mærke hvis de ved, hvad de er inviteret med til. Blandingsmisbrug Ikke kun uklare definitioner af arbejdspladsens konkrete opgaver kan give grus i maskineriet. Hvis en arbejdsplads er præget af mange følelsesmæssige konflikter, er noget også gået galt. For at forklare det, bruger Jan Kempf en model (se figur). I privatlivet er følelserne kernen, for eksempel i et ægteskab. Her er følelserne hovedårsagen til, at man er sammen. Uden om følelserne ligger

5 opgaverne, så som alle de praktiske gøremål med børn, rengøring, indkøb og så videre. Yderst ligger organiseringen, det vil sige den måde, man vælger at løse opgaverne på. På arbejdet hænger tingene sammen på en anden måde. Her er kernen selve opgaven, på KTS for eksempel at uddanne mennesker. Udenom ligger den måde, man vælger at organisere arbejdet med uddannelse på. Og først yderst ligger følelserne. Men ligesom der kan gå demokrati i det på en arbejdsplads, kan der også gå familie i det. Der kan så at sige ske en sammenblanding af de to modeller. Her er det vigtigt, at lederen holder fokus på opgaven og organiseringen. Følelserne er naturligvis til stede, men de skal håndteres og ikke styre os. Der kan dog være tilfælde, hvor for eksempel to fagligt dygtige medarbejdere ikke kan holde hinanden ud. Her kan en leder lægge nogle stier, der gør, at de to ikke hele tiden støder sammen, forklarer Jan Kempf, der i sin egen coaching har et meget konkret fokus på opgaverne og organiseringen. Jeg håber, jeg kan bidrage til, at virksomheden løser sine opgaver mest hensigtsmæssigt under hensyn til, at medarbejdere og ledere har det bedst muligt. Organisering (fx. netværk) Følelser Opgaver (ex. børn, madlavning, husholdning) Følelser (ex. ægteskab) Organisering (hierarki, rutiner, regler) Opgave (ex. uddannelse) PRIVAT ARBEJDE Ledercoaching sætter rammer for kommunikation En gruppe ledere gik til en coach for at bløde op på deres skrappe image som kvindelige ledere, men coachingen er kommet til at handle meget lidt om køn Af Pernille Dehn Er det særligt svært at være kvindelig leder, og er det ekstra svært, når man skal lede i en kultur som den, der er på Københavns Tekniske Skole? Spørgsmålet om kvindelige lederes særlige rolle var et af udgangspunkterne for en gruppe kvindelige KTS-ledere, da de sidste efterår startede i coaching hos erhvervspsykolog Jan Kempf fra Bedriftssundhedstjenesten, BST Nord. Flere af kvinderne fik at vide, at de var særligt dårlige til at kommunikere, og det undrede dem. De kvindelige ledere bliver betragtet som alt for skrappe. Måske fordi vi siger det samme som mændene, men det forventes ikke af os, forklarer Hanne Eriksen, inspektør på Brønderslevs Allé. Tager ledelse alvorligt Faktisk er coachingen kommet til at handle meget lidt om at være kvindelig leder. Der ligger en forventning om, at kvindelige ledere skal have mere empati, men vi kan ikke lave om på, at der er andre forventninger til os. Vi kan derimod sætte fokus på ledelse generelt og blive mere opmærksomme på vores rolle, og det ansvar vi har, siger inspektør Dorthe Frost. Man viser også sine medarbejdere, at man tager sin lederopgave alvorligt. Ledelse er en livsvarig proces. Den udvikler sig hele tiden og afhænger meget af arbejdspladsen, og de medarbejdere man har, siger Dorthe Frost, der ved årsskiftet gik fra at være inspektør på Tuborgvej til inspektørjobbet på Sukkertoppen/Kongedybet. Netop lederens rolle og ansvar var også et særligt udgangspunkt for ledelsen fra Brønderslevs Allé, som sidste sommer satte hele medarbejdergruppen i gang med teamcoaching. Jeg synes ikke, man kan lave coaching for alle lærerne uden selv at gøre det, siger Hanne Eriksen. Brug kræfterne frugtbart Uanset køn bruger en leder en stor del af sin tid på at formidle mål og budskaber til sine medarbejdere. Derfor er coachingen kommet til at handle om kommunikation. Om at sætte rammer for og struktur på de emner, man taler om med sine medarbejdere. Det fører for eksempel ingen vegne at bruge en masse krudt på konflikter, der ikke kan løses. Forholdet medarbejder/leder er en typisk iboende konflikt og et grundvilkår på en arbejdsplads, som man ikke kan tale sig ud af. I stedet for at fokusere på forskellighederne, fokuserer vi på de ting, vi kan være fælles om, for ek- 5

6 Der er forskel på mandlige og kvindelige ledere, men det kan man ikke lave om på. I stedet kan man fokusere på at blive en bedre leder, uanset køn. 6 sempel visioner og mål for afdelingen og ikke så meget på, at jeg sidder på den ene side af bordet. Og så viser det sig, at de fleste ting kan løses kommunikativt, siger Hanne Eriksen. Struktur på opgaverne Uddannelsesleder Henriette Sørensen fra Brønderslev Allé har haft gode resultater med at sætte struktur på organiseringen af det daglige arbejde. Hvis strukturen er klar, bliver kommunikationen også klar, siger hun, selv om hun var noget betænkelig, inden coachingen gik i gang. Havde coachen været en person med en almindelig ledelsesteoretisk baggrund, ville vi hele tiden skulle forklare, hvordan tingene er her på stedet, men han (Jan Kempf, red.) har en rigtig god forståelse for systemet her, siger Henriette Sørensen. Man kan høre, hvad der gik galt Da lederne i sin tid startede hos Jan Kempf, var både inspektører og uddannelsesledere i samme gruppe, men efter et par gange delte de sig. Jeg mente, der var behov for at gå hver for sig for at kunne tale mere frit. Dorthe Frost og jeg er jo de andres chefer, men der var fælles elementer som udgangspunkt, siger Hanne Eriksen. I gruppen har hver deltager typisk en konkret situation med, som hun har haft eller måske forventer at få problemer med. Hun fortæller om situationen, og hvad hun tænkte eller tænker om den, mens resten lytter. Man skal være indstillet på at være åben og parat til at se sine fejl og mangler og det, man er dårlig til. Det kan godt virke voldsomt, men når man sidder og fortæller, kan man faktisk ofte høre, hvad der gik galt, siger Dorthe Frost. Når den enkelte er færdig med at fremlægge sin sag, får resten af gruppen ordet og kan sige, hvad de mener, uden at hende i den varme stol må bryde ind. Først til slut må hun kommentere. Det giver en eftertænksomhed at forholde sig analyserende til noget. Man får en erfaring, man kan bruge i en lignende situation, siger Dorthe Frost. Enkeltcoaching foregår typisk som en mere uformel snak, hvor man også tager konkrete situationer op med coachen. Ny adfærd En, der har oplevet en forandring ved at ændre sin kommunikation, er uddannelsesleder på Sukkertoppen Birgit Petersen. Hun oplever, at folk ofte opfatter hende som lukket og lidt tvær, men da hun tidligere på året begyndte på Sukkertoppen, hilste hun konsekvent på alle med et smil, præsenterede sig og fortalte om, hvad hun skulle lave. Selv flyttemanden gav hun hånd. Det er virkelig en ny adfærd for mig, og jeg gjorde det helt ubevidst. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad samtalerne med Jan Kempf har gjort, men noget har det sat i gang, for sådan ville jeg ikke have gjort tidligere, siger Birgit Petersen, der efter seks gange med coachen nu er stoppet igen. Også Dorthe Frost føler, at hun har opnået en forandring. Jeg tror ikke, at mine medarbejdere kan mærke en forskel, da jeg undervejs i coachingforløbet har skiftet afdeling og fået nye medarbejdere, men jeg har lavet nogle personlige refleksioner. Kommunikation skal jo bruges til at nå nogle mål, så hvis du har en kommunikation, der lukker, er det uhensigtsmæssigt. Jeg tror nok, jeg er blevet dygtigere til at nå mine mål på en fiksere måde end før, siger Dorthe Frost. Alle er de enige om, at det kunne være godt, hvis de forskellige ledergrupper på KTS kunne komme til at fungere som netværk, hvor man også kunne coache hinanden. Hvis skolen skal fungere optimalt, er det vigtigt, at netværkene fungerer. Det er også nemmere at ringe til nogen, man kender, siger Hanne Eriksen.

7 Glostrup nu også for malere Mandag den 1. august slog Glostrup dørene op til et helt nyt malerværksted Af Pernille Dehn Ikke en plet er der på de nye borde, ikke et mikroskopisk stænk maling på stolene. De blå plasticspande er så rene, at man kan spejle sig i dem, og væggene i malerbåsene står stadig i rå spånplade. Det er første undervisningsdag i malerværkstedet i Glostrup. Tømrereleverne fra Rebslagervejs skolepraktikordning har banket sidste søm i, og alt er klar til de første malerelever. Et øjeblik senere slippes eleverne løs i hver sin bås, og de første strøg med rulle og pensel dækker hurtigt træet. Glostrups nye malerværksted er en udløber af et initiativ fra den lokale skoleledelse, der i januar indkaldte 10. klasse-centrene fra Glostrup, Taastrup, Albertslund og Brøndby samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) for Vestegnen til et inspirationsseminar. Vestegnens tekniske skole Glostrup-afdelingen ville gerne have deres impulsive bud på, hvad de unge i området går efter i deres uddannelsesvalg. Ud over de tilbud vi allerede har på Bygge- og anlæg, ville de gerne have indgange til maler-, elektriker- og VVS-uddannelserne. De efterlyste også præsentationsog brobygningsforløb, men allermest afgørende var, at skolen ligger i området. Vestegnens tekniske skole, kalder de os, forklarer inspektør Vibeke Uhrenholdt Wiingaard fra KTS i Glostrup. Noget tyder på, at de lokale kræfter har ret. På det nystartede malerhold er 13 ud af de 18 nye elever fra Albertslund, Glostrup og Brøndby. Fik skolen anbefalet 15-årige Nicolai Christiansen fra Albertslund er i gang med at sætte de første penselstrøg i den bås, der er hans de næste 10 uger. Jeg vil gerne være maler, fordi det er et spændende fag, og så vil jeg gerne have en uddannelse. Glostrup lå tættest på, og jeg var så heldig at komme ind. Jeg havde også hørt godt om skolen fra nogle kammerater, siger han. Christina Nielsen er 24 år og kommer fra Nordvest. Hun valgte først og fremmest Glostrup, fordi det er en ny skole. Jeg var til en karrieremesse på Frederiksberg tidligere på året og fik anbefalet skolen i Glostrup. Bagefter har jeg selv fundet oplysninger om skolen og læst om den på nettet, siger Christina, der har snuset til malerfaget før. Hendes far er maler, og sammen med ham har hun prøvet at male og tapetsere. Hun har også deltaget i et præsentationsforløb på Randers Tekniske Skole, mens hun boede i Randers. Flere nyheder på vej Et andet af de lokale 10. klassecentres ønsker kommer også i gang fra dette efterår. I samarbejde med 10. klassecentret i Glostrup starter skolen midt i august også et såkaldt TEK 10-hold, et brobygningsforløb, hvor undervisningen i 10. klasse og erhvervsuddannelserne kombineres. Og så vil afdelingen gerne starte elektriker-grundforløb fra næste år. De lokale ledere af UU- og 10. klassecentrene ville også gerne have Service-indgangen herude, men vi bør nok koncentrere os om at få noget volumen på Bygge og anlæg først. På to år har vi jo startet seks uddannelsesindgange op. Men på sigt skal vi kigge efter endnu et grundforløb, siger Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. Næste hold malerlever på grundforløbet i Glostrup begynder den 10. oktober. Så skal der rulles og stryges! Første hold malerelever i Glostrup er netop sluppet løs i afdelingens helt nye malerværksted. 7

8 Nyt hjemmesidedesign på trapperne KTS hjemmeside har længe trængt til en ansigtsløftning - nu kommer den under kniven 8 Af Michael Schmidt Den mobiltelefon, computer eller mp3-afspiller, der er trendy og funktionel i dag, er måske helt outdatet om bare to år. Det samme gælder for hjemmesidedesign. Teknologien udvikler sig i rivende hast, og moden skifter. Samtidig bliver man stadig klogere på, hvordan web-kommunikation fungerer bedst. Derfor får kts.dk nu et nyt design og en ændret informationsarkitektur. Den forventede publiceringsdato er 1. september. Brugerorienteret Som udgangspunkt vil siden blive mere modtagerorienteret. Det vil sige tilrettelagt efter, hvad modtageren ønsker at vide om skolen, og i mindre grad hvad skolen gerne vil fortælle om sig selv. Der vil være en tydelig markeret hovedindgang, som fører til informationer om skolens uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder. Siden får et mere frisk og ungdommeligt tilsnit. Der vil for eksempel være billeder af unge mennesker på forsiden som en identifikationsmulighed for den primære målgruppe : de unge uddannelsessøgende. Man vil ikke være i tvivl om, at det er en hjemmeside, der handler om uddannelse. Optimeret til søgemaskiner Teknisk vil hjemmesiden ikke længere være opbygget i det, man kalder frames. Det betyder at kts.dk vil rykke længere op i søgelisterne ved søgning på søgemaskiner (google.dk, msn.dk, jubii.dk eller lignende). I dag ligger siden langt nede på søgeresultatlisten, og det er selvfølelig ikke tilfredsstillende. Der vil også ske nogle tekstlige ændringer, der er med til at optimere sidens placering i søgeresultater. Geografisk kort med afdelingsinfo En væsentlig nyhed er et geografisk kort over Storkøbenhavn på forsiden med markering af (prikker på kortet), hvor KTS har adresser. Bykortet vil have overskriften Find skoleafdeling. På kortet vil man kunne se, hvor i det storkøbenhavnske område skolens forskellige uddannelser bliver udbudt. Og det bliver muligt via kortet at klikke sig videre til de enkelte skoleafdelinger og deres afdelingssider. Ideen er, at man skal få en fornemmelse af Københavns Tekniske Skoles geografiske udbredelse med skoleafdelinger ude i lokalområderne. Find en vejleder Søgefunktionen med indtastningsfelt og områdevalg rykker frem på forsiden, så det bliver hurtigere at søge på selve hjemmesiden eller finde adresse- og telefonoplysninger på skolens medarbejdere. Som noget nyt vil der være et felt med overskriften Find en vejleder. Her kan man søge efter en studievejleder via en komplet vejlederoversigt. Bedre virksomhedsservice Virksomhedssekretariatet med deres servicetilbud til mestre og virksomheder lever i dag en hengemt tilværelse på hjemmesiden. Det bliver der ændret på. Fremover får de deres eget menupunkt med betegnelsen For virksomheder, som er en indgang henvendt specielt til netop mestre og virksomheder. Levende billeder Videofilmen om studiemiljøet og undervisningsformen på skolen, som man i dag kan se via et link på forsiden, vil i det nye design blive afspillet på selve forsiden. Berører man et videovisningsfelt med markøren, vil videoen automatisk gå i gang. Flyttes markøren væk fra feltet, stopper afspilningen af videoen. Forklaring på AMU, VVU og øvrige kurser Menupunktet Efteruddannelse får tilføjet nogle forklarende tekster, som er savnet i dag. For at gøre den elektroniske visning af kursuskataloget mere overskuelig bliver de mange fælleskompetencebeskrivelser samlet under otte overskrifter. Derudover får kursuskataloget en søgefunktion, der er låst på den aktuelle kursus-kategori. Det skulle forhåbentlig give en bedre mulighed for at finde frem til det kursus, man søger. Indholdsfelt i bunden Nederst på forsiden vil der være en indholdsfortegnelse med menupunkter plus undermenuer svarende til de to første niveauer af hjemmesiden. Den giver et hurtigt overblik over, hvad der ligger på siden. Ønsker man at se en oversigt over alt indhold på hjemmesiden, kan man klikke på en knap nederst i højre hjørne med betegnelsen Se alt indhold. Nye redigeringsværktøjer De fornyelser og ændringer, der er iværksat, medfører ingen ændringer på afdelingssiderne. Men lokalredaktørerne får flere værktøjer at redigere tekstsiderne med. Blandt andet bliver det muligt at indsætte en faktaboks, hvis man har ønske om at liste og indramme nogle faktuelle oplysninger. Og man kan fremover opbygge sider med ankerlinks. Det betyder, at man kan indlede teksterne med en indholdsfortegnelse med overskrifter, der linker til det sted på siden, hvor den tilhørende tekst står skrevet. Desuden bliver der flere skriftstørrelser til rådighed, i dag er der kun to. Alt sammen skulle det gerne medføre, at hjemmesiden får et tiltrængt kvalitetsløft og bliver mere brugervenlig. Forhåbentlig vil det blive til glæde for både potentielle elever/kursister og de mange af skolens ansatte, der bruger hjemmesiden dagligt.

9 Vi kikker driftsudviklingschefen over skulderen Hvad pokker laver en driftsudviklingschef? KTS har en af slagsen, hans navn er Per Nielsen, og han har sin daglige gang på de bonede gulve i førerbunkeren på Lygten Af Michael Schmidt Umiddelbart skulle man tro, at en driftsudviklingschef var en, der beskæftigede sig med udviklingen af vores drifter. Og så begynder det jo for alvor at blive interessant. Men nej, efter at have mødt KTS driftsudviklingschef, Per Nielsen, kan den udlægning af hans jobfunktion hurtigt afkræftes. Det handler om noget ganske andet, nemlig arbejdet med skolens daglige drift, og alt hvad det indebærer. Tilsynsføreren Klokken 7.45 ruller Toyota Versoen ind på parkeringspladsen på Lygten, og kort efter ankomsten til kontoret på stabschefgangen er Per oppe i fulde omdrejninger. Dagens første arbejdsopgave handler om, sammen med den økonomiske controller Kate Rosendahl Pedersen, at gennemgå den økonomiske månedsrapport, som er kommet efter sommerferien. Vi gennemgår rapporten nøje og holder øje med, om en skoleafdeling for eksempel har færre elever, end den har budgetteret med, for så er der et problem. Så skrider indtægtsgrundlaget. Vi har faktisk ved vores gennemgang i dag konstateret, at en afdeling ikke har det forventede antal elever. Og så bliver afdelingen bedt om en redegørelse, fortæller Per. Som driftsudviklingschef følger Per skolens regnskab måned for måned. Opdager han budgetafvigelser eller andre uregelmæssigheder, må inspektørerne eller uddannelseslederne stå til regnskab. Men samtidig er han også behjælpelig med forslag til, hvordan omkostninger kan blive tilpasset indtægterne, og en uheldig situation rettes op igen. Kontrolløren Mødet om månedsrapporten er slut, og Per iler videre til dagens næste opgave, som er et besøg på Tuborgvej for at se, hvordan det går med deres lokaleombygning. Han skal tjekke, om de har fået alt det udstyr, de har bestilt. Når vi nu betaler en regning på 2,5 millioner kroner for arbejdsborde til tandteknikerne, er det jo meget rart at konstatere, at vi også har fået leveret varerne. Det er i udgangspunktet de enkelte inspektørområder, der selv står for indkøbene til deres afdeling. Men ved køb af større ting som for eksempel kopimaskiner og kontormøbler, eller mindre ting, der skal indkøbes i større mængder, er Per som regel involveret for at forhandle rabataftaler og opnå storkøbsfordele. Rådgiveren Efter at have aflagt besøg hos tandteknikerne på Tuborgvej skal Per forbi Dorthe Frost, inspektør på Sukkertoppen i Valby. Hun har brug for hans assistance i forbindelse med indkøb og etablering af et trådløst netværk til htx-afdelingen. Som noget nyt får alle htx-eleverne udleveret en bærbar computer, som de har råderet over alle tre skoleår. Og meningen er, at de skal kunne koble sig på et trådløst netværk i alle undervisningslokalerne. Skal man på internettet ved hjælp af et trådløst netværk, sker det via et Access Point, en lille boks forbundet med en internetforbindelse. Heldigvis viser det sig, af det antal Access Points, der er bestilt, stemmer fint overens med, hvad der skal bruges. Så ved skolestart kan htx-eleverne være online overalt på skolen. Samtidig kan jeg konstatere, at stort set alle ombygninger på Sukkertoppen er gået hurtigere end forventet, og det er jo glædeligt. Både håndværkere og SKP-elever har arbejdet mere effektivt, end vi havde turdet håbet på, forklarer en tilfreds Per. Du Per, må vi se, hvad du laver på computeren? Øh...nej, det er ikke så godt. Jeg var lige ved at undersøge noget på nettet, sådan noget med moms og skat, men så gik skidtet i fisk 9

10 10 Konsulenten Nu er Per tilbage på kontoret på Lygten igen. Klokken har for længst passeret frokosttid, men frokost bliver der ikke tid til i dag. Min mødekalender kan sagtens være af en sådan karakter, at der ikke bliver tid til at spise frokost. Når jeg har møder med lokalafdelingerne omkring områdeplanen, budgettet eller estimatet, så er der sørget for mad, så vi ikke går sukkerkolde. Men ellers er det ofte kun om onsdagen, hvor der er arrangeret smørrebrød for direktionen og mellemlederne i fællesadministrationen, at jeg får frokost, indrømmer Per. Eftermiddagen skal Per bruge på at deltage i to lønforhandlinger. Men inden da har han tid til at kikke på et nyt evalueringsværktøj, der hedder SurveyXact. Systemet er udviklet af Rambøll Management til at gennemføre og analysere spørgeundersøgelser. Per sidder i styregruppen for erhvervsskolernes evalueringsværktøj (ESEV) og er i den sammenhæng blevet bedt om at vurdere det nyudviklede system. Hans kommentarer skal forelægges på næste møde i styregruppen, som foregår i Odense her i efteråret. Rambøll har udviklet et meget mere omfattende program, end det vi tidligere har anvendt. Jeg har været inde og kikke på det, og det ser meget lovende ud. Det ser ud til at være hurtigt at arbejde med i forhold til det gamle. Specielt mulighederne for at designe og redigere spørgeskemaer ser rigtig interessante ud. Vi laver løbende kvalitetsundersøgelser her på skolen, så det er vigtigt med et velfungerende værktøj, understreger Per. Problemknuseren Telefonen ringer. Det er en af skolens FUL-konsulenter, der har brug for Pers ekspertise netop i forbindelse med en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Per lover at løse problemet og vende tilbage senere. Denne telefonsamtale er et meget godt eksempel på, at en medarbejder viser initiativ og forsøger at løse et problem selv. Og det er jo glimrende, men desværre opstår der tit småproblemer, når man selv forsøger at rette i datastrukturen. Det kan være rimeligt kompliceret, så det er faktisk bedst at oprettelsen af nye aktiviteter foretages af superbrugeren, som er Torben Johanneson fra it-afdelingen eller mig. Lønforhandleren Per har nogle lønforhandlinger, der skal overstås, inden arbejdsdagen er omme. Han deltager i mange lønforhandlinger. Mindst en gang om ugen forhandler han løn på vegne af skolens ledelse med tillidsfolk inden for de forskellige områder. Hvor inspektørerne eller uddannelseslederne kan fortælle de nyansatte, hvor velkvalificeret og værdifulde de er for skolen, har jeg til opgave at være det dumme svin, der skal overbevise tillidsmanden om, at den type medarbejder kan man købe billigt på ethvert gadehjørne. Det er dog sjældent, at vi ikke finder en fornuftig løn til folk, som alle parter kan acceptere. Inspektørerne er ofte tilbøjelige til at komme med lønudspil, der er meget høje i forhold til markedsværdien for den pågældende nyansatte. Måske fordi de føler sig presset af medarbejderen. Eller også fordi de ikke helt er bekendt med niveauet for aflønningen af en given fagperson, mener Per. For at få en ensartet lønpolitik har ledelsen besluttet, at man ikke forhandler decentralt. Derfor deltager jeg i de fleste lønforhandlinger, og der betyder, at jeg skal holde styr på alle overenskomster. Det er en spændende opgave, siger Per, som ud over at stå for lønforhandlinger også hjælper skolens personale med overenskomtsregler. Eftermiddagens lønforhandlinger foregår med Arne Christensen, som er fællestillidsmand for DTLlærerne. Tre afdelinger skal have forhandlet løn for sammenlagt seks nye ansatte, alle på DTL-området. I mødet deltager også en lokal tillidsrepræsentant for hver af afdelingerne. Arbejdsdagen slutter med, at Per forbereder morgendagens lønforhandling, hvor der skal forhandles honorering for rettetid på htxopgaver. Direktionssekretæren Jeg er i bund og grund en af direktionens forlængede arme. Her på skolen har vi som bekendt tre stabschefer. Tøger Kyvsgaard tager sig af produktudvikling, Anders La Cour arbejder med personaleudvikling, og mit ansvarsområde er driftsudvikling. For alle tre funktioner gælder, at det primært handler om at assistere direktionen med at løse opgaver, forklarer Per. Efter gennemgang af månedsrapporten, besøg på Tuborgvej og Sukkertoppen, vurdering af nyt evalueringsværktøj, lønforhandlinger for seks nyansatte, 29 s og 6-7 kopper stærk mokka er Per nu klar til at stemple ud. Rolexuret (man er vel tidligere urmager) viser et par minutter i fem. Nu kunne man måske tro, at lillemor hjemme på Lærkevej 2 i Tåstrup stod klar med aftensmaden, men sådan forholder det sig ingenlunde. Det sker aldrig. Det er mig, der står for madlavningen derhjemme. Og vi spiser ofte sent, for jeg skal også nå at træne spinning eller spille badminton inden aftenmåltidet. Men familien elsker min mad, uanset hvad jeg laver, selv min teenage-søn. Det betragter jeg som et kompliment, griner Per.

11 I dialog om arbejdsmiljøet KTS hjælper Skanska med at få gang i dialogen om det gode arbejdsmiljø. Firmaet har for nylig skærpet sin politik på området Af Pernille Dehn Foto : Peter Elmholt Hvor meget må det blæse, når I arbejder på en flåde? Det afgør vi selv. Jeg ved ikke, om der er noget lovkrav Hvordan kommunikerer I med hinanden ude på flåden? Med fingrene, men vi har også arbejdet sammen i mange år Ordvekslingen stammer fra et kursus i arbejdsmiljø hos Skanska. I firmaets Region Anlæg Sjælland med små 200 medarbejdere har ledelsen besluttet, at alle skal sammen på kursus i arbejdsmiljø. En varm sommerdag i slutningen af juni er 19 mænd og en kvinde fra tre forskellige projekter samlet på Skanskas hovedkontor i Ballerup. Torben Halby fra Københavns Tekniske Skoles afdeling i Glostrup stiller spørgsmålene, mens smede, betonfolk, landmålere, formænd, en lærling og en sektionschef svarer efter bedste evne. Det er tydeligt, at de fleste i lokalet ikke er vant til at sidde ned inden døre en hel arbejdsdag, og de kender heller ikke alle hinanden. I modsætning til de fem hold medarbejdere, der allerede har været igennem det virksomhedstilpassede kursus, kommer de 20 ikke fra samme arbejdsteams. Nogle var syge eller forhindret af arbejde, da deres eget team var igennem, mens andre kommer fra små teams. Efter et rundstykke og en kop kaffe stiger støjniveauet dog ved de tre gruppeborde, og de fleste er helt med, da emnet støj også kommer på tavlen. Når det larmer Tre smede, der til daglig går på en byggeplads ved Sluseholmen, mener, at noget af det farligste arbejde, de udfører, er rammearbejde, skæring med vinkelsliber og plasmaskæring. Og det larmer også. I har vel fået en instruktion i, hvor meget det støjer og hvor Alle Skanskas små 200 medarbejdere i Region Anlæg Sjælland har været på skolebænken for at skærpe opmærksomheden om arbejdsmiljøet. Her ses Ronnie Petterson (tv.) og Per Jensen i mere dagligdags omgivelser under byggeriet af den nye metrostation ved Københavns Lufthavn i Kastrup. længe, I må arbejde med maskinerne, spørger Torben Halby. Til vi er færdige, svarer en af smedene. Måske kan din mester lide det svar, men der er faktisk helt klare regler på området, svarer Torben Halby og gennemgår reglerne sammen med kursisterne. Så når Benny og Per (de to formænd, red.) fremover giver jer en instruktion, får I at vide, hvor meget maskinen støjer, og hvor længe I må bruge den, når I bærer jeres høreværn, konkluderer Torben Halby. Det får medarbejdere og formænd til at snakke om, at de mangler en lydmåler. Projektkoordinator i Skanska, Michael Pedersen, der er ansvarlig for regionens sikkerhed, deltager i alle kurserne og noterer flittigt undervejs. Sammen med resultaterne fra kursisternes opgaver, arbejdspladsvurderinger (APV) udarbejdet af hver enkelt og gruppearbejder, giver det Michael Pedersen et godt input til, hvor skoen trykker. Alle på samme hold Hos Skanska er arbejdsmiljøkurserne en del af et fornyet og forstærket fokus på arbejdsmiljø. Firmaet har for nylig vedtaget en ny miljø- og arbejdsmiljøpolitik, der er formidlet ud til medarbejderne. Men arbejdsmiljøet kommer ikke ind under huden, med mindre man snakker om det, og ikke mindst gør det legalt at snakke om det, mener firmaet. Derfor har vi taget udgangspunkt i de enkelte medarbejderes dagligdag i tilrettelæggelsen af kurserne. Vi har også valgt, at alle funktionærer og timelønnede fra hvert projekt skal på kursus sammen. På den måde får de lejlighed 11

12 til at snakke om dagligdagens problematikker, og bagefter bliver det mere legalt at sige til en kollega, hvis noget ikke er i orden, siger Michael Pedersen. Udover at Michael Pedersen er med hver gang, starter og afslutter regionschefen kurserne for at signalere, at firmaet tager emnet alvorligt, og at ledelsen er med. Men vi er nødt til at få det enkelte projektteam til at gå i dialog om sikkerheden, for det er ikke en enkelt mands opgave, men et gensidigt ansvar, siger Michael Pedersen. Kedeligt emne Michael Pedersen og KTS-lærer Torben Halby har tilrettelagt kursusforløbene sammen. Udgangspunktet har været de arbejdsmiljøspørgsmål, der trængte sig mest på i det pågældende projektteam, men selve formidlingen har også været vigtig. Arbejdsmiljø er plaget af, at det bliver opfattet som et kedeligt emne, så vi har oplevet modstand til at begynde med. Bare det at sidde stille ved et kursus er også svært for mange, men ved at tage udgangspunkt i de ting, folk arbejder med til daglig, har vi fanget deres interesse, forklarer Michael Pedersen. En af de ting, der fanger deltagernes interesse, er Skanskas skærpede krav over for underentreprenører og leverandører. Fremover vil alle nye kontrakter og aftaler indeholde et krav om, at de skal overholde byggepladsreglerne. Det går jo ikke, at vi skal overholde alle regler, og så skal underleverandørerne ikke, siger Michael Pedersen. Kurset fortsætter på pladsen For Skanska er det vigtigt, at fokus og dialog om arbejdsmiljøet fortsætter ude på byggepladserne, for det kan være svært at huske arbejdsmiljøet, når det går rigtigt stærkt, eller fyraften nærmer sig. En del af kursusbeviset er en tjekliste, hvor både formand og medarbejder får lejlighed til at gennemgå emner inden for arbejdsmiljø. Bagefter skal de krydse af, at de henholdsvis har instrueret og modtaget og forstået instruktioner inden for de emner, de har været igennem på kurset. Formændene skal sende skemaerne til Michael Pedersen, når de er udfyldt. Firmaet har også indført såkaldte toolbox-møder, hvor projektets produktionsopgaver snakkes igennem og planlægges, samtidig med at sikkerhedsspørgsmål drøftes og løses. Herudover overvejer Michael Pedersen allerede nu, hvordan arbejdet med arbejdsmiljøet skal fortsætte. Jeg taler meget med Torben Halby om, hvad vi kan gøre efterfølgende. Måske skal vi have et mindre opfølgende kursus om et halvt år, hvor vi kan se på, om vi gør noget anderledes i vores daglige arbejde. Ved at gentage emnerne fra det første kursus og se på, hvordan hvert projektteam tackler arbejdsmiljøproblemerne, kan vi gøre opfølgningskurset endnu mere praktisk og målrettet. For mig er det godt, at der kommer en udefra og taler arbejdsmiljø det gør det ligesom mere troværdigt for medarbejderne, end hvis det var mig selv, der stod og snakkede, siger Michael Pedersen. Introduktion til arbejdsmiljø Torben Halby har undervist i arbejdsmiljø i cirka to år. I 2005 gennemfører han i alt 43 kurser af to dages varighed. Der er mellem 20 og 25 deltagere på hvert kursus. Udover at introducere deltagerne til arbejdsmiljø fungerer kurserne også som kompetenceafklaring. Nogle af deltagerne finder typisk ud af, at de mangler et specifikt kursus eller bliver motiverede til at tage en voksenuddannelse. Kursusmaterialet er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Antallet af arbejdsulykker stiger igen Byggebranchen har oplevet en stigning i antallet af arbejdsulykker fra 2003 til 2004, og risikoen for at komme til skade i byggebranchen er nu fire gange så stor som på resten af arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Arbejdstilsynets årsopgørelse Flest ulykker sker der i den tungeste del af byggeriet, entreprenørområdet, der har det højeste antal ulykker siden Der var i 2004 otte dødsulykker på danske byggepladser. Kilde : 3F s nyhedsbrev 12

13 Nye muskler taget i brug Massøren havde forrygende travlt under dette års SporTSlege for de tekniske skoler, dog mest med skrivebordsskader Af Pernille Dehn Der har været tre regulære sportsskader, men de fleste kommer for at få masseret skuldre og nakke. Der kommer også nogle med smerter i inderlårene. De har typisk brugt nogle muskler, de ikke er vant til at bruge, fortalte stævnemassør Sussi Bæch Nielsen. Sussi Bæch Nielsen er til daglig kontorassistent på Rebslagervej, men hendes anden uddannelse som massør blev udnyttet under dette års sportslege for landets tekniske skoler, der blev afviklet i weekenden den 12., 13. og 14. august i Glostrup. Legene blev en stor succes trods det blæsende og grå vejr. Deltagerne opførte sig civiliseret, og de 30 vagtelever fra Sukkertoppen havde ikke så meget at se til, men de passede godt på telte og deltagere. På banerne blev der gået til den. KTS fodboldhold måtte se sig slået af Ceus i semifinalen, hvor selv ikke den rutinerede målmand Lars Erichsen fra Regnskabsafdelingen kunne stille noget op. 7-årige Patrick, hvis mor Susanne Andersen arbejder i fællesadministrationen, havde et par gode råd til målmanden inden bronzekampen : Nu sku de tage og vinde. Og så skal Lars lade være med at løbe med frem, for hvis de andre er hurtige, kan han ikke nå tilbage igen. Det lykkedes for et stærkt kæmpende fodboldhold at vinde bronze. Se de øvrige KTS-resultater i boksen. Næste år er CEUS i Nykøbing Falster værter for legene. Det bliver i weekenden august Badminton Guld i mix til Susanne Andersen/Dan Røien Jensen Guld i herredouble til Dan Røien Jensen/Susanne Andersen Sølv i herredouble til Per Ludvig/Obe Maolanon Bronze i herredouble til Erling Schmidt/Bjarne Lottrup Bowling Guld til Jytte Malykke, Boy Henriksen, Poul Primdahl Duatlon Bronze til Søren Olesen Fodbold Bronze til Lars Erichsen, Charlotte Hammerkjær, Jeanette Hall, Morten Bruhn, Camilla Saebel, Johnny Mortensen, Rikke Dahl Nielsen Tennis Bronze til Peder Sørensen/ Steven Wagner Petanque Sølv til Karina Torstensen, Anette Pedersen, Susanne Ruth Nielsen Rundboldfinalen blev igen vundet af Selandia. KTS tabte semifinalen til Hotel- og Restaurantskolen. Udstyret med ekstra hårpragt løb Selandia igen med pokalen i den ærefulde rundboldturnering. Publikum er ved at varme op til den store rundboldturnering. Stævnemassør Sussi Bæch Nielsen havde fuld briks hele lørdagen. Fodboldekspert Patrick, 7 år, havde følgende råd til KTS trængte fodboldhold : Nu sku de tage at vinde. 13

14 Praktiksucces hos tekniske designere En ekstra indsats har skaffet 13 ud af 16 elever fra skolepraktikordningen for tekniske designere på Rebslagervej i praktik eller i virksomhedsforlagt undervisning 14 Af Pernille Dehn På teknisk designer-uddannelsen på Rebslagervej er der i dag glæde både hos uddannelseslederen, lærerne og ikke mindst eleverne. For et år siden kom mellem 30 og 40 procent af teknisk design-eleverne typisk i skolepraktik (SKP) på deres hovedforløb, men den mulighed fjernede regeringen som bekendt fra og med 1. januar i år. Derfor satte uddannelsesleder Børge Askov særlig fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde i efteråret Vi var nødt til at gøre en ekstra indsats, ellers ville vi jo miste eleverne på hovedforløbet, så jeg satte 3-4 lærere på opgaven med at skaffe praktikpladser, siger Børge Askov. Arbejdet blev koordineret med Virksomhedssekretariatet, så virksomhederne ikke risikerede at få besøg af en konsulent den ene dag og en lærer den næste, og fra juni kom der ekstra skub på. Vi havde søgt det lokale uddannelsesudvalg om ekstra midler til det opsøgende arbejde, og i juni fik vi kroner, siger Børge Askov. Med de ekstra midler blev der også råd til at sætte SKP-instruktør Bjarne Hammelev på opgaven, og han har opnået gode resultater med at besøge virksomhederne og fortælle om mulighederne for at få en lærling. I dag mangler Bjarne Hammelev kun at finde pladser til tre af de 16 elever, der startede på deres hovedforløb 1. august. En af de virksomheder, der har haft glæde af Bjarne Hammelevs hjælp, er NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S i Allerød. Efter samtaler med tre ansøgere valgte firmaet at tegne kontrakt med alle tre. Uddannelsen til teknisk designer Uddannelsen består af 40 ugers grundforløb efterfulgt af et års obligatorisk praktik i en virksomhed og afsluttes med et 20 ugers hoved - forløb på teknisk skole Eleverne arbejder blandt andet med informations- og kommunikationsteknologi illustration ved hjælp af 3D digital billedbehandling, herunder reklamepublikationer teknisk salgsmateriale styring og kvalitetssikring af projekter konstruktionstegning som bruges af håndværkere, når en maskine skal fremstilles eller et byggeri skal opføres, herunder ideoplæg, oversigtstegninger, arbejdstegninger på CAD og dokumentation på EDB

15 Tre heldige piger Asma Hanif, Amna Al-Abadi og Mette Hansen var konkurrenter om elevpladserne som teknisk designer hos NIRAS, men endte alle tre med at få kontrakt Af Pernille Dehn Amna Al-Abadi havde opgivet håbet om at få en praktikplads. Efter at have sendt flere end 50 ansøgninger, ringet til arbejdsgiverne og fået afslag på afslag, kunne hun næsten ikke tro det, da praktikaftalen kom i hus. Da hun kort tid efter blev gravid, blegnede håbet endnu engang. Jeg var hele tiden bange for at miste min praktikplads her, så den første måned skjulte jeg det for alle. Jeg var lige ved at sprække, men jeg turde ikke sige det til nogen, husker Amna, der selv beskriver sin daværende situation således : For det første er jeg praktikant, for det andet går jeg med tørklæde, for det tredje er jeg kun 18 år, så hvis jeg også blev gravid, kunne det ikke blive mere negativt. I dag er Amna usædvanlig glad. Hos NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S ville de gerne have hende som elev, og den nygifte pige har også fundet en lejlighed sammen med sin mand, tæt på barndomshjemmet i Mjølnerparken på Nørrebro. Det er praktisk, for Amnas mor skal passe parrets barn efter barselsorloven. Jeg er bare heldig, og jeg synes, det er så flot af firmaet, siger Amna. KTS var hurtig Ingeniør Susanne Nilsson arbejder i NIRAS hovedkontor i Allerød, hvor 377 af firmaets 864 medarbejdere har til huse. Hun er gruppeleder for den afdeling inden for anlæg, der arbejder med offentlige kloaksystemer. Afdelingen har en stor opgave for Københavns Energi, og Susanne Nilsson kunne se, at der var både behov for og tid til at tage en teknisk designerelev ind og kontaktede KTS uddannelsesleder Børge Askov på Teknisk designer-eleverne Amna Al-Abadi (tv.), Asma Hanif og Mette Hansen har de brede smil fremme. Alle tre fik praktikplads hos NIRAS i Allerød. Rebslagervej. Tre timer senere havde hun den første af eleverne, Mette Hansen, i telefonen og kort tid efter havde hun lavet aftaler med dem alle tre. KTS var virkelig hurtig til at reagere, det var meget positivt, siger Susanne Nilsson. Da dagen for samtalerne kom, gik Susanne Nilsson ned i receptionen for at hente den første af pigerne, men til hendes overraskelse sad de der alle tre. De havde kun et klippekort, så de var taget samlet til Allerød, og Susanne Nilsson besluttede at snakke med alle tre på en gang : Hvis der så var behov for individuelle samtaler, kunne vi gøre det på et senere tidspunkt. Plads til alle tre Der blev ikke behov for flere samtaler i første omgang, for alle tre piger gjorde et godt indtryk. De viste alle stor interesse på hver sin måde, og jeg besluttede at undersøge, om der var andre afdelinger, der havde brug for en elev, siger Susanne Nilsson. En uge efter blev pigerne ringet op. Susanne Nilsson kunne med glæde fortælle dem, at de alle tre var velkomne i firmaet. 15

16 Elever i NIRAS NIRAS har typisk mellem to og fem teknisk designer-elever ad gangen i hele Danmark. I øjeblikket har firmaet fire, hvoraf de tre er Asma, Mette og Amna. Firmaet har også elever fra andre uddannelser, som for eksempel ingeniøruddannelserne og forskellige universitetsuddannelser. I dag sidder Amna Al-Abadi i Susanne Nilssons afdeling, hvor hun arbejder med tegninger af hovedstadens kloaksystemer i computerprogrammet MicroStation. For Amnas vedkommende blev der behov for nogle ekstra samtaler, efter hun blev gravid. Vi havde nok en fornemmelse af, at Amna var gravid, og da hun så selv fortalte os det, drejede det sig om at finde ud af de praktiske forhold, fortæller Susanne Nilsson. Ekstra indsats 21-årige Asma Hanif er kommet til den afdeling, der har med havne at gøre. Her laver hun, på baggrund af ingeniørernes oplæg, tegninger til forskellige projekter i både indog udland. Mette Hansen arbejde på et stort tunnelprojekt i Malmø. Jeg sidder under to til tre ingeniører og skal have deres ideer ned på papir. Det kræver at jeg ved noget om armering og sammensætning af forskellige materialer, så jeg skal hele tiden sætte mig ind i noget nyt. Jeg er smadret hver eneste dag, når jeg kommer hjem, for der er ikke noget, der er let, siger Mette Hansen, der også har måttet sætte et brevkursus til indretningsarkitekt på standby indtil videre. Alle tre piger er meget glade for at være hos NIRAS. For Amna Al-Abadi er det en ny oplevelse at være i et hus, hvor der kun er danskere, som hun siger. Amna har boet i Danmark siden hun var to år, men det er første gang, hun oplever en dagligdag med overvejende etnisk danskere omkring sig. Susanne Nilsson fortæller, at det da også kræver en ekstra indsats at have tosprogede elever. Vi bruger meget tid på at forklare Amna og Asma, hvordan det er på en dansk arbejdsplads. Det kan være ting som, hvad man laver i arbejdstiden, og hvad man må tage sin fritid i brug til. Som udgangspunkt tænkte vi nu ikke over, at Asma og Amna er tosprogede. Vi dømmer dem på deres arbejdsindsats og engagement, slutter Susanne Nilsson. 16

17 Skrøbelige broer og en enkelt engel To nye gymnasier, 150 nye elever, ny gymnasiereform, en gammel tradition. Og så en enkelt engel. Htx er startet Af Pernille Dehn Gardinerne i klasseværelserne i Tårnet har stadig papirbånd om. Lad venligst dette bånd sidde i 8 dage, står der på dem. Det er mandag den 8. august 2005, og klokken er Søndag eftermiddag satte uddannelsesleder for htx på Sukkertoppen Mette Grønvaldt de sidste borde på plads i klasseværelserne. Om knap et kvarter skal htx-lærerne på Sukkertoppen ind i kantinen og tage imod 2. og 3.g erne, men først har de lige et par spørgsmål. Hvor ligger protokollerne? Ligger de i samme orden, som de gjorde ude i Rødovre? Får vi større white boards, lyder det blandt andet. Ikke kun eleverne skal vænne sig til de nye omgivelser. Mette Grønvaldt svarer efter bedste evne på lærernes spørgsmål, og selv om alle flyttekasser endnu ikke er tømt, er der rimelig styr på tingene. Et øjeblik senere myldrer de cirka og 3.g ere ind i kantinen, og præsentationen begynder. Bærbare pc er og elevskabe En lille gruppe elever kommer for sent, men Mette Grønvaldt benytter lejligheden til at høste morgenens første bifald : Mange af jer har sikkert fået længere til skole, så ringetiden om morgenen ændres fra 8.15 til Også de individuelle elevskabe får en klapsalve på trods af, at de er et par måneder forsinkede, og der lyder anerkendende mumlen, da Mette Grønvaldt fortæller, at der er bestilt 260 bærbare computere med tilhørende rygsæk og memory stick. Flere piger Ved et af bordene sidder Nete Junkuhn, der skal starte i 2.z. Hun kommer fra Rødovre, hvor hun gik i 1.a, og har i dagens anledning iført sig blågrønt tylskørt, stribede strømper og englevinger. Jeg går, som jeg vil, men jeg kan godt lide at provokere, indrømmer hun. Nete regner med, at det bliver kaotisk i begyndelsen på Sukkertoppen, for alt er ikke helt færdigt endnu. Ellers glæder jeg mig til, at vi bliver flere piger. Vi var ikke særlig mange piger i Rødovre, siger hun. Med de godt 100 nye 1.g ere, der skal starte dagen efter, er der gode muligheder for, at Nete får flere kvindelige medstuderende. Broafprøvning Også på Vibenhus hersker lidt kaos onsdag den 10. august. Hovedindgangen er lukket, for der installeres automatiske skydedøre. Det har nu ikke forhindret htx-eleverne i at finde inden døre ad bagvejen, og ved middagstid er både 1., 2. og 3. g ere samlet i festsalen. En rigtig htx-tradition skal afvikles. De 46 nye 1. g ere har i grupper konstrueret en bro af spinkle trælister og snor, og nu skal broerne testes. De enkelte hold præsenterer deres modelbro, der hænges mellem to borde. En spand bindes fast under broen, og holdet skal nu fylde sand i spanden, hvorefter placeringerne afgøres af mængden af sand, den enkelte bro kan holde til. Hvis broen kollapser, får holdet 0 point. Et ikke ubetydeligt gruppepres fra såvel konkurrenter som ældre elever (larmen kan høres ude på Jagtvej), får nogle af grupperne til at overvurdere konstruktionernes bæreevne. Læs også lederen. Nete Junkuhn, 2.z på htx Sukkertoppen, fejrede første skoledag iført strutskørt, stribede strømper og englevinger. En gammel tradition i nye omgivelser. Broafprøvning for første gang i festsalen på Vibenhus. 17

18 18 Værdier skal ind under huden KTS er i gået i gang med et større værdiarbejde i lyset af de nye regeringskrav på integrationsområdet. Indtryk bringer her nogle erfaringer fra en institution, der længe har arbejdet med værdier Af Pernille Dehn Det mest værdifulde i et værdigrundlag er, at det har gennemslagskraft i yderste led. Når jeg hører en af de unge sige til en anden, at sådan snakker vi ikke til hinanden her på Døgnkontakten, så ved jeg, at det kan betale sig. - De mest vanskelige unge udgør måske 4-5 procent af de unge, men de optager 90 procent af vores tid, hvis vi ikke gør noget andet, end vi plejer, siger leder af Døgnkontakten Anne Steenberg. Foto : Peter Bay Sådan siger Anne Steenberg, leder af Døgnkontakten, Københavns Kommunes krise- og rådgivningscenter for børn og unge. Centret har 1600 unikke henvendelser om året fra børn og unge, og centrets cirka 45 medarbejdere har naturligvis også kontakt med de meget vanskelige unge. I forhold til dem har Anne Steenberg et klart budskab til voksne professionelle. De mest vanskelige unge udgør måske 4-5 procent af de unge, men de optager 90 procent af vores tid, hvis vi ikke gør noget andet, end vi plejer. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes og kreativt, ellers mister vi de her unge. Spørgsmålet er ikke, om det kan betale sig at arbejde med værdier det kan ikke betale sig at lade være, siger hun. Værdiramme som grundlag Som omtalt i seneste nummer af Indtryk forventer KTS i forbindelse med den nyligt indgåede politiske aftale på integrationsområdet, at nogle af de vanskelige unge fremover vil søge skolens uddannelser. Derfor har skolens ledelse sat gang i arbejdet med et værdigrundlag. I Københavns Kommunes Familieog Arbejdsmarkedsforvaltning arbejder alle institutioner på grundlag af værdier, og de enkelte institutioner har ud fra en fælles ramme skulle definere deres egne værdier. Det ligner lidt det, der skal ske på KTS, hvor en arbejdsgruppe er gået i gang med at definere den overordnede ramme, som de enkelte inspektørområder efterfølgende skal arbejde videre med. At det ikke er ledelsen, der definerer værdierne, er meget vigtigt, mener Anne Steenberg. Dem, der udfører arbejdet, skal føle, at det er deres værdier, ellers bliver det ikke brugt. Her samlede vi personalet en hel dag og fik en ekstern konsulent på, så der var sikkerhed for, at det ikke blev mine værdier. Det skal være en samlet vision, siger Anne Steenberg, der oplever, at værdigrundlaget blandt andet har været med til at give medarbejderne flere redskaber i arbejdet med de unge. Konflikthåndtering Et af de vigtigste redskaber er konflikthåndtering, fordi værdier typisk bliver prøvet af i konflikter. Alle medarbejdere på Døgnkontakten deltager en gang om året i et heldagskursus i konflikthåndtering. Vi skal kunne rumme de unges frustrationer uden selv at blive frustrerede. Jeg skælder for eksempel ikke ud på de unge, for hvis du begynder at kæmpe mod dem, taber du i 80 procent af tilfældene, og så brænder du ud. I stedet griber jeg ind i situationerne og spørger for eksempel de unge, hvordan de selv ville have det, hvis de blev behandlet dårligt. For mig er det at være en autentisk voksen at ville de unge, vise dem respekt, og at du forventer det samme af dem, siger Anne Steenberg. Beredskabet er klar Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan håndtere konflikter, for medarbejderne er og skal hele tiden være synlige for de unge. Men der kan opstå en slags konfliktkorps på arbejdspladsen. Man skal have et stort selvværd for at arbejde med vanskelige unge, men selvværd kan godt opbygges i kollegial sammenhæng. Hvis der i lærersammenhæng opstår en mindre gruppe Tarzan er, der bliver tilkaldt ved konflikter, overlever lærergruppen ikke i længden, for nogle vil brænde ud. Derfor er en af vores værdier, at problemer løses på nærmeste niveau,

19 forklarer Anne Steenberg. På Døgnkontakten sparrer medarbejderne meget med hinanden. Det er tilladt at sige, at det er svært og frustrerende, og at man føler sig magtesløs i en situation. Alle medarbejdere får ekstern supervision hver 14. dag, og institutionen har også flere beredskaber, blandt andet et voldsberedskab og et beredskab for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder bliver udbrændt. Tilpasset konsekvens Når værdierne er på plads, er det vigtigt, at alle medarbejdere agerer derefter og føler, at de har back-up hele vejen op i systemet. Men konsekvenserne for de unge bør nuanceres, mener Anne Steenberg. Konsekvens skal altid gradbøjes, for det er jo en enorm bredde af unge, vi har her. Konsekvensen bør afhænge af det menneske, der er tale om. I nogle situationer kan man ikke opfylde den unges behov, og så må man gå til den yderste konsekvens, men man skal aldrig slippe den unge helt. På skolerne må det være studievejlederens fornemmeste opgave at agere som brobygger og følge den unge videre til et andet tilbud. At bryde kontakten med den unge tjener aldrig noget formål. Så ender de ude på gaden. De skal opleve, at de voksne gider dem, siger Anne Steenberg, der også møder unge, der siger, de kun er der, fordi de ikke har andre steder at gå hen. I lighed med KTS er Døgnkontakten et frivilligt tilbud. Deres motivation ligger i, at de er trådt ind ad døren, de er jo ikke blevet bundet. Her er det vores ansvar at møde dem i stedet for at stille spørgsmål ved, om de kun er her, fordi de er tvunget til det. Så må vi spørge dem, hvad vi kan gøre for at få det bedste ud af det, siger hun. Fakta om Døgnkontakten Døgnkontakten hører under Københavns kommunes Familie og Arbejdsmarkedsforvaltning Børnefamilier med særlige behov. Døgnkontakten er organiseret som et krise- og gadeplanscenter, og er åben for telefonisk og personlige henvendelser døgnet rundt, primært for alle børn/ unge i alderen år. Døgnkontakten har cirka 1600 unikke henvendelser om året og 300 sagsforløb og har en medarbejderstab på 30 fastansatte og et fast vikarkorps på 15. Undervejs i kontakten eller under opholdet på Døgnkontakten arbejdes der også med de unges aktuelle uddannelsesog arbejdssituation. 19

20 Vagtskifte Tre af skolens kontorelever afsluttede deres kontoruddannelser i juli måned. Et nyt hold rekrutter har allerede indtaget deres poster Så glad er man ved afslutningen af sin elevuddannelse på KTS. Fra venstre Gitte F., Charlotte og Gitte A. J. Så glad er man ved starten af sin elevuddannelse på KTS. Fra venstre Christina, Sandra, Heidi og Sabrina Af Michael Schmidt Efter to års veludført tjeneste i skolens klæder var det i juli måned slut med den søde elevtilværelse for Charlotte Jansen, Gitte Asbjerg Jørgensen og Gitte Forsmann. På skift har de huseret i skolens regnskabsafdeling, løn- og personaleafdeling, sekretariat og de lokale administrationer, hvor de er blevet udlært i at holde orden på penge og papir, give god service og gøre kunderne glade. To bliver i systemet Nu skal det vise sig, om vingerne kan bære. De to gange Gitte fortsætter deres arbejdsliv her på skolen. Gitte Asbjerg Jørgensen har fået en fast stilling som pædagogisk assistent hos multimediedesignerne på Lygten. Gitte Forsmann vil fremover residere i elevadministrationen på Tuborgvej, hvor hun skal vikariere for Lotte Nielsen, der skal på barselsorlov. Charlotte Jansen holder i første omgang en forlænget sommerferie for, sammen med kæresten Ronnie, at sætte sit nye hjem i stand. Charlotte satser på en erhvervskarriere i det sydsjællandske, nærmere bestemt omegnen af Næstved, hvor hun også bor. Selvom det nok bliver svært at finde et ledigt kontorjob i et område, hvor byerne mestendels består af et par bøndergårde og en nedlagt købmand. En glad elevtid Alle tre nyudklækkede kontorassistenter er fulde af lovord om deres tid som kontorelever på KTS. Jeg har været meget glad for min elevtid her på skolen. Det har været spændende at komme rundt på afdelingerne og opleve, hvor forskellige de egentlig er, siger Gitte Asbjerg Jørgensen. For Gitte Forsmann var det sjoveste at have med skolens elever at gøre. Det er mere livligt at arbejde i en elevadministration. Man møder en masse forskellige mennesker. Det er spændende. Charlotte Jansen fremhæver de søde medarbejdere på skolen. De er gode til at forklare, hvad de går og laver. De er meget imødekommende og hjælpsomme. Jeg kommer til at savne dem. Og jeg er sikker på, at jeg kommer til at e- maile med flere af dem. Næste generation på plads Næsten samtidig med at de gamle kontorelever afmønstrede, påmønstrede fire nye håbefulde assistentspirer med masser af virkelyst og gåpåmod. De fire nye er allerede aktive i felten. Sabrina Bering Jacobsen er startet i lokaladministrationen på Rebslagervej, Christina Færch Madsen på Tuborgvej, Heidi Maria Petersen på Julius Thomsens Gade og Sandra Schou Laursen på Stevnsgade. Forhåbentlig får de alle en spændende og lærerig elevuddannelse på KTS. 20