Onde mønstre. TEMA artikler om mobning. 6 Antimobbestrategi og trivsel i skolen. af Karin Villumsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Onde mønstre. TEMA artikler om mobning. 6 Antimobbestrategi og trivsel i skolen. af Karin Villumsen"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Mobning Februar 2010 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse April Fra redaktøren: Onde mønstre TEMA artikler om mobning 6 Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / 6 Antimobbestrategi og trivsel i skolen af Karin Villumsen 8 MÅNEDENS interview: Interview med Jan Kampmann om mobning af Tine Østergaard i samarbejde med Jan Kampmann 12 En antimobbekonsulent på arbejde af Kit Stender Petersen og Ditte Dalum Christoffersen Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej Faxe Ladeplads Tlf Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone :landsdækkende Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e- mail: 16 MÅNEDENS artikel: Når teenagere sexmobber af Jo Niclasen og Dorthe Rasmussen 18 Mobning kan forebygges i de små klasser af Jeanette Marie Grøn Nielsen 20 MÅNEDENS læserbrev: Det svære valg af et forældrepar til en dreng som blev udsat for mobning 24 Mobning skal tages alvorligt Bryd tabuet af Ole Kyed 27 Mobning og voksenliv af Inge Henningsen MÅNEDENS kommentar 31 Kun ti minutter om dagen kan gøre underværker af Gitte Hovmand Hansen DEBAT artikler Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Mange måder at lære på at udvikle og udforske nye former for skolepraksis af Af Frans Ørsted Andersen og Kasper Østergaard Linde 35 De fleste kan hjælpes ud af læseproblemer af ElseMarie Kraul 37 Jeg spørger bare mit team, hodja af Jakob Werdelin 39 Styrk indlæringen med bevidste valg af farver af Ann Fjordbak Nielsen

2 Onde mønstre Tine Østergaard Redaktør Citat fra Jan Kampmann: Mobning er ikke et udtryk for at nogle børn er særligt onde, men det handler om onde mønstre. Vores tema i februar handler om: Mobning et tema som vi alle på et eller andet plan har været i berøring med på et tidspunkt i vores liv. Vi har måske selv mærket mobningen på egen krop og sjæl eller har selv været med til at mobbe, det kan også være at vi bare har været passive tilskuere. Mobning kan aldrig retfærdiggøres og er aldrig acceptabelt, derfor har vi alle et ansvar for at komme mobningen til livs - uanset om vi er lærere, pædagoger, forældre, børn eller unge. Denne gang har vi otte meget spændende artikler om mobning. MÅNEDENS artikel Når teenagere sexmobber tager fat i et særligt alvorligt emne indenfor mobning, nemlig de unge som sexmobber hinanden. Skrevet af Dorthe Rasmussen og Jo Niclasen fra AMOK (antimobbekonsulenterne). MÅNEDENS interview er med Jan Kampmann, som har stor erfaring med børn og deres indbyrdes relationer herunder også mobning. MÅNEDENS læserbrev Det svære valg er et forældrepars beretning om, hvor hårdt mobning rammer hele familien og om deres kamp for at få hjælp og støtte af lærere og skoleledelse. DCUM, AMOK og Mary Fonden fortæller med hver deres artikel hvordan man kan sætte fokus på forebygning, trivsel og hvad én antimobbekonsulents arbejde består i. Ole Kyed er psykolog og skriver om de psykologiske mekanismer, som gør sig gældende når et barn udsættes for mobning. Inge Henningsen fra exbus projektet afrunder vores tema ved at se på hvilke konsekvenser, mobningen kan have langt ind i voksenlivet. MÅNEDENS kommentar kommer fra Gitte Hovmand Hansen og handler om at mærke sig selv. En meget tankevækkende artikel, som rigtig mange af os kan nikke genkendende til. DEBAT artiklerne handler om: At udforske nye former for skolepraksis af Frans Ørsted Andersen og Kasper Østergaard Linde fra DPU. Børn kan hjælpes ud af læseproblemer ved at træne og styrke øjnene af Else- Marie Kraul. Jakob Werdelin er skolelærer og arbejder med cooperative learning i sin faglige praksis. Ann Fjordbak Nielsen fortæller om, hvad de forskellige farver betyder for børns indlæringsevne. DEN INDVENDIGE BAGSIDE er krydret med spots og nyheder. Tilbage er der blot at sige en stor tak til vores kære skribenter og god læselyst til alle vores læsere. 4

3 Antimobbestrategi og trivsel i skolen Josefine går i 3.a og har lige haft dansk, hvor eleverne skulle arbejde sammen to og to om en læseog stave opgave. Det var også i orden at arbejde alene, sagde læreren, da det stod klart, at Josefine (igen) ikke havde nogen at arbejde sammen med. De kunne hjælpe hinanden, havde læreren sagt, men når Josefine spurgte de andre om noget, tyssede de på hende, og sagde, at hun forstyrrede. Josefine kom heller ikke med i en leg i frikvarteret, og da næste time begyndte, fik hun så ondt i maven, at hun måtte sendes hjem. Josefines skoledag ligner den i går og mange andre dage siden Tja, hvornår begyndte det egentligt? Af Karin Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM Det er desværre ikke alle børn, der trives i skolen. Josefine er et eksempel blandt mange, hvoraf en del handler om dårlig trivsel i det sociale fællesskab, som skolen, nærmere klassen, danner ramme om. I rapporten Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen landsresultater fra Termometeret (DCUM 2009) er billedet for eleverne i klasse: 53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det 8 % har oplevet at blive drillet af en lærer på en måde, så de er blevet kede af det 11 % synes, at der bliver talt grimt til dem i skolen 17 % er tit triste eller kede af det i skolen For eleverne i klasse er billedet: 17 % er blevet mobbet af andre elever inden for de sidste 2 måneder 15 % er blevet mobbet af en lærer inden for de sidste to måneder 21 % synes, at der altid eller for det meste tales grimt til hinanden i klassen 27 % synes, at konflikter ikke ret tit eller sjældent/aldrig bliver løst på en god måde Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet Mobning, uløste konflikter og for meget drilleri forhindrer en social trivsel, der igen er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring, en sund udvikling samt gode relationer og sociale kompetencer. Det gælder både den enkelte elev som gruppen og hele klassen. Social mistrivsel kan have mange årsager, og det er ikke nogen unormal tilstand i sociale fællesskaber, eller skyldes patologiske adfærdsmønstre blandt eleverne. Spillet om sociale positioner, at være rigtig/forkert, accepteret, inde i varmen, at blive set som værdig og ikke foragtet i klassen kræver en masse energi og fokus for eleverne. Kører den sociale orden og spillet om positioner af sporet, skal det håndteres. Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet og søge at løse det i dialog med de involverede elever/klasser, forældre, lærere og andre relevante faglige personer. Denne forpligtelse er hjemlet i både undervisningsmiljøloven og i folkeskoleloven, senest med et krav om en antimobbestrategi. Men kan en antimobbestrategi sikre eller forbedre trivsel og gode fællesskaber i skolen? Ja, 5

4 TEMA om mobning er påstanden her: Hvis strategien er udarbejdet i en god proces, er handlingsorienteret og kendt af alle (bredt forankret) kan den medvirke til at skabe de nødvendige og konstruktive rammer for aktiviteter, holdninger og ansvarlige handlinger, der skaber trivsel og tager hånd om mistrivsel og mobning. Antimobbestrategiens elementer Ved at følge DCUM s skabelon til antimobbestrategi sikrer skolen fremme af trivselsarbejdet, systematik, og en implementering af det sociale som en stærk profil i skolens indsats mod mobning og relationsarbejde mellem elever og mellem elever og lærere/pædagoger, i forhold til forældrene og deres roller/ansvar, i skolehjemsamarbejdet, og i forhold til ledelsens rolle. Skabelonen indeholder spørgsmål til: Formål med antimobbestrategien Begrebsafklaring Status: omfanget af mobning Forebyggelse: hvordan med fokus på de forskellige aktører og roller Indgriben: hvordan med fokus på de forskellige aktører og roller Ledelsens rolle i udmøntningen af strategien Opfølgning på strategien Trivsel i klassen og en konstruktiv kommunikation I 2009 foretog DCUM sammen med Børnerådet en undersøgelse af, hvordan elever i 7. klasse oplevede relationerne mellem lærere og elever og fandt, at mange elever oplever at blive hånet, ydmyget, skældt meget ud og nogle også mobbet af en lærer. Samtidig er der også rigtig mange gode og konstruktive oplevelser af relationen mellem lærere og elever, men med omfanget af de negative oplevelser og deres karakter er der fortsat et behov for at forbedre relationerne, ikke bare mellem eleverne, men også mellem lærerne og eleverne. Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev. Det er med til at legitimere en negativ evaluering af den elev med grobund for en foragtproduktion og social udstødelse af eleven i klassens fællesskab. Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev Sociale problemer og dårlig trivsel tillægges ofte individuelle faktorer omkring en eller flere elever. Derved overses betydningen af den sociale gruppedynamik. Elever og forældre risikerer at komme i miskredit hos skolens personale og ledelse, hvis man gentagne gange henvender sig om et barns trivselsproblemer. Således sker det for Josefine og hendes forældre. Hvornår Josefines mistrivsel begyndte fortoner sig i de mange historier og beretninger om mobning, ensomhed, tristhed, mavepine, udelukkelse, angst for udelukkelsen, forfølgelser osv. Måske var det allerede ved skolestart eller måske var det først i 2. klasse, at det for alvor startede? Josefine og hendes forældre ved bare, at det har stået på længe og at forældrene har oplevet dialogen med skolen som svær, nærmest ufremkommelig. Det påvirker hele familien. Forældrene har oplevet dialogen med skolen som svær, nærmest ufremkommelig Der er således al mulig grund til at sætte systematisk fokus på trivselsarbejdet, hvordan mobning sker og bekæmpes i de sociale fællesskaber, hvordan der skabes værdige og trygge relationer og vilkår i skolen, hvordan forældrene kan inddrages og deres bekymringer ikke forkastes, samt på personalets kompetencer og muligheder for at handle problemløsende og tryghedsskabende. Josefine og hendes klassekammerater har alle et behov for og ret til at trives i et fællesskab med respekt og omsorg for hinanden. HUSK: den 5. marts 2010 Find rapporter og undersøgelser på: Find skabelon og guide til antimobbestrategi på: 6

5 Interview med Jan Kampmann om Mobning I dette interview har jeg talt med Jan Kampmann som er professor og børneforsker. Jan fortæller bl.a. om hvornår mobningen begynder og hvad mobning er for en størrelse. Vi har også talt om hvorfor nogle børn mobber og hvilke børn der bliver ofre. Der bliver også sat fokus på forebyggelse og ansvar samt betydningen af hvilken indflydelse skolekulturen har på at mobning udvikles eller afvikles Af tine østergaard i samarbejde med jan kampmann Jan Kampmann er professor og børneforsker ved RUC, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Mag.art. i pædagogik, Cand.mag. i pædagogik og sociologi. Leder af center for barndoms- og ungdomsforskning, med særligt fokus på afdækning af hverdagslivet i forskellige institutionelle sammenhænge (primært daginstitutioner og indskoling ). Fokusområder er: Børnekultur, betydning af køn, etnicitet, voksen-barn relationer, social baggrund og børns indbyrdes relationer. Han er ligeledes tilknyttet projektet Fri for mobberi. Læs mere om projektet på Hvor tidligt starter mobning? JK. Det er et godt spørgsmål, det giver ikke mening at tale om mobning i børnehaven, men man kan tale om forstadier til mobning. Begrebet drillerier giver mening i børnehaven og er et fænomen, som er til stede. Mobningen starter så småt i indskolingen, når børnene bliver en del af en skolekultur. Mobningen topper i 4-7 klasse. Det sociale univers i skolesammenhæng, fællesskabet de er en del af, har rigtig meget at sige i forhold til mobning. Hvordan definerer du begrebet Mobning? JK. Mobning er et socialt fænomen, som primært handler om optagethed af, at være en del af et socialt fællesskab eller udelukkelse af fællesskabet. Mobning er et systematisk fænomen, hvor der forekommer systematisk forfølgelse eller udelukkelse af et enkelt barn, på et sted, hvor barnet er tvunget til at opholde sig. Mobningen foregår over en længere periode og udøves af en eller flere personer. Hvor går grænsen mellem drilleri og mobning? JK. De ældre børn bruger selv begrebet mobberi og 7

6 MÅNEDENS interview mindre drillerier. I voksenperspektiv bruges en bredere term, at drille for sjov som er harmløs og legitim, kan være acceptabel i fællesskabet. At drille for alvor kan barnet opleve som meget smertefuldt. At være offer for alvorligt drilleri, kan være tilfældigt eller enkeltstående. Skillelinjen mellem drilleri og mobning er, der hvor det bliver systematisk og udspekuleret. Nogen gange kan det godt være, at det er de voksne der laver en skillelinje mellem drillerier og mobning, for børnene er det ikke sikkert at de skelner mellem de to ting. Det handler om onde mønstre, som ligger i de sociale omgangsformer Hvorfor mobber børn og hvordan opstår mobning? JK. Mobning er ikke et udtryk for at nogle børn er særligt onde, men det handler om onde mønstre, som ligger i de sociale omgangsformer. Skolekulturen bidrager og kan understøtte at mobningen udvikler sig og modsat lægge en dæmper på den, men den kan ikke ophæve eller fjerne at eleverne hele tiden har inddragelse og udelukkelse. Børn er helt vildt optaget af, hvilke grupper de er en del af, både når det gælder opbrud og nybrud. Børnene er meget orienteret mod at være en del af de andre. De voksne der er omkring børnene, skal hjælpe dem med at håndterer denne kultur - bliver der ikke, fra de voksnes side, taget hånd om skolekulturen og på hvilken måde man agerer sammen, kan systematisk mobning hurtigt finde sted og udvikle sig. Så skolen har her et vældigt stort ansvar. Kan man tale om en særlig kategori af børn som mobber eller bliver mobbet? JK. Det er en meget blandet gruppe af børn der mobber og man kan ikke tale om børn fra et bestemt socialt lag. Det vigtige er, at alle børn kan blive udsat eller blive en del af mobningen, hvis de kulturelle omgangsformer og den kulturelle dynamik er til stede i den pågældende skolekultur. Er der forskelle på pigers og drenges mobning? Og hvori ligger forskellen? JK. Der er flere ligheder end forskelle på drenges og pigers mobning. Pigerne er oftere subtile verbaliseret, dvs. at de gennem sproget ydmyger hinanden, udstiller offeret både personligt og psykisk. Det foregå ofte i det skjulte og kan være af ret udspekuleret karakter og kan derfor være svært at få øje på. Drengenes mobning handler ofte om præstationer og ydre ting fx Du kan ikke spille fodbold. Da drengene ofte er fokuseret på det ydre og oftere er udadreagerende, er det hurtigere at opdage og mobningen kan være nemmere at bringe til ophør. Man skal ikke negligere eller minimere det barnet siger Kan mobning forebygges? Og hvordan? JK. Det nytter ikke at lave regler og repressalier. Læregruppen skal tage forebyggelsen alvorligt og diskuterer hvordan de vil gribe det an, det handler om at tage problematikken frem sammen med børnene. At finde nogle redskaber i sammenarbejde med børnene og etablere nogle pædagogiske aktiviteter, hvor man indgår i nogle andre sammenhænge. Forældrene skal også inddrages og involveres i, hvordan man på skolen forsøger at inddrage fri for mobberi og etablere aktiviteter med forældre og børn. 8

7 MÅNEDENS interview Hvilken rolle har læreren? JK. Læreren skal være opmærksom på at mobning er knyttet til de sociale relationer og at den fylder meget i skolen. Det er vigtigt at lærerne ikke bare ser mobning som værende børnenes og forældrenes eget ansvar, men selv tager ansvaret på sig. Hvis der er grobund for en mobbekultur i klassen hæmmer det både det sociale miljø og i høj grad børnenes indlæringsmuligheder. Der er blevet indført flere test og prøver i skolen, som lægger et ekstra pres på læreren og giver mindre tid til det sociale, hvilket er medvirkende til at mobningen får mere plads. Klimaet i klassen er altafgørende for hvordan klassemiljøet fungerer og om mobning finder sted. Hvordan kan man som forældre være en god rollemodel for sit barn? JK. Man skal være opmærksom og lyttende. Barnet skal føle en tryghed og tages alvorligt, hvis der har været mobberi. Det skal være legalt at tale om det smertelige og man skal ikke negligere eller minimere det barnet siger. Forældre bør ikke bidrage til aktivt at tale nedsættende om andre børn, men derimod støtte barnet til at lege med andre børn, som de ikke plejer. Forældrene må være rummelige i forhold til andre børns anderledeshed. Forældre har også et fælles ansvar for at fællesskabet fungerer i klassen. Min oplevelse er at forældre var positivt stemt omkring projektet Fri for mobberi, de var ængstelige for om deres børn var indviklet i mobberier på den ene eller anden måde. Skolen har det helt store ansvar for at udvikle en ordentlig skolekultur Hvem har ansvaret når børn mobber? JK. Det har vi alle. Det primære ansvar ligger hos pædagogerne, lærerne og forældrene. Pædagogerne og lærerne har ansvar for aktivt at inddrage børn og forældre i processen. Børnene og deres forældre har et stort medansvar. Det er ikke kun mobberen og offeret der har et ansvar, men også dem udenfor, de passive. Det er meget vigtigt at de passive siger højt: at det, vil de ikke være med til. Skolen har det helt store ansvar for at udvikle en ordentlig skolekultur, så man i fællesskab kan håndtere mobning, så det bliver så civiliseret som muligt. 9

8 En AntiMObbeKonsulent på arbejde Af Kit Stender Petersen og Ditte Dalum Christoffersen AMOK - Antimobbekonsulenterne AMOK, antimobbekonsulenterne er et netværk af erfarne foredragsholdere, projektmagere, metodeudviklere, brandslukkere (intervention) og kursusarrangører, som har fokus på, og arbejder med mobning- og udstødelses-mekanismer blandt børn og voksne. AMOK Antimobbekonsulenterne bygger på et helhedsorienteret og positivt menneskesyn. Vi taler ikke så gerne om onde børn, men gerne om ondartede mønstre. Vi kigger efter muligheder, inddrager alle aktører og inspirerer til fælles ejerskab i forbindelse med både forebyggende tiltag og tilstande, der er gået i hårdknude. der kun er én Oliver. Men den er ikke helt enestående alligevel, fordi Olivers historie blot er én af mange mobbehistorier. Oliver som en del af klassen For Oliver har mobningen efterhånden sat sine spor. Han er blevet markant dårligere til dansk og matematik, han har fået sværere ved at koncentrere sig om det faglige, han har ofte ondt i maven, og hans selvværd er på nulpunktet. Oliver Da Oliver træder ind i klassen onsdag morgen, råber et par af drengene Pas på! Bøsse-Oliver kommer. Han har homolus. Herefter løber de hujende væk fra Oliver. Nogle ser grinende til mens andre virker uberørte af optrinnet. Hvis nogen kommer til at røre ved Oliver, eller hans ting for den sags skyld, skaber det stor tumult i klassen, for det betyder, at man har fået Olivers homolus. Så må man forsøge at rengøre sine hænder. Det kan eksempelvis ske ved at tørre hænderne af i andre klassekammerater eller i deres skoleting. Denne onsdag morgen kunne være en hvilket som helst morgen i Olivers klasse. Oliver er i denne artikel med som repræsentant for alle de børn, vi møder i vores arbejde som antimobbekonsulenter i AMOK. Olivers historie er på én gang enestående og så alligevel ikke. Den er enestående, fordi Pas på! Bøsse-Oliver kommer. Han har homolus Men det er ikke kun for Oliver, at mobningen kan være et problem. Når mobning først har et fast tag i en klasse, kan det få konsekvenser for alle klassens børn. Stemningen i klassen bliver ofte anspændt, og det påvirker både den sociale trivsel og børnenes indlæring. Der er ingen, der ønsker at blive holdt udenfor, for alle har brug for at blive anerkendt af dem, de ønsker at være ligesom og være sammen med. Under overfladen lurer ofte angsten for, om skældsordene, slagene, latteren eller det at blive ignoreret måske kan få retning mod en selv og føre til udstødelse. I stedet for at interessere sig for det faglige, er børnenes opmærksomhed rettet imod, hvad de andre børn gør og siger - for misser man noget eller tager man parti for én som Oliver, kan det være nok til, at mobningen kan komme til at gå ud over en selv. 10

9 TEMA om mobning Tolerancekultur på afveje I AMOK AntiMObbeKonsulenterne - arbejder vi ud fra devisen om, at mobning ikke handler om onde børn, men om onde mønstre. Mønstrene kan brydes, men det virker bedst når alle hjælper til og gør en aktiv indsats. Med alle menes der ikke kun alle børn, men også skolens ledelse og børnenes lærere og forældre. Alle er vigtige medspillere, for at børnene kan opnå et godt skoleliv. Ifølge AMOK opstår mobning i grupper med en lav tolerancekultur. Oliver bliver altså ikke mobbet fordi han er bøsse eller har homolus det er blot det, han mobbes med. Det kunne i princippet være så meget andet. Oliver bliver mobbet, fordi tolerancekulturen i hans klasse er for lav. Netop derfor har AMOK altid fokus på tolerancekulturen, når vi arbejder med og mod mobning. Ifølge AMOK opstår mobning i grupper med en lav tolerancekultur Tolerancekulturen kan imidlertid være svær at ændre på selv, for i klasser, hvor mobning præger hverdagen, kan både børn og voksne gribes af det, vi i AMOK henviser til som moralnedsmeltning. oralnedsmeltning betyder, at man ikke kan se, at det, man udsætter mobbe-offeret for, ikke er OK. Man kan ikke se, at det er tarveligt at kalde Oliver for bøsse-oliver - for det er jo hans egen skyld. Han er jo anderledes, et bøssesvin og meganederen. Det er i hvert fald den opfattelse, man har, hvis man er grebet af moralnedsmeltning. De voksne Alle voksne kan, uden at ville det, komme til at puste til mobbe-ilden ved f.eks. at bekræfte over for deres egne eller andres børn, at et bestemt barn er anderledes eller underlig. Når man vil hæve tolerancekulturen, er det derfor vigtigt, at de voksne viser vejen for, hvordan man omgås hinanden med respekt og omsorg. Det er således ikke nok, at man taler om det, de voksne skal konkret vise børnene, hvordan man gør gennem deres egen måde at være og tale til hinanden på. Vi beder alle om at tage ansvar for at bryde mobbemønstret Hvad skal man stille op? HOMO Når vi i AMOK hjælper klasser med at øge tolerancekulturen, så klassen kan blive et rart sted at være, lytter vi til alle parter og tager alle fortællinger og oplevelser alvorligt. For ligegyldigt hvor modsatrettede historierne end kan være, så er det nu engang børnenes forståelse og virkelighed, de præsenterer os for. 11

10 TEMA om mobning Derudover bliver ingen alene stillet ansvarlig for mobbehandlingerne. Vi beder alle om at tage ansvar for at bryde mobbemønstret - både børn og voksne. Så når Olivers klasselærer beder AMOK om hjælp, er det knap så væsentligt for os, om det var Kasper eller Ulrik, der startede det hele. Vi er derimod langt mere interesserede i, sammen med både børn og voksne, at rette blikket fremad i stedet for bagud og dermed arbejde fremadrettet mod en bedre klassedynamik. Konkret består vores arbejde med en klasse ramt af mobning blandt andet i at aktivere flertallet, ved at opmuntre eleverne til at blande sig. Sådan kan man ændre den måde børnene tænker om og behandler hinanden på, så alle kan få en plads i fællesskabet. Derudover arbejder vi bl.a. konkret med: Udarbejdelse af antimobbestrategier: Strategier mod mobning, som i samarbejde med alle parter udmøntes i konkrete handleplaner. Mobbe-mentorer: Vi klæder lærerne fagligt på til at kunne identificere mobbemønstre, samt giver dem rådgivning og vejledning, så de kan handle hensigtsmæssigt og effektivt i kampen mod mobning. Go-cards: Børn, lærere og forældre skriver ønsker og håb på kortene i forhold til livet i skolen således, at alle kan få en indsigt i hvad klassen konkret kan arbejde hen imod. Fællesskabsstyrkende aktiviteter: Ture ud af huset - f.eks. bål i skoven, hvor vi kaster alle de dårlige oplevelser og mobbehistorier på bålet. Massageprogrammer ud fra en filosofi om, at den man rører ved, mobber man ikke. Refleksionsteams med børn. I grupper. Og meget mere I AMOK tror vi altså på, at vi kan gøre en forskel i samarbejde med både børn og voksne, og at det betaler sig at arbejde konstruktivt og fremadrettet med udgangspunkt i et gennemgående positivt børne- og menneskesyn. Hjemmeside: Barn under besættelsen Nyudkommet hefte med spiralryg. 90 sider. En skildring af almindelige drengeoplevelser i lyset af besættelsens særlige forhold. Meget let læselig og på én gang underholdende og orienterende. Forfatteren, der er født i det år, Hitler tog magten, havde sin første skoledag den 9. april Velegnet som oplæg til temaundervisning. Pris: kr. 95, inkl. moms. 20 % rabat ved klassesæt à min. 20 stk. Bestillinger pr. mail til forlaget Emseptem, Indhold; Erhard Bruun Et krigsbarn - Det tidligste jeg husker - Min barndoms jul - Min far og mor og depressionen Anden verdenskrig - Første skoledag Mørklægning - Et forbudt venskab Kongens morgenridetur - Rationering - Slut med biler - Alsang og algang Drengelege i en krigstid Røgbomber - Flere krigslege - Fimbulvinteren Krigslegetøj Luftalarm - Sommerferie på landet - Alle tiders hule - Danskernes holdning til tyskerne Skolefoto - Det danske vid - Flåden sænkes - Garden bliver taget - Generalstrejken Med godstog på ferie - Min kammerat måtte flygte - Farvel til politiet Luftalarm i skoletiden - Mine fætre var modstandsfolk Sabotage Krigens største sabotage - Schalburgtage - Evakuering til Nakskov - Op i mellemskolen De sidste spændende uger - Befrielsen Neon Montgomery - Gensyn med garden Kaj hjem fra Sverige Dobbeltmoral - Rulleskøjter - Sange ved befrielsen Fredens første år - Den glade dansker forsvandt Teenager Punktum Oplæg til tema: Danmarks besættelse 12

11 Når teenagere sexmobber Vi er inde i en 9. Klasse i en helt almindelig folkeskole. En gruppe af drenge og piger taler højlydt om, hvad der er sket i weekenden. Resten af klassen står eller sidder rundt omkring i klasseværelset. Men man fornemmer, at alles opmærksomhed er rettet mod det, der foregår lige nu i gruppen. Emma havde tungen langt nede i halsen på mindst 6 drenge i lørdags! erklærede Alexandra med skinger stemme, mens hun vender det hvide ud af øjnene. Aaaajjj hvor klamt!, svarer Marie. Var der ikke noget med, at hun vist nok havde givet en fyr på 18 et blowjob for noget tid siden i en ordentlig brandert?, fortsætter Marie. Var det hende?, spørger Frederik Af Jo Niclasen og Dorthe Rasmussen / AMOK Gruppen diskuterer lidt frem og tilbage, om det var Emma eller ej. Ingen ved det nøjagtigt. Har I set hendes nye profilbillede?, spørger Patrick, som står lidt udenfor gruppen. Alles øjne retter sig mod Patrick. hun ser rigtig billig ud, med patterne push up et i hod et på folk virkelig billigt!. Årrhh det lyder herrenice!, let s se, siger Oliver og hiver sin nye Iphone op af lommen for at gå på Facebook. Aaaiiiii hvor for meget, hviner flere, da de ser billedet. Hun ligner én, der siger yes til et booty call. Skal vi ikke skrive en kommentar, siger én, og pludselig står hele klassen bøjet i flere lag over Olivers Iphone og forslår, hvad der skal skrives. Oliver læser højt, mens han skriver: Nice patter EM, gir du et blowjob? Nej alligevel ikk, der har jo været nogen før mig sååå Alle brøler af grin!...eller sådan lyder det i hvert fald Ingen tør sige noget. Men der er med sikkerhed flere i den her klasse, der ikke synes, at det, der sker her, er ok! I AMOKs stikprøveundersøgelse Når teenagere sexmobber har vi via en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år spurgt til, når seksuelle koder anvendes og bliver en måde at positionere sig på og ramme udvalgte elever. Sexmobning handler om sårbarhed omkring de unges seksuelle identitet. Sexmobning kan også være at sprede rygter om én det kan f.eks. være, at man kører på en ekskæreste med at han/hun er en dårlig kysser eller dårlig sex, eller opdigter at man har været i seng sammen. Det, der kendetegner sexmobning er, at det sker gentagne gange, opleves meget ubehageligt, og målet er at ramme personen på den seksuelle identitet. og kan blive adopteret i hverdagssproget på en måde, så det føles helt almindeligt. For hvis koden i klassen er sådan, ja så hopper man med på vognen for ikke at være lavstatus og outsider! Også selv om man egentlig ikke synes, det er okay. Det hårde seksuelle sprog findes i mange klasser Hun ligner én, der siger yes til et booty call Det hårde seksuelle sprog kan blive en kode i klassen Det er sgu da bare for sjov!...eller? Luder, bøsserøv, bitch, jeg knepper din mor osv. er en del af den daglige omgangsform blandt nogle unge. I undersøgelsen fortæller nogle, at det bare er for sjov. 13

12 MÅNEDENS artikel Men det kan være svært at tyde, om det nu også var ment i sjov eller ej. På den måde kan seksuelt krænkende ord, mimik, adfærd og attituder både være koder som bekræfter et fællesskab, men kan også benyttes som redskaber til udstødelse og chikane og ramme voldsomt i bestemte sammenhænge - særlig når man er ung og træder sine spæde seksuelle skridt. Det værste for en dreng er at blive kaldt for svans eller bøsserøv, og at ens pik er lille når det altså ikke er for sjov!, fortæller Mads på 15. Det værste for en pige er, at man er en luder, er billig og er sammen med mange drenge. Mange unge respekterer grænserne Det er samtidig vigtigt at understrege, at sexmobning IKKE rammer alle klasser. De fleste børn og unge respekterer kompetent hinandens grænser. Men i nogle klasser og grupper sker det alligevel, at sexmobning får lov til at folde sig ud til stor skade for både de unge, det rammer, men også klassen som helhed. Det rammer som en mavepuster, at blive kaldt svans og bøsserøv bekymrede for den seksuelle hårde tone, de hører i deres klasser. Ofte tyr voksne til blot at sige: Vi vil ikke have det sprog på skolen, hvilket også er en vigtig markering. MEN en sprogpolitik som denne kan bare ikke stå alene. Det påvirker ens selvbillede og selvværd Konsekvenser af sexmobning Konsekvenserne af sexmobning vil AMOK se nærmere på, men én konsekvens er utvetydig, nemlig at det påvirker ens selvbillede og selvværd. 4 ud af 10 af vores unge respondenter fortæller, at de får negative tanker om deres udseende og deres krop, når de får negative kommentarer og attituder rettet mod deres seksualitet af kammeraterne. Derfor er der god grund til at løbe op på siden og forsøge at ledsage dem for en tid med ligeværdige og respektfulde samtaler om seksualitet, sprog og onlineliv. Rapporten Når teenagere sexmobber er under udarbejdelse og vil kunne downloades på I takt med, at der er øget fokus på sex i bl.a. TV, pigeog drengemagasiner, nem tilgang til diverse pornosites på nettet m.m. ser AMOK på, om denne påvirkning har indflydelse på de unges kropsforståelse. Det tyder på, at drengene har fokus på at have store muskler, sixpack og en stor pik. Pigerne skal helst have store bryster, og være tynde, og ofte omtaler de deres krop med utilfredshed. Begge køn oplever at få negative kommentarer og at blive bagtalt om krop, udseende og tøj eller oplever negativ mimik eller attituder, der er seksuelt krænkende. Men langt færre drenge end piger, taler med andre, hvis de har haft negative oplevelser. Det tyder på, at det stadig er tabu som dreng at fortælle, at det rammer som en mavepuster, at blive kaldt svans og bøsserøv. For ikke at tale om de unge i klassen, som faktisk er homoseksuelle. AMOKs 5 råd til fagvoksne og forældre: Tag formelle og uformelle snakke om det seksuelle sprog og ordenes og billedernes betydning med børnene og de unge. Vær opmærksom på, at det både er drenge og piger, der er udsatte - drengenes sårbare situation bagatelliseres ofte. Spørg åbent til, hvilke medier børnene og de unge interesserer sig for og bruger i hverdagen. Snak om hvor går grænsen face to face og på nettet. Hvad er for sjov og hvad er for alvor? Personalemøder: drøft mediernes påvirkning og lav en strategi for, hvordan I vil håndtere det i institutionen forebyggende og akut. I skolen: inddrag temaet i undervisningen og tilrettelæg tema og opgaver i samarbejde med eleverne på de forskellige klassetrin. Sexmobning foregår mest blandt skolekammerater AMOK har undersøgt i hvilken sammenhæng vores unge respondenter primært har disse negative oplevelser. Størstedelen oplever, at den seksuelt krænkende adfærd og sexmobning foregår i skolen. På de fleste skoler, møder AMOK lærere og forældre, som er dybt 14

13 Mobning kan forebygges - i de små klasser 200 skoler bruger Mary Fondens og Red Barnets anti-mobbeprogram Fri for Mobberi. At lære at aflæse kropssprog og tale om, hvad en god ven er kombineret med massage og musik - har vist sig at give et bedre klassemiljø og mindske drillerierne Af Jeanette Marie Grøn Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Mary Fonden 200 skoler bruger Mary Fondens og Red Barnets anti-mobbeprogram Fri for Mobberi En ud af 11 elever i 6. klasse har oplevet mobning mindst et par gange om måneden, og én ud af 25 altså cirka en elev i hver klasse oplever mobning ugentligt. Tallene er fra rapporten Mobning 2008 og viser, at mobning stadig er et problem i danske skoler. Et problem der kræver forebyggelse i de små klassetrin, hvor problemet endnu ikke er udpræget og uheldige mønstre endnu ikke er skabt. De sidste to år er Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram, Fri for Mobberi, der er målrettet de 3-8-årige, blevet bredt ud på mere end 200 skoler og cirka 600 børnehaver, hvor det har berørt i alt cirka børn. Forskere fra Roskilde Universitet har evalueret brugen og effekten af Fri for Mobberi positivt. Der ses en afgørende forskel i de miljøer, som har inkorporeret antimobbe-værktøjet i den løbende undervisning. Gør børnene modige En af underviserne, der har gode erfaringer med materialet, er Mariann Lund, der er klasselærer på Skjoldhøjskolen i Aarhus: Fri for Mobberi er rigtig godt til de daglige udelukkelser, som altid vil eksistere blandt børn. Børnene nominerer hinanden til klistermærker, hvis de har hjulpet og været en god ven. De får også meget ud af massagen, der er en legal måde at nusse kammerater på, de ellers ikke leger med. Og vores snakke om situationer på samtaletavlerne, hvor de ser Børnehaveklasselærer Mariann Lund på Skjoldhøjskolen i Aarhus med en af samtaletavlerne fra Fri for Mobberi og den lilla maskot, der ofte bruges som trøstebamse i klasserne. Foto: Lea Corell Gustavsen 15

14 TEMA om mobning børn bliver drillet eller holdt udenfor, gør indtryk på dem. Det har blandt andet gjort, at de er blevet rigtig gode til at sige fra overfor en, der driller. De har lært at sige nej du skal stoppe. Det kræver altså mod at gøre selv for voksne. Men de har forstået, at man også selv har et ansvar, og at det ikke altid er det rigtige bare at løbe ind og sige det til en voksen. Et vigtigt element i Fri for Mobberi er fokusset på de passive tilskuere Fokus på passive tilskuere Et vigtigt element i Fri for Mobberi er fokusset på de passive tilskuere, som bl.a. er hentet fra forskning og erfaringer fra det australske skolemiljø, der har opnået positive resultater med at sætte ind med en værdibaseret indsats rettet mod hele elevgruppen. Det er centralt at udfordre de tavse elever, der lader stå til, da de som tilskuerne til mobningen har en uundværlig viden - og da de med deres passivitet er med til at legitimere den. Hvis de derimod rækker ud mod deres kammerat, der holdes uden for fællesskabet, viser det sig, at netop indgriben fra jævnaldrende har stor betydning for indlemmelsen i gruppen. Foto: Lea Corell Gustavsen Fakta om Fri for Mobberi Konceptet Fri for Mobberi er introduceret i Danmark på initiativ af Kronprinsesse Mary med inspiration fra Better Buddies -programmet fra Australien og udviklet i samarbejde med Red Barnet. Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbe-program i form af en kuffert med pædagogiske redskaber som bøger, cd, bamse, samtaletavler, forældretips og massageprogrammet Den man rører, mobber man ikke. Forskere fra Roskilde Universitet følger anti-mobbeprogrammet og har evalueret det og dets effekt positivt i flere rapporter. Fri for Mobberi kan bestilles af alle børnehaver og klasser på 16

15 Det svære valg Vi er en familie på 4, hvoraf den ene af vores to børn startede i skole sommeren Det var et stort vendepunkt i familien, at gå fra en beskyttet hverdag i en børnehave, med voksne omkring sig stort set hele tiden, som kunne vejlede og hjælpe børnene. Da vores søn på nu knap 9 år startede i skolen, blev kravene nogle helt andre og en meget stor verden blev åbnet. Der var ikke længere voksne til at se og hører mange af de ting, der foregår i legen og han skulle pludselig håndtere tingene mere selv Skrevet af et forældrepar til en dreng som blev udsat for mobning Han havde ikke gået i skole i mange dage førend han kom hjem, og var trist og ked af det, fordi han blev drillet med sine stritører. Det blev faktisk et stort problem, da det stort set dagligt fandt sted, at han blev kaldt jumbo, flap ører mv. Dette bevirkede at vi pludselig havde fået en søn, som havde svært ved at sove om natten, og dagligt havde ondt i sin mave. Fra at have en meget mild dreng oplevede vi pludselig en dreng, der havde let ved at blive vred og fare op, noget vi aldrig havde set før. Vi som forældre havde ikke, inden det egentlig blev til et problem fortalt vores søn, at han havde stritører, men måtte tage mange snakke med ham om vores medfødte forskelligheder, og at der skal være plads til os alle lige meget, hvordan vi ser ud. Da det fortsatte med at være et problem tog vi kontakt til vores læge mhp. evt. operation. Læreren havde, for at understøtte problematikkens omfang, skrevet et brev vi kunne have med til ørelægen. Hos sidstnævnte fik vi en snak om at der kunne gøres noget operativ, da det var et stort ønske fra vores drengs side at få denne operation. Operationen fandt så sted i januar Resultatet blev rigtig godt, og vores dreng blev ikke længere kaldt for en masse grimme ord, som gjorde ondt langt ind i sjælen på vores dengang lille dreng. Han blev kaldt jumbo, flap ører mv Vi tænkte så som forældre, at nu kunne der falde ro på, og vores dreng kunne bare gå i skole uden at være ked af det og skulle bekymres. De første måneder har for os forældre været meget følelsesmæssige hårde da vi har været utrolig kede af at se vores søn have det skidt. Det har kostet mange tårer og snakke om, hvordan vores dreng kunne tackle det bedst mulig. Desværre opstod noget nyt, eller i hvert fald blev han igen offer for daglig chikane. Midt i første klasse blev vi klar over at den igen var helt gal. Nu blev vores søn atter mobbet psykisk, men også af fysisk karakter. Det har kostet mange tårer En enkelt dreng i klassen, havde udset sig vores dreng som offer for hans egen mistrivsel. Inden sommerferiens udgang 09 gør vi i samråd med andre forældre i klassen, ledelsen på skolen opmærksom på, at det står grelt til i klassen. Der kommer svar tilbage fra ledelsen om, at de godt er opmærksomme på, at der er et problem som de på en eller anden måde er nødt til at tage hånd 17

16 MÅNEDENS læserbrev om. Som forældre har vi talt en hel del med vores søn om, hvordan han skulle agere, hvis hans grænser blev overtrådt. Vi fortalte ham også, at barnet, som han blev generet af, havde det rigtig svært, og det også var derfor der i perioder har været støtte/opsyn med ham dels i timerne, dels i frikvartererne. Måden mobningen foregik på var at vores dreng verbalt blev kaldt meget grimme ord for derefter at blive trængt op i kroge, hvor X også kunne finde på at slå og sparke. I lang tid indtil, vi egentlig blev klar over, hvad der foregik troede, vi at det var vores dreng, der ikke kunne styre sin vrede og temperament trods det ikke er noget vi ellers oplevede hjemme. Dette pga. et par opringninger fra en lærer som ikke helt kunne forstå, hvad der skete med vores søn. Efter noget tid kunne vi pludselig forstå, hvad det var der skete og hvorfor vores søn ikke længere havde lyst til at skulle i skole. Nogle forældre rettede henvendelse til os og kunne fortælle at deres barn havde givet udtryk for, at X chikanerede vores dreng og i frikvartererne blev han og et par stykker tiltalt, rigtig grimt, og af og til endte det også med fysiske slag. Lærerne og ledelsen var godt klar over, at der skete noget. Fra skolestart sommeren 2009 og frem til vi vælger en anden løsning for vores søn, har vi stort set dagligt haft ondt i maven på vores søns vegne, da han jævnligt kunne fortælle, at der nu havde været problemer i frikvarteret, hvilket førte til, at der meget ofte blev brugt en del af undervisningstid til at tale om, hvad der skete i frikvarteret, og hvad der er rigtig og forkert ift. det at være sammen og gode mod hinanden. Vi som forældre har i forløbet følt der har været minimal hjælp Trods et ihærdigt forsøg fra lærerens side, hvor hun tog en del snakke med børnene, ændrede det ikke noget ved det barn, som egentlig var hovedårsagen til at vores dreng og et par stykker til ikke havde lyst til at skulle i skole. En dag blev vi ringet op, at nu havde vores søn endnu engang været impliceret i en episode, hvor han var blevet sparket og talt grimt til. En voksen havde set, hvad der var foregået, og kunne kun fortælle at X ikke ville vedkende sig sin skyld, og at han sagde det var vores dreng der havde været skyld i spark og tilråb. Vores store spørgsmål til skolen var nu: Hvorfor gør I ikke noget, når I ved, at der er behov for, at der bliver sat støtte på en enkel dreng? Svaret var tilbage, at de godt vidste, at der var et problem og at de arbejdede på at sætte noget ind, men de kunne ikke sige noget om, 18

17 MÅNEDENS læserbrev hvad de ville og hvornår, da de ikke havde nogen ressourcer at sætte ind. Da vi ikke fik nogen hjælp og opbakning fra skolen, så vi os nødsaget til et skoleskift Vi som forældre har i forløbet følt der har været minimal hjælp ift. problematikken og ved adskillige henvendelser føler vi ikke, at lærerne har taget hånd om problemets alvor. For at vores søn ikke skulle få varige mèn begyndte vi at undersøge, på hvilke muligheder der så var i vores område ift. skolegang. Vi fandt en anden skole, hvor vores søn har gået i godt 3 måneder. Skoleskiftet har selvfølgeligt været svært for ham, da han har været nødt til at sige farvel og tage afsked med sine gamle kammerater. Det vi har kunnet mærke og noget at det han selv giver udtryk efter skoleskiftet er, at han ikke længere er bange for at komme i skole og han bruger ikke en masse energi på at tænke på X. Vi som forældre går heller ikke længere og har ondt i mave. Det har fyldt rigtig meget i vores dagligdag at vores søn blev mobbet stort set dagligt, og vi har stillet os selv mange spørgsmål ift. hvad vi kunne gøre inden vi tog den store og endelig beslutning om at flytte skole. Da vi ikke fik nogen hjælp og opbakning fra skolen, så vi os nødsaget til et skoleskift og vi har heldigvis igen fået en glad dreng, der er i trivsel. 19

18 Mobning skal tages alvorligt - Bryd tabuet! At opleve mobning er et eksistentielt fænomen, der påvirker børns selvværd og selvtillid. Mobning foregår altid i en social kontekst i større eller mindre grupper, hvor der er en vis grad af indbyrdes afhængighed. Karakteren af gruppens samspil har betydning for de enkelte deltageres trivsel og oplevelse af fællesskab Af Ole Kyed, psykolog og medlem af Børnerådet Måden, som børn er sammen på, og den gensidige fællesskabsforpligtelse i en gruppe defineres ud fra børnegruppens kulturelt og socialt acceptable samværskodeks. Den kan være mere eller mindre tydelig og eksplicit. Hvor børn er tvunget til at være sammen, kan der let opstå uheldige kommunikationsmåder. Det kan have rod i børnenes forskellige livsomstændigheder, opvækstvilkår og personlighed, eller det kan hænge sammen med interessekonflikter og forskellige ønsker for samværet. Alt i alt er årsagen til mobning mellem mennesker ingen enkelt sag mellem offer og mobber. Som regel er der tværtimod tale om et langt mere kompleks forhold med både direkte og indirekte aktører og med- og modspillere. De mange forskellige kræfter som er på spil, kan være alt fra sammensætningen af børnetyper, dårligt sammenhold blandt forældrene, manglende lærerstabilitet, mediernes påvirkninger, en negativ skolekultur, fraværende voksen-forbilleder, manglende opbakning fra ledelsen. Vi må væk fra at se mobning som et individualiseret fænomen og huske på, at mobning aldrig handler om onde børn. Det handler om onde mønstre. Vi må væk fra at se mobning som et individualiseret fænomen Antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, peger i SøndagsAvisen på, at straffeaktioner, som fx at 20

19 TEMA om mobning sende mobberne børn nogle dage hjem fra skole, kan have kortvarig effekt. Løsninger findes i opbygningen af et godt fællesskab i klassen. 1 Mobning kan nogle gange være vanskelig at få øje på. Til forskel fra drilleri, som ofte er sporadisk, så er mobning karakteriseret ved at ske systematisk og indebærer ofte en asymmetrisk magtrelation. Uanset hvor åbenlys den forekommer, kan mobning have utilsigtede konsekvenser for den, der er blevet mobbet. Nogle vælger at flygte ind i isolation og fravælger sociale aktiviteter og situationer, der opleves opslidende, anstrengende og selvværdsnedbrydende. Andre vælger en mere aggressiv, udadvendt facon, der kan gøre det svært at få øje på det egentlige offer. Mobning over lang tid kan have følgevirkninger af psykosomatisk karakter. Det ses fx ved langvarig stress. Mobningen kan tage mange former og udmønte sig i krænkelser og uacceptable overgreb blandt børn. Men mobning ses også i børn/voksen relationer. I nogle tilfælde starter mobning som en uskyldig leg for senere at udvikle sig til ondskabsfuldt chikaneri. Børnerådet har med jævne mellemrum siden 2004 sat fokus på mobning både i kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det har vi gjort fordi mobning i skoler og institutioner stadig er et udbredt fænomen blandt børn og unge, og fordi det sætter sig dybe spor for resten af livet. Selvbebrejdelser er et kendt fænomen blandt børn, der oplever sig mobbet. De kan have det dårligt indeni og lide i stilhed over deres negative og ydmygende ople- 1 Antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, Mobningens Rullemarie, SøndagsAvisen velser og spørge sig selv: Hvad har jeg gjort, hvad er der galt, hvorfor er de sådan imod mig? Hvad har jeg gjort, hvad er der galt, hvorfor er de sådan imod mig? En del børn, der mobber andre, kan selv have oplevet ubehagelige grænseoverskridelser fra andre børn, eller fra betroede voksne i deres omgivelser. Børn betror sig mest til jævnaldrende venner og forældre, men også til lærere i skolen og i daginstitutioner, om end der stadig er en stor gruppe, som går i stilhed med deres oplevelser. Men det hjælper ikke altid at betro sig til nogen. Tværtimod kan voksnes velmenende reaktioner føre til, at mobningen fortsætter på endnu mere skjult og subtil måde. Børn har i samtaler fortalt, hvordan de føler sig svigtet, misforstået og reelt ikke lyttet til. De oplever nogle gange, at de voksne løber med en halv vind og handler på, hvad de umiddelbart kan observere og lægge mærke til med deres begrænsede udsyn. 21

20 TEMA om mobning Børn forsøger på hver deres måde at leve med den sociale eksklusion, som mobningen kan indebære. De forsøger at kompensere og tilpasse sig situationen. Et barn i 6. klasse siger fx: Man bliver så ked af det og ulykkelig. At blive mobbet er virkelig noget, som prenter sig ind hos den, der bliver det. 2 I en rapport fra Børnerådet fra maj 2009, lægger børn vægt på, at de voksne skal tage ansvar for børns trivsel. De er jo voksne og burde vide, hvad de gør, siger et barn - og her tænkes specielt på lærer-elev relati-oner, hvor børn føler sig krænket af lærere. Lærerens interesse og forståelse for den enkelte elev er med til at opbygge elevens selvværd, men den fraværende lærer, som ikke tager ansvar for elevernes trivsel, kan være med til at nedbryde selvværdet hos eleverne. I og med at vores lærere er søde, sjove og forstående, så bliver vi vel også mere positive og laver mere, og så bliver vores frikvarter også bedre, fordi vi har haft en god time. 3 Referencer Rasmussen, Dorthe: Mobningens Rullemarie, Søndags- Avisen Søndergaard, Dorte Marie: Anders og vandslangen mobning og kompleksitet, Psykologisk Set, nr. 76, 2009 Børnerådet, Mobning rapport fra Børnerådets Børne Unge Panel Børnerådet, Relationer mellem lærere og elever 2009, Rapport Børnerådet og DCUM Det kan ødelægge et barns selvtillid og gøre rigtig ondt, når en lærer ydmyger, håner, eller taler ned til det. Det kan medføre, at barnet holder sig for sig selv og ikke har nogen at tale med. Børnerådets undersøgelse viser, at hvert tredje barn, som har oplevet lærermobning, også føler, at de står alene med deres oplevelser. De voksne skal tage ansvar for børns trivsel Undersøgelsen peger også på, at en måde at forebygge mobning på er at have positive oplevelser og gode relationer med sine lærere. Eleverne værdsætter at have et tæt forhold og at kunne betro sig til deres lærer, og at kunne stole på, at man kan få hjælp, hvis der er problemer og at blive behandlet retfærdigt. Eleverne peger også på deres eget medansvar, som styrkes i en ligeværdig dialog, hvor der lægges vægt på medbestemmelse og medansvar med udgangspunkt i elevers rettigheder. Det skal være et must at tale om bekæmpelse af mobning, så både børn og voksne lærer konstruktiv konfliktløsning. 2 Mobning 2008, Børnerådets Børne-unge Panel 3 Relationer mellem lærere og elever 2009, Børnerådets Børne-unge Panel 22

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen. Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert

Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen. Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert Effektiv mobbe-indsats i hele kommunen Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert 1 Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert En kommune kan for alvor gøre en indsats for at stoppe mobning,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere