TEMA: Diabetes Glykæmisk index i blandede måltider Carbohydrate Counting Proteinreduceret diæt hos type 1 diabetikere...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Diabetes Glykæmisk index i blandede måltider Carbohydrate Counting Proteinreduceret diæt hos type 1 diabetikere..."

Transkript

1 TEMA: Diabetes Glykæmisk index i blandede måltider Carbohydrate Counting Proteinreduceret diæt hos type 1 diabetikere... NO. 68. APRIL ÅRGANG

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Frederiksberg Allé 3, København V. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Lisa Bolting Hansen SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr maj 2004 (udkommer juni 2004) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Lisa Bolting Hansen Vedtoftevej 42, Vedtofte 5620 Glamsbjerg Tlf.: NÆSTFORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg Tlf.: KASSERER Anne Mørch Olesen Præsteager Århus N Tlf.: ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Adelgade 61 st. tv 1304 København K Tlf Birgitte Købke Baagøes Allé 8 D. st. tv Svendborg Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Velkommen til foråret! Efter vel overstået påske er vi midt i perioden med de mange fridage og er begyndt at drømme om sommer. Men vi kan og skal nå meget endnu, inden vi kan tage badetøjet på. Det har været en god vinter med rigtig mange tiltag. Vi er nu i folden hos Falck Health Care med en aftale, der sikrer at kliniske diætister kommer ind på mange flere arbejdspladser både private og offentlige. Det er blevet et helstøbt koncept som FHC nu kan tilbyde psykolog, fysioterapeut, kiropraktor, massør, zoneterapeuter og kliniske diætister. Vi glæder os til det tværfaglige samarbejde, og håber, at det bliver solgt til rigtig mange arbejdspladser. Vi er også på vej til at styrke vores mangeårige samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse sætter i disse tider endnu større fokus på forebyggelse, end de tidligere har gjort især er øjnene rettet mod overvægt, og de deraf direkte affødte kræftsygdomme. Med den indgangsvinkel tog vi kontakt til Kræftens Bekæmpelse. I første omgang vil vægten på samarbejdet rettes mod at sikre, at de indlagte og færdigbehandlede kræftpatienter med behov for viden om ernæring vil få et reelt tilbud. Senere må der så tages hånd om den primære forebyggelse. Et af FaKD s mål er desuden at få kliniske diætister ud på landets 14 rådgivningscentre. For nuværende er den eneste mulighed i det regi, at der sidder en klinisk diætist på Kræftens Bekæmpelses telefonlinie fire timer om ugen. Kræftens Bekæmpelse vil endvidere meget gerne medvirke til videreuddannelse af kliniske diætister og der vil senere på året blive barslet med kurser direkte relateret til kliniske diætister. I modsætning til kræft er diabetes efterhånden et område, der er dækket godt ind af kliniske diætister. Rigtig mange amter har ordninger, hvor det for patienten er muligt at konsultere en klinisk diætist uden at være indlagt. Og vores behandling af patienten er veldokumenteret og virkningsfuld. Dette temanummer af Diætisten viser nogle gode vinkler af faget. Selvom der er mange fridage her i foråret er vi nok nogle stykker, som holder det meste af en fridag den 14. maj også det er en stor dag, hvor vi ikke skal bekymre os om folkesundheden, men meget mere om folkeligheden Lisa Bolting Hansen

3 Indhold TEMA Glykæmisk index i blandede måltider - et brugbart redskab? 5 Carbohydrate Counting en ny tendens i diabetesbehandlingen 9 Proteinreduceret diæt hos type 1-diabetikere med progressiv diabetisk nefropati - den kliniske diætists arbejdsindsats 12 Steno-2 studiet 16 Ny MTV-rapport om type 2-diabetes 20 Fyns DiabetesDataBase = FDDB - en kvalitetssikringsdatabase for diabetesbehandlingen i Fyns Amt 22 Her tæller diabetikerne kulhydrater 24 Kan en diæt med lavt proteinindhold gennemføres på lang sigt? 26 UDEFRA Nordisk Ernæringskonferanse i Norge 30 De svage ældre 65+ er ikke ramt af den danske fedmeepidemi 31 Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning 32 Bøger modtaget på redaktionen 33 Nye publikationer 34 Side 5 Side 12 Side 16 Side 26 Side 31 INDEFRA Nyt vejledningsmateriale til nyrepatienter 35 Ny Kostcirkel 35 Referat fra temadag om behandling af overvægt 36 OS IMELLEM Faglig sammenslutning af kliniske diætister med spiseforstyrrelser som arbejdsområde 38 Ny Amtskredsformand 38 Kursuskalenderen 39

4 Værs go...ny appetitlig brochure om drikkeernæring fra Nutricia Når appetitten er lille, er inspiration til hverdagens måltider af største betydning. På 16 sider giver vi serveringsforslag til ernæringsdrikke fra Nutricia s store sortiment. Brochuren er gratis og kan bestilles Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Ordretelefon Ordrefax

5 TEMA Af Anne Flint, ph.d. og lektor på Institut for Human Ernæring, KVL. Glykæmisk index i blandede måltider - et brugbart redskab? Begrebet Glykæmisk Index (GI) har i den senere tid fået stor opmærksomhed bl.a. i medierne og gennem diverse nye kost- og livsstilsbøger, og det bliver ofte fremstillet som et nyt og revolutionerende middel til at kunne højne befolkningens sundhedstilstand. Anne Flint. Uddannet ved Københavns Universitet med Idræt/Fysiologi som hovedfag. Har siden 1995 været ansat på Institut for Human Ernæring, bl.a. som ph.d.- studerende. Arbejdsområder: Kost, overvægt, appetitregulering hos mennesker, specielt med fokus på fordøjelseskanalens hormoner, energiomsætning, fysisk aktivitet. GI opgives for enkelte fødevarer, men man indtager ofte en kombination af flere fødevarer, og lige siden GI blev introduceret har der været en vedholdende diskussion om, hvordan målte GI-værdier for enkelte fødevarer opførte sig, når de blev indtaget i blandede måltider. Fortalerne for GI har foreslået, at GI for blandede måltider kan forudsiges ved at opsummere GI-bidraget fra hver enkelt indgående kulhydratkomponent. Imidlertid har en række forskere anført, at det er for simpelt, og at man er nødt til at tage højde for påvirkningen fra andre måltidskomponenter, herunder makronæringsstoffer, som har afgørende indflydelse på GI. Hvordan defineres og måles GI? I 1981 introducerede David Jenkins og hans medarbejdere i Canada GI som et redskab til at klassificere kulhydrater ud fra deres fysiologiske effekter i modsætning til tidligere klassificeringer baseret på fysisk/kemisk egenskaber. Altså en opdeling af kulhydratrige fødevarer efter hvilken effekt indtagelsen af disse havde på det efterfølgende blodglukose-svar (1). GI bestemmes ved at måle størrelsen af blodglukose-svaret (arealet under kurven) efter indtagelse af nøjagtig 50 g kulhydrat fra testfødevaren og efter indtagelse af nøjagtig 50 g kulhydrat fra en referencefødevare (glukose eller hvidt brød). Responset for testfødevaren sættes derefter i forhold til responset for referencefødevaren. Ved at gange denne værdi med 100 fås GI for den pågældende fødevare (figur 1, side 6). Kulhydrater med et højt GI giver altså en stor stigning i blodglukose. Skal GI for en fødevare måles rigtigt, er der nogle kriterier, som skal opfyldes. Fødevaren skal testes på mindst 6 personer, og referencen 3 gange på samme person. Testen skal udføres om morgenen efter mindst 10 timers faste, og blodsukkeret måles fastende og hhv. 15, 30, 45, 60, 90 og 120 min efter indtagelse. Hvis det er diabetikere måles over 180 min. En omfattende samling af GI-værdier for fødevarer kan findes i International table of glycemic index and glycemic load values: 2002 (2). Sammensatte måltider Som beskrevet tidligere har der lige siden lanceringen af begrebet været debat om brugbarheden af GI, når vi taler om sammensatte måltider. En lang række undersøgelser har vist både for og imod (3,4), og en del af tvisterne går bl.a. på forskellige måder at udregne arealet under kurven, altså om det er det totale areal eller kun den del, som ligger over fasteniveauet og i sidste tilfælde om såkaldt negative arealer (under fasteniveau) skal ignoreres eller trækkes fra. Det er altså ikke sådan lige til for menig mand m/k at gennemskue begrebet, men det skulle jo helst være sådan, at de frembragte tabelværdier kan bruges umiddelbart. En anden knast har været valget af måltider. De fleste studier har brugt det samme grundmåltid, hvorfra de kun har udskiftet en enkelt komponent. Kun et enkelt studie har anvendt helt forskellige måltider. Vi havde derfor sat os for at teste forudsigeligheden af GI i en række forskellige og typiske europæiske morgenmåltider. I det følgende vil jeg beskrive hovedtrækkene i studiet, som kan læses i nær fremtid i British Journal of Nutrition (5). Morgenmadsstudiet. Vi udvalgte 13 forskellige morgenmåltider med et bredt udsnit af brød (fransk, tysk, finsk, engelsk) med forskellige kombinationer af smør, ost og syltetøj, cerealier (Kelloggs frosties, cornflakes, all-bran regular, all-bran plus, havregryn), havregrød med æblemos (svensk) og mælkekaffe med kiks (italiensk). Referencemåltidet bestod af hvidt brød. Alle måltider blev bygget op omkring 50 g SIDE GLYKÆMISK INDEX... 5

6 TEMA SIDE GLYKÆMISK INDEX... 6 kulhydrat med et forhold af andre komponenter svarende til normale måltids-sammensætninger, altså mængden af mælk blev f.eks. tilpasset mængden af cornflakes etc. Dette betød, at de enkelte måltider varierede i indhold af energi ( kj), fedt (3-42 g), protein (5-28 g) og kostfibre (1-24 g). Disse måltider blev testet af 28 unge, raske, normalvægtige mænd under standardiserede forhold. Resultater GI forudsigelig? Det prædikterede GI for hvert måltid blev udregnet som før nævnt som et vægtet gennemsnit af de enkelte delkomponenters bidrag. De målte værdier blev opgjort som arealet under responskurven og over fasteniveau. Begge dele som anbefalet af FAO/WHO, 1998 (1). De prædikterede GIværdier varierede mellem 55 og 100 GI enheder for de 13 måltider, mens de målte varierede mellem 26 og 116 GI enheder. Overensstemmelsen eller mangel på samme kan ses i figur 2, og statistiske analyser viste da også, at der ikke var nogen betydende (signifikant) sammenhæng mellem de forudsagte og de faktisk målte værdier i dette forsøg. Hvorfor ikke? 1) En forklaring kunne være, at nogen af måltiderne havde et ret højt fedtindhold, og GI konceptet er ment som et redskab til at vurdere kulhydratrige fødevarer med. Vi prøvede derfor at analysere måltider med energi% fra kulhydrater på mindst 50 og 55 (hhv. 10 og 8 måltider ud af 13), men der var stadig ingen sammenhæng. 2) Problemer med at finde eksakte tabelværdier til at udregne prædikterede GIværdier ud fra. Selvom vi brugte den kilde, som har samlet alle tilgængelige studier med GI, var der stadig en del af vores produkter, som ikke var blevet testet på forhånd. Vi var derfor nødt til at bruge den/de fødevare(r), som i tabellen kom tættest på for de produkter, som ikke fremgik af GI-tabellerne, og det er selvfølgelig en kilde til usikkerhed. Men det er på den anden side det materiale, som menig mand har adgang til. Alternativet er, at samtlige Blodsukker Glukose (referenceprodukt) fødevarer skal testes, før de kan indgå i en vurdering af forudsigeligheden af GI i blandede måltider, og det er selvsagt et enormt og uophørligt arbejde. 3) Selv for de produkter, som fandtes i tabellen, kan der indenfor det samme produkt være stor variation af GI. Denne variation understreges af en nylig undersøgelse, hvor 5 fødevarer (ris, spaghetti, brød, kartofler og byg) blev distribueret fra centralt hold (6) og disse identiske produkter blev så testet i 7 erfarne GI-laboratorier rundt om i verden. En forskel på over 30 GIenheder blev observeret for målinger på ris og spaghetti! Resultater Andre måltidskomponenter. Vi forsøgte også at se om man kunne forudsige GI ud fra vægten og/eller indholdet i morgenmåltidet (energi, energi-tæthed, fedt, protein, kulhydrat E% og kostfibre). Det viste sig, at energiindholdet alene eller en kombination af fedt og protein var det, som bedst forudsagde GI; begge dele forklarede nemlig 93% af variationen i det målte GI. Jo større indhold af energi, fedt og protein, jo lavere GI. Kulhydrat-E% alene forklarede kun 80% af GI, og var direkte korreleret til GI, dvs. jo større indhold af kulhydrat, jo større GI. Dette stemmer fint overens med en del tidligere studier (7,8,9), som har observeret stærke inverse sammenhænge mellem energi-, fedt- og protein-indhold og GI, deraf bl.a. hele denne debat. Samlet set tyder vores resultater på, at portionsstørrelse og mængden af Spaghetti (testprodukt) 1 time 2 timer 1 time 2 timer Figur 1. Beregning af GI. Arealet under kurven for reference-produktet udregnes (skraverede felt på venstre del af figuren) og sættes til 100%. Arealet under kurven for test-produktet udregnes (skraverede felt på højre del af figuren) og sættes i forhold til reference-produktets areal, her udgør dette 41%. Den stiplede horisontale linie viser fasteniveauet for blodsukkeret. fedt og protein betyder mere for GI end selve kulhydratindholdet. Resultater GI og insulinæmisk index (II). Et af rationalerne bag GI var at man ønskede at kunne forudsige behovet for insulin. Antagelsen om at der er en høj grad af overensstemmelse mellem GI og det tilsvarende II testede vi også i dette måltidsprojekt. II udregnes helt analogt til GI som et forhold mellem responset efter et testprodukt og responset efter et referenceprodukt. Som det kan ses af figur 3, var der også her meget store variationer mellem målte GI- og II-værdier. For alle måltider undtagen havregrød med æblemos var insulin-responset (II) større end glukoseresponset (GI), og statistiske analyser viste, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem GI og II. Da nogle studier har vist, at mælk virker særligt stimulerende på insulin-udskillelsen (10) lavede vi også analyserne uden måltider med mælk, men det ændrede ikke ved, at der ikke var en sammenhæng mellem de to parametre. Fedt, protein og andre faktorers betydning for GI og II. Fedt er med til at gøre tømningshastigheden fra mavesækken til tarmen langsommere, er med til at forme bindinger af stivelse og fedt i såkaldte komplekser i tarmen og er desuden sammen med protein med til at øge udskillelsen af tarmhormoner. Nogle af disse hormoner giver en øget

7 Figur 2. Prædikterede og målte GI-værdier for 13 europæiske morgenmåltider. Måltider er fra venstre til højre: Finsk brød m. smør og ost, tysk brød m. smør og ost, hvidt brød m. smør og ost, italiensk mælkekaffe med kiks, hvidt brød m. smør, all bran plus m. mælk, hvidt brød m. smør og syltetøj, havregryn m. mælk og sukker, frosties m. mælk, all bran m. mælk, fransk brød m. smør og syltetøj, cornflakes m. mælk, hvidt brød, havregrød m. æblemos. Hvidt brød er reference. Figur 3. Målte GI- og II- værdier for 13 europæiske morgenmåltider. insulinudskillelse. Disse effekter vil tilsam- andre aspekter af måltidet. Og slutteligt of glycemic index tables to predict men være med til at gøre tilgangen af glu- kan man ikke sætte lighedstegn mellem glycemic index of composite breakfast kose fra tarm til blodbane langsommere og størrelsen af GI og behovet for insulin. meals. Br J Nutr 2004 (In press, pro- samtidig være med til at øge hastigheden Dette studie har derfor været med til at bably published in June). for blodglukosens forsvinden fra blodba- sætte et stort spørgsmålstegn ved anven- 6. Wolever TMS, Vorster HH Björck I, nen. Dermed opstår også ubalancen mel- deligheden af begrebet GI i forbindelse Brand-Miller J, Brighenti F, Mann JI, lem GI og II ved indtagelse af sammensat- med indtagelse af sammensatte måltider Ramdath DD, Granfeldt Y, Holt S, te måltider. og dermed også ved kostplanlægning. Perry TL, Venter C, Wu X. Udover makronæringsstoffernes effekt på GI har også andre faktorer betydning, Determination of the glycemic index of foods: interlaboratory study. Eur J f.eks. fødevarernes fysiske form (f.eks. hele versus revne gulerødder), produkternes modenhed samt forarbejdelsen og til- Referencer. 1. FAO/WHO. Expert consultation on car- Clin Nutr 2003; 57: Hollenbeck CB, Coulston AM. The clinical utility of the glycemic index and beredningen af disse. Desuden ved man, at bohydrates in human nutrition. The role its application to mixed meals. Can J blodsukkerresponset efter et måltid påvir- of Glycemic Index in food choice, 1998 Physiol Pharmacol 1991; 69: kes af stofskiftevirkningerne fra det forrige 4: Collier Effect of co-ingestion of fat on måltid. Dette kaldes second meal-effekten, 2. Foster-Powell K, Holt SHA, Miller JCB. the metabolic responses to slowly and og kan ikke opfanges i GI, som kun bygger International table of glycemic index and rapidly absorbed carbohydrates. på måltider indtaget efter standardbetingel- glycemic load values: Am J Clin Diabetologia 1984; 26: ser, f.eks. mindst 10 timers faste. Konklusion Som konklusion på vores studie må vi sige, at almindelige mennesker, som jo lever under ikke-standardiserede forhold, ikke har mulighed for at forudsige, hvordan enkelte fødevarer vil influere på deres personlige GI, når disse indtages som en del af sammensatte måltider. Vores resultater viser nemlig, at det er umuligt at forudsige Nutr 2002; 76: Chew I, Brand JC, Thorburn AW, Truswell AS. Application of glycemic index to mixed meals. Am J Clin Nutr 1988; 47: Hollenbeck CB, Coulston AM, Reaven GM. Comparison of plasma glucose and insulin responses to mixed meals of high-, intermediate-, and low-glycemic potential. Diabetes Care 1988; 11(4): Nuttall FQ, Mooradian AD, Gannon MC, Billington C, Krezowski P. Effect of protein ingestion on the glucose and insulin response to a standardized oral glucose load. Diabetes Care 1984; 7(5): Östman EM, Elmståhl HGML, Björck IME. Inconsistency between glycemic and insulinemic responses to regular and fermented milk products. Am J Clin Nutr 2001; 74: SIDE GLYKÆMISK INDEX... 7 et måltids samlede GI ud fra tabelværdier, 5. Flint A, Møller BK, Raben A, Pedersen men at det er nødvendigt at inddrage D, Tetens I, Holst JJ, Astrup A. The use

8

9 TEMA Af Birgit Schelde, klinisk diætist, Med. Afd. M, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital»Carbohydrate Counting«en ny tendens i diabetesbehandlingen Carbohydrate Counting er en vejledningsmetode, hvor man forudsætter, at det primært er mængden af kulhydrat, der påvirker det postprandielle blodglukose. Carbohydrate Counting bliver således en metode til at kunne vurdere og justere bolusinsulin afhængig af kulhydratindtaget. Det kan være en metode til et mere fleksibelt madindtag. Det kan forebygge postprandiel hyperglykæmi og på den måde kan det være en metode til en bedre glykæmisk regulation. Carbohydrate Counting vil direkte oversat sige at tælle kulhydrater, og minder om det man i Diabetesforeningens regi har valgt at kalde kulhydratvariation. Carbohydrate Counting er ikke nogen ny vejledningsmetode hverken i USA eller i Danmark. Første gang den er beskrevet i litteraturen er umiddelbart efter insulins opdagelse i 1921 (1). Men metoden har fået fornyet interesse dels med baggrund i DCCT-studiet (2), hvor Carbohydrate Counting var 1 af 4 diætbehandlingstiltag, som viste sig at have størst fleksibilitet og størst effekt på outcome-målene og dels med det stigende brug af de hurtigvirkende insulinanaloger og insulinpumpebehandling. Carbohydrate Counting - hvorfor og hvordan? Carbohydrate Counting er baseret på de videnskabelige undersøgelser, der viser at kulhydrater er det, der primært påvirker blodglukoseresponset og insulinbehovet. Baggrunden for at fokusere på mængden frem for kvaliteten er meget forenklet med udgangspunkt i mange af de studier, der blev lavet tilbage i 80`erne. Der sammenlignede man diæter med identiske mængder kulhydrat, men hvor fordelingen af stivelse og sakkarose varierede, og hvor der ikke kunne påvises forskel i glykæmisk respons. Den Amerikanske Diabetesforening (ADA) anbefaler at fokus ligger på mængden af kulhydrat frem for typen af kulhydrat (3), og dette er også anbefalingen i MTV rapporten om behandlingen af type 2-diabetes (4). Begge steder fremgår det, at kulhydrat og monoumættet fedt anbefales at udgøre 60-70% af energien. I forhold til at lære patienterne Carbohydrate Counting opererer ADA og den amerikanske diætistforening med tre niveauer med progredierende kompleksitet (1). Niveau 1: Introduktion til kulhydrater, hvor de findes, og hvordan de påvirker blodglukosen. På dette niveau vil en diætplan med fordeling af kulhydrater være et godt redskab. Desuden vejledes i at vurdere kulhydratmængder udfra næringsdeklarationer og at bruge variationslister. Niveau 2: Fokus på sammenhænge mellem kulhydratindtag, insulin og fysisk aktivitet. Der vejledes i at bruge en form for dagbog/logbog til at registrere ovennævnte i, og derigennem kunne lære og forstå sammenhænge og kunne handle på det. Niveau 3: Dette niveau er det mest avancerede niveau, og er primært målrettet personen, der er i intensiv insulinbehandling med måltidsinsulin eller har insulinpumpe. Her anvendes kulhydrat-insulinratio til at beregne hvor meget hurtigvirkende insulin, der dækker en given mænge kulhydrat. SIDE CARBOHYDRATE COUNTING 9

10 TEMA På alle niveauer er blodglukosemonitore- (6), som også bruges herhjemme blandt Også algoritmen baseret på insulinenheder ring essentielt i forhold til at opnå optimal insulinpumpebrugere: pr. gram kulhydrat er blevet evalueret. forståelse og regulation. Kulhydrat-insulinratio Registrering af kulhydratindtag, blodglu- 1. valg : Kulhydrat-insulin ratio = (1,3 x vægt, kg)/tdd 2. valg: Kulhydrat-insulin ratio = 500 divideret med TDD Rabasa Lhoret og medarbejdere har i et mindre studie (9) evalueret effekten af en diæt med et højt kulhydratindhold (55E%) versus en diæt med et lavt kulhydratind- kose og fysisk aktivitet kan bruges til at finjustere måltidsinsulinen til kulhydratindtag og den fysiske aktivitet. Den direk- 1 enhed insulin kan dække alt fra 5 til 25 g kulhydrat! TDD: total daglig dosis insulin hold (40E%) på insulinbehovet hos ni personer med type 1-diabetes. Studiet var et randomiseret crossover design, hvor delta- te sammenhæng mellem bolusinsulin og kulhydratindtag kan udtrykkes som en kulhydrat-insulinratio. I Diabetesforeningens materiale kan vi finde en tommelfingerregel, der siger at Er der evidens for at bruge Carbohydrate Counting i daglig klinisk praksis? Randomiserede kontrollerede interventi- gerne indtog de to diæter i hver 14 dage. En tre dages kostregistrering viste, at kulhydratindtaget i de enkelte måltider kunne variere fra gram. Deltagerne fik måltidsinsulin tilpasset deres kulhydratind- én enhed insulin svarer til 10 g kulhydrat. onsstudier, hvor Carbohydrate Counting Men med beregning af en persons indivi- er anvendt som primær vejledningsmeto- duelle kulhydrat-insulinratio har vi en de har vist en 1-2% point reduktion i mere præcis algoritme. HbA1c (2,7). Forudsætningen for at kunne beregne en DAFNE studiet (dose adjustment for nor- persons kulhydrat-insulinratio er, at perso- mal eating) (7) er et nyere studie, hvor nen med type 1-diabetes har opnået nor- man har undersøgt om en mere fleksibel male blodglukoseværdier, dvs. postprandi- og intensiv insulinbehandling med fokus elt BG < 9. på kulhydratindtaget, ville betyde en bed- ADA og den amerikanske diætistforening re glykæmisk kontrol og større livskvali- anvender følgende algoritme: tet. 169 voksne personer med type 1-dia- SIDE CARBOHYDRATE COUNTING Mål BG før måltidet (4-7mmol/l) 2. Tag måltidsinsulin og spis måltidet 3. Mål BG 2 timer efter måltidet. Hvis BG er under 9 mmol/l kan du beregne din kulhydrat-insulinratio Ex. 75g kulhydrat i måltidet 5 enheder måltidsinsulin Kulhydrat-insulinratio: 1 enhed insulin til 15 g kulhydrat = 15 Kulhydrat-insulinratioen kan ændre sig over tid og bør vurderes løbende. Nogle personer kan have brug for mere end én ratio i løbet af dagen afhængig af graden af insulinresistens, fysisk aktivitet og tidspunkt på dagen (1). Hos mange ses et øget insulinbehov om morgenen svarende til mere insulin pr. gram kulhydrat. Der findes diverse algoritmer til at beregne kulhydrat-insulinratioen. Bruce Bode (5), som har en stor kohorte af insulinpumpebrugere tilknyttet hans klinik i Atlanta, foreslår en algoritme med betes blev randomiseret til enten undervisning med det samme eller seks måneder senere. Undervisningen forløb som et fem dages kursus, hvor deltagerne blev undervist af kliniske diætister i Carbohydrate Counting, og derved opnåede færdigheder til at justere på måltidsinsulinen afhængig af deres kulhydratindtag. Efter seks måneder sås en signifikant bedre HbA1c hos gruppen, der havde fået undervisning med det samme (gns. 8,4%) sammenlignet med gruppen, der måtte vente på undervisningen (gns. 9,4%) (P<0,0001). Der sås ikke en større risiko for hypoglykæmi, og interventionsgruppen scorede markant højere i livskvalitet. Ovennævnte studie er baseret på et program fra Düsseldorf, hvor man i mange år har praktiseret Carbohydrate Counting. Her har man kunnet reducere HbA1c med 1,5% points efter et år, og dette har kunnet fastholdes 3-6 år efter undervis- tag i enheder pr. 10 g kulhydrat. Resultatet var, at når måltidsinsulinen blev givet som enheder/10 g kulhydrat, kunne det postprandielle blodglukose holdes konstant (2,4 + 2,8 mmol/l) uanset et kulhydratindtag mellem gram. Dette var uafhængigt af det glykæmiske indeks, fiber-, fedtog energiindholdet. Carbohydrate Counting eller glykæmisk indeks? Carbohydrate Counting fokuserer på kvantiteten af kulhydrat, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke også bør se på kvaliteten af kulhydrater. I de danske (10) såvel som i de europæiske (11) rekommandationer anbefales kulhydrater med lavt glykæmisk indeks (GI). I Diabetes Care diskuteres løbende for og imod glykæmisk indeks som primær vejledningsstrategi. ADA anerkender, at den samme mængde kulhydrat kan give for- udgangspunkt i vægten eller 500-reglen ning (8). skelligt glykæmisk respons, men at evi-

11 densgrundlaget er for ringe til at anvende GI som primær vejledningsstrategi. Der er ingen tvivl om at vejlede udelukkende udfra GI er kontroversielt. I sidste instans vil det være patienten selv, der beslutter, hvad han/hun har lyst til at spise, og udfra resultaterne af blodglukosemålinger afgør om det er den ene eller anden metode, der giver det bedste resultat. Litteratur: 1. Gillespie SJ, Kulkarni Kd, Daly AE. Using carbohydrate counting in diabetes clinical practice. J Am Diet Assoc. 1998; 98: The DCCT Research Group. Nutrition interventions for intensive therapy in the Diabetes Control and Complications Trial. J Am Diet Assoc 1993; 93: Franz M, Bantle JP, Beebe C, Brunzell an insulin pump. San Diego: Torrey carbohydrate content on insulin requi- JD, Chiasson J, Garg A et al. Evidence- Pines Press rements in type 1 diabetic patients tre- based nutrition principles and recom- 7. DAFNE Study Group. Training in flexi- ated intensively with the basal-bolus mendations for the treatment and pre- ble, intensive insulin management to (ultralente-regular)insulin regimen. vention of diabetes and related compli- enable dietary freedom in people with Diabetes Care 1999; 22: cations. Diabetes Care 2002; 25: 148- type 1 diabetes: dose adjustment for 10. Pedersen O, Hermansen K, Palmvig 212. normal eating (DAFNE) randomised B, Pedersen SE, Søndergaard K. 4. Center for evaluering og medicinsk tek- controlled trial. BMJ 2002; 325: Diætbehandling ved diabetes mellitus. nologivurdering. Type 2-diabetes. 8. Pieber TR, Brunner GA, Schnedt WJ, Baggrund og rationale for rekomman- Medicinsk teknologivurdering af scree- Schattenberg S, Kaufman P, Krejs GJ. dationer i 1990 erne. Ugeskr Læger ning, diagnostik og behandling. Evaluation of a structured outpatient 1992; 154: Medicinsk teknologivurdering. group education program for intensive 11. Ha Tkk, Lean MEJ. Technical review. 2003; 5(1) (kan læses på insulin therapy. Diabetes Care 1995; 18: Recommendations for the nutritional 5. Bruce Bode Walsh J, Roberts R. Pumping Insulin. Everything you need for success with Rabasa-Lhoret R, Garon J, Langelier H, Poisson D, Chiasson JL. Effects of meal management of patients with diabetes mellitus. Eur J Clin Nutr 1998; 52: SIDE CARBOHYDRATE COUNTING 11

12 TEMA Af Ellis Tauber-Lassen, klinisk diætist, Steno Diabetes Center Proteinreduceret diæt hos type 1-diabetikere med progressiv diabetisk nefropati - den kliniske diætists arbejdsindsats Diætbehandling er en af hjørnestenene i behandling af Diabetes Mellitus og dermed forebyggelsen af senkomplikationer. Reduktion af kostens proteinindhold og effekten på nyrefunktionen hos diabetikere, har været diskuteret meget igennem årene. opskriften og angive hvor meget af portionen, der var blevet spist. Hvis der blev anvendt færdigkøbt mad, blev de bedt om at vedlægge varedeklarationen, og angive hvor meget, der var blevet spist. Alle mængder skulle angives som tilberedt, dvs. den mængde der blev spist. Studier med såvel diabetikere og ikke dia- kostregistrering, samme dage der blev Til næringsberegning af skemaerne blev betikere har vist at en reduktion i protein- opsamlet døgnurin (4). brugt DANKOST-programmet i en versi- indtagelsen forbedrer overlevelsen og forsinker progressionen i nyresygdommen (1,2). Diætistens metode Kostregistreringsskemaet var designet så on med oplysning om energiindhold i kj, kulhydrat, fedt og protein, samt aminosyrer indhold. For diabetespatienter med microalbuminu- hvert måltid blev registreret separat og i ri eller nefropati rekommanderes en ned- detaljer med angivelse af gram eller dl for NPD-gruppen blev opfordret til at spise sættelse af proteinindholdet i kosten (3). hvert levnedsmiddel. Patienterne veje- som sædvanlig, dvs. ikke at ændre på de/målte eller bedømte mængden, der deres mad. Ved besøget hver 6. måned VORES STUDIE Design var spist og angav mængden på skemaet for hvert levnedsmiddel. Patienterne blev blev kostregistreringsskemaet gennemgået. Det blev kun kommenteret hvis ind- I fire år fulgte vi 82 type 1-diabetespatien- opfordret til at registrere løbende over tagelsen af protein havde ændret sig mar- ter med progressiv diabetisk nefropati. dagen og om aftenen gå skemaet igen- kant fra sidst, hvis deres spisevaner var Det var et prospektivt, randomiseret, kon- nem, så alt blev husket. Ligeledes blev langt fra diabeteskostprincipperne, eller trolleret studie, hvor vi sammenlignede patienterne opfordret til at registrere hvis der var sket ændringer i parametre, effekten af lav proteindiæt (LPD, 0,6 g både på arbejdsdage og fridage og ikke der gjorde anden diætintervention nød- protein/kg/dag) med deres normale dia- ændre på maden, fordi de skulle registre- vendig, f.eks. forhøjede lipider. betesdiæt (NPD). Hver 3. måned blev der re. Baseline skemaet blev udfyldt før målt en lang række parametre bl.a. randomiseringen, så patienterne vidste I LPD-gruppen fik hver patient ud fra døgnurinnitrogen, hvorudfra deres protein- ikke på det tidspunkt, om de kom i LPD- baseline kostregistreringsskemaet udar- SIDE PROTEINREDUCERET DIÆT indtagelse blev estimeret. Hver 6. måned blev der udført GFR og patienterne udfyldte tre dages gruppen eller i NPD-gruppen. Ved besøget gennemgik den kliniske diætist skemaet sammen med patienten, måltid for måltid, så alle registreringer igen blev bedømt, og evt. misforståelser afklaret. Ved meget sammensatte måltider blev patienterne opfordret til at nedskrive bejdet en isokalorisk diætplan med proteinindhold svarende til 0,6 gram protein pr. kg. legemsvægt. Hver patient fik individuel vejledning ud fra diætplanen, og hvor det var muligt sammen med familien. For de patienter, der var i arbejde, foregik disse samtaler om aftenen hjemme hos patienten, også for at hele familien kunne deltage. En måned efter første vejledning blev det fulgt op pr. telefon. Diætplanen blev løbende justeret i forhold til patienternes ændrede behov. Patienterne blev vejledt i monitorering af proteinindtag, og der blev bl.a. udarbejdet

13 materiale med protein ombytningslister, som blev indtalt på bånd til blinde patienter. Ligeledes blev der vejledt i problemer omkring måltidsammensætning og tilberedning af maden. Samt i indkøb og spisning uden for hjemmet. Der blev sat mål for proteinindtagelsen for hver enkelt patient, og for hvordan det kunne opnås. Ved besøget hver 3. måned blev der individuelt talt med patienten og evt. pårørende. Det var muligt at give patienten feedback på viden og færdigheder omkring protein og variation i maden. Der blev talt, om hvordan målet for proteinindtagelse blev opfyldt og motivationen til at fortsætte opretholdt. Ved besøget hver 6. måned blev det udfyldte kostregistreringsskema gennemgået og fortolket med hensyn til protein- at få leveret et brød med reduceret Der gik også meget tid med brevveksling indhold. Her kunne diætisten give en kon- proteinindhold. Brødet bestod af halvt og telefonkontakt omkring resultaterne af kret feedback på proteinindtagelsen og på almindelig mel og halvt Lavprotein Mix, deres proteinindtagelse og om brødleve- patienternes viden om protein og måltid- fra Semper Nutrition. Der blev fremstillet ringen. sammensætning. Ligeledes blev der talt rugbrød og boller med et proteinindhold Der blev oprettet en diætist LPD-journal, motivation og vedholdenhed. på ca. halvdelen af det der er i almindelig som arbejdsredskab for den kliniske Hvis der var sket ændringer i parametre, rugbrød og boller. diætist. Her blev alle kontakter med pati- der gjorde anden diætintervention nød- Brødet blev produceret af den lokale enterne noteret ned, samt alle relevante vendig, blev der også talt med patienten bager efter speciel opskrift, udarbejdet af prøvesvar, og de aftaler, der blev indgået om det. Det kunne være vægttab eller for- køkkenpersonalet på Steno Diabetes med patienterne, blev noteret. højede lipider. Alle patienter i LPD-gruppen fik udleveret calcium tabletter. (Lube calcium med D- Center. Brødet blev leveret til Steno Diabetes Center og efter patienternes bestilling pakkede den kliniske diætist brødet, hvorefter det blev kørt ud til pati- Motivationsskabende undervisning LPD-gruppens kostregistreringsskemaer vitamin) og blev anbefalet at tage to tabletter om dagen svarende til 500 mg calcium og 5 mg D3-vitamin. De patienter, der havde en høj indtagelse af mælk, og ikke ville undvære at drikke mælk, blev tilbudt proteinfattig mælk (Lopofrin PKU-mælk, fra Nutricia). Det blev udleveret til patienterne i hele perioden. Proteinindholdet i almindelig letmælk er 3,5 gram pr. 100 ml. og i Lopofrin PKU-mælk 0,4 gram pr. 100 ml. For bedre compliance til den proteinredu- enterne af medicinstuderende. En meget stor del af den kliniske diætists tid gik med beregning af kostregistreringsskemaerne og indtastning af data. Det var tidsrøvende at holde styr på skemaerne, og på om alle havde afleveret og udfyldt det. Det var fx. nødvendig med opfølgning til de patienter, der ikke lige havde det med, at sørge for det nu blev sendt, og efterfølgende tale med patienten om registreringen. For hele studieperioden drejer det sig om 616 kostregistre- blev beregnet kort tid efter besøget. Resultatet af døgnurin proteinudskillelsen blev ligeledes beregnet, og for hver enkelt patient indtastet i en kurve. Begge resultater blev sendt til patienten sammen med en kommentar om værdierne. Hvis proteinindtagelsen var langt fra målet, blev følgebrevet mere udførligt omkring de ændringer, der skulle til for at opnå målet og den kliniske diætist ringede efterfølgende til patienten for yderligere samtale. Tre gange i forløbet blev der holdt aften- SIDE PROTEINREDUCERET DIÆT cerede diæt, gav vi patienterne tilbud om ringsskemaer. møder for LPD-gruppens deltagere og

14 TEMA pårørende. Her blev der undervist af læge og kliniske diætist i diabetisk nyresygdom og opnåelse af målet for proteinindtagelse. Møderne foregik i dialog med deltagerne, og der var rig lejlighed til indbyrdes snak. Der blev serveret mad, der opfyldte målet for proteinindhold, og opskrifterne blev udleveret. Alt personale, der kom i kontakt med pati- Der blev udarbejdet en mappe med mate- diabetisk nyresygdom i en reduktion af enterne, når de var på besøg, blev under- riale omkring protein, mad og diabetes, kostens proteinindhold. Vejledningen vist i proteinreduceret diæt så de kunne som patienterne kunne søge oplysninger tager udgangspunkt i en kostanamnese, medvirke til at motivere patienterne. i, når de tilbragte en halv dag til under- hvor patientens proteinindtagelse vurde- søgelse. Den var ment som en fælles map- res, og vi giver enkle råd om hvor og Se desuden artiklen side 26 Kan en diæt med lavt proteinindhold gennemføres på lang sigt?. pe, hvor patienterne kunne komme med input og gode råd til hinanden. Det lykkedes dog ikke at få ret mange patienter til at komme med andet end opskrifter. Resultater Ved baseline var proteinindtagelsen i hvad, der kan ændres. Referencer 1. M.T. Pedrini, A.S. Levey, et al. The ef- Fra starten af projektet blev der til alle i NPD-gruppen 1,04 g protein/kg/dag. og i fect of Dietary protein restriction on the LPD-gruppen indkøbt en wok pande og LPD-gruppen 0,97 g protein/kg/dag. progression of diabetic and non diabe- en kogebog. Mad fremstillet i en wok I follow up perioden var der, som forven- tic renal diseases: A Meta-Analysis. Ann giver variationsmulighed i middagsma- tet, ingen ændring i NPD-gruppens pro- Intern Med. 1996; 124: den, hvor det samtidig er let at reducere teinindtagelse, medens LPD-gruppen 2. D. Fouque et al. Low protein diet delay mængden af kød og fisk, og øge kulhy- reducerede proteinindtagelsen til 0,89 g end-stage renal disease in non-diabetic dratindholdet. protein/kg/dag. En beskeden reduktion adults with chronic renal failure. Neph Løbende i projektperioden blev deltagerne trods intensiv diætist support i de fire år. Dial Transplant 2000; 15: suppleret med opskrifter, både opskrifter Hovedbudskabet i vores studie var den 3. Recommendations for the nutritional på frokostmad, mellemmåltider og mid- signifikante forskel på overlevelse i de to management of patients with diabetes dagsmad, wok retter og andre middagsret- grupper. Død eller nyredød forekom hos mellitus. The Diabetes and Nutrition ter med mindre protein. Især omkring høj- 27% af patienterne i NPD-gruppen og hos Study Group (DNSG) of the European tiderne blev der fokuseret på traditionelt 10% i LPD-gruppen. Konklusionen var, at Association for the Study of Diabetes SIDE PROTEINREDUCERET DIÆT mad med mindre proteinindhold. Opskrifterne blev tilpasset sæsonens råvareudbud og størrelsen af familien. selv en moderat proteinrestriktion kan bedre prognosen for type 1-diabetes patienter med progressiv diabetisk nefropati. Studiet har haft til følge, at vi på Steno Diabetes Center nu vejleder alle vores patienter, der får stillet diagnosen (EASD) Hansen HP, Tauber-Lassen E, Jensen BR, Parving HH. Effect of dietary protein restriction on prognosis in patients with diabetic nephropathy. Kidney Int 2002; 62:

15 For mere information besøg SHS hjemmeside:

16 TEMA Af Maiken Beck, klinisk diætist og Peter Gæde, læge, Steno Diabetes Center Steno-2 studiet Intensiv multifaktoriel behandling reducerer forekomsten af kardiovaskulær sygdom hos patienter med type 2-diabetes. Steno-2 studiet sammenlignede effekten Resultater af en målrettet, intensiv, multifaktoriel I interventionsperioden på gennemsnitlig intervention med intensiveret livsstilsunlisk og diastolisk blodtryk, fasteværdier af 7,8 år var faldet i hæmoglobin A1c, systodervisning serum total-kolesterol og triglycerid samt døgnurinalbuminudskillelse signifikant lavere i den intensivt behandlede gruppe. Patienterne i denne gruppe havde ligeledes en signifikant lavere forekomst af kardiovaskulær sygdom (hazard ratio 0,47 (kost, motion og rygevaner) (95 % konfidensinterval 0,24-0,73)), med konventionel behand- (0,42 (0,21 0,86)) og autonom neuropati nefropati (0,39 (0,17 0,87)), retinopati ling af en række risikofaktorer (0,37 (0,18 0,79)). for kardiovaskulær sygdom En intensiv, målrettet intervention mod Konklusion hos patienter flere samtidig forekommende risiko med type 2-diabetes og faktorer hos patienter med type 2-diabetes mikroalbuminuri. og mikroalbuminuri reducerer risikoen for kardiovaskulær samt mikrovaskulær sygdom med omkring 50%. Baggrund En væsentlig årsag til morbiditet og omkostninger ved type 2-diabetes er den forhøjede incidens af hjertekarsygdom. Risikoen for senkomplikationer stiger med antallet af modificerbare risikofaktorer som f.eks. hyperglykæmi, hypertension og dyslipidæmi. Nylige randomiserede undersøgelser har vurderet effekten af intensiv intervention mod forskellige risikofaktorer enkeltvis og har fundet gavnlige effekter mod makrovaskulær såvel som mikrovaskulær sygdom i nyrer, øjne og nerver. På baggrund af disse studier anbefales en intensiv multifaktoriel behandling af flere samtidig forekommende risikofaktorer til trods for, at effekten heraf aldrig er valideret i langtidsstudier. Som følge heraf var formålet med Steno-2 studiet at undersøge effekten på kardiovaskulær sygdom af en intensiv, multifakto- SIDE STENO-2 STUDIET 16 Materiale og metoder Det primære endepunkt i denne åbne, parallelle undersøgelse var et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikkefatal apoplexia cerebri, revaskularisering og amputation. 80 patienter blev randomiseret til konventionel behandling i henhold til gældende danske retningslinier, og 80 til intensiv behandling bestående af en trinvis implementering af livsstilsændringer samt farmakologisk behandling af bl.a. hyperglykæmi, hypertension, dyslipidæmi og mikroalbuminuri. Tabel 1. Behandlingsmål for den konventionelt behandlede og den intensivt behandlede gruppe Konventionel behandling Intensiv behandling Daglig energiindtagelse Kulhydrat (E%) Protein (E%) Fedt (E%) Motion Regelmæssig 30 min. 30 min. 30 min. X 5 ugentligt X 5 ugentligt X 5 ugentligt Rygning Rygestop Rygestop Rygestop Rygestop Biokemiske variable Systolisk blodtryk (mm Hg) <160 <135 <140 <130 Diastolisk blodtryk (mm Hg) <95 <85 <85 <80 Hæmoglobin A1c (%) <7.5 <6.5 <6.5 <6.5 Faste serum total kolesterol (mmol/l) <6.5 <5.0 <5.0 <4.5

17 riel behandling bestående af såvel livsstilsmodifikation samt polyfarmakologisk behandling af flere samtidigt forekommende risikofaktorer hos patienter med type 2-diabetes sammenlignet med konventionel behandling af disse risikofaktorer. Figur 1. Metoder Patienter og design: Studieprotokollen specificerede to hovedanalyser, en mikrovaskular analyse med udvikling af diabetisk nefropati som det primære endepunkt efter fire års intervention og en makrovaskulær analyse efter otte år med et kombineret endepunkt for kardiovaskulær sygdom som den primære analyse. Resultaterne af den mikrovaskulære analyse er tidligere publiceret med detaljerede oplysninger om studiets design samt patientsammensætning ved studiets start (1,2). 80 patienter med type 2-diabetes og mikroalbuminuri blev randomiseret til konventionel behandling af multiple risikofaktorer i henhold til danske rekommandationer (revideret 2000) (tabel 1, figur 1). Denne behandling foregik primært i almen praksis, men med mulighed for at henvise til viderebehandling hos specialister. Øvrige 80 patienter blev randomiseret til intensiv, multifaktoriel behandling givet af et diabetes team (læge, sygeplejerske, klinisk diætist) ved Steno Diabetes Center. Patienter i den intensivt behandlede gruppe gennemgik en intensiv behandling med fokus på livsstilsændring, samt polyfarmakologisk behandling og blev gennemsnitligt set hver tredje måned gennem opfølgningsperioden på 7,8 år. Ingen af patienterne i den konventionelt behandlede gruppe blev behandlet af projektgruppen. Non-farmakologiske interventioner i den intensivt behandlede gruppe: Kostinterventionen bestod i en individuel og gruppebaseret behovsundervisning Flow-chart af Steno-2 studiet. Tre patienter udgik af undersøgelsen i løbet af interventionsperioden. To patienter i den konventionelt behandlede gruppe stoppede efter henholdsvis 0,4 og 4,7 års opfølgning, mens patienten i den intensivt behandlede gruppe stoppede efter 3,2 år. CVD = kardiovaskulær sygdom med primært fokus på fedtstof- og kulhydratindtagelse. Kostændringerne blev herefter kontinuerligt individuelle sivt behandlede gruppe fik patienterne introduceret trinvist med personlige individuelle fastsatte mål baseret på risikopro- det første år blev der hos alle patienter i og/eller gruppekonsultationer. I løbet af fil. Der blev anvendt relevante pædagogiske undervisningsteknikker, som eksemført seks diætist konsultationer per pati- den intensivt behandlede gruppe gennempelvis modellerne Empowerment og ent. Herefter blev hyppigheden individualiseret, men med det overordnede mål at Stages of Change for at opnå den optimale livsstilsændring (3). se patienterne mindst fire gange årligt. Kostsammensætningen blev vurderet på De tre første konsultationer var individuelle konsultationer, hvor patientens risiko- baggrund af diæthistoriske interviews og beregnet på edb-programmet Dankost. profil blev diskuteret og personlige mål Målet for kost var en daglig fedtenergiprocent under 30%, og et indtag af mættet lagt og modificeret i samråd med patien- for diæt, motion og rygeophør blev fast- fedt mindre end 10% af den daglige energiindtagelse. Det blev fokuseret på det givet som gruppekonsultationer med op ten. De følgende to konsultationer blev kvalitative indtag af fedtsyrer (højt indtag til 20 deltagere inklusive ægtefæller. af umættede) og på at øge det daglige indtag af grøntsager og fisk. Alle 160 patien- kombineret med en diskussion om hold- Emnerne var diæt, motion og rygevaner ter blev før randomiseringen vejledt i ninger, tro og vaner til livsstilsændring. basale diabeteskostprincipper. I den inten- Emnerne for undervisningen var SIDE STENO-2 STUDIET 17

18 TEMA SIDE STENO-2 STUDIET 18 behovsorienteret og blev så vidt muligt introduceret trinvist. Som det første trin blev patienterne rådet til at udskifte de fedtholdige levnedsmidler med fedtfattige og simple kulhydrater med komplekse kulhydrater. Det andet trin var at reducere portionsstørrelserne, og det tredje trin var introduktion af nye madvarer og tilberedningsmetoder. Det sidste og fjerde trin i uddannelsesprocessen var at lære patienterne at forudsige og monitorere effekterne af kostindtag/ændringer via deres blodglukose. Motion af let til moderat intensitet i mindst 30 minutter blev anbefalet tre til fem gange per uge, og alle rygere og deres ægtefæller blev tilbudt deltagelse i rygestop-kurser. Endepunkter: Biokemiske markører og klinisk målinger blev foretaget hver tredje måned i den intensivt behandlede gruppe. Endepunktsundersøgelser for makro- og mikrovaskulær sygdom såvel som biokemisk og klinisk status blev bestemt efter fire og otte års intervention i begge behandlingsgrupper. Det primære endepunkt var et kombineret endepunkt bestående af kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, koronar bypass operation, perkutan koronar intervention, ikke-fatal apoplexia cerebri, iskæmisk amputation eller revaskularisering på grund af perifer aterosklerose. Alle endepunkter blev bedømt af en uvildig endepunktskomite uden viden om patientens randomisering. Sekundære endepunkter var incidensen af diabetisk nefropati og udvikling eller progression af diabetisk retinopati eller neuropati som beskrevet i detaljer tidligere (1). Resultater De to behandlingsgrupper var sammenlignelige ved projektstart (1,2). Gennemsnits-alderen var 55,1 år. Ændringer i livsstil samt kliniske og biokemiske variable for de to grupper i den gennemsnitlige interventionsperiode på 7,8 år (interval 6,9 8,8) er vist i tabel 2. De to grupper adskilte sig signifikant for HbA1c, fasteværdier af plasma glucose og serum lipid koncentrationer, systolisk og diastolisk blodtryk samt døgnurinalbuminudskillelse. Adskillelsen mellem grupperne blev opretholdt i hele opfølgningsperioden (2). Der forekom i alt 118 kardiovaskulære hændelser i interventionsperioden. 85 hændelser blandt 35 patienter i den konventionelt behandlede gruppe (44%) sammenlignet med 33 hændelser hos 19 patienter i den intensivt behandlede gruppe (24%) (figur 2). Diskussion Steno-2 studiet viser, at en målrettet, intensiveret intervention mod flere samtidigt forekommende risikofaktorer gennem 7,8 år reducerer risikoen for kardiovaskulær sygdom hos patienter med type 2-diabetes og mikroalbuminuri. Den fortsatte divergens af hændelseskurverne for det primære endepunkt sandsynliggør, at en fortsat intervention vil forbedre prognosen yderligere. Risiko reduktionen for nefropati, retinopati og autonom neuropati Tabel 2. Ændringer i kliniske, adfærdsmæssige samt biokemiske variable ved afslutning af interventionsperioden Konventionel gruppe Intensiv gruppe P (n=63) (n=67) Klinisk Body mass index (kg/m2)* Mænd 0.4 (0.4) 0.7 (0.4) 0.61 Kvinder 1.3 (1.3) 2.3 (1.2) 0.29 Omkreds talje (cm)* Mænd 4 (2) 3 (1) 0.23 Kvinder 5 (5) 6 (3) 0.81 Omkreds hofte (cm)* Mænd 2 (1) 0 (1) 0.14 Kvinder -1 (3) 5 (4) Systolisk blodtryk (mm Hg)* -3 (3) -14 (2) <0.001 Diastolisk blodtryk (mm Hg)* -8 (2) -12 (2) Ryger aktuelt (n) Daglig energiindtagelse Energi (kj) -182 ( ) -238 ( ) 0.33 Protein (%energi) 1.1 (0.4) 1.6 (0.4) 0.56 Alkohol (%energi) 0.9 (0.9) -0.5 (1.1) 0.82 Fedt (%energi) -6.8 (0.9) (0.9) <0.001 Mættede fedtsyrer (%energi) -4.4 (0.4) -6.9 (0.5) <0.001 Motion (min per uge) 0 ( ) 30 ( ) 0.38 Biokemisk Faste blod glukose (mg/dl)* -1.0 (0.6) -2.9 (0.4) <0.001 Hæmoglobin A1c (%)* 0.2 (0.3) -0.5 (0.2) <0.001 Faste serum triglycerid (mmol/l)* 0.1 (0.5) -0.5(0.2) Faste serum total kolesterol (mmol/l)* -0.1 (0.2) -1.3 (0.1) <0.001 Faste serum LDL-kolesterol (mmol/l)* -0.3 (0.1) -1.2 (0.1) <0.001 Faste serum HDL-kolesterol (mmol/l)* 0.17 (0.03) 0.16 (0.04) 0.90 * gennemsnit (SE) median (interval)

19 efter fire års intervention blev opretholdt på samme niveau efter otte års intervention (1). Den observerede absolutte risikoreduktion på 20% er højere end i tidligere publicerede studier, der har interveneret mod en enkelt risikofaktor i form af henholdsvis hyperglykæmi, hypertension eller dyslipidæmi. Intensiv behandling af hyperglykæmi hos patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes i United Kingdom Prospective Diabetes Study (UKPDS) resulterede i en grænsesignifikant (p=0,052) absolut risikoreduktion på 3% for myokardieinfarkt ved en forskel i HbA1c på 0,9% over en ti-årig opfølgningsperiode, mens der ikke blev observeret forskel for andre makrovaskulære endepunkter. Steno-2 studiet har væsentlig betydning for den fremtidige behandling af type 2- diabetes. En fokuseret multifaktoriel intervention med hyppig motiverende patientundervisning, stramme behandlingsmål og individuel risikovurdering bør tilbydes type 2-diabetes patienter i høj risiko (4). Referencer 1. Gæde P, Vedel P, Parving H-H, Pedersen O. Intensified multifactorial intervention in patients with type 2-diabetes and microalbuminuria: the Steno type 2 randomised study. Lancet 1999; 353: Gæde P, Vedel P, Larsen N, Jensen GVH, Parving H-H, Pedersen O. Multifactorial intervention and cardiovascular disease in patients with type 2- diabetes. N Engl J Med 2003; 348: Gæde P, Beck M. Limited impact of lifestyle education in patient with Type diabetes mellitus and microalbuminuria: Results from a randomized intervention study. Diabetic Medicine 2001; 18: Solomon CG. Reducing cardiovascular risk in type 2 diabetes. N Engl J Med 2003; 348: Figur 2 Kaplan-Meier plot af tid til første kardiovaskulære hændelse i den konventionelt behandlede og den intensivt behandlede gruppe. SIDE STENO-2 STUDIET 19

20 TEMA Af Niels Würgler Hansen, projektleder på MTV-projektet om type 2-diabetes og Lisbet Knold, akademisk medarbejder, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen Ny MTV-rapport om type 2-diabetes SIDE NY MTV-RAPPORT OM TYPE 2-DIABETES 20 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering udgav den 23. september 2003 den imødesete MTV-rapport om type 2-diabetes. Rapporten udgør et vigtigt beslutningsgrundlag for en forbedring af omsorgen for patienter med type 2-diabetes. Type 2-diabetes, og ikke mindst de komplikationer, der kan følge med sygdomnostik, screening og behandling af type 2- cinsk teknologivurdering (MTV) af diagmen, udgør en stor udfordring for det diabetes. danske sundhedsvæsen. Rapporten henvender sig til beslutningstagere, der skal tilrettelægge en samlet stra- Der estimeres at være mellem og danskere med konstateret type 2- tegi for opsporing, diagnostik og behandling af type 2-diabetes. Herudover henven- diabetes, og det vurderes, at lige så mange har type 2-diabetes uden at vide det. der rapporten sig til de faggrupper, som Sygdommen er i hastig fremmarch, og varetager den daglige omsorg for patienter med type 2-diabetes samt til patienter, det anslås, at der hvert år kommer mellem og nye type 2-diabetikere til. I Danmark skyldes væksten i antal- for området. Her følger et kort resumé af patientforeninger og andre med interesse let af type 2-diabetikere primært usund og rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger. inaktiv levevis og en voksende ældrebefolkning. Rapportens struktur Diabetessygdommen kan i sig selv give MTV-rapporten beskæftiger sig med fem generende symptomer som tørst, øget områder i behandlingen af patienter med vandladning og vægttab. Den væsentligste type 2-diabetes: årsag til, at diabetes er en samfundsmæssig stor og omkostningstung sygdom, er Screening og opsporing Diagnostik imidlertid, at sygdommen kan lede til diabetiske komplikationer, som kan have Farmakologisk behandling Non-farmakologisk behandling meget alvorlige konsekvenser for patientens sundhedstilstand. Diabetiske komplikationer Diagnostik og screening for senkomplikationer kan fx være hjerte-karsygdomme, diabetisk øjensygdom og nyresyg- kapitler, som hver især udgør en medi- Rapporten belyser disse emner i separate dom. cinsk teknologivurdering. Rapporten kan På denne baggrund har Center for derfor siges at indeholde fem MTV er, og Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) gennemført en medigigt af hinanden. Hvert kapitel disse kan, om nødvendigt, læses uafhæn- rummer således en belysning af dokumentationen for de enkelte interventioner samt de patientmæssige, organisatoriske og økonomiske konsekvenser af disse. Inden for hvert af disse kerneområder giver rapporten evidensbaserede anbefalinger til konkrete tiltag, som projektgruppen ud fra en samlet betragtning finder vil være hensigtsmæssige for at forbedre diabetesomsorgen i Danmark. Organisering af diabetesbehandlingen Sundhedsstyrelsen udgav i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen i Danmark. I redegørelsen var konkrete anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af diabetesomsorgen. Der er i 2003 fortsat variation i amternes efterlevelse af disse anbefalinger. Det er derfor en helt overordnet anbefaling fra projektgruppen, at der bruges kræfter på en ensartet organisation og struktur, som sikrer sammenhængende patientforløb med løbende kontroller og dermed en kontinuerlig opfølgning på det enkelte patientforløb. Dette kan kun gøres med en velstruktureret koordinering og et tæt samarbejde mellem primærog sekundærsektoren og på tværs af amter. Projektgruppen vurderer, at en velfungerende organisering af diabetesomsorgen er nødvendig for, at de kon-

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE) FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: klinisk diætist Birgit Schelde, Århus Universitetshospital; klinisk diætist Bente Pallesen, Odense Universitetshospital og

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.6.2008 KOM(2008) 392 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere