Vejleder: Thomas Theis Nielsen

Transkript

1 - en rapport om kapitaler og udtryk Udarbejdet af: Astrid Marie Sonne-Frederiksen Astrid Øst Deichmann Fie Thomsen Martin Rambusch Jakobsen Morten Slabiak Vejleder: Thomas Theis Nielsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, Hus Gruppe 3, 2. semester maj 2011

2 Side 1 af 108

3 INDLEDNING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 METODE... 7 ANALYSESTRATEGI... 7 FUNKTIONSOPTÆLLING... 8 GEOGRAFISK DATAINDSAMLING... 9 SPØRGESKEMA SPØRGESKEMAETS OPBYGNING UDDELING AF SPØRGESKEMAET VALG AF TEORI FORHOLDET MELLEM EMPIRI OG TEORI TEORI PIERRE BOURDIEU OPERATIONALISERING AF BOURDIEU JAN GEHL OPERATIONALISERING AF JAN GEHL ANALYSE FUNKTIONSOPTÆLLING CONZOOM KORT ANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BYRUMSANALYSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING APPENDIKS LITTERATURLISTE Side 2 af 108

4 Indledning Centralt beliggende i den danske hovedstad, København, finder man bydelen Vesterbro. Vesterbro er en historisk bydel, hvor hovedparten af boligmassen er opført i årene før og omkring år 1900 (Link: Københavns Kommune tabel 14-1) Bydelen har, som konsekvens af massive investeringer gennem tiden, undergået vidtrækkende forandringer i såvel fysisk udtryk som i beboersammensætningen. I 1980 erne var den danske hovedstad præget af omfattende problemer. Kommunen havde en skrantende økonomi og massive problemer med at fastholde ressourcestærke borgere med en solid indtægt. Derfor gik kommunen glip af et stort antal skattekroner. For at imødekomme disse problemer besluttedes det at genoprette byen ved at investere massivt i dennes bykvarterer (Bisgaard, 2010: 84). På dette tidspunkt var Vesterbro en bydel med store sociale problemer. Bydelens pladser var hjemsted for narkomaner samt salg af hårde stoffer. Herudover prægedes bydelens gader af omfattende prostitution. Beboerne var primært fra lavindkomst grupper og boede i utidssvarende ejendomme. De fleste af lejlighederne var små og indeholdt hverken bad- eller toiletfaciliteter. Investeringen i bydelen medførte, at en stor del af lejlighederne blev slået sammen til større lejligheder, der fik installeret bade- og toiletfaciliteter (Københavns Kommune, 2005:13). En række af kommunens sociale boligbyggerier blev omdannet til andelsboligforeninger og ejerforeninger. Kvarterets offentlige rum undergik ligeledes store forandringer, og der blev etableret legepladser i karréernes indbydende gårdarealer. I kølvandet på de mange forbedringer opstod der et rigt handels- og cafemiljø med kaffebarer, gallerier og specialforretninger. Efterspørgslen på bydelens boliger steg markant, hvorved boligpriserne steg tilsvarende. Bydelens nye udtryk tiltrækker en anden gruppe mennesker end de oprindelige beboere. Derfor er beboersammensætningen i dag en anden end førhen. Således er det ikke længere kun personer med lavt uddannelses- og indkomstniveau, der bor i bydelen (Københavns Kommune, 2005:51). Problemfelt Nye beboere er kommet til, og rummets udtryk er ændret markant. Det er vores Side 3 af 108

5 opfattelse, at byfornyelsen og den medfølgende beboerudskiftning har ført til en ændring i niveauet af beskæftigelse, indkomst, værdier og lignende. Vi ønsker at belyse beboersammensætningen på Istedgade anno 2011, og dermed forsøge at afdække om der er tale om én eller flere fremherskende kapital(er). Den franske teoretiker Pierre Bourdieu har udviklet et detaljeret begrebsapparat, som kan bruges til at inddele beboerne på Istedgade efter, hvilke kapitalformer de besidder. Kapitalformerne kaldes henholdsvis økonomisk, social og kulturel kapital. Da Istedgades fysiske udtryk også har ændret sig med byfornyelsen, finder vi det interessant, at undersøge om kapitalerne afspejles i byrummet i dag eller om der er tale om en uoverensstemmelse mellem disse. For at undersøge dette ønsker vi at producere ny viden om beboernes kapitalform, som vi vil bruge til at sammenholde med en analyse af selve byrummet. Den danske arkitekt Jan Gehl er kendt verden over for sit fokus på den menneskelige dimension i byplanlægningen. Gehl opstiller en række specifikke kvalitetskriterier for, hvad et vellykket og attraktivt byrum bør indeholde set i øjenhøjde, dvs. fra et menneskeligt perspektiv. Vi finder det derfor oplagt, at sammenholde Gehls teori med Bourdieus kapitaler, da lige præcis det menneskelige perspektiv er væsentligt for Gehl i udformningen af et byrum. Ved at sammenholde analyserne af beboernes kapitalformer og byrummets fysiske udtryk vil vi konkludere, om der er overensstemmelse mellem den dominerende kapital og byrummets udtryk. Disse overvejelser har ledt os frem til følgende problemformulering: Hvilke kapitalformer er fremherskende blandt Istedgades beboere, og hvorvidt stemmer byrummet overens med disse? Afgrænsning Det er centralt for dette projekt, at udviklingen fra før byfornyelsen og til nu ikke har vores interesse, og vi forsøger dermed ikke at undersøge udviklingen. Derimod er vi interesseret i den nuværende situation på Vesterbro. Side 4 af 108

6 Vesterbros fysiske størrelse medfører, at vi er nødt til at begrænse os til en mindre del af bydelen. Derfor har vi valgt at afgrænse os til Istedgade i strækningen mellem Gasværksvej og Enghave Plads, samt de opgange tilhørende samme facade, der ligger ud til Istedgade. Der er både en række pragmatiske og metodiske årsager til netop denne afgrænsning. Den del af Istedgade, som løber fra Hovedbanegården til Gasværksvej adskiller sig markant fra den resterende del af Istedgade. Området er plaget af prostitution og narkohandel, som meget tydeligt kommer til udtryk i bybilledet. For at undgå de metodevanskeligheder som denne del af kvarteret kunne medføre, har vi valgt ikke at inkludere området i vores genstandsfelt. Vi finder det ydermere sandsynligt, at beboerne på denne del af Vesterbro har en opfattelse af deres lokalområde som noget, der adskiller sig markant fra de resterende beboeres. Ligesom vi ved, at en inkludering af dette område, ikke ville kunne afgrænse os fra at beskæftige os med de socialt udsatte grupper i kvarteret. Området på modsatte side af Gasværksvej er kendetegnet ved mange cafeer, kaffebarer, specialbutikker og restauranter. Det er således en populær del af Vesterbro, som på overfladen virker ensartet. Foruden førnævnte overvejelser bygger vores afgrænsning på yderligere to centrale refleksioner. Den ene af projektets primære teoretikere, Jan Gehl, argumenterer for, at menneskers nærområde er afgrænset ved en gåafstand på omkring 500 meter (Gehl, 2010: 131). Projektet undersøger blandt andet beboernes nærområde, hvorfor en sådan afgrænsning er naturlig. Følger man Istedgade fra Gasværksvej til Enghave Plads er der ca. 700 meter. Vi er klar over, at nærområdet på ca. 500 meter er forskelligt fra beboer til beboer i vores område. Men af hensyn til undersøgelsen er vi nødsaget til at lave en afgrænsning, og vi mener at en sådan er relativt naturlig i dette område. En præmis for Gehls arbejde er, at han fokuserer på rummets fysiske udformning i øjenhøjde og ikke menneskene i rummet. Årsagen hertil er, at han anser rummets fysiske udformning, som forudsætning for menneskenes ageren heri. Han taler om, at man ved fysisk planlægning inviterer til bestemte brugsmønstre (Gehl, 2010: 27). I dette projekts byrumsanalyse bygger vi på samme betragtning og analyserer derfor byrummet i et fysisk perspektiv. Den anden overvejelse ved den fysiske afgrænsning er, at vi ikke har et forhåndskendskab til beboerne. Det vil derfor ikke være fyldestgørende at foretage Side 5 af 108

7 kvalitative interviews uden et sådant. Disse overvejelser vil blive uddybet i metodeafsnittet. Side 6 af 108

8 Metode I det følgende afsnit vil vi gennemgå de metodiske overvejelser, vi har haft i dette projekt. Vi har valgt at arbejde med tre forskellige metodiske udgangspunkter: en dataindsamling ved hjælp af Geografisk informationssystem (GIS), et spørgeskema og en byrumsanalyse. Indledningsvist vil vi præsentere de benyttede metoder, og herefter vil vi reflektere over disses styrker og svagheder, eller rettere kvaliteter og mangler. I relation til dette, vil vi derfor argumentere for, hvordan vi mener, de pågældende metoder komplimenterer hinanden, og således giver et bedre udgangspunkt for en kvalificeret indsamling af empiri. Vi er bevidste om, at fuldstændig objektivitet i empiriindsamlingen er praktisk talt umulig. Vores egen forforståelse af genstandsområdet vil influere på vores tilgang til empirien. Derfor har vi forsøgt at imødekomme denne problematik ved at lave en plan for iværksættelse af ovenstående metodikker, således at vores arbejde med undersøgelsen af problemformuleringen tager hensyn til de resultater, som empirien giver os. Derfor vil vi indlede dette afsnit med en uddybning af vores tanker omkring analysestrategien. Analysestrategi Nedenstående metoder bliver iværksat på bestemte tidspunkter i projektarbejdet. Det har vi gjort for at imødekomme eventuelle problematikker, som vores forforståelse af området medfører. Denne vil naturligvis ikke forsvinde, men dens indflydelse kan begrænses. Bourdieu er som forsker meget optaget af samme problematik, hvorfor han oftest kombinerer flere metoder. I dette projekt har vi forsøgt at gøre ham kunsten efter. Empiriindsamlingen indledes med en forretningsoptælling, dernæst følger byrumsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen. Vi har valgt at indlede med en optælling af genstandsfeltets funktioner. Hermed kan vi både tilrettelægge vores videre empiriindsamling, så vores forforståelse imødekommes, og vi kan undersøge, om Jan Gehls teori om nærområdet er optimal for vores genstandsområde. Side 7 af 108

9 Umiddelbart kan der forekomme to scenarier; byrummet kan have en divergerende eller homogen fordeling af forretningstyper i bestemte områder af Istedgade. Ved det første scenarie vil vi opdele genstandsområdet i mindre dele. Dermed kan vi undersøge, hvor der er forskelligheder og dermed tilpasse Jan Gehls teori til vores genstandsområde. Ydermere giver det os mulighed for at lave en komparativ analyse af, om der er sammenhæng mellem de steder, hvor Istedgade har overrepræsentation ift. resten af Danmark og byrummets funktion. Desuden vil vi være i stand til at tilrettelægge spørgeskemaet, så det kan videreføre undersøgelsen af forskellighederne. Ved det andet scenario bekræftes Jan Gehl, og vi kan derfor foretage en samlet analyse af Istedgade. Ligeledes kan vi uddele et samlet spørgeskema. I dette scenario vil GIS funktion være at vise Istedgades overrepræsentation i forhold til resten af Danmark. Byrumsanalysen og spørgeskemaundersøgelsen er iværksat samtidig. Herved undgår vi en situation, hvor besvarelser fra spørgeskemaet viser klare tendenser hos beboerne, og derved påvirker måden, vi foretager byrumsanalysen. Ligeledes undgår vi den modsatte situation, hvor byrumsanalysen påvirker spørgeskemaundersøgelsen. Vi vil hermed forsøge at iværksætte en form for metodetriangulering. Dette skyldes, at vi belyser genstandsfeltet ud fra tre forskellige metoder; en kvalitativ byrumsanalyse, en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt brug af GIS. Funktionsoptælling For at afklare ovennævnte to scenarier, vil vi gå struktureret til værks med en optælling og inddeling af rummets funktioner som det første. Til dette vil vi bruge et kort over Istedgade og de tilstødende sidegader til at placere byrummets funktioner. Herved bliver vi i stand til at undersøge eventuelle koncentrationer af funktioner i byrummet. Hvis vi kan konstatere, at dette er tilfældet, vil vores videre analyse af byrummet, foretages jf. overvejelserne om første scenario. Finder vi derimod, at funktionerne er som i andet scenario, og er jævnt fordelt, vil vi argumentere for at en samlet analyse af byrummet, vil give et bedre indblik i byrummets kvalitet. Side 8 af 108

10 Funktionerne på Istedgade har vi valgt at inddele i seks kategorier: dyr beværtning (caféer, restauranter, vinbarer og kaffebarer), billig beværtning (fastfood, barer og værtshuse), specialbutikker (tøj, sko, vinhandlere mv.), dagligvarebutikker (grønthandlere, kiosker, supermarkeder mv.), service (banker, frisører, massører, tatovører mv.), samt en kategori for kæde/andet (butikskæder, genbrugsbutikker mv.). Dyr og billig beværtning er kategoriseret efter, hvorvidt beværtningens borde serviceres af tjenere. Hvis dette er tilfældet, har vi kategoriseret beværtningen som dyr. Hvis det modsatte gør sig gældende, vil det blive kategoriseret som billig beværtning. Endvidere har vi tilføjet kaffebarer til dyr beværtning, da det er almindelig kendt, at en kop kaffe i København er dyrere end i andre lande (Link: Politiken 1) Selve inddelingen af funktioner er foretaget af pragmatiske årsager. Vi mener, at vores seks kategorier er dækkende for Istedgades funktioner, uden at inddelingen bliver for omfattende. Man kunne have valgt mange andre måder at kategorisere funktionerne på, men vi har valgt at gøre det på et makroniveau, da vi finder dette dækkende for vores brug af kategoriseringen. På kortet over Istedgades funktioner har vi inddelt de forskellige kategorier med farvekoder for at skabe et bedre overblik: Specialbutikker er røde, dagligvarer er gule, service er grøn, beværtning billig er lilla, beværtning dyr er turkis og kæder/andet er pink. Geografisk dataindsamling GIS står for Geografisk Informationssystem. GIS er et system, hvor man har ordnet en mængde data fra flere offentlige og private registre, så dataene bliver analyserbare. Dataene præsenteres i GIS på et kort, så sammenhænge og variationer let kan overskues. Rent visuelt er dette en fordel, da man kan se kompliceret data. Når man arbejder med GIS, får man mulighed for at hente forskellige temaer, dvs. forskellige uafhængige informationer, ind i samme kort. Herefter kombineres ny data, og nye muligheder og løsninger på spørgsmål kan hermed besvares. Geomatic er et udviklings- og videnscenter med speciale i geoinformatik, og har udviklet Conzoom, som er det GIS, vi benytter os af (Link: Geomatic). De har udviklet et kort over Danmark, som er inddelt i celler på 100x100 meter med Side 9 af 108

11 forskellige oplysninger om borgerne inddelt i hver enkelt celle. Hvert kort er delt op i farveskalaer, som er delt op i decentiler. Disse tal bruges til at opdele befolkningen i grupper. Hvis det eksempelvis drejer sig om at belyse aldersvariationen i et givent geografisk område, udgør første decentil den yngste tiendedel af den voksne befolkning og gruppe 10 den ældste tiendedel. Tallene føres derefter over på de faktorer, som Geomatic har opstillet i deres brugsvejledning (se bilag 1, figur 1). At arbejde med data ud fra GIS er ikke præcist, som variable fra Danmarks statistik eksempelvis er det. Dog er disse ofte brugbare i forbindelse med markedsanalyser, hvor det er hensigtsmæssigt med segmentering. De geodemografiske faktorer er ikke omhandlende gennemsnitsberegning i den pågældende celle, men er udregnet på baggrund af over og underrepræsentation i forhold til Danmarks befolkning. Således er det ikke rene statistiske tal, der udledes ved brugen af GIS, men det er et sammenligningsgrundlag mellem de udvalgte celler og resten af Danmarks befolkning (Se bilag 2). I denne opgave vil GIS derfor blive brugt til en beskrivelse af Istedgades beboeres mest dominerende overrepræsentation i forhold til resten af Danmark. Dermed bliver vi i stand til at føje endnu et niveau til beskrivelsen af Istedgades beboere. Spørgeskema I dette projekt har vi valgt, at en stor del af vores empiri skal indsamles ved hjælp af den kvantitative metode, spørgeskema. Vi mener, at den kvantitative fremgangsmåde er mest hensigtsmæssig i undersøgelsen af dette projekts problemformulering. Den grundlæggende årsag hertil er, at vi som udgangspunkt ikke har et dybdegående forhåndskendskab til den population, som vi her har valgt at beskæftige os med. Den kvantitative metode sætter os i stand til at skabe viden samt overblik over et stort område, og herved skabe et kendskab til genstandsfeltet. Vi har valgt ikke at bruge en kvalitativ metode, da dette netop kræver et forhåndskendskab til genstandsfeltet. Derfor er vi af pragmatiske årsager ikke i stand til at interviewe samtlige beboere på Istedgade, da vi ville være nødsaget til at foretage en Side 10 af 108

12 udvælgelse, som efter al sandsynlighed ikke vil blive repræsentativ for Istedgades beboere. Størstedelen af de eksisterende udvælgelsesmetoder ved kvantitative undersøgelser kræver ligeledes et forhåndskendskab. Da vi vælger at undersøge hele populationen, undgår vi dermed de usikkerhedsmomenter, som er forbundet ved blandt andet klyngeudvælgelse, stratificeret udvælgelse, kvotaudvalg mfl. En mere teknisk fordel ved en kvantitativ undersøgelse frem for en kvalitativ er, at vi reducerer muligheden for at påvirke respondenterne både direkte og indirekte. Indirekte fordi de adspurgte ikke påvirkes af interviewerens tilstedeværelse, udseende ol. Direkte ved at respondenten ikke får mulighed for at drøfte svarene med intervieweren. Ved en uddybning af spørgsmålet kan respondenterne opfatte uddybningen forskelligt. Eller vi kan som undersøgere give divergerende forklaringer på spørgerens undren. Der er således fare for, at spørgsmålet bliver tendentiøst eller ikke er udtryk for respondentens faktiske holdning (Fisker et al, 1977:38). Ved brug af den kvantitative metode er der ligeledes udfordringer. Spørgsmålenes opbygning og ordlyd kan dels virke tendentiøse, og dels ekskludere respondenter med afvigende holdninger (Fisker et al, 1977:35 ff.). Det er derfor centralt for spørgeskemaets kvalitet, at spørgsmålene overvejes grundigt og ikke indeholder vendinger som på trods af, selvom etc. Spørgeskemaets opbygning Spørgeskemaet består af 23 spørgsmål, og har en besvarelsestid på ca. 5 minutter. Det er bygget op omkring identifikationsspørgsmål 1, baggrundsspørgsmål 2 og undersøgelsesspørgsmål 3 (Fisker et al, 1977:32 ff.)(se bilag 3). Identifikationsspørgsmålene skal hjælpe os med at kunne skelne de forskellige besvarelser fra hinanden samt sikre, at de adspurgte er en del af vores genstandsfelt. Baggrundsspørgsmålene skal dels give os et overblik over respondentens baggrund; altså en basisviden om respondenterne, men også levere viden om deres levemåde, uddannelse og lignende til brug i analysen. 1 Spørgsmål 1 er et identifikationsspørgsmål. 2 Spørgsmålene 2,3,4, 6, 7,8,9,10, 11, 12 og 13 er baggrundsspørgsmål. 3 Spørgsmålene 5, 6,7,8,9,12,13,14, 15, 16, 17, 18, 19, 20,21, 22, og 23 er undersøgelsesspørgsmål. Side 11 af 108

13 For at opfange inkonsistens i respondenternes besvarelser, har visse af undersøgelsesspørgsmålene til formål, at vise respondenternes intentioner i forhold til hvad de rent faktisk gør. For at imødekomme eventuelle validitetsproblemer har vi i de undersøgelsesspørgsmål, hvor respondenten skal nævne et antal af handlinger, angivet en kortere tidsramme således, at besvarelsen bliver så valid som mulig (Fisker et al, 1977: 27). Dermed er det nemmere at forhindre, at respondenterne husker forkert eller lignende. Yderligere har vi flere spørgsmål til at undersøge de enkelte kapitaler, for at have bedre belæg for at kunne konkludere hvilken kapital, der er fremherskende. Endelig er undersøgelsesspørgsmålenes funktion at kortlægge respondenternes værdier og holdninger, og således danne yderligere grundlag for at operationalisere det teoretiske begrebsapparat. Hvert af disse spørgsmålstyper har forskellige formål, men er ikke altid defineret så klart, at der kan skelnes groft imellem dem. I forhold til at analysere respondenternes svar og operationalisere Bourdieus kapitalapparat vægtes de. Vi har valgt, at der skal være 2/3 overvægt i respondenternes besvarelser for at konkludere, om dette også er overvejende sandsynligt for hele feltet. Ved en overvægt på 2/3 er vi sikret, at den næststørste gruppe maksimalt er halvt så stor som den største. For at kunne konkludere om de enkelte parametre er udtryk for lav, nogen, eller meget kapital i feltet, skal der således være en overvægt på 2/3. Dette både ift. interval og respondenternes mængdeangivelser. Det er dog med enkelte undtagelser i spørgsmål 15 og 16, hvor det er en gennemsnitsberegning der er interessant. I spørgsmål 1 spørges til respondents postnummer. Dette er for at sikre, at den adspurgte har bopæl inden for vores valgte afgrænsning med postnumrene; 1650, 1657, 1658, 1660, 1662, 1663, 1665,1668 og Spørgsmål to har til formål at afdække vores respondenters aldersgruppe, således at resultatet kan sammenholdes med det Geografiske Informationssystem, Conzoom aldersfaktor. Vi har valgt at inddele i tre grupper efter Coonzoom aldersfkator. Den første gruppe består af et, to og tre. Den næste gruppe består af fire, fem og seks. Den sidste gruppe består af syv, otte, ni og ti (se bilag 1 figur 1). Vi vil kunne bruge den dominerende aldersgruppe i analysen, om hvorvidt byrummets udtryk stemmer overens med den konkrete beboersammensætning. Eksempelvis vil en dominerende alder på 65 år Side 12 af 108

14 give sig til udtryk i et byrum primært for de ældre. Flere bænke, færre og lavere kantstene m. m der vil gøre det mere attraktivt og nemmere for ældre med eventuel gangbesvær. Spørgsmål tre; civilstatus, er for at undersøge om der i de lejligheder, hvor der bor flere end én person er tale om gifte par, samlevende eller flere enlige, der bor sammen og dermed lejer/udlejer forhold. Videre vil vi sammenholde det med boligtype samt beskæftigelse for at se, om det eksempelvis er studerende, der bor i lejebolig. Det næste spørgsmål, spørgsmål fire, omhandler respondenternes primære beskæftigelse, og er det første spørgsmål i rækken, der skal afdække beboernes fremherskende kapital. Her bruger vi Bourdieus begrebsapparat til at kunne sige noget om sammenhængen mellem beskæftigelse og økonomisk kapital. Vi har derfor parametriseret beskæftigelsen som følgende: selvstændige og privatansatte lønmodtagere besidder høj økonomisk kapital. Offentligt ansatte besidder nogen økonomisk kapital, mens studerende, elev/lærlinge samt arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomst hører til gruppen med lav økonomisk kapital (Bourdieu, 1997: 22). Igen vil en overvægt på 2/3 være et parameter for økonomisk kapital i hele feltet. For at kunne underbygge pålideligheden af disse parametre, vil vi sammenholde respondenternes beskæftigelse med deres årsindkomst. Vi har altså stillet flere spørgsmål, der kan fortælle os om økonomisk kapital. Dette har vi gjort, for at have bedre belæg for at afdække niveauet af den adspurgte kapital hos respondenten. Spørgsmål fem har til formål at få klarlagt den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge for hver enkelt respondent. Vi vil, ved hjælp af Danmarks Statistik, sammenholde det gennemsnitlige antal arbejdstimer i København med det gennemsnitlige antal arbejdstimer i vores genstandsfelt. Et højere gennemsnit vil betyde meget økonomisk kapital. Dette, mener vi, hænger sammen med, hvorledes man vægter sit arbejde ud fra, hvor mange timer der ligges heri. Parametrene for økonomisk kapital er her inddelt på følgende måde; 0-35 timer er indikator for lav økonomisk kapital timer i gennemsnit pr. uge indikerer nogen økonomisk kapital, mens indikatoren for meget økonomisk kapital udgøres af gruppen, der i gennemsnit arbejder 40 timer eller mere. I spørgsmål seks ønsker vi at vide hvor respondenternes arbejdsplads eller studie er placeret. Det vil vi bruge i vores byrumsanalyse, hvor vi vil sammenholde det med spørgsmål 18, der omhandler hvorvidt byrummets muligheder og faciliteter som butikker Side 13 af 108

15 mm. benyttes. Dermed kan vi kortlægge, i hvor høj grad byrummet benyttes af dets beboere, samt undersøge om der er eventuel sammenhæng mellem om arbejdspladsens beliggenhed, er på Vesterbro, i en af Københavns andre bydele eller om det er placeret helt uden for kommunen, og hvorvidt byrummet benyttes. Spørgsmål syv, omhandlende senest afsluttede, eller igangværende uddannelse, har til hensigt at kortlægge den kulturelle kapital blandt beboerne i vores felt. Ud fra Bourdieus model Rummet af sociale positioner ses det, at individer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse klassificeres som havende meget kulturel kapital, mens individer med et lavere uddannelsesniveau besidder mindre eller ingen kulturel kapital (Bourdieu, 1997: 22). Vi vil parametrisere de senest afsluttede uddannelser efter Bourdieus model som følgende: grundskole og erhvervsuddannede besidder lav kulturel kapital. Kort videregående uddannelse (1-2 år) samt ungdomsuddannelse er parametriseret som nogen kulturel kapital. Som nævnt vil en mellemlang samt lang videregående uddannelse være udtryk for meget kulturel kapital. En overvægt på 2/3 af en af de pågældende grupper vil derfor være en indikator for lav, nogen eller meget kulturel kapital i feltet. Til at undersøge den økonomiske kapital spørger vi direkte til respondenternes årsindkomst i spørgsmål otte. Bourdieu opstiller en høj indkomst, som en vigtig faktor for at besidde meget økonomisk kapital (Wilken, 2006: 46). Svarmulighederne er delt op i 5 intervaller. Beboere med meget økonomisk kapital vil befinde sig i de sidste 2 intervaller ( kr. eller derover), nogen økonomisk kapital i interval 3 ( kr.), mens gruppen med lav økonomisk kapital hører til i de første 2 intervaller ( kr.). En overvægt af en af de pågældende grupper vil være en indikator for, om feltet besidder lav, nogen eller meget økonomisk kapital. Ydermere sammenligner vi resultaterne med tal fra Københavns Kommunes Statistikbank og Danmarks Statistik. Her ser vi på, hvad den gennemsnitlige årsindkomst før skat er i hele landet samt på Vesterbro som helhed, og sammenligner det med årsindkomsten i vores afgrænsende område. Spørgsmål ni lyder; hvilken boligtype bor du i? Vi vil med dette spørgsmål undersøge, om der er sammenhæng mellem beskæftigelse og type bolig. Derfor skal spørgsmålet sammenholdes med spørgsmål otte. Især har det vores interesse at undersøge, hvor stor en del af studerende, der bor i lejebolig, samt om der er en sammenhæng mellem meget økonomisk kapital og det at eje en bolig. Ydermere vil vi som nævnt sammenholde Side 14 af 108

16 resultatet med civilstatus, spørgsmål tre, for at undersøge, hvorvidt flere enlige bor sammen. Hensigten med spørgsmål ti er at afdække antallet af personer i husstanden. Her kan vi, som tidligere beskrevet, sammenholde resultatet med civilstatus, beskæftigelse samt antallet af hjemmeboende børn i husstanden (spørgsmål 11). Endvidere kan vi undersøge, om der er en overvægt af f.eks. store børnefamilier, husstande med flere studerende, der bor sammen eller par uden børn. Spørgsmål 12 har til formål at undersøge både den kulturelle og den økonomiske kapital hos beboerne. Vi har valgt at inddele svarmulighederne således, at bil, båd, sommerhus samt kolonihave/fritidshus er indikatorer for meget økonomisk kapital. Vi antager således, at man skal være i besiddelse af en sådan for at eje noget af ovenstående. Endvidere antager vi i henhold til Bourdieus egen model, at hvis man ejer enten kunstartikler og/eller designermøbler, er dette en indikator for meget kulturel kapital. Yderligere sammenhæng vil kunne afdækkes, når vi sammenholder vores resultater fra dette spørgsmål med beskæftigelse og indkomst som en yderligere økonomisk faktor, samt vores resultater for uddannelse som den kulturelle faktor. I spørgsmål 13 undersøges det, hvornår beboerne første gang flyttede til vores genstandsområde. Herved bliver vi i stand til at undersøge om der er en sammenhæng mellem hvornår respondenterne flyttede til Istedgade, og graden af deres økonomiske kapital, når vi sammenholder besvarelserne til dette spørgsmål med respondenternes angivne årsindkomst. Herudover vil vi sammenholde tilflytningsåret med uddannelsesniveauet. Dermed kan vi undersøge, om det udelukkende er økonomisk kapital eller kulturel kapital. Mulighederne for besvarelser er inddelt på følgende måde; Før 1995, mellem 1995 og 2001, 2001 til 2005 og til sidst fra 2005 eller efter. Disse inddelinger er lavet på baggrund af, hvornår byfornyelsen blev hhv. indledt, var undervejs og færdiggjort. Herudover har vi en inddeling, som indfanger de nyligst tilkommende beboere, der er kommet til efter følgevirkningerne er trådt i kraft. Hensigten med spørgsmålene 14 og 15 er at undersøge om beboerne besidder hhv. meget eller lav social kapital. Med spørgsmål 14 har vi valgt at parametrisere beboernes Side 15 af 108

17 besvarelser fra lav til meget social kapital, ud fra vores egen overbevisning om, hvad en stor omgangs kreds er. Vi har valgt at inddele intervallerne således: 0-10 karakteriseres som lav social kapital, som nogen, samt 31 og derover som meget. I spørgsmål 15 omhandler respondentens svar antallet af nære venner. Her skal de selv angive et tal for, hvor mange nære venner de har. Denne mulighed for selv at angive et antal gør, at vi ikke er stand til at inddele deres svar på forhånd. I stedet vil vi bruge gennemsnittet af antal nære venner til at sammenholde, både med spørgsmål 14, men også med spørgsmål 16, der har til formål at fortælle os om vores respondenters antal af nære venner på Vesterbro. Altså den gruppe af deres nære venner, som de har bosiddende tæt på sig, for at se, om der er en overensstemmelse mellem disse og antallet af nære venner generelt. Vi har en overbevisning om, at jo flere nære venner man har i sit nærmiljø, desto større er ens muligheder for at mødes med dem på daglig basis, og derigennem kunne styrke sit sociale netværk. Vi vil sætte lighedstegn mellem større socialt netværk og mere social kapital Formålet med besvarelserne fra spørgsmål 17 er at benytte dem i byrumsanalysen. Et af Gehls 12 kvalitetskriterier er tryghed, og beboernes fornemmelse af dette som en vigtig faktor for et attraktivt byrum (Gehl, 2010: 249). Vi har derfor spurgt til, hvorvidt beboeren føler sig trygge i hhv. dag- og nattetimerne. Til dette kan de svare ja eller nej. I Spørgsmål 18 opridses en række aktivitetsmuligheder på Indre Vesterbro og Istedgade. Vi har valgt at kategorisere hyppig brug af cafeer/restauranter/kaffebarer som værende et parameter for både social, kulturel og økonomisk kapital. Social fordi det ofte er på disse steder, man mødes og socialiserer med sit netværk, kulturel fordi kaffebarer mm. på Vesterbro er kendt for at være specielle. Der er således en kaffebar der foruden kaffe forhandler specielle vinylplader samt en der er bygget op omkring et kunstnerkollektivs produktion. Til den kulturelle kapital har vi også spurgt ind til brug af bibliotek, samt udstillings- og koncertbesøg. Den økonomiske kapital gør sig gældende i forhold til besøg i flere af butikkerne og restaurationerne i vores genstandsfelt. Vi postulerer, at cafeer, restauranter og specialbutikker generelt ikke er billige. Derfor anser vi hyppige besøg på disse som et udtryk for økonomisk Side 16 af 108

18 kapital. Vi har vurderet, at gæster respondenterne noget af førnævnte indenfor den sidste uge, betragter vi det som repræsentativt for deres almindelige adfærd. Af samme årsag vurderer vi det som et parameter for værende i besiddelse af meget kulturel kapital at besøge disse steder. Til de resterende muligheder i spørgsmål 18 er vi interesserede i at høre, om benyttelsen af byrummet og vil derfor vide, i hvor høj grad beboerne benytter sig af dagligvarebutikker samt legepladser o.a. i forhold til placeringen af deres arbejde/studie. Derfor sammenholdes spørgsmål 18 med spørgsmål 4. For at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem antal af og besøg i specialbutikker og beboere med meget økonomisk kapital, vil vi sammenholde dette spørgsmål med spørgsmål 8 om årsindkomst for at se hvilke respondenter, der rent faktisk benytter disse butikker. Spørgsmålene 19 og 20 omhandler kulturel kapital. I spørgsmål 19 undersøger vi respondentens interesser for politik og samfundsdebat (Järvinen, 2007: 352). Her er svarmulighederne delt op efter høj, nogenlunde, ringe eller slet ingen interesse. Hvorvidt de, ud fra dette parameter, besidder kulturel kapital afgøres af hvor de vælger at rangere deres interesse. Slet ingen interesse samt ringe er indikator for lav kulturel kapital. I nogen grad indikerer nogen kulturel kapital, og i høj grad vidner om meget kulturel kapital. For at undersøge om respondenterne rent faktisk gør som de har til hensigt, beder vi dem i spørgsmål 20 om at angive, hvor ofte de hører, ser eller lytter til nyheder. Hvis respondenterne ser nyheder mindst en gang dagligt, mener vi, at deres interesse for politik og samfundsdebat kan kategoriseres som et udtryk for meget kulturel kapital. Hvis det i stedet er 2-5 gange om ugen, er det et udtryk for nogen kulturel kapital. Hvis respondenten svarer næsten aldrig i spørgsmål 20 er det udtryk for ringe grad af interesse for politik og samfundsdebat og dermed en indikator for lav kulturel kapital. Det vil altså her være muligt at opfange inkonsistens i svarene. Spørgsmål 21 viser i første omgang, hvor stor en del af respondenterne, der har deltaget i kulturelle arrangementer som koncerter, biografbesøg, museum eller lignende. Deltagelse nogle af disse vil være et parameter for nogen kulturel kapital. Herudover vil besvarelserne vise volumen af eksempelvis koncertbesøg. Vi vurderer at mere end et besøg på nogle af disse indenfor 30 dage, vil være en indikator for meget kulturel kapital. Hvis respondenterne som overvægt har svaret, at de har gjort en eller flere af disse kulturelle ting en gang, er det et parameter for nogen kulturel kapital. Det primære Side 17 af 108

19 formål er dog at kortlægge, om vi har at gøre med en gruppe af beboere, der besidder kulturel kapital. Ved ingen besøg kategoriseres det som lav kulturel kapital. I spørgsmål 22 tvinges respondenterne til at prioritere, om en biograftur, koncertoplevelse eller lignende er en kulturel eller social oplevelse for dem. Besvarelserne vil således vise, om der er en overvægt af henholdsvis kulturel eller social kapital. For at opstille et bredere prioriteringsspørgsmål har vi, i spørgsmål 23, opstillet fire udsagn omhandlende respondenternes arbejdsplads baseret på Bourdieus kapitaler. Her skal respondenten prioritere udsagnene på en skala fra ikke vigtig til meget vigtig. Hvis udsagnet at tjene mange penge prioriteres som meget vigtigt er det et udtryk for meget økonomisk kapital. Endvidere vil udsagnet at have gode kollegaer og at det gavner andre være udtryk for enten høj eller lav grad af social kapital alt efter i hvor høj grad respondenten rangere udtrykkene i forhold til de andre. Det sidste udsagn at opnå ny viden, omhandler den kulturelle kapital, hvor respondenten igen rangerer hvor vigtigt dette er for vedkommende. Uddeling af spørgeskemaet Spørgeskemaet er lavet i undersøgelsesprogrammet SurveyXact, som er en onlinetjeneste. Denne tjeneste leverer en simpel opbygning, hvor selv respondenter med begrænsede ITfærdigheder har mulighed for at forstå navigationen i spørgeskemaet. Et problem ved SurveyXact er, at adressen til hjemmesiden med spørgeskemaet er relativt langt. For at imødekomme for mange frafald på denne baggrund, valgte vi at oprette en hjemmeside med en mere simpelt adresse 4, der linkede videre til SurveyXact. Vi valgte at distribuere spørgeskemaet ved en husstandsomdeling over to gange med fem dages mellemrum. I anden omdeling opfordrede vi personer, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet, til at deltage (se bilag 4). I hver postkasse lagde vi et brev med en kort beskrivelse af undersøgelsen og adressen til den oprettede hjemmeside. Hver beboer i undersøgelsesområdet er således to gange blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen. For at få et overblik over antallet af enheder i populationen, registrerede vi ved hver af husstandsomdelingerne opgangens adresse samt antallet af postkasser. På den baggrund 4 Side 18 af 108

20 er vi i stand til at lave et estimat over, hvor mange enheder vores genstandsfelt indeholder (se bilag 5). Vi har i alt uddelt flyers til 737 postkasser. Ved hjælp af tal fra København Kommunes statistik, kan vi udregne det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand. I alt var der i beboere på Vesterbro fordelt i lejligheder (Link: Københavns Kommune). Dette giver et gennemsnit på 1,87 beboere pr. husstand. Et overslag på enheder i populationen er dermed 1375 personer. Ved denne elektroniske distributionsform er vi bevidste om, at der kan være et frafald af besvarelser fordi respondenterne ikke har adgang til internettet. Vi vurderer dog, at antallet af boliger uden internetopkobling er relativt begrænset. Valg af teori I det følgende vil vi argumentere for, hvorfor vi har valgt at bruge den franske teoretiker Pierre Bourdieu og den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl. Pierre Bourdieu er en teoretiker, der blander metoder fra flere af de samfundsvidenskabelige fokusområder. Med sit arbejde forsøger han at skabe et begrebsapparat, der kan benyttes til at undersøge hvilke dominansforhold, der er til stede mellem mennesker (Järvinen, 2007: 346). Dermed er han relevant at inddrage i undersøgelsen af dette projekts problemformulering. Til at undersøge sådanne dominansforhold benytter han begreberne socialt rum, felt, praktisk sans, doxa, habitus og kapitaler, som alle er en del af Bourdieus praksisteori. Bourdieu er af den overbevisning, at man ikke kan undersøge det sociale aspekt mellem mennesker til bunds, hvis man ikke går i dybden med den empiriske realitet (Bourdieu, 1997: 16). Derfor befinder hans begreber sig dels på et teoretisk abstrakt niveau, og dels et konkret empirisk niveau. Som nævnt tidligere ønsker vi at undersøge, om der eksisterer et misforhold mellem Istedgades beboere og byrummets udtryk i form af dets funktioner. Danskeren Jan Gehls arbejde er koncentreret om, hvordan man skaber det han kalder byer for mennesker. Han anlægger et perspektiv, hvor han fokuserer på rummets funktioner som forudsætning for, at mennesker kan leve et godt liv. Hans udgangspunkt er, at byer skal vurderes og skabes i øjenhøjde, da det er herfra, at mennesker oplever dem. Han opstiller selv tolv kriterier for, hvilke funktioner den gode by skal have. Disse kriterier Side 19 af 108

21 omhandler så forskellige forhold som beskyttelse, komfort og herlighedsværdier (Gehl 2010: 249). Med Jan Gehls teori bliver vi i stand til at vurdere genstandsfeltets fysiske mangler og kvaliteter i et menneskeligt perspektiv. På baggrund af ovenstående gennemgang mener vi, at Pierre Bourdieus avancerede teoretisk-empiriske apparat og Jan Gehls model for en konkret byrumsanalyse komplimenterer hinanden. Både i forhold til analyseniveau og fokusområde. Hvor Bourdieu fokuserer på det menneskelige aspekt, fokuserer Jan Gehl på det fysiske. Begge teoretikeres arbejde vil blive yderligere uddybet i teoriafsnittet. Forholdet mellem empiri og teori De to teoretikere vi har valgt at inddrage i projektet, er, som nævnt i ovenstående, meget forskellige. Bourdieus praksisteori er, som tidligere omtalt, meget omfattende og teoretisk tung. Især hvis man vælger at inddrage hele hans begrebsapparat og ikke afgrænse sig til at have kapitalformerne i fokus. Dette har vi dog valgt i vores projekt. Jan Gehls teori er ikke så omfattende som Bourdieus. Her er Gehl lettere tilgængelig med hans 12 kvalitetskriterier samt femtrinsskalaen som de væsentligste i hans teorisæt, der er forholdsvis nemme at forstå og anvende. Vi har i dette projekt valgt at indsamle store mængder empirisk data. Først og fremmest fra vores spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ved den kvantitative metode selv har tilvejebragt det empiri, vi skal bruge for at afdække beboernes fremherskende kapitalformer. I byrumsanalysen indhenter vi også selv det empiriske data, der skal bruges for at lave en analyse af byrummet. Sidst, men ikke mindst, benytter vi os af Conzooms geografiske informationssystem, hvor vi analyserer de informationer vi kan aflæse ud fra de forskellige kort. Vi har altså en stor overvægt at empirisk materiale i vores projekt, som vi vil behandle og sammenholde med vores to teoretikere. Side 20 af 108

22 Teori I det følgende afsnit vil vi gennemgå projekets teori. Vi indleder med Pierre Bourdieus praksisteori og begrebsapparat. Dernæst gennemgår vi Jan Gehl og hans kriterier for det gode byrum. Pierre Bourdieu I dette projekt beror store dele af det teoretiske arbejde på franskmanden, Pierre Bourdieus ( ) imponerende mængder af udgivelser. Store dele af disse udgivelser, bærer præg af at Bourdieu, i sin forskning blander metoder og traditioner fra filosofi, antropologi og sociologi. Resultatet bliver, at han bl.a. kombinerer kvalitative interviews med statistik og survey-undersøgelser. Bourdieu var gennem hele sin karriere optaget af arbejdet i felten og tilbragte lange perioder i enten kontakt. eller umiddelbar nærhed med det han undersøgte (Järvinen, 2007: 346). I sin forskning forsøger Bourdieu både at videreudvikle og nytænke, klassikere som Karl Marx og Emile Durkheims, teoretiske arbejde. Herigennem søger han at skabe en analysemodel, der kan forstå distinktion og konflikt i avancerede samfund (Wilken, 2006:62). På trods af sin død lige efter årtusindeskiftet, spiller Bourdieus praksisteori og begrebsapparat, stadig en vigtig rolle i samfundsvidenskaben. Da det ikke er alle Bourdieus begreber, der er relevante for arbejdet med dette projekts problemstilling, vil vi i det følgende gennemgå udvalgte begreber. Den røde tråd i Bourdieus arbejde er, at han forsøger at belyse, hvem der besidder magten i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer. At det foregår på forskellige niveauer betyder ikke, at han anskuer det i et politologisk perspektiv med fokus på den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Derimod er hans fokus rettet mod de mange forskellige sociale sammenhænge, som individer hos Bourdieu kaldet agenter indgår i. I disse sammenhænge mener han, at der er tale om, at nogle agenter udøver magt over andre agenter. Bourdieu beskriver det som, at nogle agenter dominerer, mens andre bliver domineret (Bourdieu og Wacquant, 1996:103). Denne hierarkiske samfundsopbygning skabes både som social konstruktion, og som konsekvens af objektive strukturer. Denne måde at anskue den samfundsmæssige totalitet på, er en nytænkning, der bygger bro mellem subjektivismen og objektivismen. Side 21 af 108

23 Bourdieu har dog en overvægt af objektivisme i sine teorier (Wilken, 2006: 40). Selv beskriver han sig som konstruktivistisk strukturalist (Järvinen, 2007: 363). Consequently, one could say that there are two orders of objectivity: the objective classes that I can construct on the basis of income, qualificaitons, number of children and so on; and the objective classes as they exist in the minds of all agents who are subject to the scientific classification. These classifications are something the agents fight over. (Bourdieu, 1995: 58) Kombinationen sker, når agenten inkorporerer de objektive sociale strukturer i deres habitus. I og med, at agenter indgår i sociale sammenhænge, reproducerer de det sociale rum. Dette skal ikke forstås, som en deterministisk klasse opdeling i eksempelvis marxistisk forstand, men skal snarer forstås som dynamisk, i den forstand, at agenter indgår i forskellige sammenhænge eller felter, som ikke kommer i konflikt med agentens habitus. Inden for det sociale rum, indgår agenterne på kryds og tværs, i mange større eller mindre felter. Her indtager agenterne forskellige sociale positioner i relation til hinanden. Disse positioneringer afstedkommer af de to differentieringsprincipper, økonomisk og kulturel kapital (Bourdieu, 1997: 21). Bourdieus begreb, felt, er et udtryk for en social arena, hvor agenterne interagerer og magtkampene udspilles. In everyday practice, the struggle between objectivism and subjectivism is a permanent one. Everyone seeks to impose his subjective representation of himself as an objective representation. (Bourdieu, 1995: 58) I ovenstående citat, beskriver Bourdieu, hvordan agenternes kamp handler om positioneringen i feltet. Det er til enhver tid i agentens interesse at dominere feltet, så agenten får maksimalt udbytte af sine ressourcer, i form af kapitaler. Et lidt forenklet eksempel på denne komplekse situation, kan være i det musikalske felt. Her kan nogle agenter ønske at bidrage til at bevare eller forandre feltets struktur, til eksempelvis at handle om jazzviden. Dette gøres for at udnytte agentens jazz kapital og Side 22 af 108

24 dermed dominere feltet. Kampen om at dominere medfører at felterne bliver dynamiske, da de ikke fastholdes i en struktureret afgrænsning (Bourdieu, 1997: 54). På trods af, at agenterne forsøger at forandre felterne, accepterer de ved deres deltagelse, nogle præmisser og regelmæssigheder i feltet. Dette skal ikke forstås som skrevne paragraffer eller regler, men derimod som ubevidst forståelse og handlinger. Disse præmisser og regelmæssigheder vil variere fra felt til felt. Felterne positionerer sig altså i relation til hinanden. Det som er i orden i et felt eksisterer kun i modsætning til, hvad der ikke er i orden i et andet felt. Bourdieu sammenfatter disse forestillinger om normalt og unormalt, kvalificering og diskvalificering under begrebet doxa (Bourdieu, 1997: 137). Som tidligere nævnt, er begrebet habitus helt grundlæggende for forståelsen af Bourdieus tænkning. Det er de enkelte agenters habitus, som er afgørende for deres ageren og deres forståelse af situationer i forskellige felter. Dette kan sammenfattes som agentens praktiske sans (Bourdieu, 1997: 44). Agenternes barndom spiller en grundlæggende rolle i dannelsen af habitus. Når børn opdrages af deres forældre til at agere på bestemte måder i bestemte situationer, påvirkes agentens habitus. Når man i barndommen lærer at begå sig, har det en større påvirkning end de oplevelser agenter får senere i livet. Visse af disse oplevelser bliver endog indlejret i kroppen, og får betydning for erindring og praksis (Wilken, 2006: 44). Dette kommer til udtryk i kropslige handlinger. Et tidligt eksempel herpå, er at nogle brugte bagsiden af håndfladen til at tørre sig om munden, mens andre brugte en serviet. Dette er blot et eksempel på en kropslig handling, der viser forskelligheden i agenternes habitus. Habitus ligger til grund for, hvilke felter og med hvem, agenter vælger at interagere med. Her spiller agentens distinktion ind. Evnen til at vide, hvordan man skal opføre sig, eksisterer kun i kraft af relationen til andre egenskaber (Bourdieu, 1997: 20). Yderligere vælger agenterne felter efter, hvorvidt andre agenter i feltet har værdier og dermed habitus, der minder om agentens eget. Denne selektions mekanisme sikrer et forholdsvist stabilt habitus, hvor agenten bliver bekræftet i deres tidligere positioneringer og fravalg af situationer, der udfordrer agentens habitus (Järvinen, 2007: 353). På den baggrund er agenter tilbøjelige til at diskutere politik med agenter, som har samme opfattelse som agenten selv. En agent vil hellere diskutere politik med en agent, som ligeledes anerkender demokrati, end en agent som går ind for anarki. Side 23 af 108

25 Habitus spiller ligeledes en central rolle i forhold til, hvilke kapitalformer vi tilskriver mest værdi. Helt overordnet arbejder Bourdieu med tre kapitalformer: den økonomiske, den kulturelle og den sociale. Herudover taler han om en fjerde kapitalform, den symbolske kapital. Denne er kendetegnet ved, at det er den kapitalform de andre bliver transformeret til, når man opstiller den samlede mængde af kapital (Bourdieu, 1997: 21 ff.). Bourdieu mener, at den økonomiske og den kulturelle kapitalform, er de mest fremtrædende i højtudviklede samfund som Danmark. Dette skyldes, at det er de mest effektive former for kapital (Bourdieu 1997: 21). Den økonomiske kapitalform er den lettest forstået af de tre kapitalformer. Økonomisk kapital er udtryk for penge og andre materielle ressourcer. Agenter som er selvstændige, ledere, eller har en høj indkomst, vil derfor være i besiddelse af meget økonomisk kapital. Omvendt vil agenter på overførselsindkomst, eller med lav indtægt, besidde en ringe grad af økonomisk kapital (Bourdieu 1997: 21). Den kulturelle kapitalform handler grundlæggende om oplysning og viden, om eksempelvis politik, samfundsdebat, historie, sprog og kunst. Derfor vil agenter med længere varende uddannelse besidde meget kulturel kapital. Herudover vil kunstnere, politikere og meningsdannere ligeledes besidde store mængder af kulturel kapital (Bourdieu 1997: 21). Den kulturelle kapital kaldes også informations kapital. Dette beror på, at agenter udvider sin referenceramme gennem informationer (Bourdieu og Wacquant, 1996:104). For at have kulturel kapital er det en forudsætning, at agenten har adgang til denne i sin objektiverede form. Kulturel kapital optræder i sin objektiverede form som bøger, teorier og teknikker (Järvinen, 2007: 352). Ydermere skal agenten være i stand til at tolke kulturens referencesystem. Det vil sige, at agenten har indsigten til at sætte en kunstners værk i relation til en anden kunstners værk. Altså evnen til at placere Van Goghs malerier under ekspressionismen. Den sidste af Bourdieus kapitalformer er den sociale kapital. Denne kapitalform er kendetegnet ved, at agenterne har et veludviklet netværk. Hvis en agent sidder i en position, hvor han eller hun opbygger, eller har adgang til, et netværk kan agenten bruge dette til at opnå en række fordele (Järvinen, 2007: 352). Side 24 af 108

26 Social kapital er summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller gruppen har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser, hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådant netværk (Bourdieu og Wacquant, 1996: 105) Den sociale kapital kommer altså til udtryk, når en agent benytter sit netværk. Som nævnt tidligere opererer Bourdieu med den overordnede kapital, symbolsk kapital, som er den kapitalform de tre andre transformeres til. Dette sker, når en kapitalform tillægges en symbolsk værdi, inden for et specifikt felt. Et eksempel er, at en person med meget økonomisk kapital betragtes som begavet, og derfor får mulighed for at udtale sig om stort og småt, i alverdens sammenhænge (Rosenmeier, 2007:14). Operationalisering af Bourdieu I vores analyseafsnit vil vi, ud fra Bourdieus praksisteori, undersøge hvilke kapitalformer der er de fremherskende i vores genstandsfelt. Som indledning til dette arbejde, er vi som undersøgere, nødsaget til først at konstruere det sociale rum og derved gøre brug af det Bourdieu kalder det generative princip. I det sociale univers man studerer, er der forskellige former for magt og kapital som gør sig gældende( )Det generative princip er simpelthen disse magt og kapitalformers fordelingsstruktur. (Bourdieu, 1997: 53) I afsnittet om afgrænsning blev det præciseret, at Istedgade er det rum vi arbejder med. Vi vælger derfor at konstruere dette fysiske rum, som det overordnede felt vi arbejder med. Altså en art makrofelt. Inden for dette Istedgadefelt, vil der eksistere en række mindre felter, som det kunstneriske felt, det kulinariske felt etc. Hovedfokus vil dog ligge på makrofeltet, da dettes værdier eller kapitaler, i vores optik er udtryk for den dominerende værdi i feltet Istedgade. Det skyldes, at feltet fungerer som en kampplads, hvor feltets agenter, forsøger at få mest mulig indflydelse, og derigennem udbytte af deres kapital. I byrumsanalysen undersøger vi hvilke funktioner eller forretninger, der er dominerende i bybilledet. Vi mener, at kulturel kapital i sin objektive form, eksisterer som gallerier, kaffebarer etc. Den økonomiske kapital er primært synlig ved dyrere forbrugsvarer. Den Side 25 af 108

27 sociale kapital vil komme til udtryk ved steder, hvor der er plads til socialisering 5. Ved denne fremgangsmåde operationaliserer vi Bourdieus kapitalbegreber. Jan Gehl Jan Gehl (f. 1936) blev uddannet arkitekt i 1960, og udgav i 1971 bogen Livet mellem husene. Denne udgivelse var banebrydende inden for samtidens planlægning. Planlægningen i tiden omkring bogens udgivelse, var således præget af modernismes planlægningsidealer. Denne bestod i, at store enkeltstående huse og brede veje til den øgede privatbilisme, blev væsentlige faktorer, når byer og nye byområder skulle planlægges (Gehl, 2010: 13). Jan Gehl ønsker at få den menneskelige dimension tilbage i planlægningen, og dermed skabe levende, trygge, bæredygtige og sunde byer. Har man en by, der opfylder alle fire målsætninger, har man ifølge Gehl, en god by. Omsorg for bløde trafikanter, og bylivet i almindelighed, spiller en væsentlig rolle i Gehls opfattelse af en god by. Han ligger stor vægt på, at hvis man inviterer mennesker til at gå og cykle, vil det have en selvforstærkende effekt. Årsagen er, at en levende by med mange mennesker i bybilledet, trækker flere mennesker til, og herved øger trygheden. Gehl citerer en islandsk saga: mennesker er menneskers største glæde (Gehl, 2010: 33ff). En anden gevinst, ved at invitere til at gå og cykle, er at disse transportformer er CO 2 -neutrale og vil medvirke til mindre støj og forurening. Samtidig er de mindre pladskrævende end privatbilisme. Gehl mener endvidere, at det offentlige transportsystem styrkes, hvis det er nemt og trygt at komme til og fra busstoppesteder og togstationer (Gehl, 2010: 17). Endnu en sidegevinst ved at invitere til gang og cykling, er at man skaber en by med sunde indbyggere. Herved modvirkes den tendens, der har været til, at flere rammes af livsstilssygdomme forårsaget af stillesiddende arbejde og en inaktiv fritid (Gehl, 2010: 17). Gehl kritiserer by- og trafikplanlægningen, der gennem længere tid har tilgodeset bilismen, og dermed nedprioriteret de bæredygtige transportformer. I stedet for at løse de trafikale problemer ved at bygge flere veje og parkeringspladser, burde man i stedet indsnævre veje og afskaffe parkeringspladser. Gehl skriver: Hver by får præcis så megen trafik, som der er fundet plads til. (Gehl, 2010: 19). 5 For uddybning af forretningsinddelingen se afsnit om funktionsoptælling. Side 26 af 108

28 Jan Gehl konkluderer, at det gode byrum kan aflæses på, i hvor høj grad det inviterer helt fra den store skala, såsom bygninger, vind og vejr, ned til kvaliteten af f.eks. fortovets overflade (Gehl, 2010: 27). I bogen, Det nye byliv fra 2006, præsenterer Gehl første gang de 12 kvalitetskriterier. Disse skal opfyldes for, at et byrum kan være en forudsætning for liv, og derved kategoriseres som vellykket. Modellen er videreudviklet i Gehls seneste bog, Byer for mennesker, fra Grundlæggende mener Gehl, at man ved at invitere til gang og cykling, kan ændre brugsmønstre i hverdagen,. Resultatet skal blive, at man eksempelvis går til sit nærmeste supermarked, frem for at tage bilen (Gehl, 2010: 27). De 12 kriterier er opdelt i tre grupper; beskyttelse (tre kriterier) 6, komfort (seks kriterier) 7 og herlighedsværdier (tre kriterier) 8. Gehl har i Det nye byliv rangeret en række københavnske pladser og gader, og givet karaktererne god, nogenlunde og ringe til hvert af de 12 kriterier. Jo flere kriterier, der får karakteren god, des bedre forudsætter rummet liv (Gehl et al, 2006: 106). Gehls metode til at vurdere et rum, er med de 12 kriterier gjort let tilgængeligt, og vi har derfor overført dem til vores genstandsfelt. Vi har med afsæt i Gehls teorier analyseret byrummet, og givet karaktererne god, nogenlunde og ringe. De 12 kriterier suppleres af en femtrinsskala, der rangerer byen i øjenhøjde alt efter, hvor aktiv eller inaktiv stueetagens udformning er Hvis der er hyppige skift i facadens udtryk, og mange døre, vil dette invitere til liv foran bygningerne. Facaden skal have mange detaljer og må helst ikke indeholde passive enheder. Gehl vurderer, at døre pr. 100 meter, er en aktiv facade, og at antallet af døre pr. 100 meter i øvrigt er en god indikator for, i hvor hør grad facaden indbyder til længerevarende ophold, og derved liv i byrummet (Gehl, 2010: 251). Jan Gehl har altså mennesket som udgangspunkt i sin tilgang til byplanlægningen. Han er optaget af, hvordan mennesker orienterer sig. Han påviser, at mennesker visuelt orienterer sig horisontalt, idet øjet er indrettet til at se fremefter. Samtidig har mennesker lettere ved at se nedad, hvor vi kan se grader under vandret. Opad er 6 Beskyttelse mod trafik og ulykker, beskyttelse mod kriminalitet og vold, beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger (Gehl, 2010: 249). 7 Muligheder for at gå, muligheder for at stå/ophold, muligheder for at sidde, muligheder for at se, muligheder for at tale høre, muligheder for udfoldelse/aktiviteter (Gehl, 2010: 249) 8 Skala, muligheder for at nyde positive aspekter ved klimaet, æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk (Gehl, 2010: 249) Side 27 af 108

29 synsfeltet begrænset til grader over vandret (Gehl, 2010: 49). De øvrige sanseapparater, øre og næse, og menneskets bevægelsesapparat er også rettet fremad, hvilket byplanlægningen ifølge Gehl, bør tage højde for. Mennesket mister forbindelsen til byplanen, hvis det skal forsøge at overskue bygninger, der er højere end fem etager. Et velfungerende byrum har ifølge Gehl svært ved at eksistere i byggeri over denne højde (Gehl, 2010: 51). Operationalisering af Jan Gehl De 12 kvalitetskriterier har, som nævnt i ovenstående, hver specifikke krav til det gode byrums udformning. Kravene spænder fra bredden af fortovene til beskyttelse mod ubehagelige sanseindtryk. Gehl gør disse indtryk målbare, først i Det nye byliv, og senere i sin hans bog Byer for mennesker. Her har Gehl udviklet en Værktøjskasse, der detaljeret beskriver hvordan og hvad man skal undersøge, for at kunne operationalisere hans teoriapparat. (Gehl, 2010: 248). Dette er de 12 kvalitetskriterier og femtrinsskalaen. Vi vil gå struktureret til værks med denne værktøjskasse, der fordrer at vi laver en optælling af funktioner og døre samt vurderer bl.a. fortove, facader, sidde, gå og stå forhold. Som konsekvens af vores afgrænsning til en handelsgade, mener vi, at kvalitetskriterierne har forskellige vægtning. Vi har derfor taget gadens overordnede funktion i betragtning. Dermed tilpasser vi Gehls kvalitetskriterier efter vores afgrænsning, således at relevante kriterier får en højere vægtning, mens irrelevante ikke bliver taget i betragtning i rangeringen. Som ovenstående har vist, er der tale om en udpræget kvalitativ metode, idet vi forholder os subjektivt fortolkende til byrummet. Det er altså vores egen vurdering af Gehls kvalitetskriterier. Der er mange former for metodisk observation, bl.a. One-way-screen der er defineret ud fra, at man observerer alt omkring sig, men observatøren er usynlig overfor det/den observeret. En anden form for observation er deltagerobservation. Dette er karakteriseret som værende tovejs-kommunikation, hvor observatøren deltager i en gruppe eller den forsamling som undersøges (Fisker et al., 1977:27). Vi har dog valgt at afgrænse os fra disse metoder og overvejelser i vores observation af byrummet, da vi ikke har mulighed for at påvirke byrummet i vores analyse. Side 28 af 108

30 Analyse I det kommende afsnit vil vi indlede med en funktionsoptælling. Herefter vil vi i en analyse sammenholde vores besvarelser fra spørgeskemaet med Bourdieus begrebsapparat, og de data vi har indhentet fra Conzoom faktor. Herudover vil vi, på baggrund af Jan Gehl, lave en byrumsanalyse, hvor vi inddrager dele af spørgeskemaet. Funktionsoptælling For at komme nærmere et samlet udtryk for vores område, og for at kunne fortælle mere om rummets funktioner, har vi valgt at undersøge fordelingen af funktioner i byrummet efter vores kategorisering 9. Resultaterne af optællingen ses på nedenstående kort, og viser at den dominerende butikstype i vores område er specialbutikker. Dette skal ses i lyset af, at vores kategorisering af specialbutikker dækker meget bredt. Det er alligevel sigende, når man sammenligner forekomsten af specialbutikker med forekomsten af kæder, at f.eks. tøj- og skobutikkerne i vores område har et særligt udtryk. Dette skyldes, at der er tale om unikke butikker frem for store butikskæder med tøj og lignende. Vi har gennem vores analyse konstateret, at der inden for vores område ikke er koncentrationer af butikker, der forudsætter høj økonomisk kapital, men at disse tværtimod er jævnt fordelt over det undersøgte område. I byrummet ses det, at specialbutikker ligger side om side med dagligvarebutikker samt begge kategorier af beværtninger. 9 Specialbutikker, dagligvarer, dyr beværtning, billig beværtning, service og kæder/andet. Side 29 af 108

31 1 Kort over Istedgades funktioner På kortet ses det, at byrummet består af; 46 specialbutikker, 11 dagligvarebutikker, 21 servicebutikker, 21 billige beværtninger, 12 dyre beværtninger og 15 kæder/andet. Vi kan altså konstatere, at genstandsområdet har et homogent udtryk. Dermed vil vi tilrettelægge projektets analyseafsnit jf. afsnittet om analysestrategi. Conzoom kort I det følgende afsnit vil vi foretage en analyse af kort lavet på baggrund af Geografisk Informations System (GIS), Conzoom. Hvert af kortene er udvalgt, så de kan bidrage til den samlede analyse af Istedgades beboere. Kortene vil vise eventuelle forskelle i de udvalgte parametre i forhold til resten af Danmark. Dette bliver således illustreret i celler på 100 meter gange 100 meter. Vores område berører 14 celler, disse er markeret med sort i kortmaterialet. I afsnittet vil kortene blive gennemgået adskilt. Conzoom alder Dette Conzoom kort viser aldersfordelingen på Istedgades beboere. Beboernes alder er grupperet således at jo lavere tal des lavere alder (se bilag 1 figur 1). Det overordnede billede er, at der er en overrepræsentation af beboere, som befinder sig i gruppen under 39 år. Herudover er det interessant, at de tre celler, som indeholder Side 30 af 108

32 den største del af Istedgade, har tallet et. Dette betyder, at der i disse celler er en overrepræsentation af beboere i alderen år. De resterende celler i området har talværdierne to og tre. I disse celler er der derfor tale om, at beboere i alderen 23 til 29 og er overrepræsenteret. Disse grupper er jævnt fordelt over genstandsfeltet. Conzoom uddannelse Dette Conzoom kort bygger på de enkelte husstandes uddannelsesniveau. Det viser det højeste gennemførte uddannelsesniveau i husstanden, og inddrager derfor ikke alle i husstandens uddannelsesniveau. I modsætning til førnævnte kort om alder har dette GIS ikke en kronologisk opbygning med kortest uddannelse som laveste tal og længste uddannelse med højeste tal (se bilag 1 figur 2). Derfor vil vi her gennemgå, hvilken overrepræsentation cellerne i genstandstandområdet har. På kortet ses det, at vi har én treer beliggende ved Eskildsgade. Denne har en overrepræsentation af beboere med alment gymnasieniveau. Der er tre firere. De to ligger ved Saxogade og den sidste ved Absalonsgade. Disse tre celler indeholder store dele af Istedgade. Side 31 af 108

33 Der er fem celler med femmere, hvilket vil sige beboere med en erhvervsgymnasial uddannelse. Her er det interessant, at fire af disse er koncentreret i enden mod Enghave Plads. Den sidste er placeret ved Dannebrogsgade. Der er én syver beliggende mellem Gasværksvej og Eskildsgade. Denne celle har en overrepræsentation af personer med lang videregående - og forskeruddannelse. Der er én nier beliggende ved Istedgade overfor Skydebanegade. I denne celle er der overrepræsentation af beboere med mellemlang videregående uddannelse. Til sidst er der tre tiere. Disse er placeret ved Gasværksvej, Skydebanegade og Enghave Plads. Disse celler har en overrepræsentation af kortere videregående uddannelser. Conzoom beskæftigelse Dette Conzoom kort viser, hvad beboerne er beskæftiget med. I modsætning til ovenstående kort er dette opgjort på personniveau (se bilag1 figur 3). På dette kort er det bemærkelsesværdigt, at ingen af cellerne har en overvægt, af beboere placeret i gruppe et og to. Disse grupper består af pensionister og efterlønnere. Genstandsfeltet har derfor enten en meget lav andel af beboere fra denne gruppe eller en decideret underrepræsentation. De resterende celler har en overrepræsentation af førtidspensionister, beskæftiget på højniveau, højniveau, topledelse og selvstændige. Side 32 af 108

34 Herudover er der hele seks celler, hvor der er overrepræsentation af arbejdsledige i forhold til resten af landet. Da 10 udtrykker høj niveau beskæftigelse, og 1 udtrykker ingen beskæftigelse, vurderer vi, at 5 er et udtryk for studerende. Dermed ses det, at området har en overrepræsentation af studerende. Conzoom velstand Det sidste kort beskriver beboernes samlede velstand i forhold til resten af Danmarks befolkning (se bilag 1 figur 4). Denne velstandsfaktor er sammensat af en række faktorer, der indvirker på beboernes generelle velstandsniveau. På kortet ses det at der er tale om, at genstandsfeltet har et relativt homogent velstandsniveau. De fleste celler er således ettere, toere og treere, hvilket indikerer en overrepræsentation af beboere med et lavere velstandsniveau. De eneste celler der skiller sig ud er Enghave Plads med en otter og Skydebanegade med en nier. Disse har således en overrepræsentation af et relativt højt velstandsniveau. Side 33 af 108

35 Sammenfatning Generelt er der tale om et relativt homogent genstandsområde, idet at det kun er få celler, der adskiller sig i deres type af overrepræsentation. Der er altså typisk tale om de samme generelle under- og overrepræsentationer. Området er kendetegnet ved at have en stor andel af yngre beboere. Ligeledes er området overrepræsenteret i flere af uddannelseskategorierne. I forhold til beskæftigelse har området en overrepræsentation af ledere og beskæftigede på højt niveau. Alle disse overrepræsentationer er i forhold til resten af Danmark. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen Indledningsvist har vi frasorteret besvarelser fra respondenter, der er bosat uden for vores område ved hjælp af identifikationsspørgsmålet omkring respondentens postnummer. Herefter har vi 107 besvarelser, der stemmer overens med vores genstandsfelt. Det drejer sig om følgende postnumre: 1650, 1660, 1663, 1665, 1668 og Det er disse besvarelser, der analyseres og behandles i dette afsnit. Som nævnt i metodeafsnittet har vi en omtrentlig population på 1375 personer. Vi har fået 107 gennemførte besvarelser. Dermed udgør respondenterne 7,8 procent af den Side 34 af 108

36 samlede population. For at kompensere for den relativt lave besvarelsesprocent, kræver vi at der skal være en overvægt på 2/3 inden for hver kategori, for at kunne generalisere for alle feltets agenter. Vi mener at der ved 2/3 overvægt vil være en overvejende sandsynlighed for, at overvægten er gældende for alle agenter i feltet. Vi vil ikke analysere spørgsmålene i kronologisk rækkefølge, men derimod med afsæt i de tre kapitalformer: økonomisk kapital dernæst kulturel kapital, og til sidst social kapital. Til sidst vil vi i analysen konkludere hvilken, eller hvilke kapitalformer, der er de mest fremherskende i vores felt. Den dominerende alder blandt respondenterne er 37 år. Ud af 107 besvarelser er 34 personer ældre end 37, og 73 personer er yngre end 37 år. Den sidste gruppe udgør således mere end 2/3 af vores respondentgruppe. Sammenholdes vores resultat med Conzoom aldersfaktor, finder man en tydelig overensstemmelse her i mellem. Her kan vi udlede, at størstedelen af befolkningen i vores genstandsfelt er mellem 17 og 39 år, da cellerne omkring Istedgade kun spænder fra 1-3, og afspejler lav diversitet i overrepræsentationen. Da det er mere end 2/3 af respondenterne som er 17-39, anser vi dette for sandsynligvis at gælde for hele genstandsfeltet. Økonomisk kapital I dette afsnit vil vi gennemgå de parametre vi har opstillet omkring Bourdieus praksisteori som indikatorer for økonomisk kapital. Ud fra bilag 7 kan vi udlede at gruppen med lav økonomisk kapital udgøres af 37,7 procent af respondenterne, og således strækker sig over pensionist/efterlønsmodtager, elev/lærling, studerende/skoleelev, offentlig ansat lønmodtager og selvstændig, med en årlig indkomst i intervallet kr. At vi har så høj en andel af respondenter, der tilhører denne gruppe af lav økonomisk kapital, skal ses i lyset af at studerende/skoleelever, udgør næsten en tredjedel af respondenterne. Den næste gruppe nogen økonomisk kapital udgøres udelukkende af offentlig og privatansatte lønmodtagere. Disse udgør 17,0 procent af vores respondenter. Meget økonomisk kapital udgøres af 39,6 procent af vores respondenter, da disse tjener kr. eller derover. Her er den største gruppe privatansatte, den næststørste Side 35 af 108

37 offentlige ansatte og den sidste gruppe er selvstændige. Det er således tydeligt at der eksisterer en økonomisk polarisering blandt respondenterne, da der er en overvægt både af meget kapital og lav kapital. Der er således en stor potentiel konfliktzone i forsøget på at påvirke feltet Istedgade, for de to modsætninger blandt respondenterne. Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen med en indkomst på over kr. udgør den største andel af vores respondenter, da gennemsnitsniveauet for hele Vesterbro udgør kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca kr. (Link: Danmarks statistik). Når det kommer til respondenternes beskæftigelse, er lige over en 1/3 (36,8 procent) enten privatansatte eller selvstændige, og efter vores parameter besidder disse agenter meget økonomisk kapital. De offentlige ansatte udgør 27,4 procent. Respondenterne i denne kategori, er parametriseret som nogen økonomisk kapital. 33,1 procent udgøres af gruppen med lav økonomisk kapital. Denne gruppe er i høj grad karakteriseret ved respondenter, der ifølge vores spørgeskema, er studerende (se bilag 6, spørgsmål 4). Når vi sammenholder dette resultat med Conzoom beskæftigelse, bekræfter det områdets overrepræsentation af studerende. Her kan vi se, at cellerne omkring Istedgade ligger mellem 9, 7, 5, 4 og 3, hvor der er et markant flertal af celler i grønne nuancer (5, 4 og 3), hvilket er udtryk for en overrepræsentation af studerende i forhold til resten af Danmark. Disse har naturligvis ikke tilgang til større økonomiske ressourcer. Side 36 af 108

38 I spørgsmål tolv, hvor vi har spurgt til om man i husstanden ejer bil, båd, kunstartikler eller lignende, har vi delt resultatet op i to. Antallet af respondenter der ejer bil, sommerhus, eller båd vil vi gennemgå under økonomisk kapital, mens resten af svarmulighederne vil blive gennemgået under kulturel kapital. Vi kan af dette spørgsmål udlede, at 46 af vores respondenter ejer bil, båd, sommerhus, og/eller kolonihavehus/fritidshus. Det er vigtigt at fastlægge, at disse respondenter godt kan være indehavere af flere af ovennævnte ejendele, men grundet fejl i opsætning af selve spørgeskemaet, arbejder vi kun ud fra, at respondenterne ejer én af ovenstående. Dog har vi vurderet at spørgsmålet alligevel er validt 10, da vi får svar på det vi spørger om. Vi vælger altså, at se isoleret på andelen af respondenter der ejer en bil, da vi har antaget at dette er et parameter for økonomisk kapital 11. Denne sondring sker, fordi det i Danmark, er relativt dyrt at eje en bil på grund skatter og afgifter. Hvis vi ser på vores respondenters besvarelser, ligger antallet af beboere med bil væsentligt over det generelle niveau for hele Vesterbro. Af vores respondenter har ca. 35 procent bil, mens tallet for Vesterbro som helhed kun udgør 14,8 procent (Link: Københavns Kommune). Af denne grund ser vi dette parameter, som en indikator for meget økonomisk kapital hos vores respondenter. Vi kan ud fra vores tre opstillede parametre for økonomisk kapital, hermed konkludere at den dominerende gruppe af respondenter, besidder meget økonomisk kapital frem for nogen eller lav. Dette på trods af, at det kun er en lille overvægt ved hvert parameter. Da overvægten ikke er på 2/3, kan vi på baggrund af spørgeskemaet ikke udlede at dette også er tilfældet for feltets agenter. Kulturel kapital Ifølge Bourdieu er parametrene for meget kulturel kapital, at man har en længerevarende uddannelse, besidder sprogets, kulturens og politikkens referencesystemer mm. Jo længere uddannelse desto mere kulturel kapital, da dette er en vigtig faktor for at give agenten de kulturelle referencefærdigheder. Vi vil her gennemgå vores parametre i spørgeskemaundersøgelsen for kulturel kapital. 10 Dette vil også gøre sig gældende for spørgsmål tolv under Kulturel kapital 11 Se metode afsnit Side 37 af 108

39 Vores første parameter for kulturel kapital omhandler uddannelse. Derfor har vi adspurgt vores respondenter om deres sidst afsluttede, eller igangværende uddannelse. Hele 80,3 procent af vores respondenter har afsluttet, eller er i gang med en lang eller mellemlang uddannelse, og befinder sig således i gruppen af agenter med meget kulturel kapital. Gruppen med nogen kulturel kapital består af 14 procent, mens der kun er 5,6 procent med grundskole eller erhvervsuddannelse, - lav kulturel kapital. Ud fra dette kan vi udlede, at den kraftigste indikator for kulturel kapital, således har en klar overvægt i vores felt. Dette skyldes, at vi har en overvægt, der klart overstiger 2/3. Vi kan derfor med overvejende sandsynlighed sige, at dette også gør sig gældende for hele feltet. Besiddelse af eller forståelse for kunst, er som tidligere nævnt en stærk indikator for meget kulturel kapital. Af denne grund har vi i spørgsmål tolv, spurgt til om respondenterne i feltet ejer kunstartikler og/eller designermøbler. Dette bygger vi på, at man for at eje kunstartikler må have en relation til kunst. 28 af vores respondenter har svaret at de er indehavere af kunstartikler, og 43 har svaret at de ejer designermøbler. Flere kan eje begge dele, men som nævnt kan dette ikke aflæses af svarene i spørgeskemaet 12. Her antager vi, at både det at eje designermøbler og kunstartikler er en indikator for kulturel kapital. Der er altså ikke tale om 2/3 af de 104 besvarelser, og derfor indikerer resultatet ikke et udtryk for meget kulturel kapital. Set i lyset af, at studerende næsten udgør 1/3 af vores respondenter, og at de samtidig er 12 Se under økonomisk kapital. Side 38 af 108

40 indehavere af en del kunstartikler, samt designermøbler (Se bilag 8) kan det dog antyde, at de studerende respondenter, med deres beskedne indkomst, alligevel prioriterer kunst og designermøbler. Samtidig har vi en overvægt af respondenter, der har en årsindkomst større end kr., der er indehaver af kunstartikler eller designermøbler (Se bilag 9). Idet der er tale om smag i prioriteringen af kunstartikler og designermøbler, kan man argumentere for, at respondenterne her indgår i et kunstfelt, og til en vis grænse også har samme habitus. Der er 42 af respondenterne, der hverken ejer bil, båd, sommerhus, kunstartikler eller designermøbler og andet. Det er altså næsten 2/3 af respondenterne, som er indehavere af objekter, der peger i retning af, at respondenterne besidder enten økonomisk eller kulturel kapital. Dette må siges at være den dominerende del af respondenterne. Dermed kan man diskutere, at der er en oplagt konfliktzone omkring dominansen i feltet, mellem disse to kapitalformers respondenter. Vi har spurgt til, hvordan respondenterne bruger deres nærmiljø. Dette har vi gjort for at kortlægge både kulturel, økonomisk og social kapital, samt til nøgternt at kortlægge beboernes brug af feltet, inden for en tidsperiode på 7 dage. Vi kan aflæse at hele 75,7 procent har besøgt enten cafeer, restauranter, kaffebarer eller (se bilag 6). Her argumenterer vi for, at alle kapitaler spiller en rolle. Ud fra dette vil vi udlede, at der er tale om en gruppe relativt ressourcestærke respondenter, da de både ses med deres netværk i nærmiljøet, har økonomisk råderum til at gå ud, interesserer sig for det kunstneriske og musikalske, samt tager på restauranter/kaffebarerne/cafeerne mm. i nærmiljøet. Da vi gik i gang med analysen, blev det klart for os, at det havde været mere optimalt, at have opdelt kategorien i separate kategorier, så vi havde skilt restauranter og cafeer fra kaffebarer. Dette havde været relevant ud fra den optik, at kaffebarer i dag er blevet til andet, end et sted hvor man blot drikker en kop kaffe. Især på Vesterbro er kaffebarerne kendt for at have et kulturelt og/eller specielt udtryk. På flere af stederne sælges andet end kaffe, eksempelvis vinylplader, mens andre af kaffebarerne gør det til en mærkesag at være økologiske og biodynamiske. Kaffebarerne er altså blevet til små kulturinstitutioner, og er ikke kun sociale mødesteder med dyr kaffe (Link: Politiken 2 og Link: Politiken 3). Vi har ydermere adspurgt vores respondenter, om de inden for de sidste 7 dage har benyttet sig af specialbutikker, som er en indikator for kulturel kapital. Det er bemærkelsesværdigt, at der er en direkte sammenhæng mellem brugen af Side 39 af 108

41 specialbutikker og indkomst, da vores respondenter oftere går i specialforretninger desto højere deres indkomst er (se bilag 10). Ifølge Bourdieu hører det at have kulturel kapital, blandt andet sammen med at have viden om det samfund man lever i. Denne højnes gerne i form af at udvide sit intellekt. Af vores respondenter har 28 procent benyttet sig af biblioteket, indenfor de sidste 7 dage. Dette er med en koncentration af studerende og offentlig ansatte, hvor privatansatte følger lige efter (se bilag 11). Hvis vi ser på hvor mange af de adspurgte der har været til udstilling, koncerter eller lignende inden for en uge, drejer det sig om 17,8 procent. Da det er målt på besøg indenfor 7 dage, er tallet relativt højt i modsætning til at gå på biblioteket. Udstillinger og koncerter er sjældent gratis og udbuddet kan være begrænset til færre ugedage end bibliotekerne. Derfor kan vi konkludere, at kulturel kapital, målt på udstillinger/koncertbesøg, ligger i den højere ende med et besøgsantal på 19 ud af 107 på en uge. Sammenlagt med et stort antal biblioteksbesøg i respondentgruppen fortæller deres aktiviteter i nærmiljøet, at de ud fra dette parameter besidder meget kulturel kapital. Til trods for at vi vurderer tallet som højt, kan det ikke bruges til at give et overordnet billede af feltet. For at gå endnu mere i dybden med den kulturelle kapital, har vi spurgt til hvor mange gange respondenterne inden for de sidste 30 dage, enten har været i teateret, til koncerter, på museer/galleri eller til udstilling, i biografen, til debat/foredrag, deltaget i en demonstration eller andet nærliggende. 62 respondenter har svaret på dette spørgsmål. Vi må derfor antage, at de resterende 42 ikke har været til noget af ovenstående inden for de sidste 30 dage. Resultatet viser, at langt de fleste kun har været til ét af ovennævnte arrangementer, en mindre gruppe to gange, mens nogle enkelte har været 3 eller flere gange. Idet en overvægt men ikke en dominerende overvægt - af respondenterne har været til et kulturelt arrangement inden for de sidste 30 dage, må vi konkludere, at respondenterne besidder nogen kulturel kapital. En vigtig indikator for at besidde meget kulturel kapital er, som tidligere nævnt, et højt uddannelsesniveau, men også det at være interesseret i politik, kunst, sproget mm. Dette kalder Bourdieu informationskapital, som en væsentlig underkategori for kulturel kapital (Bourdieu & Wacqaunt,1996:104). Vi har spurgt respondenterne i vores Side 40 af 108

42 genstandsfelt, hvor interesserede de er i politik og samfundsdebat. 48,6 procent af respondenterne svarer dertil, at det i høj grad er noget der interesserer dem. 40,2 procent har svaret i nogen grad mens 11,2 procent har svaret i ringe grad. Ingen har svaret slet ikke. Disse svar stemmer godt overens med det næste spørgsmål. Her forsøger vi at opfange inkonsistens, ved at undersøge om respondenterne rent faktisk hører/ser eller lytter til nyheder (se bilag 12). Vi antager at man har meget kulturel kapital, hvis man flere gange dagligt eller en gang om dagen holder sig orienteret ved hjælp af nyheder. Hele 83,2 procent gør dette, og derfor giver det os et tydeligt billede af, at der er en overvægt af agenter med meget kulturel kapital. Da det er over 2/3 af vores respondenter, argumenterer vi for at deres svar er repræsentative for feltet. Formålet med det sidste spørgsmål, spørgsmål 22, omhandlende den kulturelle kapital, var at få de adspurgte i genstandsfeltet til at prioritere mellem det sociale og kulturelle. 33 procent svarede, at de går til kulturelle arrangementer såsom i biografen, teateret, på gallerier mm. primært for at mødes med venner. Hele 67 procent gør det for at få en kulturel oplevelse. I og med at mere end 2/3 gør det for den kulturelle oplevelse, er der en overvægt. Dermed mener vi, at dette sandsynligvis gør sig gældende for hele feltet. Den kulturelle kapital er derfor den dominerende kapital, i forhold til den sociale kapital Alt i alt kan vi konkludere, at en overvejende del af vores respondenter besidder meget kulturel kapital. Dette primært i kraft af deres høje uddannelsesniveau, ejerskab af kunst og design, valg af kaffebarer med musikalske - og specielle udtryk, samt benyttelse af kulturelle begivenheder og deres prioritering deraf. Primært på baggrund af det væsentlige parameter, uddannelsesniveau, konkluderer vi, at agenterne i feltet besidder meget kulturel kapital. Social kapital Som beskrevet i teoriafsnittet, er netværket ifølge Bourdieu altafgørende, når man taler om social kapital. Graden af agenters brug af netværk og størrelsen på dette, bruges som indikator for mængden af social kapital. Det første spørgsmål i rækken, der skal afdække vores respondenters sociale kapital, omhandler størrelsen af omgangskredsen. Vi har opdelt resultatet i tre, hvor den mindste gruppe udgøres af 14,9 procent, og hører til gruppen der har en omgangskreds bestående af 31 eller flere personer. 66,3 procent har angivet, at deres omgangskreds er mellem 11 Side 41 af 108

43 og 30 personer. Langt størstedelen af vores respondenter tilhører dermed denne gruppe. Ud fra det opstillede parameter, besidder den første gruppe meget social kapital, og den anden besidder nogen social kapital. Dog er dette parameter ikke dækkende for en undersøgelse af social kapital, da vi ikke har et sammenligningsgrundlag. Antallet af nære venner varierer i vores genstandsfelt mellem 0 og 25, hvor gennemsnittet beregnes til 7,16. Langt de fleste har 5 eller 10 venner angivet som værende nære, mens den tredjestørste gruppe af respondenter har 4 nære venner. Sammenholder vi gennemsnittet af nære venner på 7,16, med gennemsnitstallet for antallet af nære venner på Vesterbro, ses det at respondenterne i gennemsnit, har ca. to af deres nære venner på Vesterbro. Dette svarer til at over 1/4 af deres nære venner er bosiddende på Vesterbro. Da vi anser dette som et relativt højt tal, mener vi at der er mulighed for, at byrummet kan præges af social kapital. Det kan diskuteres hvorvidt, det er et udtryk for social kapital at have sine nære venner i sin umiddelbare nærhed. Samtidig kan det også diskuteres, om den sociale kapital kan aflæses i byrummet, i form af invitation til social interaktion. Vi kan altså ikke konkludere meget i forhold til den sociale kapital, da vi har stillet størstedelen af vores undersøgelsesspørgsmål omkring social kapital, fejlagtigt. Den sociale kapital bliver dog nedprioriteret i spørgsmålet, hvor vi beder respondenterne om at prioritere deres umiddelbare forudsætning for at gå til koncerter, udstillinger mv. Her svarede størstedelen, at de gjorde det for den kulturelle oplevelse, frem for den sociale. Derfor vil vi konkludere, at den sociale kapital ikke er den mest fremherskende i feltet. Ubenyttede spørgsmål Vi har udeladt henholdsvis spørgsmål tre, fem, ni, ti, elleve og treogtyve i analysen Resultatet af spørgsmål tre kan bruges til at sige noget om beboersammensætningen. Her kan vi af bilag 6, spørgsmål 3 udlede at lige over halvdelen, 51,4 procent, af vores respondenter er singler. Den næststørste gruppe på 29,9 procent er samlevende. Kun 14 procent i vores felt er gift, hvilket formentlig hænger sammen med at overvægten af beboerne som nævnt er yngre end 37 år. Ved at sammenholde de enkeltes civilstatus med type af bolig samt beskæftigelse, vil vi være i stand til at undersøge om det er enlige studerede der bor sammen i en lejelejlighed. Ved nærmere refleksion og undersøgelse, har vi kunnet konkludere at dette spørgsmål er irrelevant i forhold til Side 42 af 108

44 problemformuleringen, da det ikke er udtryk for hverken kapitalformer eller byrummets udformning 13. At vide hvilken type bolig beboerne er bosat i, har vi fundet irrelevant. Vi havde en idé om, at hvis man ejede en bolig, ville man besidde mere økonomisk kapital. Alligevel mener vi ikke, at dette kan konkluderes ud fra spørgsmål ni, samt at den økonomiske kapital bliver klarlagt bedre ud fra andre spørgsmål. Der kan være opstået validitetsproblemer, da respondenter der f.eks. bor til leje i en andel, kan være i tvivl om hvad de skal svare. Det fremgår ikke klart, at vi ønsker at vide om de ejer deres bolig eller bor til leje. Hensigten med spørgsmål fem var, at klarlægge arbejdstiden i gennemsnit pr. uge. Dette spørgsmål har vi i mellemtiden fundet irrelevant, idet vi mangler specifik sammenlignelig statistik. Da vi mener, at de førnævnte spørgsmål til belysning af den økonomiske kapital er mere konkrete, har vi valgt ikke at inddrage dette spørgsmål yderligere i analysen. I spørgsmålene 10 og 11 spørger vi om antal medlemmer og børn i husstanden. Vi har senere erfaret at dette ikke har relevans for vores problemstilling, og derfor inddrager vi det ikke. Formålet med spørgsmål 23 var, at finde ud af hvad vores respondenter prioriterede højest ved deres arbejde. Hertil skulle respondenterne liste nogle udsagn i prioriteret rækkefølge. Vi har ikke formået at stille spørgsmålet tydeligt nok, da respondenterne ikke har svaret i prioriteret rækkefølge. Dermed har vi ikke fået svar på det vi ønskede at spørge om, og der er derfor igen er tale om et validitetsproblem. Sammenfatning Gennem vores analyse af respondenternes svar, er vi kommet frem til at vores respondenter, i overvejende grad, er ressourcestærke mennesker. De besidder meget økonomisk kapital, til trods for at mange af respondenterne er studerende. Selvom denne økonomisk ressourcesvage gruppe ikke har den samme mængde økonomiske kapital, viser undersøgelsen, at de har mange af de samme prioriteter som de økonomisk 13 Resultaterne kan dog ses i vedlagte materiale. Side 43 af 108

45 ressourcestærke. Dette leder os frem til, at den fremherskende kapital i feltet er den kulturelle, da respondenterne på trods af en lav økonomisk kapital, i en meget stor grad besidder kulturel kapital. Den kulturelle kapital er dominerende, idet de er højtuddannede eller under uddannelse for at blive det. De interesserer sig for nyheder, prioriterer at gå til koncerter, i teateret, på gallerier/museer, benytte kaffebarer mv. Det sociale aspekt er ikke altafgørende i feltet, da agenterne i højere grad deltager i kulturelle begivenheder for at få en kulturel oplevelse, end for et socialisere med sit netværk. Vi kan have besvær med at vurdere graden af social kapital. Alligevel vurderer vi, at den ikke er fremherskende i feltet jf. spørgsmål 22. På baggrund af ovenstående udleder vi, at det er ressourcestærke agenter med meget kulturel kapital, som må siges at være den dominerende kapital i feltet. Byrumsanalyse Det gode rum, er ud fra Jan Gehls egen overbevisning, et rum, der inviterer til liv (Gehl, 2010: 19). Vi vil i det følgende præsentere den byrumsanalyse, vi har foretaget med udgangspunkt i Gehls tilgang til byrummet. Hvert af de 12 kriterier er vurderet og har fået karaktererne ringe, nogenlunde eller god. Herudover har vi talt døre i facaderne mod Istedgade for at kunne supplere de 12 kriterier og kunne afgøre, i hvilken kategori stueetagens udformning befinder sig. Beskyttelse mod trafik og ulykker Istedgade er delt op med fortove og vej til trafik i begge retninger. Herudover er der mulighed for bilparkering i vejsiden og ingen cykelsti. De forholdsvis brede fortove giver mange steder plads til udeservering for diverse cafeer og restauranter, samtidig med at gående kan passere frit ved siden af. Her danner de parkerede biler en slags mur fra trafikken fra gaden, så man som gående føler sig beskyttet mod trafikken. Samtidig er der flere fodgængerovergange og lyskryds, som gør det muligt at passere vejen nogenlunde trygt og beskyttet. For cyklister er det dog en anden sag. Her betyder manglen på cykelsti, at man som cyklist, kan komme til at føle sig presset af bilerne, der må køre 50 km/t. Den ellers Side 44 af 108

46 brede vej bliver smallere grundet de parkerede biler i vejkanten, så en bil ikke kan passere en cyklist uden at skulle trække over i den modsatte vejbane. 2 Trafikforhold på Istedgade. Vi har derfor inden for dette kvalitetskriterium valgt at rangere Istedgade som nogenlunde. Det skyldes den årsag, at den høje prioritering af biltrafikken og dermed nedprioritering af cyklister, samt de gode muligheder for forgængere. Beskyttelse mod kriminalitet og vold Indre Vesterbro har været alment kendt for sine skæve eksistenser, prostitution og narkohandel, der selv efter byfornyelsen er et ry der stadig hænger ved. Vores afgrænsning til Istedgade mellem Gasværksvej og Enghave Plads betyder dog at vi afskærer os fra at beskæftige os med det område hvor Mændenes Hjem og de fleste pornobutikker er placeret (strækningen fra Hovedbanegården til Gasværksvej). Dette er området, hvor hovedparten af den sidste etape af byfornyelsen fandt sted (Københavns kommune, 2005: 24). Mellem Gasværksvej og Enghave Plads summer det af liv det meste af døgnet, både fra butikker samt cafeer og restauranter med sene åbningstider. Variationen af funktioner resulterer i, at der befinder sig mennesker det meste af døgnet. Dette ser Jan Gehl som en vigtig faktor for beskyttelse mod kriminalitet og vold (Gehl et al, 2006: 106). Vi kan ud fra vores spørgeskema også konkludere, at agenterne i vores felt i høj grad føler sig trygge ved at færdes ude. Dette er både i dag- og nattetimerne, idet hele 98,1 procent føler sig trygge i dagtimerne, mens 96,2 procent føler sig trygge i nattetimerne. Det er et Side 45 af 108

47 udtryk for at beboerne i området i høj grad har tillid til deres medmennesker. Denne opfattelse af tryghed kan desuden antages at være en positiv konsekvens af byfornyelsen i vores område. Variationen af funktioner samt at koncentrationen af narkohandel, prostitution og pornobutikker i høj grad befinder sig uden for det område, vi beskæftiger os med. Vi har valgt at rangere dette kriterium som god, da mere end 2/3 føler sig trygge både dag og nat. Der er altså en overvejden sandsynlighed for, at dette også gør sig gældende for alle Istedgades beboere. Variationen af funktioner og resultatet at vores spørgeskema peger ligeledes i positiv retning. Beskyttelse mod ubehagelig sansepåvirkning I og med, at vores afgrænsning til Istedgade samt tilstødende bygninger er en anlagt vej, og ikke som sådan en anlagt plads, er der naturligvis ikke taget særlige hensyn til beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger. Ubehagelige sansepåvirkninger består i de ubehagelige dele af klimaet, dvs. f.eks. den kolde skygge, forurening, støj eller en hård vind (Gehl, 2010: 249). Istedgade løber fra øst mod vest, hvilket betyder at der i højere grad er sol på det nordlige fortov end på det sydlige, hvor der i stedet ofte er skygge. Samtidig betyder bebyggelsen at der tit er læ, medmindre vinden kommer i øst- eller vestgående retning. Den koncentrerede trafiktæthed medvirker også, at forurenings- og støjniveauet er højt på Istedgade, hvilket trækker i en negativ retning for dette kriterium. Vi har derfor valgt at rangere dette kvalitetskriterium som nogenlunde, da der, på trods af støj og forurening fra trafikken, både er mulighed for sol og læ i godt vejr. Mulighed for at gå Istedgade er kendetegnet ved at have forholdsvis brede fortove på begge sider af kørebanen. Udover fortovene, er muligheden for at gå, begrænset til de fodgængerfelter der skærer kørebanen. Fortovene har en sådan bredde, at flere forretningsdrivende og caféer er rykket ud på fortovet. På trods af dette, kan man stadig gå minimum to personer ved siden af hinanden. Flere steder bruges fortovet som cykelparkering, hvilket trækker i negativ retning, da det hindrer passage for gående. Hvor sidegader munder ud i Istedgade, er der skift i overfladebelægningen. Fortovets fliser er her skiftet ud med Side 46 af 108

48 granitfliser og brosten. Dette betyder, at svingende biler eller cykler krydser fortovet, og at det derfor er de gående der har magten i denne potentielle konfliktzone. Fortovene på Istedgade er anlagt med en ensartet overflade i form af flade fliser, der modsat f.eks. brosten er nemmere at forcere for gangbesværede og folk med barnevogne, løbehjul og rulleskøjter. Den delvise ensartethed i overfladen og de brede fortove gør, at muligheden for at gå opleves som god. Muligheder for at stå/ophold Ifølge Gehl vælger mennesker helst at opholde sig langs facader og i grænsezoner, hvor ryggen er beskyttet, og der er gode muligheder for at høre og se sine omgivelser. Støttepunkter og detaljerede facader der indbyder til ophold, er også en vigtig faktor for Gehls stå/opholds kriterium (Gehl, 2006: 106). På trods af at Istedgade er en gade som mange andre, mener vi at den stadig indbyder til ophold. Det begrunder vi med, at fortovene er brede nok til at man kan opholde sig langs facaderne, for eksempel for at studere butiksvinduer eller omgivelserne. Omstændighederne taget i betragtning, er Istedgade en handelsgade, og ikke en plads anlagt til ophold. Derfor mener vi i denne sammenhæng, at da mindre grupper af mennesker har muligheden for ophold langs facaderne, om end ikke over det hele. Nogle steder er dette kriterium for vores del af Istedgade opfyldt i god grad. Mulighed for at sidde Jan Gehl skelner i sin model mellem det faste, det foranderlige og det flygtige i byrummet. Samtidig skelner han mellem primære og sekundære muligheder for at sidde. Når man ser på steder at sidde på Istedgade, vil man opdage, at der ikke er en eneste fast bænk, som betragtes som en fast primær siddemulighed. De steder der er Side 47 af 108

49 beregnet til at sidde, forudsætter at man bruger penge, idet det er caféer og restauranter der tilbyder folk at sidde i byrummet. Siddepladserne ved gadens caféer betragtes som foranderlige, da de kun er tilgængelige i byrummet i det tidsrum caféerne har åbent. Det er sigende for byrummet, at muligheden for at sidde og nyde sin medbragte mad ikke kan lade sig gøre på primære siddemuligheder, men fortrænges til sekundære opholdssteder som trappe- og kantsten. En sådan kapitalisering af byrummets foranderlige siddemuligheder og manglen på faste primære siddemuligheder, gør at Istedgades mulighed for at sidde må betragtes som ringe. 3 Primære siddepladser 4 Sekundær siddeplads Mulighed for at se Muligheden for at se knytter sig ifølge Jan Gehl til at man har en uhindret synslinje. At der er noget godt og interessant at se på i både stå-, gå- og siddehøjde, samt at man med en tilstrækkelig nattebelysning giver gode betingelser for at se gaden om natten (Gehl, 2010: 158ff). Side 48 af 108

50 Man kan i Istedgades længderetning næsten overskue hele strækningen fra Enghave Plads til Københavns Hovedbanegård. På tværs af gaden afbrydes synslinjen dog af både parkerede og kørende biler og busser. Denne mur opleves særligt hvis man sidder, og det trækker ned, at man ikke kan se hvad der foregår 20 meter væk på den anden side af gaden. De mange skift i facaderne, de små enheder og de mange døre gør gaden interessant at se på (Gehl, 2010: 251). På Istedgade finder man ikke mange lange lukkede facader, og byrummet opleves i øjenhøjde som rigt og varieret med butiksvinduer og skiftende facadefarve og facadeudformning. 5 Facade ved Istedgade 90 I forbindelse med boliger i stueetagen, er man ofte nødt til at afskærme mod indkig samtidig med, at man stadig ønsker at bibeholde et godt udsyn (Gehl, 2010: 161). I Istedgade er problemet undgået, da de stueetager der er beregnet til beboelse findes en meter højere oppe end normen, og man dermed undgår nysgerrige blikke. Ydermere skaber man, hvis man har trappe på facaden, flere sekundære siddemuligheder. Når det kommer til nattebelysning, er Istedgade godt udstyret med regelmæssig og kraftig gadebelysning. Dette er med til at skabe tryghed på de tidspunkter af døgnet, hvor butikker og caféer er lukkede og antallet af cyklende og gående er lavt. På trods af Side 49 af 108

51 den manglende visuelle forbindelse mellem gadens to sider, er muligheden for at se i Istedgade god, idet dette i høj grad opvejes af de varierede og forskelligartede facader. Mulighed for at tale og høre Det næste vigtige kriterium, der skal opfyldes for at udgøre et godt byrum, er muligheden for at tale og høre. Særligt biltrafik giver store støjgener, og den stigende biltrafik har i mange større byer vanskeliggjort samtaler i almindeligt stemmeleje. 60 db anses for den øvre grænse for baggrundsstøj, hvis man skal kunne føre en almindelig samtale. Decibelskalaen er opbygget således, at en stigning på 8 db opleves som en fordobling af støjniveauet (Gehl, 2010: 163). I Istedgade er støjen i dagtimerne på over 75 db, og opleves altså fire gange så højt som den øvre grænse for baggrundsstøj. På Istedgade er det derfor kun muligt at føre almindelige samtaler, når man går, står eller sidder tæt på hinanden. Mulighederne for kommunikation mens man sidder, forudsætter som nævnt tidligere at man ønsker at bruge penge, idet det udelukkende er caféer og restauranter med udeservering, der tilbyder siddearrangementer hvor man kan kommunikerer ansigt til ansigt. Trappestene er de eneste gratis siddearrangementer i byrummet. De indbyder ikke til samtale mellem mere end to personer, idet det som nævnt ovenfor kan være svært at høre hinanden, hvis man ikke befinder sig tæt på den man samtaler med. 6 Støjkort over Istedgade. Link: Miljøstyrelsen På baggrund af ovenstående vurderes Istedgades mulighed for at høre og tale samlet set som ringe. Side 50 af 108

52 Mulighed for udfoldelse/aktiviteter Jan Gehl skelner mellem bevægelses- og opholdsrum som to helt grundlæggende rumtyper. I og med vores område af Istedgade hovedsagligt består af en gade, vil dette blive defineret som et bevægelsesrum. Gehl definerer bevægelsesrummet som et rum for menneskets fremadrettede sanser og lineære bevægelsesmønstre, altså gaden mellem husene, hvilket Istedgade må siges at være (Gehl, 2006: 108). Istedgade er en gade med megen trafik og dermed ikke et sted for aktiviteter i form af leg og boldspil. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da rummets primære funktion er gennemkørende trafik, beboelse, butikker og restaurationer. Der er dermed ikke plads til, at børn kan lege frit eller mulighed for at spille bold midt på gaden. Gehl deler videre aktiviteterne op i tre kategorier: det faste, det fleksible og det flygtige. Det faste består i byens rum, den faste ramme om livet i området (Gehl, 2010: 171). Den faste ramme i vores geografisk afgrænsede felt, Istedgade, er altså en vej, som beskrevet ovenfor, med andre funktioner end pladser til leg og udfoldelse. Det fleksible består i midlertidige anlæg og begivenheder, som f.eks. skøjtebaner om vinteren, markeder, osv. (Gehl, 2010: 171). Her er der ikke de store muligheder for Istedgade, til at anlægge markeder eller skøjtebaner, da pladsen simpelthen ikke er til det. De flygtige aktiviteter omhandler i stedet muligheden for mindre begivenheder, som gademusikanter, gadefester mm. (Gehl, 2010: 171). Disse er også aktiviteter der er mulighed for i vores genstandsfelt, og er aktiviteter, man ofte finder langs fortovene, hvor en gruppe gademusikanter stiller op og spiller lidt musik, eller folk underholder med diverse tricks og kunster. Dette kriterium er derved opfyldt i god grad. 7 Gademusikanter ved Istedgade Boghandel Side 51 af 108

53 Skala Et af de væsentligste punkter i Gehls forskning er bibeholdelsen af den menneskelige skala i planlægningen. Ifølge Gehl mister man forbindelsen mellem gadeplan og byggeri, hvis huse og kontorer er bygget i mere end fem etager. Det skyldes at sanseindtryk ikke opfattes på afstande større end ca. 25 meter, samt at man, for at se til toppen af bygningen, skal bøje hovedet så meget tilbage, at det føles ubehageligt. Huse over denne højde kan i sin helhed kun opleves på afstand. Gehl beskriver det som: Over femte etage bør kontorer og beboelser logisk set sortere under luftfartsmyndighederne. (Gehl, 2010: 51). Ingen af bygningerne i Istedgade og omegn er bygget højere end femte etage. Der er derfor god forbindelse mellem gadeplan og de omkringliggende bygninger. Skalaen betegnes derfor som god. Mulighed for at nyde det gode vejr Som tidligere nævnt, er der en sol- og en skyggeside på Istedgade. Dette bevirker at de caféer, der har udeservering er koncentreret på solsiden. Langs den skyggefulde og kølige facade, finder man ikke udeservering. Bygningerne er tilpas lave til, at der i sommermånederne er sol på Istedgade i størstedelen af dagtimerne. Istedgade har ikke nogen beplantning, der bidrager til at nedsætte vindens påvirkning, men samtidig er de omkringliggende bygninger en sådan højde, at de ikke skaber nogen nævneværdig turbulens, som det opleves ved høje bygninger (Gehl, 2010: 181). Hvis Istedgade havde været udstyret med træer, ville det medvirke til at skabe skygge på den attraktive solside. I vores område kan fraværet af træer faktisk opfattes som en kvalitet, når man ser isoleret på muligheden for at nyde det gode vejr. Samlet set vurderes dette kriterium som god. Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk Det sidste af Gehls 12 kriterier for et godt byrum er de æstetiske kvaliteter. Selvom et byrum tilgodeser alle de ovenstående, vil det ikke fungere optimalt, hvis ikke man også lægger vægt på det æstetiske udtryk i bybilledet. Dette f.eks. i koordination af materiale- og farvesammensætning af facader. Som nævnt ovenfor ville træer og anden beplantning på Istedgade være med til at nedsætte vinden, men ville skygge for solindfaldet. Dette er med til at illustrere, at hvad Side 52 af 108

54 der opfattes som æstetisk, kan ødelægge et byrum, hvis der ikke tages hensyn til helheden. Når man vurderer et byrums æstetiske kvaliteter, må man altså sammenholde det med rummets funktioner. Istedgade er en handels- og transportgade med kraftig og konstant biltrafik og afgrænses af etageejendomme på begge sider. Dermed kan der ikke uden videre ændres på en af de ovenstående parametre i et forsøg på at forbedre byrummet. Gør man det, vil man også ændre på rummets æstetiske kvaliteter. Vi finder at Istedgades æstetiske udtryk går godt i spænd med dens funktioner, og derfor vurderes dette kriterium at være opfyldt i høj grad og klassificeres derfor som god. Femtrinsskala Jan Gehl har suppleret sine 12 kriterier med en femtrinsskala, hvor man ser på stueetagens udformning. Ved en simpel optælling af døre kan man afgøre, hvor aktiv eller inaktiv facaden fremtræder, og derved inviterer til liv. Resultatet af vores optælling har vist, at der i vores felt på ca. 700 meter, dvs meter facade, er i alt 213 døre i facaden, med en svag overvægt af døre i den nordlige solbeskinnede del af Istedgade. Dette giver et gennemsnit på godt 15 døre pr. 100 meter. Den eneste strækning der skiller sig markant ud, er den sydlige facade mellem Gasværksvej og Eskildsgade, hvor Gasværksvej Skole har en lang uindbydende mur mod gaden. På trods af dette placeres vores område som helhed sig i den ende af Gehls femtrinsskala, på trinnet aktiv, da facadens fremtoning og horisontale udtryk er med til at øge rummet attraktivitet. Byrummet i forhold til spørgeskemaet Ud fra vores spørgeskema kan vi udlede, at over halvdelen af vores respondenter er flyttet til vores område efter 2005, hvor byfornyelsen afsluttedes (se bilag 7, spørgsmål 13). Det er hovedsageligt studerende, der er tilflyttet området efter byfornyelsens afslutning (se bilag 13), og derfor er indkomsterne for de tilflyttede fordelt, så den største indkomstgruppe blandt disse, er personer under kr. (34,5 procent). Gruppen der tjener mere end , og dermed har meget økonomisk kapital, udgør samlet 34,6 procent (se bilag 14). Vores resultater viser, at byrummet efter byfornyelsen har tiltrukket unge samt økonomisk ressourcestærke respondenter. Side 53 af 108

55 Vi ved fra svarene fra spørgeskemaet, at beboerne i høj grad benytter sig af de butikker og andre tilbud, der findes i området. Kun 1,9 procent har inden for en uge hverken benyttet sig af dagligvarebutikker, specialbutikker eller andre kulturelle tilbud og servicer i nærområdet. Hele 93,5 procent har benyttet områdets dagligvarebutikker, mens 75,7 procent har været på caféer, restauranter og/eller kaffebarer. Til trods for at langt størstedelen af respondenterne arbejder andre steder end Vesterbro, og derved har mulighed for at foretage indkøb andre steder, har over 90 procent af disse foretaget dagligvareindkøb i området. Af de personer der arbejder på Vesterbro, har 100 procent benyttet sig af nærområdets dagligvarebutikker (se bilag 15). Da der er langt mere end 2/3, som benytter sig af lokalområdets udbud af forretninger, finder vi det overvejende sandsynligt, at det også er gældende for resten af Istedgades beboere. Sammenfatning De 12 kriterier er opfyldt i vekslende grad. Det konstateres, at to kriterier inden for kategorien beskyttelse er vurderet som nogenlunde. Dette skyldes bl.a. den tætte biltrafik. Samtidig med at gadens lineære forløb, gør det svært at beskytte sig mod ydre omstændigheder som sol og blæst, uden at det går ud over andre af de opstillede kriterier, f.eks. de æstetiske kvaliteter. De livlige og oplyste gader, medfører, at beskyttelsen mod kriminalitet og vold, er vurderet som god. Dermed mener vi at kategorien beskyttelse går imod god. Ved de næste seks kriterier, som alle er i kategorien komfort, er det den støjende trafik, der trækker ned, da det er svært at føre en samtale medmindre man er lige ved siden af hinanden. De eneste siddemuligheder er caféstolene, der forudsætter, at man betaler. Det er dermed et punkt, som er blevet underprioriteret i planlægningen. Gode bænke og andre gratis siddemuligheder burde være placeret strategisk i hele området. Disse to kriterier er de eneste der trækker kategorien komfort ned, da resten af kriterierne er opfyldt i god grad. De sidste tre kriterier indenfor kategorien herlighedsværdier er alle opfyldt i god grad, hvilket er karakteristisk for det område, vi beskæftiger os med. Skalaen i det indre København er i det hele taget god, da det hører til sjældenhederne, at man finder byggeri, der er meget højere end fem etager. Samtidig er der gjort meget ud af, at facaderne er skiftende i form af hyppige ændringer i farve og udformning. Ydermere Side 54 af 108

56 kan vi konkludere at facaderne i stueetagen er aktiv og inviterer til liv, så rummets attraktivitet øges. I vores område er butikkerne jævnt fordelt type og prismæssigt, hvilket medfører, at rummet fremstår homogent. Dyre designbutikker ligger side om side og fungerer på lige fod med kebabshops, værtshuse mm. I kraft af at beboerne benytter byrummet i så høj grad, konstaterer vi, at rummet lever op til befolkningens forventninger. Videre forudsætter vi, at byrummets tilbud og servicer også tilpasser sig beboernes behov. Der er altså tale om gensidig påvirkning og afhængighed. Af de 12 kvalitetskriterier er 2 opfyldt i ringe grad, 2 i nogenlunde grad mens hele 8 er opfyldt i god grad. Dermed finder vi at byrummet er godt for mennesker. Side 55 af 108

57 Konklusion Vi har i dette projekt arbejdet med beboernes kapital og byrummets udtryk på Istedgade. Dette arbejde har vi sammenfattet i følgende problemformulering: Hvilke kapitalformer er fremherskende blandt Istedgades beboere, og hvorvidt stemmer byrummet overens med disse? Til at belyse vores problemformulering valgte vi at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt Istedgades beboere. Vores resultater har vist, at gruppen af respondenter overordnet er sammensat af to fremherskende kapitalformer: den økonomiske og den kulturelle kapital. Den økonomiske kapital har gjort sig gældende ift. beskæftigelse og indkomst, hvor der viste sig en mindre overvægt af meget økonomisk kapital. Supplerende til disse indikatorer er også antallet af respondenter, der ejer en bil, højt, når vi sammenlignede med statistik for hele Vesterbro. Dog viste det sig, at ingen af disse parametre for økonomisk kapital var overrepræsenteret med 2/3, således at vi er i stand til at konkludere, at denne kapital form er fremherskende i feltet. Dermed kan vi kun konkludere, at økonomisk kapital er fremherskende blandt vores respondenter. I modsætning hertil er den kulturelle kapital overrepræsenteret med 2/3 blandt vores respondenter, således at vi i flere tilfælde kan konkludere, at dette sandsynligvis også gør sig gældende i feltet. Dermed har spørgeskemaanalysen ledt os frem til, at feltet Istedgade er domineret af kulturel kapital. Vores funktionsoptælling konstaterede, at Istedgade hovedsageligt består af specialbutikker, som giver os et billede af agenternes smag og livsstil. Specialbutikkerne spænder bredt med alt fra vinhandlere til tøjbutikker, og indretnings og designbutikker til boghandlere, antikvariater og gallerier mm., som ligger side om side. Analysen af Gehls kvalitetskriterier viser, at området har en række styrker og svagheder. Rummets udformning inviterer til, at aktiviteter bliver rykket ud på gadeniveau. Grønthandlere stiller kasser ud, boghandleren udstiller på gaden og cafeernes udeservering bidrager til et levende byrum. En medvirkende årsag er, at de mange parkerede biler skaber en fornemmelse af beskyttelse for fodgængere og Side 56 af 108

58 siddende mod den motoriserede trafik. I dette tilfælde får den i Gehls optik - negativt opfattede bil dermed en positiv effekt for rummet. Bilens rolle er dog ikke udelukkende positiv. I kraft af at bilen får tildelt langt mere plads til parkering, får den en dominerende rolle, som Gehl ikke vil mene er hensigtsmæssigt for det gode byrum. Bilen er en objektiveret form for økonomisk kapital, og gennem denne dominerende rolle efterlades et indtryk af, at den økonomiske kapital har en dominerende rolle i bybilledet En negativ følgevirkning af bilens dominans er trafikstøjen. Den forhindrer muligheden for social interaktion og begrænser dermed den sociale kapital i at komme til udtryk i feltet. Man har som agent indskrænkede muligheder for at sidde tilfældige steder. Den eneste mulighed for at sidde er, hvis man benytter cafeernes udeservering. Dette giver endnu et indtryk af, at den økonomiske kapital dominerer en stor del af rummet, til trods for vores spørgeskemaundersøgelses besvarelser. Byrummets manglende offentlige siddepladser begrænser mange tilfældige møder til beværtninger. Dermed giver dette et indtryk af, at den sociale kapital bliver domineret af den økonomiske kapital. Det havde ikke i så høj grad gjort sig gældende såfremt feltet bestod af bænke, torve og pladser. Den kulturelle kapital kommer til udtryk ved det Gehl kalder flygtige kulturelle aktiviteter. Det være sig gademusikanter, kunstnere etc. Disse kommer til udtryk på trods af feltets funktion som handelsgade. Her bliver gjort plads til kulturelle arrangementer, hvilket må siges at være udtryk for meget kulturel kapital. Det kunstneriske udtryk i feltet objektiveres til den kulturelle kapital. Gadedørene og facaderne er grafisk udsmykket med kunst, farver og andre æstetiske udtryk, hvilket sætter den kulturelle kapital i spil i feltet, da agenternes kunstneriske referencesystem udfordres. Hvad der er æstetisk, spændende og smukt for den ene agent, behøver nødvendigvis ikke at være det for den anden. Agentens smag afhænger af dennes habitus. En agents smag eksisterer udelukkende i relation til andre agenters smag. Som agent ønsker man implicit at få sin egen opfattelse af god smag udtrykt i feltet og dets funktioner. Da Istedgade netop har dette mangfoldige udvalg af specialbutikker, tyder det på, at det kulturelle felt på Istedgade består af en række underliggende felter, der har forskellige Side 57 af 108

59 interessesfærer. Dette kommer til udtryk ved førnævnte forretninger samt æstetiske udtryk.. Vi kan konkludere, at både den økonomiske og den kulturelle kapital kommer til udtryk i byrummet. Det konkludere vi blandt andet ud fra, at trafik er højt prioriteret i byrummet samt mangel på muligheder for at sidde uden at skulle betale for siddepladsen, som udtryk for økonomisk kapital. Den kulturelle kapital kommer til udtryk gennem udsmykningen af en stor del af dørene i Istedgade samt udvalget af specialbutikker, der relaterer til kulturelle underfelter. Vi kan dermed konkludere, at den kulturelle ligeledes kommer til udtryk i feltet. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse analyseret os frem til, at det er den økonomiske og den kulturelle kapital, der er fremherskende blandt vores respondenter. Dog kunne vi kun konkludere, at den kulturelle kapital var så overrepræsenteret, at vi med stor sandsynlighed videre kan konkludere, at den også er fremherskende i feltet. Byrumsanalysen har givet udtryk for, at både den økonomiske og kulturelle kapital er fremherskende i byrummet. Vi vil hermed konkludere, at den fremherskende kapital blandt vores beboere, den kulturelle kapital, stemmer det overens med byrummets udtryk. Side 58 af 108

60 Perspektivering I dette projekt har vi arbejdet med Pierre Bourdieus kapitalapparat samt en byrumsanalyse på baggrund af Jan Gehl. Metodisk, har vi benyttet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, til at analysere den dominerende kapitalform blandt genstandsfeltets beboere. Vi har lavet en byrumsanalyse, som både bygger på fortolkning af byrummet, og simpel optælling. Dermed indeholder den dele af såvel kvalitativ- som kvantitativarbejdsform. Endelig har vi benyttet GIS til at indsamle data, der på forskellig vis supplerer disse metoder, hvor det har været nødvendigt. I det følgende vil vi både reflektere over alternative måder vi kunne have angrebet projektets problemstilling, og måder hvorved vi bygger videre på projektets resultater. I teoriafsnittet gennemgik vi Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for en menneskevenlig by. Disse 12 kriterier fokuserer på meget forskellige dele af byens funktioner. Fælles for dem er dog, at de fokuserer på, at byens funktioner kommer før den menneskelige påvirkning. Hvis man skal angribe projektets problemstilling på en anden måde, vil det være interessant at vende fokus om. Dermed kan man anskue byens fysiske udformning, som en konsekvens af menneskelig handling. En anden tilgang er at analysere menneskenes ageren i byrummet. Det kan gøres ved eksempelvis at benytte sig af metoden observation. Denne metode vil være oplagt til at videreføre vores analyse af byen. Den deltagende observation, såvel som den skjulte observation, vil måske være i stand til at afsløre underliggende strukturer i individers brug af byrummet. Dermed kan vi analysere, hvorledes byens udformning ændres efter individerne, og ikke omvendt. Vi valgte at indsamle viden om Istedgades beboere ved hjælp af et spørgeskema. Som nævnt er denne metode velegnet til at danne et overblik over en stor population. Herudover er den god til at kortlægge objektive og målbare informationer om beboerne. Der, hvor metoden har sin svagheder, er i forhold til at analysere, hvordan individer både påvirker og påvirkes kollektivt. Bourdieus begrebsapparat inkluderer blandt andet doxa, illusio og habitus. I teoriafsnittet gennemgik vi, hvordan de to første begreber omhandler ikke bevidste handlinger. Disse handlinger er umulige, eller i bedste fald svære, at indfange ved den Side 59 af 108

61 kvantitative metode. Det sidste begreb, habitus, medfører dele af samme problematik. I teoriafsnittet gennemgik vi, hvordan habitus består af inkorporerede objektive strukturer og påvirkning fra især opdragelsen. Dele af habitusbegrebet kan altså opfanges af den kvantitative metode. Det kunne være interessant at arbejde videre med en undersøgelse af forskellige individers habitus. Særligt interessant vil det være at undersøge eller efterprøve den del der omhandler, at individer med ensartede habitus tiltrækker hinanden. I dette projekt har vi kun berørt denne del på et makroplan. Vi har ikke haft muligheden for at gå i dybden med Istedgades mindre felter. I vores projekt har vi af pragmatiske årsager været nød til at lave en fysisk afgrænsning. Det kan have medført, at vi har afskåret felter på en ikke hensigtsmæssig måde. Bourdieus arbejde viste ham, at felter ikke har en fastlagt fysisk størrelse, men at felternes grænser er flydende. Det kunne således være spændende at undersøge, hvor de forskellige felters effekt ophører. Ligeledes kunne det have været interessant at undersøge et andet afgrænset område, og se hvorvidt det havde udmøntet sig anderledes. Eksempelvis kunne man have valgt en tværgade til Istedgade. Herved kunne vi have inkluderet flere funktioner, ved at vælge et genstandsfelt der ikke primært er en handelsgade. Havde vi valgt Saxogade, der er en tværgade til Istedgade, havde vi sandsynligvis observeret et helt andet udtryk, da denne gade både har grønne områder med bænke og en stor diversitet i bygningsmassen. I det sidste spørgsmål i spørgeskemaet spørger vi, om beboerne har lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview. Desværre har vi ikke haft den fornødne tid til at opstille et sådant interview, da det er både teoretisk og praktisk krævende. Med et fokusgruppeinterview havde vi været i stand til at bygge videre på projektets resultater, ved at tilføje de ovennævnte refleksioner. Et fokusgruppeinterview havde også gjort os i stand til at underbygge de resultater vi har fundet via GIS og spørgeskemaundersøgelsen. En sådan metodetriangulering, hvor en kvantitativ metode bakkes op af en kvalitativ, havde styrket rapportens konklusioner. Her, hvor vi afslutter projektet, vil det altså være spændende at arbejde videre med genstandsfeltet, hvis tiden havde været til det. Feltet Istedgade rummer mange spændende problematikker, og også andre end vi har fokuseret på; konflikten mellem de skæve eksistenser og beboerne samt problematikken omkring fixerum. Ligeledes kunne vi have set på byfornyelsen i et historisk perspektiv og gentrificerings-begrebet. Side 60 af 108

62 Jan Gehl har i sit virke forsøgt at se byens faciliteter og funktioner, som udtryk for menneskers ophold deri. Det er ikke de menneskelige behov, der er hans udgangspunkt. I stedet er det den måde mennesket opfatter og oplever afstande og størrelsesforhold i byrummet på. De (by)samfund vi lever i, er i høj grad præget af et højt effektivitetsniveau, hvor al spildtid helst skal undgås. I en stresset hverdag skal indkøb af dagligvarer, afhentning af børn og transport til og fra arbejde helst foregå gnidningsfrit. Gehl tog netop afstand fra den funktionalisme der prægede tiden op til hans gennembrud. Derfor går vores kritik af Gehl på, at han underprioriterer det moderne behov for effektivitet. Ikke alle Gehls 12 kriterier kan bruges til at belyse om bybilledet stemmer overens med den fremherskende kapital. Dog er det vigtigt at nævne, at man ikke kan se isoleret på enkelte af de 12 kriterier, men at man må se på det samlede billede for generelt at kunne sige noget om byrummet. I vores undersøgelser af kapitalformerne har vi haft svært ved at indkredse den sociale kapital. Der er flere årsager hertil. I vores spørgeskema har vi spurgt til parametre der er svære at sammenligne. Ligeledes er begrebet social kapital hos Bourdieu begrænset. For at have nuanceret den sociale kapital, kunne vi have inddraget teoretikere som Robert D. Putnam og James S. Coleman, der også beskæftiger sig med begreberne tillid og netværk. Jan Gehl og Pierre Bourdieu er uenige om, hvordan et område/felt afgrænses, og af denne grund opstår der en konflikt mellem de to teoretikere. Gehl mener som sagt, at ens nærområde ligger i en omkreds inden for 500 meter, mens Bourdieu mener, at man ikke kan afgrænse et felt på sådan en måde. Han mener, at grænserne for et felt ligger dér, hvor feltets effekt ophører (Hammerslev og Hansen, 2009:19). Til slut kunne det også have været interessant at inddrage Richard Florida i dette projekt. Hans beskrivelse af den kreative klasse havde været oplagt, idet vores felt er præget af agenter med meget kulturel kapital. Dette var dog ikke givet på forhånd, da det netop har været opgavens formål at undersøge, hvilken kapital der er den fremherskende. Side 61 af 108

63 Appendiks Litteraturliste Bøger: Bisgaard, Holger (2010): Københavns Genrejsning Bogværket, København. Bourdieu, Pierre (1995): Sociology in Question. Sage Publications, London Bourdieu, Pierre og Wacquant, Loïc J.D.(1996): Refleksiv sociologi mål og midler. Akademisk Forlag A/S, København Bourdieu, Pierre (1997): Pierre Bourdieu af praktiske grunde. Hanz Reitzels Forlag, Købehavn. Bourdieu, Pierre (2006): Pierre Borudieu - udkast til en selvanalyse. 1. Oplag, 1.udgave. Hans Reitzels Forlag, København. Fisker, Kjeld et al. (1977): Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne. Akademisk Forlag A/S, København. Gehl, Jan (2003): Livet mellem husene udeaktiviteter og udemiljøer. 6. Udgave, 1.oplag. Arkitektens Forlag, København. Gehl, Jan, Gemzøe, Lars, Kirknæs, Sia og Søndergaard, Britt Sternhagen (2006): Det nye byliv. 1. Udgave, 1. Oplag. Arkitektens Forlag, København. Gehl, Jan (2010): Byer for mennesker. 1. Udgave, 2. Oplag. Bogværket, København. Hammerslev, Ole og Hansen, Jens Arnholtz (2009) Bourdieus refleksive sociologi i praksis. I Hammerslev, Ole, Hansen, Jens Arnholtz og Willig, Ida(red.): Refleksiv sociologi i praksis. 1. Udgave 1.oplag. Hans Reitzels Forlag, København Järvinen, Margaretha (2007): Pierre Bourdieu. I Andersen, Heine og Kaspersen Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. 4. Udgave, 3. Oplag. Hans Reitzels Forlag, København. Rosenmeier, Sara Lea (2007): Den sociale kapitals fædre. I Hegedahl, Paul og Rosenmeier, Sara Lea (red.): Social kapital som teori og praksis. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Side 62 af 108

64 Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu. 1. Udgave. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Links: Danmarks statistik (hjemmesiden er sidst besøgt den ) - identifikationsnummer: INDKP4 Geomatic (hjemmesiden er sidst besøgt den ) - Københavns Kommune, statistikbanken. (Hjemmesiden er sidst besøgt d ) Følgende tabeller er brugt: - Tabel Omhandler antal husstande. - Tab. 3. Omhandler befolkningstal. - Tab Omhandler antal biler pr. Tusinde indbygger. Miljøstyrelsen (Hjemmesiden er sidst besøgt ) - Politikken 1 (Hjemmesiden er sidst besøgt den ) - Politikken 2 (hjemmesiden er sidst besøgt den ) - Politikken 3 (hjemmesiden er sidst besøgt den ) Side 63 af 108

65 - Rapporter Københavns Kommune (2005): Indre Vesterbros fornyelse planlægning og gennemførelse. Udgivet af bygge- og teknikforvaltningen. Side 64 af 108

66 Bilag 1 Figur 1: Figur 2: Side 65 af 108

67 Figur 3: Figur 4: Side 66 af 108

68 Bilag 2 Hej Astrid, Det du refererer til må være vores geodemografiske faktorer. Jeg vedhæfter en PPT der nærmere forklarer disse. Helt enkelt så har vi delt Danmark op i 10 ca lige store puljer af 100x100 meter celler, hvor vi så rangordner disse efter deres evne til at forklare fx alder, indkomst etc. Det er i modsætning til at arbejde med rene variable ikke så præcist, men i fbm segmentering og marketingopgaver er det lige til at arbejde med uden at skulle sætte sig ind i de meget ofte noget komplekse variable fra Danmarks Statistik. Med venlig hilsen Martin K. Glarvig Direktør Geomatic a/s Center for geoinformatik Ny Kongensgade 9 DK 1472 København K T M Side 67 af 108

69 Bilag 3 Kære deltager Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med et større projekt om indre Vesterbros beboersammensætning. Til det har vi brug for din hjælp. Vi håber derfor at du vil bruge ca. 5 minutter af din tid, på at besvare dette spørgeskema. Alle besvarelser vil naturligvis være fuldstændig anonyme. Du skifter mellem spørgsmålene ved at trykke på pilene nederst på siden. På forhånd mange tak for din interesse! Venlig hilsen, Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin & Morten 1. I hvilket postnummer er du bosiddende? 2. Hvad er din alder? 3. Hvad er din civilstatus? (1) Single (2) Gift (3) Samlevende (4) Ønsker ikke at svare 4. Hvad er din primære beskæftigelse? (1) Pensionist/efterlønsmodtager (2) Elev/lærling (3) Studerende/skoleelev (4) Offentligt ansat lønmodtager (5) Privat ansat lønmodtager (6) Selvstændig (7) Hvis andet skriv Side 68 af 108

70 (8) Ønsker ikke at svare 5. Hvad er din arbejdstid i gennemsnit pr. uge? (Hvis du ikke er i arbejde bedes du skrive "0") 6. Hvor er din arbejdsplads/studie placeret? (1) Jeg er hverken studerende eller i arbejde (2) Vesterbro (3) En af Københavns Kommunes andre bydele (4) Uden for Københavns Kommune (5) Ved ikke 7. Hvad er din senest afsluttede uddannelse? (Hvis du er i gang med en uddannelse bedes du sætte kryds ud for denne) (1) Grundskolen (2) Erhvervsuddannelse (tjener, kok, frisør, smed eller lignende) (3) Ungdomdsuddannelse (HHX, STX, HTX, HF eller lignende) (4) Kort videregående uddannelse (1-2år) (5) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) (6) Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) 8. Hvad er din personlige årsindkomst før skat? (1) kr (2) kr (3) Kr (4) kr (5) kr eller derover (6) Ved ikke (7) Ønsker ikke at svare 9. Hvilken type bolig bor du i? (1) Ejerbolig (2) Andelsbolig (3) Lejebolig Side 69 af 108

71 (4) Andet (skriv gerne hvad) 10. Hvor mange medlemmer er I i husstanden? (1) 1 (2) 2 (3) 3 (4) 4 (5) 5 eller derover 11. Hvor mange hjemmeboende børn er der i husstanden? (1) Ingen (2) 1 (3) 2 (4) 3 (5) 4 eller derover 12. Ejer du eller andre i husstanden en af følgende: (1) Bil (2) Båd (3) Sommerhus (4) Kolonihavehus/fritidshus (5) Kunstartikler (6) Designermøbler (7) Intet af ovenstående 13. Hvornår flyttede du første gang til indre Vesterbro? (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade og tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) (1) Før 1995 (2) Mellem 1995 og 2000 (3) Mellem 2001 og 2005 (4) Efter 2005 I de følgende spørgsmål vil vi spørge lidt ind til dine værdier og holdninger. Side 70 af 108

72 Tryk på pilen for at fortsætte 14. Hvor mange personer vil du betegne som en del af din omgangskreds? (Ved omgangskreds forstås personer du ses med privat) (1) 0-10 (2) (3) (4) (5) Mere end Hvor mange nære venner har du? (Her skal du se bort fra familie og kollegaer) 16. Hvor mange af dine nære venner bor på Vesterbro? 17. Føler du dig tryg ved at færdes alene på indre Vesterbro om... (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) Ja Nej Dagtimerne (1) (2) Aftentimerne/natten (1) (2) 18. Har du inden for de sidste 7 dage benyttet dig af noget af følgende på indre Vesterbro? - sæt gerne flere krydser (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) (1) Legepladser (2) Cafeer/restauranter/kaffebarer eller lignende (3) Dagligvarebutikker (4) specialforretninger (5) Bibliotek Side 71 af 108

73 (6) Udstillinger/koncerter eller lignende (7) Intet af ovenstående 19. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Hvor interesseret er du i politik og samfundsdebat? (1) (2) (3) (4) 20. Hvor ofte hører/ser/lytter du til nyheder? (1) Flere gange dagligt (2) 1 gang om dagen (3) 2-5 gange om ugen (4) Næsten aldrig (5) Ved ikke 21. Hvor mange gange inden for de sidste 30 dage har du benyttet dig af / deltaget i følgende? - skriv antallet i kassen (1) Teater (2) Koncert (3) Museum/galleri/udstillinger (4) Biograf (5) Debat/foredrag (6) Demonstration (7) Andet (releaseparty, digtoplæsning eller lignende) 22. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? - Sæt et kryds (1) Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at mødes med venner (2) Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at få en kulturel oplevelse 23. Prioriter hvad du finder vigtigst ved dit arbejde. Side 72 af 108

74 - Skriv tallet i kassen. Er du studerende eller uden for erhverv bedes du skrive "0"ud for denne. (1= ikke vigtig, 2=mindre vigtigt, 3=vigtigt, 4= meget vigtigt) Jeg er studerende/uden for erhverv Tjene mange penge Gode kollegaer At opnå ny viden Mit arbejde gavner andre Tusind tak for din deltagelse. Må vi kontakte dig med henblik på deltagelse i et gruppeinterview? Her vil vi gå mere i dybden med de forskellige spørgsmål. (1) Ja (skriv mail eller mobilnummer i kassen) (2) Nej (3) Hvis du har kommentarer til undesøgelsen må du meget gerne skrive dem i denne kasse Side 73 af 108

75 Bilag 4 Brev 1 Kære beboer på Vesterbro Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med en undersøgelse om beboersammensætningen på indre Vesterbro. I den forbindelse har vi brug for, at I beboere vil bruge 5 minutter af Jeres tid, på at besvare et spørgeskema på internettet. Besvarelserne vil naturligvis være fuldstændigt anonyme. Spørgeskemaet finder i på følgende hjemmeside: På forhånd mange tak. Venlig hilsen Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin og Morten Sam. Bas., Roskilde Universitet Brev 2: Kære beboer på Vesterbro vi har brug for endnu flere svar! Så nåede du det ikke sidste gang får du lige muligheden igen. Som nævnt er vi en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, som er i gang med en undersøgelse om beboersammensætningen på indre Vesterbro. I den forbindelse har vi brug for, at I beboere vil bruge 5 minutter af Jeres tid på at besvare et spørgeskema på internettet. Besvarelserne vil naturligvis være fuldstændigt anonyme. Spørgeskemaet finder i på følgende hjemmeside: Hvis du allerede har svaret er vi meget taknemlige, og du skal ikke gøre det igen. På forhånd mange tak. Venlig hilsen Astrid-Marie, Fie, Astrid, Martin og Morten Sam. Bas., Roskilde Universitet Side 74 af 108

76 Bilag 5 Gadenavn Husnummer Antal lejligheder Dannebrogsgade 39a 4 Dannebrogsgade 39b 12 Istedgade 30 9 Istedgade 39 6 Istedgade Istedgade 44 5 Istedgade Istedgade 46 5 Istedgade Istedgade 55 8 Istedgade 57 8 Istedgade 58 7 Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade 64 9 Istedgade 65 7 Istedgade 66 9 Istedgade Istedgade Istedgade 69 8 Istedgade 70 5 Istedgade Istedgade 72 4 Istedgade Istedgade 74 5 Istedgade Side 75 af 108

77 Istedgade 83 9 Istedgade 84 9 Istedgade 85 8 Istedgade Istedgade 87 7 Istedgade Istedgade 89 9 Istedgade 90 5 Istedgade Istedgade 95 8 Istedgade 96 9 Istedgade Istedgade 98 8 Istedgade 99 9 Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade istedgade Istedgade Istedgade Side 76 af 108

78 Istedgade Istedgade Istedgade Istedgade 40B 20 Istedgade 42 A+B 12 Istedgade 51B 6 Istedgade 56B 4 Mysundegade 25 9 Mysundegade Mysundegade Mysundegade 30 9 Oehlenslægersgade Oehlenslægersgade 50 7 Saxogade 71 5 Saxogade 73 4 Saxogade 75 5 Saxogade Saxogade 86 6 Saxogade 88 7 Saxogade 90 5 Valdemarsgade Valdemarsgade Valdemarsgade Valdemarsgade Valdemarsgade Valdemarsgade Valdemarsgade 53 6 Side 77 af 108

79 Bilag 6 Spørgeskema resultater redigeret 107 besvarelser. 1. Postnr: 1650, 1660, 1663, 1665, 1668, Alder: Gennemsnitsalder: 35, Hvad er din civilstatus? Respondenter Procent Single 55 51,4% Side 78 af 108

80 Gift 15 14,0% Samlevende 32 29,9% Ønsker ikke at svare 5 4,7% I alt ,0% 4. Hvad er din primære beskæftigelse? Respondenter Procent Pensionist/efterlønsmodtager 4 3,8% Elev/lærling 2 1,9% Studerende/skoleelev 29 27,4% Offentligt ansat lønmodtager 29 27,4% Privat ansat lønmodtager 29 27,4% Side 79 af 108

81 Selvstændig 10 9,4% Hvis andet skriv 3 2,8% Ønsker ikke at svare 0 0,0% I alt ,0% Side 80 af 108

82 5. Arbejdstid i gennemsnit pr. uge. (dem med 0 arbejdstimer er her sorteret fra) Gennemsnit: 34,82 6. Hvor er din arbejdsplads/studie placeret? Side 81 af 108

83 Respondenter Procent Jeg er hverken studerende eller i arbejde 5 4,7% Vesterbro 13 12,3% En af Københavns Kommunes andre bydele 62 58,5% Uden Københavns Kommune for 25 23,6% Ved ikke 1 0,9% I alt ,0% 7. Hvad er din senest afsluttede uddannelse? (Hvis du er i gang med en uddannelse bedes du sætte kryds ud for denne) Side 82 af 108

84 Respond enter Procent Grundskolen 2 1,9% Erhvervsuddannelse (tjener, kok, frisør, smed eller lignende) 4 3,7% Ungdomdsuddannelse (HHX, STX, HTX, HF eller lignende) 9 8,4% Kort videregående uddannelse (1-2år) 6 5,6% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 36 33,6% Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) 50 46,7% Side 83 af 108

85 I alt ,0% 8. Hvad er din personlige årsindkomst før skat? Respondenter Procent kr 21 19,6% kr 20 18,7% Kr 18 16,8% kr 28 26,2% kr eller derover 14 13,1% Ved ikke 5 4,7% Ønsker ikke at svare 1 0,9% I alt ,0% 9. Hvilken type bolig bor du i? Side 84 af 108

86 Respondenter Procent Ejerbolig 17 15,9% Andelsbolig 60 56,1% Lejebolig 26 24,3% Andet (skriv gerne hvad) 4 3,7% I alt ,0% Side 85 af 108

87 10. Hvor mange medlemmer er I i husstanden? Respondenter Procent ,6% ,1% ,7% 4 5 4,7% 5 eller derover 0 0,0% I alt ,0% 11. Hvor mange hjemmeboende børn er der i husstanden? Side 86 af 108

88 Respondenter Procent Ingen 78 73,6% ,9% 2 8 7,5% 3 0 0,0% 4 eller derover 0 0,0% I alt ,0% 12. Ejer du eller andre i husstanden en af følgende: Side 87 af 108

89 Respondenter Procent Bil 36 34,6% Båd 1 1,0% Sommerhus 6 5,8% Kolonihavehus/fritids hus 5 4,8% Kunstartikler 28 26,9% Designermøbler 43 41,3% Intet af ovenstående 42 40,4% I alt ,0% 13. Hvornår flyttede du første gang til indre Vesterbro? (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade og tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) Side 88 af 108

90 Respondenter Procent Før ,7% Mellem 1995 og ,0% Mellem 2001 og ,9% Efter ,4% I alt ,0% 14. Hvor mange personer vil du betegne som en del af din omgangskreds? (Ved omgangskreds forstås personer du ses med privat) Side 89 af 108

91 Respondenter Procent ,7% ,4% ,9% ,0% Mere end ,9% I alt ,0% 15. Hvor mange nære venner har du? Her skal du se bort fra familie og kollegaer Gennemsnit: 7, 16 Side 90 af 108

92 Fordelingen i procent: 16. Hvor mange af dine nære venner bor på Vesterbro? Gennemsnit: 1,87 Fordelingen i procent: 17. Føler du dig tryg ved at færdes alene på indre Vesterbro om... (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) I: Side 91 af 108

93 Dagtimerne: Respondenter Procent Ja ,1% Nej 2 1,9% I alt ,0% Aftentimerne/natten Respondenter Procent Ja ,2% Nej 4 3,8% I alt ,0% 18. Har du inden for de sidste 7 dage benyttet dig af noget af følgende på indre Vesterbro? - sæt gerne flere krydser (Ved indre Vesterbro forstås Istedgade samt tilstødende sidegader fra Enghave Plads til Gasværksvej) Side 92 af 108

94 Respondenter Procent Legepladser 33 30,8% Cafeer/restauranter/ kaffebarer eller lignende 81 75,7% Dagligvarebutikker ,5% specialforretninger 58 54,2% Bibliotek 30 28,0% Udstillinger/koncerte r eller lignende 19 17,8% Intet af ovenstående 2 1,9% I alt ,0% Side 93 af 108

95 19. Hvor interesseret er du i politik og samfundsdebat? Respondenter Procent I høj grad 52 48,6% I nogen grad 43 40,2% I ringe grad 12 11,2% Slet ikke 0 0,0% I alt ,0% 20. Hvor ofte hører/ser/lytter du til nyheder? Side 94 af 108

96 Respondenter Procent Flere gange dagligt 64 59,8% 1 gang om dagen 25 23,4% 2-5 gange om ugen 14 13,1% Næsten aldrig 4 3,7% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% 21. Hvor mange gange inden for de sidste 30 dage har du benyttet dig af / deltaget i følgende? - skriv antallet i kassen Side 95 af 108

97 Respondenter Procent Teater 16 25,8% Koncert 27 43,5% Museum/galleri/udstill inger 28 45,2% Biograf 22 35,5% Debat/foredrag 19 30,6% Demonstration 5 8,1% Andet (releaseparty, digtoplæsning eller lignende) 12 19,4% I alt ,0% 22. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? - Sæt et kryds Side 96 af 108

98 Respondenter Procent Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at mødes med venner 35 33,0% Når jeg går i biografen, teateret, til udstilling og/eller lignende, er det primært for at få en kulturel oplevelse 71 67,0% I alt ,0% Side 97 af 108

99 23. Prioriter hvad du finder vigtigst ved dit arbejde. - Skriv tallet i kassen. Er du studerende eller uden for erhverv bedes du skrive "0"ud for denne. (1= ikke vigtig, 2=mindre vigtigt, 3=vigtigt, 4= meget vigtigt) VÆGT TJENE HAVE GODE AT OPNÅ AT DET MANGE KOLLEGAER NY VIDEN GAVNER PENGE ANDRE Side 98 af 108

100 Bilag 7 Side 99 af 108

101 Bilag 8 Side 100 af 108

102 Bilag 9 Side 101 af 108

103 Bilag 10 Side 102 af 108

104 Bilag 11 Side 103 af 108