Forsikringens samfundsøkonomiske betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikringens samfundsøkonomiske betydning"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 samfundsøkonomiske Jan V. Hansen Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Forsikring og dens mulige 4 Øget velstand 6 Øget tryghed og frihed 7 Øget sikkerhed 8 Øget velfærd baseret på forsikringer 9 Bedre adfærdsregulering Forsikring i de økonomiske statistikker Sammenhængen mellem forsikringsmarkedet og økonomisk vækst Danskernes værdisætning af forsikring og tryghed 20 Sandsynlighed for skader dækket af bilforsikring 21 Afdækning af aversion mod risiko ved eksperiment 23 Værdsætning af forsikringer Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser Afrunding Litteratur Bilag 31 Forsikringsmarkernes bidrag til den økonomiske vækst i Danmark 31 Dekomponering af produktivitetsvæksten 32 Side 1

4 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Langt de fleste opfatter forsikring som et naturligt element i et moderne samfund. Derfor er det svært at forestille sig en verden, hvor husholdninger og erhverv ikke kan tegne forsikringer. Netop af den grund er det også vanskeligt at vurdere den af forsikring. Denne rapport ser både på skadeforsikringer og forsikringer i tilknytning til pensionsopsparing. 1 Forsikringserhvervet omfatter således både skadeforsikringsselskaber, pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Hvis man måler forsikrings direkte i de økonomiske statistikker, kommer man umiddelbart frem til, at forsikringserhvervet har begrænset. Erhvervet er ansvarligt for godt ½ pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark og godt 1 pct. af produktionen. De økonomiske statistikker viser imidlertid ikke den indirekte af erhvervet. Den skal måles ved forsikrings påvirkning af dispositioner i andre erhverv og i husholdningerne; dvs. effekten på samfundet i bred forstand. Forsikrings bredere og positive påvirkning af samfundet kan sammenfattes i følgende: Øget velstand, fordi risikodeling øger investeringer og anskaffelsen af større forbrugsgoder i virksomheder og husholdninger, der har aversion mod risiko, dvs. foretrækker det sikre frem for det usikre. Øget tryghed og frihed, fordi potentielle katastrofer ved hjælp af forsikringer bliver til risici, der kan beregnes og administreres. Det betyder, at livet kan gå videre, selv hvis det værst tænkelige sker. Øget sikkerhed, fordi branchen og selskaberne stiller krav og rådgiver om at forebygge mod brand, indbrud, andre former for kriminalitet og ulykker. Øget velfærd, fordi fx livs- og invaliditetsforsikringer samt sundhedsforsikringer, der supplerer skattefinansieret velfærd, skaber tryghed og økonomisk sikkerhed for befolkningen. Øget sundhed, fordi forsikring sætter fokus på forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Bedre adfærd i samfundet, fordi fx miljøansvarsforsikringer kan sikre høje miljøstandarder med lave omkostninger. Denne rapport bidrager med ny viden om størrelsen af forsikringserhvervets på en række områder: Væksten i forsikringsmarkederne siden midten af 1970 erne har bidraget til øget velstand. Havde det ikke været for denne vækst, ville både det private og offentlige forbrug pr. person være ca kr. lavere end i dag. Det samlede forbrug pr. person ville altså være ca kr. lavere end i dag. Forsikringsmarkederne er årsag til ca. 20 pct. af den sam- 1 Livrenter indgår ikke, selvom en livsvarig livrente kan opfattes som en forsikring mod at løbe tør for pensionsmidler for personer med en høj levealder. Side 3

6 lede vækst siden midten af 1970'erne, hvilket er betydeligt. 2 Den primære årsag er, at forsikringer øger villigheden til at tage en risiko. Husholdningerne foretrækker det sikre frem for det usikre, og derfor er værdien af forsikringer væsentligt større end præmierne. Nye undersøgelser viser, at værdien for kunderne kan være op til 4 gange større end præmierne. Det svarer til, at værdien af skadeforsikring i 2008 kan være op til 200 mia. kr. Værdien af forsikringer knyttet til pensionsindbetalinger kan være op til 50 mia.kr. På uddannelsesområdet yder forsikringserhvervet også et samfundsmæssigt bidrag. Som en af få brancher i Danmark finansierer forsikringserhvervet selv sine uddannelser på Forsikringsakademiet, og de uddannelsessøgende får løn under uddannelsen i stedet for SU. Stort set alle andre uddannelser i Danmark er offentligt finansieret. Uddannelserne på Forsikringsakademiet har høj værdi. Afkastet for den enkelte og samfundet kan sammenlignes med lange videregående uddannelser. Disposition over rapporten: Afsnit 2 forklarer, hvad forsikring er, og diskuterer forsikrings mulige påvirkning af samfundet. Afsnit 3 belyser en af forsikring i de økonomiske statistikker, herunder nationalregnskabet. Afsnit 4 giver en oversigt over internationale studier af sammenhængen mellem størrelsen af forsikringsmarkedet og økonomisk vækst. Med udgangspunkt i de internationale erfaringer foretages en vurdering af forsikringsmarkedets for den danske vækst siden midten af 1970'erne og frem til i dag. Afsnit 5 sætter tal på den værdi, som danskerne tillægger forsikring. Det sker med udgangspunkt i vurderinger af danskernes syn på risici og de faktiske sandsynligheder for skader og erstatninger. Afsnit 6 vurderer værdien af Forsikringsakademiets uddannelser både for samfundet generelt og for de personer, der har taget en uddannelse på Forsikringsakademiet. Afsnit 7 er en samlet afrunding af rapporten. 2. Forsikring og dens mulige 3 En forsikring er en kontrakt mellem en forsikringstager og et forsikringsselskab, hvor selskabet påtager sig den økonomiske risiko ved, at en begivenhed beskrevet i kontrakten indtræder i løbet af forsikringsperioden mod, at forsikringstageren betaler en præmie. Det vil normalt være en forudsætning for etablering af en forsikringskontrakt, at flere forsikringstagere er udsat for samme risiko under ensartede betingelser, men at ingen ved, hvem der rammes, og at skadefrekvensen og erstatningernes størrelse kan beregnes statistisk. De forsikrede må endvidere være villige til at betale en præmie, der er tilstrækkelig til, at de sam- 2 Ca. halvdelen af væksten i perioden skyldes øget indsats af kapital og arbejdskraft. 3 Dette afsnit bygger bl.a. på Association of British Insurers (2005), Centre for Economic and Business Research (2005) og Andersen (2004). Side 4

7 lede præmier kan dække de samlede erstatninger samt omkostninger til administration mv. Der findes også forsikringer knyttet til pensionsordninger. Forsikringselementet knytter sig til usikkerhed om den forsikredes liv og helbred. I boks 1 er vist en oversigt over forsikringstyper i Danmark i skadesforsikring og i tilknytning til pensionsordninger. Boks 1 Typer af forsikring Skadesforsikring Erhvervsforsikring Bygningsforsikring Løsøreforsikring mv. Erhvervs- og produktansvarsforsikring Arbejdsskadeforsikring Byggeskadeforsikring Sø- og transportforsikring Anden erhvervsforsikring Privatforsikring Indboforsikring Hus- og grundejerforsikring Fritidshusforsikring Ejerskifteforsikring Supplerende arbejdsløshedsforsikring Anden privatforsikring Syge- og ulykkeforsikring Sundhedsforsikring Individuel syge- og ulykkeforsikring Erhvervsudygtighedsforsikring Motorkøretøjsforsikring (privat og erhverv) Ansvar Kasko Kredit- og kautionsforsikring Rejseforsikring Turistassistanceforsikring Retshjælpsforsikring Forsikring knyttet til pensionsordninger Livsforsikring Forsikring mod erhvervsudygtighed/tab af arbejdsevne Forsikring mod visse kritiske sygdomme Sundhedsforsikringer Kilde: og Finanstilsynet. Selvom udgangspunktet for forsikring er en kontrakt, der overfører risiko mellem to parter, handler forsikring grundlæggende om at samle (poole) og fordele risiko mellem en stor gruppe af personer og aktører. Hele grundtanken i forsikring er, at der er en høj grad af solidaritet inden for gruppen af forsikrede i kraft af risikodelingen. Side 5

8 Forsikringsselskabet pooler og fordeler risiko ved at fastsætte præmiernes størrelse med udgangspunkt i en risikovurdering. De administrative opgaver for selskaberne indebærer også opkrævning af præmierne, modtagning af skadeanmeldelser og udbetaling af erstatninger efter en skadebehandling. Den ældste kendte form for forsikring daterer sig til babylonierne før vor tidsregning. Behovet for risikodeling udviklede sig som reaktion på usikkerheden knyttet til søfart og handel over store afstande. Feldbæk m.fl. (2007) giver en historisk gennemgang af tusind års dansk forsikring spændende fra de primitive samfund frem til nutiden. Risikodeling kan imidlertid tilvejebringes på anden vis end ved forsikring, som vi kender det. Historisk har man udviklet forskellige institutionelle rammer til risikodeling. Familien som institution indebærer ofte en risikodeling mellem de "stærke" og "svage" medlemmer. I jægersamfund kan man have retningslinjer for byttedeling, så udsatte grupper ældre og syge - der ikke kan deltage i jagten, også tilgodeses. I agrarsamfund er der eksempler på udbyttedeling, hvor betalingen for en landarbejders leje af landbrugsjord er aftalt som en andel af høsten, der er ukendt på tidspunktet for indgåelse af lejekontrakten. Herved deles usikkerheden om høstens størrelse mellem ejeren og lejeren af jorden. En anden institution, der kan tilvejebringe risikodeling, er det universalistiske velfærdssamfund, som vi kender det i Skandinavien. Forsikringselementet træder i kraft ved ledighed, sygdom, behov for pleje mv., når forskellige velfærdsordninger udløses. Forsikringselementet er ikke alene knyttet til transfereringer og serviceydelser, men stammer også fra finansieringen af velfærdssamfundet med skatter og afgifter. Da skatter og afgifter udmåles efter indkomst og forbrug, betyder det, at de "heldige" med høje indkomster og stort forbrug betaler mere end de "uheldige" med dårlige indkomst- og forbrugsmuligheder. Herved er der både på velfærdssamfundets udgifts- og indtægtsside mekanismer, der sørger for risikodeling og solidaritet. Forsikrings bredere og positive påvirkning af samfundet bliver normalt sammenfattet i følgende fem punkter: 2.1. Øget velstand Forsikring bidrager med væsentlige økonomiske fordele, når aktiviteter er risikofyldte, og der er behov for at dele eller kontrollere disse risici. Som en nobelpristager i økonomi har beskrevet det, jf. Arrow (1963): The non-existence of markets for the bearing of some risks in the first instance reduces welfare for those who wish to transfer those risks to others for a certain price, as well as for those who would find it profitable to take on the risk at such prices. But it also reduces the desire to render or consume services which have risk consequences. Disse fordele er mest iøjnefaldende, når eksistensen af en forsikring er forudsætningen for, at en aktivitet overhovedet finder sted. Opstillingen af vindmøller i Danmark i 1980'erne og 1990'erne forudsatte, at det var muligt at forsikre mod skade på selve møllen og driftstab knyttet hertil samt ansvar over for tredjemand. Danske forsikringsselskaber var pionerer inden for udviklingen af vindmølleforsikringer og har stadig på globalt plan en styrkeposition. 4 4 Codan er i samarbejde med Royal & SunAlliance verdens største forsikringsselskab inden for vindmølleforsikring, jf. Side 6

9 Off-shore udvinding af olie i den britiske del af Nordsøen i 1970'erne forudsatte, at boreplatformene der opererede under mere ekstreme vejrforhold og og større havdybder end hidtidig udvinding kunne forsikres. Dette forsikringsprodukt blev udviklet af britiske forsikringsselskaber. Ud over disse historiske eksempler kan der peges på udviklingen af ny medicin og behandlingsformer, der ville blive alvorligt hæmmet, hvis det ikke var muligt at tegne produktansvarsforsikringer. Disse eksempler viser med al tydelighed, at velstandseffekterne af forsikring primært skal findes i fremme af andre branchers udviklingsmuligheder og ikke i branchens egen produktion eller beskæftigelse Øget tryghed og frihed Forsikring øger tryghed og frihed, fordi potentielle katastrofer transformeres til administrerbare risici. Hvis det ikke var muligt at tegne en bilforsikring der består af en lovpligtig ansvarsforsikring og en frivillig kaskoforsikring - ville enhver beslutning om at købe og køre bil forudsætte dybe overvejelser. Hvis det ikke var muligt at tegne en husforsikring, ville det kunne betyde privatøkonomisk ruin, hvis huset brænder ned til grunden eller af andre grunde mister væsentlige dele af sin værdi. Forsikring beskytter mod de økonomiske konsekvenser af uheld, kriminalitet mv. Derved er forsikring en forudsætning for, at almindelige mennesker overhovedet tør foretage sig ting, der indebærer økonomiske risici. Selvom forsikringer kan afbøde de umiddelbare økonomiske konsekvenser af uheld og andre forsikringsbare begivenheder, kan der være andre tab, som ikke dækkes. Ved indbrud i hjemmet kan man eksempelvis miste uerstattelige ejendele med affektionsværdi eller opleve en efterfølgende periode med utryghed. Den erstatning, man modtager efter en ulykke, behøver derfor ikke nødvendigvis at kompensere fuldstændigt for de tab og gener, man kan opleve. Derfor kan der stadig være gode grunde til at bekymre sig, selvom man er forsikret. gennemførte i 2007 en spørgeskemabaseret undersøgelse af, hvad danskerne bekymrer sig om, jf. (2007). 5 Ikke overraskende er der stor bekymring for begivenheder med alvorlige negative konsekvenser, fx dødsfald og alvorlige sygdom i den nærmeste familie, trafikulykker, overfald, og at ens bolig brænder ned til grunden. Graden af bekymring afhænger både en begivenheds negative konsekvenser og sandsynligheden for, at begivenheden indtræder. Nogle af de ting, som danskerne bekymrer sig mest om, optræder ikke med særlig stor sandsynlighed. Denne sandsynlighed er i undersøgelsen belyst ved andelen af de udspurgte, der 5 EU-Kommissionen gennemførte i 2007 en undersøgelse af EU-borgernes vurdering af risikoen for, at en række begivenheder ville skade deres helbred, jf. Eurobarometer 238. Undersøgelsen fokuserer på risici knyttet til fødevarer, men der bliver også spurgt til helbredstruslen fra forurening, trafikuheld, alvorlig sygdom, forbrugsvarer (non food), kriminalitet og terrorisme. Set over en bred kam er malteserne de mest bekymrede i de 25 EU-lande, mens finnerne er mindst bekymrede. Danskerne ligner på en lang række områder EU som helhed, men vi er fx mindre bekymrede end gennemsnittet for fødevaresikkerheden og mere bekymrede for at blive ramt af alvorlig sygdom. Side 7

10 inden for de seneste 5 år har oplevet den pågældende hændelse. Der er et bemærkelsesværdigt misforhold mellem den store andel, der bekymrer sig for at blive overfaldet, blive ramt af kræft og opleve dødsfald i den nærmeste familie, og så den andel, som inden for de sidste fem år har oplevet sådanne begivenheder, jf. figur 1. Figur 1 Hvad bekymrer danskerne, og hvor mange bekymringer bliver til virkelighed? Dit tag bliver utæt Uventede regninger fx dyre tandlægeregninger Kriminelle bander terroriserer dit lokalområde Du bliver overfaldet Du får dårlig(ere) ryg Du får konstateret kræft Dit barn, dig selv eller din partner pludselig dør Kilde: (2007) Hændelser sket inden for de seneste fem år Bekymring for at situationer indtræffer Selvom man tager højde for, at hændelserne kan have store, negative konsekvenser, er der en tendens til, at der er stor fokus på hændelserne i forhold til sandsynligheden for, at de indtræffer. I afsnit 5 vises, at danskerne systematisk overvurderer sandsynligheden for katastrofale hændelser med store, negative konsekvenser Øget sikkerhed Branchen og selskaberne stiller krav om og rådgiver om forholdsregler mod brand, indbrud og andre former for kriminalitet samt ulykker. koordinerer indsatsen vedrørende erhvervsforsikring på hjemmesiden indeholder materiale om tyverisikring og overvågning af butikker, institutioner, foreninger og øvrige virksomheder, der kan anvendes af forsikringsselskaber, leverandører af sikringsudstyr, installatører, virksomhedsejere m.v. Et eksempel på et sådant materiale er sikringskataloget, der er et hjælpeværktøj for forsikringsselskaberne og alle, der projekterer eller udfører mekanisk indbrudssikring af butikker, lagre, depoter m.v. Udarbejdelsen af sikringskataloget er foretaget af med udgangspunkt i forsikringsselskabernes interesse i skadeforebyggende arbejde. Kataloget fastlægger, hvilke sikkerhedskrav forskellige brancher skal opfylde for at kunne blive forsikret. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Det Kriminalpræventive Råd. Side 8

11 Indtil 1999 fastlagde branchen klassificering af sikringsenheder i regi af SKAFOR Dansk Forening for Skadesforsikring. Flere af disse klassificeringer fik officiel karakter. 6 På findes ligeledes materiale om forebyggelse af brand i bygninger, der kan anvendes af forsikringsselskaber, redningsberedskaber, inspektører, håndværkere m.v. har i samarbejde med en række interessenter udviklet informationskampagner om brandsikre vægge, påsatte brande, brandsikring af private hjem og høstbrande Branchen involveres herunder i forebyggelse af skader på byggeri fx i samarbejde med Byg-Erfa, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut og i forebyggelse af brande i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandog Sikringsteknisk Institut. I forhold til rådgivningsindsatsen rettet mod forebyggelse af privatkunders risiko for indbrud sker indsatsen bl.a. i regi af Det Kriminalpræventive Råd og Forsikringsoplysningen, jf. Det Kriminalpræventive Råd forebygger kriminalitet med fokus på tyveri, indbrud, it-kriminalitet, voldtægt og vold. Det sker ved at sætte kriminalpræventive projekter i gang, formidle viden om kriminalitet og forebyggelse og støtte det lokale samarbejde i alle dele af landet. Endvidere ydes støtte til at øge færdselssikkerheden ved bidrag til Rådet for Større Færdselssikkerhed. Enkeltselskaber er også aktive på andre områder for at øge sikkerheden, fx øget badesikkerhed Øget velfærd baseret på forsikringer En betydelig del af de offentlige udgifter har karakter af forsikring. Velfærdskommissionen (2004) vurderer, at forsikringslignende, offentlige ydelser udgjorde ca. 11 pct. af BNP i 2002 og vil vokse til at udgøre ca. 13 pct. af BNP i Forsikringslignende velfærdsydelser omfatter bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, sygesikring, førtidspension og aktiv beskæftigelsespolitik. Der er således mulighed for at aflaste de offentlige finanser ved at overlade en større del af finansieringen af de forsikringslignende velfærdsydelser til private forsikringsudbydere i et samspil med den offentlige sektor. Private forsikringer som supplement til eller erstatning for den offentlige sektors ydelser har især været brugt mod tab af arbejdsevne som følge af sygdom eller arbejdsskade. Der er en række fordele ved at placere forsikringsopgaver i privat regi: Hvis der opstår velfungerende konkurrence, vil det medføre øget innovation og dermed både en bedre dækning af markedets behov og lavere omkostninger ved at udbyde forsikring. Begge disse forhold indebærer velfærdsgevinster. 6 Et eksempel herpå er Bekendtgørelse nr. 712 af 29. august 1995 om våben og ammunition, der fastlægger standarder for våbenskabe med henvisning til SKAFOR-sikkerhedsniveauer. I den aktuelt gældende bekendtgørelse er der i stedet for SKAFOR henvist til en europæisk standard. Et andet eksempel er Bygningsreglementet, hvor der tidligere har været henvist til SKAFOR-forskrifter for automatiske sprinkleranlæg, jf. fx Bygningsreglementet Side 9

12 Velfærdstabet ved at finansiere velfærdsydelser med forvridende skatter reduceres eller forsvinder helt. For at realisere disse fordele og undgå, at grupper ikke kan eller vil forsikre sig, er det nødvendigt at sikre, at forsikringen er obligatorisk og dækker alle. Eksempelvis er det obligatorisk for bilejere at have en ansvarsforsikring. Manglende forsikringsbarhed kan skyldes medfødt sygdom eller tab af arbejdsevne. Grupper med lav skadesrisiko kan ønske at fravælge forsikringen, hvis forsikringsudbyderne ikke er i stand til at differentiere præmierne mellem grupper af kunder, så de afspejler reelle risici. 7 Obligatoriske forsikringer er et eksempel på offentligt-privat partnerskab. De kombinerer det offentliges styrker i forhold til at sikre dækning af alle grupper med markedets styrker i form af øget konkurrence og et mindre forvridende skattesystem. Der er således grund til at forvente, at øget inddragelse af private aktører på flere områder vil indebære samfundsøkonomiske fordele. Den konkrete udformning af et offentligt-privat partnerskab er dog afgørende for, i hvilket omfang fordelene realiseres. Allerede i dag eksisterer offentlige pensionsordninger parallelt med private og overenskomstmæssige arbejdsmarkedspensioner. Disse ordninger aflaster de offentlige kasser ved sygdom og uarbejdsdygtighed hos de forsikrede før pensionsalderen samt selvfølgelig også efter den ordinære tilbagetrækning. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er et andet eksempel på, at private ordninger supplerer det offentlige tilbud på sundhedsområdet. Det offentlige har via skattelovgivningen givet en kraftig tilskyndelse til, at alle ansatte på en arbejdsplads skal omfattes af en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringer aflaster de offentlige finanser og er jævnt fordelt mellem alle uddannelsesgrupper på det private arbejdsmarked, jf. (2008a). Ca. en mio. danskere har ved udgangen af 2008 en sundhedsforsikring. Over 90 pct. af forsikringerne er arbejdsgiverbetalte. Sundhedsforsikringerne øger den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet og er dermed med til at reducere sygefravær og offentlige udgifter til sygedagpenge, jf. (2008a). En række forsikringsselskaber tilbyder i dag også forsikringsprodukter med forebyggende behandling. Det kan være tale om adgang til behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør ved arbejdsbetingede smerter samt andre problemer i ryg, skuldre, nakke, arme og ben. Den forebyggende indsats sigter imidlertid også bredere. Der findes forsikringsprodukter, hvor man kan få hjælp til at komme ud af et misbrug af den ene eller anden art, psykologisk bistand eller rådgivning fra en jurist eller en socialrådgiver, fx ved skilsmisse eller dødsfald i familien Bedre adfærdsregulering Erstatningspligt i forbindelse med "negative aktiviteter" vil virke skadeforebyggende, fordi virksomheder og personer, der udøver sådanne aktiviteter, vil blive stillet økonomisk til ansvar. Det forudsætter selvfølgelig, at der foreligger de 7 Hvis det ikke er muligt at differentiere præmierne tilstrækkeligt, så de afspejler forskelle i skadesrisiko, kan forsikringsmarkedet blive mindre velfungerende. Det sker, hvis personer med lav skadesrisiko fravælger forsikringen (adverse selection), hvorved ordningens dækning og risikodeling mindskes. Side 10

13 nødvendige informationer om skadevolder, herunder at vedkommende kan identificeres, og at det er muligt for de ansvarlige at påvirke de skadelige aktiviteter. Hvis virksomheder eller personer tegner en forsikring mod de økonomiske konsekvenser af skadelige aktiviteter, vil det også virke skadesforebyggende, hvis skadespræmie differentieres efter sandsynligheden for uheld og efter uheldets skadesvirkning. Det betyder, at forsikrede, der sikrer en lav sandsynlighed for uheld og små skadevirkninger ved uheld, skal kunne opnå en lav præmie. I en række situationer giver kombinationen af erstatningspligt og ansvarsforsikringer en bedre og billigere regulering end erstatningspligt alene. Det forudsætter bl.a. aversion mod risiko hos de forsikrede, og at de administrative omkostninger er større i retssystemet end i forsikringsselskabernes sagsbehandling, jf. Shavell (2007). 8 Ansvarsforsikringer for virksomheder findes på en lang række områder i Danmark, fx miljøansvarsforsikringer, arbejdsskadeforsikringer, byggeskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikringer, jf. 3. Forsikring i de økonomiske statistikker Forsikringsbranchen inklusive livsforsikringsselskaber og pensionskasser har ansat godt helårspersoner i 2008, hvilket svarer til knap ¼ af beskæftigelsen i den finansielle sektor, jf. figur 2. Dette svarer til godt ½ pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 2 Fuldtidsansatte i den finansielle sektor, Antal personer Kilde: Finanstilsynet. Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber og pensionskasser Andet 8 Selv i den situation, hvor forsikringsselskaberne har vanskeligt ved at observere de enkelte virksomheders eller personers skadesforebyggende adfærd og hvor der derfor kan være en risiko for, at forsikringerne tilskynder til mindre hensigtsmæssig adfærd (moral hazard) er kombinationen af erstatningspligt og ansvarsforsikring at foretrække, jf. Shavell (2007). Side 11

14 Forsikringsbranchen inklusive livsforsikringsselskaber og pensionskasser står for 1,2 pct. af den samlede aflønning af kapital og arbejdskraft (bruttoværditilvækst) i 2005, jf. figur 3. At branchen står for en større andel af bruttoværditilvæksten end beskæftigelsen, betyder, at produktiviteten bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget er større end blandt gennemsnittet af brancher. Figur 3 Forsikrings- og pensionsbranchens bidrag til den samlede bruttoværditilvækst, Pct. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Forsikring og pension i alt Pensionsforsikring Skadesforskring Anm.: Bruttoværditilvæksten angiver aflønningen af kapital og arbejdskraft. Kilde: Danmarks Statistik. De samlede skadesforsikringspræmier i 2008 udgør 54 mia. kr. eller 3,1 pct. af BNP. De største områder er erhvervs- og motorforsikringsområdet, jf. tabel 1. Tabel 1 Samlede forsikringspræmier i skadesforsikring fordelt på hovedområder Gns. årlig vækst, pct Mio. kr Erhverv ,3 Privat ,1 Personulykke ,6 Motor ,6 I alt ,2 Pct. af BNP 2,4 2,9 2,9 2,9 3,2 3,1 - Anm: Foruden er en restkategori, som udgør ca. 1 pct. af bruttopræmierne, udeladt. Kilde: Finanstilsynet. Præmierne for forsikringsordninger knyttet til pensionsopsparing kendes ikke præcist, men de vurderes at være 15 pct. af de samlede indbetalinger til livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Dette svarer til godt 12 mia.kr. i Erstatningerne fra skadesforsikring udgør knap 40 mia. kr., jf. tabel 2. Erstatningerne fra forsikringer knyttet til pensionsopsparing kendes ikke. Side 12

15 Tabel 2 Samlede erstatninger fra skadesforsikring fordelt på hovedområder Gns. årlig vækst, pct Mio. kr Erhverv ,9 Privat ,3 Personulykke ,5 Motor ,2 I alt ,2 Pct. af BNP 1,9 2,1 2,3 1,9 2,3 2,2 - Anm: Foruden er en restkategori som udgør ca. 1 pct. af bruttoerstatningerne udeladt. Kilde: Finanstilsynet. En gennemsnitlig husholdning betalte i 2008 ca kr. i skadesforsikringspræmier eller 4,5 pct. af det samlede forbrug. Heraf er de dyreste områder familie- og indboforsikring og transportforsikring, jf. figur 4. Figur 4 En gennemsnitshusholdnings udgifter til skadesforsikring Kr Anm.: Livsforsikring i denne opgørelse er ikke knyttet til pensionsopsparing. Kilde: Danmarks Statistik. Livsforsikring Ulykkes-, sygeforsikring Andre forsikringer Familie-, husforsikring Transportforsikring 4. Sammenhængen mellem forsikringsmarkedet og økonomisk vækst De sidste fyrre år er den samlede velstand i Danmark, målt som BNP i faset priser pr. indbygger, vokset med omkring 130 pct. I samme periode er den reale værdi af bruttopræmier pr. indbygger i skadesforsikring og forsikringer knyttet til pensionsordninger vokset med henholdsvis 130 og 850 pct. (, Danmarks Statistik og egne beregninger). 9 Dette kan være udtryk for en 9 Størrelsen af forsikringsdelen i pensionsopsparingen beror på et skøn, da der ikke eksisterer præcise opgørelser af denne i pensionsselskabernes resultatopgørelser. Aktuelt vurderes forsikringselementet at udgøre omkring 15 pct. af de årlige præmieindtægter, hvilket antages også at gøre sig gældende i de sidste fire årtier. På den ene side betyder vel- Side 13

16 positiv sammenhæng mellem den økonomiske vækst og aktiviteterne på forsikringsmarkedet. Der er to mulige årsager til en positiv sammenhæng mellem udviklingen på forsikringsmarkedet og den økonomiske vækst, jf. Patrick (1966). For det første kan væksten på markedet for forsikringsydelser være efterspørgselsdrevet. Dette forekommer, når øget økonomisk aktivitet fører til øget behov og mulighed for at forsikre voksende værdier i husholdninger og erhverv. For det andet er det muligt, at aktiviteterne på forsikringsmarkedet har positiv indflydelse på aktiviteten i resten af økonomien ved, at rammebetingelserne for økonomisk vækst forbedres såkaldt udbudsdrevet vækst. De finansielle markeder generelt og herunder forsikringsmarkedet kan påvirke den økonomiske vækst via udbudssiden ad to kanaler: som en risikodeler, der øger virksomheder og husholdningers muligheder for og tilskyndelse til at tage økonomiske risici, som et finansielt mellemled, der kanaliserer kapital til de mest givtige investeringsmuligheder, og øger konkurrencen i den finansielle sektor. Ved at fordele risikoen mellem de forskellige forsikringstagere mindskes behovet for forsigtighedsmotiveret opsparing. Dette begrænser mængden af bunden, likvid opsparing, som i stedet kan anvendes til mere produktive investeringer og forbrug, jf. Skipper (1997). Derudover betyder udbuddet af forsikringsydelser, at risikoaverse husholdninger og virksomheder i højere grad kan foretage relativt store investeringer i forbrugsgoder (biler og ejerboliger), produktionskapacitet og nye produkter, hvilket øger den økonomiske aktivitet. 10 Forsikringer medfører imidlertid en øget tilskyndelse til uhensigtsmæssig adfærd (såkaldt moral hazard). Eksempelvis betyder arbejdsløshedsforsikringer såvel private som offentlige ordninger at forsikringstageren ikke behøver at gøre samme indsats for at undgå ledighed, som hvis forsikringerne ikke eksisterede. Tilsvarende kan det ikke udelukkes, at personer med eksempelvis en tyveriforsikring er mindre påpasselige end personer uden sådan en forsikring. For at mindske disse problemer har de fleste forsikringer en selvrisiko eller belønner skadefri adfærd, jf. kaskoforsikringer. Endvidere kan forsikringsprodukterne tiltrække personer med en særligt risikobetonet adfærd (adverse selection), hvilket i princippet skal imødegås ved differentierede forsikringspræmier og/eller ved institutionelle reguleringer. Et eksempel på sidstnævnte er obligatoriske ansvarsforsikringer ved bilkøb og lovpligtige arbejdsskadeforsikringer begge dele indebærer, at både personer med lav og høj risiko for en skade omfattes af forsikringsordningerne. Der er imidlertid også en lang række situationer, hvor forsikringsordninger mindsker den samlede økonomiske risiko ved at synliggøre samt prisfastsætte standsudviklingen kombineret med en stigning i det generelle uddannelsesniveau, at forsikringsandelen kan være vokset i perioden, idet der typisk er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forsikringsdækning. På den anden side indebærer udbygningen af arbejdsmarkedspensioner, at personer med et lavere uddannelsesniveau også er blevet omfattet af pensionsordninger, hvilket kan have mindsket den gennemsnitlige forsikringsdækning i pensionsopsparingen. Det er derfor uklart, om forudsætningen om en konstant forsikringsandel på 15 pct. under- eller overvurderer væksten i livsforsikringerne i perioden Påvirkningen af renten og de finansielle markeder vil afhænge af det penge- og valutakurspolitiske regime. I en økonomi som den danske vil renten ikke blive påvirket af ændringer i indenlandsk opsparing og investeringer, mens dette må forventes at ske i fx USA. Side 14

17 den og derved påvirke personers adfærd, jf. afsnit 2. Eksempelvis vil husholdninger og personer med en høj risiko for indbrud som følge af beliggenhed eller branche få synliggjort dette gennem en højere præmie, som tilskynder til forebyggende foranstaltninger, fx mekanisk sikring eller alarmer. Personer med en risikobetonet adfærd, fx risikabel kørsel, kan opleve højere præmier på livs- og bilforsikringer. Hvis dette ændrer adfærden i mindre risikobetonet retning, vil det øge vækstmulighederne i samfundet i kraft af lavere sygelighed og dødelighed, jf. Ward og Zurbruegg (2000). Skades- og livsforsikringsselskaber samt pensionskasser råder over en betydelig kapital, som investeres på de finansielle markeder. Herved forbedres effektiviteten af de finansielle markeders rolle som formidler af kapital, hvilket øger væksten, jf. Levine (2004). Den finansielle sektor reducerer transaktionsomkostningerne forbundet med at kanalisere opsparing til investeringsprojekter. Dette sker på flere måder. Ved at indsamle information om forskellige investeringsprojekter bliver det lettere at kanalisere opsparingen til de mest gunstige investeringsprojekter. Ved aktivt ejerskab fremmes corporate governance, dvs. effektiv kontrol og styring af virksomheder. De finansielle mellemled gør det muligt at handle risiko, som dermed kan diversificeres, hvilket gør risikable investeringsprojekter med et højt forventet afkast mere attraktive. Der er dog også eksempler på, at finansielle produkter på forsikringsmarkederne ikke har bidraget til velfungerende finansielle markeder senest set i forbindelse med den finansielle krise, som havde sit udspring i "Subprime"-krisen i USA. Forsikringsmarkedet påvirker ikke kun direkte den økonomiske vækst, men kan endvidere tænkes at have gennem et samspil med andre dele af den finansielle sektor. Eksempelvis peger Grace og Rebello (2003) på, at et velfungerende erhvervsforsikringsmarked mindsker virksomhedernes risiko, hvilket sænker deres omkostninger ved at låne. Dette øger den økonomiske aktivitet. Hovedparten af de beskrevne mekanismer trækker entydigt i retning af, at øget udbredelse af forsikringer såvel på privatkunde som erhvervsforsikringsmarkedet øger den økonomiske aktivitet. Størrelsesordenen heraf siger de principielle betragtninger ikke noget om; det kræver empiriske undersøgelser. Der eksisterer en række internationale undersøgelser, der også inkluderer danske data, og en række undersøgelser omfattende lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. Outreville (1990), Ward og Zurbruegg (2000), Kugler og Ofoghi (2005), Adams m.fl. (2005), Webb m.fl. (2002) og Arena (2008). 11 Resultaterne fra disse undersøgelser er sammenfattet i tabel 3. Generelt for studierne gælder, at udbredelsen af forsikringsmarkederne måles ved bruttopræmierne pr. indbygger eller som andel af BNP. Med velfungerende konkurrence på forsikringsmarkederne vil dette approksimere dybden og omfanget af forsikringsmarkederne. 11 Eksempler på andre internationale studier, der har behandlet dette emne, er: Beenstock, Dickinson og Khajuria (1986), Browne og Kom (1993), Hofstede (1995), Browne, Chung og Frees (2000) og Beck og Webb (2003). Disse studier har metode- og resultatmæssige overlap med de undersøgelser, der gennemgås i dette afsnit. Side 15

18 Tabel 3 Empiriske undersøgelser af samspillet mellem forsikringsmarkeder og økonomisk vækst Studie Lande og periode Hvad forklarer økonomisk vækst ud over forsikringer Hvilke forsikringer indgår Resultater Outreville (1990) 55 udviklingslande. Data stammer fra 1983/1984. BNP pr. indbygger, den inverse af skadesraten og pengemængden som andel af BNP. Bygning, løsøre og ansvar. Indkomstelasticitet på mellem 1,2 og 1,3 pct. Negativ (insignifikant) priselasticitet. Positiv effekt fra den finansielle udvikling. Ward og Zurbruegg (2000) 9 OECDlande. Data stammer fra Ændringer i befolkningsstørrelse og/eller ændringer i opsparingsraten. Skades- og livsforsikring. Signifikant langsigtet effekt af forsikringer til økonomisk vækst i fire lande (Australien, Canada, Italien og Japan). Kugler og Ofoghi (2005) Storbritannien. Data stammer fra Ingen andre forklarende variabler Livs-, bil-, ulykkes-, sundheds-, indbo-, kredit-, ansvarssamt transportforsikring. Signifikant langsigtet effekt fra de forskellige forsikringskomponenter til den økonomiske vækst i Storbritannien. Adams m.fl. (2005) Sverige. Data stammer fra Ingen andre forklarende variabler. Skades- og livsforsikring. Insignifikant effekt fra bruttopræmier til den økonomiske vækst. Webb m.fl. (2002) 55 lande (både udviklingslande og udviklede lande inkl. Danmark). Data stammer fra Ingen andre forklarende variabler. Skades- og livsforsikring. Signifikant effekt fra livsforsikringsaktiviteter til den økonomiske vækst Side 16

19 Tabel 3 (fortsat) Empiriske undersøgelser af samspillet mellem forsikringsmarkeder og økonomisk vækst Arena (2008) 56 lande (både udviklingslande og udviklede lande inkl. Danmark). Tidligere års BNP pr. indbygger, andelen af uddannelsessøgende i de gymnasiale uddannelser, inflationsraten, bytteforholdet og det offentlige forbrug som andel af BNP. Skades- og livsforsikring Signifikant effekt fra forsikringsmarkederne til den økonomiske vækst. Outreville (1990) er et af de første studier, der undersøger sammenhængen mellem indkomst og størrelsen af forsikringsmarkedet. I dette studie tages udgangspunkt i data fra 1983/1984 for 55 forskellige udviklingslande, og der estimeres en efterspørgselsrelation for præmiebetalinger til bygning, løsøre og ansvar pr. indbygger. I det anvendte datasæt udgør bruttopræmierne i gennemsnit 1,11 pct. af BNP. I den grundlæggende relationen indgår logaritmen til BNP pr. indbygger, logaritmen til den inverse af skadesraten, som et mål for prisen på forsikring, og endeligt pengemængden M2 som andel af BNP, der er et mål for den finansielle udvikling i landet. Outreville (1990) finder en signifikant indkomstelasticitet på mellem 1,2 og 1,3 pct. Priselasticieten er som forventet negativ, men dog insignifikant. Resultaterne viser endvidere, at øget finansiel udvikling øger efterspørgslen på forsikringer signifikant. Selvom Outreville (1990) belyser den empiriske sammenhæng mellem forsikring og den økonomiske velstand, begrænses anvendelsen af resultaterne af, at spørgsmålet om, hvorvidt den økonomiske vækst er udbudsdrevet, eller om udviklingen på forsikringsmarkedet er efterspørgselsdrevet, ikke adresseres. I tilknytning til dette forholder studiet sig ikke til, om den estimerede indkomstelasticitet overvurderes som følge af en oplagt positiv effekt fra forsikringsmarkederne til BNP pr. indbygger. Endvidere bygger Outreville (1990) alene på data for udviklingslande, og det er derfor uklart, hvorvidt resultaterne kan overføres til udviklede lande. Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en betydelig heterogenitet i, hvordan efterspørgslen på forsikringsydelser dannes i de forskellige lande. Der kan være forholdsvis store kulturelle forskelle, som kan indebære forskellig aversion over for risiko. Endvidere kan alternative måder at håndtere risici på være komplementære, fx ved risikodeling inden for familien eller ved social sikring i velfærdssamfundet, jf. afsnit 2. Alle disse forhold betyder, at der kan være landeforskelle i behovet for at benytte forsikringskontrakter som et redskab til håndteringen af økonomisk risiko. Disse forhold kan have afgørende for, om forsikringer kan påvirke den økonomiske vækst, hvilket der ikke tages højde for i Outreville (1990), hvor kun ganske få landespecifikke kontrolvariable indgår. Ward og Zurbruegg (2000) imødegår disse problemstillinger ved at benytte data for ni forskellige OECD-lande (Australien, Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, USA, Østrig og Schweiz) i perioden Den dynamiske sammenhæng mellem forsikring og vækst estimeres separat for de forskellige Side 17

20 lande, dvs. "country-by-country", hvorved den kausale sammenhæng mellem forsikringer og vækst kan variere frit mellem landene. BNP i faste priser anvendes som mål for den økonomiske aktivitet, og de reale bruttopræmier benyttes som mål for udviklingen på forsikringsmarkedet. I de samlede bruttopræmier indgår såvel skades- som livsforsikring. 12 Ward og Zurbruegg (2000) benytter ændringerne i opsparingsraten og befolkningsstørrelsen som ekstra kontrolvariable og finder en signifikant langsigtet effekt af forsikringer på økonomisk vækst i Australien, Canada, Italien og Japan. I Storbritannien, USA, Østrig og Schweiz findes ikke nogen sammenhæng mellem den økonomiske vækst og forsikringsmarkederne. Resultaterne i Ward og Zurbruegg (2000) kan imidlertid virke en smule overraskende, idet der ikke findes en signifikant effekt af forsikringsmarkederne på den økonomiske vækst i blandt andet lande som Storbritannien og USA. Som Kugler og Ofoghi (2005) påpeger, er det besynderligt, at eksempelvis forsikringsindustrien i Storbritannien, som er den største i Europa og den tredjestørste i Verden, ingen effekt har på udviklingen i økonomisk vækst. Ifølge Kugler og Ofoghi (2005) skyldes dette resultat overvejende, at Ward og Zurbruegg (2000) alene benytter en samlet præmieværdi af forsikringer, dvs. både livs- og skadesforsikringer. Dermed begrænses modellen til, at livs- og skadesforsikring pr. antagelse har samme effekt på den økonomiske vækst og vice versa. Data i Kugler og Ofoghi (2005) stammer fra den britiske forsikringsorganisation (ABI) og omfatter en række forskellige typer af forsikringer. Forsikringerne opdeles på livs-, bil-, ulykkes-, sundheds-, indbo-, kredit-, ansvars-, transportforsikring og endeligt reassurance. Den længste periode, der er data for, er Kugler og Ofoghi (2005) evaluerer, ligesom Ward og Zubruegg (2000), både den kort- og langtsigtede sammenhæng mellem forsikringsmarkederne og den økonomiske vækst. I modsætning til Ward og Zubruegg (2000) inkluderes dog ikke andre kontrolvariable i regressionsmodellen. Forfatterne finder en langsigtet effekt fra de forskellige forsikringskomponenter på den økonomiske vækst i Storbritannien. Hvad angår de dynamiske effekter på kort sigt findes alene en effekt fra livs-, ansvars- og kreditforsikringer. Adams m.fl. (2005) benytter samme metoder som i Ward og Zurbruegg (2000) og Kugler og Ofoghi (2005) til at estimere den historiske sammenhæng mellem udviklingen på de finansielle markeder og den økonomiske vækst. Forfatterne tager udgangspunkt i data for Sverige i perioden og finder ikke en signifikant effekt fra udviklingen på forsikringsmarkedet til den økonomiske vækst. Derimod påvises, at udviklingen i banksektoren påvirkede den økonomiske vækst i det nittende århundrede, mens det i det tyvende århundrede derimod er den økonomiske vækst, der bestemmer udviklingen i bankerhvervene. De empiriske resultater i Adams m.fl. (2005) tyder på, at aktiviteterne på forsikringsmarkedet er efterspørgselsdrevet via den økonomiske vækst. Siden 1950'erne har en række analyser af den økonomiske vækst taget udgangspunkt i en teoretisk model (Solow-Swan modellen), hvor den samlede produktion i økonomien afhænger af kapital, arbejdskraft og teknologi. Webb m.fl. (2002) udbygger modellen, så produktionen endvidere afhænger af finansielle institutioner, herunder skades- og livsforsikring. Webb m.fl. (2002) benytter data for 55 lande (både udviklingslande og udviklede lande inkl. Danmark) i 12 Det er ikke nærmere specificeret, om livsforsikring også omfatter egentlig pensionsopsparing. I internationale forsikringsstatistikker betegner "life insurance" normalt rene forsikringsordninger, hvilket også formodes at være tilfældet i denne undersøgelse. Side 18

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring Pension for selvstændiges velfærdspakker Pension forsikring sundhedssikring 2 i dag er en god dag at begynde din pension Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige

Læs mere

Forsikringsbranchens økonomi

Forsikringsbranchens økonomi MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Regnskabsanalyse 2008 Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse BEK nr 1110 af 14/11/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1) I medfør af 9, stk. 1 og 2, 31 og 39 i lov nr. 362 af 19.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Forsikringsbranchens økonomi

Forsikringsbranchens økonomi MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2010:9 regnskabsanalyse 2009 Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www.

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Jeg er blevet stillet to spørgsmål.

Indledning: Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Jeg er blevet stillet to spørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 899 Offentligt [DET TALTE ORD GÆLDER] 17. juni 2014 Talepapir SUU alm. Del Samråd om tegning af forsikringer til personer

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Høringsnotat Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet

Høringsnotat Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet Erhvervsudvalget (2. samling) L 123 - Bilag 1 Offentligt Finanstilsynet 26. marts 2008 J.nr. 105-0002 HF/VOE Høringsnotat Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet 1. Indledning

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

1. Vi har i år valgt at sætte fokus på forsikrings- og pensionsbranchens rolle i velfærdssamfundet. Det gør vi under overskriften:

1. Vi har i år valgt at sætte fokus på forsikrings- og pensionsbranchens rolle i velfærdssamfundet. Det gør vi under overskriften: Årsmødedebat 2016 - oplæg Almindelige forsikringer til alle på rimelige vilkår hvad betyder det? Indledning: 1. Vi har i år valgt at sætte fokus på forsikrings- og pensionsbranchens rolle i velfærdssamfundet.

Læs mere

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan 2 Privat HOS CODAN ER VI ALTID KLAR TIL AT BRINGE DIG VIDERE Ideen med forsikringer er, at man kan leve sit liv og gøre de ting,

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 Forstå din virksomheds forsikringsprogram v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 2 Agenda Forsikringsbehov og afdækning Typer af forsikringer i et forsikringsprogram Lovpligtige Sædvanlige Specialforsikringer

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere