Kirke og healing personlige erfaringer og en rejse til Polen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirke og healing personlige erfaringer og en rejse til Polen"

Transkript

1 Kirke og healing personlige erfaringer og en rejse til Polen Overskriften på det jeg vil tale om i dag er kirke og healing. Det er et meget interessant emne. Det er selvfølgelig svært at karakterisere kirken overordnet og kort, men kirken kan måske karakteriseres ved at der er en formaliseret kontakt til Gud. Vi henvender os til Gud igennem bøn og salmer. Vi hører Guds ord igennem læsninger og får læsningerne forklaret igennem prædikenen. Når vi modtager nadveren bliver vi et med Kristus. Det er den måde man gør det på. Kirken kan også karakteriseres ved en personlig anonymitet. Menigheden henvender sig ikke til hinanden i gudstjenesten, det har den fordel at ens tro er privat, mens der er en fælles ramme om den private tro. Der er også nøje definerede roller for præst og menighed. Rollerne for præst og menighed er klare og nøje adskilte, selvom præsten i princippet ikke er mere betydningsfuld end enkeltmedlemmerne af menigheden. Bøn er ikke fri bøn, men er fastlagt igennem liturgien. Helbredelse er ikke en del af kirkens hverdag. Salvelse og håndspålæggelse sker sjældent og slet ikke offentligt. Healing defineres i Den Store Danske Encylopædi som en fællesbetegnelse for en række alternative helbredelsesmetoder. Ved disse hævdes det, at healeren overfører lægende energier til patienten, eksempelvis ved håndspålæggelse eller bøn, for at genoprette en ubalance af kropslig eller psykisk art. Man kan tilføje, at healing er et forholdsvis nyt ord i Danmark, men på trods af at ordet er nyt. har folk med gode hænder været brugt i århundreder om ikke årtusinder. Tidligere har man på landet benyttet sig af kloge mænd eller koner, men i løbet af de sidste år er det alternative marked eksploderet. Healing er blevet et moderne byfænomen. Der er utrolig mange tilbud i byerne. Healing konkurrerer eller supplerer akupunktur, dybdemassage, kinesiologi, zoneterapi og en masse andre former for behandling eller terapi. I modsætning til kirken er healing et terapeutisk, ikke institutionaliseret virkefelt. Der er ikke en bestemt institution, der har healing som en del af sit virke. Nogle massører er også healere, nogle fysioterapeuter bruger det også. Forbindelsen imellem kirke og healing ligger umiddelbart i, at mange healere påstår, at det de gør har en forbindelse med en guddommelig kraft eller energi, som de enten er kanal for, eller som de på anden måde formidler til den behandlede. Healere er i øvrigt meget forskellige i deres udgangspunkt. Nogen arbejder shamanistisk med totemdyr og dans. Nogen arbejder med energi, aura og chakraer. Nogen arbejder med åndelige hjælpere. Nogen arbejder med bøn og forbøn. Nogen arbejder med håndspålæggelse. Så man kan se at selvom healing er en moderne udenlandsk betegnelse, så dækker det over en lang række forskellige behandlingsmetoder, hvoraf nogen har været praktiseret i forskellige religioner og kulturer siden historiens begyndelse. Og to af healingteknikkerne, nemlig bøn og håndspålæggelse, har været en aktiv del af kirkens tidlige virke. Og derfor er der logisk set er en forbindelse imellem det, som Jesus og hans disciple gjorde, og det som mange healere gør i dag. Der er selvfølgelig masser af vidnesbyrd om håndspålæggelse i det Nye Testamente. 1

2 Undertitlen på dagens emne er rejser til Polen. Hvorfor er det interessant i denne forbindelse? Jo, en af de mange spændende personer, som jeg er stødt på i forbindelse med healing er en katolsk polsk præst: Piotr Koziel, der som en daglig del af sin præstegerning arbejder med håndspålæggelse. Han bor sammen med sin bror, og stort set alle ugens dage har han åbent hus i præstegården, hvor han sammen med to hjælpere praktiserer håndspålæggelse. Og folk venter i timevis på at komme til. Men mere om ham senere. Min egen interesse i emnet healing stammer fra, at jeg selv er praktiserende healer, jeg har udefrakommende klienter, som regel henvist af familie eller venner, men også mere om dette senere. Så dette er skrevet ud fra, at det er min personlige erfaring, at healing kan afhjælpe fysiske og psykiske skavanker, at det ikke er kvaksalveri. Helligånden og healing Hvad er forbindelse imellem helligånd og healing? Det kommer an på, hvilke øjne man ser det med. Man kan fortolke healing som en af Helligåndens konkrete manifestationer. Det ville jeg selv mene var ret oplagt. Men hvad er Helligånden? Helligånden er den bibelske betegnelse for Guds kraft i levende væsener, og den eksisterer både i det gamle og det nye testamente. Helligånden gør fx. Samson i stand til at sønderrive en løve, Dom Og under kongetiden salves kongerne med Helligånden. Men der kommer et nyt aspekt ved Helligånden ind i tanken om de sidste tider, fx. hos profeterne Esias og hos Joel, her er tanken at i de sidste tider manifesterer Helligånden sig hos mange, og i særlig grad hos Messias. Denne udvidede forståelse af Helligånden bliver vigtig hos de første kirkesamfund, og her bliver Helligånden en form for varemærke, hvis man siger det groft. Har du den, er du med, så er du kristen, har du den ikke, så er du fordømt. Helligånden bliver forbundet med dåben (her er der linie tilbage til kongesalvelse). Vi bliver døbt i Helligånden. I dåben er den kristne bortdød fra syndens magt og indoptaget i en ny status, hvis krav og forpligtelser den kristne gennem tildeling af Helligånden har fået mulighed for at opfylde i Jesu Kristi navn står der leksikonet Kirke og Kristendom, og der henvises Romerbrevet kapitel 6. Den klareste beskrivelse af nådegaverne giver Paulus i første Korinterbrev 12, med den berømte konklusion at Åndens gaver intet betyder, hvis ikke de er baseret på kærlighed. Her bliver Helligånden bliver beskrevet som én kraft med mange virkninger: Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at kunne helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil. 2

3 For ligesom legemet er en enhed, selv om det dog har mange legemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. (1. Korintherbrev 12, 4-13) Er det Helligånden? Man kan tit komme i tvivl, specielt med healing, om det er Helligånden vi har med at gøre. Og der er bibelske fortilfælde på tvivl. Først er det faræiserne, der med urette tvivler på Jesus og hvorfra han har sine kræfter, og bagefter er det apostlene, der drager Simon Magikers evner i tvivl. Så det går i begge retninger. Uretfærdig tvivl og måske mere begrundet tvivl. Mattæus fortæller også om den utilgivelige bespottelse, bespottelsen mod helligånden. Farisæerne siger til Jesus, der helbreder en besat, at han kun kan gøre det, fordi han har allieret sig med Beelzebul. I sit svar til dem hentyder Jesus til, at det at bespotte Helligånden (som er det farisæerne har gjort), er utilgiveligt. (Matt , Markus har en lidt anden version uden en besat, men pointen er den samme). I Apostlernes Gerninger kapitel 8 er der en magiker, ved navn Simon, der påstår selv at være Guds kraft. Han tilbyder sølv for at få apostlenes Helligånd, så han er åbenbart klar over at den version han har af Guds kraft ikke er så virkningsfuld som deres. Men Peter afviser ham, og Simon siges at omvende sig (i hvert fald i denne version af historien). Simon Magikeren finder jeg interessant, fordi han på en måde repræsenterer healerens dilemma. Har han sin naturlige plads udenfor eller indenfor kirken? Hæver han sig selv over andre, eller tjener han andre? Kirken har mange forfærdende eksempler på præster, der udviklede sig helt dæmonisk, idet de selv mente de fik Guds ord direkte hvisket ind i øret, sidst den forfærdelige sag i Sverige med pinsepræsten, der forførte et lokalt samfund, så det hele endte i mord. Danskerne har også deres egne sager med karismatiske præster, der pludselig fik guddommelig besked om at de skulle skifte konen ud. Som et eksempel på en, der måske ikke havde de bedste intentioner, kan man forsat kigge lidt på Simon Magikeren. I Apostlernes Gerninger ender han med at høre til indenfor folden, han blev omvendt. Men kirkefaderen Justin fortæller en anden historie. Han refererer til myten om at han selv (Simon) var sikker på at han var Guds kraft, der var sat på jorden for at finde sammen med Helene, en slave og prostitueret der boede i Tyra (hun var iøvrigt også en reinkarnation af Helena af Troja). Efter at have befriet Helene fra prostitution rejste Simon rundt med hende og sagde at han selv var Gud, og hun var Guds tanke. Det lyder for vores protestantiske ører som et groft tilfælde af selvovervurdering, og man er glad for at høre, at selvom Simon kunne levitere, så kom han ned på jorden med et brag, da Peter og Paulus bad til Gud om at stoppe hans flyvning. Han skulle dyste med de to apostle foran kejser Claudius og viste sine evner. Peter og Paulus bad så til Gud om at han måtte falde ned, og det gjorde han så...og døde. Både historien om fariæernes mistro og historien om Simon Magikeren udtrykker den samme tvivl. Hvorfra kommer disse evner til at helbrede? Er de gode, er de den ægte 3

4 Helligånd, eller er der magi på spil? Samme spørgsmål gør sig gældende i dag. Hvem har patent på Helligånden? Pinsekirken mener, at det har den. Kristendommen som sådan mener, at det har den. Men hvis det er den samme virkelighed alle religioner forsøger at beskrive, så må Gudskraften eller helligånden være virksom på mange forskellige måder. Hvordan skal man så finde ud af hvem man kan stole på? Spørgsmålet er åbent, men begge ekstremer synes forkerte, både at begrænse Helligåndens virke til en bestemt kirke, og for mig at se også en bestemt religion. Selv er jeg af den holdning, at mange har helbredende evner, nogen af dem uden at vide det selv. Der er mange fysioterapeuter med gode hænder, der er folk, som ved deres tilstedeværelse får andre til at slappe af. Ved deres frugter skal I kende dem, siger Jesus om de falske profeter. Min frisør fortalte mig en historie i dag om vorter. Han havde som dreng haft vorter på hånden og var på besøg hos sin farmor. Hans mor dryppede vorterne hver dag med en bestemt type eddike, iseddike hed det vist. De forsvandt ikke. Så tog farmoderen et stykke spækkød og gned vorterne med dem. Der var et blommetræ ligeover for farmoderens gård, og John, som min frisør hedder, fik at vide at han skulle tage og binde spækket op i den højeste gren, og når fuglene havde spist det, så ville vorterne forsvinde. Han gjorde det og glemte så alt om den historie. Næste gang han besøgte farmoderen, så spurgte hun om vorterne var der endnu. Næ, måtte han registere, de var pist væk. Er det så Helligånden? Er det så magi? Er det så forkert af farmoderen? Det synes jeg ikke. Det er ikke min fornemmelse at farmoderen ville have John i sin magt, eller gøre sig selv til. Jeg bruger bare eksemplet for at sige, at det kan være svært at se hvad der er magi, og hvad der er i tråd med Guds vilje, altså en manifestation af Helligånden. Jeg vil vove den påstand, at hvis farmoderens intentioner var gode (hvilket de uden tvivl var), så er det svært at sige at det hun gør er forkert, fordi det ikke sker under påkaldelse af Helligånden. Der er en klassisk skelnen imellem to begrebsapparater i østlig og vestlig religiøs og filosofisk tænkning, og det ligger også i citatet fra Den Store Danske Encylopædi. Healere siger tit at de genopretter en ubalance, og at den ubalance kan være af energetisk karakter. Så vi har et billede af mennesket som oprindelige helt, men i ubalance. Men i den kristne tradition taler man ikke om energi, men om kraft. Kraften kommer fra det høje og frelser mennesket. Altså er der en forskel imellem et holistisk tænkt menneskesyn (det østlige), og et menneskesyn præget af idéen om synd forsoning frelse (det vestlige). Denne skelnen imellem en cyklisk tankegang med reinkarnation, karma osv. sat overfor en kristen mere liniær tro på et liv, et legeme, en sjæl er også tilstede i teorierne omkring healing. Der er to selvstændige begrebsapparter, eller diskurser, som har mange fælles berøringsflader. Men selvom disse forskelle er store, mener jeg ikke de er afgørende. Det afgørende ligger i intentionen med hvad man gør, ikke i rammerne. Nogen kristne bruger begrebsforskellene til at tegne en streg rundt om sig selv og sige Guds kraft er god, mens de så påstår at alt hvad der er New Age, energisnak og chakraer er dårligt. Jeg ved ikke om forskellen er så stor. Hvad er så formålet med rammerne? For mig at se gælder det under healingen om at have rammer, så klienten er tryg, og man selv er tryg. Disse rammer er for mig det kristne begrebsapparat. Dvs. bøn, påkaldelse af Helligånden osv. Når det er sagt, så må man 4

5 give slip på enhver forestilling om hvad man selv ønsker skal ske. Lidt som at have alt faldskærmsudstyret i orden, med sikkerhedscheck, med ekstra nødfaldskærm osv. før man kaster sig ud af flyet. Man kan være udstyrsfetishist, og det svarer lidt til de evindelige diskussioner om det nu skal være pinsemission, folkekirke, katolicisme, buddhisme, hinduisme eller hvad det nu kan være der er det rigtige fly at flyve med. Det vigtigste synes jeg er at man finder noget udstyr, der passer til ens selv og til dem man er sammen med. Og så at man har gode intentioner med det man gør med troen. Ønsker man virkelig at hjælpe andre, eller ønsker man at gøre sig selv betydningsfuld? I kan altså kende dem på deres frugter, siger Jesus om de falske profeter, i Matt Hvis man tager Korintherbrevet for gode varer, synes jeg ikke der kan herske tvivl om, at healere, der mener de benytter sig af Guds kraft, er healere, der benytter sig af Helligånden. Jeg kan ikke selv se, at der er andre muligheder. Hvor hører healere hjemme, eller hvilke rammer giver folkekirken for healing? Jeg vil først citere fra en kronik skrevet om forholdet imellem kirken og healing skrevet af Ellen Hultén: Folkekirken har ingen tradition for at arbejde med heling. Andre traditioner har måttet bringe healing tilbage til os. Når kirken kun undtagelsesvis arbejder direkte med krop og heling, er det en forglemmelse af vore egne kristne rødder. Det er vigtigt, at vi genopdager og genoptager vores kristne arv i hele dens fylde, for ellers vil mennesker med rette vende sig mod andre religioner og livstydninger, som åbenbart ikke har glemt eller foragtet henvendelsen til det hele menneske. Heling betyder at gøre hel igen. Heling forudsætter en oprindelig helhed, som må genvindes. Enhver heling går ud fra troen på et velvilligt og indgribende univers. Et univers, som den enkelte kan stå i direkte forbindelse med. Vi kender det fra kristendommen. Det er ikke fremmed tale. Fra skabelsesberetningen, hvor Gud så, at alt var såre godt, over det brud i verden, der skete med syndefaldet, og som giver smertelig genklang i ethvert menneskes liv. Til det nyskabte under, den frelse, Jesus forkyndte som nærværende, som hans gave til enhver, og som kirken lige siden har forkyndt. Det er mit anliggende at fortælle, at den forkyndelse af frihed og fred også kan tage form af heling. I Matt. 9, 35 står, at Jesus vandrede omkring og UNDERVISTE, PRÆDIKEDE OG HELBREDTE. Måske kan de ting ikke adskilles? Måske ved mennesker intuitivt det og søger derfor deres livstydning et andet sted end i den delkristendom, kirken formidler. I Folkekirken underviser vi noget, prædiker meget og helbreder næsten ikke. Og hvor vandrer vi? Der er et misforhold mellem Jesu liv og vore forsøg på den efterfølgelse, han kaldte os til. (fra Teologen Helge Kjær Nielsen har forsøgt teologisk at sondere terrænet om forholdet imellem kirken og healing i en artikel fra Mission; årgang 99, hæfte 3, p En af Helge Kjær Nielsens pointer er at Jesus helbredelser altid må ses i en eskatologisk lys, altså som et tegn på Guds riges komme, og at kirken må forstå helbredelser både på et overført åndeligt plan, men også mere konkret, altså kunne det umiddelbart lyde som om 5

6 der var mulighed for at få håndspålæggelser ind i kirkeligt regi. Men i en tale han holdt for Netværket for Kristne Helere d. 24/11-03 gjorde han opmærksom på, at efter hans mening måtte healere primært samarbejde med sundhedsvæsenet, idet det var dem, der havde ansvaret for sygdom og sundhed i den danske stat. Jeg tror både Ellen Hultén og Helge Kjær Nielsen udtrykker ret præcist hvad problemet er, altså at der er et brud imellem helbredelser og kirke, men de siger ikke noget om hvorfor det er sådan? Jeg kan pege på følgende oplagte faktorer: blufærdighed: Selvom gudstjenester er fælles gudstjenester, gør formen på dem at den enkelte i menigheden forbliver anonym. Kirken bliver en fælles ramme om en privat tro. Hvis man henvender sig til præsten eller en anden fra menigheden om helbredelse bryder man denne barriere, pludselig er man ikke anonym længere, og hvis det sker som led i gudstjenesten ændrer gudstjenesten fuldstændig karakter. Men det er ikke sådan at healing behøver ske i gudstjenesten, det kan være mere oplagt at det er en form for opgave, der ligger i forlængelse af, eller udenfor selve tjenesten. healerens uklare status: Hvis man åbner døren for at enkelte har særlige nådegaver, så følger der en masse andre problemer med. Er de som har nådegaverne i særlig grad frelste og tættere på Gud? Hvad med dem, der ikke har nådegaver? organisation: Paradoksalt nok har magtbalancen imellem præsterne (indbyrdes) og menighedsråd også den funktion, at der er en indbygget konservatisme i kirkerne. Hvis man har en karismatisk præst, så kan vedkommende risikere at få de andre præster og menighedsråd på nakken. utryghed: Der er en måske begrundet skepsis overfor det ikke-rationelle. Skrækeksemplerne med vækkelsespræster, der forfører hele menigheder til forfærdelige ting er velkendte. Efter min mening er det ikke et spørgsmål om enten kirke eller hospital, men om begge dele. Det er vigtigt at healing bliver videnskabeligt anerkendt, men også vigtigt at det er tilknyttet en religiøs praxis. Med hensyn til videnskabelighed er der både afsluttede forskningsprojekter og igangværende forskning, der viser en klar sammenhæng imellem tro og helbred (se fx. Christian Hvidts hjemmeside: og Daniel J. Benor: Healing Research i fire bind, Og med hensyn til statsautorisation er der nu en lov om registrering af alternative behandlere: RAB, hvor det kræves, at for at blive registreret må den alternative behandler have gennemført en uddannelse indenfor fysiologi, psykologi og vedkommendes specialområde. Healere er dog ikke med i ordningen endnu. Envidere har staten oprettet VIFAB Et Videns og forskningscenter for alternative behandlere, hvor der bl.a. er en 50 siders vejledning i hvordan man sammensætter et forskningsprojekt, der kan få anerkendt en tildeling af midler til forskning i alternative behandlingsformer. Alle disse tiltag viser at der er grøde i hele området omkring alternative behandlingsformer Men jeg tror at healeres sprog og måde at arbejde på har en tættere forbindelse til det religiøse univers end til lægeverdenen. Det er lidt misvisende at kalde bøn for en teknik. 6

7 Det virker mere analogt med musik og mystik at give sig hen til Gud i healingsprocessen end det virker naturligt indenfor hospitalets ramme. Kirkelig diakoni Strukturmæssigt kunne diakoni måske være en mulighed for at få alternative helbredelsesformer ind i folkekirken, jeg citerer fra betænkningen Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg, 2001 Kirkelig diakoni har, som det i Danmark særligt er fastholdt i Kirkens Korshær, tre opgaver: 1) at afhjælpe konkret menneskelig nød, 2) at fastholde kirkens kristendom på sammenhængen mellem ord og handling og 3) at være med til præge den sociale forståelse i samfundet som helhed. Udfordringerne er mange: fx ensomhed, social nød, sygdom, truende død og dødsfald, sorg, anfægtelse og akut materiel nød i store dele af verden. Derfor må indsatsformerne være tilsvarende mangfoldige: fx besøgstjeneste, væresteder og varmestuer, sygdomsbehandling og hospice, selvhjælpsgrupper og sjælesorg samt udviklings- og nødhjælp. (fra Her er healing relevant for punkt 1 og 2. Særlig punkt 2, hvor man søndag efter søndag kan høre om helbredelser, uden at det forbliver andet end gode historier. Men hvis man ser på hvad, der faktisk bliver lavet af diakonalt arbejde i folkekirken, så ser det ikke ud som om sygdomsbehandling spiller en central rolle. Det kunne være her, at det var mest oplagt at healing kunne komme på en folkekirkelig hylde. Der er dog visse spæde tiltag indenfor folkekirken, der åbner døren for en forbindelse imellem healing og kirken, fx. Eksempler på institutioner/foreninger indenfor folkekirken, der kombinerer helbredelser med gudstjenester og/eller kirkelige handlinger: IKON (Informations- og samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet) har arrangeret seminarer med healere og folkekirkepræster, og under IKON er der også stiftet et netværk af kristne healere, der dog ikke annoncerer nogen steder. I Mesterens Lys (http://www.imesterenslys.dk/) har forbøn og håndspålæggelse efter healinggudstjenester og på messer rundt omkring i Danmark Enkelte præster indenfor folkekirken, der arbejder/har arbejdet med healing: Enkelte præster: Ole Skjærbæk Madsen, Erik Hviid Larsen, Trine Dirks (Bethlehems kirken) Agnete Zimino (Korsvejskirken, Amager) alle tilknyttet IML, Cecilie Kvislemark (Skælskør) Annette Laage Jørgensen og Ulla Sandbæk (privatpraktiserende i større eller mindre grad). 7

8 Der er ikke mange af ovenstående, der har et normalt præsteembede. Men jeg håber på, at det måske er indenfor dette område, man kan begynde at bygge broer. PAUSE Hvordan startede min egen interesse for healing? For at starte helt fra den spæde begyndelse, så startede det i teenageårene. Jeg må sige med det samme, at ordet healing havde en meget dubiøs klang den gang, men hvis jeg skal sætte et tidspunkt på hvordan det hele begyndte, så må det være dengang jeg som 17- årig var til gudstjeneste i pinsekirken Elim, der dengang lå overfor Café Sommersko i København. Der var en udenlandsk engelsk eller skotsk prædikant, der holdte en særgudstjeneste. Jeg kom meget i evangeliske kredse dengang, vi var en masse unge mennesker, og det var virkelig skægt. Nå, men det var et rigtigt vækkelsesmøde, og menigheden (de af os, der ikke allerede var frelste), blev tilskyndet til at bevæge sig op til alteret og modtage Helligånden, blive født på ny. Jeg var altså oppe ved alteret, sank på knæ, og denne venlige engelske mand satte hænderne på mit hoved, og jeg følte intet. Ingen genfødsel, ingenting. Jeg var dybt skuffet. Men jeg mente grundlæggende ikke det kunne være min fejl, og som enhver moderne forbruger, så klagede jeg. Jeg var oppe og tale med prædikanten efter gudstjenesten. Jeg troede på Jesus, på Gud og på helligånden, og alligevel skete der intet, så der måtte være sket en fejl. Han tog min skuffelse alvorligt og sagde,at jeg bare skulle vente og se. Vi var nogen stykker der kørte i bil hjem, og på vej hjem i bilen skete det, jeg kan kun forklare det ved at det føltes, som om det eksploderede med lys indeni hovedet og hele vejen ned af ryggen. Det rislede ned af ryggen, som om man hører musik, der giver en gåsehud, men tusinde gange mere stærkt. Og så var jeg født på ny. Det førte så til en turbulent periode hvor jeg ikke helt var i balance, jeg forsøgte at udforske oplevelsen, og finde ud af hvornår der så at sige var lys eller kontakt til Gud, og hvornår der ikke var. Og så blev jeg forelsket, og lyset ændrede karakter. Jeg blev meget svingende i mit humør. Nogen gange hadede jeg de kristne, deres fromhed og glæde, andre gange søgte jeg tilbage til deres fællesskab. Der var en forfærdlige periode, hvor jeg nogen gange bogstavelig talt følte at jeg var besat af en ond ånd, der grinede af mine kvaler. Der var så en meget fornuftig voksen, der anbefalede at jeg læste Jung. Det gjorde jeg, og det gav mig et anderledes psykologisk redskab til at forholde mig til, hvad det jeg havde oplevet. Det endte med at jeg brød med den evangeliske kirke totalt og flyttede til Fyn og begyndte at læse engelsk. Jeg lagde låg på den åndelige dimension. Og så gik der 15 år. Jeg blev skilt, da jeg var i begyndelsen af trediverne. I forbindelse med skilsmissen dukkede der nogle problemer op, som jeg tænkte at jeg måtte tage fat på en gang for alle, og jeg besluttede mig for at gå til psykolog. Jeg valgte en jungianskanalytiker, det virkede mest oplagt, for de beskæftiger sig meget med drømmeanalyse. Jeg drømte på livet løs, 3-4 drømme om natten, og nogen af dem var meget stærke. Jeg vil her fortælle to af dem, simpelthen fordi de handler direkte om healing: 8

9 Jeg drømmer, at jeg befinder mig i en gård, og der står to kvinder foran mig. Den ene er skarp og kantet, meget dynamisk, den anden er blid og moderlig. De spørger mig så om jeg vil være healer. I drømmen er ikke jeg ikke spor forbavset. Ja, svarer jeg, det vil jeg gerne. Så må du vælge imellem en af os, siger de. Jeg vælger den blide og moderlige kvinde, hun minder faktisk om Jomfru Maria, selvom hun fylder lidt mere. Hun fører mig hen til en tom plads. Nu må du sværge på kun at bruge evnerne til det gode, siger hun. Det minder mig lidt om lægeløftet, og det kan jeg så svare ja til. Og så må du tegne en streg rundt om dig selv, en beskyttelse og for at holde dyrene ude. Det gør jeg så også. Nu slutter denne del af drømmen, og jeg får faktisk ikke prøvet hvordan jeg så bærer mig ad. I den anden del af samme drøm bevæger jeg mig ind på en gårdsplads, en atriumgård, hvor der vokser en meget fin plante i en krukke. Det er en såkaldt Lazarusplante, får jeg at vide. Den har ingen blomster, men er meget fin i bladene. Og pludselig er jeg planten. Jeg ved at jeg er planten, jeg kan føle mine blade og min stængel, og jeg ved at man kan bruge planten til at helbrede med. Så ved jeg også pludselig at jorden er fattig, og at der ikke er jord nok i krukken, jeg skal plantes om. Så slutter denne del af drømmen. Underligt nok er det først nu, mens jeg skriver dette, at jeg kan se parallelerne til lignelsen med vintræet. Nå, min min analytiker er ikke så imponeret. Kan du så heale, spørger han, og det ved jeg så ikke. Men jeg køber bøger om emnet og begynder at læse om det. Jeg tænker ved mig selv, hvorfor skulle jeg være healer, hvorfor ikke snarere psykolog? Det lyder så poppet at være healer. Sådan er der nogen, der aldrig kan blive tilfredse. Så et år eller to efter drømmer jeg en ny drøm, og grunden til at jeg fortæller denne drøm er at jeg tror at det er en mulig nøgle til, hvordan det hele hænger sammen, og den havde store konsekvenser for hvordan jeg siden har set på mig selv og forholdet til andre og Gud. Plus at den giver en anvisning på, hvordan man kan heale, og anvisningen gælder ikke nødvendigvis kun for mig, men for enhver der kunne være interesseret i at prøve. Jeg drømmer at jeg er på et hospital, i gangen lige før en operationsstue, og der er en masse læger, der står i grønne kitler omkring mig. De ser meget professionelle ud. Der er en patient, der ligger på en båre, og det er tydeligt, at det er en uddannelsessituation, jeg er i. Patienten, selvom han er lyslevende, er på en måde også et levendegjort eksempel fra et Falck-manual. Han har smerter, vistnok i venstre arm. Du kan bruge to teknikker, siger lægerne. Du kan identificere dig med Gud på niveau 1. På denne måde kan du heale lokalt og kausalt. Jeg siger til mig selv inde i hovedet: Jeg er Gud på niveau 1, Jeg er Gud på niveau 1. Pludselig kan jeg se en række små flammer springe op omkring det sted patienten har problemer. Jeg drømmer rent faktisk på engelsk og lægerne fortæller mig, at fænomenet jeg ser hedder pop-up fire og er en helbredende ild. Lægerne fortæller mig: På denne måde kan du helbrede kausalt. Så siger de, du kan også identificere dig med Gud på niveau 2. Det prøver jeg så på: Jeg er Gud på niveau 2, jeg er Gud på niveau 2, nu er det sådan at der springer små flammer rundt på hele patienten. Nu healer du akausalt, udenfor tid og rum, fortæller lægerne mig så. Nu er denne del af øvelsen forbi. Så længere inde i operationsstuen er der et billedtæppe, og på tæppet er der mange forskellige billeder, ikoner, af helgener og andre mennesker. Jesus, Jomfru Maria, de er der alle sammen. Du kan også bruge dem, siger lægerne. For de, der har problemer med 9

10 at identificere sig med Gud, kan bruge dem. Så slår det mig, det er fordi de ved (altså de personer ikonerne viser) at de er et med Gud. Altså hvis jeg er i tvivl, om jeg er et med Gud, så kan jeg bede om hjælp hos Jesus, og fordi han ikke er tvivl om at han er et med Gud, så virker det på samme måde. Virkede healing så og virker healing så? Jeg var lidt nervøs for at prøve for alvor, men jeg var med i et projekt, hvor jeg og nogle andre gymnasielærere rejste til Bosnien i bus sammen med 36 gymnasieelever i en form for udvekslingsprojekt støttet af demokratifonden. Det tog flere døgn at rejse derned. Og en af eleverne, fra Christianshavns gymnasium, fik et astmaanfald og havde ikke taget sin medicin med. Og jeg tænkte ved mig selv, nu må det briste eller bære. Så jeg sagde til hende, at det troede jeg, at jeg kunne gøre noget ved, om jeg måtte forsøge at hjælpe hende. Det måtte jeg så godt prøve. Så holdte jeg hænderne ca. 5 cm ud fra hendes brystkasse og forsøgte at mærke efter. Jeg kunne fornemme en grålig modstand, som jeg kunne flytte lidt rundt på. Det var meget anstrengende, og jeg følte at jeg måtte koncentrere mig ekstremt meget. Men jeg skubbet det lidt væk, og så tænkte jeg, så måtte det være det. Så gik jeg tilbage til min plads forrest i bussen, og pludselig vidste jeg, at det havde virket. Det havde det så også, sagde hun, men hun havde også fået antihistamin tabletter lidt efter, så hvad der egentlig virkede er stadig et åbent spørgsmål. Men så begyndte jeg at forsøge lidt mere. Der var en fra min nærmeste familie, der havde svære problemer med det ene knæ. Nu greb jeg det lidt mere professionelt an. Lagde hænderne på, bad højt til Jesus eller Gud om hjælp, og smerterne forsvandt med det samme. Så havde hun også pletter for øjnene, sprængte blodkar, og det forsøgte jeg mig med. Der skete ikke rigtig noget. Pletterne blev lidt mindre, men der skete ellers intet. Det var jeg ret skuffet over og uforstående omkring, men sådan blev det, og sådan er det stadig. Virker det så generelt? Healing har stort set altid en effekt, men det løser ikke altid hele problemet. Af de sidste 10 klienter jeg har haft, har jeg 5 klienter, der følte en markant bedring, og hvor behandlingen er at betragte som afsluttet og vellykket. 2 klienter, som har kroniske problemer, som de bliver ved med at besøge mig med. 3 klienter, hvor de eller jeg ikke kunne konstatere en vedvarende forbedring. Læremestre Jeg tænkte ved mig selv, jeg bliver nødt til at gå ned på halv tid, finde en kyndig vejleder, og se at skifte branche fra undervisning til healing. Det blev ikke sådan, jeg underviser tilbage på fuld tid, men det var sådan, jeg tænkte dengang. Og Annette, min kone, gav mig en fantastisk god bog, der hedder Healernes Verdener, skrevet af en polsk fagfilosof, der hedder Leonard Dobrzanski. Det gode ved bogen var, at forfatteren havde besøgt mange healere i et forsøg på at finde en, der kunne hjælpe hans søn. Samtidig med at han var åben overfor at healing kunne være en helbredelsesmetode, så var han meget skeptisk overfor det, som healerne fortalte ham. I bogen bruger han over et år på at opsøge Europas bedste healere. Han lytter og diskuterer ind imellem heftigt med dem, og man er som læser uhyre glad for hans skepticisme. Efter at have læst bogen skrev jeg til ham og spurgte om jeg måtte besøge ham. Det sagde han ja til, så jeg havnede en eftermiddag til 10

11 kaffe og polske småkager hos ham og hans kone Krystyna. Og der gik ikke mange minutter, før den gamle ræv satte mig på prøve. Jeg skulle mærke efter og beskrive, hvor han selv havde ondt henne. Det klarede jeg nogenlunde, og så skulle jeg forsøge med hans søns astma og kones rygproblemer. De mente begge, de kunne mærke en tydelig effekt, og så var jeg accepteret. Igennem Leonard kom jeg i forbindelse med Hanne Uhlig, en healer her på Frederiksberg, hvis far har været kirkeværge. Hun tog mig i en form for kort, men stormfuld mesterlære, hvor jeg lærte meget, men hvor jeg igen kom psykisk lidt ude i tovene. Så var Leonard der, og han følte heldigvis et vist ansvar for at få mig på skinner igen, så han tilbød mig at komme med ned og snakke med en af de mest bemærkelsesværdige healere omtalt i hans bog, den katolske præst Piotr Koziel. Piotr Koziel er en lille tæt mand, der bor i landsbyen Chwarstnica, lidt syd for Stettin. Han bor i en præstegård sammen med sin næsten lige så bemærkelsesværdige bror, der tidligere var slagter, men nu også er fungerende præst i landbyens omegn. Det jeg havde som inderste ønske var at komme til at arbejde sammen med præsten, et lidt ubeskedent ønske, men sådan var det. Vi kom til audiens i dagligstuen, der havde trofæer fra Piotrs glorværdige fortid som karatemester på væggene. Stuen var lidt mørk, og det virkede ikke som om den var særlig brugt. Foruden Leonard og hans søn var vi 5 danskere afsted, én var med for at optage film om præsten. Én var taget med for at opleve den særlige stemning, der var dernede og for at bede. To var taget med pga. fysiske skavanker, de gerne ville have præsten kikkede på. Vi blev så spurgt én efter én, hvorfor vi var der. Jeg sagde, at det var min drøm at komme til at arbejde sammen med ham. Han kiggede på mig, og så sagde han, at jeg kunne hjælpe mange, hvis jeg virkelig ville, og at jeg kunne starte næste dag klokken 10. Leonard oversatte præstens polsk. Så det var det, og de næste par dage var nogen af de mest spændende, jeg har oplevet i mit liv. Præsten startede selv klokken 8, hvor folk fra landsbyen, men også fra hele Polen stod udenfor døren på hans kontor. Indenfor var en 4-5 slidte kontorstole og nogle dybere lænestole. Radioen gik hele tiden, et populært katolsk radioprogram, ind imellem med ganske gyselig musik. På væggen var der et kæmpe billede af Jesus, i det 20. århundredes smagløse stil. Patienterne satte sig ned, præsten spurgte dem, hvor de havde ondt og satte hænderne på. Efter at have startet processen kunne han godt overlade patienten til en af sine to hjælpere, som så fortsatte, eller til mig de dage jeg var der jeg. Hjælperne var to fra landsbyen, der havde oplevet at blive raske, og som også opdagede de havde evner til at heale. En af dem var en meget dynamisk kvinde med problemer med hofterne, der snakkede og grinede hele tiden. Den anden var en lidt kraftig mand i fyrrene. Nogen af de lokale gik direkte til hjælperne, som om de havde oplevet særlig stor hjælp der. Folk kom med alle mulige sygdomme, fra sterilitet til brystkræft til forkølelser. Der var run på hele dagen, fra 8 til 18. I gennemsnit ville jeg tro, det tog 15 minutter per patient. Hvorfor denne beskrivelse af Polen? Her har man et landsbysamfund i Polen, hvor healing er fuldt integreret i kirkelivet. Der var særlige Rosenkransgudstjenester om aftenen i kirken, hvor præsten også bad for helbredelser med håndspålæggelser. Hvordan kan alt dette ske? Formentlig først og fremmest pga. præstens særlige evner, og hvis man kan være så fri, fordi det måske er Guds vilje. Men der er også nogen bestemte rammer, der gør at man ikke umiddelbart kan tænke, fint, vi tager hvad vi kan bruge tilbage til Danmark! Piotr ser stort på tjenestetidsaftaler, og har bogstavelig talt viet sit liv til kirken. Piotr har også stor autoritet i lokalsamfundet. Han har formentlig intet 11

12 menighedsråd til at indberette ham overfor biskoppen, og hans særstatus gør, at han er mere urørelig end andre. Der er kolossalt mange frivillige hjælpere til at lave mad til præsten, til at passe blomster, gøre kirken rent, sørge for præstens vasketøj osv. Præsten får lov til at passe sit og blomstre frit. Der er nok mange præster herhjemme, der kunne misunde ham hans frihed, om ikke hans arbejdsuge. Konklusion På en måde, så tror jeg at med tiden giver det sig selv. Der bliver forsket i healing videnskabeligt. Der er en begyndende åbenhed mod det alternative også indenfor lægeverdenen. Jeg håber så også at folkekirken ikke uforvarende kommer til at skyde sig selv i skoen, at den lukker dørene for at bøn og håndspålæggelse kan medføre helbredelser. Den må vedkende sig at den også har en naturlig rolle at spille her. Mine egne erfaringer i Polen åbnede mine øjne for nogen faktorer, jeg synes er væsentlige Det må være muligt på sigt at arbejde med healing indenfor den danske folkekirke evt. igennem diakonien Håndspålæggelse behøver ikke være superhelligt Healing behøver ikke at være tilknyttet en enkelt karismatisk personlighed Man kan sagtens arbejde uden ritualer og udstyr Tro er ikke en nødvendighed, men åbenhed er Tillid, åbenhed og en fælles begrebsramme er nødvendigt Når healing bliver mere anerkendt (og det er jeg sikker på det kommer til at blive), så løser mange af problemerne måske sig selv. Healing må også for mig at se ses i et større perspektiv, som et eksempel på en nådegave, hvor mennesket igennem en erfaring af Gud kommer tættere på at realisere Guds rige på jorden. Og det er vel der vi skal hen. Paul Bridgwater 12

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere