Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet Notat Sidsel Vinge Dansk Sundhedsinstitut Maj 2010

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Forord Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og færre hænder i den arbejdsdygtige alder er en generel samfundsudfordring. Ikke mindst på sundhedsområdet og i plejesektoren er det almindeligt anerkendt, at udfordringen er reel og aktuel. Fremtidens plejeopgaver vil være påvirket af arten og mængden af sundhedsydelser, som efterspørges i sygehusvæsenet, sygeligheden i befolkningen, kulturelt bestemte forventninger til vores sundhedstilstand og funktionsniveau samt udviklingen i behandlingsmulighederne. Forskellige tendenser trækker i forskellig retning. Nogle trends fører til forventet øget efterspørgsel efter arbejdskraft andre til reduceret efterspørgsel. Fx fører holdningsændringer i befolkningen til højere forventninger til behandlingsmuligheder, tempo, tilgængelighed og information og dermed vækst i efterspørgslen. Omvendt fører den medicinsk-teknologiske udvikling med nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker, til at en række opgaver i dag kan løses med færre personaleressourcer end for blot få år siden. Den udvikling vil fortsætte i fremtiden og dermed reducere efterspørgslen efter arbejdskraft. Danske Regioner og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har i fællesskab finansieret og igangsat nærværende studie for at beskrive kompleksiteten i de forskellige udviklingstrends: Hvordan plejeopgaverne vil udvikle sig i fremtiden? Herunder, hvad betyder udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser og den medicinsk-teknologiske udvikling, og hvad betyder udviklingen i organisering og standardisering af opgaverne? Hvordan vil arbejdsdeling og opgaveglidning mellem sygeplejersker og andre faggrupper udvikle sig? Hvad betyder specialisering for plejeopgaverne? Studiet giver et overblik over svarene på spørgsmålene. Det viser blandt andet, at udviklingen i sygehusvæsenet er præget af øget standardisering af forløb. Standardisering reducerer sygeplejerskernes faglige autonomi, fordi det sygeplejefaglige skøn i højere grad bliver erstattet af fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Standardisering og de mere eksplicitte rammer muliggør dog samtidig opgaveglidning fra lægerne, og dermed øges sygeplejerskernes autonomi. Studiet er baseret på sekundære data i form af tilgængelig statistik, der belyser udviklingen såvel som prognoser inden for områder, der påvirker fremtidens plejeopgaver. Desuden er der genereret primære interview data med afdelingsledelser inden for fire områder: Gastrokirurgi, ortopædkirurgi, medicin og akutmodtagelse. Der er foretaget fire interview med i alt otte afdelingsledere på henholdsvis Bispebjerg, Hvidovre, Horsens og Silkeborg sygehuse i perioden januar-februar Afdelingerne er udvalgt ud fra et ønske om geografisk og faglig spredning, samt et ønske om at finde erfarne afdelingsledere for bedre at kunne belyse udviklingen over tid. Endelig er også foretaget et litteraturstudie med fokus på artikler og rapporter om udviklingen i plejeopgaverne. Forord 3

4 DSI vil gerne takke Martin Hornstrup, analysechef i DSR og øvrige medarbejdere i DSR Analyse for stor hjælpsomhed i forbindelse med fremskaffelse af statistik på sygeplejeområdet. Også en stor tak til Jeanette Finderup og Sofie for udarbejdelse af patientcasen. Og endelig tak til forskningsassistent Tone Nymann Nielsen, som har stået for kortlægningen af nye uddannelser på plejeområdet. Claus Correl Rebien Vicedirektør Dansk Sundhedsinstitut 4 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Metode... 7 Notatets opbygning... 8 Resumé... 9 De tre hovedresultater... 9 Resultater i øvrigt Udviklingen i sundhedsvæsenet Udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser Demografi og sygelighed Kulturelle påvirkninger af efterspørgslen Den medicinsk-teknologiske udvikling Udviklingen i aktiviteten Sygere patienter i sengene Opgavefordelingen på tværs af sektorer Den organisatoriske udvikling i hospitalsvæsenet Større enheder Standardisering af forløb Specialisering, personaleudbud og arbejdsdeling Specialisering inden for sygeplejen Formelle specialuddannelser på sygeplejeområdet Uformel specialisering af sygeplejen Sygeplejeuddannelsen og specialisering i fremtiden? Personaleudbuddet og personalesammensætningen Udviklingen i personalesammensætningen Udviklingen i personaleudbuddet Nye uddannelser på plejeområdet Opgaveglidning: Flere eller færre personalegrupper på plejeområdet? Organisatoriske dilemmaer og udfordringer ved flere personalegrupper Opgaveglidning: Muligheder og perspektiver på plejeområdet Indholdsfortegnelse 5

6 Efterskrift: Patientopgaverne i fremtidens sygehusvæsen Sofies historie Perspektiver på patientinddragelse i opgaveløsningen Patientinddragelse og opgaveløsning Opgaveglidning eller opgavetrækning? Hjemmebehandling er andet og mere end et helt hospital at home Hvad kan vi lære af Sofies historie? Litteratur Bilag 1: Figurer og tabeller Bilag 2: Nye uddannelser på plejeområdet Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

7 Indledning Formålet med dette notat er at undersøge, hvordan fremtidens plejeopgaver vil udvikle sig på de danske sygehuse i løbet af år på det somatiske område, herunder hvilke udviklingstendenser der påvirker og bestemmer plejeopgaverne i sygehussektoren. Notatet skal danne baggrund for en mere kvalificeret debat om udviklingen i og mellem faggrupper på plejeområdet, herunder spørgsmål om opgaver, arbejdsdeling og specialisering i fremtiden: Hvordan vil plejeopgaverne udvikle sig i fremtiden? - Hvad betyder udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser og den medicinsk-teknologiske udvikling for plejeopgaverne? - Hvad betyder udviklingen i aktiviteten og organiseringen, herunder mere standardisering for plejeopgaverne? Hvordan vil arbejdsdelingen og opgaveglidningen mellem sygeplejersker og andre faggrupper udvikle sig? - Hvordan udvikler arbejdsdelingen mellem sygeplejersker og læger sig fremover? - Hvilke fordele og ulemper er forbundet med at have flere forskellige personalegrupper til at løse plejeopgaverne? - Hvilket potentiale er der i opgaveglidning fra sygeplejersker til eksisterende og nye personalegrupper på plejeområdet? Hvad betyder specialisering for plejeopgaverne? - Hvordan udvikler sygeplejen sig i relation til specialisering? - Hvilke fordele og ulemper skaber specialisering af personalet på plejeområdet? Metode Notatet er baseret på forskellige typer data: Der er anvendt sekundære data primært i form af tilgængelig statistik, der belyser udviklingen såvel som prognoser inden for områder, der påvirker fremtidens plejeopgaver. Disse data danner afsæt for at belyse og diskutere udviklingen på de valgte områder. I notatet er tabeller og grafer samlet i bilag 1: Figurer og tabeller. Desuden er der genereret primære interview data med afdelingsledelser inden for fire områder: Gastrokirurgi, ortopædkirurgi, medicin og akutmodtagelse. Der er foretaget fire interview med i alt otte afdelingsledere på henholdsvis Bispebjerg, Hvidovre, Horsens og Silkeborg sygehuse i perioden januar-februar Afdelingerne er udvalgt ud fra et ønske om geografisk og faglig spredning samt et ønske om at finde erfarne afdelingsledere for bedre at kunne belyse udviklingen over tid. Alle interview er optaget og transskriberet. I notatet citeres fra interview, og ved kildeangivelser anvendes forkortelser af titler således: Ledende overlæger forkortes alle OL. Ledende sygeplejersker SPL. Specialerne forkortes således: Ortopædkirurgi: ort. kir. Gastrokirurgi: gas. kir. Medicin: med. Fælles akut modtageenhed (FAME): akut modt. Et citat af den ledende overlæge på ortopædkirurgi har således følgende kilde: (OL, ort. kir.). Indledning 7

8 Der er også foretaget et litteraturstudie med fokus på artikler og rapporter om udviklingen i plejeopgaverne. Da der er tale om fremtidsforskning, er litteraturen imidlertid præget af, at der ofte ikke skelnes skarpt mellem prognoser og præferencer for fremtidens sygepleje både med hensyn til opgaver, omfang og organisering. Litteraturen er derfor primært anvendt passivt som baggrund for udvælgelsen af temaer i interviewundersøgelsen og i selve notatet. For at kunne belyse potentialet i opgaveglidning til nye faggrupper er der desuden foretaget en kortlægning af nye uddannelser på plejeområdet. Kortlægningen er gennemført af forskningsassistent Tone Nymann Nielsen, og den afrapporteres særskilt i bilag 2. Data og metoder anvendt i kortlægningen er beskrevet i selve bilaget. Sluttelig har notatet et efterskrift om patienternes rolle i fremtidens opgavevaretagelse på plejeområdet. Efterskriftets perspektivering tager udgangspunktet i en patientcase, der er udarbejdet i samarbejde med Jeanette Finderup, mor til patienten i casen, Sofie. DSI vil gerne takke Martin Hornstrup, analysechef i DSR, samt de øvrige medarbejdere i DSR Analyse for stor hjælpsomhed i forbindelse med fremskaffelse af statistik på sygeplejeområdet. Også en stor tak til Jeanette Finderup og Sofie for udarbejdelse af patientcasen i efterskriftet. Notatets opbygning Notatet starter med et resumé. Herefter følger analysen: Første del fokuserer på de mange og forskellige udviklingstendenser, som påvirker efterspørgslen efter sundhedsydelser og dermed også plejeopgaverne på sygehusene: Udviklingen i demografi og sygelighed, kulturelle forhold og den medicinsk teknologiske udvikling. Herefter belyses udviklingen i aktiviteten på sygehuse samt konsekvenserne for opgavernes fordeling på tværs af sektorgrænserne. Næste afsnit omhandler den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet med fokus på udviklingen i retning af større enheder og tendenser til øget standardisering af forløb og de afledte konsekvenser for plejeopgaverne, herunder opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. Notatets anden del stiller skarpt på udviklingen i sygeplejen og øvrige personalegrupper på plejeområdet, herunder specialiseringstendenser, udviklingen i udbuddet af arbejdskraft på plejeområdet samt arbejdsdeling og opgaveglidning mellem faggrupper. Som supplement til denne del af notatet indeholder bilag 2 en gennemgang af fem nye uddannelser på plejeområdet. Der afsluttes med et perspektiverende efterskrift om patienternes rolle i opgavevaretagelsen. 8 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

9 Resumé De tre hovedresultater Studiet har givet tre hovedresultater vedrørende: 1. Hovedtræk i udviklingen i sygehusvæsenet og konsekvenserne for fremtidens plejeopgaver 2. Personalesammensætning 3. Organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med mere blandet personalesammensætning De beskrives i det følgende. 1. Hovedtræk i udviklingen i sygehusvæsenet og konsekvenserne for fremtidens plejeopgaver Udviklingen i sygehusvæsenet er præget af fire hovedtendenser, som påvirker plejeopgaverne og dermed behovet for kompetencer på følgende måder: Udviklingstendens: Konsekvenser for plejeopgaver og kompetencer 1) Øget subspecialisering, mere intensive og accellerererede forløb, øget standardisering og opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. 2) Øget comorbiditet og polyfarmaci. 3) Sygere og mindre selvhjulpne stationære patienter. 4) Acceleration af forløb, tidligere udskrivninger, højere patientforventninger og konvertering fra stationær til ambulant aktivitet. Mere selvstændig og standardiseret opgavevaretagelse (både med hensyn til udredning, observation, ordination, behandling og udskrivning). Behov for faglig dybde på relativt smalle, (sub)specialiserede fagområder. Mere komplekse patienter skaber øget behov for faglig bredde (ofte på tværs af specialer indenfor relevante, primært kroniske medicinske lidelser). Behov for mere basal og grundlæggende sygepleje i relation til fx ernæring og hygiejne. Flere kommunikative, motiverende, undervisende og pædagogiske opgaver. Både som forudsætning for fortsat acceleration og tidligere udskrivelser, der kræver mere patientinddragelse (patientdeltagelse), men også mere aktiv vidensdeling med primærsektoren. Øget behov for kliniske, sygdomsfaglige kompetencer Øget behov for relationelle og kommunikative kompetencer Den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet er præget af øget standardisering af forløb, der reducerer sygeplejerskernes faglige autonomi, idet skønnet i mindre grad bliver baseret på individuelle faglige skøn og mere på fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Men standardiseringen og de mere eksplicitte rammer muliggør også opgaveglidning fra lægerne, og dermed øges sygeplejerskernes autonomi. 2. Personalesammensætning Plejepersonalet vokser (+7 % fra ), og sygeplejerskernes andel af plejepersonalet vokser (fra 69 % i 2001 til 73 % i 2009). Resumé 9

10 Sygeplejerskernes gennemsnitsalder stiger: I 1997 var 22 % over 50 år, i 2007 var det 32 %. Desuden fravælger ældre sygeplejersker sygehusansættelse: Kun 35 % af de + 50-årige er sygehusansatte, mens det samme gælder for 87 % af sygeplejerskerne under 30 år. Der uddannes godt nye sygeplejersker årligt, et tal der har ligget stabilt de sidste godt 10 år. I samme periode er antallet af nye SOSU-assistenter faldet med 34 % færre til ca årligt. Der bliver således samlet set uddannet færre på plejeområdet. Der er fremkommet en række nye uddannelser på plejeområdet, som primært skal aflaste sygeplejersker. Der er tale om så små grupper af medarbejdere, at de ikke kan skabe væsentlige ændringer i personalesammensætningen på kort sigt. Den voksende sygeplejedominans har blandt andet været muliggjort af, at der er blevet færre sygeplejersker i kommunerne. Hvis kommunerne skal løfte flere opgaver i sundhedsvæsenet, kan denne udvikling ikke fortsætte. Jo større sygeplejedominans blandt plejepersonalet på sygehusene, jo mindre muligheder er der for opgaveglidning fra sygeplejegruppen til andre personalegrupper. Opgaveglidning fra sygeplejerskerne til andre typer personale er desuden en forudsætning for, at opgaveglidningen fra læger til sygeplejersker kan fortsætte. 3. Organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med mere blandet personalesammensætning Notatet peger på en række organisatoriske dilemmaer ved mere blandet personalesammensætning i fremtiden: Mere fragmentering: Jo flere personalegrupper, der involveres i et patientforløb, jo større er risikoen for fragmentering af forløbet alt andet lige. Mindre fleksibilitet: Jo flere personalegrupper, jo mindre fleksibelt kan personalet anvendes på tværs af funktioner og opgaver. Risiko for mindre effektivitet: Jo flere personalegrupper, jo større er risikoen for, at alle medarbejdergrupper ikke kan være fuldt beskæftigede hele tiden. Behov for større enheder med mere volumen, hvis effektiviteten i driften skal sikres med en mere blandet personalesammensætning, som vil medføre flere, mindre personalegrupper. Tid til uddelegering: Flere medarbejdergrupper skaber behov for, at der bruges mere tid på uddelegering, opfølgning og supervision. Øget opgavebelastning på færre hænder: Opgaver, som tidligere var fordelt på en større sygeplejegruppe, fx nattevagter og weekender, skal fordeles på færre personer. Dilemmaerne skaber nye ledelsesmæssige udfordringer. Mulighederne for at anvende andre personalegrupper end sygeplejersker i fremtiden vil i høj grad afhænge af den lokale organisering og de lokale ledelsers evne til at håndtere disse dilemmaer på bedst mulig vis. Resultater i øvrigt Udviklingen i sundhedsvæsenet er præget af en stigende mængde ældre og kronikere. Det forudses desuden, at forekomsten af comorbiditet vil stige. Alt andet lige skaber denne udvikling en vækst i plejeopgaverne. Desuden skaber den øgede forekomst af comorbiditet et behov for flere kom- 10 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

11 petencer på plejeområdet, som går på tværs af enkelte sygdomsområder. Både på tværs af medicin og kirurgi såvel som på tværs af de forskellige medicinske subspecialer. Samtidig giver kulturelle ændringer i befolkningen højere forventninger til behandlingsmuligheder, tempo, tilgængelighed og information. Dette skaber en yderligere vækst i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Det stiller øgede krav til personalets evne til at kunne kommunikere, inddrage og forventningsafstemme med patienterne. Den medicinsk-teknologiske udvikling i behandlingsmulighederne via nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker er ifølge afdelingsledelserne den væsentligste enkeltfaktor, som påvirker udviklingen i sundhedsvæsenet og dermed også i plejeopgaverne. Samtidig har flere peget på, at de øgede behandlingsmuligheder i sig selv giver voksende forventninger og dermed øget efterspørgsel. Udviklingen ændrer også grænsefladen mellem kirurgi og medicin. Flere lidelser, der tidligere kun kunne behandles kirurgisk, kan i dag behandles medicinsk. Desuden afløses den traditionelle kirurgi i højere grad af mindre invasive teknologier. Udviklingen går således mod stadigt mindre invasive kirurgiske teknologier samtidig med grundlæggende ændringer i behandlingsmulighederne, som i nogle tilfælde helt fjerner behovet for traditionel kirurgi. Den teknologiske udvikling er samtidig en væsentlig årsag til ændringerne i aktiviteten, som er præget af faldende liggetider, øget ambulant aktivitet og flere indlæggelser en udvikling der forudses at fortsætte. Kortere accelererede forløb påvirker plejeopgaverne på to måder: På den ene side ændrer det relationen til og samarbejdet med patienterne: Korte, intensive og i nogle tilfælde ambulante forløb stiller krav om langt mere intensiv information, kommunikation, inddragelse, motivation, undervisning og forventningsafstemning. Det er en forudsætning for acceleration, at patienterne spiller en mere aktiv rolle. Både på grund af behovet for tidlig mobilisering, men også fordi en tidligere udskrivning kræver mere viden og motivation som grundlag for egenomsorg. På den anden side skaber de korte intensive forløb også behov for mere specialiseret klinisk viden som grundlag for langt tættere observation af patienterne og hurtigere reaktion i den korte tid, patienterne er indlagt. Ændringerne i aktiviteten betyder også, at der bliver sygere patienter i sengene. For det første fordi accelerationen betyder, at det kun vil være patienter med indlæggelseskrævende komplikationer eller andre svære problemstillinger, der forbliver indlagt, og dermed bliver den stationære patient mere plejekrævende. For det andet anvendes den private sektor i stigende grad til elektive og mere ukomplicerede operationer, mens de offentlige hospitaler forudser en større andel af akutte og komplicerede operationer, som igen giver sygere patienter i sengene. For det tredje betyder den fortsatte konvertering fra stationære til ambulante forløb, at alle patienter, der har de fysiske, psykiske og sociale ressourcer til at blive behandlet ambulant, konverteres, mens de, som forbliver indlagt, er mere plejekrævende, fordi de netop ikke har de samme ressourcer. Endelig ændrer grænsefladen mellem intensive og almindelige stationære patienter sig, således at stadigt sygere patienter håndteres i de stationære afdelinger. Det ændrede aktivitetsmønster, særligt konverteringen til ambulant virksomhed og kortere liggetider, betyder, at grænsefladen til primærsektoren ændres. Dette gør vidensdeling med primærsektorens plejepersonale i form af undervisning, rådgivning, sparring og vejledning til et voksende opgaveområde i fremtiden. Årsagen er, at løbende udvikling af kompetencerne i primærsektoren er afgørende forudsætninger for endnu mere accelererede, intensive eller ambulante forløb i sekundærsektoren. Resumé 11

12 Samlet set betyder udviklingen i efterspørgslen og aktiviteten, at alle grænsefladerne i nedenstående figur flytter sig: Sekundær sektor Intensiv Stationær Ambulant Primær sektor Kommuner/almen praksis Hvad der tidligere var intensivt, håndteres i dag i højere grad på de stationære sengeafsnit; hvad der var stationært, er i stigende grad konverteret til ambulant aktivitet, og hvad der tidligere var hospitalsopgaver stationære som ambulante, bliver i højere grad primærsektoropgaver. Den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet er præget af to hovedtendenser: For det første øget brug af standardisering af forløb, fx accelererede forløb, pakkeforløb eller andre former for udrednings- og behandlingsprogrammer, for det andet en udvikling mod stadigt større enheder med højere patientvolumen. Standardiserede forløb anvendes i høj grad inden for elektiv kirurgi, men i stigende grad også til akut kirurgi. På det medicinske område vinder standardisering også indpas, særligt i forbindelse med ambulante udredningspakker. Det forudses, at standardiseringen vil brede sig til andre dele af det medicinske område. Blandt andet forudses øget standardisering af udredningsforløb i akutmodtagelser. Udviklingen påvirker plejeopgaverne på flere måder. Den øgede standardisering medfører både en reduktion af sygeplejerskernes faglige autonomi, idet mindre bliver baseret på individuelle faglige skøn og mere på fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Samtidig muliggør standardiseringen opgaveglidning, fordi mere eksplicitte rammer gør det muligt for sygeplejerskerne at overtage afgrænsede opgaver fra lægerne. Glidningen har dog den modsatte effekt: Den øger sygeplejerskernes autonomi og muligheder for at træffe beslutninger og levere ydelser som følge af en øget ordinations- og behandlingskompetence. Større volumen er en forudsætning for subspecialisering, som ikke blot slår igennem på det lægelige område, men også påvirker plejeopgaverne og organiseringen af plejepersonalet. Det er primært den lægelige specialisering, der driver subspecialiseringen af plejen, og det stiller øgede krav til personalets faglige kompetencer inden for mere subspecialiserede områder end tidligere. Parallelt med denne udvikling ses en stigning i andelen af sygeplejersker, der er medlem af et (subspecialiseret) fagligt selskab, hvilket godt 35 % er i dag. Desuden findes fem hospitalsrelevante specialuddannelser for sygeplejersker, og det estimeres, at mellem % af de sygehusansatte sygeplejersker i dag har en formel specialistuddannelse, langt de fleste inden for intensiv sygepleje og anæstesiologi. Spørgsmålet er imidlertid, om sygeplejerskernes uddannelse afspejler denne udvikling, og om det fremover er hensigtsmæssigt at have én grunduddannelse, der er ens for alle. De fire afdelingsledelser er ikke enige om, hvordan udviklingen i fremtidens plejeopgaver bør præge udviklingen i grundog efteruddannelsen for sygeplejersker. Men de er enige om, at der er behov for et større klinisk fokus, og de ser den seneste reform af uddannelsen som et skridt i den retning. De er også enige om, at dilemmaet for sygeplejeopgaverne og dermed også uddannelsen bliver forholdet mellem på den ene side de dybe specialistkompetencer i et stadig mere subspecialiseret hospitalsvæsen med stærkt accelererede forløb og på den anden side den stigende comorbiditet og behovet for bredere sygdomsspecifikke generalistkompetencer. Særligt kirurgerne ser et behov for, at de kirurgiske sygeplejersker har medicinske kompetencer, mens medicinerne ser et behov for brede medicinske kompe- 12 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

13 tencer. Fælles er imidlertid, at det er de samme store kroniske sygdomme, som fylder meget med hensyn til comorbiditet, og da disse primært ligger inden for det medicinske område, ser medicinere og kirurger naturligvis forskelligt på behovet for specialisering af uddannelsen. Udviklingen i plejepersonalet på sygehusene er præget af, at der samlet set er kommet flere fuldtidsbeskæftigede (+7 % fra ). Samtidig vokser sygeplejerskernes andel af plejepersonalet (fra 69 % i 2001 til 73 % i 2009). Plejeopgaverne på hospitalerne varetages således i stigende grad af sygeplejersker og i mindre grad af andre personalegrupper med kortere uddannelser. Inden for det øvrige plejepersonale er antallet af social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere stabilt, mens der bliver færre plejepersonaler med kortere uddannelser. Udviklingen i personalesammensætningen er således, at der kommer mere plejepersonale bestående af flere sygeplejersker, samme antal assistenter og færre med kortere uddannelser. Det ser imidlertid ikke ud til, at denne udvikling kan fortsætte. En årsag er sygeplejerskernes stigende gennemsnitsalder: I 1997 var 22 % over 50 år, og i 2007 var tallet 32 %. Inden for en overskuelig årrække vil en meget stor del af sygeplejerskerne således forlade arbejdsmarkedet. Samtidig er der en tendens til, at ældre sygeplejersker fravælger sygehusansættelser: Kun 35 % af de +50- årige er sygehusansatte, mens det samme gælder for 87 % af sygeplejerskerne under 30 år. Den stigende gennemsnitsalder et derfor en større udfordring for sygehussektoren end for andre dele af sundhedsvæsenet. Tilgangen til plejegruppen er præget af, at der uddannes godt nye sygeplejersker årligt, et tal der har ligget stabilt de sidste godt 10 år. I samme periode har der været et fald på 34 % i antallet af nye SOSU-assistenter til ca årligt et fald som primært skyldes, at færre sygehjælpere bliver omskolet til SOSU-assistenter. Der bliver således samlet set uddannet færre på plejeområdet. Når personalesammensætningen på plejeområdet har været præget af en øget sygeplejedominans, har det blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi der i samme periode er blevet færre sygeplejersker i kommunerne. Efterhånden som kommunerne skal til at løfte flere og tungere opgaver i sundhedsvæsenet, er det dog ikke sandsynligt, at denne udvikling kan fortsætte. Dermed kan udviklingen mod større og mere rene sygeplejenormeringer heller ikke fortsætte. Jo større sygeplejedominans blandt plejepersonalet på sygehusene, jo mindre muligheder er der for opgaveglidning fra sygeplejegruppen til andre personalegrupper på plejeområdet. Det er næppe hensigtsmæssigt, at mulighederne for opgaveglidning ikke udnyttes i plejegruppen blandt andet på grund af et øget behov for basal og grundlæggende sygepleje som konsekvens af sygere og mindre selvhjulpne patienter i sengene. Opgaveglidning fra sygeplejerskerne til andre typer personale er desuden en forudsætning for, at opgaveglidningen fra læger til sygeplejersker kan fortsætte. Samlet set rummer udviklingen to hovedtendenser i relation kompetencebehovet: På den ene siden en udvikling i behovet for kliniske sygdomsfaglige kompetencer præget af mere faglig dybde på smalle fagområder, bedre faglig bredde inden for de store kroniske/medicinske lidelser samt fagligt fokus på basal og grundlæggende sygepleje; på den anden side et øget behov for relationelle og kommunikative kompetencer, som muliggør højere grad af patientinddragelse, vidensdeling og samarbejde med primærsektoren begge dele forudsætninger for en fortsat acceleration af forløb og konvertering til ambulant aktivitet. Samlet set har disse udfordringer hidtil været løst via voksende normeringer med en større andel af sygeplejersker. I lyset af udviklingen i personaleudbuddet på plejeområdet er det ikke realistisk at fortsætte denne strategi. I et driftsmæssigt LEON-perspektiv er det heller ikke hensigtsmæssigt. Resumé 13

14 Derfor vil en mere klar strategi for fordelingen af plejeopgaver og kompetencer på flere plejegrupper være hensigtsmæssig. Her peges på muligheden af at skabe en mere klar faglig profil omkring varetagelsen af den basale og grundlæggende sygepleje i assistentgruppen. Dette vil samtidig betyde en mere klar prioritering af sygeplejerskerne i forhold til de mere fagligt komplekse opgaver såvel som et større fokus på de relationelle kompetencer som mere intensive og komprimerede forløb. Der er særligt i de seneste år opstået en række nye og kortere uddannelser, der på forskellig vis har til hensigt at aflaste og/eller substituere sygeplejersker i sygehussektoren. Der er foretaget en kortlægning af disse, og fem af de mest relevante er beskrevet yderligere i bilag 2: Operationsteknikere, Sundhedsservicesekretærer, Efteruddannelse af social- og sundhedshjælpere til medicinske afdelinger, Efteruddannelse af farmakonomer og Uddannelse til betjening af mammografer. For alle uddannelsers vedkommende er der tale om meget små grupper af medarbejdere, som ikke vil kunne skabe væsentlige ændringer i personalesammensætningen på plejeområdet på kort sigt. Generelt er afdelingsledelserne positive over for opgaveglidning til medarbejdere med nye uddannelser såvel som med eksisterende plejeuddannelser, særligt assistenter. 14 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

15 Udviklingen i sundhedsvæsenet Denne del af notatet omhandler udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser, herunder demografi, sygelighed, kulturelle påvirkninger af efterspørgslen samt den medicinsk-teknologiske udvikling. Desuden behandles udviklingen i sygehusaktiviteten samt den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet præget af større enheder og øget standardisering. Udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser Plejeopgaverne påvirkes af arten og mængden af sundhedsydelser, som efterspørges i sygehusvæsenet. Dette afsnit beskriver udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Der er tale om et komplekst samspil mellem faktorer som den demografiske udvikling og sygeligheden i befolkningen, vores mere kulturelt bestemte forventninger til vores sundhedstilstand og funktionsniveau samt udviklingen i behandlingsmulighederne. Demografi og sygelighed I sin seneste prognose skønner Danmarks Statistik, at vi i 2050 vil være 5,95 mio. danskere, hvilket er ca. 8 % flere end i Samtidig kommer der flere ældre, og andelen af ældre over 65 år anslås at stige med 76 % indtil 2042, hvor der vil være 1,54 mio. ældre. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes i samme periode at falde med ca. 9 % til 2,7 mio. (1). Hvilke konsekvenser den demografiske udvikling kommer til at få for efterspørgslen efter sundhedsydelser, er afhængig af sygeligheden i de forskellige aldersgrupper. Og her er der stor usikkerhed om udviklingen i kroniske sygdomme samt sygeligheden blandt fremtidens ældre. Men Statens Institut for Folkesundhed (SIF) forventer en stigning i forekomsten af kronisk sygdom, således at der i 2020 vil være ca. 2 mio. danskere med en eller flere langvarige sygdomme mod ca. 1,75 mio. i dag, altså godt 13 % flere (2). Afdelingsledelserne i interviewrunden oplever også disse tendenser. Og da en stor del af kronikerne fx KOL, hjerter, diabetes findes på det medicinske område, opleves den øgede efterspørgsel stærkest her. Kirurgerne oplever dog også en stigning i efterspørgslen, men henfører den ikke så meget til øget forekomst af sygdomme som til bedre behandlingsmuligheder, højere patientforventninger og et deraf følgende indikationsskred: Der er ingen grund til at antage, at incidensen altså hyppigheden af fx slidgigt, som er en kronisk folkesygdom, er steget. Men jeg tror, der er grundlag for at antage, at behandlingsforventningerne er større, og det er de på grund af [behandlings]mulighederne. Der er ikke nogen tvivl om, at de røntgenologiske forandringer, vi opererer på i dag, er nogle helt andre end tidligere. Det er der, diskussionen af indikationsskred kommer ind. (OL, ort. kir.) Imidlertid påvirker folkesygdomme som kræft og knogleskørhed (der kan lede til frakturer) i høj grad det kirurgiske område. Et eksempel, der særligt berører ortopædkirurgien, er stigningen i frakturer blandt ældre, typisk i hofte, håndled og ryg. Afdelingsledelsen peger imidlertid på, at der også er sket en positiv udvikling i sundhedstilstanden sideløbende med bedre forebyggelse og behandling af knogleskørhed, og der er sket en stor udvikling på motionsområdet. Alt i alt betyder det, at de prognoser, man lavede for år siden, hvor man forsøgte at fremskrive udviklingen inden for denne type frakturer, pegede på, at man på et tidspunkt måtte belægge hele hospitalsvæsenet med dem! (OL, ort. Udviklingen i sundhedsvæsenet 15

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Læger i kommunerne. En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne. Jakob Hansen Jakob Kjellberg Peder Hindborg

Læger i kommunerne. En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne. Jakob Hansen Jakob Kjellberg Peder Hindborg Læger i kommunerne En analyse af det fremtidige behov for lægelig arbejdskraft i kommunerne Jakob Hansen Jakob Kjellberg Peder Hindborg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright Dansk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere