Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet Notat Sidsel Vinge Dansk Sundhedsinstitut Maj 2010

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Forord Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og færre hænder i den arbejdsdygtige alder er en generel samfundsudfordring. Ikke mindst på sundhedsområdet og i plejesektoren er det almindeligt anerkendt, at udfordringen er reel og aktuel. Fremtidens plejeopgaver vil være påvirket af arten og mængden af sundhedsydelser, som efterspørges i sygehusvæsenet, sygeligheden i befolkningen, kulturelt bestemte forventninger til vores sundhedstilstand og funktionsniveau samt udviklingen i behandlingsmulighederne. Forskellige tendenser trækker i forskellig retning. Nogle trends fører til forventet øget efterspørgsel efter arbejdskraft andre til reduceret efterspørgsel. Fx fører holdningsændringer i befolkningen til højere forventninger til behandlingsmuligheder, tempo, tilgængelighed og information og dermed vækst i efterspørgslen. Omvendt fører den medicinsk-teknologiske udvikling med nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker, til at en række opgaver i dag kan løses med færre personaleressourcer end for blot få år siden. Den udvikling vil fortsætte i fremtiden og dermed reducere efterspørgslen efter arbejdskraft. Danske Regioner og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har i fællesskab finansieret og igangsat nærværende studie for at beskrive kompleksiteten i de forskellige udviklingstrends: Hvordan plejeopgaverne vil udvikle sig i fremtiden? Herunder, hvad betyder udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser og den medicinsk-teknologiske udvikling, og hvad betyder udviklingen i organisering og standardisering af opgaverne? Hvordan vil arbejdsdeling og opgaveglidning mellem sygeplejersker og andre faggrupper udvikle sig? Hvad betyder specialisering for plejeopgaverne? Studiet giver et overblik over svarene på spørgsmålene. Det viser blandt andet, at udviklingen i sygehusvæsenet er præget af øget standardisering af forløb. Standardisering reducerer sygeplejerskernes faglige autonomi, fordi det sygeplejefaglige skøn i højere grad bliver erstattet af fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Standardisering og de mere eksplicitte rammer muliggør dog samtidig opgaveglidning fra lægerne, og dermed øges sygeplejerskernes autonomi. Studiet er baseret på sekundære data i form af tilgængelig statistik, der belyser udviklingen såvel som prognoser inden for områder, der påvirker fremtidens plejeopgaver. Desuden er der genereret primære interview data med afdelingsledelser inden for fire områder: Gastrokirurgi, ortopædkirurgi, medicin og akutmodtagelse. Der er foretaget fire interview med i alt otte afdelingsledere på henholdsvis Bispebjerg, Hvidovre, Horsens og Silkeborg sygehuse i perioden januar-februar Afdelingerne er udvalgt ud fra et ønske om geografisk og faglig spredning, samt et ønske om at finde erfarne afdelingsledere for bedre at kunne belyse udviklingen over tid. Endelig er også foretaget et litteraturstudie med fokus på artikler og rapporter om udviklingen i plejeopgaverne. Forord 3

4 DSI vil gerne takke Martin Hornstrup, analysechef i DSR og øvrige medarbejdere i DSR Analyse for stor hjælpsomhed i forbindelse med fremskaffelse af statistik på sygeplejeområdet. Også en stor tak til Jeanette Finderup og Sofie for udarbejdelse af patientcasen. Og endelig tak til forskningsassistent Tone Nymann Nielsen, som har stået for kortlægningen af nye uddannelser på plejeområdet. Claus Correl Rebien Vicedirektør Dansk Sundhedsinstitut 4 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Metode... 7 Notatets opbygning... 8 Resumé... 9 De tre hovedresultater... 9 Resultater i øvrigt Udviklingen i sundhedsvæsenet Udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser Demografi og sygelighed Kulturelle påvirkninger af efterspørgslen Den medicinsk-teknologiske udvikling Udviklingen i aktiviteten Sygere patienter i sengene Opgavefordelingen på tværs af sektorer Den organisatoriske udvikling i hospitalsvæsenet Større enheder Standardisering af forløb Specialisering, personaleudbud og arbejdsdeling Specialisering inden for sygeplejen Formelle specialuddannelser på sygeplejeområdet Uformel specialisering af sygeplejen Sygeplejeuddannelsen og specialisering i fremtiden? Personaleudbuddet og personalesammensætningen Udviklingen i personalesammensætningen Udviklingen i personaleudbuddet Nye uddannelser på plejeområdet Opgaveglidning: Flere eller færre personalegrupper på plejeområdet? Organisatoriske dilemmaer og udfordringer ved flere personalegrupper Opgaveglidning: Muligheder og perspektiver på plejeområdet Indholdsfortegnelse 5

6 Efterskrift: Patientopgaverne i fremtidens sygehusvæsen Sofies historie Perspektiver på patientinddragelse i opgaveløsningen Patientinddragelse og opgaveløsning Opgaveglidning eller opgavetrækning? Hjemmebehandling er andet og mere end et helt hospital at home Hvad kan vi lære af Sofies historie? Litteratur Bilag 1: Figurer og tabeller Bilag 2: Nye uddannelser på plejeområdet Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

7 Indledning Formålet med dette notat er at undersøge, hvordan fremtidens plejeopgaver vil udvikle sig på de danske sygehuse i løbet af år på det somatiske område, herunder hvilke udviklingstendenser der påvirker og bestemmer plejeopgaverne i sygehussektoren. Notatet skal danne baggrund for en mere kvalificeret debat om udviklingen i og mellem faggrupper på plejeområdet, herunder spørgsmål om opgaver, arbejdsdeling og specialisering i fremtiden: Hvordan vil plejeopgaverne udvikle sig i fremtiden? - Hvad betyder udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser og den medicinsk-teknologiske udvikling for plejeopgaverne? - Hvad betyder udviklingen i aktiviteten og organiseringen, herunder mere standardisering for plejeopgaverne? Hvordan vil arbejdsdelingen og opgaveglidningen mellem sygeplejersker og andre faggrupper udvikle sig? - Hvordan udvikler arbejdsdelingen mellem sygeplejersker og læger sig fremover? - Hvilke fordele og ulemper er forbundet med at have flere forskellige personalegrupper til at løse plejeopgaverne? - Hvilket potentiale er der i opgaveglidning fra sygeplejersker til eksisterende og nye personalegrupper på plejeområdet? Hvad betyder specialisering for plejeopgaverne? - Hvordan udvikler sygeplejen sig i relation til specialisering? - Hvilke fordele og ulemper skaber specialisering af personalet på plejeområdet? Metode Notatet er baseret på forskellige typer data: Der er anvendt sekundære data primært i form af tilgængelig statistik, der belyser udviklingen såvel som prognoser inden for områder, der påvirker fremtidens plejeopgaver. Disse data danner afsæt for at belyse og diskutere udviklingen på de valgte områder. I notatet er tabeller og grafer samlet i bilag 1: Figurer og tabeller. Desuden er der genereret primære interview data med afdelingsledelser inden for fire områder: Gastrokirurgi, ortopædkirurgi, medicin og akutmodtagelse. Der er foretaget fire interview med i alt otte afdelingsledere på henholdsvis Bispebjerg, Hvidovre, Horsens og Silkeborg sygehuse i perioden januar-februar Afdelingerne er udvalgt ud fra et ønske om geografisk og faglig spredning samt et ønske om at finde erfarne afdelingsledere for bedre at kunne belyse udviklingen over tid. Alle interview er optaget og transskriberet. I notatet citeres fra interview, og ved kildeangivelser anvendes forkortelser af titler således: Ledende overlæger forkortes alle OL. Ledende sygeplejersker SPL. Specialerne forkortes således: Ortopædkirurgi: ort. kir. Gastrokirurgi: gas. kir. Medicin: med. Fælles akut modtageenhed (FAME): akut modt. Et citat af den ledende overlæge på ortopædkirurgi har således følgende kilde: (OL, ort. kir.). Indledning 7

8 Der er også foretaget et litteraturstudie med fokus på artikler og rapporter om udviklingen i plejeopgaverne. Da der er tale om fremtidsforskning, er litteraturen imidlertid præget af, at der ofte ikke skelnes skarpt mellem prognoser og præferencer for fremtidens sygepleje både med hensyn til opgaver, omfang og organisering. Litteraturen er derfor primært anvendt passivt som baggrund for udvælgelsen af temaer i interviewundersøgelsen og i selve notatet. For at kunne belyse potentialet i opgaveglidning til nye faggrupper er der desuden foretaget en kortlægning af nye uddannelser på plejeområdet. Kortlægningen er gennemført af forskningsassistent Tone Nymann Nielsen, og den afrapporteres særskilt i bilag 2. Data og metoder anvendt i kortlægningen er beskrevet i selve bilaget. Sluttelig har notatet et efterskrift om patienternes rolle i fremtidens opgavevaretagelse på plejeområdet. Efterskriftets perspektivering tager udgangspunktet i en patientcase, der er udarbejdet i samarbejde med Jeanette Finderup, mor til patienten i casen, Sofie. DSI vil gerne takke Martin Hornstrup, analysechef i DSR, samt de øvrige medarbejdere i DSR Analyse for stor hjælpsomhed i forbindelse med fremskaffelse af statistik på sygeplejeområdet. Også en stor tak til Jeanette Finderup og Sofie for udarbejdelse af patientcasen i efterskriftet. Notatets opbygning Notatet starter med et resumé. Herefter følger analysen: Første del fokuserer på de mange og forskellige udviklingstendenser, som påvirker efterspørgslen efter sundhedsydelser og dermed også plejeopgaverne på sygehusene: Udviklingen i demografi og sygelighed, kulturelle forhold og den medicinsk teknologiske udvikling. Herefter belyses udviklingen i aktiviteten på sygehuse samt konsekvenserne for opgavernes fordeling på tværs af sektorgrænserne. Næste afsnit omhandler den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet med fokus på udviklingen i retning af større enheder og tendenser til øget standardisering af forløb og de afledte konsekvenser for plejeopgaverne, herunder opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. Notatets anden del stiller skarpt på udviklingen i sygeplejen og øvrige personalegrupper på plejeområdet, herunder specialiseringstendenser, udviklingen i udbuddet af arbejdskraft på plejeområdet samt arbejdsdeling og opgaveglidning mellem faggrupper. Som supplement til denne del af notatet indeholder bilag 2 en gennemgang af fem nye uddannelser på plejeområdet. Der afsluttes med et perspektiverende efterskrift om patienternes rolle i opgavevaretagelsen. 8 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

9 Resumé De tre hovedresultater Studiet har givet tre hovedresultater vedrørende: 1. Hovedtræk i udviklingen i sygehusvæsenet og konsekvenserne for fremtidens plejeopgaver 2. Personalesammensætning 3. Organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med mere blandet personalesammensætning De beskrives i det følgende. 1. Hovedtræk i udviklingen i sygehusvæsenet og konsekvenserne for fremtidens plejeopgaver Udviklingen i sygehusvæsenet er præget af fire hovedtendenser, som påvirker plejeopgaverne og dermed behovet for kompetencer på følgende måder: Udviklingstendens: Konsekvenser for plejeopgaver og kompetencer 1) Øget subspecialisering, mere intensive og accellerererede forløb, øget standardisering og opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. 2) Øget comorbiditet og polyfarmaci. 3) Sygere og mindre selvhjulpne stationære patienter. 4) Acceleration af forløb, tidligere udskrivninger, højere patientforventninger og konvertering fra stationær til ambulant aktivitet. Mere selvstændig og standardiseret opgavevaretagelse (både med hensyn til udredning, observation, ordination, behandling og udskrivning). Behov for faglig dybde på relativt smalle, (sub)specialiserede fagområder. Mere komplekse patienter skaber øget behov for faglig bredde (ofte på tværs af specialer indenfor relevante, primært kroniske medicinske lidelser). Behov for mere basal og grundlæggende sygepleje i relation til fx ernæring og hygiejne. Flere kommunikative, motiverende, undervisende og pædagogiske opgaver. Både som forudsætning for fortsat acceleration og tidligere udskrivelser, der kræver mere patientinddragelse (patientdeltagelse), men også mere aktiv vidensdeling med primærsektoren. Øget behov for kliniske, sygdomsfaglige kompetencer Øget behov for relationelle og kommunikative kompetencer Den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet er præget af øget standardisering af forløb, der reducerer sygeplejerskernes faglige autonomi, idet skønnet i mindre grad bliver baseret på individuelle faglige skøn og mere på fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Men standardiseringen og de mere eksplicitte rammer muliggør også opgaveglidning fra lægerne, og dermed øges sygeplejerskernes autonomi. 2. Personalesammensætning Plejepersonalet vokser (+7 % fra ), og sygeplejerskernes andel af plejepersonalet vokser (fra 69 % i 2001 til 73 % i 2009). Resumé 9

10 Sygeplejerskernes gennemsnitsalder stiger: I 1997 var 22 % over 50 år, i 2007 var det 32 %. Desuden fravælger ældre sygeplejersker sygehusansættelse: Kun 35 % af de + 50-årige er sygehusansatte, mens det samme gælder for 87 % af sygeplejerskerne under 30 år. Der uddannes godt nye sygeplejersker årligt, et tal der har ligget stabilt de sidste godt 10 år. I samme periode er antallet af nye SOSU-assistenter faldet med 34 % færre til ca årligt. Der bliver således samlet set uddannet færre på plejeområdet. Der er fremkommet en række nye uddannelser på plejeområdet, som primært skal aflaste sygeplejersker. Der er tale om så små grupper af medarbejdere, at de ikke kan skabe væsentlige ændringer i personalesammensætningen på kort sigt. Den voksende sygeplejedominans har blandt andet været muliggjort af, at der er blevet færre sygeplejersker i kommunerne. Hvis kommunerne skal løfte flere opgaver i sundhedsvæsenet, kan denne udvikling ikke fortsætte. Jo større sygeplejedominans blandt plejepersonalet på sygehusene, jo mindre muligheder er der for opgaveglidning fra sygeplejegruppen til andre personalegrupper. Opgaveglidning fra sygeplejerskerne til andre typer personale er desuden en forudsætning for, at opgaveglidningen fra læger til sygeplejersker kan fortsætte. 3. Organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med mere blandet personalesammensætning Notatet peger på en række organisatoriske dilemmaer ved mere blandet personalesammensætning i fremtiden: Mere fragmentering: Jo flere personalegrupper, der involveres i et patientforløb, jo større er risikoen for fragmentering af forløbet alt andet lige. Mindre fleksibilitet: Jo flere personalegrupper, jo mindre fleksibelt kan personalet anvendes på tværs af funktioner og opgaver. Risiko for mindre effektivitet: Jo flere personalegrupper, jo større er risikoen for, at alle medarbejdergrupper ikke kan være fuldt beskæftigede hele tiden. Behov for større enheder med mere volumen, hvis effektiviteten i driften skal sikres med en mere blandet personalesammensætning, som vil medføre flere, mindre personalegrupper. Tid til uddelegering: Flere medarbejdergrupper skaber behov for, at der bruges mere tid på uddelegering, opfølgning og supervision. Øget opgavebelastning på færre hænder: Opgaver, som tidligere var fordelt på en større sygeplejegruppe, fx nattevagter og weekender, skal fordeles på færre personer. Dilemmaerne skaber nye ledelsesmæssige udfordringer. Mulighederne for at anvende andre personalegrupper end sygeplejersker i fremtiden vil i høj grad afhænge af den lokale organisering og de lokale ledelsers evne til at håndtere disse dilemmaer på bedst mulig vis. Resultater i øvrigt Udviklingen i sundhedsvæsenet er præget af en stigende mængde ældre og kronikere. Det forudses desuden, at forekomsten af comorbiditet vil stige. Alt andet lige skaber denne udvikling en vækst i plejeopgaverne. Desuden skaber den øgede forekomst af comorbiditet et behov for flere kom- 10 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

11 petencer på plejeområdet, som går på tværs af enkelte sygdomsområder. Både på tværs af medicin og kirurgi såvel som på tværs af de forskellige medicinske subspecialer. Samtidig giver kulturelle ændringer i befolkningen højere forventninger til behandlingsmuligheder, tempo, tilgængelighed og information. Dette skaber en yderligere vækst i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Det stiller øgede krav til personalets evne til at kunne kommunikere, inddrage og forventningsafstemme med patienterne. Den medicinsk-teknologiske udvikling i behandlingsmulighederne via nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker er ifølge afdelingsledelserne den væsentligste enkeltfaktor, som påvirker udviklingen i sundhedsvæsenet og dermed også i plejeopgaverne. Samtidig har flere peget på, at de øgede behandlingsmuligheder i sig selv giver voksende forventninger og dermed øget efterspørgsel. Udviklingen ændrer også grænsefladen mellem kirurgi og medicin. Flere lidelser, der tidligere kun kunne behandles kirurgisk, kan i dag behandles medicinsk. Desuden afløses den traditionelle kirurgi i højere grad af mindre invasive teknologier. Udviklingen går således mod stadigt mindre invasive kirurgiske teknologier samtidig med grundlæggende ændringer i behandlingsmulighederne, som i nogle tilfælde helt fjerner behovet for traditionel kirurgi. Den teknologiske udvikling er samtidig en væsentlig årsag til ændringerne i aktiviteten, som er præget af faldende liggetider, øget ambulant aktivitet og flere indlæggelser en udvikling der forudses at fortsætte. Kortere accelererede forløb påvirker plejeopgaverne på to måder: På den ene side ændrer det relationen til og samarbejdet med patienterne: Korte, intensive og i nogle tilfælde ambulante forløb stiller krav om langt mere intensiv information, kommunikation, inddragelse, motivation, undervisning og forventningsafstemning. Det er en forudsætning for acceleration, at patienterne spiller en mere aktiv rolle. Både på grund af behovet for tidlig mobilisering, men også fordi en tidligere udskrivning kræver mere viden og motivation som grundlag for egenomsorg. På den anden side skaber de korte intensive forløb også behov for mere specialiseret klinisk viden som grundlag for langt tættere observation af patienterne og hurtigere reaktion i den korte tid, patienterne er indlagt. Ændringerne i aktiviteten betyder også, at der bliver sygere patienter i sengene. For det første fordi accelerationen betyder, at det kun vil være patienter med indlæggelseskrævende komplikationer eller andre svære problemstillinger, der forbliver indlagt, og dermed bliver den stationære patient mere plejekrævende. For det andet anvendes den private sektor i stigende grad til elektive og mere ukomplicerede operationer, mens de offentlige hospitaler forudser en større andel af akutte og komplicerede operationer, som igen giver sygere patienter i sengene. For det tredje betyder den fortsatte konvertering fra stationære til ambulante forløb, at alle patienter, der har de fysiske, psykiske og sociale ressourcer til at blive behandlet ambulant, konverteres, mens de, som forbliver indlagt, er mere plejekrævende, fordi de netop ikke har de samme ressourcer. Endelig ændrer grænsefladen mellem intensive og almindelige stationære patienter sig, således at stadigt sygere patienter håndteres i de stationære afdelinger. Det ændrede aktivitetsmønster, særligt konverteringen til ambulant virksomhed og kortere liggetider, betyder, at grænsefladen til primærsektoren ændres. Dette gør vidensdeling med primærsektorens plejepersonale i form af undervisning, rådgivning, sparring og vejledning til et voksende opgaveområde i fremtiden. Årsagen er, at løbende udvikling af kompetencerne i primærsektoren er afgørende forudsætninger for endnu mere accelererede, intensive eller ambulante forløb i sekundærsektoren. Resumé 11

12 Samlet set betyder udviklingen i efterspørgslen og aktiviteten, at alle grænsefladerne i nedenstående figur flytter sig: Sekundær sektor Intensiv Stationær Ambulant Primær sektor Kommuner/almen praksis Hvad der tidligere var intensivt, håndteres i dag i højere grad på de stationære sengeafsnit; hvad der var stationært, er i stigende grad konverteret til ambulant aktivitet, og hvad der tidligere var hospitalsopgaver stationære som ambulante, bliver i højere grad primærsektoropgaver. Den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet er præget af to hovedtendenser: For det første øget brug af standardisering af forløb, fx accelererede forløb, pakkeforløb eller andre former for udrednings- og behandlingsprogrammer, for det andet en udvikling mod stadigt større enheder med højere patientvolumen. Standardiserede forløb anvendes i høj grad inden for elektiv kirurgi, men i stigende grad også til akut kirurgi. På det medicinske område vinder standardisering også indpas, særligt i forbindelse med ambulante udredningspakker. Det forudses, at standardiseringen vil brede sig til andre dele af det medicinske område. Blandt andet forudses øget standardisering af udredningsforløb i akutmodtagelser. Udviklingen påvirker plejeopgaverne på flere måder. Den øgede standardisering medfører både en reduktion af sygeplejerskernes faglige autonomi, idet mindre bliver baseret på individuelle faglige skøn og mere på fastlagte procedurer, standarder og produktionslinjer. Samtidig muliggør standardiseringen opgaveglidning, fordi mere eksplicitte rammer gør det muligt for sygeplejerskerne at overtage afgrænsede opgaver fra lægerne. Glidningen har dog den modsatte effekt: Den øger sygeplejerskernes autonomi og muligheder for at træffe beslutninger og levere ydelser som følge af en øget ordinations- og behandlingskompetence. Større volumen er en forudsætning for subspecialisering, som ikke blot slår igennem på det lægelige område, men også påvirker plejeopgaverne og organiseringen af plejepersonalet. Det er primært den lægelige specialisering, der driver subspecialiseringen af plejen, og det stiller øgede krav til personalets faglige kompetencer inden for mere subspecialiserede områder end tidligere. Parallelt med denne udvikling ses en stigning i andelen af sygeplejersker, der er medlem af et (subspecialiseret) fagligt selskab, hvilket godt 35 % er i dag. Desuden findes fem hospitalsrelevante specialuddannelser for sygeplejersker, og det estimeres, at mellem % af de sygehusansatte sygeplejersker i dag har en formel specialistuddannelse, langt de fleste inden for intensiv sygepleje og anæstesiologi. Spørgsmålet er imidlertid, om sygeplejerskernes uddannelse afspejler denne udvikling, og om det fremover er hensigtsmæssigt at have én grunduddannelse, der er ens for alle. De fire afdelingsledelser er ikke enige om, hvordan udviklingen i fremtidens plejeopgaver bør præge udviklingen i grundog efteruddannelsen for sygeplejersker. Men de er enige om, at der er behov for et større klinisk fokus, og de ser den seneste reform af uddannelsen som et skridt i den retning. De er også enige om, at dilemmaet for sygeplejeopgaverne og dermed også uddannelsen bliver forholdet mellem på den ene side de dybe specialistkompetencer i et stadig mere subspecialiseret hospitalsvæsen med stærkt accelererede forløb og på den anden side den stigende comorbiditet og behovet for bredere sygdomsspecifikke generalistkompetencer. Særligt kirurgerne ser et behov for, at de kirurgiske sygeplejersker har medicinske kompetencer, mens medicinerne ser et behov for brede medicinske kompe- 12 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

13 tencer. Fælles er imidlertid, at det er de samme store kroniske sygdomme, som fylder meget med hensyn til comorbiditet, og da disse primært ligger inden for det medicinske område, ser medicinere og kirurger naturligvis forskelligt på behovet for specialisering af uddannelsen. Udviklingen i plejepersonalet på sygehusene er præget af, at der samlet set er kommet flere fuldtidsbeskæftigede (+7 % fra ). Samtidig vokser sygeplejerskernes andel af plejepersonalet (fra 69 % i 2001 til 73 % i 2009). Plejeopgaverne på hospitalerne varetages således i stigende grad af sygeplejersker og i mindre grad af andre personalegrupper med kortere uddannelser. Inden for det øvrige plejepersonale er antallet af social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere stabilt, mens der bliver færre plejepersonaler med kortere uddannelser. Udviklingen i personalesammensætningen er således, at der kommer mere plejepersonale bestående af flere sygeplejersker, samme antal assistenter og færre med kortere uddannelser. Det ser imidlertid ikke ud til, at denne udvikling kan fortsætte. En årsag er sygeplejerskernes stigende gennemsnitsalder: I 1997 var 22 % over 50 år, og i 2007 var tallet 32 %. Inden for en overskuelig årrække vil en meget stor del af sygeplejerskerne således forlade arbejdsmarkedet. Samtidig er der en tendens til, at ældre sygeplejersker fravælger sygehusansættelser: Kun 35 % af de +50- årige er sygehusansatte, mens det samme gælder for 87 % af sygeplejerskerne under 30 år. Den stigende gennemsnitsalder et derfor en større udfordring for sygehussektoren end for andre dele af sundhedsvæsenet. Tilgangen til plejegruppen er præget af, at der uddannes godt nye sygeplejersker årligt, et tal der har ligget stabilt de sidste godt 10 år. I samme periode har der været et fald på 34 % i antallet af nye SOSU-assistenter til ca årligt et fald som primært skyldes, at færre sygehjælpere bliver omskolet til SOSU-assistenter. Der bliver således samlet set uddannet færre på plejeområdet. Når personalesammensætningen på plejeområdet har været præget af en øget sygeplejedominans, har det blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi der i samme periode er blevet færre sygeplejersker i kommunerne. Efterhånden som kommunerne skal til at løfte flere og tungere opgaver i sundhedsvæsenet, er det dog ikke sandsynligt, at denne udvikling kan fortsætte. Dermed kan udviklingen mod større og mere rene sygeplejenormeringer heller ikke fortsætte. Jo større sygeplejedominans blandt plejepersonalet på sygehusene, jo mindre muligheder er der for opgaveglidning fra sygeplejegruppen til andre personalegrupper på plejeområdet. Det er næppe hensigtsmæssigt, at mulighederne for opgaveglidning ikke udnyttes i plejegruppen blandt andet på grund af et øget behov for basal og grundlæggende sygepleje som konsekvens af sygere og mindre selvhjulpne patienter i sengene. Opgaveglidning fra sygeplejerskerne til andre typer personale er desuden en forudsætning for, at opgaveglidningen fra læger til sygeplejersker kan fortsætte. Samlet set rummer udviklingen to hovedtendenser i relation kompetencebehovet: På den ene siden en udvikling i behovet for kliniske sygdomsfaglige kompetencer præget af mere faglig dybde på smalle fagområder, bedre faglig bredde inden for de store kroniske/medicinske lidelser samt fagligt fokus på basal og grundlæggende sygepleje; på den anden side et øget behov for relationelle og kommunikative kompetencer, som muliggør højere grad af patientinddragelse, vidensdeling og samarbejde med primærsektoren begge dele forudsætninger for en fortsat acceleration af forløb og konvertering til ambulant aktivitet. Samlet set har disse udfordringer hidtil været løst via voksende normeringer med en større andel af sygeplejersker. I lyset af udviklingen i personaleudbuddet på plejeområdet er det ikke realistisk at fortsætte denne strategi. I et driftsmæssigt LEON-perspektiv er det heller ikke hensigtsmæssigt. Resumé 13

14 Derfor vil en mere klar strategi for fordelingen af plejeopgaver og kompetencer på flere plejegrupper være hensigtsmæssig. Her peges på muligheden af at skabe en mere klar faglig profil omkring varetagelsen af den basale og grundlæggende sygepleje i assistentgruppen. Dette vil samtidig betyde en mere klar prioritering af sygeplejerskerne i forhold til de mere fagligt komplekse opgaver såvel som et større fokus på de relationelle kompetencer som mere intensive og komprimerede forløb. Der er særligt i de seneste år opstået en række nye og kortere uddannelser, der på forskellig vis har til hensigt at aflaste og/eller substituere sygeplejersker i sygehussektoren. Der er foretaget en kortlægning af disse, og fem af de mest relevante er beskrevet yderligere i bilag 2: Operationsteknikere, Sundhedsservicesekretærer, Efteruddannelse af social- og sundhedshjælpere til medicinske afdelinger, Efteruddannelse af farmakonomer og Uddannelse til betjening af mammografer. For alle uddannelsers vedkommende er der tale om meget små grupper af medarbejdere, som ikke vil kunne skabe væsentlige ændringer i personalesammensætningen på plejeområdet på kort sigt. Generelt er afdelingsledelserne positive over for opgaveglidning til medarbejdere med nye uddannelser såvel som med eksisterende plejeuddannelser, særligt assistenter. 14 Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

15 Udviklingen i sundhedsvæsenet Denne del af notatet omhandler udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser, herunder demografi, sygelighed, kulturelle påvirkninger af efterspørgslen samt den medicinsk-teknologiske udvikling. Desuden behandles udviklingen i sygehusaktiviteten samt den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet præget af større enheder og øget standardisering. Udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser Plejeopgaverne påvirkes af arten og mængden af sundhedsydelser, som efterspørges i sygehusvæsenet. Dette afsnit beskriver udviklingen i efterspørgslen efter sundhedsydelser. Der er tale om et komplekst samspil mellem faktorer som den demografiske udvikling og sygeligheden i befolkningen, vores mere kulturelt bestemte forventninger til vores sundhedstilstand og funktionsniveau samt udviklingen i behandlingsmulighederne. Demografi og sygelighed I sin seneste prognose skønner Danmarks Statistik, at vi i 2050 vil være 5,95 mio. danskere, hvilket er ca. 8 % flere end i Samtidig kommer der flere ældre, og andelen af ældre over 65 år anslås at stige med 76 % indtil 2042, hvor der vil være 1,54 mio. ældre. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes i samme periode at falde med ca. 9 % til 2,7 mio. (1). Hvilke konsekvenser den demografiske udvikling kommer til at få for efterspørgslen efter sundhedsydelser, er afhængig af sygeligheden i de forskellige aldersgrupper. Og her er der stor usikkerhed om udviklingen i kroniske sygdomme samt sygeligheden blandt fremtidens ældre. Men Statens Institut for Folkesundhed (SIF) forventer en stigning i forekomsten af kronisk sygdom, således at der i 2020 vil være ca. 2 mio. danskere med en eller flere langvarige sygdomme mod ca. 1,75 mio. i dag, altså godt 13 % flere (2). Afdelingsledelserne i interviewrunden oplever også disse tendenser. Og da en stor del af kronikerne fx KOL, hjerter, diabetes findes på det medicinske område, opleves den øgede efterspørgsel stærkest her. Kirurgerne oplever dog også en stigning i efterspørgslen, men henfører den ikke så meget til øget forekomst af sygdomme som til bedre behandlingsmuligheder, højere patientforventninger og et deraf følgende indikationsskred: Der er ingen grund til at antage, at incidensen altså hyppigheden af fx slidgigt, som er en kronisk folkesygdom, er steget. Men jeg tror, der er grundlag for at antage, at behandlingsforventningerne er større, og det er de på grund af [behandlings]mulighederne. Der er ikke nogen tvivl om, at de røntgenologiske forandringer, vi opererer på i dag, er nogle helt andre end tidligere. Det er der, diskussionen af indikationsskred kommer ind. (OL, ort. kir.) Imidlertid påvirker folkesygdomme som kræft og knogleskørhed (der kan lede til frakturer) i høj grad det kirurgiske område. Et eksempel, der særligt berører ortopædkirurgien, er stigningen i frakturer blandt ældre, typisk i hofte, håndled og ryg. Afdelingsledelsen peger imidlertid på, at der også er sket en positiv udvikling i sundhedstilstanden sideløbende med bedre forebyggelse og behandling af knogleskørhed, og der er sket en stor udvikling på motionsområdet. Alt i alt betyder det, at de prognoser, man lavede for år siden, hvor man forsøgte at fremskrive udviklingen inden for denne type frakturer, pegede på, at man på et tidspunkt måtte belægge hele hospitalsvæsenet med dem! (OL, ort. Udviklingen i sundhedsvæsenet 15

Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet

Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet Notat Sidsel Vinge Dansk Sundhedsinstitut Maj 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside:

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER

OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER 1 OPGAVEGLIDNING MELLEM SEKTORERNE: UDFORDRINGER OG DILEMMAER Sidsel Vinge Senior projektleder cand.merc., ph.d. siv@dsi.dk 2 Hvad driver udviklingen i sekundærsektoren? Flere ældre, flere kronikere: Større

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI

Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad. Jakob Kjellberg / DSI 1 Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer nu og fremad Jakob Kjellberg / DSI Den helt sikre: Befolkningens fortid 2 Konsekvenserne er betydelige 1. Udviklingen ret sikker prognose 3 2010 2020 Fra 2010-2020:

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008 Workshop C: Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! Sidsel Vinge cand.merc., ph.d. senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk Slagplan!

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere