Energiafgifter svækker virksomheders investeringslyst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiafgifter svækker virksomheders investeringslyst"

Transkript

1 Tema: Mere genbrug gavner klimaet > side 6 7 Vejhullerne bliver større Politikere vil hellere give penge til ældre og børn end til vejene. > side 3 Bunden er nået Antallet af lastbiler over Storebælt og Øresund kan give et praj om økonomien. > side 3 Medfølelse giver resultater Hjerneforsker om lønsystemer, straf og belønning. > side 8 Energiafgifter svækker virksomheders investeringslyst Usikkerheden om de fremtidige energiafgifter får virksomheder til at droppe investeringerne i Danmark. René Madsen Nummer oktober 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon Skattereformens forhøjelser af energiafgifter på dansk erhvervsliv har skabt så stor usikkerhed om fremtiden, at virksomheder nu udskyder investeringer i fabrikkerne i Danmark. Regeringen har lovet en analyse af energiafgifternes betydning for konkurrenceevnen senest i Men der er brug for klarhed nu. Det væsentligste er at få skabt klarhed om konsekvenserne af det her, og 2012 er alt for sent. Nu er løbet sat i gang, og derfor burde man allerede i 2010, når klimatopmødet er overstået, sætte gang i analysen, siger adm. direktør Jørgen Martin Thomsen, Skjern Papirfabrik. Det er energiafgifterne på produktion, som med skattereformen stiger kraftigt. Men venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, afviser, at virksomhederne har grund til bekymring. Der er ikke nogen usikkerhed. En række af energiafgifterne indføres gradvis i forhold til det første udspil, hvor de var kommet fra dag et. I stedet bliver de indfaset over tre år, og på en række områder skal konsekvenserne af afgifterne analyseres, siger han. > Læs mere side 4 ««Usikkerheden om, hvor meget der skal betales i energiafgifter i fremtiden, får energitunge virksomheder til at udskyde investeringerne. //Scanpix Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide - send mail til eller tlf

2 DI Business 19. oktober Skatten større problem end krisen Den høje danske skattesats er lige nu det største problem for virksomhederne. World Economic Forum er netop kommet med sin seneste konkurrenceevne-redegørelse, hvor 49 danske topchefer vurderer, at den største barriere for at drive forretning i Danmark er de høje skattesatser. Adgang til kredit og finansiering kommer i undersøgelsen tæt efter skattetrykket som vækstbremse. I alt har hver topchef udpeget fem ud af femten forudbestemte barrierer for dansk vækst og konkurrencekraft og listet dem i prioriteret rækkefølge. Få indflydelse på erhvervsvilkårene i EU EU får stadig mere magt over danske virksomheder, men nu kan danske virksomheder få indflydelse på erhvervvilkårene i EU. Ved at deltage i EU-Kommissionens virksomhedspanel kan du give dine meninger til kende om de EU-relaterede emner og problemer, som vedrører din virksomhed. Omkring 340 danske virksomheder er allerede med i panelet, som er gratis og uforpligtende at være med i. Leder Sats på dansk energieffektivitet Rundt om på kloden har der de seneste år været et tiltagende fokus på miljø, energi og klima. Det har især været trukket af, at verdens befolkning ser ud til at nå op på ni milliarder mennesker i 2050, og af at stadig flere arbejder sig op på en højere levestandard. Det vil uundgåeligt øge det samlede energiforbrug i verden. I lyset heraf er der et naturligt, stort fokus på, hvordan klodens ressourcer og ikke mindst klimaet bliver påvirket af denne udvikling. Hoveddagsordenen består derfor i at skabe en grøn vækstudvikling, hvor vi satser markant på udvikling af fremtidens energiteknologi, så vi kan frembringe energi mere CO 2 -venligt og bruge energien mere effektivt. Men midt i dette må vi ikke glemme den store udfordring, der ligger i at få skabt vækst blandt de mange danske virksomheder, som hver dag frembringer produkter til verdensmarkedet på en energieffektiv måde. Danske virksomheder ligger i dag blandt de absolut mest energieffektive i internationale sammenligninger. Når vi kan producere eksempelvis papir eller ingredienser dobbelt så effektivt som flere udenlandske konkurrenter, vil det være godt for energiforbruget i verden at lade danske virksomheder stå for denne produktion. Viceadm. direktør Ole Krog Det ligger umiddelbart for, at vi således vil skade mulighederne for en reel grøn vækst med nye eller højere afgifter på papirproduktion og andre processer, hvis afgifterne alene indføres i Danmark. Det svarer til at lægge told på dansk eksport og dermed forringe konkurrenceevnen i forhold til de udenlandske virksomheder, der producerer klart mindre ressourceeffektivt og miljøvenligt end de danske. Den folkelige opbakning bag en effektiv klimaindsats vil vær noget lettere at fastholde, hvis den bygger på vækst og beskæftigelse. Målet må derfor være en energi- og klimapolitik, der som minimum fastholder konkurrenceevnen i dansk vareproduktion. Det vil gavne vækst, beskæftigelse og innovation i Danmark, og ikke mindst bidrage til at reducere det globale energiforbrug og den globale CO 2 -udledning. Den folkelige opbakning bag en effektiv klimaindsats vil vær noget lettere at fastholde, hvis den bygger på vækst og beskæftigelse også i Danmark. Frihandelsaftale til gavn for eksporten Fremover er det slut med told på varer som Hyundai-biler og Samsung-telefoner. EU-Komissionen har indgået en historisk frihandelsaftale med Sydkorea. Konsulent Joakim Larsen, DI, kalder aftalen for ambitiøs og mener, at den kommer på et ekstremt vigtigt tidspunkt. Mens vi hos en række lande oplever en øget protektionisme, så sender EU et vigtigt signal med denne aftale, siger han. Aftalen skønnes at være mere end 140 mia. kr. værd, og det er især maskiner, medicin og kød, som Danmark sælger til Sydkorea. Joakim Larsen peger på, at aftalen på en række områder giver europæerne lige konkurrencevilkår i forhold til eksempelvis amerikanerne. Klima på skoleskemaet Skoleklasser fra hele København har sat fokus på klimaet i forsøget på at øge miljøinteressen hos de helt unge. Projektet skal munde ud i 19 klimaaviser. 7.b fra Tingbjerg Skole og 8.x fra Bavnehøj Skole er blandt de 19 folkesko- di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: di.dk leklasser, der deltager i Klimaprojekt 2009, som for de to klasser startede på Rigsarkivets grønne tage med deres tildelte rådgivere ingeniørerne Anja C. Højen, Moe & Brødsgaard, og Thomas Jensen, Orbicon. Bag projektet står DI Videnrådgiverne, Ekstra Bladet, Foreningen for DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, Lars Ole Løcke, René Madsen, Rune Lindberg. Layout: Belle Djerberg Træholt. //Thorkild Christensen Rådgivende Ingeniører og Miljø Metropolen. I løbet af efteråret skal klasses elever i københavnsområdet gøres mere miljøbevidste samt inspireres til at tage en naturfaglig uddannelse med en styrket miljøprofil. Projektet skal munde ud i, at hver klasse producerer en klimaavis på otte sider, der trykkes i eksemplarer. Klasserne uddeler de i alt aviser på Rådhuspladsen 23. november. /kenj 42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 16. oktober Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 Infrastrukturen er blevet syltet i årevis. Michael Carlsen 19. oktober 2009 DI Business 3 Efterslæb på vejene vokser og vokser Vedligeholdelse Forfaldet af de danske veje vokser og der investeres mindre, viser rapport. Helt grotesk, at politikerne ignorerer problemstillingen, mener DI. Jens Fuglsang Edelholt Det er vejenes skæbne at være skattefinansierede. Og det er ikke en helt nem skæbne. For når skattepenge skal bruges til eksempelvis vejvedligeholdelse, så skal vejene kæmpe med skoler, ældre og andre områder, hvor forfald og svigt viser sig hurtigt og tydeligt. Det er et grundlæggende problem, at det er svært at få penge til den sektor, fordi den ikke er ligeså synlig som andre af velfærdsstatens område, siger lektor Harry Lahrmann fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. McKinsey&Company har udarbejdet en rapport for Vejdirektoratet, der viser, at restlevetiden på statens veje er faldet fra 5,6 år i 2000 til 4,4 år i dag. Desuden var investeringerne når man tager højde for bl.a. prisudvikling og trafikintensitet lavere i 2008 end i 2000, viser rapporten. Tager man hensyn til bl.a. prisudvikling og trafikintensitet er der blevet investeret mindre i de statslige veje i 2008 end i //Colourbox Men det er alt for dårligt, at politikere bare udskyder og udskyder investeringerne i veje, mener Michael Carlsen, chef for Infrastruktur i DI. Han er ikke overrasket over rapporten, der blot viser, hvad vi vidste i forvejen. For at spare på investeringerne i veje betaler sig ikke i længden. Jo længere man venter, jo dyrere bliver det Det er fuldstændig grotesk. Infrastrukturen er blevet syltet i årevis, siger Michael Carlsen, der mener, at politikerne bør udvise et større samfundsansvar. Politikerne skubber bare regningen ud i fremtiden. Det er en politisk opgave at investere hen over generationer, siger Michael Carlsen. Gode erfaringer med OPP At politikerne ikke prioriterer vejene er overhovedet ikke et nyt problem, siger Harry Lahrmann. Men han mener ikke, at der umiddelbart er udsigt til, at det ændrer sig. Og det står endnu værre til i kommunerne. Men vil man have infrastruktur i verdensklasse, så er der ingen vej uden om brugerfinansiering. De brugerfinansierede sektorer har en langt højere kvalitet end skattefinansierede, netop fordi de ikke skal konkurrere om pengene med de borgernære område, siger han. Men vejene er allerede betalt én gang, mener Michael Carlsen. Derfor må man forvente, at investeringerne bliver vedligeholdt. Og her viser erfaringer fra udlandet, at Offentlig Privat Partnerskab (OPP) er en fordel. I den sammenhæng har OPP nogle store fordele og er hamrende effektivt. Her kan man lave det, så betalingen afhænger af, hvordan vejen vedligeholdes. På den måde vil man aldrig komme bagud med vedligeholdelsen, siger han. Bunden er nået Økonomi Antallet af lastbiler, der passerer Storebælt, er en af de lidt mere usikre indikatorer, der kan give et praj om økonomien. Og indikatorerne tyder på, at tilbagegangen er afløst af svag fremgang. Endnu er der ikke mange danske indikatorer, der tyder på fremgang. Der er ingen sikre tegn på et stigende forbrug eller stigende produktion blandt danske virksomheder og forbrugere. Men kigger man på en række mere usikre indikatorer, så er der tegn på en begyndende vending, mener cheføkonom Klaus Rasmussen, DI. Det bekræfter de meldinger, der i sidste uge kom om, at bunden synes at være nået for den dårlige udvikling i verdensøkonomien. Fra USA lød det, at recessionen var slut og chefen for Verdenshandelsorganisationen WTO var på banen med en melding om, at faldet i verdenshandelen er ved at flade ud. Klaus Rasmussen har kigget nærmere på en række danske indikatorer som eksempelvis antallet af lastbiler over Storebælt og Øresund, virksomhedernes el-forbrug og Dankort-omsætningen. Indikatorerne tegner et billede af, at tilbagegangen i hvert fald er ophørt og endda muligvis erstattet af svag fremgang. Der er dog på ingen måde tale om, at indikatorerne tyder på kraftig fremgang, siger Klaus Rasmussen. Inden for fremstilling og service ser det ud til, at bunden er nået. Her forventer man ikke længere tilbagegang i produktionen Usikkerheden ved indikatorerne er blandt andet, at man ikke ved, hvor fyldte lastbilerne eksempelvis er. Men til gengæld er fordelen, at de tegner et billede på et tidligere tidspunkt end de mere sikre indikatorer. De såkaldte forventningsindikatorer viser fortsat pessimisme, når det gælder forventningerne til omsætningen i byggeri og anlæg. Til gengæld synes der at kunne spores en bedring i forventningerne i de andre sektorer. Inden for fremstilling og service ser det ud til, at bunden er nået. Her forventer man ikke længere tilbagegang i produktionen, mens forbrugerforventningerne tyder på svag vækst i forbruget, siger han. Klaus Rasmussen peger desuden på, at overraskende mange danskere har valgt at få udbetalt deres ATPpenge. Det forventes at føre til et midlertidigt løft i forbruget. Og efter årsskiftet kommer yderligere skattelettelser, som ligeledes vil stimulere forbruget. /jefe

4 DI Business 19. oktober Nu har vi de færre kroner til at investere i energirigtige løsninger. Nils Christian Jensen Virksomheder tør ikke investere En af de virksomheder, som kan forvente en millionregning, når de nye energiafgifter bliver virkelighed, er fiskemelsproducenten TripleNine. //Scanpix Energiafgifter Flere virksomheders investeringer er skudt til hjørne, mens de venter på at få klarhed over skattereformens energiafgifter. René Madsen Hvor meget skal virksomhederne betale i energiafgifter, efter skattere- formen er fuldt indfaset? Det er virksomhederne usikre på, og den usikkerhed får virksomhederne til at udskyde investeringerne. Det gælder blandt andet virksomheden Skjern Papirfabrik. Vi har rimelig store investeringer, som også vil reducere vores energiforbrug pr. produceret enhed og forbedre udledningen af CO 2 væsentligt, på tegnebrættet. Men det er kraftige investeringer. Den ene er et tocifret millionbeløb, og den anden er på fem millioner, men vi tør simpelthen ikke lige nu, siger adm. direktør Jørgen Martin Thomsen. I dag får virksomhederne tilbageført energiudgifterne, som bruges til produktion. Men fra 2010 skal virksomhederne til at betale afgifter. Af- gifterne bliver dog først indfaset 100 pct. fra 2013, men selv om en række fremstillingsprocesser bliver fritaget for afgiften, venter der en millionregning for virksomhederne om fire år. Regeringen har dog lovet at analysere afgifterne, før de indfases fuldt ud, men imens holder virksomhederne igen med investeringerne. Overvejer Grækenland Vi risikerer, at vi er nødt til at lukke produktionen, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at kaste et tocifret millionbeløb ind i virksomheden lige nu, siger adm. direktør Jørgen Martin Thomsen, Skjern Papirfabrik. Det gælder også molerproducenten Damolin A/S, som har fabrikker på Mors og Fur. På Mors-fabrikken har man investeret millioner af kroner i at sænke CO 2 -udslippet de seneste år, men på trods af det, stiger afgiftsbyrden med 200 pct. På vores fabrik på Fur har de nye energiafgifter stoppet vores planer om at investere i omlægning til anvendelse af CO 2 -neutrale brændsler, da de nye afgifter vil fjerne grundlaget for en rimelig tilbagebetaling af investeringen. Derfor overvejer vi i stedet at omlægge en del af vores produktion til Grækenland for at bibeholde vores konkurrenceevne, siger adm. direktør Søren Klitskov Jensen. Og hos fiskemelsproducenten TripleNine holder man også igen med investeringerne, fordi man frygter, at fiskerne i stedet vil sejle til udlandet og lodse fiskene. Nu har vi de færre kroner til at investere i energirigtige løsninger. Men det afhænger af, hvordan det går, fordi vi ikke ved, om fiskerne vil foretrække at lande fiskene i andre lande, hvor de ikke er ramt af de samme afgifter og derfor kan give en bedre pris, siger adm. direktør Nils Christian Jensen. Jeg garanterer, vi tager det seriøst Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, vil kun love, at man vil tage resultaterne af en analyse af energiafgifterne meget seriøst. I har lovet, at der skal laves en analyse af konsekvenserne senest i 2012, men den giver jo en del usikkerhed, fordi ingen ved, hvad det ender med. Hvad siger du til det? Analysen skyldes et ønske om at imødekomme erhvervslivet og undersøge, hvad er der af konsekvenser for konkurrenceevnen, og hvad er der af andre muligheder. Men ude i virksomhederne sidder de og tænker, at nu må vi lige se tiden an og måske flytte virksomheden ud af landet? Alternativet havde været, at afgiften blev indført fra dag et, og de her energiafgifter er jo med til at finansiere de massive skattelettelser, der ligger på arbejdsindkomst, som har været et stort ønske fra erhvervslivet. Hvis analysen viser, at afgifterne vil svække konkurrenceevnen, vil I så tage konsekvensen af det og lade være med at hæve afgifterne? Så kan konsekvensen blive, at man gør det i et andet tempi eller på en anden måde. Det er klart, at vi har intet ønske om, at arbejdspladser flyttes ud af landet på grund af skatter og afgifter. Men vil du garantere det? Jeg vil garantere, at vi vil se meget seriøst på det og de konsekvenser, der er af det. > Viden baner vejen til vækst Kom til DI Videnrådgivernes årsdag torsdag den 29. oktober 2009 i Industriens Hus Vi stiller skarpt på initiativer, der både nu og på længere sigt kan bidrage til vækst. Mød bl.a. minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander og Head of European operations AS Lakshminarayanan, Tata Consultancy Service. Viden baner vejen til vækst Sådan får du vækst i din virksomhed Se også denne casesamling, der viser, hvordan din virksomhed skaber vækst gennem samarbejde med videnrådgivere. Download den på viden.di.dk Årsdagen er for alle. Tilmelding senest den 22. oktober til Bente Kruckenberg eller telefon Det er gratis at del tage. Læs mere på viden.di.dk.

5 19. oktober 2009 DI Business 5 Nogle trucks kan vi ganske enkelt ikke nænne at skille os af med... dem lejer vi ud. Vor lejeflåde består nemlig kun af de bedste gaffeltrucks! Det er klart, at vi selv indsætter de maskiner, der er de mest driftssikre, - dem med mest komfort, - dem som enhver truckfører bliver begejstret for at køre i. Kun således har vi en effektiv lejeflåde prøv bare STILLs RX 20! Alle vore lejemaskiner er i øvrigt inkl. service og forsikring. Online shop på Bestil din lejetruck på men husk vi vil gerne have den tilbage igen. 6_Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (01/09 ) STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: Nogletrucks_233x310_ indd :20:41

6 DI Business 19. oktober Tema: Affaldet kan redde klimaet Kæmpe klimagevinst i skraldet Hvis verden kunne genanvende bare 10 pct. mere af de seks mest almindelige metaller i alt fra biler til fladskærme, ville verden blive sparet for CO 2 -udledning svarende til næsten det dobbelte af Danmarks årlige udledning, viser forsigtige beregninger. Men det kræver smartere design fra virksomhederne. René Madsen I gamle dage brugte man håndsvinget, når bilens vinduer skulle rulles ned. I dag trykker man på en knap. Den slags forbedringer har bilerne fået flere og flere af. Automatikken styres af små elektromotorer, og det gør bilen mere komfortabel, men det er også et eksempel på design, som gør det svært at genanvende metal, for inde i elektromotoren sidder kobbertråde, som er svære at sortere fra, når bilen bliver skrottet. Det har konsekvenser for klimaet. Forsigtige beregninger, som genanvendelsesvirksomheden H.J. Hansen har lavet, viser, at hvis verden bare kunne genanvende 10 pct. mere af de seks mest almindelige metaller, ville verden hvert år blive sparet for et CO 2 -udslip svarende til næsten det dobbelte af Danmarks samlede årlige udledning af CO 2. Potentialet ved genanvendelse af metallerne er kæmpestort, og det positive er, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange gange metaller kan genanvendes. Men hvis det potentiale skal opnås, kræver det, at vi tænker os bedre om allerede, når vi designer vores produkter, siger professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet. Transport betyder ingenting CO 2 -besparelserne ved genanvendelse kommer, fordi det er meget energikrævende at udvinde metallerne fra naturen. Eksempelvis sparer man 95 pct. af energiforbruget ved at genanvende aluminium i stedet for at udvinde nyt fra naturen. Og selvom metallet skal transporteres hele vejen til Kina for at blive brugt i et nyt produkt, så er det stadigvæk en klimamæssig fordel. Det er en sejlivet myte, at globaliseringen belaster miljøet på grund af de lange transporter mellem producent og forbruger. Transporten af skrot til Kina betyder ingenting i klimaregnskabet, hvis man ser det i forhold til, at produktionen i Kina i stedet bliver baseret på udvinding af nye metaller, siger Henrik Wenzel. I runde tal bliver cirka halvdelen af verdens metaller genbrugt i nye produkter. Men det skal gøres langt bedre, hvis klimaproblemerne skal løses, mener Henrik Wenzel, og derfor mener han, at virksomheder allerede i dag skal inddrage genanvendelsesaspektet langt mere, end de gør i dag. Det betyder, at produkterne skal designes smartere, så det bliver lettere at sortere de værdifulde metaller fra, når produktet er skrottet. Ikke særlig smart designet Hvis man producerer produkter med lang levetid, bør man allerede nu gå ind og tage stilling til sorteringsaspektet. Der er et stort perspektiv, hvis virksomhederne fra starten tager stilling til, hvordan materialerne kan komme tilbage til genbrug, siger han. Virksomheden H.J. Hansen lever blandt andet af at genvinde metaller fra skrot. Men meget mere kunne genanvendes, hvis producenterne tænkte sig om, når de designede deres produkter. Et godt eksempel er køleskabe, hvor man før brugte CFC, som er skadeligt for ozonlaget, har man fundet et andet kølemiddel, som er meget brandbart. Når man stopper det ind i køleskabet, så virker det jo fint. Men når køleskabet så skal genanvendes, så har vi problemet, når vi propper det ind i en stor kværn, hvor det bliver hugget i stykker. Det er bare et eksempel på, at man løser et problem, men skaber et andet, siger miljøchef Thorvald Brix Isager. Enkelte danske virksomheder har kontaktet H.J. Hansen for at få gode råd om, hvordan de gør deres produkter lettere at genanvende, men Thorvald Brix Isager ville gerne have flere til at tænke genanvendelse ind i deres design. Vi vil gerne være med, når man skal i gang med at udvikle et nyt produkt, fordi der er stadig mange produkter, som ikke er særlig smart designet. Og der kunne vi fortælle, hvilke stoffer som er problematiske, og hvilke ting man skal overveje, hvis man vil gøre det let at genanvende, siger han. Vidste du... at Danmarks genvinding af aluminium sparer lige så meget energi, som det koster at varme en halv million enfamiliehuse op at man kan sejle et kg metal jorden rundt for kun en halv liter dieselolie at i et produkts livscyklus fra produktion til produkt over skrot til omsmeltning og nyt produkt, så er det transportmæssigt de kilometer forbrugeren kører i bilen ned i butikken, der er det mest miljøbelastende Kilde: Henrik Wenzel

7 19. oktober 2009 DI Business 7 Forskere vil gøre affaldssortering smart Chip på enkelte dele af produktet og visuel genkendelse af affaldet. Det er nogle af perspektiverne i fremtidens affaldssortering. Forskere på Syddansk Universitet vil undersøge mulighederne. René Madsen Hvis verden og Danmark skal hente en klimagevinst ved at genanvende mere affald, stiller det ikke kun krav til, at virksomhederne skal designe deres produkter smartere. Det kræver også, at vi bliver langt bedre til at sortere vores affald. Derfor vil forskere ved Syddansk Universitet kortlægge mulighederne for at bruge moderne computerteknologi til at sortere skrotbunkerne. Perspektivet i det er, at vi kan sortere affald meget mere præcist end i dag. For eksempel skal vi undersøge mulighederne for at bruge genkendelsesteknologi og markører, så sorteringsmaskinen kan genkende enkelte dele og sortere dem, siger professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet. Logistikken er problemet Ifølge ham kan fremtiden være, at enkeltdele i produkterne er udstyret med en chip eller måske nano-struktur, som gør det både nemt og billigt at genkende og sortere de værdifulde metaller fra, når produktet er blevet skrotet og skal genbruges. I dag findes noget af teknologien, som måske kan bruges, men der er brug for mere viden. I dag kan man lave genkendelser, og man kan lave RFID-markører. Men problemet er logistikken i det, når først man har en affaldsspand, hvor det hele flyder sammen. Vi skal undersøge mulighederne for at anvende de avancerede teknikker til at sortere affaldet, siger Henrik Wenzel. De 10 værste produkter at genanvende 1 Fladskærme 2 Kølemøbler 3 Transformatorer (200 kg 100 tons) 4 Lysstofrør / El-spare-pærer 5 Computere 6 Fjernsyn/Monitorer 7 Kompressorer 8 El-målere 9 Katalysatorer 10 Fjernvarmemålere Kilde: H.J. Hansen Så meget sparer genvinding Udvinder man aluminium af gammel skrot, sparer man både energi og spildmateriale. Der går cirka ti gange så meget råmateriale og brændsel til at fremstille nyt aluminium, som hvis man genvinder det af gammelt skrot. // H.J.Hansens One More Time debatbog om klima, miljø og genvinding.

8 DI Business 19. oktober Medfølelse motiverer medarbejderne Interview DI Business har forud for DI s Lønsystemkonference talt løn med hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Det blev til en snak om menneskers forestillingsevne, motivation, medfølelse, morgensurhed, massage og den store opdagelse. Finn Georg Bald Når hjerneforsker, foredragsholder og læge, dr.med. Peter Lund Madsen skal udpege det, der motiverer os til at yde en toppræstation på arbejdspladsen, fremhæver han medfølelsen som det ene af to centrale elementer. Det, der mere end noget andet adskiller os mennesker fra dyrene inklusive vores nærmeste slægtninge aberne, er i den sammenhæng vores evne til medfølelse og dermed vores evne til at samarbejde på et højt niveau, siger han og tilbyder som dagligdags eksempel vores evne til at tackle en kollegas morgensurhed ved at tilbyde ham en kop kaffe i stedet for at blive sur over dennes opførsel. Den anden ting er vores evne til at forestille os, hvordan tingene kan komme til at se ud vi kan drømme os til noget, bygge modeller af, hvordan fremtiden kan blive, fremfører han og forklarer: En abe kan ikke sidde ude i abeland og forestille sig, hvor flot der ville blive, hvis den nu fik ryddet op på abepladsen! Den evne har den ikke. Det har vi. Vi mennesker har altså disse to redskaber medfølelsen og forestillingsevnen som der skal spilles på, hvis man skal have gode, motiverede medarbejdere, si- ger Peter Lund Madsen, der i samme åndedrag har et lille tip til lederne. Ledelsen skal derfor også skabe og præsentere en vision, som medarbejderne synes er meningsfuld at arbejde med. Og lederen skal være i stand til med sin evne til medfølelse at få folk til at føle, at det er deres projekt. Få folk til at føle, at de gør det, fordi de har lyst, snarere end fordi de ellers ville få skældud, hvis de ikke gjorde noget eller for at opnå en eller anden form for udvendig ros, siger han. Hvis jeg havde en fabrik Men at vælge mellem belønning og straf er ikke entydig. Det kommer selvfølgelig an på virksomheden. Men at arbejde med belønning er langt mere effektivt, fordi det frisætter meget mere relevant arbejde end det at prøve at undgå straf. Så et system med belønning bliver langt mere produktivt, mener Peter Lund Madsen, der derfor også ser muligheder i lønsystemer med indbyggede incitamenter til eksempelvis at producere mere eller undgå spild. Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem, siger han. Samtidig vægter han de kvalitative elementer højt: Hvis man giver bonus for at udskære 30 flæskesider, frem for 20, så får du folk til at skære meget hurtigt og måske også sjuske lidt. Men hvis du kan få det flyttet over til, at man honorerer folk for at øge kvaliteten i arbejdsgangene og få dem til at føle ansvarlighed for, at arbejdsgangene bliver optimeret, så har man jo også fået flyttet noget af ledelsesarbejdet ned på samlebåndet. Det er sådan noget, jeg ville tænke på, hvis jeg havde en fabrik, siger Peter Lund Madsen. Om hvorvidt lønnen i sig selv er evigt saliggørende, siger hjerneforskeren: Det kommer an på mange ting. De fleste hvis man spørger dem vil sikkert gerne tjene 10 pct. mere, end de tjener nu. Men der er andre ting, der spiller ind uddannelse f.eks. Jeg vil også tro, at det er konjunkturbestemt. Mange er vel lige nu interesserede i tryghed. For bare to år siden var det sådan noget med massage og wellness, der spillede ind, siger Peter Lund Madsen og tilføjer: Få folk til at føle ansvarlighed for, at arbejdsgangene bliver optimeret. Mange er jo i dag på et niveau, hvor det med lønnen går fint. Man vil selvfølgelig godt tjene noget mere, men det er ikke et brændende ønske. Materialismen er på den måde ikke så meget en drivkraft, som den var i 60 erne og 70 erne, vurderer Peter Lund Madsen, der om sin egen bedste gulerod siger: Det har været og er at gøre den store opdagelse. Peter Lund Madsen holder oplæg på DI s Lønsystemkonference 28. oktober i Odense under overskriften Hjernen, kreativiteten og belønningen. Og hvad vil han så sige her? Jeg vil sige, at hvis man gerne vil motivere sine medarbejdere til at præstere, så skal man se på, hvad det er, der har bragt os mennesker så langt, som vi er kommet, og så er det de kræfter, man skal have fat i, lyder det lidt gådefuldt fra Peter Lund Madsen, der lover, at han nok skal forløse gåden på konferencen. ««Peter Lund Madsen peger på menneskers forestillingsevne og evne til medfølelse som centrale størrelser for at få mennesker til at præstere godt på en arbejdsplads. //NK Music

9 19. oktober 2009 DI Business 9 Advarsel: Vores erhvervslejemål i Ørestad City er så formidable, at de muligvis tilfører dine medarbejdere Vedvarende energi fra kr. 1150, /m 2 Alle priser er eksklusiv drift og moms. Fokusér på jeres kerneforretning og lad KLP levere den optimale ramme om jeres fremtid. Gennemført arkitektur, høj kvalitet, optimal lokalefleksibilitet og et inspirerende arbejdsmiljø. Fællesfaciliteter der matcher den moderne medarbejders worklife balance fx. sund og lækker personal e restaurant, fitness og wellnesscenter, renseri ordning, massør og frisør, samt nem og hurtig transport til og fra jobbet. Lejemål fra 744 til m² med dygtige receptionister og topmoderne møde, undervisnings og konferencefaciliteter til attraktive priser. Læs mere på eller ring Restaurant Fitness & frisør Konference Metro og lufthavn Gæste oplevelse

10 DI Business 19. oktober !!... Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Bedre boligbalance sparer CO2 NYE VIRKSOMHEDER I DI Esbjerg Transport ApS Esbjerg V Esko Montage ApS Klarup FS Food ApS Valby GPV International A/S Tarm Hazor Clean and Care ApS Farum Hudevad Formfiner A/S Årslev Industri Tech A/S Esbjerg N ISO Entreprise ApS Valby Jydsk Ortopædi Skomageri Ry Lægaard & Larsen ApS Odense SV *Archimed v/pernille W. Terkildsen København K *Barsmark A/S Nørresundby *Bechmann s Eftf. v/tommy Jensen Silkeborg *CAIROCONSULT A/S c/o Annette Nielsen-Friis Roskilde Hellerup Ortopædiske Håndskomageri ApS Hellerup *Ankjær Search & Select Søborg *CPh Project Frederiksberg C * Associeret Op mod 40 pct. af europæernes energiforbrug sker i bygninger. På Bright Green-udstillingen til december sætter VELUX Danmark derfor fokus på brug af vedvarende energi og energieffektivitet. Kombineret med et sundt indeklima er det et effektivt middel til at opnå CO 2 -besparelse. Hvis solvarmepaneler blev installeret i ethvert hjem i Europa, ville besparelsen komme op på, hvad der svarer til, at man tog 20 millioner biler ud af trafikken hvert eneste år. Det er et eksempel på et af de citater, VELUX Danmark lancerer på Bright Green-udstillingen, hvor virksomheden byder ind ikke kun med solfangere, men også med en bedre såkaldt boligbalance, der sik- //Adam Mørk/Velux rer, at solens varme og energi kommer ind og ved den rette afskærmning, at der ikke slipper for meget varme ud. Her nøjes vi ikke med at sætte ind i forhold til nybyggeri, når vi skal finde løsningerne til reduktion af CO 2 - forbruget. Vi skal finde løsninger også til den eksisterende bygningsmasse, som udgør mere end 90 pct., forklarer direktør Jesper Salskov Jensen, VELUX Danmark. I begyndelsen af dette år lancerede VELUX Gruppen en klimastrategi, hvor virksomheden forpligter sig til at halvere koncernens globale CO 2 - udslip inden år 2020 gennem energieffektive foranstaltninger på fabrikkerne og gennem produkter, som hjælper kunder med at spare energi. /gth Klimakompasset får flere funktioner Hvor meget betyder printerpapiret for virksomhedens CO2-udledning? Det er en af de nye funktioner, som en ny udgave af klimakompasset.dk giver mulighed for at beregne. Klimakompasset.dk blev lanceret i 2008, men nu er kompasset blevet relanceret med endnu flere muligheder for at beregne virksomhedens CO 2 - udledning. Blandt andet er det nu langt nemmere at regne CO 2 -udledning fra råvarer som aluminium, blød PVC og kopipapir med. Det kunne man også tidligere, men det krævede, at man kendte de indkøbte råvares CO 2 -aftryk. Med den nye udgave er klimaaftrykket udregnet for en lang række af de råvarer, som en typisk virksomhed indkøber, siger konsulent Christina Busk, DI. Et andet nyt element er muligheden for at udregne CO 2 -udledningen for virksomhedens affald. Og i løbet af november måned bliver forretningsrejser opdateret, så eksempelvis medarbejderpendling også bliver tilføjet. Endvidere er der udviklet en rapporteringsfunktion, så det er muligt at konvertere sine data fra Klimaregnskabet til det globale anerkendte Carbon Disclosure Project. /rema Læs mere på Klimakompasset.dk innovationskonference Ny styrke til vækst Torsdag den 19. november 2009, kl Comwell Kellers Park, Vejle Få ny styrke til kundeindsigt, kundetilfredshed, videndeling og læring Tilmeld dig på di.dk/butik eller kontakt Susanne Praefke Svendsen, på mail eller tlf.:

11 19. oktober 2009 DI Business 11 Navne Vibeke Piper 60 år Chefkonsulent Vibeke Piper, DI, fylder 60 år 4. november Vibeke Piper er uddannet HD i udenrigshandel i 1978 og kom til det daværende Industrirådet i Vibeke Piper er i dag chefkonsulent i BSC Metal- og Maskinindustrien i DI og sekretær for brancheforeningerne: Danske Overfladebehandlere, DO, Danske Støberiers Brancheforening, DSBF, Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanter, FDV og Repamotor. Reception i DI 4. november kl Noter Fokus på forretninger i Tyskland DI International Business Network og det Tysk-Danske Handelskammer inviterer til seminar om Tyskland 10. november i København. Det gælder muligheder og faldgruber i forbindelse med optimering af virksomhedens tyske aktiviteter. Der ses på den økonomiske og politiske situation i Tyskland, og der gives en vurdering af, hvad det åbner af muligheder og faldgruber i for danske virksomheders aktiviteter i landet. Deltagerne opdateres desuden om de aktuelle regler for brug af agenter eller distributører, direkte salg, virksomhedsopkøb og etablering. Kreditforsikringsselskabet Atradius sætter fokus på de finansielle overvejelser omkring kreditforsikring, inkasso og finansieringsmuligheder. Endelig tages der et kig på de erhvervskulturelle forskelle mellem Danmark og Tyskland. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Berit Ploug Frederiksen, eller tlf.: di.dk/marked/markeder AER-system forenkles Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, ændrer nu sine administrative procedurer. Det bliver nemmere for virksomheder med elever at få udbetalt bl.a. lønrefusion i forbindelse med elevernes skoleophold. Fra medio november 2009 vil virksomhederne ikke længere modtage taloner, som skal udfyldes og returneres til AER, hvis de har lønrefusion til gode. Fremover bliver lønrefusionen sat automatisk ind på virksomhedens NemKonto. Befordringstilskuddet kan også blive indsat direkte på NemKonto. Det kræver dog, at man forinden har logget på selvbetjening på og godkendt beregningen dér. > > Flere oplysninger hos fagleder Inge Steen Mikkelsen, eller tlf.: di.dk/virksomhed/uddannelse Rådhuspladsen søger klima-produkter Under FN s 15. klimakonference (COP15) til december sætter Københavns Kommune på Rådhuspladsen fokus på fremtidens klimaløsninger. Begivenheden gennemføres fra december under titlen: HOPENHAGEN LIVE. Kommunen efterlyser til denne event produkt-bidrag fra DI s virksomheder, som f.eks.: Lavenergi-skærme til en debatpavillon. Klimavenlig gulvbelægning til pavillonerne. Klimavenlige møbler til pladsen udenfor klimakøkkenet og i debatpavillonen. Klimavenlige køkkenelementer til Klimakøkkenet (køleskab, ovn og kogeplade mv.). En miljøvenlig skilteløsning. En varmeløsning til udstillingspavillonerne (luftpumper). Mini-vindmøller på Rådhuspladsen. Solcellebaserede løsninger (til lys og andre el-drevne teknologier i det omfang det giver mening i december). Et miljøvenligt bud på ballast (betonklodser) til Globen eller et tilbud om at overdække ballasten på æstetisk vis (som et siddemøbel el. lign.). Grønt miljøvenligt lys til udstillingspavillonerne. Klimavenlig transport i byen (lastvogne mv.). > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Jens Holst-Nielsen, eller tlf.: energi.di.dk > > Spørgsmål til HOPENHAGEN LIVE: Projektleder Karin Gottlieb, eller tlf.: goldendays.dk Fællesoverenskomsten s omregningsfaktor Fællesoverenskomsten mellem det tidligere HTS og 3F indeholder særlige regler for at omregne medarbejderens løn til månedsløn. Følger virksomheden ikke disse regler, risikerer man efterbetalingskrav fra 3F. Fællesoverenskomstens 10 indeholder en regel om, hvordan virksomheder skal omregne medarbejderens løn, hvis man afregner den månedsvis eller hver halve måned. Efter bestemmelsen findes månedslønnen ved at gange: ugelønnen med 4,35 eller timelønnen med 160,95 Reglen i overenskomsten adskiller sig fra den almindelige regel, hvor omregningsfaktoren fra ugeløn til månedsløn er på 4,33 og omregningen fra timeløn til månedsløn er på 160,33. Hvis medarbejdere, omfattet af Fællesoverenskomsten, får løn hver uge eller hver 14. dag, skal virksomheden bruge de almindelige omregningsfaktorer. Hvis man er i tvivl om, hvilken omregningsfaktor, der skal benyttes, bør man kontakte DI. di.dk/personale/personalejura. Få hjælp til salgsindsatsen via AMU Vil virksomheden styrke sit salg, er det en god ide at satse på efteruddannelse af salgspersonalet. Tre arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), kan bruges i den forbindelse: Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere, Personligt salg kundens behov og løsninger og Fastlæggelse af mål ved personligt salg. Kurserne gennemføres over hele landet, og der er mulighed for at få undervisningen henlagt til virksomheden. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Birgitte Slot, eller tlf.: di.dk/virksomhed/uddannelse Søg EU-forskningsmidler til transport EU-Kommissionen har offentliggjort otte opslag om transport, som virksomhederne kan søge på. Tre af opslagene vedrører lufttransport, mens resten handler om bæredygtig transport inden for bane, vej og skib. Alle har ansøgningsfrist den 14. januar > > Flere oplysninger hos konsulent Andreas Brunsgaard, eller tlf.: transport di.dk Kalender 28.oktober Offentlige indkøbskrav DI Byggematerialer holder sammen med Danmarks Farve- og Lakindustri og Brancheforeningen for Lim og Fugemasser medlemsmøde om stigende krav til byggevarers energiforbrug og påvirkning fra omgivelserne. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Kristine van het Erve Grunnet bm.di.dk 28. oktober Lønsystemkonference 2009 DI s lønsystemkonference fokuserer bl.a. på, hvordan de bedste medarbejdere kan tilbydes attraktive vilkår, når budgettet strammer til. Hør, hvad andre virksomheder gør. Og få ideer til forbedringer af lønsystemet på din egen virksomhed. Sted: Odense Congress center Kontakt: E. Brix Jørgensen di.dk/butik/arrangementer 29. oktober Videnrådgivernes Årsdag Innovation, up-marketprodukter og samspil mellem virksomheder er på dagsordenen til DI Videnrådgivernes Årsdag. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Hanne M. Sundin viden.di.dk 3. november Fremtiden som underleverandør Hvad vil dine kunder efterspørge i fremtiden? Det er et af de spørgsmål, man kan få svar på ved at deltage i DI s Underleverandørkonference. Sted: Horsens Kontakt: E. Brix Jørgensen di.dk/butik/arrangementer 5. november Årsdag i DI Fødevarer DI Fødevarer holder årsdag og tager pulsen på fødevarebranchen og ser på de udfordringer og muligheder, branchen står overfor. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Lise Walbom

12 Giv dit kontor en fridag tag på Ledelsens Dag DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Konference 5. november 2009 Ledelsens Dag er en heldagskonference, hvor du får inspiration og spændende input fra 21 forskellige indlæg. Årets hovedindlæg er Lego-bossen Jørgen Vig Knudstorp med indlægget Den succesfulde leder i krisetider. Konferencen er sponsoreret af

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektive lønsystemer

Effektive lønsystemer Effektive lønsystemer i dag og i morgen invitation DI s Lønsystemkonference 2009 Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 8.00 16.30 Odense Congress Center INVITATION DI s Lønsystemkonference 2009 Onsdag den 28.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Facility Service med Remmer Depot Hvordan du sparer over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Det er ikke virksomhedens kontorartikler, der koster pengene. Det er arbejdet med at styre

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser 2 historier fra det virkelige liv: Dansk virksomhed med produktion i Polen Polsk virksomhed med salg i Danmark og Skandinavien Jens-Chr. Møller BIC

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv STRATEGISK CSR Til gavn for virksomheden og samfundet CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv Hvem er Dansk Erhverv? Erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Skandinavisk konference den 4. 5. november 2009 1 Risikostyringsprisen 2009 KommuneForsikring lancerer i år en pris til den kommune og de medarbejdere, der

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Skab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference

Skab tryghed og merværdi. Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder. Den Trygge Kommune Konference Skab tryghed og merværdi Om at løse problemer gennem partnerskaber i udviklingen af tryghed i by- og boligområder Den Trygge Kommune Konference Torsdag den 13. marts 2014 Den Trygge Kommune inviterer til

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere