186 r Dagrenovationskoncession

Transkript

1 186 r Dagrenovationskoncession Del 3: Arbejdspladsen R98 klarer sig bedre end nogensinde under udliciteringens udbudsrunder. Hemmeligheden ligger i en levende virksomhedskultur, udviklet gennem mere end 100 år, og et meget tidligt fokus på medarbejderfastholdelse, -udvikling og -trivsel.

2 188 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 189 kapitel 8 R98 som arbejdsplads Ophørsaftalen er en potentiel trussel mod R98 i afviklingsperioden vil medarbejderne flygte over hals og hoved? Virksomhedskulturen og en velgennemtænkt strategi for afviklingen viser sig at være det kit, der binder medarbejderne sammen og motiverer alle til at gi den en skalle ekstra de skal ikke få os ned med nakken, vi slutter på toppen. Arbejdspladsen R98 var under opbrud i forbindelse med det førtidige ophør, et opbrud, der berørte alle medarbejdergrupper ledelsen, funktionærerne, mekanikerne, de ufaglærte på værkstedet og skraldemændene. Det store spørgsmål var, hvordan man undgik, at opbruddet blev et sammenbrud. Et visionspapir fra HR- og Kommunikationsafdelingen, der var blevet slået sammen i december 2008, konstaterede, at: R98 var et af Danmarks største affaldsselskaber med: kunder, tons affald om året, 450 medarbejdere, hvoraf 350 er skraldemænd, 141 skraldebiler, beholdere og 1200 containere. 177 Skraldemændene skulle virksomhedsoverdrages, resten af medarbejderne skulle fyres for hovedpartens vedkommende. Visioner for afviklingen Den overordnede vision i visionspapiret lød: Vi skal ved koncessionens udløb i 2011 stå stærkere end nogen sinde før, både når det gælder effektivitet, genanvendelse, driftsstabilitet og arbejdsforhold. Og vi vil med stolthed og vilje arbejde for, at netop disse værdier videreføres i affaldsbranchen også efter affaldsindsamlingen er gået i udbud til gavn for hovedstadens borgere. Vi vil frem til 2011 på alle måder understøtte gennemførelsen af ophørsaftalen og bistå Frederiksberg og Københavns Kommuner med de nødvendige informationer i hele overdragelsesperioden. Samtidig vil vi sikre, at vi fortsat frem til 2011 er en attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejderudvikling og -trivsel. 178 HR- og Kommunikationschef Annette Aaskov fortæller om baggrunden: Vi startede med at spørge os selv: Hvordan kan vi som HR/Kommunikation bidrage til afviklingen af R98? Hvordan kan det at være i afvikling også give mulighed for udvikling? Hvordan kan vi være udholdende, når det bliver rigtig svært, og vi alle kommer ud i ukendt farvand, hvor man skal finde utraditionelle løsninger. 179 De største udfordringer blev i visionspapiret identificeret som:

3 190 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 191 Kontakten mellem skraldemand og borger hører ikke kun gamle dage til. Det sociale er stadig i det 21. århundrede en integreret del af skraldemandens arbejde ude på ruten. Jack Brandstrup på trappen ved R98 s hovedbygning med vue over pladsen på Kraftværksvej. annette aaskov HR- og Kommunikationschef Annette Aaskov stod i spidsen for den vanskelige HRog kommunikationsmæssige side af ophørsprocessen. Uformindsket krav til kvalitet og løbende effektivitetsforbedringer Fastholdelse af de nødvendige kompetencer Mange medarbejdere har haft 15-, 25- og 40-årsjubilæum stærk tilknytning Fastholde driftsstabiliteten Lukning har været kendt siden 2006 Strategien for afviklingen tog udgangspunkt i udfordringerne og antagelserne: At mennesker hellere vil være del af en succes end en fiasko At energi og engagement udspringer af udvikling frem for afvikling At modgang i sig selv kan være en motivationsfaktor, der skaber energi og sammenhold At de fleste mennesker motiveres af at være med til at skabe resultater og indgå i relationer Med fokus på afviklingsprocessen blev følgende positive retorik stillet op: En stærk slutspurt er indledt Vi kan lige så godt have det sjovt, så længe det varer Vi skal slutte på toppen Vi udvikler, mens vi afvikler I topform til det sidste Det var ambitiøse visioner i den givne afviklingssituation, men det lykkedes ledelsen at forklare ophøret og motivere medarbejderne. Skiftende stemninger Annette Aaskov fortæller om de skiftende stemninger blandt R98 s medarbejdere: Der skete et dyk i medarbejdertilfredsheden i en periode efter udmeldingen i 2006 R98 lukker, punktum. Udmeldingen udløste både dyb skuffelse og lettelse. Vi sagde fra ledelsens side, at vi ville sikre medarbejdernes forhold i R98. Dykket var også en følge af usikkerhed om, hvad det ville indebære der var stadig en forholdsvis lang periode frem til 2011, hvor der kunne ske mangt og meget, ingen vidste hvad. Der var masser af vilje internt blandt alle medarbejdergrupper til at få noget til at ske, men der var også hele tiden forestillinger om et mirakel bl.a. i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i november 2009, hvor Frank Jensen, den socialdemokratiske overborgmesterkandidat, indgik aftaler med SF og Enhedslisten og den lokale LO-fagbevægelse om at bremse op i forhold til udlicitering. Det er først her til allersidste at de forestillinger er opgivet. Vi har søgt at erstatte dem med information om, hvad der skulle ske og klæde medarbejderne på i forhold til at skulle tage afsked med R98 og orientere sig mod noget nyt. Og i dag oplever vi, at medarbejderne faktisk er i gang med at nyorientere sig. Folk føler sig generelt set godt behandlet og ved, at alle andre naboen, ham henne om hjørnet og faster Bente bare blev fyret fra den ene dag til den anden. I forhold til den situation føler man sig heldig. I R98 har de medarbejdere, der skulle opsiges fået 1/2 års opsigelse [altså alle undtagen skraldemændene]. Når man ved, at det slutter på et fastsat tidspunkt, kan man vælge to ting: Man kan sige, det er for usikkert, jeg prøver at finde noget andet. Eller man kan vælge at sige, jeg tror på projektet, jeg vil gøre mit til, at vi slutter på toppen. De, der ikke kunne se det perspektiv, har forladt R98 i begyndelsen af 2007 inklusive to chefer i ledelsen. Det at være med til at lukke en virksomhed og være med til det sidste giver nogle unikke kompetencer, og for os, der bliver, handler det om at gå mod fremtiden med åbne øjne en fremtid, som ingen kender præcist. Når det valg så er truffet kan vi lige så godt have det sjovt til det sidste og slutte på toppen. Det giver helt sikkert en række både faglige og personlige kompetencer at være med til det sidste og så slutte i så flot stil som det faktisk er tilfældet. Vi har haft lang tid til at ændre de konventionelle billeder, der sidder i baghovedet af folk både internt i organisationen og i vores omverden, om at se vores afvikling som at vi går mod afgrunden og ikke at se os som den den synkende skude. Og det er lykkedes at rokke ved konventionerne og skabe nye billeder. Der er rigtig mange job, der skifter hænder hver eneste dag i Danmark, og hvorfor skulle vi, når R98 lukker, stå bagest i jobkøen. I alt skal omkring 100 opsiges, godt halvdelen er opsagt i de to første runder, og ca. 60 opsiges i den sidste. Der bliver en lille afviklingsorganisation efter 1. maj 2011 på 12 personer, der skal

4 192 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 193 Medarbejdertilfredsheden er steget de sidste fire år trods den igangværende afvikling af virksomheden. mtu, tilfredshed , målt på en skala fra 1-7 hvor 7 er højest Kig ind i et kontor i R98 s administrationsbygning. Tom Bogs tidligere europamester i boksning (mellemvægt) arbejdede 25 år som skraldemand i R98, indtil han blev pensioneret i tage sig af den sidste afvikling. Vi andre fratræder ved udgangen af april Medarbejdertilfredshedsundersøgelser Selv med de positive og optimistiske budskaber kunne man med den planlagte organiserede afvikling over en lang tidsperiode have forventet, at medarbejdernes motivation og arbejdsglæde forsvandt som dug for solen, men det var langt fra tilfældet. Efter et dyk i medarbejdertilfredsheden i 2006, da det blev uomgængeligt, at R98 skulle lukke, gik det fremad i I november stillede miniskralden spørgsmålet: Hvorfor bliver du i R98? Besvarelserne fremhævede R98 som en god arbejdsplads: Folk har et godt kammeratskab. Firmaet gør mange ting for os vi har kondilokale, en god kantine og god arbejdssikkerhed. Man føler sig tryg herude. Cheferne er ikke højrøvede; vi respekterer dem. Vi har en god løn og gode forhold, og så er det, som om vi holder mere sammen på grund af udliciteringen. R98 er et superfirma. 181 Jeg ser det som en udviklingsmulighed i forhold til, at jeg lige er begyndt at arbejde med HR. Selv om virksomheden afvikler, synes jeg sagtens, at jeg kan udvikle mig fagligt og personligt. 182 En række tilfredshedsundersøgelser viste besvarelsesprocenter på over 90 og en tilfredshed på 6,6 på en skala til 7 i 2009 og Annette Aaskov fortæller: Succesen og virksomhedskulturen hænger sammen. Vi har sat fokus på kulturen, på, hvad der betyder noget for medarbejderne, og på, at medarbejdergrupperne er forskellige, og at hver enkelt medarbejder er forskellig. Vi prøver at gøre os klart, hvad det betyder for den enkelte medarbejder, at R98 lukker. Vi bruger medarbejdertilfredshedsundersøgelserne til at identificere, hvad det er, der samlet set betyder noget for tilfredsheden det viser sig at være: det sociale, kammeratskabet, trivsel, personalegoder osv. mest bløde værdier. Det ligger lige for at fokusere på det og fortælle de gode historier virkeligheden er, som den bliver fortalt. Inddrager man medarbejderne i at få fortalt de gode historier, og fokuserer man på det, der virker, og ikke så meget på det, der ikke virker, så kommer det positive til at fylde i dagligdagen. Det bliver det positive og det gode, folk fortæller hinanden og andre om. Det giver ingen energi at sætte sig i et hjørne og tude. Den anden del af fortællingen går på at italesætte, hvad folk tænker og føler efter 1. maj Vi vil være åbne om det, vi vil kunne tale om alt, intet er dumt eller ubetydeligt. Alt skal kunne vendes. Det, at alle er i samme båd, styrker sammenholdet. Men det er svært at være den første. Vi har lagt klare kriterier til grund, så det ikke bliver et spørgsmål om personen, men om funktionen. Men der har også været kriterier om, at medarbejderne skulle kunne træde ud af deres faglige rolle og være med til at løfte andre opgaver og dermed afviklingsprocessen som helhed. En medarbejder, der ikke kan træde uden for sin jobbeskrivelse, er ikke en, der kan bidrage i en afviklingsproces, hvor opgaverne vil være uvante. Vi har også søgt at klæde lederne på til at tage opsigelserne. Det er ikke nemt at fyre folk, og det skal heller ikke være nemt. Hver enkelt leder er coachet til hver enkelt samtale. Der er udarbejdet et projekt, den værdige opsigelse, der både klæder medarbejderen og lederen på. Vi har haft erhvervspsykologer ude til stormøder med medarbejdergrupper og fortælle, hvordan man oplever det, når man får beskeden. Den enkelte får et chok, uanset hvor velforberedt han eller hun er. De psykologiske processer munder ud i fysiske og mentale reaktioner, der kan handlingslamme folk. Det kan ende med ineffektivitet og sygemeldinger m.m., og det kan ingen være tjent med. Vi har også sikret, at folk efterfølgende kan tage kontakt med vores psykologer, hvis de har behov for efterbearbejdning. Det har nogle benyttet sig af. Konceptet den værdige opsigelse indebærer også, at alt papirarbejdet er på plads, og at jeg briefer hele ledergruppen om forløbet m.m. du skal opsige den og den, her er papirerne, du kan forberede dig sådan og sådan. Bagefter debriefer vi hvad var svært, hvad kan vi lære af det osv. Skraldemændene får et overdragelsesbrev med tak for godt samarbejde, og der bliver holdt en afskedsreception. For de skraldemænd, der forlader R98 pr. 1. november 2010, er der afskedsreception den 28. oktober, hvor vi alle mødes i kantinen og siger pænt farvel, og alle får en lille gave i form af en skraldebil og et lille hæfte med skraldebilens udvikling. På den måde markerer vi, at det er slut, og de kan begynde på noget nyt. 183

5 194 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 195 Sygefraværet for ufaglærte i perioden 2000 til 2010 var generelt faldende og faldt markant fra 2008, da det var klart for alle, at R98 s lukning var definitiv. Det viser, at skraldemændene i eminent grad bidrog til at indløse ambitionen om at slutte på toppen. Effektiviseringer i den koncessionerede drift i perioden 2004 til 2010 steg med ca. 25 pct. i en situation, hvor R98 var under afvikling. Det afspejler, at ambitionen om at slutte på toppen blev indløst. SYGEFRAVÆR r , PROCENT Effektiviseringer i koncessioneret drift , PROCENT Effektiviseringer akkumuleret At motiveringstiltagene lykkedes viste sig også i Et faldende sygefravær En effektivisering i koncessioneret drift I antallet af skader Regulariteten i tømning er ligeledes blevet stærkt forbedret i perioden fra 2004 til Hvor den i 2004 lå på mellem 95 og 98 pct. på de fleste ordninger, ligger den i 2010 på 99,9 pct. i gennemsnit. Funktionærerne Afviklingsforløbet blev oplevet forskelligt i de forskellige grupper og hos den enkelte medarbejder. De fleste funktionærer skulle afskediges, men ikke alle. En mindre gruppe skulle virksomhedsoverdrages til kommunerne. En af dem var Beth Bødker Magnussen, der skulle overgå til Københavns Kommune pr. 1. januar 2007 som led i kommunens overtagelse af kunderelaterede funktioner. Men Beth var ikke helt tilfreds med den kommunale ansættelse, og efter en periode i kommunen vendte hun tilbage til R98, hvor hun i sidste ende vil blive afskediget. Hun fortæller om overdragelsesprocessen: Jeg kan ikke huske præcist, hvornår vi fik at vide, at vi skulle virksomhedsoverdrages, men det må have været i begyndelsen af I juni 2006 fik vi vores opsigelser. Det kom nok bag på mange, man hører jo så mange rygter, og vi havde været til nogle møder, hvor vi skulle afdække vores arbejdsområder så vi havde lugtet lunten. Jeg arbejdede med dataregistrering dvs. jeg skulle holde styr på alt materiel, vi har stående ude i byen, og arbejdsgange m.m. Det blev jeg ansat til. Mine spidskompetencer var et kendskab til systemerne, som ikke mange andre havde de fleste af mine gamle kolleger var stoppet kendskab til renovat ions - systemet, til arbejdsgange, forretningsprocesser, systembetjeningen med kundedata, hvor de enkelte skraldespande, beholderne og containerne står i byen. Der var masser af data, som skulle registreres på ganske bestemte måder afhængig af beholdertype og affaldsordning m.m. Selv om jeg havde skrevet det ned, var der masser af ting, der ikke kunne skrives ned det lå som en tavs viden, som det var vanskeligt at konkretisere. Dataregistreringen kunne ikke ligge i R98, når kommunerne skulle overtage kundehåndteringen. Virksomhedsoverdragelsen betød, at vi bare skulle over i kommunen. Vi blev ikke fyret. Men det var en meget, meget mærkelig følelse at skulle være ansat i kommunen fra 1. januar Ikke mindst fordi vi blev siddende her i R98. Fra den dato var der et skel mellem os, der var ansat i kommunen, og vores gamle kolleger i R98. Det var virkelig meget mærkeligt. Vi skulle have andre kort at stemple ind med kommunen fik en stempelmaskine sat op. Det var en sær tid. Vi var gået på juleferie og havde sagt glædelig jul, og så efter nytår var vi fremmede, selv om vi sad herude i R98 på vores faste pladser i de to første måneder. Siden blev vi rykket sammen i ét lokale. Men det var først i maj 2007, vi fysisk blev flyttet til kommunens lokaler på Kalvebod Brygge. Det var svært både for os og for R98, der stod med nogle mennesker, som man havde kendt i rigtig mange år. Havde vi it-problemer, skulle vi forholde os til det på en anden måde en mere kommunal måde. Vi var vant til, at det bare kunne løses med et fingerknips, men det kunne det ikke i kommunen. Der var lange arbejdsgange og bureaukrati. Alt skulle igennem flere instanser, før der kunne træffes en beslutning. Vi havde været vant til, at hvis der ikke lige var én i nærheden, så tog vi selv beslutningen og meddelte det så efterfølgende. Hele kundecentret, vores konsulenter, kundedata og kundekorrespondance hele den gruppe, der havde kontakten udadtil med kunderne blev virksomhedsoverdraget, det var ca. 25 personer. Vi blev sat ind som en ny afdeling i Københavns Kommunes Miljøkontrol i en afdeling for affald, der så blev til Affaldskontoret. Alle afdelinger undtagen kundecentret blev placeret der. Kundecentret blev placeret fysisk i Njalsgade på Islands Brygge. Center for Miljø var blevet etableret efter en omorganisering i Københavns Kommune som følge af strukturreformen af 1. januar Det var ikke sjovt at flytte fra Kraftværksvej til Kalvebod Brygge. Vi havde heldigvis hinanden, og det hjalp. Men vi skulle vænne os til at sidde i storrumskontorer, og det kunne være vanskeligt, når man skulle tale med kunder og koncentrere sig. Det var også svært at blive proppet ind som en mindre enhed i en sammentømret virksomhed. Kommunen og medarbejderne virkede Beth Bødker Magnussen Funktionær Beth Bødker Magnussen blev virksomhedsoverdraget til Københavns Kommune i 2007, vendte tilbage til R98 og blev siden ansat på Frederiksberg Kommunes affaldskontor.

6 196 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 197 også, som om at de havde svært ved det. De var selv midt i en stor omorganisering. Nogle syntes, vi arbejdede frygtelig meget. Vi syntes omvendt, at de havde frygtelig mange møder om dette og hint, som forekom ret ligegyldigt for os. Så vi var meget forskellige. Der var flere episoder, hvor nogle stillede sig op ved skrivebordet og sagde skal du ikke snart have en pause. Vi havde travlt med vores arbejde og meldte fra til en del møder, højtlæsning af dagens post m.m. Det gjorde nok, at vi blev betragtet som lidt asociale. Det var en svær situation. I min afdeling i R98 havde vi været oppe på at være seks ansatte, hvoraf kun de to var faste, resten var vikarer. De blev fyret, så vi var kun to, der blev virksomhedsoverdraget. Vi skulle så klare det, som seks havde klaret tidligere, og fik oven i købet nye arbejdsopgaver. Det var også derfor, vi måtte prioritere, som vi gjorde. Mange syntes, kommunen var ok, og der er stadig en del ansat fra de andre afdelinger. Mit forløb var sådan, at jeg blev gravid uplanlagt i begyndelsen af Jeg havde spidskompetencerne inden for dataregistreringen, så det var ikke så heldigt, at jeg blev gravid ud fra den betragtning. Allerede i juli 2007 gik jeg på barsel, og mine kolleger syntes ikke, det var så sjovt, når jeg ikke var der, så de ringede og spurgte mig. Kommunen havde faktisk ingen, der kendte til det område og kunne overtage mine opgaver. Jeg havde ikke været på barsel i ret lang tid, før min gamle kollega ringede og sagde, at hun havde fået nyt arbejde jeg vidste godt, hun ville søge væk og det betød faktisk, at kommunen var prisgivet. Kommunen lavede en omorganisering, mens jeg var på barsel, og det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at vende tilbage. Man havde endelig fundet ud af, at der var behov for flere mennesker og ansatte flere, herunder en daglig teamleder til at fordele sager m.m. Jeg havde sagt til min chef, at jeg mente, den teamleder skulle være mig, da en del af arbejdsopgaverne var det, jeg havde lavet, før jeg gik på barsel, men han kunne naturligvis ikke vente på, at jeg kom tilbage fra min barselsorlov. Det førte så til, at jeg sagde op i kommunen, lige inden jeg kom tilbage fra barsel. Jeg havde luftet tanken for min chef, så han havde nok lugtet lunten. Jeg ringede derefter til R98 og spurgte, om de kunne bruge mig, og det kunne de. Jeg faldt aldrig rigtig til i kommunen og havde altid været glad for at være herude. Så det var med åbne øjne og vel vidende, at jeg vil blive afskediget efter et par år her i R98. Så jeg skal ud og finde noget andet. Siden juni 2008 har jeg været ansat i R98 igen. Jeg har fået nogle rigtig spændende arbejdsopgaver inden for it. Københavns Kommune skal have et nyt it-system, der kan klare alle daglige transaktioner med de vognmænd, der skal overtage efter R98. Det sidder vi lige nu [oktober 2009] og integrerer med vores system, så de to systemer kan tale sammen. 184 Københavns Kommune havde nok undervurderet omfanget og kompleksiteten af de kunderelaterede opgaver, kommunen tog ind den 1. januar I hvert fald gik implementeringen ikke helt gnidningsfrit, især ikke på it-området. En af Beths kolleger, der også arbejder med at koordinere it-systemerne mellem R98 og Københavns Kommune, Anne Dalager, fortæller om stemningen i R98: Da det blev klart, at vi skulle lukke, og at det ikke var noget, R98 havde ønsket, eller fordi kommunerne var utilfredse med arbejdet, så kom der ligesom en befrielse nu var det sådan, og vi måtte stå sammen om at få gjort det bedst mulige. Det skabte en ny stemning båret af, at alles funktioner var rigtig vigtige, en vi er alle i samme båd-stemning, både medarbejdere og ledelse. Tidligere var det anderledes der var et klart skel imellem skraldemænd og funktionærer. Da jeg startede i 1997, havde vi fx adskilte kantiner de blev afskaffet i forbindelse med 100-års-jubilæet i 1998, så der kom én kantine. Der blev meldt meget ærligt ud fra ledelsen lige fra starten. Jeg mindes ikke, at der verserede rygter, som man godt kunne have forventet. Ledelsen meldte også ud, at den ikke vidste alt, og at meget var uafklaret. Der blev spillet med åbne kort, herunder at afviklingen skulle foregå i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere bl.a. for at sikre virksomhedsoverdragelsesordningerne. Det blev opfattet som, at det med afviklingen var noget, vi alle skulle være fælles om og lukningen rammer jo også ledelsen. Derfor rystede det os noget, da to i topledelsen sagde op næsten samtidig økonomi- og driftschefen så bredte der sig en de tror ikke engang selv på det - stemning. Samtidig med at direktøren stod op og sagde, hvor vigtigt det var, at vi fik gennemført det her i anne dalager Anne Dalager var ingeniør af uddannelse, da hun blev ansat i R98.

7 198 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 199 Frokosten indtages i R98 s kantine. Her går hyggesnakken blandt R98 s områdeledere. Det førtidige ophør førte til en atomisering af virksomhedskulturen, båret af medarbejderne i R98. Hovedgrupperne skraldemænd, funktionærer, værkstedsfolk og ledelse blev splittet ad. Den største gruppe, skraldemændene, skulle virksomhedsoverdrages til en række private entreprenører og blev opløst som kollektiv enhed. Funktionærerne og ledelsen blev sagt op enkeltvis i takt med afviklingen af virksomheden, mens værkstedsfolkene gik en usikker fremtid i møde afhængig af værkstedets skæbne. fællesskab og med stolthed at vi stod sammen. Det rimede ikke helt. Men der kom så nogle nye engagerede ledere, som blev ansat med det formål at lukke virksomheden. Det kollegiale sammenhold giver Anne et eksempel på med Holgers frokostbord : Holgers frokostbord er en institution Holger er Birthe Becks kælenavn. Vi spiser frokost sammen syv piger hver dag kl , og fire tidligere medarbejdere er med, når vi mødes uden for arbejdstid. Vi skal ses i aften [30. oktober 2009] hos en af os. Vi er ret sammenspiste, ha, ha, det er sjældent, andre kommer og spiser ved vores bord. På et tidspunkt havde vi en regel om ikke at snakke arbejde ved bordet. Det holder ikke i denne situation og især ikke i disse dage med strejker blandt skraldemændene så sladrer vi også lidt, men ellers taler vi om motion og sundhed, film, tv, rejser, børneopdragelse m.m. munen. Frokostbordet er også en fortrolighedscirkel. Vi kommer også sammen privat til fødselsdage og jubilæer, men passer ikke hinandens børn o.l. Vi ses kun samlet ikke enkeltvis. 185 Den 30. november 2009 blev de første fyringer af funktionærer effektueret. R98 s HR- og Kommunikationsafdeling havde forberedt medarbejderne, men hvem det skulle være, blev først afsløret til sidst. Kontorassistent Berith Højlund Andersen var en af dem, der ikke skulle virksomhedsoverdrages. Hun fortæller om, hvordan hun havde det efter samtalen, hvor hun fik det at vide: Jeg var selvfølgelig ked af det. Ligesom mange andre havde jeg håbet til det sidste, at R98 på en eller anden måde ville overleve. Alle, der blev opsagt, fik lov til at gå hjem, så det gjorde jeg. Vi havde også fået lov til at blive hjemme dagen efter, men det ville jeg ikke. For mig var det vigtigt at få talt med kollegerne. 186 Berith Højlund Andersen Kontorassistent Berith Højlund Andersen skulle ikke virksomhedsoverdrages og blev afskediget som en af de første. Nogle af vores tidligere kolleger sidder i dag i Københavns Kommune, og via dem kan vi indimellem få noget at vide om, hvordan tingene udvikler sig i kom- Driftsfunktionærerne Jes König udarbejdede oversigter over, hvilke administrative funktioner der var direkte knyttet til indsamlingsaktiviteterne i form af arbejdsledere og

8 200 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 201 Udviklingsdirektør Jes König har haft en central rolle i forberedelserne af R98 s ophør. Der er ingen vej tilbage R98 lukker. JACOB Wegener Jacob Wegener blev opsagt som den første områdeleder. administrativt personale, driftssupportafdelingen og kørselskontoret: Vi forventede i udgangspunktet at skulle overdrage de funktionærer, der var direkte impliceret i driften, dvs. alle områdelederne og kørselskontoret, derfor gik beregningerne på, hvilke administrative funktioner der var knyttet til hvilke grupper af skraldemænd. Da fastholdelsespakkerne blev kendt, bredte sig blandt funktionærerne den opfattelse, at det nok var smartere at undgå at blive virksomhedsoverdraget, så man ikke kom til at arbejde for en virksomhed, man ikke ønskede at arbejde for dengang var der mangel på arbejdskraft. Blev man i R98 til det sidste, fik man en pose penge med, og de fleste af disse funktionærer blev udpeget som nøglemedarbejdere og var derfor berettiget til den største fastholdelsespakke Disse funktionærer meddelte, at de ikke ønskede at blive virksomhedsoverdraget og fik mulighed for at afskrive sig deres rettigheder til det. De vil så blive afviklet i takt med, at skraldemændene bliver virksomhedsoverdraget. Derfor er det kun skraldemændene, der bliver virksomhedsoverdraget, ikke funktionærerne. 187 Jacob Wegener var den første områdeleder, der blev opsagt pr. 30. november Han fortæller: Min chef, Jack Brandstrup, ringede mig op og bad mig komme ned på hans kontor. Så vidste jeg godt, hvad klokken var slået Det var ikke sjovt, men jeg tog det ikke personligt. Vi skal jo alle sammen opsiges. Men jeg ville alligevel gerne vide, hvorfor valget var faldet på mig denne gang. Det forklarede Jack mig så, og jeg kunne godt forstå baggrunden for hans beslutning. 188 Områdeleder Dennis Hochheim fortæller: Jeg bliver fyret inden den 1. maj 2011, det er, hvad jeg ved. To af mine kolleger var opsagt til 1. maj 2009 og blev så forlænget til 1. november 2009 og er igen forlænget, denne gang til 1. januar 2010, nu vil de nok ikke lade sig forlænge mere, og så står vi andre med et problem og må fordele deres skraldemænd mellem os. Ledergruppen har givet hinanden håndslag på, at vi bliver her til det sidste, nogle af os har jo fået tilbud om andet arbejde. 189 Skraldemændene R98 lukker, punktum Skraldemændene erkendte først sent, at løbet var kørt for R98. Driftschef Jack Brandstrup fortæller om reaktionerne: I maj 2006 meldte Søren Eriksen markant ud, at man godt kunne glemme alt om et nyt R98 R98 lukker, punktum. Først da kom det ind under huden på folk, at det var slut med R98. Tiden derefter var hård. Der kom et formdyk især efter, at folk kom tilbage fra sommerferie i Sygefraværet steg markant, og motivationen var på nul i efteråret Vi manglede folk, og dem, der var, måtte køre alene. Det var jeg ikke ordentligt forberedt på. Indtil da gik det godt, vi var blevet for selvfede. Jeg havde ikke set det komme, måske fordi jeg selv havde indset det tidligere, at R98 skulle lukke. Men vi fik rettet op på skuden, fik talt med folk. Vi brugte en del tid på det og fik på den måde vendt det. Fra januar 2007 har der været fuld damp på kedlerne. Det var vigtigt at få mere tid til den enkelte skraldemand, og vi fik ansat to områdeledere mere og delt tingene op på en anden måde, så den enkelte områdeleder gik fra at have ca. 70 til at få ca. 50 skraldemænd. Det betød, at man kunne tale på et mere personligt plan med den enkelte om, hvordan han havde det. Driftsmæssigt blev der enormt travlt, efter at alt muligt havde hobet sig op i efteråret Men efter opstramningen er det gået den rigtige vej, og stemningen er helt anderledes. Vi har fået holdningsbearbejdet chokket og ydet en slags mental førstehjælp. Vi planlagde også, hvornår folk kunne få fri, i stedet for at de lagde sig syge, og så var vi vågne på gangene for at få manet rygterne i jorden, for de opstår hele tiden. Når folk sagde dumme ting, skulle vi være der og argumentere fornuftigt og hele tiden være oppe på beatet. Min strategi var at få en stemning, der gik ud på, at når vi lukker, skal de savne os både kommunerne og borgerne og indse, at det var ærgerligt, at R98 lukkede. En trodsreaktion, og den kan faktisk aflæses på vores nyeste medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor det nærmest er blevet lidt halvreligiøst, men det virker. 190 Den forestående afvikling holdt ikke R98 tilbage fra at fortsætte sin progressive uddannelsespolitik. I sommeren 2008 begyndte 16 skraldemænd på chaufføruddannelsen med speciale i renovation. Alle 16 var erfarne skraldemænd, alligevel kunne de lære noget,

9 202 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 203 Den tørstige skraldemand var en del af virksomhedskulturen. Drikkeriet havde rødder langt tilbage i tiden og blev opmuntret af velmenende borgere, der satte et par øl ud til skraldemanden ved særlige lejligheder hvis der var lidt ekstra at tage med og ved højtiderne. R98 har i dag en nultolerancepolitik, når det gælder alkohol. FLEMMING STELZner Flemming Stelzner var en af de skraldemænd, der begyndte på chaufføruddannelsen med speciale i renovation. BENT BJARNE JENSEN Bent Bjarne Jensen begyndte som skraldemand i KGR i 1967 som 18-årig. I 2006 blev han genansat som 57-årig. fortæller Flemming Stelzner: Jeg har været glad for det. Der har været nogle ting, der kunne være bedre fx nedslidt materiel, og at vi ikke havde fast klasseværelse. Men jeg har lært meget, jeg ikke vidste noget om inden. Jeg er fx blevet overrasket over, hvor mange beregninger der ligger bag, når man bruger en kran. 191 Den 3. april 2009 kunne de 16 kalde sig faglærte skraldemænd med svendebrev og det hele. Glimt fra livet og arbejdet som skraldemand før og nu Drikkeri var fra gammel tid en del af skraldemandskulturen og -identiteten, og kantinen i R98 kunne til tider ligne et værtshus indtil drikkeri blev forbudt i arbejdstiden. Bent Bjarne Jensen har prøvet to epoker i R98. Først da han helt usædvanligt blev ansat allerede som 18-årig i 1967, og igen i 2006, da han blev genansat som 57-årig. Han fortæller om drikkeriet dengang og i dag: Min første dag kørte jeg ud fra Amager med Gyldenspjæt, der nåede at drikke tre portere og to Underberg, inden vi var nået ind til Søerne. Så vidste jeg, hvad der ventede. Vi havde omklædningsrum i nogle barakker, og når man kom og skulle klæde om til at være klar til arbejdet klokken 3 om natten, måtte man klæde om i mørke, for der sad altid nogle kolleger og drak øl og så pornofilm. Det var jo meget hyggeligt, og de ville ikke have ødelagt filmen af lys. Vi vidste altid, hvornår ismejerierne og kioskerne åbnede, så vi kunne lægge vejen forbi og få vores spidser, og vi gik på morgenværtshus fra klokken 4. Dengang var vi altid tre mand på bilen. Jeg kørte sammen med vores nuværende tillidsmand, Palle Nissen, og den gamle bryder Bjarne Ansbøl, der vandt sølv ved VM i Reglen var, hvis én sagde, at han var tørstig i dag, og en anden sagde, at han heller ikke gad arbejde, så gjorde vi det ikke. Så var vi bare væk en hel dag. Og havde dobbelt så meget arbejde dagen efter. I kantinen hos R98 var miljøet næsten lige så hårdt. Eneste brugbare undskyldning for at undslå sig for at drikke var, hvis man var på Antabus, og man kunne ikke bare komme og sætte sig ved et bord uden at give en omgang. Alkoholkulturen havde også sin indflydelse på de mange strejker i 1970 erne, som både handlede om utilfredshed med egne forhold og ofte også var i sympati med sømænd og havnearbejdere. Man diskuterede problemerne over en flok bajere, og dengang kunne man ikke bestemme selv eller stemme anonymt. De første 20, der mødte før klokken 3, bestemte. De havde siddet og drukket et par timer, og så gad de ikke arbejde og blev enige om, at vi satte os på røven. Og så gjorde vi det. Ofte i en uge eller to. Der var da en afstemning ved håndsoprækning, men det er helt sikkert, at hvis man rakte en nej-hånd op, så fik man at vide, at: du kan godt få den hånd ned, kammerat! Omgangstonen var virkelig rå. I dag må man jo ikke en gang drikke en hyggeøl, men det er også i orden, for der er nok mange, der ikke ville stoppe ved en enkelt, og jeg er ligeglad, jeg kan nå at drikke mine øl i min fritid. Tonen er også en helt anden. Den er stadig rå, men meget mere hjertelig. Men det er stadig sådan, at en mand er en mand, og han skal arbejde stabilt og i raskt tempo her er ikke plads til pivskidder, siger Bent Bjarne Jensen, der er makker med Bokser-Jørgen, som også var skraldemand, da Bent var ansat første gang. 192 Palle Nissen, der blev ansat i 1970 i KGR i Herjedalsgade, fortæller: Man skulle selv købe arbejdstøj og handsker; hvis man kunne vende dem om, kunne de holde et par dage mere, og så var der til en ekstra kold pilsner. Det var en hel anden verden, folk kunne jo drikke 40 bajere om dagen. Vi kørte ud kl. 3 morgen, jeg tog hjemmefra kl. 2. Efter de første par måneder blev man accepteret. De var barske, men søde og rare. Der har altid været en hård tone, men også en kærlig tone, og går det galt, får du hjælp. Det var en mandehørmearbejdsplads. Den første uge skulle jeg betale 10 kr. pr. mand pr. dag på den bil, jeg kørte med på i oplæring, ugen efter skulle jeg kun betale 5 kr. Det var en regel, og det skulle jeg selv betale, men da jeg havde kørt i to dage, og de kunne se, at jeg både kunne drikke bajere og lave noget, så ville de ikke have de penge mere. Nogle ville nok kalde det mafialignende metoder. Der var meget druk. R98 havde en aftale med Kriminalforsorgen om, at folk, der havde siddet i spjældet,

10 204 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 205 Skraldemand med styr på teknikken Skraldemand på besøg hos Ole i Driftsudvikling. Skraldemænd samlet om en flok bajere. max jensen Max Jensen blev ansat som skraldemand i R98 i kom herud for at lære at stå op om morgenen og bestille noget. Så inden de blev sat på fri fod, kom de herud og tømte skrald om dagen. De drak, hvad de kunne få fat i på ruten, og sad efterfølgende i kantinen, til den lukkede. Det var nogle strenge børster; der var én, vi kaldte 007. Han skulle engang i sauna og faldt i søvn derinde, bajeren, han havde med, stod på gulvet, vi hev ham så ud under den kolde bruser, så han vågnede lidt op. Men han gik så ind igen og tog den bajer, der stod på gulvet, den var kogende, han kunne næsten ikke holde på flasken, men ned skulle den så er man alkoholiker. Jeg har også selv siddet og drukket mig ravende fuld med de ældre. Det var jo også et hårdt arbejde, og det var en måde at kompensere på vi plejede at sige op i røven med guld og sølv, bare vi får noget kusse og noget øl. Jeg er født i Ryesgade, der boede mennesker i den gade Danmarks tættest befolkede gade med baggårde og korridorlejligheder. Der var lokummer i gården, jeg har aldrig læst Anders And på lokum, for jeg skulle ned fra 4. sal også om vinteren der var en flagermuslygte, for at det ikke skulle fryse til. Og når natmændene kom og tømte, stod der indimellem en bajer, for at de ikke skulle spilde. Det er fulgt med til i dag, hvor der bliver stillet bajere ud, hvis der er lidt ekstra. I dag må skraldemanden ikke drikke bajerne, men gerne tage dem med hjem altså ikke her til R98, her må de heller ikke drikke men hjem i privaten. Det er fyringsgrundlag at drikke bajere i arbejdstiden. 193 Max Jensen tog imod R98 s tilbud om et seksugers behandlingsforløb, efter at selskabets psykolog havde konfronteret ham: Det er ikke skide smart det, du laver. Max var alkoholiseret, da han blev skraldemand i R98 i 2003 før det totale forbud mod alkohol: Som ny medarbejder var hyggen med en øl en skide god måde at komme ind i fællesskabet. Når man kom tidligt hjem, skulle det ligesom fejres. Det gjorde det jo heller ikke nemmere, at man fik bajere af borgerne ude på ruten. Så havde man dem lige ved højre hånd. Men det var jo ikke skide smart, når man skulle køre hjem. Jeg kan huske engang, der var en, der ville tage mine bilnøgler, så kom vi op at skændes. Men ellers var det normalt ikke noget, man talte om herude. Han kan jo styre det, var holdningen, når en kollega drak. Men gu ku han ej. Hvis man slet ikke må [drikke], falder man ikke igennem. Jeg har det langt bedre med mig selv og mine medmennesker nu. Jeg har fået det, som mange drømmer om en ny start i livet. Jeg er lykkelig for, at jeg tog imod tilbuddet om hjælp. Det er ikke billigt at blive behandlet, så man skal sgu tage imod tilbuddet, mens R98 stadig eksisterer. 194 Drikkeri og kørsel med en tung skraldevogn er en farlig cocktail. Alligevel gik det for det meste godt, også en vinterdag, hvor sneen faldt, og skraldebilen havnede med det ene forhjul i en udgravning. Da en leder efter flere timer nåede frem og vurderede situationen med følgende bemærkning: De er jo stiv mand, fik han prompte svar på tiltale: Ja det er kraftedme af kulde så var den sag ude af verden. Gabriel Kadiga blev ansat i R98 i 1994: Jeg var den første sorte skraldemand i firmaet. De eneste udlændinge ud over mig var en fra Algeriet, en franskmand og en skotte. Der var ingen diskrimination, men når jeg kom op i kantinen, kiggede de danske skraldemænd på mig og kom med bemærkninger og grinte. Det var måske lidt racistisk, men jeg smilede bare og reagerede ikke på det, så der var ingen problemer. Før i tiden var her også mest ældre skraldemænd, og de havde nok ikke så meget erfaring med folk fra andre lande. Nu er der kommet mange unge, og folk er mere venlige, og alle hilser på hinanden. Vi udlændinge har ikke et specielt sammenhold. Selv den anden skraldemand fra Ghana og jeg hilser bare på hinanden. Der er ikke kliker på grund af nationalitet. Alle er gode kolleger i dag. Og det er også meget fint, at der ikke bliver drukket mere. Før var folk meget fulde og højrøstede og pegede og troede, at de var sjove og kom med, hvad de troede var vittigheder, men de var grove i stedet for flinke. Det var hårdt at høre på alt det pis, men jeg tog det som en joke, siger Gabriel Kadiga, der er katolik og ikke selv drikker. Sonni Anthony blev ansat i R98 i 2004: At have en god fast makker er vigtigt. Jeg kan godt lide, at man har ansvar over for hinanden. Det går direkte ud over din makker, hvis du bliver væk eller ikke passer dit arbejde. Bare du kommer for sent ud gabrial kadiga Gabriel Kadiga blev ansat som skraldemand i R98 i sonni antohny Sonni Anthony blev ansat som skraldemand i R98 I 2004.

11 Skraldemændene var R98 s ansigt udadtil og medvirkede til at brande selskabet og affaldshåndteringen, men de var samtidig en del af byens identitet. Skraldemænd og skraldebiler bevægede sig gennem byens sovende legeme tidligt om morgenen og trængte via gader og gårde ind i de dybeste baggårde til den fjerneste skraldebøtte, der blev tømt til tiden, hver dag, hver uge, hver måned, hvert år år ud og år ind i en uophørlig proces som en integreret del af byens bankende hjerte.

12 208 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 209 dennis trampenau Dennis Trempenau blev ansat som skraldemand i R98 i af sengen og møder for sent, ødelægger du dagen for den anden, fordi han skal stå og vente og får senere fri. Men man kender alle sammen hinanden. Man står sammen og venter på, at morgenholdet kommer hjem, og alle har kørt med hinanden på et tidspunkt, og når man sidder så tæt sammen i lastbilen, kender man hinanden bedre end på mange andre arbejdspladser med så mange mennesker. Man er jo der i bilen mange timer om ugen og kan næsten ikke undgå at komme til at tale om andet end arbejde, så man lærer hinanden rigtig godt at kende. Jeg ville gerne sige, at udliciteringen ikke påvirker mig, men lidt gør det, og jeg er måske lidt ekstra nervøs, fordi det er første gang, jeg skal arbejde med nye mennesker, omgivelser og betingelser. Når man ved, at man snart skal udliciteres, er man ikke lige så glad for at gå på arbejde, og vi er tre gange blevet forlænget to måneder, så det er lang tid. Hver dag bliver der snakket om det mellem kollegerne, og vi får stort set intet at vide om forholdene hos vores nye arbejdsgiver, så det er lutter spekulationer og tankespind. Det kan godt stresse lidt. Jeg ved jo ikke, hvad der sker med mig. Hvad skal jeg gøre? Er løbet kørt? Skal jeg begynde at se mig om efter noget andet? Dennis Trempenau blev ansat i R98 i 2006: De spurgte, hvad jeg kunne tilbyde, og jeg sagde: stabil arbejdskraft. Det er det, de lægger vægt på, og jeg har levet op til mit løfte. Jeg passer mit arbejde, og har haft under 10 sygedage på fire år. Selv om man er på vippen, melder man sig ikke syg. Man kommer. Sådan er jeg opdraget. Men det er også nemt her, for jeg trives utrolig godt. Hos R98 er arbejdsdagen bare noget, man glæder sig til. Her er ikke noget kæft, trit og retning. Det er frihed under ansvar. Man skal passe sit arbejde, og hvis man ikke gør det, slår de hårdt ned. Det ved man. Så ordner man ind eller bliver fyret. Der er de gode kantineforhold. Gode bade- og omklædningsforhold med skabe til både arbejdstøj og civilt. Man får leveret alt arbejdstøj, inklusive termoundertøj, regnfrakke, hue og halsedisse. Der er motionsrum, squashbane, sauna, gratis kiropraktor, fysioterapeut og psykolog og støtte til massør. Der er fleks- og skånejob og ekstra socialt fokus på etniske minoriteter, narkomaner og alkoholikere. Der er undervisning for ordblinde i arbejdstiden i eget undervisningslokale. Der er sportstilbud som fodbold, håndbold, skydning og bowling. Kulturklubber, der går på museum og i teateret. Og de sidste år under udliciteringen var der månedlige overraskelser som velkomst med rød løber og morgenbrød, Hjemis-bil, softicebod, store kagedag, grilldag, pølsevogn og stor gallafest på Københavns Rådhus. 195 Kvindelig skraldemand Linette Holst Poulsen er ikke den første kvindelige skraldemand hos R98, men hun er p.t. den eneste. Linette fortæller om sin vej til skraldemandsjobbet og om at være kvinde i et så mandsdomineret fag: Det er et tilfælde, at jeg blev skraldemand. Det har ikke så meget at gøre med arbejdet, men meget at gøre med virksomheden R98. Jeg begyndte som lastvognsmekanikerlærling på R98 s værksted som 17-årig i Efter fire års læretid og et svendebrev skiftede jeg over til at blive skraldemand i 1992 der var ingen ledige stillinger som lastvognsmekaniker på værkstedet, og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre end at arbejde i R98. Allerede på værkstedet var de i tvivl om, hvorvidt de kunne antage mig som lærling. Jeg er ikke så stor, og de to af værkførerne ville ikke have mig, men den tredje tog mig ind. Det var lidt det samme, da jeg blev skraldemand kan hun nu også klare det, er hun ikke for lille? Men efter kort tid var der ikke noget, og ingen stillede spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne klare jobbet. Min far var også skraldemand i R98, det gjorde det lidt nemmere for mig at blive accepteret hun er Hennings datter hed det. Når der kommer nye ind, kan de måske spørge de andre kan hun virkelig klare det? Men jeg har altid styrketrænet, og det har selvfølgelig hjulpet. Jeg vil dog tvivle på, at jeg kan blive ved som skraldemand, til jeg når pensionsalderen. Jeg tænker ikke mere over, at jeg er kvindelig skraldemand. Jeg er skraldemand, det er mit job. Når vi er ude på ruten, er der da enkelte, som kigger en ekstra gang, men det er nu sjældent. linette holst poulsen Linette Holst Poulsen blev skraldemand i R98 i 1992 og er i 2010 den eneste kvindelige skraldemand hos R98. Linette skal virksomhedsoverdrages pr. 1. maj 2011 til virksomheden City Container/Renovations Transport Roskilde.

13 210 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 211 Mekaniker Claus Ynddal på arbejde i bilgraven på værkstedet. Skraldebilerne står på rad og række for at blive repareret på R98 s værksted. Tonen herude er dejlig ligefrem. Det lærer man hurtigt at falde ind i. Som 17-årig kvindelig mekanikerlærling holder man lidt lav profil i forhold til svendene. Jeg kendte skraldemændene fra kantinen, vi spiste frokost sammen og snakkede sammen, så det var ikke noget helt nyt at komme over som skraldemand. Men det er alligevel noget andet end at gå på værkstedet som skraldemand arbejder man ude i byen. Arbejdstiden er fra 5.45 til 10 eller 11. Det er en attraktiv arbejdstid, men det skal den også være, for det er tungt og beskidt arbejde. Der er ikke noget attraktivt ved affald, overhovedet ikke. Fordelen ligger i vores fyraftensakkord. Vi kan selv tilrettelægge arbejdet ude på ruten jo hurtigere man arbejder, jo hurtigere får man fri, sådan er det. Det kan være svært at geare ned, man vil jo gerne have tidligt fri. Vi kommer om morgenen i vores private tøj og klæder om, og efter fyraften klæder vi om fra arbejdstøj til vores eget. Der er separat bad og omklædning for kvinder kontordamerne bruger det også indimellem. Afskedsreceptionen er sørgmodig, man mister sine kolleger, og det går pludselig op for os på en ny måde, at virksomheden lukker. Jeg kører i Indre By og på Amager, vi skal over i City Container/Renovations Transport Roskilde den 1. maj Vi har ikke haft introduktionsmøde med dem endnu, og vi ved ikke, hvor vi skal køre fra. Vi ved kun, at vi fortsætter i det samme distrikt. For mig har det altid været virksomheden R98, der trak. Det gør det ekstra hårdt, at R98 lukker, men jeg går ikke og spekulerer på, hvordan det vil blive hos den nye arbejdsgiver. Vi havde jo håbet på, at kommunen gik ind og bød ligesom på Frederiksberg. 196 Bilværkstedet R98 s bilværksted gik ind i en turbulent periode i forbindelse med afviklingen af selskabet. I udgangspunktet havde R98 option frem til udgangen af december 2007 på at frikøbe værkstedet, men efter problemerne med RGS90 meldte ledelsen ud den 22. maj 2007, at hverken bilværkstedet eller beholderværkstedet ville blive frikøbt, og at de ikke-frikøbte aktiviteter ville blive en del af afviklingen frem til Det blev til, at R98 besluttede at outsource bilvedligeholdelsen, så en fremmed entreprenør vedligeholdt R98 s biler i værkstedet på Kraftværksvej. Formålet var at sikre stabilitet i vedligeholdelsen, at sikre medarbejderne ansættelse i fortsættende virksomhed, at opnå omkostningsreduktion og at udnytte værdierne på værkstedet. Det skulle foregå via EU-udbud i begyndelsen af Sidst i 2007 var to potentielle entreprenører blevet prækvalificeret: Nyscan og Volvo. Men da det kom til stykket i begyndelsen af 2008, var der ingen bud på værkstedet. Et nyt udbud den 29. februar 2008 med frist den 9. april 2008 gav heller ikke noget resultat. På den baggrund blev det til, at R98 skulle drive bilværkstedet frem til koncessionens ophør den 1. maj En væsentlig sten på vejen var frygt hos en ny kommende entreprenør for at overtage medarbejderne med deres eksisterende overenskomster. Lønnen hos R98 var ikke højere, nærmest lavere end på andre værksteder, men den samlede lønpakke inklusive pension gjorde R98-medarbejderne dyrere. Desuden kunne det være problematisk for en ny ejer at have to sæt overenskomster. Niels Hulvej, der er ingeniør af uddannelse, blev ansat i R98 i 1981 og har været med til at udvikle selskabets egne biler. Nu står han for indkøb og vedligeholdelse af bilerne. Han fortæller om afviklingsprocessen og værkstedet: Da det blev kendt, at R98 skulle udliciteres, var der rig mulighed for at få job. Fra værkstedet afgik en funktionær og tre håndværkere smede og mekanikere men der har altid været en løbende udskiftning. Efterhånden har de fleste vænnet sig til tanken. Det var vanskeligere, da det blev meldt ud, og da forsøgene på at udlicitere værkstedet gik i vasken. En hindring var nok udbudsmaterialet, der var gjort meget komplekst i et forsøg på at holde værkstedet samlet. Værkstedet kører så videre som tidligere. Vi ved ikke p.t. [6. november 2009], om Frederiksberg, der selv tager renovationen ind, vil benytte værkstedet og pladsen her på Kraftværksvej. Vi ved heller ikke, hvordan det går med den sidste del af udbuddet, så der er mange åbne spørgsmål. Men vi ved, at City Renovation ikke vil bruge værkstedet. Kommunen overtager

14 212 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 213 Niels pedersen Niels Pedersen blev ansat som mekaniker i R98 i 1987 og er i dag tillidsmand. Det var tosserne på værkstedet, den var gal med, de kunne ikke reparere bilerne hurtigt nok. Os skraldealt rullende materiel og overdrager det til den nye vognmand. I første udbud drejer det sig om biler, men om City Renovation faktisk vil overtage bilerne, ved jeg ikke, det er en sag mellem Københavns Kommune og City Renovation. Vi har afleveret de to første biler, glasbiler, til kommunen. Firmaet M. Larsen, der vandt licitationen på glasindsamling, ville kun have den ene, han syntes,, den anden var for gammel, selv om den var nysynet og køreklar. Den står her omme bagved og er taget ud af vores system. Niels Hulvej blev selv opsagt til 1. januar 2010: Jeg er 64, når jeg stopper, så det passer meget godt. Det med at indkøbe nye biler stopper også, og der bliver mindre og mindre at lave på værkstedet det er nok ikke så sjovt at blive her, til det er slut. 197 Tillidsmand Niels Pedersen var uddannet Folkevognsmekaniker og blev ansat i R98 i Han var blandt dem, der søgte væk ved meddelelsen om, at R98 skulle lukke. Han fortæller: Da det blev klart, at R98 ikke ville drive værkstedet videre, var der en del uro. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt bogstaveligt talt. Så jeg søgte og fik et job i et busselskab, City Trafik, på et nystartet værksted i Albertslund. Det holdt kun et par måneder, så vendte Niels tilbage til sit gamle arbejde i R98. Arbejdspladsen er knaldgod og har altid været det med masser af personalegoder og en ledelse, der lytter til medarbejderne. Kollegialt er der også rigtig godt herude. På værkstedet er der mange specialister, det gør, at man altid kan hente hjælp et sted og ikke skal stå alene med problemerne. Det fungerer som en helhed, man går aldrig forgæves, og man ved præcist, hvem der kan hjælpe én. Det er rart at være her. Da jeg begyndte i 1987, var arbejdet meget tungt, der var ikke luftaffjedring på bilerne. Det var store, tunge bladfjedre, vi arbejdede med skærebrænder og store tunge mukkerter fra morgen til aften. Det var meget fysisk hårdt arbejde. Det er stadig et tungt arbejde, men slet ikke som dengang. Masser af folk har været her i år, så det var en barsk meddelelse at få, at R98 skulle lukke. Og når folk bliver her, er det nok også fordi, de går og håber på, at der sker noget, så værkstedet ikke lukker alligevel. Det er svært at komme ud, jeg har selv prøvet det, og man opdager, at et ord ikke er et ord det sætter tingene i perspektiv. For tiden drejer det sig om afvikling. Det er vigtigt, at afviklingen kører fornuftigt, og at folk bliver behandlet ordentligt. Vi har fået en fastholdelsesaftale, hvor der er en gulerod, hvis vi bliver til den sidste dag. Fastholdelsespakken indeholder noget økonomi og noget uddannelse og opkvalificering. 198 Lederen af værkstedet siden foråret 2008, Frank Meyer, var udlært maskinarbejder, da han i 1986 blev ansat i R98 som skraldemand. Siden har han været rundt i forskellige funktioner i R98 først som skraldemand, derefter som chauffør i skraldesug, som ansat i miljøafdelingen og som områdeleder. I perioder har Frank Meyer også været ude, bl.a. som driftsleder i ISS, da Søren Eriksen og Jack Brandstrup kontaktede ham. Frank Meyer har forskellige vinkler på R98 som arbejdsplads. Han fortæller: Søren og Jack tilbød mig at blive leder af værkstedet. Det var og er et drømmejob. Da jeg skiftede job til ISS i 2007, var det nok i frustration over den forestående afvikling af R98. Så går man jo og savner den tossede arbejdsplads herude alligevel. Det er en helt speciel arbejdsplads. Jeg kan godt lide ånden herude vi siger tingene, som de er, og folk bliver ikke fornærmede. Folk bliver her i mange år, og du kender rigtig mange mennesker. Man kan gå og grine sammen over ting og sager, der er sket i tidens løb. Der er rigtig meget styr på tingene i dag. Dialogen mellem funktionærer, timelønnede og faglærte er rigtig god, der er ingen skel, ingen tabuer, alle er blevet bedre til at åbne sig. R98 er en gammel virksomhed med traditioner; i 1980 erne stod man oppe i bemandingen bag en skranke, man gik ikke ind på kontoret, men ventede pænt på, at det blev ens tur, og fik at vide det må du ikke og fandt man et guldkorn, holdt man det for sig selv det må de sgu selv finde ud af. Der var ikke noget sammenhold på tværs af grupperne. frank meyer Frank Meyer blev leder af værkstedet i foråret 2008 efter at have været rundt i forskellige funktioner i R98 og udenfor.

15 214 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 215 Bent Lie Nielsen, ansat 1971, var værkfører på R98 s værksted. mænd, der kørte i dem og ødelagde dem, var der ikke noget galt med. Men skraldemændene har altid holdt sammen. Var der en, som blev kanøflet, fik vi stoppet det. Hvis ledelsen blev lidt for smart, var man lynhurtig til at strejke. I min tid har vi nu ikke strejket så meget. De gange, jeg har været med, har det mest været i sympati med andre bl.a. i forbindelse med udliciteringen af busserne i HT, der havde vi nogle ture. Om værkstedet fortæller Frank Meyer: Da man byggede værkstedet her i 1972, var det et af Europas største og mest moderne. Der er tænkt på alt, og den dag i dag er det stadig meget velfungerende. Der er højt til loftet, der er udsugning/punktudsugninger over alt, der er godt lys, der er en masse hjælpemidler, bl.a. til tunge løft. En stor del af vores bilpark kører i toholdsdrift. Det betyder stort slid på materiellet. I R98 har vi lagt stor vægt på køretøjernes lasteevne grundet skraldemændenes overenskomst. Dette har medført, at vi har været nødt til at gå på kompromis med bl.a. materialetykkelsen på overbygningerne hvilket har negativ betydning for holdbarheden af disse. Jeg er imponeret over mine medarbejderes dygtighed og stabilitet, ikke mindst i denne vanskelige afviklingsperiode, og over deres medvirken til R98 s flotte regulariteter. Da jeg startede, var vi i alt 37 personer ansat i værkstedsregi. Det er svært at blive fyret som den første. Jeg har været meget spændt på, hvordan reaktionen ville være, når folk havde fået fyresedlen et halvt år før deres fratræden. Men der har intet været. Jeg har selvfølgelig været i løbende tæt dialog med de medarbejdere, der er blevet opsagt. Selv har jeg affundet mig med at skulle holde op senest til maj Som udgangspunkt stopper alle værkstedsaktiviteter den 1. maj en autoelektriker Bo Viuff, der har været ansat på værkstedet siden 1980, fortæller om, hvordan han kom til R98 og om arbejdet på værkstedet: Jeg kom til R98 den 5. februar Det var mørkt og koldt kl. 7 om morgenen den tirsdag. Jeg var lidt overtroisk. Bliv ikke ansat på en mandag, havde min far altid sagt. Jeg gik over den store plads fra hovedporten og til en metaltrappe, som førte op til værkførerkontoret, hvor der var meget travlt. Mange skulle sættes i gang med dagens opgaver, så der var ikke tid til at tage sig af mig. Jeg fik en kop varm kaffe i hånden og en stol at sidde på. Jeg var 22 år gammel og ikke helt tryg ved den modtagelse var det nu også et sted, jeg kunne lide at være? Udlært Jeg er udlært autoelektromekaniker i 1979, også kaldet autoelektriker. Inden jeg var færdiguddannet, sagde min mester til mig, at jeg skulle have noget mere hår på brystet, så derfor kunne jeg godt begynde at lede efter et andet sted at være, allerede inden jeg havde bestået min svendeprøve. Han ville ikke have mig ansat, selv om jeg var hans første lærling. Og hvor kunne jeg blive ansat? Mester foreslog at prøve, om de kunne bruge mig på Lortemøllen [R98]. Så en sommerdag i 1979 tog jeg over til der, hvor R98 er, gik op på værkførerkontoret og spurgte, om de kunne bruge en autoelektriker, når jeg havde bestået min svendeprøve. En værkfører ved navn Bent Lie Nielsen tog imod mig. Han smilede lidt, da jeg sagde, at jeg ikke var helt uddannet endnu, men sagde også, at en autoelektriker ikke var nogen helt almindelig uddannelse, så han ville skrive mig op, hvis de skulle få brug for sådan én. Resten af 1979 hørte jeg ikke noget, men sidst i januar 1980 blev der banket på døren hjemme hos mine forældre. Vi havde ikke telefon. Udenfor stod Lie Nielsen. Kan du huske mig? Sagde han. Det kunne jeg. Vores autoelektriker er rejst fra os, så hvis du mangler arbejde, kan jeg ansætte dig som vores nye autoelektriker. Derfor sad jeg nu med en kop varm kaffe i hånden på værkførerkontoret. I affald til halsen Humoren og en god kollegial omgangstone har meget stor betydning for, at en arbejdsdag går godt. Man kan godt sige, at vi ofte står i affald til halsen. Vi på værkstedet er ofte meget tættere på skraldet end skraldemanden, selv om vi får bilen vasket, før vi skal reparere den. Nogle dage kan der komme op til 27 vognindskrivninger, som helst skal være køreklare næste dag. Med så mange indskrivninger bliver ikke alle vasket, så man kravler op i bagklappen og fejlfinder eller ud- Bo Viuff Bo Viuff blev udlært autoelektromekaniker i 1979 hos en privat mester. I 1980 blev han ansat på værkstedet på R98.

16 216 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 217 Til R98 s værksted hører et omfattende reservedelslager. skifter diverse dele uden at tænke på, hvad man står i meget farverigt er det men glem stanken/duften. På et arbejdskort kan der stå højre lygte skal just. ok fint nok, men kofangeren er næsten revet af, og lygten er væk, så ude i byen er der nok en lille ridse et sted, og skraldemanden har ikke bemærket noget som helst. Vi på værkstedet har altid påstået, at vi har verdens mest trofaste kunder. De kommer igen og igen, fordi det er gratis at få repareret skraldevognen. I februar 1980 ville en beskrivelse af arbejdsgangen se sådan ud: Skraldemanden sætter vognen i værkstedsrækken og går derefter op ad trappen til værkstedskontoret, hvor en værkfører nedskriver fejlen på vognen og giver arbejdskortet til den værkfører, der har en ledig mekaniker eller smed. Den gang var der på kontoret tre til fire værkførere, en værkstedsleder, en lagerchef og en malerchef. Alene på værkstedet var vi 33 svende, der var medlemmer af Dansk Metal med klubnummer 520. Jeg havde aldrig før mærket så stærkt et sammenhold. Når en svend fik opgaven med at reparere, skulle vognen køres ind på værkstedet. Der var ikke altid plads på grund af, at vi havde nogle kæmpestore sættevogne. De kørte storskrald fra Amager til Uggeløse grusgrav mange gange hver dag. Inde på værkstedet ville typisk to mand reparere fejlen på vognen i samråd med deres værkfører. Derefter ville vognen blive kørt ud på sin plads og være klar til næste hold skraldemænd. Lidt humor fra den tid med kæmpe sættevogne: Dengang måtte vi godt drikke en øl på arbejdet. En smed og en mekaniker stod begge med høreværn og sikkerhedsbriller på. Den ene skrev med sin vinkelsliber på en meget stor jernplade ØL og den anden skrev med sin svejsemaskine nedenunder NEJ. Han, der havde skrevet øl, sukkede og sagde, at det var det tungeste nej, han nogensinde havde fået. I september 2009 vil arbejdsgangen være den samme op til værkstedskontoret, men herefter vil en indskriver komme frem og modtage skraldemanden. Nu bliver arbejdskortet udskrevet elektronisk og derefter hængt ned på en stor tavle, hvor mekanikere, smede eller autoelektrikere ser efter, om det er noget, de kan klare. Vognen vil så blive lavet af en enkelt svend og derefter kørt på plads. Der er ingen værkfører mere, kun en værkstedsleder og nogle få nøglepersoner. Lidt humor fra nutiden: To mekanikere står i et næsten tomt værksted og spiller tennis med to stegepander, de har klunset en slidt tennisbold. Vores værkstedschef kommer forbi og ser dette, hvorefter han siger. Jeg vil spille mod vinderen!! I dag er der kun 16 svende tilbage. Tiden mellem 1980 og 2009 er også andet og mere. Jeg har lavet fagligt arbejde ved at være klubkasserer ad flere omgange. Lidt arbejdskonflikter har der også været. På min 30-års-fødselsdag var jeg meget tæt på at blive smidt ud af R98. Den dag kom vi ikke rigtig i gang med arbejdet, der gik nemlig kit i den på værkstedet. Jeg har været med til at opbygge mange forskellige vogntyper efter skraldemændenes ønsker. De første miljøbilers indretning samt mikrobiler og andre mærkelige vogne til det ene eller det andet har jeg også været med til at bygge. Som autoelektriker kunne jeg lave det elektriske på opbygningerne af nye vogne. Påvirker mig meget Hvorfor skal R98 afvikles? En så velfungerende virksomhed, der kun har det formål at holde samfundet rent på den mest miljørigtige og for samfundet billigste måde. Min svigerfar, som er gammel virksomhedsleder, har den opfattelse, at hvor der er mulighed for at tjene penge, skal det private være til stede, skabe konkurrence, og det skulle ifølge ham give fremdrift. Men jeg synes, at de spor, som er i samfundet, fortæller en anden historie: besparelser, nedskæringer og hurtige overtagelser af kapitalfonde. Det er ikke en ønskværdig fremtid for lønmodtagere. Mit arbejde på værkstedet vil på grund af lukningen betyde, at mit job forsvinder, da de nye arbejdsgivere ikke har en plan om vognvedligeholdelse på eget værksted. Lukningen af R98 påvirker mig meget mere, end jeg egentlig troede. Følelser som nedtrykthed, angst, vrede, optimisme og håb for en spændende fremtid tager mange kræfter i min arbejdsdag, og jeg tror, at alle mine naboer og venner har hørt på mig og mine bekymringer angående min arbejdssituation. Inden for murene R98 tog imod mig og lukkede mig ind i en tryg verden. Der var os og så samfundet uden for vores hvide mure. Inden for murene er vi alle lige vigtige for at kunne løse

17 218 vi tog skraldet R98 som arbejdsplads 219 Noter miniskralden, 335, 8. juni miniskralden, 329, 16. marts Interview ved Dennis Drejer miniskralden, 354, 29. marts Interview ved Dennis Drejer Spørgeskemabesvarelse, 4. september den meget store opgave at hente storbyens skrald. Her i R98 er der ikke plads til, at nogen er for fin på den. Det er jo samfundets rester, vi skal samle sammen. Jeg tror, at jeg kan sige, at alle typer mennesker har været ansat her, og at R98 har en fantastisk evne til at påvirke én, så man hurtigt føler sig godt tilpas. Ellers havde vi aldrig kunnet fejre 110-års-fødselsdag. Og jeg ved, at der sandsynligvis kun er ganske få virksomheder, der kan måle sig med os, når vi taler om sociale goder og kollegiale forhold. Flere har sikkert lært af os. PC-kørekort Dengang i 1990, da det var in, at alle skulle have en hjemme-pc-ordning, fik vi også den mulighed på værkstedet. Dengang var det meget begrænset, hvad vi kunne bruge en pc til. Samtidig fik vi introduktion til pc-kørekort. Oven i dette opdagede R98, at rigtig mange af os ikke kunne læse og skrive særlig godt. Vi blev testet, og ordblindeundervisning blev sat i gang. Jeg modtog dengang en dags undervisning om ugen med fuld løn. Det var flot af R98. Efter nogle års pause modtager jeg nu igen undervisning i dansk og engelsk for ordblinde tre timer hver uge, så længe R98 findes. Det vigtigste for mig er, at selv om jeg har været her i snart 30 år, føler jeg, at jeg er up-to-date med min viden om mit fag. Det er jeg på grund af de kurser, jeg har deltaget i, og ved hjælp af pc-undervisningen Visionspapir 2010: R98 under afvikling fastholdelse, udvikling, trivsel. 178 Visionspapir 2010: R98 under afvikling fastholdelse, udvikling, trivsel miniskralden, nr. 297, 12. november 2007, Tom Bogs, skraldemand i R98 i 24 år. 182 miniskralden, nr. 297, 12. november 2007, Birgitte Tokkesdal Dunker, HR-medarbejder i R98 i 4 måneder Beth er fra efteråret 2010 ansat i Frederiksberg Kommunes affaldshåndtering miniskralden, 335, 8. juni 2009.

18 220 vi tog skraldet Udliciteringen 221 kapitel 9 Udliciteringen Sandhedens time er nær. R98 forsvinder for øjnene af medarbejderne, men de private vognmænd er ikke de monstre, nogle har forestillet sig, og efter en vanskelig start kører udliciteringen på skinner. Københavns Kommunes udbud fra 2008 havde den vision, at kommunen skulle have verdens reneste og mest effektive system for indsamlingen af husholdningsaffald. Det var ambitionen at sikre en god start på overgangen fra koncession til konkurrence både for kunderne, for R98 s medarbejdere og for kommunen. Den overordnede strategi var at bevare det bedste fra i dag; få det bedste ud af konkurrence og sætte en ny trend for udbud. Kommunen ønskede fremover at etablere partnerskab mellem renovatør og kommune. Vi ønsker medspillere, som kan indfri vores mål. Vi vil sætte fokus på borgeren som kunde og på skraldemanden som kernemedarbejder. Best practice nationalt og internationalt. 201 Samtidig ønskede kommunen at bevare R98-traditioner som: Fleksibilitet Et tæt samarbejde med interessenter Fokus på arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår for skraldemændene Fokus på miljø En dynamisk udvikling af affaldssystemet Kommunen vægtede prisen med 50 pct., kvalitet med 25 pct., arbejdsmiljø og socialt ansvar med 15 pct. og miljø med 10 pct. som udvælgelseskriterier i tilbuddene. I evalueringen af tilbud ville kommunen tage udgangspunkt i tilbudsgivers beskrivelse af de ressourcer, der blev stillet til rådighed, og egne forslag til sikring af høj kvalitet i opgavens udførelse. Kommunen ville endvidere vurdere tilbudsgivers ressourcer, beskrivelse af samarbejdet, af kvalitetssikring, af arbejdsmiljøpolitik, af uddannelsespolitik og af arbejdspladsfastholdelsespolitik. For tiden frem til R98 s ophør ville kommunen arbejde for Et fortsat tæt samarbejde mellem R98 og kommunen. At R98 fungerer som en god arbejdsplads til det sidste. Løbende dialog med medarbejderrepræsentanterne. Forud for første udbudsrunde var Københavns Kommune optimistisk. Dels fordi koncessionen var blevet italesat som en guldgrube, dels på baggrund af de konkrete erfaringer fra udbuddet af containerkørsel, hvor der i 2002 havde været 11 interesserede, af hvilke syv var blevet udvalgt til at give tilbud, og endelig som følge

19 222 vi tog skraldet Udliciteringen 223 Kommunen vægtede prisen med 50 pct., kvalitet med 25 pct., arbejdsmiljø og socialt ansvar med 15 pct. og miljø med 10 pct. som udvælgelseskriterier i tilbuddene. SOCIALT ANSVAR 15% MILJø 10% pris 50% KVALITET 25% Forsiden af miniskralden den 11. august 2008: Første udbudsrunde aflyst hvad nu? af den retssag, Marius Pedersen, Danmarks største private renovationsselskab, havde kørt fra 1997 til Det bidrog alt sammen til at underbygge forestillingen om R98 s koncession som en guldgrube, som de private entreprenører stod på spring for at få fingre i. Første udbudsrunde første omgang Den første udbudsrunde med tre entrepriser løb af stablen i foråret 2008 med tilbudsfrist midt i juli og med overtagelse den 1. maj Udbuddet omfattede: dagrenovation, storskrald, elskrot, papir og pap i fire bydele ud af 10: Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum og Bispebjerg med ca. 75 skraldemænd, 18 vogne og husstande. Desuden var der to selvstændige entrepriser på indsamling af glasaffald i hele København og haveaffald i hele København. Det var forudsat, at en vognmand højest kunne vinde to entrepriser. Men til kommunens overraskelse var der kun ét bud på hoveddelen. Buddet kom fra Renoflex, der bød på alle opgaverne. Det vakte stor forundring, at Marius Pedersen ikke kom med et bud. Under kommunens efterfølgende møder med entreprenørerne oplyste selskabet, at det bl.a. skyldes force majeure-bestemmelserne og skraldemændenes høje lønniveau. Renoflex bud blev vurderet som meget dyrt. Hjalte Aaberg, direktør i Miljøkontrollen, fortæller: I første omgang af udbudsrunde ét kom der kun ét bud fra Renoflex på fire af de seks udbudte opgaver. Det betød dels, at der ikke var tale om reel konkurrence, og dels, at der ikke kom bud på de to sidste opgaver. Endelig viste Renoflex bud sig at være alt, alt for dyrt, hvis det blev valgt, ville affaldsordningen blive markant fordyret. 202 Jens Purup supplerer: Renoflex fik ikke kontrakterne, dels fordi man ifølge betingelserne højst kunne vinde to bydele, og dels fordi priserne skønnedes at være mere end 50 pct. over, hvad R98 havde af omkostninger. Vi havde ganske vist ændret på en ordning, som viste sig at blive alt for dyr, men det kunne også være et signal om, at selskabet ikke var klar til at overtage, og næste gang der var udbud, skrev Renoflex til os umiddelbart før, tilbuddet skulle være afleveret, at de ikke så sig i stand til at byde. 203 Renoflex forklarede prisen med udbudsmaterialets karakter. Karsten Kronborg, der i dag er administrerende direktør i Renoflex og dengang var økonomichef i RenHold, fortæller: Renoflex bød i første omgang af første udbudsrunde en forholdsvis fornuftig og sund pris. Vores bud var seriøst; det afspejlede de betingelser og de risici, vi så i udbudsmaterialet. Den måde, udbuddet var strikket sammen på, gjorde, at alle risici blev hældt over på tilbudsgiveren. Vores pris var et udtryk for, hvordan vi vurderede den risiko. 204 Forløbet af første udbudsrunde lovede ikke godt for den frie konkurrence, og kommunen måtte spørge sig selv hvad nu? Det spørgsmål rejste en uoverskuelig mængde nye spørgsmål, men Københavns Kommune benyttede sig af muligheden for at udskyde udbuddet med op til seks måneder med overtagelse pr. 1. november I august 2008 aflyste kommunen derfor første omgang af første udbudsrunde begrundet i: a. manglende konkurrence, b. omkostningsmæssige forhold og c. forhold i udbudsbetingelserne. Samtidig tog kommunen kontakt til potentielle tilbudsgivere med henblik på at justere udbudsmaterialet og gøre det mere overskueligt. Jens Purup fortæller: Da vi havde været igennem første udbudsomgang, var vi ude at tale med selskaberne, også med Renoflex, for at høre, hvorfor de bød ind med den pris, og hvad der holdt de andre selskaber tilbage fra at byde. Svaret var, at der var stor usikkerhed omkring virksomhedsoverdragelsen af skraldemændene. Man var generelt nervøse for at få medarbejdere ind, der var ansat på helt andre vilkår, der var mere favorable end landsoverenskomstens. 205 Jes König fortæller samstemmende, at det under kommunens drøftelse med potentielle tilbudsgivere kom frem, at de havde betænkeligheder ved R98 s høje lønninger. De frygtede at få ødelagt deres forretning med en slags gøgeunger som R98-skraldemændene blandt de ansatte. Derfor havde de været tilbageholdende. Det kunne og ville Københavns Kommune ikke ændre på, men kommunen kunne ændre udbudsbetingelserne og fjernede i anden omgang begrænsningen om, at der skulle være mindst to tilbudsgivere så man ikke risikerede endnu engang at skulle aflyse en

20 224 vi tog skraldet Udliciteringen 225 Fugleperspektiv på R98 i forgrunden foran Amagerforbrænding og Amagerværket. R98-medarbejdere på vej op ad trappen til Københavns Rådhus for at tale et alvorsord med kommunen T-shirten bærer indskriften: Rigtige mænd er skraldemænd. Mads Frederiksen, City Renovation A/S, fortæller: Reglerne er sådan, at hver enkelt medarbejder tager de rettigheder, han har, med sig i den overenskomst, som løber frem til 1. maj 2011, hvor R98-overenskomudbudsrunde af den grund. De nye storskraldsregler blev også skrottet i anden udbudsrunde. Københavns Kommune regnede så med, at der ville komme flere tilbud, og at Renoflex ville skære ca. 35 mio. kr. af sit tilbud. Kommunen blev derfor nærmest fortørnet, da Renoflex ikke bød i anden omgang. Første udbudsrunde anden omgang Anden omgang skulle tiltrække flere tilbudsgivere oven på skuffelsen i første omgang. Jens Purup sad med fingeren på pulsen i udbudsmaterialet. Han fortæller: Vi gik ind og gennemgik det hele igen og ændrede på en række vilkår, bl.a. force majeure-bestemmelsen i relation til overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der kunne føre til, at et selskab mistede sin kontrakt ved lange og uafsluttede strejker. Flere vognmænd sagde, at et ja til den force majeure-bestemmelse var som at lægge strikken om sin egen hals hvis skraldemændene strejkede længe nok, ville selskabet miste sin kontrakt. Vi sagde, at vi var nødt til at fastholde force majeurebestemmelsen, ellers ville det være kommunen, der kom i klemme, men vi blødte bestemmelsen op, så udbuddet blev mere attraktivt. Vi ændrede på udbudsbetingelserne for ikke at komme i samme situation som i første omgang eller endnu værre, at der ingen bud kom. Vi forventede ikke, at det gik så galt, men regnede med, at når vi havde fået hul på bylden, ville det gå mere gnidningsfrit. Når det første udbud var på plads, skulle de andre nok komme. 206 Det nye udbudsmateriale var blevet ændret derhen, at: Virksomhedsoverdragelsen var beskrevet mere enkelt Den vindende entreprenør kun havde pligt til at overtage nyere biler Force majeure-klausulen var blevet slækket lidt Storskraldsordningen var blevet ændret Materialet blev præsenteret ved et informationsmøde, hvor tre vognmænd mødte op sammen med det firma, der skulle udarbejde kontrolbuddet for København. De private vognmænd Anden omgang var arealmæssigt identisk med første. Men til alles overraskelse kom der igen kun ét bud på hoveddelen, men ikke fra Renoflex og stadig ikke fra Marius Pedersen. Buddet på hoveddelen kom fra sel- skabet City Renovation på indsamling i distrikterne og på haveaffald i hele København. På glasaffald kom der også kun ét bud fra selskabet M. Larsen. City Renovation A/S var et selskab under HCS A/S Transport & Spedition. Direktør Mads Frederiksen fortæller om sine overvejelser: Vi bød ikke ind i første omgang på grund af betingelser i udbudsmaterialet, som vi mente ikke var acceptable, bl.a. omkring misligholdelse og force majeure. Det gjorde vi kommunen opmærksom på i processen og opfordrede kommunen til at ændre på de betingelser, så vi kunne give et tilbud. I anden omgang ændrede man bl.a. på de områder, efter at kommunerne havde haft individuelle samtaler med en række entreprenører mellem første og anden omgang. På de nye betingelser besluttede vi at byde ind. 207 Direktør Claus Barslund, der ejer selskabet M. Larsen, fortæller om sine overvejelser i forbindelse med første udbudsrunde: Vi bød ikke i første omgang, primært på grund af den virksomhedsoverdragelse omkring personale og den særstatus, skraldemændene har haft. Det afholdt os i første omgang, og det var også de forhold, der afholdt os fra at byde på den store portion i anden omgang af første udbudsrunde. Det er der, risikoen i opgaven ligger. Selve den praktiske udførelse af opgaven ser vi ingen problemer i, den er meget lig de andre opgaver, vi har. I anden omgang var der ændret lidt ved de overenskomstmæssige forhold, der blev præciseret. Vi havde også den holdning, at efter at have brugt år i branchen på at bede om at få det i udbud, så kunne det ikke være rigtigt, at ingen af os byder, når vi så endelig får mulighed for det. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne skal slippe af sted med at udbyde det, og så er der ingen tilbudsgivere. Så længe man fastholder, at R98-medarbejderne skal have en særstatus, så er det ikke så mærkeligt, at der ingen bud kommer. Det var det, der afholdt os fra at byde med fuld styrke. 208 mads frederiksen Mads Frederiksen, direktør og ejer af firmaet HCS A/S Transport og Spedition. claus barslund Claus Barslund, direktør og ejer af firmaet M. Larsen.