PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL

Transkript

1 PERSONALET I TAL 1 PERSONALET I TAL 213

2 2 PERSONALET I TAL PERSONALET I TAL 213 Udgiver Folketinget Juni 214 Christiansborg DK-124 København K Tlf ft@ft.dk Foto Anders Hviid David Kahr Bjarke Ørsted Henrik Sørensen

3 PERSONALET I TAL 3 INDHOLD ANTAL ANSATTE... 5 PERSONALEGRUPPER... 6 ALDERS- OG KØNSFORDELING... 7 ANCIENNITET... 9 ANSÆTTELSESFORMER... 1 REKRUTTERING OG MOBILITET... 1 SYGEFRAVÆR EFTERUDDANNELSE... 14

4 4 PERSONALET I TAL

5 PERSONALET I TAL 5 ANTAL ANSATTE I Folketingets Administration var der ultimo 213 ansat 423 medarbejdere, svarende til 392,1 årsværk inkl. timelønnede, barselsvikarer mv. Figur 1 viser udviklingen i antallet af årsværk siden 29: Antal årsværk siden 29 Figur 1 Årsværk ,5 392, Årstal

6 6 PERSONALET I TAL PERSONALEGRUPPER Den største personalegruppe i Folketingets Administration er kontorfunktionærer, som foruden kontorpersonale tæller referenter, kontorelever og praktikanter. Den næststørste gruppe er AC-medarbejdere (herunder bibliotekarer). Den tredjestørste gruppe er folketingsbetjente 1. Herefter følger husbetjente 2, it-medarbejdere, håndværkere/inventarbetjente, studentermedhjælpere og chefer, jf. figur 2. Ansatte ultimo 213 fordelt på personalegrupper Figur 2 Antal ansatte Kontorfunktionærer AC ere Folketingsbetjente Husbetjente It-medarbejdere Studentermedhjælpere Håndværkere / inventar Chefer Andet 1 Folketingsbetjente sørger bl.a. for sikkerhed, tager imod Folketingets gæster, servicerer under Folketingets møder, står for omvisning af besøgsgrupper og omdele post i huset. 2 Husbetjente varetager rengøringen i hele Folketinget.

7 PERSONALET I TAL 7 ALDERS- OG KØNSFORDELING Der har de senere år været en stigning i gennemsnitsalderen for de ansatte i Folketingets Administration. I 213 var gennemsnitsalderen 45,5 år. Aldersfordelingen fremgår af figur 3: Aldersfordeling ultimo 213 Figur 3 Antal ansatte Alder <

8 8 PERSONALET I TAL I Folketingets Administration var kønsfordelingen ved udgangen af året 231 kvinder (54,6 %) og 192 mænd (45,4 %). Til sammenligning var kønsfordelingen på det statslige område i % kvinder og 53 % mænd 3. Som det fremgår af figur 4 varierer kønsfordelingen i Folketingets Administration inden for de enkelte personalegrupper. Antal ansatte fordelt på køn Figur Kvinder Mænd Kontorfunktionærer Folketingsbetjente AC ere Husbetjente It-medarbejdere Håndværkere / inventar Studentermedhjælpere Chefer Andet 3 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, fjerde kvartal 213.

9 PERSONALET I TAL 9 ANCIENNITET Den gennemsnitlige anciennitet for ansatte i Folketingets Administration er relativt høj ultimo 213 var den gennemsnitlige anciennitet for alle ansatte 11,2 år. Ancienniteten har været svagt stigende siden 2, hvor den gennemsnitlige anciennitet var 9, år. Figur 5 viser ancienniteten for ansatte i Folketingets Administration pr. 31. december 213. Anciennitet ultimo 213 Figur 5 Antal ansatte Anciennitetsår

10 1 PERSONALET I TAL ANSÆTTELSESFORMER Ultimo 213 var der 57 tjenestemænd (13 %) og 366 overenskomstansatte (87 %) ansat i Folketingets Administration. Antallet af tjenestemænd falder - som også i staten - år for år i takt med den øgede anvendelse af overenskomstansættelser. I 1998, hvor fordelingen første gang blev opgjort, var andelen af tjenestemænd i Folketingets Administration 33 %. REKRUTTERING OG MOBILITET Folketingets Administration har i 213 sagt goddag til 42 nye medarbejdere og farvel til 29. Figur 6 viser tilgang og afgang i de senere år: Nyansatte og fratrådte Figur Nyansatte Fratrådte

11 PERSONALET I TAL 11 Personaleomsætningen i Folketingets Administration var i 213 6,9 %. Til sammenligning var personaleomsætningen i staten 12 % i Udviklingen i Folketingets Administration har hidtil fulgt udviklingen på statens område, og nåede med 6,9 % i 213 det laveste niveau i mange år. Udviklingen i personaleomsætningen fremgår af figur 7: Udvikling i personaleomsætning i staten og Folketingets Administration Figur Folketinget Staten 4 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, 4. kvartal 213. Bemærk, at opgørelsen i modsætning til tidligere ikke dækker ikke et kalenderår, men i stedet et rullende år, der sammenholder medarbejderstaben i kvartalets midterste måned med medarbejderstaben i samme måned året før. Personaleomsætningsprocenten i staten er beregnet som årsværkssummen for afgående medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal medarbej derårsværk, mens personaleomsætningen i Folketingets Administration beregnes ved at sætte antallet af afgåede medarbejdere i forhold til det samlede antal ansatte.

12 12 PERSONALET I TAL Der blev i alt gennemført 28 stillingsopslag i 213 mod 33 i 212. Der var 33 interne ansøgere til de opslåede stillinger, svarende til et gennemsnit på 1,2 intern ansøger pr. opslag. Stillingsopslagene tiltrak i alt eksterne ansøgere mod i 212. Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af eksterne ansøgninger: Eksterne ansøgninger Figur 8 Antal

13 PERSONALET I TAL 13 SYGEFRAVÆR I 213 var sygefraværet 6,8 sygedage pr. medarbejder mod 6,5 i 212, svarende til en stigning på 4,6 % 5. Til sammenligning kan nævnes, at sygefraværet i staten i 213 var 8,2 sygedage pr. medarbejder (212: 8,2) 6. Figur 9 viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejdere Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder Figur ,1 1 8,9 8,7 8,9 8,7 6,5 Folketinget Staten 8,2 8,2 6, Sygefraværet beregnes på grundlag af fraværsdage og fraværstimer som følge af sygdom sat i forhold til det samlede antal arbejdsdage pr. ansat i året. I opgørelsen indgår alle former for sygdom, herunder også graviditetsbetinget sygefravær og sygdom som følge af arbejdsskader. 6 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, ISOLA, hele 213. I opgørelsen indgår også fravær som følge af delvis sygemelding (nedsat tid).

14 14 PERSONALET I TAL EFTERUDDANNELSE Efteruddannelsesmidlerne er opdelt i en central pulje, som administreres af Personalekontoret, og en række decentrale puljer, som fordeles til de enkelte enheder efter en objektiv fordelingsnøgle. Den centrale pulje anvendes bl.a. til lederudvikling, selvledelsesinitiativer, tværgående kurser og kompetenceudvikling, seminarer, foredrag, sprog- og færdighedskurser, elevuddannelse, introduktion for nyansatte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Desuden afholdes udgifterne til orienteringsrejsen for medarbejderne af midlerne. De decentrale puljer kan efter de enkelte enheders prioritering anvendes til uddannelsesaktiviteter, som er knyttet specifikt til enhedens opgavevaretagelse, eller som har til formål at vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. Der var i det oprindelige budget afsat kr. til uddannelsesformål. Tillagt omflytninger og videreførte midler fra 212 og fratrukket budgetomflytninger i løbet af året har der i alt været kr. til rådighed 7. Det samlede efteruddannelsesbudget i 213 svarede dermed til 2,35 % af den bevilgede lønsum 8. Der var ved årets udgang brugt kr., svarende til 76 % af midlerne. Det svarer til, at der i gennemsnit blev brugt kr. pr. medarbejder til uddannelsesformål. 7 Rådighedsbeløbet omfatter både oprindeligt budget, eventuelle merbevillinger og budgetomflytninger, videreførte midler og eventuelle ekstraordinære præsidiebevillinger. 8 Folketingets Administration har en målsætning om at afsætte et beløb svarende til ikke under 2 % af lønsummen til uddannelsesformål.

15 PERSONALET I TAL 15 Udviklingen i forbruget af efteruddannelsesmidler set i forhold til rådighedsbeløbet fremgår af nedenstående figur: Forbrug af efteruddannelsesmidler Figur 1 Forbrug i pct. af bevilling Uforbrugte efteruddannelsesmidler videreføres automatisk fra år til år, så administrationen har mulighed for at gennemføre en langsigtet uddannelsesplanlægning.

16 PERSONALET I TAL 213