Årsberetning 2006 Kofoeds Skole

Transkript

1 Kofoeds Skole

2 Velkommen Velkommen Indhold Plads til alle på Kofoeds Skole Plads til alle på Kofoeds Skole Kreativ kraft Skønt at stå på en scene Råd og vejledning På vej mod job Det tager tid Det passer godt til mig Kvinderne blomstrer i Projekt Liv På vej mod et liv uden misbrug De svageste magter ikke arbejdsmarkedet Skaber grobund for drømme Fodbold og fattigdom Hjemløse Snart får han sin første lejlighed Døgntilbud til socialt udsatte grønlændere Om eleverne Kofoeds Skole Danmark Kofoeds Skole Kofoeds Skoles økonomi Gaver til Kofoeds Skole Krav Kofoeds Skole er først og fremmest en klar forestilling om, hvordan man kan hjælpe. Kordegn H.C. Kofoed grundlagde i 1928 skolen med en klar vision for hjælpearbejdet: Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge. Det drejer sig om hjælp til selvhjælp. Skolen var samtidig H.C. Kofoeds alternativ til systemets hjælp til arbejdsløse mennesker en hjælp, som han så som ydmygende og umyndiggørende almissehjælp. Respekt for det enkelte menneske er afgørende, og fra starten var den pædagogiske tilgang til hjælpearbejdet baseret på en vekselvirkning mellem kærlighed, krav og konsekvens. Kærlighed Respekt Konsekvens for den enkelte elevs muligheder, mål og drømme. Eleven er den aktive og handlende og skal opleve både at blive helten i sit eget liv og føle sig inkluderet i et fællesskab. Så sker der noget På den ene side tilrettelægger vi aktiviteter, så vi kan tage os af de allersvageste. Åbenhed og koncentration om akutte problemer er i centrum, for eksempel i det opsøgende arbejde, store dele af grønlænderarbejdet og i udvalgte værkstedstilbud. Her er det primære mål ikke, at eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet, men at de får livskvalitet. På den anden side har vi ambitiøse jobprojekter, som kan fremvise imponerende resultater. Når projektforløbene er slut, er størstedelen af eleverne kommet i arbejde eller har startet uddannelse. Alle vores elever møder vi, som om de både kan og vil. For så sker der noget. Det er vigtigt for os, at ikke kun de stærkeste, men også de svageste, får chancen for et bedre liv. Redaktion Gry Abrahamsen (ansvar), Karen Pedersen, Lars Therkildsen Grafisk Design Painted Tryk TS Print I/S Oplag Et socialt multicenter Kofoeds Skole er i dag et stort hus med mange forskellige muligheder og tilbud. Den er et slags socialt multicenter, der under ét kan betegnes som en skole. Skolen fokuserer i samarbejde med eleverne på social og faglig kompetenceudvikling hele tiden med øje Jens Aage Bjørkøe Forstander

3 4 Undervisning 5 Undervisning Kreativ KRAFT Kreative fag har en stor plads på Kofoeds Skole. Og de er ikke bare for sjov. For mange elever er det kreative en måde at finde ind til deres resurser og få ny selvtillid, som de kan bruge fremover. Arbejdslivet er alvor, det kreative er noget, vi gør i fritiden. Sådan tænker man tit, men sådan ser vi det ikke på Kofoeds Skole. Kreativitet er faktisk en måde at leve på at være åben, stille spørgsmål og finde løsninger. Det siger Marie Wärme, leder af de kreative fag på Kofoeds Skole. Et af kendemærkerne ved Kofoeds Skole er netop, at skolen ikke kun ser de kreative fag for det kreatives egen skyld. Det er en måde at hjælpe eleverne med at finde ind til deres resurser. Men det kan være svært at dokumentere, hvad de kreative fag gør. Og nogle af de kommuner, som køber elevpladser på Kofoeds Skole, vil ikke lade de kreative fag indgå i undervisningen. Det er en af årsagerne til, at Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (KSO) sidste år satte fokus på kreativiteten i projekt Mellem to stole. Projektet modtog støtte fra LB-Fonden og handlede om at evaluere, udvikle og dokumentere de pædagogiske metoder, der ligger mellem folkeoplysning og direkte jobrettede projekter. En ny chance men hvordan Samtidig var projektet et indspark i debatten om regeringens udspil En ny chance til alle. Regeringen vil have alle, også de svageste kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og der er meget fokus på det korte sigt. Men det er ikke realistisk, og det er ikke alle, der matcher regeringens trappemodel, siger viceskoleleder Susanne Munck fra KSO. Hun henviser til Beskæftigelsesministeriets trappe, som er en trinvis model for integration på arbejdsmarkedet. Det første trin på trappen hedder vejledning og opkvalificering, men Susanne Munck mener, at nogle mennesker befinder sig under trin ét på trappen. Vejledning er både vigtig og nødvendig, men det kan være problematisk at få vejledning og skulle tage stilling til opkvalificering, hvis ens tilværelse er præget af kaos på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer, som det er tilfældet for en del af vores elever. Eller hvis man ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år. Så kommer samtalen med en sagsbehandler nemt til at handle om alt det, eleverne ikke kan, i stedet for det de kan. Og så kommer trappetrinnet med vejledning til at virke modsat hensigten, ekskluderende i sig selv, siger Susanne Munck. Undervisning og deltagelse i lystbetonede aktiviteter som kreative fag kan være med til at bygge op, så der er noget at snakke om, når man når op til trappemodellens første trin. Oplevelse af succes Det kan være vanskeligt at dokumentere, hvad det kreative gør, men det er en måde at udtrykke sig på, at få fat i sit jeg. I de kreative fag får eleverne mulighed for at synliggøre skjulte Offer og bøddel Guitaristerne giver i samlet flok en smagsprøve på deres kunnen til elevkoncert. Foto: Kofoeds Skole. evner og får dermed en oplevelse af succes, siger Marie Wärme. For eksempel er der meget social træning i at spille musik sammen. Hvis guitaren ikke kommer, så mangler der et instrument. Når vi laver musik- og teaterforestillinger, er eleverne en del af en helhed. Og det vigtigste er, at de mærker det selv. Vi arbejder hele tiden med at finde ud af, hvor elevens resurser og motivation er og ud fra det opstille nogle mål. Det kan for eksempel være først at deltage i en mindre koncert, så en større koncert og så måske et tværfagligt projekt, som vi har mange af, siger Marie Wärme og giver et eksempel: Jeg nægter at være et offer i livets alvorlige leg trods det jeg ser de store sten der er overalt på min vej Jeg nægter at være den bøddel der slog dine drømme itu trods det jeg er ret besværlig hysterisk og jaloux Jeg nægter at være en synder vejet og fundet for let trods det du si r jeg har svigtet igen og du sikkert har ganske ret På et tidspunkt satte vi en danse- og musikforestilling op. Mens der var dans og musik på scenen, arbejdede malerholdet med et kæmpe maleri på plastik. Maleriet af de fire årstider voksede frem undervejs i forestillingen, og det var meget udfordrende for malerne. Bagefter sagde en af dem: Jeg blev fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder og troede ikke, jeg kunne samarbejde. Nu ved jeg, at jeg kan. Der er udgivet en projektrapport: Mellem to stole diskussionsoplæg og undersøgelse: metoder til at få flere i arbejde. Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, december Jeg nægter at være en dommer ubarmhjertig og stejl trods det jeg altid har øje for tusinde mangler og fejl Jeg ønsker at være en skaber uden at tro jeg er Gud åbne mig for livet leve fuldt ud Birgitte Bestle Teksten er blevet til i faget kreativ skrivning og er brugt som sangtekst i faget Verdenspop.

4 6 Elev på Kofoeds Skole 7 Elev på Kofoeds Skole som muligt blandt publikum, der kan genkende lidt af sig selv. Replikkerne har jeg svært ved, fordi jeg er lettere ordblind. Så de skal trænes mundtligt, men når de først er der, kan jeg dem. Der opstår et stærkt fællesskab i takt med, at en teaterforestilling realiseres. Når man begynder på prøverne, kommer man tæt på hinanden, fordi man er sammen så mange timer. Man får et nært forhold til hinanden. Og selvom vi er amatører, er prøveforløbet meget professionelt. Vi har samme periode til at øve en forestilling som på et rigtigt teater, bare færre timer. At stå på scenen giver selvtillid Sunshine har gennem tiderne spillet mange roller, blandt andet som subsistensløs. Han har også haft hovedrollen for 250 publikummer. Derudover har han fungeret som lysmand og designet lyssætningen, så en anden kunne føre den ud i livet, mens han selv var på scenen. Når forestillingen kører, vokser man en smule. Man får mere selvtillid. Jeg bliver glad af at lave teater. For det kan jeg klare. Det er en succeshistorie. Sunshine. Foto: Kofoeds Skole. Skønt at stå på en scene Sunshine elsker at optræde. Han er i sit es, når han på de skrå brædder for en stund bliver en anden og lader sig udfordre af rollen, replikker og mimik. I mange år arbejdede 52-årige Sunshine som frivillig kontrollør på et af de københavnske teatre. Det var han glad for, men valgte det på et tidspunkt fra for at koncentrere sig om at finde lønnet arbejde. Han er på bistandshjælp og har længe ønsket sig et job, han kan leve af. Sunshine, som fik sit kaldenavn tilbage i 1970 erne, vil gerne arbejde med mennesker: Jeg vil gerne køre som chauffør for pensionister og handikappede, men jeg mangler det store kørekort. Jeg har ikke selv råd til det og kan kun få det finansieret, hvis en arbejdsgiver vil garantere mig arbejde bagefter. Og det er ikke så ligetil. Arbejdsgivere ansætter folk, når de skal bruge dem, og vil ikke være forpligtet på andet. Intenst og udfordrende drama På Kofoeds Skole har Sunshine blandt andet haft drama. Jeg kan lide at stå på de skrå brædder. Det er der, jeg er bedst. Jeg kan lide at spille roller og performe en figur, så der er så mange Om Sunshine og drama Ved at have direkte kontakt med teaterlivet har Sunshine lært meget af de professionelle skuespillere, han har set arbejde. I undervisningen på dramaholdet har han fået mulighed for at inddrage sine erfaringer fra det frivillige arbejde i arbejdet med roller, hvor tekst, sprog og dramatisk udtryk har været fokuspunkter. Fra sin position som elev har han kastet sig over jobbet som lysmand. Dette kræver både sans for det tekniske materiel, timing, godt overblik og gode samarbejdsevner i ofte pressede situationer. Han har været en uvurderlig hjælp ved forestillinger og konferencer på Kofoeds Skole. Uden undervisningen ville han ikke have fået chancen for at afprøve de evner, han har inden for dette område. Lysten til at få arbejde er stor. Det er ønskeligt at få et afklarende forløb, hvor de mange kompetencer samles til en enhed, for derigennem at finde en passende niche på arbejdsmarkedet Uddrag af projektrapporten Mellem to stole diskussionsoplæg og undersøgelse: metoder til at få flere i arbejde. Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, december 2006.

5 8 Undervisning 9 Rådgivning og vejledning At male er selvindsigt Også på Kofoeds Skole Århus har de kreative fag stor plads. Det er så vigtigt med det kreative, siger konstitueret forstander Michael Alber. Når eleverne begynder på skolen, vil de typisk en hel masse på en gang. De kreative fag kan være med til at give ro på. Derfor anbefaler vi tit eleverne at begynde på de kreative værksteder, hvor de får noget inden de også skal til at give noget. Pia Nielsen, 52 år, er elev på Kofoeds Skole Århus. I februar 2006 blev hun interviewet til Hus Forbi om, hvordan hun gik ned med stress og i dag er ved at finde sig selv igen gennem malerpensler og lærred. Pia fortæller: For mig er det at male blevet både afslapning og healing. I begyndelsen var det hårdt. Gang på gang stod jeg med et blankt lærred og kunne ikke komme videre. Der er jo tit tale om følelser fra livet, hvor vi er kørt fast, som vi prøver at få synlige, så vi kan male dem. Du kæmper med tanker og ord, men du kommer ikke nogen vegne. Jeg har tit været ude for, at jeg måtte male hele lærredet hvidt og begynde forfra. Men til sidst erkender du, at du er nødt til at læse den situation i billedet, der gør, at du går i stå, hvis du skal videre. Det er en svær proces, men når det lykkes, er det en enorm tilfredsstillelse. Råd og vejledning Rådgivning og vejledning er en vigtig og integreret del af skolens tilbud. Skolens studievejledere og socialrådgivere hjælper eleverne med faglige, sociale og personlige problemer. Skolen har sine egne jobkonsulenter og har også ansat en familierådgiver, en advokat og en psykolog. Over 100 kurser at vælge imellem Edb, keramik, pilates, drama og teater, spansk Udbudet i Kofoeds Skoles kursuskatalog spænder bredt. Næsten 150 tilbud er der at vælge imellem. Hovedsigtet med kurserne er folkeoplysning og undervisning af almendannende karakter. FVU - et nyt tilbud Siden april 2006 har Kofoeds Skole også haft forberedende voksenundervisning (FVU) på programmet. FVU er et gratis tilbud til elever, som gerne vil blive bedre til at regne, læse, stave eller skrive dansk. Fagene er delt op i: > Datafag > Højskolefag > Kreative fag > Motion > Musik og drama > Sprogfag Cirka elever benytter hvert år skolens kursustilbud. Der er løbende cirka 700 elever i undervisningsafdelingen. Eleverne følger i gennemsnit tre kurser. De kan få kursusbevis, hvis de deltager i 80 procent af timerne. Undervisningen i læsning, stavning og skrivning er delt op i fire trin. Regning og matematik er delt op i to trin. Fagene kan afsluttes med en eksamen, men det er ikke et krav. Man kan bruge FVU-eksamen til at komme videre med uddannelse, og trin 3 kan give udlændinge adgang til at søge dansk statsborgerskab. Indtil videre har 60 elever deltaget i FVU, og de fleste har været til eksamen. Studievejledningen: Vej-lederne på fjerde Empowerment er omdrejningspunktet for studievejledernes arbejde. Op ad trappen til fjerde sal og så til højre. Den vej kender de fleste elever på Kofoeds Skole. For på fjerde holder studievejlederne til, og de er ikke til at komme udenom. Alle elever, der bliver indskrevet på skolen, kommer omkring Studievejledningen for at få lagt deres helt eget skema. Mange kommer også, når de har brug for vejledning undervejs, og igen når de skal sluses ud fra skolen. Empowerment Vejledningen tager altid udgangspunkt i elevens ønsker og behov. Empowerment lyder overskriften for studievejledernes arbejde. Empowerment betyder at styrke elevernes resurser, så de bliver hovedpersoner i deres eget liv. Det ligger tæt op af det gamle Kofoed-begreb hjælp til selvhjælp, forklarer Marianne Bjørkøe, som er leder af Studievejledningen. Empowerment er troen på, at der er noget godt og enestående i hvert enkelt menneske. Og troen på, at tryghed og tillid er grobund for selvværd og selvtillid. Når vi som vejledere arbejder med empowerment, gør vi det ud fra, at der er to eksperter i samtalen. Medarbejderen, der er ekspert på det faglige, og eleven, der er ekspert i sit eget liv. Han eller hun skal måske bare hjælpes til at indse det eller tro på det. At bruge empowerment betyder, at vi hjælper eleven med at finde sin styrke, sine potentialer og sin egen motivation. Til at finde nye veje eller egne veje for at planlægge sit liv. Eller sagt med andre ord: Vi leder på vej. Vi er vej-ledere ikke vej-trampere. Studievejledningen er bemandet med en leder og to studievejledere, som også fungerer som bibliotekar/biblioteksassistent samt en sekretær. Medarbejderne i Studievejledningen arbejder tæt sammen med skolens lærere, socialrådgivere og jobkonsulenter.

6 10 Rådgivning og vejledning 11 Jobprojekter og værksteder Psykologen: Tålmodighed er en kompetence Kravene fra samfundet bliver stadig større. Det mærker skolens psykolog Benedicte Schilling i de samtaler, hun har med eleverne. En del af dem handler om, hvordan man håndterer ventetiden, mens ens sag bliver afklaret. Benedicte Schilling er psykolog. 16 timer om måneden arbejder hun på Kofoeds Skole, hvor hun har samtaler med elever og medarbejdere. De problemer, eleverne søger psykologhjælp til, er typisk social angst, angst for forandringer eller for at forlade rutiner eller angst for, om de kan leve op til andre menneskers krav. En del har problemer med at koncentrere sig og huske i en arbejdssammenhæng. Nogle har svære depressioner og manglende selvværdsfølelse; svært ved at klare krav om at være hurtige og dygtige til noget. Henvendelserne er præget af, at vi lever i en tid, hvor mobile, sociale kompetencer og evnen til at kunne omstille sig og navigere i en bevægelig tilværelse er i fokus. Vi skal kunne håndtere, at meningen med livet, med sociale relationer, med beslutninger og planer kommer og går. Der er ingen større, længerevarende mening eller kontinuitet med noget. Mange elever oplever det som et stort pres i dagligdagen, siger Benedicte Schilling. Tålmodige elever Hun roser eleverne for at være tålmodige og henviser til, at mange af dem skal håndtere ventetid i forhold til alt muligt. Nogle elever har ventet på afklaring af deres sag i måneder eller flere år: Selvstændig forsørgelse, fast arbejde eller førtidspension? Aktivering eller skånejob? Tandlægehjælp? Hjælp til deres børn? Vi mennesker er dygtige til at tilpasse os og forandre os med vores livsvilkår. Vi har stor evne til tålmodighed. Når det virkelig gælder, kan vi finde ukendte resurser, som vi ikke vidste, vi havde til at klare ventetiden. Og det har eleverne vist, at de kan. De har lært at positionere sig til ventetid, siger Benedicte Schilling At kunne udholde ventetiden er faktisk en kompetence i sig selv, mener hun. Det er et forhold, som eleverne skal håndtere, og som de reflekterer over: Hvordan udholder jeg ventetiden, til min sag bliver afklaret? Hvilke kompetencer kan jeg benytte mig af, så jeg ikke bliver mere deprimeret og giver op i ventetiden? Det er noget af det, de søger hjælp til hos mig. 37 elever benyttede sig i 2006 af tilbudet om en eller flere samtaler med psykologen. Skolen tilbyder ikke decideret psykologbehandling, men psykologen kan henvise til behandling i det etablerede system. På vej mod job Hver dag skaber Kofoeds Skole kontakt mellem elever og arbejdsmarkedet. Det sker både på skolens mange værksteder, hvor eleverne kan komme i arbejdstræning og få afklaret deres jobønsker, og gennem særligt målrettede jobprojekter. Her er eleverne sammen om undervisning og virksomhedsbesøg, de får løbende individuel rådgivning og kommer i praktik på arbejdspladser uden for skolen. Værkstederne skal lære af jobprojekterne Gode joberfaringer fra EU-støttede jobprojekter på Kofoeds Skole skal bredes ud til hele skolen. EU s Socialfond har i en årrække støttet særlige jobprojekter på Kofoeds Skole. De seneste to projekter, Tempo og I Gang Igen, stoppede ved udgangen af Omkring 700 elever har siden 1991 deltaget i et jobprojekt, og cirka 500 af dem er kommet i arbejde. Det er et resultat, vi kan være stolte af, siger afdelingsleder Carsten Jensen fra Kofoeds Skoles Undervisningsafdeling. Men vi har ikke været gode nok til at lære af erfaringerne fra EU-projekterne. De gode erfaringer er ikke i tilstrækkelig grad blevet forankret på resten af skolen. Proceskonsulenter på værkstederne Det skal der rådes bod på nu med et nyt læringsprojekt. Nogle af projektmedarbejderne fra de tidligere jobprojekter rykker nu ud på skolens værksteder og bliver ansat som proceskonsulenter. I små teams arbejder de sammen med de faglige værkstedsmedarbejdere om at prøve nogle af metoderne fra EU-projekterne af. Det handler blandt andet om at følge eleverne tæt i det daglige og have en løbende dialog om elevens mål og de hurdler, der kan være undervejs. Omstruktureringen betyder, at alle funktioner lægges ud i værkstederne. De skal selv rekruttere elever, have kontakten til elevernes sagsbehandlere og stå for rådgivning og vejledning af eleverne. Samtidig er planen, at eleverne skal mere i praktik uden for huset. En metode, som jobprojekterne har gode erfaringer med. Mere opfølgning Hans Jensen er afdelingsleder for de værksteder, der er med i den nye ordning. Han tror på, at den nye måde at arbejde på vil give et løft, fordi der kommer mere fokus på opfølgning og dokumentation. Der bliver i højere grad en plan for, hvad den enkelte elev skal igennem. Og retningslinjer for, hvem der gør hvad i hele processen: fra at skabe tillid

7 12 Jobprojekter og værksteder 13 Jobprojekter og værksteder til eleven, komme i gang med en afklaring, få lavet en plan med nogle mål til at sørge for opfølgning og vejledning undervejs. Samtidig med at eleverne arbejder i et praktisk miljø, siger han. Fire værksteder er med til at afprøve den nye måde at arbejde på. Det er Miljø og Ejendom, Transport og Autoværkstedet, Grafisk Workshop og Håndværkerhuset Woody. Vi prøver at holde fast i drømmene og realisere dem i hvert fald et stykke hen ad vejen. Men vi spørger også altid til plan B. Det er ikke sikkert, eleven har sådan en på forhånd, men det er vores erfaring, at den er vigtig, så den kan få lov til at modnes i hovedet, hvis det ikke lykkes med ønskejobbet. Annette Willig, tidligere projektleder i projekt I Gang Igen, i Kofoeds Avis, marts 2006 Team Rent & Pænt vil samarbejde med arbejdsgivere Team Rent & Pænt tilbyder træning og arbejdserfaring inden for servicefagene. Eleverne gør rent på skolen, arbejder i skolens vaskeri og i receptionen. Et forløb i værkstedet omfatter også praktisk undervisning i rengøring, hygiejne, arbejdsstillinger og dansk. I løbet af det sidste år har Team Rent & Pænt forberedt sig på en omlægning af værkstedet. Vi vil gerne have arbejdsgivere ind i huset som samarbejdspartnere, fortæller sektionsleder Wenche Willumsen. Rengøringsfirmaerne har brug for arbejdskraft, og de bruger mange penge på annoncer. Vi kan uddanne elever til lige præcis det, de har brug for. Arbejdsgiverne kan komme engang imellem på skolen, lære eleverne at kende og se, at de er mødestabile. Og de kan eventuelt stille særlige maskiner til rådighed, som eleverne skal bruge. Samtidig har eleverne mulighed for at lære arbejdsgiveren at kende. Vi har mange elever, som ikke har arbejdet i mange år og derfor er angste og nervøse for at skulle i arbejde igen. Det kan influere på deres mødestabilitet. Hvis arbejdsgivere og elever lærer hinanden at kende på forhånd, kan det blive en fordel for begge parter sidenhen. I gang Igen kom i mål 83 elever deltog i det to-årige projekt I Gang Igen, som sluttede ved årsskiftet. 58 procent af deltagerne i projektet er kommet videre i job eller uddannelse. Projektet var støttet af EU s Socialfond, og målgruppen var kontanthjælpsmodtagere over 25 år fra Københavns eller Frederiksberg Kommuner. Deltagerne skulle have været ledige i mindst et år. I praksis havde over halvdelen ikke været i job i over fem år. Projektet lagde vægt på at afprøve coaching som metode i socialt arbejde og på at skaffe bredere samarbejdsaftaler med virksomheder om praktikpladser. Projektleder Claus Clausen sammenfatter de vigtigste erfaringer fra projektet således: Deltagerne i projektet skal følges i op til et år, efter at projektet er slut for at sikre, at de fastholdes i jobbet. Det ville være en god ide, hvis praktikstederne havde mentorer fra arbejdspladsen til at tage sig af praktikanter. Mentorerne kunne for eksempel være efterlønnere. Deltagernes forskellige fysiske skavanker går ofte i sig selv, når de kommer i praktik, og fokus bliver mere udadrettet. En praktikplads er en mere sikker vej mod et job end en skriftlig ansøgning. Enlige mødre, især med indvandrerbaggrund, kræver særlig opmærksomhed. Det kan være et problem at komme i job, hvis man ikke har noget netværk og ikke kan få sine børn passet Projektet har udgivet en lille evalueringsrapport: I Gang Igen 2: Vejen mod målet. Værkstederne På skolens værksteder kan eleverne komme i arbejdstræning og få afklaret jobønsker og muligheder. Et værkstedsforløb tilrettelægges individuelt i kortere eller længere tid, eventuelt som aktivering, forrevalidering eller egentlig revalidering. Medarbejderne på værkstederne er faguddannede og står for oplæring og vejledning. Alle værksteder har tilknyttet en socialrådgiver eller proceskonsulent, som sammen med eleverne udarbejder en handleplan for forløbet. Mange elever kombinerer et forløb på et værksted med et eller flere fag i skolens kursusafdeling. Værksteder Cafe Himmelblå cafeteriakøkken Det Åbne Værksted kreativt værksted Grafisk Workshop Ejendomsservice med vvs og el Grønlænderhuset Qassi Miljøpladsen Natur & Miljø Håndværkerhuset Woody Produktionsværkstedet Team Rent & Pænt rengøring og reception Autoværksted og transport Tøj- og Møbeldepot Nogle af værkstederne er åbne værksteder, hvor man kan komme efter behov.

8 14 Jobprojekter og værksteder 15 Job og integration Det tager tid I Frisørværkstedet vasker, klipper, farver og sætter eleverne hår i lange baner. Foto: Kofoeds Skole. Vi har et godt samarbejde med private virksomheder. Når de hører, vi kommer fra Kofoeds Skole, så vil de gerne. Og mange vender tilbage til jobkonsulenten og spørger, om vi har flere elever. Konstitueret forstander Michael Alber, Kofoeds Skole Århus UNO I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet og Strategisk Netværk har Kofoeds Skole etableret afklarings- og jobsøgningsforløbet Projekt UNO. Projektet løber fra 2005 til slutningen af 2007 tre år med 100 elever i alt. Projektet er målrettet kontanthjælpsmodtagere, der har mindst et års ledighed bag sig. Målet er, at 85 procent af eleverne ved projektets afslutning skal være i arbejde eller i gang med en uddannelse. To år inde i projektperioden ser det ganske godt ud; ved udgangen af 2006 havde 69 elever været igennem projektet, og 46 af dem 67 procent er i dag i arbejde eller under uddannelse. Projektet er sat sammen af et intensivt undervisningsforløb på otte uger, otte uger med temaundervisning og fokus på individuel afklaring og 16 ugers praktik i en eller flere virksomheder, i alt 32 uger. Deltagerne tager på virksomhedsbesøg, og projektet får besøg af gæsteundervisere og virksomheder. Projektet har fire ansatte, og hver elev har sin egen kontaktperson og coach. Ud over at hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet har Projekt UNO til opgave at metodeudvikle. Analysevirksomheden Strategisk Netværk dokumenterer og analyserer derfor projektets metodiske arbejde i årlige rapporter. Tiden er en afgørende faktor, når man skal motivere indvandrerkvinder, der har gået hjemme i mange år, til at komme ud på arbejdsmarkedet. Flygtninge og indvandrere, som ikke har så mange resurser, har gode chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Men det kræver ofte en længere afklaring, før de er parate. Det viser erfaringerne fra Kofoeds Skoles jobprojekt Tempo, der sluttede ved årsskiftet. Projektet var støttet af EU s Socialfond og henvendte sig til ledige flygtninge og indvandrere over 25 år. Ni ud af ti deltagere i projektet var kvinder. Og det satte sit naturlige præg. Obligatorisk motion Formålet med Tempo var, som navnet siger, at deltagerne skulle op i tempo og videre i job. For at nå det mål tog projektet utraditionelle metoder i brug ved at kombinere danskundervisning og jobsøgning med undervisning i ernæring og motion. To gange tre timer om ugen var der gymnastik, styrketræning, afspænding og lange gåture på programmet. Alt sammen for at være med til at øge elevernes arbejdsevne, koncentration og udholdenhed. Mange spiser usundt: hvidt brød, chips og kager. Og mange har ondt alle mulige steder, fordi de ikke er vant til at bruge kroppen. Ofte kniber det for eleverne at følge med, når de kommer i praktik, fortæller projektleder Claus Nielsen. Det er svært at måle, om motionen direkte har betydet, at flere er kommet i job, men vi oplever, at motionen har været med til at udvikle deltagernes selvopfattelse, og flere af dem er blevet bevidste om at få motion ind i deres hverdag. Som for eksempel denne tidligere elev: Jeg står af et stoppested tidligere end før, og så går jeg det sidste stykke hjem. Jeg sørger også for, at mine børn får motion. Jeg vil ikke have, at de også skal have sukkersyge. At møde til tiden Godt halvdelen af de elever, der deltog i projektet, er kommet videre i arbejde eller uddannelse. Egentlig var målet fra begyndelsen at få 70 procent i arbejde, men det viste sig hurtigt, at de, der meldte sig til projektet, var længere væk fra arbejdsmarkedet end først antaget. De fleste kvinder havde kun gået få år i skole, og stort set ingen af dem havde haft arbejde før, hverken i deres hjemland eller i Danmark, siger Claus Nielsen. Mange havde desuden problemer med helbredet ondt i ryggen, hovedpine, ledsmerter, flere havde sukkersyge eller allergi. Mange var overvægtige og led af kronisk træthed, så de havde mange sygedage. Kvinderne havde heller ikke den store selvtillid, tro på eller lyst til at komme i arbejde. Det betød, at projektets fokus skiftede fra at være et egentligt kursus i jobsøgning til at lægge vægt på holdningsbearbejdning, og hvordan man ændrer livsstil. Hele vejen rundt En vigtig del af projektet var vejledning, som sigtede på at ruste deltagerne både til arbejdsmarkedet og til at klare alverdens praktiske problemer

9 16 Job og integration 17 Elev på Kofoeds Skole Projekt Tempo kort Projekt Tempo var et toårigt projekt ( ), finansieret af EU s Socialfond. 82 personer deltog i projektet. 39 af dem kom videre i beskæftigelse og 7 i uddannelse. Deltagerne var i gennemsnit i projektet i 7-8 måneder. det passer godt til mig Projektet har udgivet en mindre evalueringsrapport. i hverdagen, som kan være en forhindring for at komme i arbejde. De fleste kvinder kommer fra kulturer, hvor kvinderne klarer alt derhjemme passer børn, køber ind, laver mad og gør rent. Det er svært at nå, hvis de skal ud og arbejde 37 timer om ugen, og der måske tilmed kommer transporttid oveni. Tid er en afgørende faktor, når man skal motivere og engagere kvinder, der i årevis har gået hjemme, til at ønske at komme ud på arbejdsmarkedet. De skal have tid til at omstille sig fra en forholdsvis tryg tilværelse derhjemme til en anden tilværelse, der indebærer, at de skal være væk hjemmefra mange timer om dagen, siger Claus Nielsen. Praktik, der virker En væsentlig grund til, at det lykkedes for over halvdelen af eleverne i projektet at komme i arbejde, er praktikforløb fulgt tæt af projektmedarbejderne undervejs. Selv om praktikkerne langtfra altid fører til job, så er de vigtige. De fungerer som en slags arbejdsprøvning, hvor eleverne lærer at stå op om morgenen og møde til tiden. Og de finder ud af, om de kan holde til en hel dag på arbejde, siger Claus Nielsen. Generelt har projektet gode erfaringer med at matche arbejdsgivere og deltagere. Arbejdsgiverne gider godt have lidt ekstra ulejlighed med at lære en ny op, hvis han eller hun vel at mærke gider at være der, kan finde ud af at møde til tiden og ikke melder sig syg hver uge. Sæt tidligere ind En erfaring fra projektet er, at det ikke kun er elevernes anden etniske baggrund, der spiller ind på den manglende beskæftigelse, men også det at mange af dem har været i landet i mange år uden at være i kontakt med arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes at få flere i arbejde, skal der ske en tidligere indsats, siger Claus Nielsen. Mange af deltagerne i projektet havde gået alt for længe, inden de kom i aktivering. De har vænnet sig til at overleve på færre penge, end man har, når man er i arbejde. Og de har en dagligdag, som slet ikke levner tid til arbejde. Endelig har de og det er den væsentligste forhindring mistet troen på, at de nogensinde kan komme i arbejde og dermed blive respekteret af resten af samfundet. For 40-årige Sunita Kumar blev Tempo springbrættet til fast job i Centralkøkkenet på Rigshospitalet. Et job, hun er rigtig glad for. Udenfor er det stegende sommer. Indenfor i køkkenet tager Sunita Kumar imod iført foret heldragt, strikhue og et stort smil. Hun kommer lige fra kølerummet, hvor dagens produktion af sandwich opbevares. Overtræksdragten ryger af, men smilet bliver hængende. Sunita Kumar er glad. Glad for sit arbejde og sine kolleger i Centralkøkkenet på Rigshospitalet. Det er fem måneder siden, hun begyndte som køkkenmedhjælper her. I første omgang i praktik, så i et vikariat, som snart bliver til fast job. Sunitas første faste job i de 18 år, hun har været i Danmark. Jeg har arbejdet i køkken før, mange forskellige steder, men kun sæsonarbejde. Det var min sagsbehandler på CKU Københavns Kommunes Center for Kompetenceudvikling for ledige kontanthjælpsmodtagere som sendte mig ud på Kofoeds Skole til Tempo, fortæller hun. Her fik Sunita Kumar undervisning i dansk, jobsøgning og motion 30 timer om ugen. Jeg fik lært at skrive ansøgninger og at bruge computeren til at søge job, og jeg kom til mange samtaler. Vi gik også til motion, gymnastik og styrketræning og vi gik rundt om søerne. Det virker godt, man bliver mere frisk af det, får ny energi, siger Sunita, som nu holder motionen ved lige på en kondicykel. Jeg cykler hjemme i stuen, og jeg har tabt fire kilo! Arbejde for livet Omkring 50 ansøgninger skrev Sunita Kumar, mens hun var i Tempo. Hun var også i praktik på et plejehjem, før hun kom til Rigshospitalet. Sunita synes, det har været nemt at falde til på arbejdspladsen, selvom den er stor, og der er næsten kolleger at forholde sig til. Jeg havde været her før, på besøg med Kofoeds Skole, så jeg vidste, hvordan det var. Jeg arbejder i det kolde køkken, Centralkøkkenet laver mad til cirka mennesker hver dag. Vi leverer også til Amager, Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, forklarer hun. Arbejdstiden er fra halv syv til halv tre. Så Sunita er tidligt ude af fjerene for at smøre madpakker til sig selv og sine to børn på 15 og 18 år, som hun er alene med. Jeg står op klokken fire og tager hjemmefra ved halvsekstiden, så er der god tid. Tit kommer vi minutter før, så sidder vi og snakker, inden vi begyn-

10 18 Elev på Kofoeds Skole 19 Job og Integration der at arbejde. Jeg er meget glad for mit arbejde og mine kolleger, og de er glade for mig. Vi kommer fra mange forskellige lande: Pakistan, Iran, Irak, Makedonien, fortæller Sunita, som selv er fra Indien. Arbejdet passer godt til mig, også arbejdstiden. Jeg synes, jeg har masser af tid hjemme også. Jeg ser fjernsyn, er sammen med børnene, laver mad og besøger venner. Sunita på arbejde i Centralkøkkenet på Rigshospitalet. Foto: Lisbeth Johansen. Jobkonsulenterne: Svært at komme i job, hvis man ikke taler dansk Kofoeds Skoles to jobkonsulenter arbejder sammen med medarbejderne på resten af skolen om at skabe kontakt mellem elever og arbejdsmarkedet. Og her kan det at komme i praktik på en virksomhed være en god døråbner. Og selvom der er rimeligt gode muligheder for at skaffe praktikpladser, fordi der er mangel på arbejdskraft, så er der også nogle barrierer, fortæller jobkonsulent Lene Mosegård. Vi har fået flere indvandrere med dårlige sprogkundskaber og oplever, at det er svært Jeg tænker, at jeg vil arbejde her hele livet. For det er svært at få arbejde! Artiklen er tidligere bragt i Kofoeds Avis, september at få dem ind på arbejdsmarkedet. Vikarbureauerne, som i stigende grad har sat sig på de ufaglærte job som lager, rengøring og køkkenarbejde, takker ofte nej til elever med dårlige danskkundskaber, fordi de ikke kan læse Kraks kort, tage imod en telefonbesked, læse instrukser eller let kan sættes ind i nye arbejdsopgaver. Derfor er en af udfordringerne i det kommende år at sætte øget fokus på indvandrere med ingen eller begrænsede danskkundskaber Jobkonsulenterne havde kontakt med 95 elever i Kvinderne blomstrer i Projekt Liv Indvandrerkvinder, som bliver forsørget af deres mænd, lever ofte isoleret derhjemme. Projekt Liv er et nyt tilbud til dem. Da projektleder Charlotte Wedenborg i november 2006 sendte invitationer ud til kvindefest for indvandrerkvinder tog 150 kvinder imod invitationen og havde det herligt med mad, musik, underholdning og hinanden. Succesen var til at tage og føle på, og siden har der været kvindefest på skolen en gang om måneden. Kvindefesterne er et led i det opsøgende arbejde for at gøre opmærksom på Projekt Liv. Det er et nyt tilbud til flygtninge- og indvandrerkvinder, som bliver forsørget af deres mænd. Mange af disse kvinder lever ret isoleret derhjemme og får ikke samme tilbud om vejledning eller aktivering, som kvinder, der er i kontakt med kommunen. Derfor søgte Kofoeds Skole sidste år Integrationsministeriet om penge til et særligt projekt målrettet dem, fortæller Charlotte Wedenborg. Ikke kun husmødre Projekt Liv tilbyder danskundervisning, undervisning om samfundet og arbejdsmarkedet samt jobsøgning. Kvinderne kan også benytte resten af skolens tilbud. Alle deltagere i projektet får lavet en individuel plan. Det kan for eksempel være en kombination af dansk, it, motion og korte praktikforløb. Målet er, at kvinderne skal komme i job, og det kan være en længere proces. For nogle handler det i første omgang om at tage skridtet ud af lejligheden og finde ud af, at de ikke kun er husmødre, men også samfundsborgere. Som for eksempel den marokkanske kvinde, der kom med i projektet efter at have levet isoleret derhjemme i to år. Hun er blomstret op, går til dansk på skolen, er kommet i praktik i rengøringsafdelingen og skal i gang med at søge job, fortæller Charlotte Wedenborg. Eller den irakiske kvinde, der har gået hjemme og passet sit yngste barn de sidste tre år. Hun går nu til undervisning på skolen fire dage om ugen, samtidig med at barnet har fået et sprogstimuleringstilbud. Kvindens ønske er at blive sekretær på en arabisk skole, og Projekt Liv støtter hende i at skaffe en praktikplads. Små skridt mod arbejdsmarkedet For projektlederen har det været et stort arbejde at opstarte projektet og finde kvinderne. Fordi de ikke er forsørget af det offentlige, har de ikke en sagsbehandler, som kan formidle en kontakt. Så Charlotte Wedenborg brugte de første uger på at maile

11 20 Job og integration 21 Eksmisbrugere beboerrådgivere, sundhedsplejersker, krisecentre, sprogcentre, kulturcentre, biblioteker og mange andre steder for at gøre opmærksom på Projekt Liv. Det opsøgende arbejde fylder stadig meget, og Charlotte Wedenborg er glad, hver gang en ny kvinde finder vej til skolen. Integrationsministeriet, som har bevilget penge til projektet, er meget fokuseret på resultater i form af hvor mange, der kommer i job. Efter min mening er det et resultat i sig selv, at kvinderne kommer i projektet og på Der bliver snakket, grinet og danset til Projekt Liv kvindefest. Foto: Lisbeth Johansen. skolen og er aktive. Det er en proces i det hele taget at gøre dem interesseret i arbejdsmarkedet, siger hun. Projekt Liv løber fra september 2006 til juli kvinder deltog i projektet i På vej mod et liv uden misbrug Projekt Forward er vejen frem mod uddannelse og arbejde for tidligere misbrugere, som ønsker at ændre deres liv og skabe sig en ny identitet som ædru eller stoffri. Forward betyder meget for mig. Her kan jeg møde andre mennesker med misbrugsbaggrund og forståelse fra mennesker, der har været det samme sted som mig. Det er også rart at møde tålmodighed og støtte fra medarbejderne. Jeg er på skolens tøjdepot tre gange om ugen, hvor jeg er med til at sortere tøj til genbrug. Jeg følger også nogle fag og går blandt andet til psykologi. Sådan fortæller 27-årige Kulunnguaq eller Kuluk, som hun helst vil kaldes. Hun er en af de 55 elever, der har deltaget i projekt Forward. Jeg vil gerne tage en uddannelse og kunne forsørge mig selv. Det handler også om at blive bedre til at tage vare på mig selv. Det er samtidig lidt skræmmende, fordi andre tidligere har bestemt for mig. Jeg vil gerne i gang med en uddannelse som social- og sundhedsmedhjælper, og det kan jeg få masser af hjælp og støtte til her. Medarbejderne har selv været der Projekt Forward henvender sig til mennesker, som har haft et misbrug af stoffer eller alkohol, og som nu har brug for at lære at leve et nyt liv uden misbrug. Formålet er at støtte den enkelte i at komme i uddannelse eller job og at forebygge tilbagefald. Vi tror på, at det er muligt at ændre på den kedelige tilbagefaldsstatistik. Der er en bred vifte af behandlingstilbud i dag, men der mangler arbejdsmarkedsrettede tilbud, som hjælper folk videre, efter at de er blevet stoffri. Vi vil gerne kombinere behandling og uddannelse, siger projektleder Steffen Ipland fra Projekt Forward. Eleverne i Projekt Forward har anerkendt og accepteret deres afhængighed og er kommet sig over akutte abstinenser. De har ikke længere alvorlig trang til alkohol eller stoffer og arbejder aktivt med deres afhængighed. Alligevel er de ofte ulykkelige og stressede og har en del livsstilsproblemer at slås med. Det får de støtte og hjælp til i Forward. Og det er en proces, der kan tage tid, fortæller Steffen Ipland. Steffen Ipland er selv tidligere misbruger. Det samme er hans kollega Jan Holm. Og de bruger langt hen ad vejen deres egne erfaringer i arbejdet. Jan Holm: Vi får hurtigt en intimitet med eleverne. Vi går direkte til det, det handler om, fordi vi har en fælles reference og ved, hvad det vil sige at være i deres situation. Mange har et lavt selvværd, når de begynder i projektet. Det tager tid at få fodfæste igen og for

12 22 Eksmisbrugere 23 Eksmisbrugere Kuluk er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Foto: Lise Jul Pedersen. eksempel tilegne sig en normal dagsrytme, hvor man kommer tids nok i seng om aftenen og derfor kan komme op om morgenen og møde til tiden. En ny identitet Den første tid, eleven er i Projekt Forward, bliver brugt til at afklare hans eller hendes ønsker og resurser. Eleven bliver introduceret til de mange tilbud og det i sig selv kan være overvældende. Steffen Ipland: Mange har ikke et netværk, når de kommer til skolen, så bare det at komme op i kantinen og møde en masse mennesker kan være en stor mundfuld. Derfor starter vi stille og roligt, så de vænner sig til at være sammen med andre. Alle elever får lagt en individuel plan, der kombinerer undervisningen i Projekt Forward med undervisning på skolens øvrige undervisningshold og værksteder. En uges projektundervisning kan for eksempel se sådan her ud: - Morgenmøder med en tekst til eftertanke - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsundervisning - Drømme og bevidsthed, tanker om dit arbejdsliv og hvad drømte du om. - Begrebslære og samfundsorientering - Øreakupunktur og meditation, refleksion - Opsummering af ugen. Irriterende på den fede måde Eleverne får løbende rådgivning og vejledning af medarbejderne i projektet. Fordi de selv har prøvet at have et misbrug, er de hurtige til at spotte, hvad den enkelte elev har brug for støtte til. Som en af eleverne siger: Kun få mennesker kan irritere mig som Steffen og Jan på den fede måde altså. De ved hele tiden, hvor jeg er henne, og hvad jeg slås med, for de har været der selv. Ikke alle elever er samme sted i deres udvikling, og det tager projektet højde for ved at arbejde med eleverne i fire grupper: Motivationsgruppen, cleangruppen, tilbagefaldsgruppen og praktik- og uddannelsesgruppen for elever, som er kommet videre i praktik uden for skolen. Når mennesker for alvor er i knæ, så tror vi som socialrådgivere eller pædagoger ikke rigtig på, at vi kan stille krav til dem. Men det ved medarbejderne i Projekt Forward godt, at vi kan. Og kravene kan her formuleres med en langt større troværdighed og respekt. Benny Lassen, leder af socialrådgiverne på Kofoeds Skole Efter Forward Gode ting tager tid Projekt Forward har godt to år bag sig og gode resultater. Over 60 procent af de elever, der har været i projektet indtil nu, er kommet videre i uddannelse eller arbejde. En af forklaringerne på de pæne tal er ifølge Steffen Ipland de individuelle forløb, at projektet har den tid, der skal til, og også har mulighed for i en periode at holde kontakten til de elever, der har forladt projektet. Det er vigtigt, at afklaringen er så præcis, at der kan tilrettelægges individuelle forløb, som inddrager de nødvendige muligheder og tilbud. Det er også vigtigt, at vi kan afvige planen, når der er brug for at gå midlertidige omveje. Gode ting tager tid, siger Steffen Ipland og peger på Kuluk som en solstrålehistorie, der bekræfter det. Kuluk kom til Forward i sommeren 2005 efter at have været i behandling. Hun har haft et massivt misbrug af både alkohol og hash, siden hun var 13. Da hun begyndte i projektet, var hun meget præget af dårligt selvværd og selvtillid. Ret hurtigt kom hun i gang med at arbejde på tøjdepotet, og samtidig fulgte hun forskellige undervisningsfag på skolen. På den måde fik hun både øget sit selvværd og sin sociale kontakt. Efter 13 måneder begyndte hun på Projekt social, service og sundhed for at forberede sig til at blive social- og sundhedshjælper. Og fra januar fik hun en drøm opfyldt og begyndte på en social- og sundhedsuddannelse. Det er da en stor solstråle! Læs mere om Forward i Curt Sørensen: Projekt Forward. En vej frem mod uddannelse og arbejde for misbrugere der vil ændre deres liv. Projekt Forward, Kofoeds Skole, Projekt Forward blev etableret i januar Af de 55 elever, som har været indskrevet i projektet, var 27 ved årsskiftet kommet videre i arbejde eller uddannelse. 13 elever var fortsat indskrevet. 4 elever er udskrevet til behandling. De sidste 11 elever har projektet ikke kontakt til.

13 24 Debat 25 Debat De svageste magter ikke arbejdsmarkedet Alle i arbejde? De svage grupper skal i arbejde. Alle skal have en chance, lyder det fra politisk hold. Men hvad med dem, der rent faktisk ikke kan arbejde? For det er der nogen, der ikke kan, viser erfaringerne fra Kofoeds Skole. Forstander Jens Aage Bjørkøe blandede sig i årets løb i den offentlige debat om alle i arbejde, blandt andet med nedenstående kronik. Det Fælles Ansvar II hedder den nye og ambitiøse socialpolitiske handlingsplan fra regeringen for de svageste grupper. Den er blevet positivt modtaget stort set over hele linjen. Men den er baseret på en forestilling om, at alle kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet og det holder ikke. Vi har nu haft den aktive socialpolitik i godt 15 år, og beskæftigelsesmålsætningen er blevet skærpet. Principielt er det meget godt. Men der er nogle erfaringer fra praksis, som regeringen ikke er meget for at lære af. På Kofoeds Skole er det vores erfaring, at alle har glæde og nytte af den aktive linje. Klienterne, brugerne eleverne, som de hedder hos os vil gerne være med. De vil gerne lære nyt og kigge fremad. De blomstrer op, får større mening med tilværelsen og en ønskværdig kompetenceudvikling. Og en god del kommer faktisk i arbejde eller uddannelse. Men mange gør ikke. Den arbejdsmarkedsrettede målsætning holder ikke for alle. Og det er på tide at erkende dens grænse. På Kofoeds Skole havde knap halvdelen af alle elever i 2005 ikke haft arbejde de sidste 10 år eller mere, nogle aldrig. Allerede efter ét år som arbejdsløs begynder selvværdet at tære. Efter 10 år er man et andet menneske psykisk mærket og sat af det tempo, som arbejdsmarkedet kræver. Derudover mangler man typisk uddannelse og har måske andre problemer med i bagagen. Denne gruppe bliver næppe nogensinde til egentlig nytte på arbejdsmarkedet. Alle har glæde af at arbejde. Men der er stor forskel på, om man arbejder på det regulære arbejdsmarked, om man arbejder sort med lidt malerarbejde, som frivillig eller noget fjerde. På Kofoeds Skole varetager eleverne faktisk en stor del af driften de arbejder her, kan man sige. De gør i høj grad nytte, og en god del kommer også i job eller uddannelse, når tiden er inde. Men de tunge af dem bliver temmelig længe på skolen. De har et meget bedre liv hos os, end de ellers ville have. Deres rygsæk er som regel fyldt med problemer. Alligevel har de en klar oplevelse af nytte, mening og fællesskab. Det er en ægte humanistisk målsætning at skabe denne mulighed for dem. Pointen er imidlertid, at de ikke tilfører samfundet merværdi i økonomisk forstand. Deres indsats er ikke som sådan relevant for arbejdsmarkedet. Det skyldes selvfølgelig alle deres handikap. De er ustabile, begår massevis af fejl,

14 26 Debat 27 Unge Forstander Jens Aage Bjørkøe. Foto: Kofoeds Skole. skal have støtte og instruktion igen og igen, er meget syge og så videre. Det udelukker heldigvis ikke, at mange af vores elever selvfølgelig er både dygtige, engagerede og produktive. Det er ikke et problem på Kofoeds Skole, at eleverne ikke er økonomisk effektive. Men på landets arbejdspladser? Hvor konkurrencen er intens, og tempoet er højt? Der er nok en grund til, at arbejdsgiverne reelt har en vis tøven med at ansætte den svageste gruppe, selv om det er på fleks og med stort offentligt tilskud. Min pointe er derfor, at man med denne meget tunge gruppe skal lære af erfaringerne og opgive forestillingen om, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der bruges voldsomt mange resurser på noget, som hverken tilfredsstiller arbejdsmarkedet eller den enkelte kontanthjælpsmodtager. Så længe har eleverne været arbejdsledige, når de kommer til Kofoeds Skole: år eller længere 62% 82% 79% 85% 7 år eller længere 21% 41% 51% 62% 10 år eller længere 8% 18% 28% 41% Man skal fortsat arbejde med den aktive metode og målsætning, afprøve grænser og give muligheder til det yderste. Men for de svageste er det gode liv ikke knyttet til arbejdsmarkedet. De skal absolut ikke parkeres og lades i fred, men det er noget andet, der skal til. Der skal ryddes op i bunden af gruppen af kontanthjælpsmodtagere. De, der har massive problemer og har modtaget offentlig forsørgelse i undertiden årtier: Giv dem førtidspension! Nogle siger, at det kan man ikke med den førtidspensionsordning, vi har nu. Men så må man gøre noget andet udvide den eller oprette en ny form for ydelse. Den kunne kaldes social overgangsydelse. Og placér den i øvrigt på et niveau, så man kan leve ordentligt. Og gå så videre derfra med fortsat at hjælpe disse mennesker til et godt og aktivt liv med mening og indhold, fællesskab og forpligtelser, herunder deltagelse i det produktive fællesskab i større eller mindre grad. Kronik af Jens Aage Bjørkøe, forstander for Kofoeds Skole, Kristeligt Dagblad den 16. oktober 2006, forkortet udgave Socialpolitikken er blevet mere beskæftigelsesorienteret. Den vej går det. Det er udmærket for de mange, som kan og vil, og job skaber jo en personlig identitet men det er ikke alle, der kan. Palle Simonsen, formand for Kofoeds Skoles repræsentantskab, i Kofoeds, marts 2006 Skaber grobund for drømme Selvtilliden er som regel i bund og drømmene på standby hos de unge, som flytter ind i Kofoeds Skoles ungdomsboliger. Et ophold her kan være med til at skabe grobund for, at drømmene igen får lov at fylde og måske endda kan blive til virkelighed. De unge, der flytter ind i Kofoeds Skoles bofællesskaber, er som regel holdt op med at drømme. De tror ikke på nogen eller noget heller ikke på sig selv. Derfor er en vigtig opgave for medarbejderne at gøde jorden, så drømmene igen får lov at spire. Vi er formidlere af livskvalitet. Vi skal vise de unge, at livet er værd at leve, siger afdelingsleder Birger Mosholt. Gødningen er den samme som på resten af skolen: hjælp til selvhjælp. Vi arbejder ud fra Kofoeds fundament om at hjælpe med værdighed på en måde, som bygger op. Det forsøger vi at realisere igennem socialpædagogik, der er præget af omsorg, og hvor det handler om at skabe netværk. Mentalt hjemløse Kofoeds Skole har fire bofællesskaber for unge. Tre på Amager og et i Nordsjælland. De unge beboere har forskellige sociale og psykiske problemer, som gør det svært at leve et almindeligt ungdomsliv. Fælles for dem er, at de er hjemløse eller mentalt hjemløse, som Birger Mosholt kalder det. Mental hjemløshed handler om andet end fattigdom og penge og et sted at bo. Det handler også om, at man ikke har et sted at høre til eller et netværk. De unge har ofte levet uden netværk i mange år, og deres eneste kontakt er andre i samme situation. Deres rollemodeller er alle sammen ofre. Derfor er det også vores opgave at være nye rollemodeller. At bevare roen og troen Når medarbejderne i ungdomsboligerne møder de unge første gang, giver de ofte udtryk for, at de bare skal have et sted at bo og noget arbejde. De har ikke brug for voksne. Mange af dem har været børnesager en stor del af deres liv og er dødtrætte af pædagoger. Derfor kræver det også tid og tålmodighed at bygge et tillidsforhold op. Det tager i gennemsnit et halvt år at opbygge en relation, som kan danne basis for, at vi kan begynde at lave planer, have forventninger og stille krav, fortæller Birger Mosholt. Ofte bruger de unge de første måneder til at komme til sig selv. De har typisk brugt mange resurser på at overleve den mentale hjemløshed og er fysisk og psykisk udmattede. De sover meget. Nogle får fysiske symptomer: betændelser eller tandpine. Kroppen begynder at reagere igen. De skal simpelthen restituere. I den proces er det vigtigt, at medarbej-

15 28 Unge 29 Unge Her ligger ungdomsboligerne Holger Nielsen Ungdomsboliger Peder Lykkes Vej, Amager 11 pladser for unge i alderen år Ungdomsboligerne Badensgade, Amager 9 pladser for unge i alderen år derne kan holde ud at være sammen med de unge på deres betingelser. Vi skal bevare roen og troen. Det er ret banalt, og det kan virke provokerende, at det tager så lang tid. Det er en stor pædagogisk udfordring at lave struktur på noget, som handler om at bevare roen og troen, siger Birger Mosholt. Samtidig er det en pædagogisk hårfin balance, for vi er jo også ansat i et system, som kræver resultater. Det overordnede mål er, at de unge skal være selvhjulpne og i gang med arbejde eller uddannelse, når de flytter i egen bolig. Hverdagen i bofællesskaberne Der bor mellem 7 og 11 beboere i bofællesskaberne, som er indrettet i almindelige huse og ligner ganske almindelige hjem. Det er helt bevidst, at det er små enheder, for det fungerer bedst og gør det nemmere at skabe hygge og familiestemning. Derfor er det også planen helt at nedlægge de ungdomsboliger, der stadig er tilbage på selve Kofoeds Skole, og i stedet oprette flere bofællesskaber ude i byen. Når man flytter ind i et bofællesskab, forpligter man sig til at være en del af huset. Man er med til at lave mad og gøre rent, passe haven og så videre. Som hovedregel skal de unge tilbringe Ungdomsboligerne på Kofoeds Skole (KSU), Nyrnberggade, Amager 16 pladser for unge i alderen år Haugegaard ved Hørsholm i Nordsjælland 7 pladser for unge i alderen år dagtimerne uden for huset, med arbejde, uddannelse eller aktivering, for eksempel på Kofoeds Skole. Ellers er der ikke så mange regler. En klar regel er, at vold og trusler mod personale eller de andre beboere ikke accepteres. Bofællesskaberne tager heller ikke imod unge, som er stofmisbrugere. Hash ser vi lidt mere nuanceret på, fortæller Birger Mosholt. På den ene side er det selvfølgelig forbudt at ryge hash i bofællesskaberne. På den anden side har vi besluttet, at vi ikke vil bortvise de unge på grund af de problemer, de kommer med. Mange af de unge, der flytter ind, ryger hash. De bruger nærmest hash som en form for selvmedicinering. Men vi gør det løbende klart for dem, at vi ønsker, de skal droppe hashen, og at vi gerne vil lære dem at leve uden. Det er noget, vi arbejder målrettet med og som vi har haft gode resultater med, især inden for det sidste års tid, hvor vi har samarbejdet med stofrådgivningen i Københavns Kommune. De unge, der melder ud, at de vil holde op eller trappe ned, får opbakning fra de andre. Fanger de små signaler Alle unge får en vejleder eller en kontaktperson blandt medarbejderne, som han eller hun har jævnlige samtaler med. Medarbejderne forsøger i det hele taget at være så meget som muligt sammen med de unge. Hver samtale er et skridt på vejen til at opbygge bæredygtige og gensidige relationer. Vi prøver at få så mange personlige oplevelser som muligt med de unge, at gå på café, i biffen eller tage ud at fiske sammen. Det handler om at tage de muligheder, der opstår, og begynde at tale om, hvad der gør ondt, hvad den unge har lyst til at ændre. Byggestenen er det, de unge selv siger, de gerne vil. Vi skal forholde os undrende og nysgerrigt, aldrig dømmende og fordømmende. Vi skal tage fat i det, de siger: Du sagde, du bare skulle have et job, nu har du været tre steder, og det holdt kun to dage. Er der noget galt? De unge er intelligente nok, men ofte kan de ikke klare sig socialt, forklarer Birger Mosholt. Medarbejderne øver sig hele tiden i at aflæse de små signaler, de unge sender, og som kunne være en anledning til at tale om drømme. Det kan være et smil, der når op til øjnene: Hvad var det, der gjorde dig glad der? Hvis man kan begynde at sætte ord på, så kan man også begynde at give plads til sine drømme: Jeg vil gerne arbejde med børn, være fodboldtræner, blive massør. Til ungdomsboligerne Haugegaard i Hørsholm hører en stor have, der kræver sin mand. Foto: Lars Bech.

16 30 Unge 31 Unge Sådan går det de unge De unge bor typisk i bofællesskaberne mellem halvandet og to et halvt år, inden de er parate til at flytte ud og skabe sig en selvstændig tilværelse. Fodbold og fattigdom 25 unge flyttede i 2006 fra et af de tre bofællesskaber på Amager: 13 flyttede i egen bolig 7 flyttede i et andet botilbud 4 flyttede uden at have en ny bolig 1 flyttede hjem til sine forældre Værkstederne som væksthus De unge fra bofællesskabet Haugegaard bruger Kofoeds Skoles værksteder til arbejdstræning. Hver morgen sætter Haugegaards bus kurs fra Hørsholm i Nordsjælland mod Kofoeds Skole på Amager. Med i bussen er syv unge mellem 20 og 35 år, beboere på Haugegaard. De unge har det til fælles, at de har en lettere hjerneskade eller medfødte dysfunktioner, som gør, at de har problemer med opmærksomhed og koncentration. Det gælder også i forhold til at komme i arbejde eller praktik, som er en del af målet med opholdet på Haugegaard. Prøver sig selv af Vi har længe prøvet at bruge praktikpladser uden for skolen, men det fungerer ikke så godt i praksis, fordi de unge har brug for støtte i det daglige. Så hvorfor ikke bruge værkstederne på Kofoeds Skole?, fortæller Steen Andersen, leder af Haugegaard. 8 fik almindelig beskæftigelse 5 kom i uddannelse 4 kom i aktivering 1 kom i praktik 1 kom i fleksjob 2 kom i behandling 4 havde ikke beskæftigelse Så nu kører bussen derfor hver dag de 30 kilometer til Kofoeds Skole, hvor de unge arbejder på værkstederne i dagens løb. Med på skolen er to medarbejdere fra Haugegaard. De kender de unge godt, støtter op om arbejdet i værkstederne og er parat til at tage en snak med de unge, når der er brug for det. Ordningen har indtil videre kørt i fire måneder, og fungerer godt. Vi bruger værkstederne som væksthus, hvor de unge får lov at prøve sig selv af, overskride forskellige grænser og tilegne sig ejerskab, fortæller Steen Andersen. Eleverne vokser gevaldigt. De er en del af et værkstedsmiljø, hvor der er muligheder og faglige udfordringer som for eksempel at få lov til at stå med et svejseapparat. De står ikke i et hjørne for sig selv og laver små tinfigurer. De deltager i de arbejdsopgaver, der er. Læs mere om Haugegaard på Både fodbold og fattigdom gjorde et stort indtryk på socialpædagog Agnes Eklund og hjælpetræner Kim Fabbe Fabricius fra Kofoeds Skole, da de var med det danske hjemløselandshold til VM i gadefodbold i Sydafrika. Af journalist Tina Juul Rasmussen Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side... Solen brænder i de lyse pigeansigter, himlen er blå, og Table Mountain står rank og majestætisk bag tribunerne. To store Dannebrogsflag lyser op på de sorte langsider og bakkes op af rødhvide trøjer, små flag malet på kinderne og danske halstørklæder. Det danske hjemløselandshold kunne næppe have fået en bedre opbakning til VM i gadefodbold på Grand Parade. Fantastiske ambassadører Blandt de trofaste danske tilskuere er Agnes Eklund. Til daglig er hun socialpædagog på Kofoeds Skole i København. Kort fortalt er Agnes Eklund den, der har startet fodboldholdet i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU). Hun fik sparket drengene med til det første DM i gadefodbold på rådhuspladsen i 2003, hvor de endte på en tredjeplads uden at have trænet og siden har hun arbejdet for at holde skiftende spillere til ilden. Samtidig har hun fulgt hjemløselandsholdet. Hjemløselandsholdet har brugt Kofoeds Skoles faciliteter, og siden januar, hvor spillerne blev udtaget, har jeg set dem udvikle sig og tage det at være på landsholdet alvorligt. De har opbygget selvtillid og skippet mange af deres dårlige vaner, lært at møde til tiden resultatet er rigtig godt, fortæller Agnes Eklund, som blev koblet på landsholdsprojektet for at tage sig af de to spillere, som ikke kom på holdet, da det endelige landshold blev sat. Samtidig har hun haft en masse praktiske opgaver omkring holdet i Cape Town. Det har været så stort at være med! At kunne være her og heppe på holdet. Både supporterne og holdet har været fantastiske ambassadører for Danmark, siger Agnes Eklund. Men det har også været uhyggeligt at være her, for godt nok man set på tv, at folk er fattige, og at der findes gadebørn, men når man ser det i virkeligheden, giver det stof til eftertanke. Med hovedet i rendestenen Det er indtryk, Kim Fabbe Fabricius kan nikke genkendende til. Han har kendt Agnes Eklund, siden han flyttede ind i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger for tre år siden og var en af de spillere, som blev udtaget fra KSU s hold til hjemløselandsholdets bruttotrup. Som målmand måtte han vige pladsen for en anden spiller, da det endelige landshold blev sat. I stedet fik han rollen som hjælpetræner og praktisk mand på holdet. Det har gjort et stort indtryk på mig at se, at folk hernede er nødt til at gå med hænderne fremme og tigge på gaden. Jeg besøgte en familie i et township,

17 32 Unge 33 Område Kofoeds Kælder Årsberetning 2007 Hjemløse Kofoeds Kælder arbejder ihærdigt og stædigt med hjemløse Kim Fabbe Fabricius (t.v.) til gadefodbold i Sydafrika. Foto: Christoffer Regild. som boede på syv kvadratmeter i et blikskur en mor på 67 år, hendes 19- årige gravide datter og to børn på 6 og 4 år. Det er helt forrykt, at man lader folk leve på den måde. Og andre sover med hovedet i rendestenen og resten af kroppen på gaden. Sammenlignet med det værelse, jeg har på Kofoeds Skole på 20 m 2 på den samme plads boede otte familier her, fortæller 23-årige Fabbe. Stolt over holdet Det har på alle måder været en stor oplevelse at være med i Sydafrika, og Fabbe har kun ros til overs for kammeraterne på banen: Holdet har klaret sig over al forventning. Vi kom videre fra vores gruppe og blev blandt de otte bedste. Jeg har klappet skuldre, givet massage og fået stor ros for det. Og ellers har jeg bare været her med mit gode humør. Og det er utroligt, at vi har været her i dage uden nogen muggen i krogene. Det viser, at de otte måneder, vi har været sammen på landsholdet, har givet pote. Fodbold samler alle Når Fabbe kommer hjem fra Cape Town, står der et værelse klar til ham i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger i Badensgade og muligvis får han også en fortsat tilknytning til landsholdet som målmandstræner. For Agnes Eklund ligger fodbolden også og venter hjemme i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Jeg har oplevet, at fodbolden giver en positiv vækst for de unge. Det er ikke bare det at mødes til træning. De unge, jeg arbejder med, er socialt udsatte uden for de accepterede sociale normer. Men fodbolden samler alle og er socialt acceptabel, uanset hvilken baggrund man har. Igennem fodbolden kommer vi til at arbejde tæt sammen med de unge. Der opstår en anden dialog end den til hverdag. Vi er sammen om sejre, nederlag og ømme muskler. Vi har fået en gensidig respekt og omsorg for hinanden, som vi nok ikke ville have oplevet uden fodbolden, siger hun. Danmark sluttede som nummer 7 ved det fjerde VM i gadefodbold for hjemløse. Kim Fabbe Fabricius bor i dag i ungdomsboligerne i Badensgade. Han har efter praktik som pædagog på et fritidshjem fået en fast stilling 30 timer om ugen og planlægger at søge ind på den pædagogiske grunduddannelse i januar Kim er desuden assisterende målmandstræner for det danske hjemløselandshold ved VM i gadefodbold 2007 i København. Artiklen er forkortet af redaktionen.

18 34 Kofoeds Kælder 35 Kofoeds Kælder Målet er, at de hjemløse skal videre til et bedre liv. Men først må medarbejderne i Kofoeds Kælder skabe en kontakt, der gør det muligt at hjælpe. I 2006 var vi i kontakt med flere helt unge mennesker end tidligere, som er hjemløse. De er helt alene i verden. Alle broer til familie og venner er brændte, fortæller daglig leder af Kofoeds Kælder Kim Clemen. De slås med blandingsmisbrug og er i en dårlig forfatning, både fysisk og psykisk. Generelt er de ikke gode til at passe på sig selv. De får for eksempel ikke nok sund mad. Hjælp på deres præmisser Det er en meget langsommelig proces at hjælpe dem. Men vi forsøger at få en kontinuerlig kontakt med dem ligesom med de andre hjemløse. Vi opsøger dem på gaden og er der, både når de har det skidt, og når det går bedre, og de er modtagelige for hjælp. Og er de først i kælderen, kan vi tage en snak, få dem til at falde til ro og få dem til læge, beretter han. I 2006 lykkedes det Kofoeds Kælder i samarbejde med andre frivilligorganisationer og Københavns Kommune at få 15 hjemløse indlagt til enten afrusning eller afvænning, og otte har fået en bolig, enten en lejlighed eller et værelse på et herberg. Roen er vigtig I Kofoeds Kælder er der først og fremmest ro. Den er afgørende, både for at alle kan holde ud at være der, uanset hvilke problemer den enkelte slås med, og for at den enkelte kan komme til orde. Vi kan alle sammen sidde ved bordet og snakke. Brugerne bliver bedt om at sætte sig ned, når de kommer. Vi lytter til alle men én ad gangen. Det giver en god ro., siger Kim Clemen. Lind strøm af aktiviteter Sideløbende med det daglige, ufortrødne arbejde organiserede medarbejdere, praktikanter og frivillige i Kofoeds Kælder i løbet af året løbende aktiviteter for at give de hjemløse et afbræk fra livet på gaden, sætte hjemløshed på mediernes og politikernes dagsorden og på anden måde støtte op om de hjemløse. Over sommeren tog 20 brugere af kælderen med på sommerlejr i Kofoeds Skoles landejendom i Sorø. I tre dage stod programmet på socialt samvær, sejl- og kajakture i søen, ludo og kortspil samt gåture. Frisørsaksen glimtede igen og igen i solen og fik det ene ansigt efter det andet frem i lyset. En anden dag var lige så mange af kælderens brugere på fisketur i Københavns kanaler med skolens kutter Anholt. Den første nytårskur En nytårskur i januar skulle skabe opmærksomhed omkring hjemløse og deres problemer. Både kælderens brugere og andre blev inviteret til smørrebrød, gaver, festivitas og taler af blandt andre Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Ø). Kælderen var stuvende fuld af gæster, stemningen var god, og de trykte medier var vel repræsenteret. Kuren var en succes, og det var derfor første, men ikke sidste gang, at den røde løber blev rullet ud foran kælderen for på en sjov måde at sætte fokus på svære liv. Kofoeds Kælder Kælderen er åben alle hverdage mellem kl. 8-9, og gennemsnitligt 12 hjemløse får en kop morgenkaffe. Cirka 50 % vælger også at tage et bad. Medarbejderne hjælper brugerne med alt fra personlig hygiejne over boligspørgsmål til kontakt til myndighederne. Hver dag trækker kælderens medarbejdere, praktikanter og frivillige også rundt med tromlecykler med kaffe, suppe og andre fornødenheder på gaden for at opsøge hjemløse. I løbet af 2006 var medarbejderne i kontakt med i alt cirka 350 hjemløse. Nytårskuren i Kofoeds Kælder i januar satte på en festlig måde spot på hjemløshed. Foto. Claus Christensen Nytårsforsættet fra 18-årige Jannik er jordnært: Jeg skal holde op med at spise en liter yoghurt og en shawarma til morgenmad, for det får man tyndskid af, siger han lakonisk, mens han gør kål på et stykke smørrebrød. Jannik bor på gaden og er rigtig glad for, at der findes et sted som Kofoeds Kælder: Man kan komme forbi, lige slappe lidt af, få en kop kaffe og en snak, og man kan købe aviser, altså Hus Forbi. Kælderen er et genialt sted. Jannik, bruger af Kofoeds Kælder og gæst ved nytårskuren, i Kofoeds Avis, marts 2006 Samarbejde med Roskilde Festival Igen i 2006 stod Kofoeds Kælder i samarbejde med Fundamentet og Projekt Udenfor for indsamling af soveposer på Roskilde Festival. Containere var opstillet ved udgangene, så festivalgæsterne havde mulighed for at aflevere soveposer og liggeunderlag. Det resulterede i denne omgang i syv fulde containere, hvis indhold blev fordelt til organisationer, der arbejder med hjemløse.

19 36 Kofoeds Kælder 37 Grønlændere Snart får han sin første lejlighed Døgntilbud til socialt udsatte grønlændere Lars Sonne. Foto: Holger Henriksen. Lars Sonne har i mange år levet sit liv på gader og stræder. Nu har han udsigt til at få sin egen bolig. Lars Sonne blev født og levede sine første år i Grønland, hvorefter turen gik til Danmark. Hans far er dansker, og hans mor er grønlænder. At han således er halvt grønlænder, er nu hans adgangstegn til egen bolig. Med hjælp fra Kofoeds Kælder bliver en af de kommende boligere til grønlændere i Husum lidt uden for København nemlig efter planen hans. Den forventes færdig i sommeren Lars Sonne glæder sig og håber, at han får en af lejlighederne med ovenlysvindue, som vender mod øst. Han er A-menneske og vil gerne følge solen stå op. Og så må der gerne være et gaskomfur, for det er godt at lave mad på. Hjemløs i København I sine yngre dage arbejdede Lars Sonne som anlægsgartner og møbelsnedker, lavede polérskiver til brilleglas og blev bogtrykker. Dine hænder sidder rigtigt. Du kan så meget, sagde min far, fortæller Lars Sonne, der i dag er 48 år. Men alkoholen fik mig ud af arbejdsmarkedet. Nu har han været uden arbejde i mere end 15 år og tror ikke rigtig på, at han får arbejde igen. Han tilbringer sine dage udenfor. Han kan både lide at røre sig og værdsætter forandring, så han tilbagelægger lange distancer hver dag på gåben. Nogle gange kan han finde på at tage toget til Helsingborg, og så køber han lidt slik og rulletobak. Det er rart at se noget andet, som han udtrykker det. Nætterne tilbringer han almindeligvis indenfor. I et langt stykke tid har han haft et værelse på herberget i Hillerødgade på Nørrebro. Hjælp til kontakt For nogle år siden hørte han om Kofoeds Kælder fra nogle af de andre på gaden. Siden er han kommet med mellemrum. De hjælper mig med kontakt til de sociale myndigheder. De er anderledes slagkraftige end mig. Og så får jeg en kop kaffe eller to, når jeg kommer, fortæller Lars Sonne. Nu venter han på at få sin egen bolig. Imens har han fortsat sin gang i Kofoeds Kælder. I kælderen kender de ham, og han føler sig velkommen. Derfor bliver han ved at komme igen. Kofoeds Skole udvider grønlænderarbejdet på Vesterbro med et døgnåbent værested. Mellem 20 og 30 socialt udsatte grønlændere kommer hver dag i Kofoeds Skoles værested Naapiffik på Vesterbro i København. En stor del af dem er hjemløse. Indtil videre har Naapiffik kun haft åbent tre timer om dagen, men fra 2006 har værestedet gradvist øget sin åbningstid, og i løbet af 2007 bliver der åbent hele døgnet. For mange af brugerne vil det betyde, at de har et sted at være også om natten. Og for medarbejderne giver det større mulighed for at skabe mere sammenhæng i indsatsen. De fleste væresteder har kun åbent i dagtimerne, og når de lukker, har mange af de hjemløse grønlændere kun deres misbrugende venner, værtshuse og en sofa hos venner og bekendte at ty til, fortæller Kurt Olsen, leder af Grønlænderafdelingen på Kofoeds Skole. Derfor har vi længe haft et ønske om at skabe bedre betingelser for de hjemløse grønlændere. Det er vanskeligt at skabe sammenhæng i det socialpædagogiske arbejde og motivere og støtte grønlænderne til mere gennemgribende ændringer i deres liv, når de ikke får opfyldt deres basale behov for søvn og mad og når misbruget er det, der fylder mest i hverdagen. En alkoholfri oase Naapiffik er alkoholfrit og hashfrit. Det er et alternativ til andre steder, hvor man er sammen om misbruget. En oase i byen, hvor man indgår i en social sammenhæng, uden at man drikker eller ryger hash, forklarer Kurt Olsen. Han understreger, at Naapiffik ikke blot er en varmestue. Brugerne skal også helst flytte sig. Værestedet hviler på to søjler: omsorg og progression. Vi vil gerne støtte flere i at komme ud af deres misbrug, få et sted at bo og få en aktiv dagligdag, for eksempel i aktivering på Kofoeds Skole. I værestedet kan man hygge sig sammen med andre, få et måltid mad, et bad og få vasket sit tøj. Man kan deltage i ture, internater og andre aktiviteter. Og hos værestedets medarbejdere kan man få hjælp til at løse sociale problemer. De seks medarbejdere har base i værestedet, men meget af arbejdet foregår uden for Naapiffik som opsøgende arbejde. Medarbejderne opsøger grønlænderne på gaden, på værtshuse, og hvor de bor, og tilbyder at hjælpe dem med deres problemer. Medarbejderne fungerer også som bisiddere ved møder med kommunen,

20 38 Grønlændere 39 Grønlændere når grønlænderne søger job eller bolig, ved møder med herberger, læger eller sundhedsteam. Ofte er det nødvendigt at have en medarbejder med. Mange grønlændere forstår ikke de rettigheder og pligter, de har i Danmark. Hvordan indgangen til det offentlige er skruet sammen. At porten til kontanthjælp går gennem jobcentret, at man skal matches i gruppe 1-5. Alt det skal medarbejderne være gearet til at hjælpe med, siger Kurt Olsen. Mere på tværs Medarbejderne i værestedet arbejder tæt sammen med medarbejdere fra Københavns Kommune og Det Grønlandske Hus i København i et tværfagligt team. Dette tværfaglige og -institutionelle samarbejde er også blevet udbygget med udvidelsen af værestedet. Udvidelsen sker som et led i, at Kofoeds Skole over en fireårig periode har fået bevilget otte millioner kroner af Socialministeriet til en øget indsats for socialt udsatte grønlændere blev primært brugt til forberedelser og opstart af døgnværestedsprojektet, som er etableret i nye og større lokaler i tilknytning til skolens eksisterende værested i Arkonagade. Grønlænderarbejdet kort Kofoeds Skole har lang tradition for at arbejde med socialt udsatte grønlændere. Skolen har kontakt med udsatte grønlændere i de store byer og arbejder sammen med flere kommuner om være- og aktivitetssteder, botilbud, aktivering og opsøgende arbejde. Skolen har følgende tilbud til grønlændere: > Grønlænderhuset Qassi på Kofoeds Skole i København med undervisning og værksteder > Værestedet Naapiffik på Vesterbro > Bofællesskabet Miteq i København for grønlandske kvinder > Aktivitetsstedet Neriusaaq i Aalborg > Aktivitetsstedet Oqqumut i Esbjerg, som drives sammen med Esbjerg Kommune. En opsøgende medarbejder på Vesterbro havde i kontakt med cirka 500 socialt udsatte grønlændere. Det er os, der har kontakt med de grønlændere, der har det allersværest. De har svært ved at begå sig i det offentlige system, fordi det er så meget anderledes end i Grønland, og samtidig er det danske system ikke gearet til at tage sig af mennesker med så anderledes en kultur. Kurt Hansen, leder af Kofoeds Skole Aalborg, i Nordjyske Stiftstidende den 6. december 2006 En enkeltbillet til Danmark Mange grønlændere kommer til Danmark på en enkeltbillet, og en del af dem slår sig ned i Aalborg. Det mærker medarbejderne på Kofoeds Skoles være- og aktivitetssted Neriusaaq, som skolen driver sammen med Aalborg Kommune og Det Grønlandske Hus i Aalborg. Grønlænderne kommer til Danmark af forskellige grunde, og når festen slutter, bliver de smidt ud fra, hvor de bor midlertidigt. Så kommer de i lære hos de socialt udsatte og drikker og ryger hash sammen med dem. Det er også de gamle, der tager de nye med ind på værestedet og beder om hjælp, fortæller taberzonen.dk Kofoeds Skole lancerede i 2006 taberzonen.dk et nyt elektronisk undervisningsinitiativ, der skal give børn og unge i 7. til 10. klasse et indblik i, hvordan socialt udsatte danskere lever og lære de unge ikke at se ned på dem. Når vi har skoleklasser på besøg herude, mærker vi det. Og engang imellem er der episoder på gader og stræder, hvor nogle af de socialt udsatte bliver generet og mobbet. Så vi er ikke i tvivl om, at der er et efterslæb, siger forstander Jens Aage Bjørkøe. Taberzonen.dk skal give eleverne information og viden om de socialt udsatte grupper og hjælpe til med at styrke deres sociale bevidsthed. Undervisningsmaterialet er gratis at bruge. afdelingsleder Kurt Olsen fra Kofoeds Skoles Grønlænderafdeling. Kofoeds Skole søger nu sammen med Aalborg Kommune og Det Grønlandske Hus om midler til en medarbejder, som skal samle nye grønlændere i Aalborg op og forebygge, at de havner i gruppen af socialt udsatte. Der bor omkring 700 grønlændere i Aalborg, godt 100 af dem betegnes som socialt udsatte. Og antallet synes at være stigende. I 2006 henvendte 31 nytilflyttede og socialt udsatte grønlændere sig til Kofoeds Skole, heraf var 12 unge mellem 18 og 25 år.