Rødovre Kommune har skyhøje ambitioner, når det kommer til at sikre velfærden for kommunens borgere. Ikke mindst dem, der har det svært.
|
|
- Georg Frank
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Rødovre Kommune har skyhøje ambitioner, når det kommer til at sikre velfærden for kommunens borgere. Ikke mindst dem, der har det svært. Vi har derfor vedtaget, at der skal udarbejdes en helhedsplan for psykisk sårbare borgere, der sætter en klar og fælles retning for Rødovre Kommunes initiativer på området. Denne helhedsplan udspringer af Social- og Sundhedsudvalgets inspirationstur til den italienske by Trieste, som er verdenskendt for sin innovative tilgang til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. I Trieste har de stor succes med at integrere de kommunale sociale indsatser og behandlingspsykiatri. De vægter en åben tilgang i mødet med borgeren, hurtig adgang til hjælpen i nærmiljøet og involvering af civilsamfundet. Samlet set bidrager tilgangen til at forebygge, at flere borgere udvikler psykiske lidelser, og næsten ingen indlægges med tvang. Vi har aldrig været bange for at være ambitiøse i Rødovre Kommune. Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater, når vi sætter barren højt. Det er klart, at alle mennesker har et ansvar for sit eget liv, også når det går skævt. Men vi kan alle snuble, og så skal vi som kommune stå klar med den rette hjælp, så borgeren kan komme videre i eget liv. Vi er et lokalsamfund, hvor der bliver ved med at være en hjælpende hånd, og hvor mulighederne for at komme tilbage på rette kurs altid er tilstede. Vores holdning er klar: Alle har ret til at høre til. Alle har noget at give. Alle har et ønske om at bidrage. Og alle vil gerne have noget meningsfuldt at stå op til. I Rødovre Kommune tør vi gå nye veje, og det vil vi også med denne helhedsplan. Vi hører til blandt de absolut bedste kommuner på socialområdet, og det vil vi blive ved med. Det kræver, at vi en gang imellem prøver idéer af, hvor vi endnu ikke kender svaret. Helhedsplanen kigger både indad og udad. Indad - fordi vi vil sikre, at vores kommunale indsatser er tidssvarende og relevante for de borgere, som de er tænkt til. Udad - fordi vi vil inddrage borgerens netværk, regionen og civilsamfundet, når vi skaber løsninger, der hjælper borgerne til de ønskede forandringer. Vi skal gøre, som vi plejer i Rødovre - vi skal løse udfordringerne i fællesskab. Helhedsplanen er blevet til med stor hjælp fra de mennesker, som kender til psykisk sårbarhed enten via personlige erfaringer eller via deres faglighed. De har bidraget gennem interviews, workshops og dialogmøder. Det har givet os vigtige indsigter, som vi har taget med i udformningen af helhedsplanen. Stor tak til de mange, der har bidraget. De gode løsninger skaber vi sammen. God læselyst. Britt Jensen Borgmester 1
2 Rødovre Kommunes Helhedsplan for psykisk sårbare Indledning Antallet af psykisk sårbare borgere er stigende på tværs af alle aldersgrupper. Kommunernes Landsforening har registreret en stigning på ca. 80 procent fra 2010 til 2016 i antallet af ydelser i kommunerne til især borgere med lettere problemstillinger som psykisk sårbarhed. 1 I samme periode er antallet af forløb med patienter med lettere problemstillinger i psykiatrien steget med næsten 30 procent. 2 I Rødovre Kommune lever 900 borgere i dag med en svær psykisk lidelse, og én ud af fem Rødovreborgere har desuden få eller ingen sociale relationer. 3 Det viser, hvor vigtigt det er at tænke i nye initiativer for at forebygge, at flere borgere udvikler psykiske vanskeligheder. Vi skal investere, før det sker. Rødovre Kommune har allerede gode indsatser på området, men ny viden og nye metoder sammen med en voksende gruppe af borgere med psykisk sårbarhed betyder, at området skal udvikles, og at indsatser med fordel kan tænkes i nye og styrkede sammenhænge. Målgruppen for indsatserne i helhedsplanen spænder bredt fra borgere, som kortvarigt oplever at være psykisk sårbare, til borgere med komplekse psykiske vanskeligheder. Det er en bred gruppe af mennesker, hvis styrke til selv at handle og forme sit liv varierer meget både fra person til person og over tid for den enkelte. Fælles for mennesker, der er psykisk sårbare, er dog, at de har øget risiko for at have: Svage relationer En svag tilknytning til arbejdsmarked Fysiske helbredsproblemer. 4 Det kan betyde, at de modtager mange ydelser og indsatser på tværs af forvaltninger og lovgivninger med fare for, at de mange kontakter bliver uoverskuelige og indsatserne usammenhængende for den enkelte. Vores tilgang Vores tilgang i helhedsplanen bygger på erfaringerne fra Trieste med fokus på en åben tilgang i mødet med borgeren, hurtig adgang til hjælpen i nærmiljøet og involvering af civilsamfundet. Alle mennesker kan opleve at få psykiske problemstillinger. Men den aktuelle forskning på området peger på, at alle potentielt kan komme sig helt eller delvist. Psykiske vanskeligheder er ikke en kronisk sygdom, men opstår i sammenhæng med den historie, de sociale omstændigheder og de erfaringer, det enkelte menneske har, og den enkeltes aktuelle livssituation. Vi skal se og forstå psykiske vanskeligheder i relation til de sammenhænge. Det betyder, at vi møder borgeren, hvor borgeren er og med udgangspunkt i borgerens 1 Styring af det specialiserede voksenområde. Kommunernes Landsforening (2017) 2 Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Sundheds- og Ældreministeriet (2018). 3 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil (2017). 4 Socialstyrelsen. 2
3 livssituation. Det er borgeren, der i samspil med fagpersoner bestemmer indsatsen, og hvem der skal inddrages. Indsatsen skal formes efter borgerens ønsker og behov i det konkrete møde med borgeren. Det er derfor udgangspunktet for vores fokusområder i helhedsplanen, hvor tilgængelighed og indflydelse for både borgeren og dennes netværk er i højsædet i forhold til, hvordan vi bedst forebygger og hjælper borgeren til at få et selvstændigt og meningsfyldt liv. I Rødovre Kommune insisterer vi på at være ambitiøse på borgerens vegne. Vi tror på, at borgeren skal ses som en handlekraftig medskaber, og borgerens professionelle og private netværk kan bidrage aktivt til, at de ønskede resultater opnås. Sammen er vi stærke, og komplekse problemstillinger kalder på åbenhed og mod til at udarbejde nye og individuelle løsninger på tværs og i fællesskab. Det betyder, at vi skal tilrettelægge en indsats, hvor svaret ikke nødvendigvis er en paragraf i Serviceloven, men hvor vi omfavner kompleksiteten og tør tænke i nye og styrkede sammenhænge - som involverer borgerens netværk og som kobler sig på nærmiljøet og civilsamfundet i tæt samspil med fagområder som f.eks. beskæftigelsesområdet, børneområdet, skoleområdet og behandlingspsykiatrien. Vi skal hele tiden være i dialog med borgeren om, hvorvidt indsatsen giver mening og gør en forskel for borgeren. Her bliver et andet vigtigt element i vores tilgang inddragelsen af personer med egne levede erfaringer i måden, hvorpå vi tilrettelægger vores indsats. Her har vi allerede en række gode erfaringer med vores Udsatteråd og Ungepanel, men vi skal endnu længere ad den vej. Vores vision og fokusområder I Rødovre Kommune vil vi med denne helhedsplan fortsætte arbejdet med at være en af landets bedste kommuner på socialområdet. Ambitionen for arbejdet med helhedsplanen er derfor, at borgere i Rødovre Kommune med psykiske problemstillinger skal have de bedste muligheder for at komme sig og leve meningsfulde liv med høj livskvalitet. Vores vision lyder: Vi vil være blandt de bedste kommuner i landet, når det kommer til at tilbyde tidlige og forebyggede indsatser til psykisk sårbare borgere, der samtidig skaber styrke hos den enkelte til selv at handle og forme sit eget liv. Baseret på vores vision har vi valgt fire fokusområder, som samlet set nytænker og styrker indsatsen for psykisk sårbare borgere i Rødovre Kommune gennem en mere relationel og borgerrettet tilgang. De fire fokusområder er: 1. Tidlig indsats og én indgang 2. Hjælp til at skabe sammenhæng 3. Alle har ret til en meningsfuld hverdag 4. Faglighed i top. Fokusområderne er beskrevet i de følgende kapitler med en række initiativer, som samlet skal med virke til, at vi når i mål. Fokusområde 1 Tidlig indsats og Én indgang Én indgang for psykisk sårbare borgere 3
4 Vi vil have fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Vi ved, at tilbud om hurtig hjælp virker og forebygger langvarige forløb. Når borgeren retter henvendelse til Rødovre Kommune, er det med et ønske om hjælp til forandring. Jo før vi afklarer behovet for hjælp og tilbyder en indsats - jo bedre. Vi skal hjælpe, når borgeren er klar, ikke når organisationen er det. Det gør os i stand til at forebygge psykisk sårbarhed. Det skal være tydeligt, hvor borgere eller den pårørende kan rette henvendelse for at få hjælp, og det skal være muligt at få vejledning eller støtte her og nu til det, den enkelte borger eller pårørende har brug for. Dét vil vi skabe med initiativet Én indgang. Den helt overordnede tilgang med Én indgang er at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker om forandring med kortere arbejdsgange og mindre bureaukrati. Heri ligger en bevægelse væk fra den mere klassiske sagsbehandling, hvor ydelser medfører en udredning, til, at kommunen igangsætter et forløb samme dag, som borgeren retter sin henvendelse. Ambitionen er at afhjælpe problematikker i så betydelig grad, at borgerne efter endt forløb behøver ingen eller mindre hjælp fra kommunen. Medarbejderne i Én indgang vil fungere som værter, der møder borgeren som en gæst i omgivelser, der understøtter det gode møde. Vi ved, at de første fem minutter af det første møde med kommunen er afgørende for det videre forløb. 5 Værten skal derfor hjælpe med at vise vej og inddrage borgerens private såvel som professionelle netværk i forhold til den konkrete indsats, som tilrettelægges. Her er der fokus på det gode indledende møde, den hurtige afklaring af behovet for hjælp, hvem der gør hvad og én plan med systematisk opfølgning herpå. Det er væsentligt, at pårørende, foreninger og regionen også kan rette henvendelse til Én indgang for råd og vejledning. Ofte er de indgangen til at kunne hjælpe de borgere, som lever et mere isoleret liv, eller ikke selv kan rette henvendelse til kommunen for hjælp. Borgere, pårørende og medarbejdere i kommunen efterlyser i den forbindelse et overblik over de mange forskellige tilbud i kommunen som eksempelvis gruppeforløb, aktivitetstilbud og frivillige tilbud, som borgeren kan benytte sig af og måske selv tage aktiv del i som frivillig. I foreningerne er der rig mulighed for at udvikle sig, fordi foreningerne kan være en øvebane, hvor man kan vokse. Værterne vil have det overblik. Gennem de indsigter, som vi har fået fra borgerinterviews, er det blevet tydeligt, at der i vores tilgang ikke er nok fokus på at skabe udgange for borgeren. Nogle borgere beskriver, at de har en oplevelse af ikke at kunne komme ud igen. Med tilgangen i Én indgang er det muligt at give borgeren en mere intensiv hjælp, så de trygt kan forlade det kommunale hjælpesystem med mulighed for at vende tilbage, hvis behovet opstår igen. Her er der brug for vores tætte samarbejde med de frivillige foreninger og det netværk, som skabes her, og som vi kan henvise borgeren til efter endt forløb. Der er ingen borgere, der drømmer om at få hjælp fra kommunen hele livet. Samlet set bygger initiativet Én indgang på en grundlæggende overbevisning om, at næsten alle borgere kan hjælpes på kort sigt. Måske ikke helt, men betydeligt. Det forudsætter, at vi har fokus på borgerens problematikker og oplevede udfordringer frem for, hvilken type hjælp vi som kommune er forpligtet til at give ud fra borgerens situation. Det er med andre ord borgerens oplevelse, der er i fokus, og det er effekten af tilbuddet, der definerer succesen, og ikke mængden af aktiviteter. Nye kompetencer skal inddrages 5 Klavs Seerup Rasmussen. Chefkonsulent i Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND. 4
5 Vi vil gå nye veje og afprøve nye metoder i inddragelsen af borgere med egne levede erfaringer. Vi tror på, at borgere med egne levede erfaringer er en væsentlig ressource i forhold til at understøtte recoveryprocesser. For mennesker med psykisk sårbarhed er det vigtigt, at få muligheden for at samarbejde med og blive hjulpet af andre med egne brugererfaringer. Det giver mulighed for at supplere med erfaringskompetence, som vores sædvanlige faglige indsats ikke nødvendigvis har i samme omfang. Ved at borgeren tidligt får tilknyttet en person med egne erfaringer, vil det give nye muligheder for at blive hjulpet på vej i recoveryprocessen. Vi vil derfor afprøve nye metoder i inddragelsen af borgere med egne levede erfaringer i mødet med det offentlige hjælpesystem i tæt samarbejde med de relevante interessenter, som har stor erfaring på området. F.eks. ved at tidligere brugere indtager værtsrollen i Én indgang, hvor vi møder borgeren første gang og med tilbud om følgeskab af en tidligere bruger til relevante tilbud. Det er vores ambition, at vi kommer så tæt som muligt på de mennesker, som det handler om, og lærer af deres erfaringer i forhold til, hvordan vi løser opgaven bedst muligt. Fokus på de unge I Rødovre Kommune har vi en særlig opmærksomhed på de unge. Vi skal hele tiden afsøge og udvikle mulighederne for at give gode og stærke indsatser til de unge både i kommunalt regi og i samarbejde med de frivillige foreninger. Rødovre Kommune var f.eks. det første sted, hvor der kom et headspace center. Et frivilligt tilbud om en tidlig og forebyggende samtale til børn og unge i alderen år, hvor man kan komme ind fra gaden og få en samtale om, hvad der rører sig. Ungdomsårerne er en tid, hvor man gennemgår en stor udvikling og skal træffe mange vigtige valg. Det er derfor også en sårbar periode for alle unge. De unge, som har en psykisk sårbarhed med sig, kan blive særlig udfordret. Vi ved, at psykisk sårbarhed ofte starter i en tidlig alder. Næsten 45 % af de borgere, som diagnosticeres første gang, er 24 år eller derunder. 31 % er under 18 år. 6 Det kalder på en særlig indsats og en øget opmærksomhed på de unge i forhold til forebyggelse og det tværsektorielle samarbejde. Her spiller vores Ungepanel en vigtig rolle i at pege på, hvordan vi bedst hjælper de unge. Allerede nu pågår der et vigtigt arbejde i Sammen med Unge, som bl.a. har fokus på at styrke sammenhængene på tværs af fagområder i tæt dialog med de unge selv. Der er allerede mange og gode initiativer for psykisk sårbare unge på de enkelte områder og både jobcentret og børneområdet har et tæt samarbejde med skoleområdet bl.a. gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og fremskudt socialrådgivning på skolerne. Det skal vi holde fast i. Samtidig skal vi have et øget fokus på, at de unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb, så de og deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet og deres netværk. Her spiller Én indgang en konkret rolle i at kunne tilbyde en forebyggende indsats til de unge, som udviser tegn på psykisk sårbarhed og som ikke er i kontakt med hverken social- eller behandlingspsykiatrien. Det kunne være i form af rådgivende samtaler individuelt eller i grupper og med tilbud til forældrene om at deltage i en netværksgruppe med andre forældre til psykisk sårbare unge. Det er en tilgang som Socialstyrelsen skal 6 Sundhedsdatastyrelsen: Førstegangsdiagnosticerede i psykiatrien april
6 til at udvikle i samarbejde med udvalgte kommuner, og hvor vi skal lade os inspirere. 7 Her skal vi samtidig indgå i et tæt samarbejde med de Pædagogiske Indsats Teams på de enkelte skoler, som består af lærer og pædagoger, og som har en tidlig opsporingsfunktion bl.a. i forhold til psykisk sårbarhed. Hjælp til borgere i akut krise Der er samlet set gode erfaringer med at etablere akuttilbud til borgere i krise i flere af landets kommuner. Som et led i at arbejde med tilgængelighed og hurtig hjælp har akutpladser og en akuttelefon en betydelig funktion i forhold til tilgængelighed og forebyggelse. Tanken er, at kommunen tilbyder, at borgeren kan få hjælp fra det øjeblik, borgeren står i en akut krise. Der skal være mulighed for, at borgeren selv eller pårørende kan henvende sig uden for normal åbningstid. Tilbuddet om en akut sengeplads bygger på tanken om, at alle mennesker kan komme sig, men at det er afgørende, hvordan de bliver mødt. Borgeren bliver ikke indlagt på hospital eller diagnosticeret. Der gives ikke medicin, men ro, omsorg, en seng og en samtale om, hvad der rører sig. Gennem samtalen udfærdiges en kriseplan, og strategier for at komme sig tænkes ind som en del af planen. Fokusområde: Tidlig indsats og Én indgang Initiativ Formål Tidsplan Én indgang for psykisk sårbare borgere, pårørende og interessenter. At borgerne på kort sigt udvikler sig og oplever succeser, som gør dem i stand til at 2021/2024 klare sig med ingen eller mindre kommunal hjælp. Tilbyde korte ikke-visiterede forløb med tætte samarbejdsrelationer til jobcentret og børneområdet. Rådgivende samtaler til unge, der udviser tegn på psykisk sårbarhed og tilbud om netværksgrupper til deres forældre i tæt samarbejde med skoleområdet. Tilbyde borgeren en rollemodel eller følgeskab i sit forløb. Etablering af akut sengepladser som en integreret del af vores akuttelefon og botilbud for psykisk sårbare. Tidlig og hurtig igangsættelse af indsatsen for borgeren. Tilbud om hjælp på den mindst indgribende måde, hvor hverdagslivet og netværket bevares. At understøtte borgerens recoveryproces. At hjælpe borgeren med at komme sig fra det øjeblik, borgeren står i en akut krise. Forebygge indlæggelser i behandlingspsykiatrien
7 Fokusområde 2 Hjælp til at skabe sammenhæng Sammenhæng kræver én plan Vi vil insistere på, at psykisk sårbare borgere oplever en mere sammenhængende indsats på tværs af kommunale tilbud. Flere undersøgelser af den offentlige forvaltning peger på, at der fortsat er behov for at skabe mere sammenhæng mellem sektorer og for at tænke behandlingstilbud, de beskæftigelsesrettede aktiviteter og den sociale indsats bedre sammen. 8 Borgerne giver udtryk for, at der er mange møder med kommunens forskellige medarbejdere, som ofte resulterer i flere og ikke nødvendigvis sammenhængende mål, som borgeren oplever selv at skulle koordinere. Borgerne efterlyser sammenhæng og overblik og gerne færre møder med flere deltagere eller alternative måder at afholde møder ved hjælp af tavler for visualisering eller brug af digitale løsninger. Sidstnævnte gælder ikke mindst de unge, som i deres hverdag i højere grad benytter sig af de muligheder, som deres telefon indeholder eksempelvis videoopkald og brug af app-løsninger. Etableringen af Én indgang er et stort skridt på vejen, men vi skal stadig have fokus på det tværfaglige samarbejde, som skal sikre en sammenhængende og koordineret indsats for borgeren. Det er en udfordring, men det må ikke skygge for det, som kommunen er til for, nemlig at skabe værdi for borgerne. Vi vil derfor arbejde på, at borgerens samlede forløb i kommunen koordineres i én plan, som er borgerens plan og som giver borgeren det fornødne overblik over sit forløb, aftaler og relevante kontaktpersoner. De enkelte fagområder som f.eks. beskæftigelsesområdet og børneområdet repræsenterer en høj grad af faglighed inden for deres specifikke fagområde. Det er vigtigt, fordi komplekse problemstillinger kræver specialiseret faglig viden for at komme i mål med de rette løsninger, men det kan føre til silotænkning. Det kræver derfor ikke kun faglighed, men også fleksibilitet og kreativitet at finde løsninger, der matcher borgerens forskellige ønsker og behov på tværs af fagområder. Nye veje i vores samarbejde med behandlingspsykiatrien Vi vil gå i tæt dialog med regionen om udvikling af nye løsninger og tilgange. Vi skal turde se på nye sammenhænge og fælles initiativer. Borgerne skal have den hjælp, de har brug for, uanset om den leveres af kommunen eller regionen. Rødovre Kommune har allerede spillet en aktiv rolle i udarbejdelsen af en skabelon for afholdelse af netværksmøder i Regionen. Netværksmøder skal understøtte et velkoordineret forløb for både ambulante forløb og forløb under indlæggelse. På netværksmøder drøfter borgeren, dennes netværk og de forskellige aktører sagen, og kan indgå aftaler om forløbet. Her er nøgleordet indflydelse i stedet for inddragelse. Vi er alle ligeværdige og skal have reel mulighed for at træffe valg om vores liv. Regionen har F-ACT-teams tilknyttet hver af de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment. Teamet yder en udgående, fleksibel, vedvarende og direkte støtte til borgere med svær psykisk sygdom i borgerens eget hjem. F-ACT har lige nu 200 forløb med borgere i Rødovre Kommune. Metoden er inspireret af tilgangen til psykiatrisk behandling i Trieste. 8 Bag om Fællesskabsmålingen. VIVE (2019). 7
8 Både afholdelse af netværksmøder og samarbejdet med F-ACT-teamet skal være med til at understøtte tilgangen i helhedsplanen til psykisk sårbare borgere i Rødovre Kommune. Overordnet set vil Rødovre Kommune gå nye veje ved at arbejde på en mere lokalt baseret hjælp og forankring af indsatsen, hvor voksne, men også børn og unge i mistrivsel og deres familier, får hurtig hjælp i nærmiljøet. Det kan udmønte sig i, at forskellige medarbejdere fra regionen og kommunen rykker tættere sammen f.eks. i Én indgang eller i kommunens sundhedscenter og samarbejder tæt med private aktører og frivillige tilbud som f.eks. headspace og Rødovre Frivilligcenter. Vi vil arbejde for, at træning af færdigheder i forhold til almindelig daglig livsførelse og evt. jobtræning prioriteres under borgerens indlæggelse i psykiatrien. Der er forskningsmæssigt belæg for, at metoder som Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) har en udbredt succes i forhold til at træne færdigheder under selve indlæggelsen, fastholde beskæftigelse og forebygge genindlæggelser. Rødovre Kommunes jobcenter har lige påbegyndt et forskningsprojekt omkring brugen af IPS-metoden, hvor målgruppen er psykisk sårbare unge. Vi vil lægge op til et fælles initiativ med anvendelse af metoder fra Sammen med Borgeren med henblik på at få mere viden om, hvordan borgeren oplever samarbejdet mellem regionen og kommunen i forhold til deres ønsker og behov og ikke mindst forslag og bud på løsninger fra borgerne. Fokusområde: Hjælp til at skabe sammenhæng Initiativ Formål Tidsplan Én plan for borgeren og muligheden for, at borgeren selv kan vælge sin koordinerende sagsbehandler for den samlede indsats. At borgeren oplever en sammenhængende og koordineret indsats. 2020/2024 Brug af digitale løsninger til møder og som overblik i eget forløb. En mere lokalt baseret hjælp og forankring af indsatsen fra behandlingspsykiatrien. Tilbyde borgeren netværksmøder ved behov og etablere et forpligtende samarbejde med F- ACT team. Fleksibel mødeafholdelse og let adgang til et overblik over relevante informationer. At borgeren oplever, at de får den hjælp de har brug for uanset, om den leveres af kommunen eller regionen. At borgeren oplever en sammenhængende og koordineret indsats mellem regionen og kommunen. Fokusområde 3 Alle har ret til en meningsfuld hverdag Vi mener, at alle har ret til en meningsfuld hverdag noget at stå op til. Som mennesker har vi brug for at være en del af noget og være noget for andre. Det kræver, at vi lytter til den enkeltes ønsker, behov og ressourcer og skaber så fleksible rammer som muligt for deltagelse i fællesskaber og netværksdannelse. 8
9 Når vi skal udvikle vores indsatser for at hjælpe en voksende gruppe af psykisk sårbare borgere i Rødovre Kommune, er det derfor vigtigt at tænke i, at vi som kommunale medarbejdere ikke skal være relationen, men i stedet bære relationen. Heri ligger et fokus på at bære relationen et relevant sted hen som for eksempel til et fællesskab/netværk af ligesindede og ad den vej understøtte, at borgeren får udbygget sit netværk og ikke mindst hjælpe borgeren til at afslutte den kommunale hjælp. Vi ved, at psykisk sårbare borgere har øget risiko for svage relationer, hvilket kan føre til øget ensomhed. En nylig undersøgelse udarbejdet af VIVE peger på, at ensomhed fylder rigtig meget for mennesker, der gennem en årrække har kæmpet med sociale, psykiske og/eller fysiske udfordringer, og det er på tværs af aldersgrupper. Undersøgelsen peger også på, at langt de fleste (otte ud af 10) først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag med nyttig beskæftigelse. 9 Mange af borgerne fortæller, at de oplever at leve relativt isolerede liv med skrøbelige netværk. Det kan være svært at danne nye relationer og deltage i fællesskaber. Vi skal derfor have en særlig opmærksomhed på mulighed for følgeskab enten af brugere med egne levede erfaringer eller af kommunale støttekontaktpersoner, da det er udfordrende for alle mennesker at opsøge nye sociale sammenhænge. Flere muligheder for fællesskab Vi skal sikre, at alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet. Borgerne efterspørger flere muligheder for at deltage i fællesskaber og danne netværk. Det gælder også de unge. De efterspørger det lille trygge sted, men også et større sted at komme, hvor der er liv og aktivitet og mulighed for at indgå i flere forskellige typer af forpligtende og uforpligtende fællesskaber og netværk. Det er derfor vigtigt, at vi i Rødovre Kommune har en bred tilbudsvifte, hvor vi kan understøtte forskellige former for samvær og aktiviteter afhængigt af borgerens behov. Og det er vigtigt, at vi henter nogle af de synergieffekter, der kan være ved at sammentænke nogle af aktiviteterne på tværs af de kommunale områder og sammen med civilsamfundet. Rødovre Kommune har et stærkt foreningsliv og frivillignetværk med mere end 130 foreninger, og de frivillige sociale foreninger og organisationer er uundværlige samarbejdspartnere for Rødovre Kommune. De frivillige kan noget, som kommunen ikke kan. De kan skabe nære personlige relationer på lige fod: Den dobbelte frivillighed - det at frivillige og borgere selv har valgt at mødes - skaber en særlig forbundethed og giver plads til det medmenneskelige møde. Borgerne kan også selv blive frivillige og yde en indsats. Det kan give glæde at hjælpe andre samtidig med, at man får perspektiver på sin egen verden. Jo mere man giver af sig selv, jo mere får man igen. Der er ligeledes mange kommunale tilbud om aktiviteter i Rødovre Kommune både på sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet og i socialpsykiatrien. Vi vil arbejde frem mod at samle flere af disse tilbud for at tilbyde borgerne et sted at komme med en større variation af muligheder og ad den vej inspirere til at indgå i nye og andre fællesskaber. Vi vil derfor i et samarbejde med Rødovre Frivilligcenter og foreningslivet arbejde for at give borgeren bedre muligheder for at styrke sit sociale netværk gennem forskellige typer af tilbud i et tæt samarbejde med de kommunale tilbud. Tilbud som eksempelvis Skole på Tværs, der er målrettet borgere, pårørende, frivillige og medarbejdere i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien er en vej til at komme sig i dialog med både netværk og 9 Bag om Fællesskabsmålingen. VIVE (2019). 9
10 professionelle. Tilbuddet skaber rum for gensidig læring ved at sikre, at der sker en ligeværdig erfaringsudveksling på kryds og tværs mellem borgere, pårørende, frivillige og medarbejdere. Vi vil arbejde på, at der er en åbenhed for initiativer, som for eksempel borgerne i Rødovre Kommune, Udsatterådet eller Ungepanelet selv måtte ønske at igangsætte eller efterspørger kommunens hjælp til. Ambitionen er at skabe flere forskellige typer af tilbud store som små, der vil gøre deltagelse let, intuitiv og naturlig, hvor borgerne får mulighed for at skabe en meningsfuld hverdag, og hvor vi aktivt understøtter fællesskaber og netværksdannelse mellem borgere, kommune og civilsamfund. Fokusområde: Alle har ret til en meningsfuld hverdag Initiativ Formål Tidsplan Sikre en bred tilbudsvifte, hvor borgerne har let adgang til selv at skabe eller indgå i flere forskellige typer af fællesskaber og muligheder for netværksdannelse. At borgerne får en meningsfuld hverdag. 2021/2024 Styrke samarbejdet med Frivilligcenteret og foreningslivet gennem konkrete samarbejdsinitiativer, der understøtter den dobbelte frivillighed. Etablere tilbud som eksempelvis Skole på Tværs for både borgere, pårørende, frivillige og medarbejdere på tværs af kommunens områder. At borgeren danner nye netværk og relationer i civilsamfundet løsrevet fra det kommunale hjælpesystem. At understøtte recoveryprocesser og skabe bedre muligheder for at komme sig i dialog med netværk og professionelle. Fokusområde 4 Faglighed i top Vi vil have fagligheden i top. For at komme i mål med initiativerne i helhedsplanen er det afgørende, at medarbejdere og ledere har et fælles fagligt ståsted af høj kvalitet. Det betyder, at vi har en fælles tilgang til opgaven, som vi baserer vores arbejde og metodiske tilgang på. Vi skal stadig kunne anvende forskellige faglige metoder, men det er væsentligt, at vi samtidig har et fælles fagligt ståsted, som kan aflæses i den overordnede tilgang til opgaven og dermed i kulturen på arbejdspladsen. Vores faglige tilgang skal afspejle vores syn på og tilgang til psykiske problemstillinger. Psykiske problemstillinger er ikke en kronisk sygdom, men opstår i sammenhæng med den historie, de sociale omstændigheder og de erfaringer, det enkelte menneske har, og den enkeltes aktuelle livssituation. Vi skal derfor se og forstå psykiske problemstillinger i relation til disse sammenhænge. En tilgang, som understøtter denne forståelse af psykiske problemstillinger, er Åben Dialog. Vi vil derfor udvikle vores faglighed ved at arbejde med Åben Dialog som en del af vores grundforståelse i mødet med borgerne. 10
11 Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til borgerens situation. Tilgangen er baseret på syv principper for hurtig og samtidig indsats i forhold til borgeren og dennes netværk. Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiver. 10 I Åben Dialog ses borgerne derfor som handlekraftige medskabere, og borgerens professionelle og private netværk bidrager aktivt til, at de ønskede resultater opnås. I Danmark er Åben Dialog implementeret en række steder både inden for den kommunale og regionale psykosociale indsats. Studier viser, at de borgere, der modtog Åben Dialog, i mindre grad modtog en offentlig ydelse, samt at der var færre tilbagefald for denne gruppe og færre indlæggelsesdage. 11 Som fælles fagligt ståsted understøtter Åben Dialog fokusområderne og de tilhørende initiativer i helhedsplanen. Alle relevante medarbejdere og ledere skal derfor uddannes i Åben Dialog og løbende understøttes i at anvende metoden i mødet med borgeren, dennes netværk og samarbejdspartnere. Det skal ske i et tæt samarbejde med interessenter fra uddannelsessektoren, der har ekspertise inden for Åben Dialog og erfaringsbaseret viden om implementering af faglige metoder. Fokusområde: Faglighed i top Initiativ Formål Tidsplan Efteruddannelsesprogram i Åben Dialog for relevante medarbejdere med mulighed for opfølgning i samarbejde med relevant uddannelsesinstitution. At få et fælles fagligt ståsted for medarbejderne i mødet med borgeren og dennes netværk, der understøtter alle fire fokusområder i helhedsplanen. Løbende Uddannelse af relevante ledere i Åben Dialog som bærere af metoden og kulturændringen. Anvendelse af Åben Dialog som gennemgående i vores møde med borgeren, dennes netværk og relevante samarbejdspartnere. I mål med fokusområderne Helhedsplanen for psykisk sårbare borgere i Rødovre Kommune løber fra 2020 til De forskellige initiativer vil løbende blive indfriet i perioden i et tæt samarbejde med de relevante interessenter. 10 Åben Dialog. Socialstyrelsen (2017). 11 Åben Dialog. Socialstyrelsen (2017). 11
12 Helhedsplanen sætter med sin vision og ambitiøse fokusområder en fælles retning for vores indsats på tværs af kommune, region og civilsamfund. Vi søsætter nye initiativer til gavn for borgerne. Vi er risikovillige, og vi venter ikke med at handle. Der skal være kort vej fra beslutning til handling. Vi trækker i arbejdstøjet og knokler på for at realisere helhedsplanens vision om at være blandt de bedste kommuner i landet, når det kommer til at tilbyde tidlige og forebyggende indsatser til psykisk sårbare borgere, der samtidig skaber styrke hos den enkelte til selv at handle og forme sit eget liv. Ingen skal falde udenfor. Alle skal have mulighed for et godt liv i Rødovre. 12
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereFælles temamøde om det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien. Frederiksberg Rådhus den 8. april 2019
Fælles temamøde om det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Frederiksberg Rådhus den 8. april 2019 Program Kl. 14.00 14.05 Kl. 14.05 14.10 Kl. 14.10 15.20 Kl. 15.20 15.25 Kl. 15.25 15.30 Velkomst og
Læs mereNotat. Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan
Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan 2020-2022
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereSAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE
SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE 2 SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereSpecialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs merePsykiatriens Hus i Aarhus. Visionsoplæg
Psykiatriens Hus i Aarhus Visionsoplæg Opdateret 9-07-2018 Psykiatriens Hus i Aarhus Formålet med dette notat er at beskrive visionerne for Psykiatriens Hus samt skitsere de ydelser og fokusområder, der
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merePeer-støtte. SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg
Peer-støtte SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg SIND ønsker, at peer-støtte løbende styrkes i Danmark i dialog med borgere og pårørende
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs merePejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018
Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018 SIND vil i den kommende landsmødeperiode
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereDato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri
Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 955 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP Samrådsspørgsmål AÆ Ministrene
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereRammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012
Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereKommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger
Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDin Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament
Din Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament Fakta Social og beskæftigelse Socialpsykiatri og udsatte voksne Handicap (delvis) Sindslidelser Misbrug Sociale problemstillinger FREDERICIA
Læs mereHandleplan for temaplan for psykisk sundhed
1 Handleplan for temaplan for psykisk sundhed Denne handleplan er udarbejdet for at sikre opnåelsen af de mål som Vejen Kommunes temaplan for psykisk sundhed fastsætter. Overordnet set gælder det, at Vejen
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereTværfaglighed & koordineret indsats
Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereSocialudvalgets arbejdsgrundlag
Socialudvalgets arbejdsgrundlag 2018-2021 Indhold Forord Indledning Politikker og strategier Overordnede mål Konkrete initiativer Forord Socialudvalget har fastlagt et arbejdsgrundlag for 2018 til 2021
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereDe 9 strategiske pejlemærker
De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereYdelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI
05-08-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI Baggrundsnotat til Sundhedsstyregruppens temadrøftelse om børne-unge psykiatrien den 17. august 2015 Udfordringer og
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mere