RTE. Guide til Review af Tvangs-Episoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RTE. Guide til Review af Tvangs-Episoder"

Transkript

1 RTE Guide til Review af Tvangs-Episoder Formålet med at reviewe (gennemgå) alle tvangsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsepisoder fremover reduceres/elimineres. Jesper Bak og Jacob Hvidhjelm Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning Psykiatrisk Center Sct. Hans Ver. 3.4

2 RTE Guide til review af tvangsepisoder 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Metodeovervejelser RTE Guide Reviewtidspunkt Deltagere Procedure Beskrivelse af tvangsepisoden Analyse af forløbet Handleplan Formidling Overvejelser om frihedsberøvelse Afslutning Referencer Bilagsfortegnelse

3 2. BAGGRUND For at kunne nedsætte antallet af tvangsepisoder, peger den internationale forskning på, at der skal tages mangeartede initiativer (1;2). At reviewe tvangsepisoderne kan medvirke til, at der tages specifikke lokale initiativer ud fra en analyse af konkrete episoder. Review af tvangsepisoder (RTE) har vist sig at medvirke til færre tvangsepisoder (3-9;10) og er dermed en evidensbaseret metode. Den bedste evidens, der understøtter metoden, er et cluster randomiseret klinisk studie. Guiden er udformet til primært at gennemgå følgende tvangsepisoder: Tvangsfiksering, Akut beroligende medicin med magt, Anvendelse af fysisk magt og Personlig skærmning. Der kan sikkert findes inspiration til gennemgang af Beskyttelsesfiksering og Personlig hygiejne også. Når vi ved mere om, hvad der har indflydelse på Frihedsberøvelserne (Tvangsindlæggelse og Tvangstilbageholdelse) vil guiden blive udvidet med disse tvangsformer også. Der findes til sidst i guiden et foreløbigt forslag til spørgsmål vedrørende RTE for tvangsindlæggelser. Denne guide er under udvikling, og du må meget gerne kommentere guiden til Jesper Bak eller Jacob Hvidhjelm, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning, Region Hovedstadens Psykiatri: eller 3. FORMÅL Formålet med at reviewe alle tvangsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsepisoder fremover kan reduceres/elimineres. 4. METODEOVERVEJELSER RTE er udviklet med fokus på læring og udvikling, ikke som et kontrolredskab. Denne guide er overordnet udarbejdet med inspiration fra forskningslitteraturen på området (3-12). Processen i og opbygningen af RTE er inspireret af metoden udviklet til kerneårsagsanalyse (13-15), og indholdet er inspireret af forskning, projekter og kliniske erfaringer omhandlende forebyggelse af tvang (1-3;16-22). 5. RTE GUIDE 5.1. Reviewtidspunkt I litteraturen beskrives forskellige måder og tider for at gennemfører RTE, et godt bud ville være fra 48 til 72 timer efter starten af tvangsepisoden. På dette tidspunkt vil langt de fleste tvangsepisoder være ophørt, og den akutte emotionelle påvirkning hos patient og personale vil oftest være aftaget. Samtidig er episoden i frisk erindring. Varigheden af selve reviewet kan være fra 20 minutter til to timer per review, når deltagerne har erfaringen med processen og afhængigt af kompleksiteten i reviewet Deltagere 2

4 RTE-gruppen er forskelligt sammensat i den beskrevne litteratur. De fleste er dog enige om, at der skal være deltagelse af en leder med ansvar og kompetence til at ændre organisatoriske forhold. I Danmark kunne gruppen bestå af: patienten der har været involveret i episoden en person valgt af patienten til dennes støtte, f.eks. en pårørende eller en ven, en medarbejder med brugerbaggrund (peer), patientrådgiveren eller kontaktpersonen den ansvarshavende sygeplejerske og et personalemedlem der deltog i tvangsepisoden (max. to personer) en fra ledelsen (udviklingschefen/ledende oversygeplejerske, centerchefen eller klinikchefen/ledende overlæge, gerne på skift så alle involverer sig i arbejdet) afsnitsledelsen (afsnittets sygeplejefaglige leder og afsnittets behandlingsansvarlige læge) en kvalitetskoordinator/sygeplejespecialist (med ekspertise i kvalitetsudvikling/kerneårsagsanalyser og forebyggelse af tvang) en psykolog med speciel viden indenfor området, alternativt psykologen der er tilknyttet afsnittet eventuelt anden ekspert, f.eks. projektleder for forebyggelse af tvang, forsker med speciale i forebyggelse af tvang Procedure Inden man begynder at udføre RTE informeres patienter og personale om tilbuddet (se info materiale i bilag 9). Ansvaret for afholdelse af RTE påhviler ledelsen. Kvalitetskoordinatoren/den kliniske sygeplejespecialist, indkalder RTE-gruppen og fungerer som facilitator og leder af reviewet. RTE kan afholdes på samme tidspunkt på dagen, hvilket letter deltagernes planlægning. Det vil ikke altid være muligt, at alle kan deltage, overvej eventuelle muligheder for videomøder. Hvis f.eks. tvangen blev iværksat om aftenen/natten, kan det være vanskeligt, at det personale, der var involveret i tvangen, kan deltage. I sådanne tilfælde må afsnitsledelsen beskrive hændelsesforløbet (den ansvarshavende sygeplejerske kan i disse situationer udfylde bilag 1). RTE-gruppens medlemmer er ligeværdige under reviewet. RTE-mødet er fortroligt, og resultatet besluttes i fællesskab og afrapporteres i anonymiseret form. Under RTEmødet bør eksempelvis journaler, risikovurderinger, SOAS-R-registreringer, observationsskemaet ved bæltefikseringer, sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvang før lægens ankomst, o.a. være tilgængelige enten i elektronisk eller skriftlig form. RTE-mødet har følgende forløb: 1. Patient og personale der var involveret i tvangen, beskriver tvangsepisoden detaljeret (se bilag 1) 2. Fælles analyse af tvangsforløbet gennemføres 3. Handleplan udarbejdes 4. Formidlingsplan besluttes 5. Reviewet beskrives (se bilag 8 - RTE-resumé og handleplan) 5.4. Beskrivelse af tvangsepisoden 3

5 Beskrivelsen af tvangsepisoden skal være konkret og som minimum besvare følgende spørgsmål (bilag 1): Baggrundsoplysninger Sted? Hvordan havde patienten det i timerne op til tvangen, beskrevet af henholdsvis patienten og personalet? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangen? Hvad udløste tvangen (var der en tydelig årsag til tvangen, hvad skete lige før tvangen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilket observationsniveau var iværksat)? Hvornår blev tvangen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangen)? Hvordan blev tvangen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten? Hvordan blev patienten vurderet under tvangen, hvordan vurderer patienten sig selv? Hvornår ophørte tvangen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangen)? Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale (hvis der skete skade på patienten eller personaler, er det en god ide at beskrive hvordan, hvor store skaderne var og i forbindelse med hvilke afværge/fastholdelsesgreb)? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? 5.5. Analyse af forløbet Med afsæt i beskrivelsen af tvangsepisoden anlægger RTE-gruppen et helikopter perspektiv på forløbet og giver herved hinanden mulighed for i en åben dialog at undre sig over hvorfor., hvordan., hvad., i forhold til de enkelte begivenheder i forløbet. Det er vigtigt, at ingen deltagere agerer fordømmende, forhørende eller nedladende men er åbne og anerkendende. Analysen kan tage udgangspunkt i følgende områder: Anamnese: Hvad er der beskrevet i patientens anamnese om vold, aggressioner, selvskade, selvmord, og hvad er der beskrevet om patientens copingstrategier i forhåndstilkendegivelsen/samarbejdsaftalen/kriseplanen for at modvirke tvang? Hvordan var patientens følelsesmæssige tilstand lige inden tvangen: Overvej om blandt andet high arousal kan have haft indflydelse på forløbet? Hvordan var personalets følelsesmæssige tilstand lige inden tvangen: Overvej om blandt andet high arousal kan have haft indflydelse på forløbet? Forebyggelse og deeskalering: Hvilke forebyggende tiltag/strategier blev forsøgt (bl.a. beroligende metoder og sansestimulation), og hvem udførte dem? Hvorfor blev specifikt dette tiltag valgt, og hvis det ikke virkede, kunne man have forsøgt noget andet? Vedrørende deeskalering, gennemgå deeskaleringsmodellen fra Safewards (bilag 2) og analyser, om der kunne være gjort noget andet for at deeskalere situationen? Kognitiv terapi: Hvis der i afsnittet, sammen med denne patient, arbejdes ud fra kognitive principper, er det muligt, at der allerede er udarbejdet en analyse af den kritiske situation, der ledte til tvangen Kritisk situation (bilag 3) eller Bobleskema (bilag 4) måske er der også udarbejdet en funktionel analyse (bilag 5). Hvis en eller flere er udarbejdet inddrag disse i analysen af forløbet. Dialektisk adfærdsterapi: Hvis der i afsnittet, sammen med denne patient, arbejdes ud fra principperne i dialektisk adfærdsterapi, er det muligt, der allerede 4

6 er udarbejdet en kædeanalyse (bilag 6) i forbindelse med adfærden, der ledte til tvangen. Hvis denne er udarbejdet, inddrages den i analysen af forløbet. Timeout og akutteam: Blev der iværksat timeout? Blev akutteamet tilkaldt? Blev konflikten forsøgt afværget ved, at andet personale tog over? Advarselstegn og flashpoints: Hvilken adfærd havde patienten op til tvangen, og kunne noget af denne adfærd være tidlige advarselstegn på den senere adfærd, der ledte til tvangen, gennemgå Safewards konfliktforklaringsmodellen (bilag 6)? Patientinvolvering: Hvordan blev patienten (og de pårørende) involveret i hans/hendes egen pleje og behandling både overordnet, i det daglige og i den specifikke situation, der ledte op til tvangen? Hvordan var patientens samarbejde med personalet, var der resonans tilstede? Risikovurderinger: Hvad var beskrevet i risikovurderingerne (BVC, START, HCR- 20, eller andre)? Alarmsystem: Hvornår i processen blev alarmsystemet aktiveret, hvor mange og hvordan agerede det tilkaldte personale? Patientsammensætning: Påvirkede den nuværende patientsammensætning eller antallet af patienter denne patients måde at agere på (øget uro, angst, o.s.v.)? Adfærdsterapi/miljøterapi: Hvordan virkede den iværksatte adfærdsterapi/miljøterapi (herunder strukturerede gruppe- /individuelle terapisessioner omhandlende forvaltning af kriseadfærd (aggression, selvskade, depression, angst) men også miljøterapeutiske samtaler)? Alliancen: Hvordan kan kontakten/alliancen/forholdet/relationen mellem patienten og personalet beskrives? Regler/rammer/grænsesætning: Hvordan virker afsnittets regler/rammer/grænsesætning på denne patient? Bemanding: Havde bemandingen før og i situationen betydning for forløbet (antal i forhold til arbejdsopgaverne i afsnittet, erfaring blandt personalet, afløsere, mandligt og kvindeligt personale, andel af plejere, SOSU er, pædagoger og sygeplejersker)? Farmakologisk behandling: Hvordan virkede den farmakologiske behandling, både den faste og den mere akutte medicinering samt bivirkninger? Psykoterapeutisk behandling: Hvordan virkede den psykoterapeutiske behandling? Aktiviteter: Kunne tvangen være begrundet i kedsomhed eller manglende afledning/beskæftigelse? Hvilke aktiviteter deltog patienten i inden tvangen? Kompetencer: Havde personalets kompetencer indflydelse på forløbet (f.eks. viden om lovgivning, viden om advarselstegn, deeskalering (kommunikativt og nonverbalt), skånsom frigørelse, etc.)? Holdninger: Havde bestemte personaleholdninger indflydelse på forløbet? Fysiske forhold: Havde nogle af de fysiske forhold betydning for, om patienten blev tvangsfikseret (mulighed for at være ude, generel plads, komfort, enestue, stillerum/sanse-rum, etc.)? Fysiske skader: Hvordan blev der taget hånd om eventuelle fysiske skader? Debriefing (personale): Blev debriefing (defusing) gennemført blandt det berørte personale? Eftersamtale: Blev eftersamtalen med patienten gennemført eventuelt også debriefing af de andre patienter (Genskabe tryghed)? Lovgivning: Hvordan blev lovgivningen og centrets retningslinjer fulgt, og hvordan blev episoden dokumenteret? Afsnitsledelsen: Hvilke forebyggende tiltag var iværksat af afsnitsledelsen? 5

7 Alternativet: Hvad ville være sket, hvis tvangen ikke havde være gennemført? 5.6. Handleplan Hvis analysen peger på områder, der bør ændres, beskrives disse ændringer konkret, indeholdende hvem der gør hvad, og hvem der er ansvarlig for hvad samt en tidshorisont for gennemførelsen. Ledelsen er altid overordnet ansvarlig for gennemførelsen. Ændringerne kan opdeles i følgende områder: Forslag til ændring af den aktuelle pleje og miljøterapeutiske indsats. Forslag til ændring af den aktuelle behandling (herunder den farmakologiske og terapeutiske indsats). Forslag til ændringer af organisatorisk art (herunder regler, struktur, fysiske forhold, bemanding osv.). Forslag til ændring af personalerelateret karakter (herunder uddannelse, læring, ledelse osv.). Afhængig af ændringernes karakter kan læringen implementeres som mindre kvalitetsprojekter (Plan-Do-Check-Act) som synliggøres i afsnittet mens de er i gang eller mere generel læring/undervisning. Hvis der er tale om større fysiske eller organisatoriske ændringer, skal disse forelægges centerledelsen. Det vil være en god ide, f.eks. en gang i kvartalet, hvert halve- eller hele år (afhængigt af antallet af tvangsepisoder), at gennemføre en samlet analyse af alle de udførte RTE på samme måde, som man aggregerer kerneårsagsanalyser: Hvilke mønstre og tendenser var der i de beskrevne RTE? Hvad var problemet/problemerne? Hvorfor skete tvangen? Hvad var årsagerne til tvangen? Hvordan forhindrer vi, at tvangen sker igen af de samme årsager? Og på samme måde som ved de enkeltstående RTE se på hvilken læring/ændring der kan iværksættes for at nedsætte antallet af tvangsepisoder Formidling Den afsluttende beskrivelse er et internt arbejdsdokument. Hvis patienten deltager, skal vedkommende tilbydes en kopi af den afsluttende beskrivelse. RTE-beskrivelsen bør indeholde et kort anonymiseret (uden navne og sted, f.eks. afsnit) resumé af forløbet, analysen og handlingsplanen. Den kan formidles til alle medarbejdere gennem arbejds eller på personalemøder, hvis den berører alle medarbejdere eller alternativt til et afsnits medarbejdere, hvis der kun er tale om ændringer af lokal karakter. Den afsluttende RTE-beskrivelse kan have følgende format (bilag 8): 1. Resumé af tvangsforløbet (før, under, efter) 2. Resumé af analysen 3. Handlingsplan a. Konkrete mål for indsatsen herunder hvilken effekt, der ønskes (hvad er det, vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag skal gennemføres (hvad skal der gøres?) 6

8 c. Hvordan skal tiltagene formidles? d. Hvornår skal det iværksættes e. Hvornår forventes det afsluttet f. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen g. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) h. Ansvarlig for gennemførelse i. Ansvarlig for opfølgning 6. OVERVEJELSER OM FRIHEDSBERØVELSE Vedrørende tvangsindlæggelse kunne følgende områder berøres: Sted; skete tvangsindlæggelsen fra der, hvor patienten boede? Hvilken type tvangsindlæggelser var der tale om (gul eller rød tvang)? Er der tale om første tvangsindlæggelse, eller hvor mange gange er patienten blevet tvangsindlagt? Hvordan havde patienten det i timerne op til tvangen, beskrevet af henholdsvis patienten og personale/pårørende? Hvorfor ønskede patienten ikke at blive frivilligt indlagt? Hvorfor var det nødvendigt at iværksætte tvangsindlæggelsen? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangen? Havde patienten modtaget tilbagefaldsundervisning, blev der udarbejdet en tilbagefaldsplan? Var der udarbejdet en kriseplan? Hvordan blev den udarbejdet? Følte patienten sig involveret i udarbejdelsen? Blev planen fulgt? Hvad udløste tvangen (var der en tydelig årsag til tvangen, hvad skete lige før tvangen, hvordan var interaktionen mellem patienten og egen læge)? Hvornår blev tvangen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangen)? Hvordan blev tvangen gennemført, herunder kommunikationen mellem egen læge, politiet, pårørende, personale, etc.? Hvornår ophørte tvangen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangen)? Skete der skader på patienten, medborgere eller politi? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? Hvis det er muligt at egen læge (eller hvem der har ordineret tvangsindlæggelsen), politiet, pårørende og personale fra det socialpsykiatriske tilbud kan deltage i reviewet, vil det være lærerigt for alle parter. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis patienten tillader det. 7. AFSLUTNING I Region Hovedstadens Psykiatri vil følgende VIP-dokumenter blandt andet berøre området: Psykiatriloven fysisk magt/fastholdelse Psykiatriloven tvangsfiksering Observationsniveauer Observationsskema ved bæltefiksering Dokumentation ved anvendelse af tvang 7

9 Psykiatriloven - Eftersamtaler efter brug af tvang Sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvangsfiksering før lægens ankomst Risikovurdering for vold og aggressioner (BVC) Selvmordsrisiko - vurdering af, hos voksne samt børn/unge over 10 år i psykiatrien Psykiatriloven - Forhåndstilkendegivelser Herudover vil der være lokale instrukser og vejledninger om alarmering, kriseforebyggelse, defusing, debriefing, eftermøde, kugledyne etc. Lignende vejledninger, instrukser og politikker vil findes i alle regioner. 8

10 8. REFERENCER (1) Bak J, Brandt-Christensen M, Sestoft DM, Zoffmann V. Mechanical Restraint - Which Interventions Prevent Episodes of Mechanical Restraint? A Systematic Review. Perspectives in Psychiatric Care 2011;48: (2) Scanlan JN. Interventions To Reduce the Use of Seclusion and Restraint in Inpatient Psychiatric Settings: What We Know So Far a Review of the Literature. Int J Soc Psychiatry 2010;56(4): (3) Bak J, Zoffmann V, Sestoft DM, Almvik R, Brandt-Christensen M. Mechanical Restraint in Psychiatry: Preventive Factors in Theory and Practice. A Danish Norwegian Association Study. Perspectives in Psychiatric Care 2013;50(3): (4) Donat DC. Impact of a mandatory behavioral consultation on seclusion/restraint utilization in a psychiatric hospital. J Behav Ther Exp Psychiatry 1998;29(1):13-9. (5) Donat DC. An analysis of successful efforts to reduce the use of seclusion and restraint at a public psychiatric hospital. Psychiatr Serv 2003;54(8): (6) Khadivi AN, Patel RC, Atkinson AR, Levine JM. Association between seclusion and restraint and patient-related violence. Psychiatr Serv 2004;55(11): (7) McCue RE, Urcuyo L, Lilu Y, Tobias T, Chambers MJ. Reducing restraint use in a public psychiatric inpatient service. J Behav Health Serv Res 2004;31(2): (8) Pollard R, Yanasak EV, Rogers SA, Tapp A. Organizational and unit factors contributing to reduction in the use of seclusion and restraint procedures on an acute psychiatric inpatient unit. Psychiatr Q 2007;78(1): (9) Prescott DL, Madden LM, Dennis M, Tisher P, Wingate C. Reducing mechanical restraints in acute psychiatric care settings using rapid response teams. J Behav Health Serv Res 2007;34(1): (10) Putkonen A, Kuivalainen S, Louheranta O, Repo-Tiihonen E, Ryynänen O-P, Kautiainen H, et al. Cluster-Randomized Controlled Trial of Reducing Seclusion and Restraint in Secured Care of Men With Schizophrenia. Psychiatr Serv 2013;64(9): (11) Goulet MH, Larue C. Post-Seclusion and/or Restraint Review in Psychiatry: a Scoping Review. Arch Psychiatr Nurs (12) Riahi S, Dawe IC, Stuckey MI, Klassen PE. Implementation of the six core strategies for restraint minimization in a specialized mental health organization. Journal of psychosocial nursing and mental health services 2016;54(10):32-9. (13) Kerneårsagsanalyse - Metodebeskrivelse. København: Region Hovedstanden, Enhed for Patientsikkerhed; (14) Jensen EB. Aggregeret kerneårsagsanalyse - Kompendium for risikomanagere og andre fagpersoner, der arbejder med analyse af utilsigtede hændelser. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed;

11 (15) Pedersen BL, Hellebek A, Jensen EB, Vestergaard S. Håndbog i kerneårsaganalyse. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (16) Restraint and Seclusion, Complying with Joint Commission Standards. Illinois: Joint Commission on Accreditation of Healtcare Organizations; (17) Aggression, Seclusion & Restraint in Mental Health Facilities in NSW. Sydney: Mental Health and Drug and Alcohol Office, Ministry of Health, NSW; (18) Hinchcliffe G, McGeorge M, Shinkwin L. National Audit of Violence - Module 3a National Report. London: College Centre for Quality Improvement, The Royl College of Psychiatrists; (19) Huckshorn KA. Six Core Strategies for Reducing Seclusion and Restraint Use - A snapshot of Six Core Strategies for the Reduction of S/R. Alexandria: National Association of State Mental Helath Programme Directors; (20) Bowers L. Safewards: a new model of conflict and containment on psychiatric wards. J Psychiatr Ment Health Nurs 2014;21(6): (21) Bowers L, Alexander J, Bilgin H, Botha M, Dack C, James K, et al. Safewards: the empirical basis of the model and a critical appraisal. J Psychiatr Ment Health Nurs 2014;21(4): (22) Bowers L, James K, Quirk A, Simpson A, Stewart D, Hodsoll J. Reducing conflict and containment rates on acute psychiatric wards: The Safewards cluster randomised controlled trial. Int J Nurs Stud 2015;52(9):

12 9. BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Beskrivelse af tvangsepisoden Bilag 2: Deeskaleringsmodel Safewards Bilag 3: Kritisk situation (KMT) Bilag 4: Bobleskema (KMT) Bilag 5. Funktionel analyse (KMT) Bilag 6: Kædeanalyse (DAT) Bilag 7: Konfliktforklaringsmodel - Safewards Bilag 8. RTE-resumé og handleplan Bilag 9. Informationsfolder til patienter og personale om gennemgang af tvangsepisoder 11

13 Bilag 1. Beskrivelse af tvangsepisoden Patient- og situationsbestemte baggrundsoplysninger: Køn Alder Diagnose Tvangstype Dato/tid Sted? Hvordan havde patienten det i timerne op til tvangen, beskrevet af henholdsvis patienten og personalet? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangen? Hvad udløste tvangen (var der en tydelig årsag til tvangen, hvad skete lige før tvangen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilket observationsniveau var iværksat)? Hvornår blev tvangen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangen)? Hvordan blev tvangen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten? Hvordan blev patienten vurderet under tvangen, hvordan vurderer patienten sig selv? Hvornår ophørte tvangen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangen)? 12

14 Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale (hvis der skete skade på patienten eller personaler, er det en god ide at beskrive hvordan, hvor store skaderne var og i forbindelse med hvilke afværge/fastholdelsesgreb)? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? Andet af betydning 13

15 Bilag 2. Deeskaleringsmodel Safewards Bring dig selv i ro. Træk vejret dybt og fokuser på selve situationen. Vær opmærksom på din egen frygt og usikkerhed. Arbejd løbende med den, f.eks. ved mentalisering og i sparring med kolleger. Bevæg dig langsomt og roligt. Vis med dit kropssprog, at du er imødekommende og åben. Sænk armene og vis dine håndflader. Slap af i ansigtsmusklerne. Træn din egen opmærksomhed på de fine trækninger ved øjne og mund i andre sammenhænge. Brug et spejl til at give dig selv et indtryk af, hvordan din mimik virker på andre. Lyt til din egen indre moraliseren, domme, kritik, hævnlyst, frustrationer - og lad fagligheden tage over. Det er naturligt at lade sig smitte af den andens stemning. Det er nødvendigt som fagprofessionel at lære sine egne spontane reaktioner at kende, så man kan finde fagligt begrundede strategier i en presset situation. Ignorer fornærmelser og beskyldninger Tal tydeligt og med entydige budskaber. Stil kun ét spørgsmål ad gangen. Flyt jer væk fra andre i risiko. Flyt jer til et stille område. Inviter patienten til at sidde ned. Etabler hjælp, støtte, backup. Hold passende fysisk distance. Spørg, hvad der sker. Brug åbne spørgsmål. Afklar forvirring. Omformuler og tjek, at du forstod patienten korrekt. Orienter patienten i tid, sted og person Tal tydeligt, fortæl hvem du er, mind patienten om jeres relation og tilbyd hjælp. Spørg og anmod imødekommende. Undlad at kommandere og at optræde autoritært. Begrund og forklar dine handlinger, vær ærlig, udtryk fejltagelser. Giv patienten mulighed for at opnå selvkontrol. Forhold dig til klager, sig undskyld, skab forandring. Mind patienten om tidligere aftalte strategier. Foreslå enkle valgmuligheder, overlad til patienten at magte situationen. Fremlæg konsekvenser af forskellige løsninger. Vær fleksibel, indgå i dialog, forhandl, gå på kompromis, undgå magtkampe. Spørg, om der er andet, du kan du kan gøre eller sige, for at opnå patientens samarbejde, så situationen slutter positivt. Giv kun løfter, du med sikkerhed kan overholde. Anerkend enhver patient som et ligeværdigt menneske. Tiltal patienten med navn. Vis perspektivbevidsthed. Giv dig tid til at lytte, afklare og tjekke forståelse. Lyt og vendt så vidt muligt med at afbryde, til patienten selv tager en pause. Skeln mellem sag og person. Anerkend og vis forståelse for patientens situation og følelser uden nødvendigvis at give ham eller hende ret. Giv patienten mulighed for at slippe ud af situationen uden at han eller hun taber ansigt. Tag patienten alvorligt, vær oprigtig og brug din faglighed. Hold igen på dine gode råd og undlad moraliseren og irettesættelser., For yderligere information se: 14

16 Bilag 3. Kritisk situation (KMT) 15

17 Bilag 4. Bobleskema (KMT) 16

18 Bilag 5. Funktionel analyse (KMT) 17

19 Bilag 6. Kædeanalyse (DAT) 18

20 19

21 20

22 21

23 Bilag 7. Konfliktforklaringsmodel Safewards For yderligere information se: 22

24 Bilag 8. RTE-resumé og handleplan Resumé Resumé af tvangsforløbet (før, under, efter) Resumé af analysen Handleplan a. Konkrete mål for indsatsen, herunder hvilken effekt der ønskes (hvad er det vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag skal gennemføres (hvad skal der gøres?) c. Hvordan skal tiltagene formidles? d. Hvornår skal det iværksættes e. Hvornår forventes det afsluttet f. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen g. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) h. Ansvarlig for gennemførelse i. Ansvarlig for opfølgning 23

25 Bilag 9. Informationsfolder til patienter og personale om gennemgang af tvangsepisoder 1. Formål Formålet med at gennemgå alle tvangsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsepisoder fremover kan reduceres. 2. Metodeovervejelser Gennemgangen er udviklet med fokus på læring og udvikling, ikke som et kontrolredskab. 3. Deltagere Gruppen af deltagere er forholdsvis stor, det betyder, at du som patient har mulighed for at tage en person med, der kan støtte dig og eventuelt tale for dig. Deltagelse er for dig som patient helt frivilligt. Deltagere: patienten evt. en person valgt af patienten til dennes støtte, f.eks. en medarbejder med brugerbaggrund (peer), patientrådgiveren eller kontaktpersonen en eller to personalemedlemmer der deltog i tvangsepisoden lægen der ordinerede tvangen en fra centerledelsen afsnitsledelsen (afdelingssygeplejerske og afdelingsoverlæge) en sygeplejespecialist 4. Procedure Gruppens medlemmer er ligeværdige under gennemgangen. Mødet er fortroligt og resultatet besluttes i fællesskab og afrapporteres i anonymiseret form. Som patient kan du få en kopi af beskrivelsen udleveret. Selve mødet har følgende forløb: Patienten og de to personaler, der var involveret i tvangsepisoden, beskriver denne Fælles analyse af forløbet Beskrivelse af gennemgangen 5. Beskrivelse af tvangsepisoden Beskrivelsen af episoden bør være konkret og som minimum besvare følgende spørgsmål: Baggrundsoplysninger (patientens køn, alder, etc.) Sted? Hvordan havde patienten det i timerne op til tvangen, beskrevet af henholdsvis patienten og personalet? Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangen? 24

26 Hvad udløste tvangen (var der en tydelig årsag til tvangen, hvad skete lige før tvangen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilket observationsniveau var iværksat)? Hvornår blev tvangen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangen)? Hvordan blev tvangen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten? Hvordan blev patienten vurderet under tvangen, hvordan vurderer patienten sig selv? Hvornår ophørte tvangen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangen)? Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale (hvis der skete skade på patienten eller personaler, er det en god ide at beskrive hvordan, hvor store skaderne var og i forbindelse med hvilke afværge/fastholdelsesgreb)? Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen? 6. Hvis der er noget, du er i tvivl om Hvis der er noget, du som patient er i tvivl om eller usikker på, kan du altid spørge din kontaktperson. Personalet kan spørge sygeplejespecialisten. 25

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder. 16-12-2013 Ver. 1.0. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder. 16-12-2013 Ver. 1.0. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans RTE Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans 16-12-2013 Ver. 1.0 RTE Guide til review af tvangsfikserings-episoder 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse...

Læs mere

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder RTE Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder Formålet med at reviewe (gennemgå) alle tvangsfikseringsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi

Læs mere

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder

RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder RTE Guide til Review af Tvangsfikserings- Episoder Formålet med at reviewe (gennemgå) alle tvangsfikseringsepisoder er at kortlægge, hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi

Læs mere

Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet, Region Hovedstadens Psykiatri

Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet, Region Hovedstadens Psykiatri GENNEMGANG AF ALLE TVANGSFIKSERINGER REDEGØRELSE OG IDÉKATALOG Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet, Region Hovedstadens Psykiatri Gennemgang af alle tvangsfikseringer skal her forstås som en

Læs mere

Håndtering af konflikter i psykiatrien

Håndtering af konflikter i psykiatrien Psykiatrisk Center Sct. Hans Håndtering af konflikter i psykiatrien Konference om retspsykiatri Den 27. november 2017 Forskningsleder Jesper Bak Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning

Læs mere

Forebyggelse af tvang

Forebyggelse af tvang Psykiatrisk Center Sct. Hans Forebyggelse af tvang Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 481 Offentligt Høring i Sundheds- og Ældreudvalget Den 26. september 2017 Forskningsleder Jesper

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Faglig ledelse og organisering

Faglig ledelse og organisering Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe

Læs mere

2. Nationale Konference Netværk for Dansk Psykiatrisk Sygeplejeforskning Status på forebyggelsen af tvang i Danmark Den 18.

2. Nationale Konference Netværk for Dansk Psykiatrisk Sygeplejeforskning Status på forebyggelsen af tvang i Danmark Den 18. 2. Nationale Konference Netværk for Dansk Psykiatrisk Sygeplejeforskning Status på forebyggelsen af tvang i Danmark Den 18. januar 2017 Jesper Bak, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsleder Enheden for Klinisk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALER REDEGØRELSE OG

SAMARBEJDSAFTALER REDEGØRELSE OG SAMARBEJDSAFTALER REDEGØRELSE OG IDÉKATALOG Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet Region Hovedstadens Psykiatri En samarbejdsaftale er her defineret som en planlagt, systematisk dialog med patienten,

Læs mere

Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet Region Hovedstadens Psykiatri

Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet Region Hovedstadens Psykiatri FOLØB DER IKKE FØRTE TIL TVANGSFIKSRING REDEGØRELSE OG IDÉKATALOG Implementeringsgruppen for Gennembrudsprojektet Region Hovedstadens Psykiatri Forløb der ikke førte til tvangsfiksering (nærvedhændelser

Læs mere

En ny måde at håndtere konflikter på

En ny måde at håndtere konflikter på En ny måde at håndtere konflikter på Psykiatrien har fået en ny måde at håndtere konfliktfyldt adfærd på. Safewards, som er en engelsk model, forebygger brug af kontrollerende handlinger, f.eks. tvangsfiksering,

Læs mere

Beskrivelse af tvangsforebyggende tiltag i Danmark Statuskonference 2018

Beskrivelse af tvangsforebyggende tiltag i Danmark Statuskonference 2018 Beskrivelse af tvangsforebyggende tiltag i Danmark Statuskonference 2018 Alle, afsnit der har arbejdet med nedbringelse af tvang sender en beskrivelse af et tvangsforebyggende tiltag. Disse beskrivelser

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Relationer og deeskalering

Relationer og deeskalering Relationer og deeskalering i Psykiatrien Region Sjælland Psykiatriens koncept til forebyggelse og håndtering af konflikter frem mod år 2020 Foto: Gert Ellegaard Hanne Sveistrup Demant, vicedirektør, (t.v.).

Læs mere

Tvang - baggrund og evidens

Tvang - baggrund og evidens PAKKE FOR TVANG Tvang - baggrund og evidens Indledning Projekt Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektet

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I

PRÆSENTATION AF FORLØB I PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital

Læs mere

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland Forebyggelse af Vold og Tvang - deeskalering Lene Lauge Berring 27. november 2014 1 VOLD TVANG DEESKALERING Vold Tvang Deeskalering Videnskabeligt udgangspunkt Tvang

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00363-17/PH 2/9 Indholdsfortegnelse Ad 5.4. Behandlingsplaner... 3 Ad 5.7. Aflåsning, forholdene for

Læs mere

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer Rikke Laulund Schultz Medlem af faglig følgegruppe Dansk Psykiatrisk Selskab Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30 Vilje Udførelse

Læs mere

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien NOTAT Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien Baggrund Regionerne har primo 2018 afholdt den første tværregionale audit på brugen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden for auditten

Læs mere

PSYKIATRISK SYGEPLEJE

PSYKIATRISK SYGEPLEJE FAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRISKE SYGEPLEJERSKER PSYKIATRISK SYGEPLEJE Oktober 2016 3. udgave 23. årgang Dette maleri er lavet med flydende tusch inspireret af brændende skov og krat. Det er tilfældigt

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016 SL konference i Kolding 10. februar 2016 Nedbringelse af tvang i psykiatrien Et fælles anliggende Socialpædagogers rolle Jesper Buchholdt Gjørup, CFK, Region Midtjylland Ronnie Sydbøge, socialpædagog,

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang. VIS konference Vejle d. 11/ Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff

Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang. VIS konference Vejle d. 11/ Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang VIS konference Vejle d. 11/2-2010 Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff Gennembrudsmetoden introduktion til metode og information om

Læs mere

Traume informeret tilgang

Traume informeret tilgang Traume informeret tilgang Hvad er traume: Traume opstår som følge af en oplevelse, en række af oplevelser eller nogle omstændigheder der opleves af den enkelte som fysisk eller psykisk skadelige eller

Læs mere

Oplæg om Esbjerg modellen

Oplæg om Esbjerg modellen Sikker Psykiatri - nedbringelse af tvang d.31.maj 2017 Oplæg om Esbjerg modellen Oversygeplejerske Jens Egon Hansen, Psykiatrisk afdeling Esbjerg Funktionsleder Anne-Grethe Borch Lauridsen Psykiatrisk

Læs mere

VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG

VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG VIDERE TIL - MODUL L ORGANISERING AF PSYKIATRIEN LOVGIVNING & TVANG TVANG Hvorfor skal I vide noget om tvang? PSYKIATRILOVGIVNING ELLER BEKENDTGØRELSE AF LOV OM ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN Frihedsberøvelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer

Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer Mechanical restraint preventive factors in theory and practice Netværk for Dansk Psykiatrisk Sygeplejeforskning Den 7. oktober

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Social- og sundhedsfaglige indsatser der virker Best practice eksempler

Social- og sundhedsfaglige indsatser der virker Best practice eksempler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 735 Offentligt Social- og sundhedsfaglige indsatser der virker Best practice eksempler Dansk Sygeplejeråd og Socialpædagogerne er stærkt bekymrede over

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling I medfør af 12, stk. 7, 13, stk. 3, 18, 28, i Inatsisartutlov nr. 24 af 3.

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Personalevejledning. Baggrundsviden

Personalevejledning. Baggrundsviden Milde ord Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Milde ord er

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Workshop 4 Kulturforandring

Workshop 4 Kulturforandring Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold.

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. I en klinisk hverdag i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Elisabeth Winkler Pedersen - 2014 1 Udgangspunktet: Et samarbejde mellem 3 sygeplejestuderende på modul

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN - ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE

HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN - ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN - ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE Forsøgsprotokol Jesper Bak Ver. 1.5 August 2017 HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN - ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE 1. Indhold

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013. Oversigt

OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013. Oversigt 1 OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013 Oversigt Tabel 1: Antal personer berørt af tvang sammenholdt med antal indlagte personer - opdelt på specialer... 2 Tabel 2: Antal personer

Læs mere

Den 4. maj 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 22. august 2000 af Psykiatrisk Center på Bornholm Centralsygehus.

Den 4. maj 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 22. august 2000 af Psykiatrisk Center på Bornholm Centralsygehus. Den 4. maj 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 22. august 2000 af Psykiatrisk Center på Bornholm Centralsygehus. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse 1 27. Februar 2009 Lene Granhøj Disposition Krav og rammer, Den danske Kvalitetsmodel Aktører: 1. offer: Patienter og pårørende

Læs mere

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse 1 26. oktober 2009 Lene Granhøj Disposition Krav og rammer, Den danske Kvalitetsmodel Aktører: 1. offer: 2. offer: Frontpersonalet

Læs mere

Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2016-17 71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets 71-tilsyn

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Second opinion med og uden patient - implementering og videreudvikling af reviewmetode til nedbringelse af tvang på et lukket sengeafsnit.

Second opinion med og uden patient - implementering og videreudvikling af reviewmetode til nedbringelse af tvang på et lukket sengeafsnit. Psykiatrisk Center Glostrup, afsnit 809 Statuskonference om forebyggelse af tvang i Danmark, Nyborg 2018 Workshop inden for kernestrategi 6 debriefing-teknikker: Second opinion med og uden patient - implementering

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatris statusrapport om resultaterne i 2015 for partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang i psykiatrien

Region Hovedstadens Psykiatris statusrapport om resultaterne i 2015 for partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang i psykiatrien Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 3864 0000 Direkte 3864 0019 Fax 3864 0007 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. april 2016

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet

Læs mere

Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2

Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien

Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien 3. juli 2019 Analyse, Statistik og Økonomi Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er vedtaget i forbindelse

Læs mere

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse 1 11. marts 2010 Lene Granhøj Disposition Krav og rammer, Den danske Kvalitetsmodel Aktører: 1. offer: Patienter og pårørende 2.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og indsatsområder, som PC Nordsjælland

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 534 af 27/06/2002 Historisk Offentliggørelsesdato: 09 07 2002 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 194 af 23/03/2004 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt

Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt Psykiatrisk Center Sct. Hans - Marts 2013 Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt Har vi brug for en national strategi hvis vi vil reducere/eliminerer anvendelsen af

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatri

Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatri MAJ 2014 Psykiatri Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri MÅLSTYRING OG DATADREVET LEDELSE BEHANDLING SAMARBEJDE OG KOMPETENCER AKTIVITETER FORORD OG FORMÅL Region

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune

Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune Påbud: Overholdelse af relevant lovgivning: - Tilbuddet skal sikre, at lovgivningen overholdes i forhold til anvendelse af magt - Tilbuddet skal sikre,

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte. Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden

Læs mere

Psykiatrisk sygepleje

Psykiatrisk sygepleje FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:

Læs mere

Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed. www.regionmidtjylland.dk

Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed. www.regionmidtjylland.dk Audit i patientsikkerhedsarbejdet i psykiatrien Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed www.regionmidtjylland.dk Organisering af PS arbejdet Psykiatrien i Region Midtjylland Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Manual for fælles beslutningstagning

Manual for fælles beslutningstagning Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel

Læs mere

Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016

Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

POINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe

POINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe 1. Er det muligt konkret på arbejdspladsen udvikle værdier og metoder på en måde, så forebyggelse af konflikter inkluderes? Hvordan kan det gribes an? 2. Hvilke konkrete personlige og faglige kompetencer

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Akkreditering i almen praksis - Formål Akkreditering gennemføres i perioden

Læs mere

Notat om tvang på de enkelte afsnit i psykiatrien

Notat om tvang på de enkelte afsnit i psykiatrien Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Notat om tvang på de enkelte afsnit i psykiatrien Uddrag af lovgrundlaget Ligesom i somatikken sker indlæggelse,

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

UNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE

UNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE UNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den psykiatriske

Læs mere