Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 11. marts 2018 Midfaste Johs. 6,24-35 Salmer: , I dag er der i hele

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 11. marts 2018 Midfaste Johs. 6,24-35 Salmer: , I dag er der i hele"

Harald Jespersen
3 år siden
Visninger:

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 11. marts 2018 Midfaste Johs. 6,24-35 Salmer: , I dag er der i hele Danmark sogneindsamling til verdens fattigste. Som optakt havde vi denne uge besøg af nogle unge fra Folkekirkens Nødhjælp. De havde været volontører i Malawi og Nepal. Nu skulle de undervise konfirmanderne om en helt anden verden ud fra deres egne oplevelser. De unge kunne fortælle os det helt ubegribelige, at ca. 1 mia. af jordens befolkning i 2018, hvor vi kan sende rumsonder til Mars, stadig må leve for under 6 kr. om dagen alt inklusiv. Hvilket altså er noget helt andet, end når vi tager på charterrejse ned i varmen og bestiller all inclusive. Og en af de unge fortalte også, hvordan hun havde levet hos en familie ude i en tørkeramt fattig landsby i Malawi, hvor hun havde fået serveret Nsima, en slags næringsfattig klæbrig majsgrød, to gange om dagen, i to måneder. Og brokke sig kunne hun ikke tillade sig, for det var jo det, de levede af året rundt.

2 Behøver jeg at sige, hun nød at komme hjem til sit danske køleskab og supermarked. Pludselig fik den bøn, de fleste af os kender: Giv os i dag vort daglige brød, en helt ny betydning. Og sådan er det vel, uanset hvor tit vi beder bønnen: Giv os i dag vort daglige brød, så tager vi det oftest som en selvfølge, indtil det pludselig ikke er en selvfølge. Og det er det jo netop IKKE for de gode folk, som er fulgt efter Jesus. Og selvfølgelig er de fulgt efter ham, fordi de har fået brød og for en gangs skyld er blevet mætte. Hvem af os ville ikke have gjort det samme, hvis vi normalt måtte gå sultne i seng, og så der pludselig stod en mand foran os, der med en lille drengs madpakke bestående af fem bygbrød og et par fisk kan mætte mere end mennesker. Ærlig talt, det er da vildt strengt af Jesus, at han bebrejder dem, at de har fulgt deres mavers knurren i håb om, at han vil gentage brødmiraklet. Det ville vi da også have gjort. I øvrigt er det oldgammel kvindeviden, at vejen til mandens hjerte går gennem maven det behøver man ikke tage på date for at opleve. Men, siger Jesus, her er mere på spil end det daglige brød. For vi mennesker lever ikke af brød alene, vi dør faktisk af brød alene.

3 Uanset om vi så har alt, så hjælper det os ikke en tøddel, hvis det så også er alt, hvad vi har. At vejen til mandens hjerte går gennem maven, handler dybest set om dette mere end. Og dette mere end giver Jesus et navn, for her er mere end den manna, som Gud lod regne i ørkenen, her er mere end 12 kurve fulde af brødrester fra de fem bygbrød: Her er livets brød hvilket er noget andet og mere end det daglige brød. Jeg er livets brød, siger han hvilket er det samme som at sige, Gud selv er livets brød. Og livets brød, er det ikke blot et andet navn for den kærlighed, som vi ikke kan leve uden. Livets brød, er det ikke blot et andet navn for at blive set, set af Gud sådan som jeg er, ikke værre og ikke bedre, og alligevel set med kærlighed er det ikke at blive taget og vejet, men aldrig blive fundet for let. Ja, tænker en og anden måske, det lyder da meget godt, men det barn, som skriger fordi moderens bryster er tomme som følge af hungersnød, det barn overlever ikke længe på hverken kærlighed eller ved at blive set med ømhed og varme. At overleve på Guds ord eller kærlighed og kildevand det holder ikke i virkeligheden. Heden, tørken, kulden, sulten, tørsten for slet ikke at tale om bomberne i Ghouta i Syrien og alle de andre steder, hvor krig

4 tvinger mennesker på flugt i gummebåde den nådesløse nød kan vi ikke diskutere filosofisk med. Når først vi er nået derud, så er det ikke et spørgsmål om smukke ord og fine tanker, men alene et spørgsmål om overlevelse. Derfor kan vi heller ikke nøjes med at høre om, hvordan de alle som ved et Guds under får stillet sulten med de fem bygbrød og de to fisk lige så lidt som vi kan nøjes med kun at høre om, at Jesus er livets brød. Begge sider af historien hører med, hvis det skal være sand kristendom, OG hvis det skal svare til vores erfaringer med det skrøbelige liv vi lever. Men hvorfor er det så, at Jesus er så hård ved de stakkels folk, der bare er taknemmelige over at have fået noget at spise. Ja, måske skyldes det, at Jesus her er fokuseret på, at vi skal komme til at tro på Guds kærlighed og tilgivelse det vil sige livets brød, som rækker om på den anden side af døden. Men hvis vi tror, at Jesus blot er brændende optaget af at skabe tro, så overser vi, at han er lige så optaget af, at tro, også betyder at være tro. At være tro mod kærligheden, at lade den spire og gro og bære frugt i vores liv med hinanden. Vi skal ikke blot sidde i kirken med foldede hænder, vi skal ud i livet og være tro.

5 Livets brød er, når vi begynder at dele med hinanden, når vi begynder at elske vores næste som os selv. Derfor skal vi heller ikke ud og samle ind eller give en 50 er i kirkebøssen for at lette den dårlige samvittighed eller for at få en feel good følelse vi skal gøre det, fordi det er en kristen pligt, det hører ganske enkelt med til at tro på kærligheden at være med til at give den videre. AT VÆRE TRO. Det hører med til at dele det kristne håb om, at Gud i sin barmhjertighed har en fremtid i Guds rige for dig og mig, at være med til at skabe håb om en bedre fremtid HER OG NU for dem, som synes, at alt håb er ude. Hvor vi, når vi ser billeder fra jordskælv, orkaner, tørker, overfyldte gummebåde, tsunamier og al verdens andre katastrofer, hvor vi tænker, godt det ikke er mig, tvinger Jesus os til at overveje, hvad nu, hvis det lige så godt ku ha været dig og mig. Hvad nu, hvis du satte dig i den andens sted? Jeg ved godt, at ordet PLIGT ikke er i særlig høj kurs i en tid, hvor lysten siges at drive værket. Men PLIGTEN, den kristne pligt kan vi ikke undvære, og slet ikke der, hvor vi inderst inde godt ved, at vi skal noget, som vi ofte slet ikke gider eller har lyst til.

6 Så Midfaste søndag er det slut med at slå mave at Jesus er livets brød betyder, at det brød slet ikke er modtaget, før det er givet videre. Til midfaste bliver vi ikke spist af med en tynd gang dagensgode-gerning-moral fra Grønspættebogen men vi bliver mindet om, at der findes en sult i livet, som ingen nok så fin trestjernet Michelinrestaurant nogensinde kan mætte. Vi bliver mindet om, at der findes et livets brød, som kun troen kan gribe, og som stiller længslen efter at høre til, blive budt velkommen og indenfor, være godkendt og elsket, trods alle fejl og mangler. Men altså et livets brød, der ikke handler om mit eget navlepilleri og selvoptagede forhold til min Gud, men et forhold der igen og igen sender mig ud i alverden med fred og brød, til min hungrende næste. Giv os i dag vort daglige brød og lær os at dele. Amen

Relaterede dokumenter

Bøn: Vor Gud og far Giv os i dag vort daglige brød, og giv os fylde og tro i det liv der er vores. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os i dag vort daglige brød, og giv os fylde og tro i det liv der er vores. Amen Midfaste II 6. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 41 Lille Guds barn 217 Min Jesus lad 457 Du som gik foran os 662 Hvad kan os komme til 476 Kornet, som dør 298 Helligånden trindt Bøn: Vor Gud og far Giv