Udkast til projektplan for tidlig opsporing af kræft i Region Sjælland

Transkript

1 Til: Danske Regioner Udkast til projektplan for tidlig opsporing af kræft i Region Sjælland I udmøntningsplanen for kræftinitiativer en del af regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre handler spor 1 om at give de praktiserende læger bedre redskabet til udredning af patienter med uklare symptomer. Formålet er endvidere at bibringe de praktiserende læger den nyeste viden om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb. Indsatsen skal satse på både en bred uddannelsesindsats, som skal sigte mod at styrke både den faglige og den organisatoriske viden i almen praksis samt skal styrke dialog og sparring mellem almen praksis og sygehusene. Rammepapiret udarbejdet i samarbejde mellem PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioner foreskriver, at indsatserne skal følge to spor, nemlig: A. Kompetenceudvikling samt den faglige og organisatoriske udvikling B. Specialistrådgivning. Dato: maj 2016 Brevid: Primær Sundhed Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: boe@regionsjaelland.dk I Region Sjælland er der allerede gennemført en række indsatser på kræftområdet som konsekvens af bl.a. Kræftplan III. Kræftområdet har været et indsatsområde i flere år i både primær og sekundær sektoren. De indsatser, som planlægges at gennemføre i de næste tre år i Region Sjælland for midler afsat som følge af udmøntningsplanen for kræftinitiativer, vil supplerer og udbygge de indsatser, som allerede er igangsat, ligesom nye initiativer vil blive iværksat. Det vil være indsatser, som peger fremad, og som skal være med til at sikre, at endnu flere borgere i Region Sjælland får stillet diagnosen kræft i tide. I rammepapiret er foreslået forskellige indsatser, hvoraf nogle vil blive implementeret i Region Sjælland. Andre er ikke relevante, da det er indsatser, som allerede er implementeret i Region Sjælland. Herudover vil der være en del regionale initiativer, der hører ind under de to spor, men ligger ud over de forslag, som er beskrevet i rammepapiret. Side 1

2 Spor A: Kompetenceudvikling samt den faglige og organisatoriske udvikling I Region Sjælland er der fokus på tre forhold i forhold til kompetenceudvikling, nemlig patient delay, læge delay og system dealy, som centrale faktorer, hvis diagnosen kræft skal stilles tidligere, end den bliver i dag. Patient delay defineres som længden af forsinkelsen mellem de første tegn eller symptomer på kræft, og patientens første konsultation hos lægen. Læge delay defineres omvendt som tidsrummet fra patientens henvendelse, til lægen begynder at undersøge specifikt, om patienter har kræft. Herudover kan man tale om system delay, som det tidsrum, som patienten skal vente på at få foretaget de undersøgelser, der skal gøre lægen i stand til at stille diagnosen kræft. Nedenfor vil de enkelte hovedområder bliver beskrevet kort, ligesom det vil blive anført, hvad den samlede økonomi for indsatserne er budgettet til. Kompetenceudvikling i almen praksis 1. Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer Kræft er ikke en hyppig sygdom i almen praksis, og det er relativt sjældent at den praktiserende læge støder på specifikke kræftformer. Derfor er der behov for at styrke både den faglige viden og have fokus på at støtte den praktiserende læge i at sende de rigtige patienter til videre undersøgelse på sygehuset. Der skal udvikles e-læringsprogrammer, der er baseret på patientcases samt faktuel viden. Patientcases skal udvikles i et samarbejde mellem klinikere fra almen praksis og relevante specialister fra sygehusene. E-læringsprogrammerne skal udvikles til at kunne anvendes i gruppeundervisning i praksis, i DGE-grupper og tolvmandsforeningerne. De skal dog også kunne anvendes af den enkelte praktiserende læge til at få øget viden samt styrke egne diagnostiske kompetencer i forhold til kræft. 2. Kompetenceudvikling af praksispersonale Praksispersonalet er oftest den første kontakt patienterne har med almen praksis ved f.eks. tidsbestilling, ligesom en del patienter med kroniske sygdomme hyppigere møder praksispersonalet end den praktiserende læge, da mange kontroller i nogle praksis er overgået til praksispersonalet. Det er derfor også vigtigt, at praksispersonalet får kendskab til, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, når de taler med patienterne i telefonen eller møder dem ved ambulante kontroller i forbindelse med kontrol af deres kroniske sygdom. 3. Traditionelle dagskurser for praktiserende læger Det er en udfordring, at de praktiserende læger i disse år også skal deltage i systematisk efterdannelse. Derfor prioriteres det først at gennemføre traditionelle dagskurser i løbet af Fokus på disse dagskurser skal i høj grad være patientkommunikation, da undersøgelser har vist, at det især er borgere med lav socio-økonomisk status samt mænd, der henvender sig eller diagnosticeres for sent. Der er derfor behov for især at fokusere på disse målgrupper i en uddannelsesmæssig sammenhæng i forhold til de praktiserende læger, så de bliver bedre til at spotte deres egen blinde vinkler i forhold til diagnosticering. Side 2

3 4. Fast track pilotafprøvning Tilgængeligheden i almen praksis kan være en barriere for nogle patienter, og de opgiver måske på forhånd at få en tid, hvis de forventer, at der er flere ugers ventetid. Samtidig er der risiko for, at patienter glemmer deres tid, hvis de først kan få en tid om to til tre uger. Det er formentlig en af de barriere, der er størst, når det drejer sig om unge, socio-økonomisk dårligt stillede og mænd. Region Sjælland vil derfor gerne undersøge, hvilken betydning let tilgængelig i almen praksis har for, at patienterne bliver diagnosticeret i tide. Der er derfor planer om at gennemføre en pilotafprøvning med let tilgængelighed til almen praksis i seks praksis i regionen for de omtalte målgrupper. Der skal derfor udarbejdes kriterier for, hvilke patienter der kan få tilbud om fast track, så det ikke er de ressourcestærke, der får gavn af indsatsen. Indsatsen skal derfor ikke gælde for alle borgere tilmeldt den enkelte praksis. Samlet skønnes det, at der vil blive anvendt 9,77 mio. kroner på de forskellige indsatser. Samarbejde mellem sygehus og almen praksis 1. Frikøb af praktiserende læger og de praktiserende speciallæger på sygehusene Mange af de indsatser, der skal udvikles og implementeres skal bygge på et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra almen praksis og relevante sygehuslæger, så indsatserne bliver baseret på den nyeste viden inden for diagnosticering og opsporing af kræft samt viden om de vilkår, der er i almen praksis. Samarbejdet vil desuden være med til at nedbryde fordomme og øge viden om hinanden på tværs af sektorerne. 2. Specialistrådgivning mail rådgivning fra sygehus til almen praksis I Region Sjælland efterspørger de praktiserende en mulighed for at få råd og vejledning fra sygehusklinikerne, der ikke drejer sig om én specifik patient eller om ét specifikt patientforløb, men om rådgivning af en mere generel karakter, da rådgivningen i forhold til den enkelte patient fungerer og bliver brugt flittigt, og muligheden bliver udbygget yderligere ved etablering af Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling, som vil blive beskrevet senere. Der skal derfor etableres en mulighed for rådgivning til de praktiserende læger via regionens seks Enheder for Tværfaglig Udredning og Behandling, der er ved at blive implementeret. Herudover er der mulighed for faglig rådgivning via de forskellige fællesvisitationer og i forhold til henvisning, er der ved at blive oprettet en henvisningsenhed, hvortil der også bliver tilknyttet rådgivning. 3. Understøttelse af implementering af spor 2 Spor 2 handler om øget adgang for almen praksis i forhold til direkte henvisning til undersøgelse på sygehuset. Der skal her anvendes midler til at sikre kendskabet til disse muligheder i almen praksis, og der skal anvendes midler til at understøtte denne proces. Side 3

4 4. Erfaringsudveksling bilaterale møder mellem sygehusspecialister og praktiserende læger Bilaterale specialistmøder skal implementeres i den nuværende struktur med DGEgrupper og 12-mands foreninger. Der skal her være et tilbud til disse grupper om, at de kan bestille en sygehusspecialist til at holde oplæg og tage en dialog med de praktiserende læger i disse små grupper meget gerne baseret på anonymiserede patientcases. Sygehuslægerne skal frikøbes til dette. Det forventes, at der samlet skal anvendes 2,33 mio. kroner til disse indsatser. Patient delay 1. Undersøgelser peger på, at patient delay ikke er lige udbredt blandt alle borgere, og der er derfor et behov for at gøre en særlig indsats i forhold til borgere med lav socioøkonomisk status, unge, mænd, misbrugere og borgere med anden etnisk herkomst end dansk, hvis man skal mindske overdødeligheden af kræft i Region Sjælland. Undersøgelser har vist, at patient delay udgør en meget væsentlig faktor, hvis man skal diagnosticere kræft tidligere. Der skal ansættes en projektleder, som skal uddanne et korps af sundhedsfaglige instruktører til at gå ud i jobcentre, boligområder, fagforeninger, kommunale institutioner m.m., hvor der skal afholdes aftalte møder, hvor borgerne kan blive klædt på til at møde sundhedsvæsenet samtidig med, at de får øget viden om symptomer, som de skal opsøge egen læge med, fordi det kan være tegn på kræft. Indsatsen skal samtidig være balanceret, så borgerne ikke risikerer overdiagnosticering med de negative konsekvenser, der kan have. Indsatsen skal forløbe over alle tre år. Herudover skal der iværksættes en lidt bredere informationsindsats, der også er møntet på andre målgrupper end de ovenfor nævnte. Det forventes, at der skal anvendes 3,65 mio. kroner på denne indsats. Forskning og evaluering 1. Ph.d. projekt Der skal gennemføres et ph.d. projekt, der er baseret på en randomiseret undersøgelse på praksisniveau, så det ud fra et forskningsmæssigt perspektiv kan afgøres, hvilken effekt indsatserne Fast track, diagnostikpakke i almen praksis 1 og e- læringsprogrammerne har i forhold til under- og overdiagnostik i almen praksis også i relation til andre sygdomme, som almen praksis behandler. Ph.d. projektet skal have base i Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Sjælland, som professor John Brodersen står i spidsen for. 2. Evaluering af projekt om patientdelay Der skal gennemføres en ekstern evaluering. Evalueringsdesign er endnu ikke fastlagt. 1 Diagnostikpakke i almen praksis beskrives senere. Side 4

5 3. Evaluering af projekterne vedr. læge delay og samarbejde mellem almen praksis og sygehuse Der skal gennemføres en ekstern evaluering. Primær Sundhed er i dialog med RUC angående evaluering og eventuelt forskning baseret på dialogisk kommunikation på området. Evaluering og forskning der rækker ud over dette indsatsområde. Det forventes, at det samlede beløb, der skal anvendes på forskning og evaluering beløber sig til 3,3 mio. kr. Diverse 1. Informationsmateriale til patienter og øvrige I den udstrækning, der ikke findes materiale i forvejen, som kan anvendes, skal der udvikles og udarbejdes nyt informationsmateriale, der også gerne er beregnet til at benyttes på forskellige kommunikationsplatforme. 2. Møder og seminarer Det drejer sig både om afholdes af seminarer og møder afholdt i regionen for andre og mulighed for at deltage i relevante møder og seminarer for udvalgte personer i regionen, der gør det muligt at holde sig fagligt opdateret. Under denne post er der også planer om at afholde lokale møder for borgere og patienter i regionen som led i indsatsen patienten som partner, som er en af indsatsområderne i Region Sjælland. Patienter og pårørende ligger inde med en mængde viden, som regionen kan gøre brug af. Samtidig er det også vigtigt, at regionen betragter borgere og patienter som ligeværdige partnere, som også skal have viden om de indsatser, der satses på i Region Sjælland. 3. Afslutningskonference Det forventes, at der skal afholdes en afsluttende konference for fagpersoner i både primær og sekundærsektoren, patientforeninger, kommunale repræsentanter, politikere m.m. for at udbrede kendskabet til de indsatser, der har været gennemført, men også for at sætte fokus på områder, som der skal satses på fremover og hvilke, der ikke skal satses på, hvis evalueringer og erfaringer viser, at det ikke har nogen virkning eller, fordi der ikke er nogen interesse for indsatserne. Det skønnes, at der samles skal anvendes 1,25 mio. kr. på disse indsatser. Spor B: Specialistrådgivning Specialistrådgivningen handler om rådgivning fra sygehusspecialister til almen praksis. Via større kendskab til hinanden, og de udfordringer begge parter møder, skabes der også en større forståelse for hinandens vilkår. Specialistrådgivningen skal sikre, at almen praksis får let adgang til den nyeste viden inden for kræftopsporing og behandling, men også viden om hvilke patienter der skal henvises til sygehuset til undersøgelser under spor 2 samt til udredning på sygehuset via de Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling. Side 5

6 Understøttelse af nem adgang til specialistrådgivning Der etableres Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling på de fire akutsygehuse og de to specialsygehuse i regionen. Målgruppen for Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling er ikke-akutte patienter, hvor - Der er mistanke om alvorlig sygdom, hvor symptomerne er så uspecifikke, at der ikke bør henvises direkte til en specialafdeling eller - Hvor diagnostik og behandling forudsætter tæt samarbejde mellem flere specialer - Patienten har flere kendte kroniske sygdomme med behov for tæt koordinering mellem specialer med henblik på at sikre optimeret behandling koordineret med en minimering af det samlede fremmødebehov for patienten. Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling etableres primært som et tilbud til patienter, der henvises fra almen praksis, og Primær Sundhed har valgt at understøtte etableringen og den lette adgang til rådgivning til almen praksis, så etableringen kan fremskyndes. Indsatsen støttes med 6,0 mio. kr. Diagnostisk pakke styrket implementering i almen praksis I Region Sjælland er diagnostisk pakke organiseret på den måde, at den indledende diagnostik, trin 1 bestående af klinisk undersøgelse samt blodprøvetagning foregår i almen praksis, når patienterne opfylder kriterierne for henvisning til dette. Blodprøverne bestilles på sygehusene under betegnelsen Diagnostisk pakkeforløb. Der er her fokus på uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft. Almen praksis vil få svar på blodprøver i løbet af maksimalt fire kalenderdage. Almen praksis står også for den indledende diagnostisk, trin 2, der består i henvisning til CT-scanning efter lokale retningslinjer. Der må maksimalt gå fire kalenderdage fra henvisning til svar på undersøgelsen til den praktiserende læge. På et hvilket som helst tidspunkt i forløbet kan den praktiserende læge rette henvisning til udredningsenheden på medicinsk afdeling for at få råd og vejledning. Det tyder på, at diagnostisk pakke ikke anvendes i det omfang, som den burde og det er meget uens i regionen, hvor hyppigt almen praksis anvender diagnostisk pakke. Gennem projektet afdækkes hvilke praksis, der ikke anvender diagnostisk pakke særlig hyppigt. Projektet skal samtidig afdække barrierer for, hvorfor diagnostisk pakke ikke anvendes lige hyppigt i hele regionen. På baggrund af disse data vil der blive iværksat en målrettet indsats over for de praksis, som ikke anvender Diagnostisk pakke særlig hyppigt. Denne indsats evalueres, så der følges op på, om indsatsen virker. Det skønnes, at der samlet skal anvendes kr. til afdækning, styrket implementering målrettet de praksis, der ikke anvender Diagnostisk pakke særlig hyppigt i dag samt evaluering af indsatsen. Side 6

7 Ekspert møder Ekspert For at fremme dialogen og forståelsen for hinanden og de vilkår, som hver sektor har, tilbydes de praktiserende læger at få et studieophold på en dags varighed på en relevant klinisk sygehusafdeling. Der skal derfor indgås aftaler med de relevante sygehusafdelinger om at få besøg af x antal praktiserende læger, der skal komme og følge den kliniske hverdag på den pågældende sygehusafdeling. Herved vil de praktiserende læger få et indblik i den kliniske hverdag på en sygehusafdeling anno Til gengæld vil sygehusafdelingen via mødet med de praktiserende læger få indblik i de praktiserende lægers hverdag via dialogen med disse under deres studieophold. Sygehusene vil få en mindre økonomisk kompensation for deres deltagelse, ligesom de praktiserende læger vil få honorar for at deltage. Det skønnes, at der skal anvendes 2.8 mio. kr. for deltagelse af ca. 400 læger. Side 7