STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 2012-2015"

Transkript

1 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2 2 INDLEDNING...2 SAMMENHÆNG TIL ANDRE PLANER...4 Konkret eksempel...5 Opbygning af strategien...5 Offentlighedsfase...5 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET...6 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE...8 Byudvikling...9 Transport...10 Klimatilpasning...11 Byggeri...12 MILJØBELASTNING OG RESSOURCE- FORBRUG...14 Energiforbrug og CO ²...15 Vandkredsløbet...17 Affald...18 GRØNNE OMRÅDER REKREATIVE OG NATUR- MÆSSIGE VÆRDIER...20 Den grønne og den blå ressource...21 KONTAKTPERSONER...22

3 STRATEGIENS OPBYGNING OG TILBLIVELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 3 Indledning Med denne strategi for en bæredygtig udvikling fastlægger kommunen de overordnede mål og rammer for kommunens indsats de næste 4 år for en mere bæredygtig udvikling af kommunen også kaldet det lokale Agenda 21-arbejde. Det er tredje gang, kommunen udarbejder en 4-årig strategi for en mere bæredygtig udvikling. Den første strategi Udvikling og miljø i Gentofte fra 2004 satte rammerne for en pionerlignende indsats med fokus på at feje for egen dør, dvs. reducere miljøbelastningen fra kommunens egen drift f.eks. gennem miljøledelse, energirenovering af kommunens ejendomme og udfasning af pesticider. Den anden strategi Gentofte en grøn kommune fra 2007 omfattede også kommunens blå og grønne ressource, klimaet blev en helt central dagsorden, og gennem kampagner begyndte kommune at inddrage borgere og interesseorganisationer i arbejdet for at fremme en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed. Samtidig blev arbejdet lagt i fastere rammer gennem årlige politisk vedtagne handleplaner med konkrete initiativer. Med denne strategi for en bæredygtig udvikling ønsker kommunen i endnu højere grad at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et tæt samarbejde om en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Derfor inviterede kommunen som start på strategiarbejdet et bredt udsnit af interessenter til en workshop på rådhuset, hvor de kunne komme med deres forslag og ideer allerede i udarbejdelsesfasen af strategien. Hvad er bæredygtighed? Brundtlandrapporten introducerede i 1987 begrebet bæredygtig udvikling med definitionen: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtig udvikling har tre dimensioner: Samfundsmæssig nytteværdi, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Bæredygtighed handler om at levere samfundets kerneydelser bedre og billigere og med mindre belastning af miljøet. Det er den tankegang, der ligger til grund for de strategiske indsatser, som fremgår af de følgende sider i denne strategi. De 3 dimensioner i bæredygtighed Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres så omkostningslavt som muligt, og der bliver skabt rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbruget og miljøbelastningen er så lav, at det ikke vil give problemer for kommende generationer. Historisk overblik Brundtlandkommissionen (1987) Brundtlandrapporten Vor fælles fremtid opfordrer befolkninger og lokale myndigheder i hele verden til at samarbejde om en bæredygtig udvikling. FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro (1992) Stats- og regeringschefer fra 181 lande vedtog et handlingsprogram for bæredygtig udvikling af Jorden i det 21. århundrede, som kaldes global Agenda 21. Dansk planlovgivning (2000) I 2000 blev det indført i dansk planlov, at kommunerne hvert fjerde år skal udarbejde og offentliggøre en strategi for deres lokale arbejde for en bæredygtig udvikling det lokale Agenda 21-arbejde.

4 4 SAMMENHÆNG TIL ANDRE PLANER Planloven fastlægger, at kommunen (med udgangen af første halvdel af valgperioden) skal fremlægge en strategi for sit arbejde med en bæredygtig udvikling, og planloven fastlægger samtidig, at kommunen skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens visioner, indsatsområder, mål og delmål for hele den kommunale virksomhed, og på denne baggrund skal det besluttes, om kommuneplanen helt eller delvist skal revideres. Planstrategien og strategien for en bæredygtig udvikling hænger nøje sammen, og de fastsætter tilsammen de overordnede rammer for kommunens planlægning og udvikling. Strategien for en bæredygtig udvikling skal omfatte følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i arbejdet for en bæredygtig udvikling 5) Fremme af sammenspillet mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold I Gentofte Kommune er det besluttet, at Strategi for bæredygtig udvikling skal fastlægge kommunens strategier på planlovens fire førstnævnte indsatsområder, det femte indsatsområde omfattes af planstrategien. Som det fremgår af figuren på næste side, sker implementeringen af strategien for en bæredygtig udvikling gennem en række konkrete planer for kommunens udvikling. Først og fremmest sker det gennem kommuneplanen og Gentofte-Plan, hvor kommuneplanen fastlægger rammerne for den fysiske planlægning i kommunen, og Gentofte-Plan er det samlede strategiske styringsredskab for budgettet, kommuneplanen og kommunens lovpligtige kvalitetskontrakt. Herudover sker implementeringen gennem sektorplaner på en lang række områder f.eks. affaldsplan, grøn strukturplan, trafikpolitik, klimaplan med tilhørende delplaner, spildevandsplan og vandforsyningsplan. Og endelig implementeres strategien for en bæredygtig udvikling gennem årligt vedtagne Agenda21-handleplaner, som omfatter aktiviteter og projekter med særligt fokus på det borgerrettede og det adfærdsmæssige.

5 STRATEGIENS OPBYGNING OG TILBLIVELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 5 Bæredygtighedsstrategi Kommuneplanstrategi Gentofte Plan Kommuneplan Sektorplaner Agenda 21 handlingsplan Fjernvarmeudbygningsplan CO 2 kortlægning Klimaplan Klimatilpasningsstrategi Spildevand Affald Energihandlingsplan Supplerende initiativer Grøn struktur Vandforsyning Trafik Konkret eksempel Et konkret eksempel på kommunens arbejde for en mere bæredygtig udvikling er indsatsen for at reducere energiforbruget i kommunens egne bygninger og hos borgerne. Med energihandlingsplan har kommunen investeret godt 42 mio. kr. i energirenovering af kommunens ejendomme. Investeringen har ført til årlige besparelser på 10,3 mio. kr., reduceret CO ² -udledning og givet bedre fysiske rammer. Kommunen vedtog i 2010 Energihandlingsplan for kommunens bygninger , som fører indsatsen videre. Sideløbende med kommunens egen indsats er borgerne gennem artikler i Gentofte Lige Nu, de årlige grønne regnskaber, klimafestivaler, energidage mv. blevet oplyst om kommunens indsats og erfaringer for at give den enkelte inspiration til selv at gøre en indsats. Opbygning af strategien Strategien er i det følgende bygget op omkring de fire indsatområder fra planloven, idet der inden for hvert indsatsområde for en række temaer er en beskrivelse af baggrund for prioriteringen af det konkrete tema, vision for temaet, strategi for udviklingen, samt hvordan kommunen vil opnå dette. Strategien vil blive omsat til konkrete handlinger, aktiviteter og projektet gennem årlige handleplaner. Offentlighedsfase Strategien for bæredygtig udvikling har været i offentlig høring fra d. 12. september til d. 7. november Strategien er endelig vedtaget af Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse d. XX Planer og strategier kan findes på Gentofte Kommunes hjemmeside Der er oplysninger om links til hver enkelt plan på den sidste side i denne strategi.

6 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET

7 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 7 Inddragelse Kommunen kan ikke sikre en bæredygtig udvikling alene, det kræver også en indsats af borgere, interesseorganisationer og erhverv. Derfor er en række udvalgte interessenter blevet inddraget i tilblivelsen af denne strategi for en bæredygtig udvikling. I praksis er det sket gennem en workshop på rådhuset, hvor interessenterne fik mulighed for at komme med ideer og forslag til mål, succeskriterier og strategiske indsatser inden for strategiens temaer. Ved at give interessenterne indflydelse på strategien allerede i udarbejdelsesfasen, er det kommunens forhåbning, at der er skabt et større medejerskab til strategien, og at der dermed også er gode forudsætninger for, at kommunen og interessenterne kan forene kræfterne om at føre strategien ud i livet. Vision Gentofte Kommune ønsker et stærkere samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger om at sikre en bæredygtig udvikling. Det vil kommunen opnå ved at: Samarbejde med borgere, foreninger og erhverv om bæredygtige og innovative projekter. Styrke undervisning/formidling om klima og miljø, særligt over for børn og unge og gerne i samarbejde med lokale aktører. Gennemføre en større miljøkampagne i løbet af strategiperioden. Styrke indsatsen for bæredygtige projekter på tværs af kommunegrænser. Arbejde for at få sat bæredygtighed på dagsordnen hos grundejerforeninger (f.eks. formidling af den gode historie, deltagelse i møder). Gennemføre informationskampagner om klima og miljø over for borgere og virksomheder. Undersøge brugen af sociale medier ved kommunikation og dialog med borgerforeninger og erhvervsliv. Inddrage frivillige i kampagner og projekter. Bruge det Grønne Råd til rådgivning af Gentofte Kommune inden for plan-, natur- og miljøområdet. Strategi Gentofte Kommune vil styrke dialogen med borgere, virksomheder og foreninger og inddrage dem som samarbejdspartnere. Stor tak til deltagerne i workshopen Better Place Børne- og Ungdomsorganisationernes samråd Caretakergruppe Gentofte sø Danmarks Naturfredningsforening Dansk Cyklist Forbund Dansk Ornitologisk Forening DONG FOGUS Friluftsrådet Gentofte Børnevenner Gentofte Sogn Grundejerforening Hellerup Maglegaard Grundejerforening Lars Ørtofts rådgivende ingeniørfirma Niras Novo Nordisk Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening Skovhoved Klampenborg Grundejer Forening Thomas Vinge Grøn guide og interessenter i dialog ved workshop den 30 marts 2011

8 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE

9 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 9 Byudvikling Som planmyndighed opstiller Gentofte Kommune rammerne for den lokale udvikling. Det betyder, at kommunen har mulighed for at fremme en bæredygtig udvikling lokalt ved at inddrage bæredygtighed i den strategiske og fysiske planlægning. Gentofte Kommune udarbejder hvert år en Gentofte- Plan, der angiver retningen for kommunens samlede udvikling. I den skal der mere fokus på, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i udviklingen af Gentofte Kommune. Gentofte-Plan, herunder kommuneplanens rammer for udvikling og arealanvendelse realiseres blandt andet ved lokalplaner. Selvom lokalplaner ikke kan regulere alt, kan lokalplaner langt hen ad vejen være med til at sikre, at bæredygtighed bliver tænkt ind i kommunens fysiske udvikling. Gennem den fysiske planlægning opstiller Gentofte-Plan de fysiske rammer, herunder rammerne for den grønne og blå ressource. Den grønne ressource skaber frisk luft og giver skygge og plads til dyre- og planteliv. Grønne områder med mange træer er desuden med til at sænke temperaturen 1-4 grader om sommeren i byer og beboelseskvarterer. På grønne arealer siver nedbøren uhindret gennem jorden og fylder grundvandsdepoterne op. I Gentofte hentes drikkevandet fra grundvandet. I et by- og boligområde falder nedbøren for en stor del på hustage og veje og andre befæstede arealer. Den del af nedbøren ledes til kloakkerne, som så ved kraftig regn nemt overbelastes. Det øger behovet for lokal afledning af regnvandet, herunder forsinkelsesbassiner, som i nogle tilfælde kan planlægges som rekreative vådområder i kommunen. En by kan blive en sundere by, hvis den skaber gode rammer for at man kan gå, cykle eller dyrke motion, hvis byen er ren og luften er god uden miljøfarlige stoffer. Hvis det er let at finde stille naturområder, hvor man kan hvile sig eller gå en tur. Kort sagt: hvis man kan finde rekreative oplevelser lige i nærheden af, hvor man bor. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, hvilket har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. Den regionale vinkel på opgaveløsningen er bydende nødvendig. For at udvikle den løbende opgaveløsning samarbejder Gentofte Kommune målrettet med de øvrige kommuner i regionen og med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. Vision Gentofte Kommune vil inddrage bæredygtighed i bred forstand i den strategiske og fysiske planlægning. Strategi En bæredygtig byudvikling har betydning for nærmiljøet og har positiv indflydelse på hverdagen nu og i fremtiden. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig udvikling og inddrage bæredygtighed i byplanlægningen. Det vil kommunen opnå ved at: Kommuneplanen skal sikre, at planlægningen forener de samfundsmæssige interesser i byudviklingen og værner om kommunens natur og miljø, så udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, hvor dyre- og plantelivet bevares og udvikles. Samtænke grønt, blåt og sundt i planlægningen, i byens huse og vores natur, således at de grønne og blå ressourcer ikke forringes som konsekvens af klimaforandringerne, men i stedet bidrager optimalt til vores velvære og sundhed. Benzintank på Strandvej, tegnet af Arne Jacobsen

10 10 Transport Trafikken, og især biltrafikken, er en af de store årsager til klimaforandringerne. Det er derfor vigtigt at fokusere på transport i kommunen og sikre et bæredygtigt transportsystem. Ved et bæredygtigt transportsystem forstås et system, der sikrer borgernes behov for mobilitet, samtidig med at miljøbelastningen, trængslen og de sundhedsmæssige konsekvenser af den stigende mobilitet minimeres. En miljøvenlig afvikling af trafikken i og omkring Gentofte Kommune spiller en stor rolle i en bæredygtig byudvikling. I trafikpolitikken er målsætningen at øge sikkerheden og samtidig sikre god fremkommelighed. Mobilitet er en vigtig parameter for at skabe værdi i samfundet. Muligheden for at bevæge sig omkring giver større livskvalitet. Vision Gentofte skal være et sikkert, miljørigtigt og sundt sted at færdes for alle. Transportens miljøbelastning Miljøbelastningen fra transporten fordeler sig i tre grupper: støj, partikelforurening og CO ² -udledning fra anvendelse af benzin og diesel. Alle disse tre parametre ønskes påvirket i en mere bæredygtig retning. Dette vil kommunen opnå ved at: Gennemføre trafiktællinger af cyklister, som det sker for biler. Hermed skabes et billede af, hvor mange borgere der faktisk cykler i forhold til personer, der transporterer sig i bil. Denne viden kan være med til at sikre, at cyklisme prioriteres hos både ansatte, borgere og erhvervsliv. Dette kan eksempelvis føre til prioritering af bedre cykelstier, sikrere cykelveje, at flere ansatte cykler (evt. på elcykler), og at en del af biltransporten overgår til cykeltransport. Mulighederne for udbredelse af elbiler undersøges både hos borgere, erhvervsliv og i kommunens egen drift. Synliggøre miljøbelastningen fra trafikken for borgere, ansatte og erhvervsliv. Strategi Trafikkens bidrag til CO ² -belastningen er betydningsfuld for klimaet, og mange mennesker er belastet af trafikkens afledte støjgener. Derfor bør en strategi på trafikområdet sikre muligheden for det optimale valg af transportmiddel til hver enkelt tur, så der kan ske en reduktion af den udledte CO ² samt støjgener samtidig med at mobiliteten fastholdes. Det vil kommunen opnå ved at: Forbedre trafikforholdene for cyklister med henblik på at overflytte korte bilture til cykelture. Udvikle det kollektive tilbud med henblik på at overflytte biltransport til busser og tog. Anvende forbedrede udstødningssystemer på kommunens egne biler til reduktion af CO ² og støj. Fremme brugen af miljøvenlige køretøjer, elbiler, hybrider mv. til reduktion af CO ² og støj. Forbedre asfaltbelægninger, som reducerer vejstøjen. Sikre overholdelse af hastighedsgrænser. Fremme mere miljørigtig kørsel til reduktion af CO ² og støj.

11 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 11 Klimatilpasning Spørgsmålet i dag er ikke, om der kommer klimaændringer, men hvilke klimaændringer der kommer, og hvor omfattende konsekvenserne bliver. Klimaforandringerne er en voksende trussel. Stigende temperatur, højere havvandstand, mere ekstremt vejr med kraftig nedbør og storme lægger på forskellige måder pres på kysten, spildevandssystemet, infrastruktur, ejendomme og de grønne områder. De fleste har nok bemærket, at der er kommet flere kraftige regnskyl de seneste år. Denne tendens vil forsætte i fremtiden. Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med %, mens den om sommeren reduceres med op til 40 %. De kraftige regnskyl sker typisk i sensommeren og som regel i forbindelse med skybrud. Skybruddene bliver % kraftigere, samtidig med at de bliver adskilt af længere tørkeperioder. Det vil medføre risiko for oversvømmelser af kældre, tunneller og veje. Ændringerne får stor betydning for kommunen, som må tilpasse sig til fremtidens kraftige regnvejr. Det vurderes, at de stigende nedbørsmængder er den største klimatilpasningsudfordring for Gentofte Kommune i strategiperioden. Gentofte Kommune har et ansvar for at sikre borgerne og de fælles værdier bedst muligt, både nu og i fremtiden. Risikoen for skader som følge af klimaændringerne kan mindskes, og omfanget er bl.a. afhængigt af, hvilke forbyggende valg der træffes nu. Regnvand på egen grund Håndtering af de øgede regnmængder er et fælles ansvar for kommunen, borgere og virksomheder. Kommunen tage sin del af ansvaret gennem udbygning og vedligeholdelse af spildevandsystemet, hvilket der gennem en årrække er investeret 54 mio. kr. om året. I den kommende spildevandsplan lægges der op til investeringer på yderligere 20 mio. kr. om året, som skal gå til skille vejvand fra i et separat system. Borgere og virksomheder kan yde et væsentligt bidrag ved at håndtere regnvand på egen grund, og det understøtte kommunen forsyningsselskab Nordvand ved at tilbagebetale 40 % af tilslutningsbidraget til ejendomme som kobler regnvandet fra spildevandssystemet. Det kan man læse mere op på Nordvands hjemmeside Kommunen har udarbejdet en klimaplan, en klima- tilpasningsstrategi og en spildevandsplan. Klimatilpasningsstrategien anviser kommunens mulige indsatser for at tilpasse sig til klima-ændringerne. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men ofte meget kostbare, og som vil veje tungt i de kommunale budgetter. Derfor er det også nødvendigt, at borgerne fremover håndterer mest muligt vand på egen grund, så det offentlige spildevandssystem ikke belastes unødvendigt. Vision Gentofte Kommune vil arbejde på de bedst mulige løsninger ud fra det nuværende og kommende vidensgrundlag. Gentoft Kommune vil være på forkant med udviklingen, så kommunens værdier bevares bedst muligt hellere forebygge end at helbrede. Strategi Gentofte Kommune klimatilpasses ved at investere i udbygning og forbedring af infrastruktur som f.eks. kloakker og veje samt lokal håndtering af regnvand (LAR), opsamlingsbassiner og andre tekniske anlæg, der kan mindske eller forhindre utilsigtede oversvømmelser. Gentofte Kommune vil finde bæredygtige og økonomisk fornuftige løsninger, hvor klimatilpasning går hånd i hånd med den øvrige udvikling af kommunen. De retningslinjer og anbefalinger, som klimatilpasningsstrategien udstikker, skal indarbejdes i Gentofte-Plan, lokalplaner, sektorplaner mv., så klimatilpasningsstrategien bliver en naturlig del af Gentofte Kommunes udvikling. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde risikovurdering vedr. oversvømmelser fra hav og nedbør. Vurdere eksisterende anlæg og bygninger if. konsekvenserne af øget havvandstand og oversvømmelser. Udvikle og fastholde en velfungerende grøn struktur på alle niveauer for at sikre bedre håndtering af temperaturstigningerne. Udforme nye bebyggelser, så de tilpasses de nye forhold, for at reducere konsekvenserne af ændrede nedbørsmønstre og temperaturstigninger. Styrke en tværgående koordination og indsats for at forankre klimatilpasning i alle berørte opgaveområder i kommunen. Inddrage borgerne både if. håndtering af vand på egen grund og if. accept af nødvendige ændringer af de offentlige områder, serviceparametre mv. Arbejde for, at befæstede arealer ikke belaster spildevandssystemet med unødige mængder af regn.

12 12 Munkegårdsskolen, Arkitekt Arne Jacobsen 1956, tilbygning af D. Mandrup Byggeri Hver gang kommunen bygger og renoverer, belaster det miljøet. Det er økonomisk omkostningsfuldt både at opføre og vedligeholde bygninger, og de fysiske forhold, som bygningerne udgør, har stor betydning for brugerne af bygningerne. Det skal tænkes i et helhedsperspektiv ud fra en levetidsbetragtning, dvs. se på både byggefasen og driften i resten af bygningens levetid med fokus på bæredygtighed og på brugernes behov. Gentofte Kommune er stort set fuldt udbygget. Der er mange bevaringsværdige ejendomme i kommunen, og det er derfor præmissen, at bæredygtig bevaring må gennemføres ved innovative løsninger. Gentofte Kommune har tradition for at inddrage tiltag inden for energioptimering, miljøpåvirkninger og arkitektonisk kvalitet ind i det lokale bybillede og i tæt dialog med borgerne og brugerne for at sikre helhedsperspektiv i løsningerne. Bæredygtighedsstrategien skal derfor ses i tæt sammenhæng med de allerede eksisterende politikker og planer, bl.a. Arkitekturpolitik, Energihandlingsplan for kommunens bygninger og Grøn Bygherrevejledning (som er under revision). Vision Gentofte Kommune inddrager bæredygtighed i alle byggeriets faser, så et helhedsperspektiv opnås lige fra kommunens ejendomsportefølgestrategi til valg af de enkelte komponenter og bygningsdele, som et byggeri består af. En bæredygtig tankegang i byggeri omfatter både det lokale og det globale perspektiv i forhold til de materialer, der anvendes, og den livscyklus, de indgår i. Gentofte Kommune vil som bygherre og myndighed gå foran som et godt eksempel inden for bæredygtige løsninger og innovativ bevaring. Strategi Gentofte Kommune vil som bygherre i forhold til skoler, institutioner, plejehjem, idrætsanlæg, administration mm. sikre en høj kvalitet og en bæredygtig udvikling både ved nybyggeri, ombygning og i den daglige drift. Det vil sige, at parametre som funktionalitet, æstetik, miljø, økonomi, energi og drift skal integreres i et helhedsperspektiv igennem alle faser af byggeri og drift.

13 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 13 Legeplads i Christianholms mose Det vil kommunen opnå ved at: Sikre at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses ved innovativ bæredygtig bevaring. Det vil sige, at kommunens arkitekturpolitik skal tænkes tværfagligt ind i alle bæredygtighedstiltag for at styrke og bevare kommunens kulturarv. At bæredygtighedsstrategien indgår som del i kommunens samlede ejendomsportefølgestrategi, og at bæredygtighed bl.a. udgør kriterier i forbindelse med vurdering og beslutning om konkrete ejendommes egnethed til kommunale formål. Sørge for at tiltag i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger sker på det rigtig tidspunkt, så bygningsdelenes levetid er så lang som mulig. Overveje mulighederne for at stille krav til produkterne og rammerne for leveringen ved udbud og indkøb i forbindelse med opførelse og drift af kommunens ejendomme. Aktivt opsøge ny viden inden for bæredygtige byggematerialer, så der i forbindelse med kommunens byggeprojekter kan stilles krav om bl.a. kvalitet til materialer, hvilket på længere sigt vil give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesbudgetterne. Vurdere muligheden for at stille energikrav, der er skærpede i forhold til bygningsreglementets standardkrav, ved kommunalt nybyggeri og omfattende renovering. Vurdere muligheden for at integrere forskellige bæredygtige tiltag i kommunens byggeprojekter som fx udnyttelse af regnvand, brug af vedvarende energi, grøn klimaskærm, tilpasninger til klimaændringer mm. i forbindelse med planlægning af byggeri. Oplyse borgerne om bæredygtige løsninger, bl.a. med udgangspunkt i kommunens egne erfaringer, igennem kommunens hjemmeside og Bygningsmyndigheden med henblik på at fremme bæredygtigt byggeri i Gentofte Kommune.

14 MILJØBELASTNING OG RESSOURCE- FORBRUG

15 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 15 Energiforbrug og CO ² Energiforbruget i kommunens egne ejendomme giver anledning til mere end 70 % af udledningen af CO ² fra kommunens drift. Derfor har kommunen vedtaget Energihandlingsplan for kommunens bygninger som en delplan af kommunens samlede klimaplan. Energihandlingsplan er den primære indsats, som skal sikre, at kommunen overholder klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening fra 2009, hvor kommunen har forpligtet sig til at reducere sin udledning af CO ² med 2 % om året frem til Kommunen har allerede gennem energihandlingsplan investeret 42 mio. kr. i energirenoveringer af kommunens ejendomme, hvilket har ført til årlige besparelser på energiregningen på mere end 10,3 mio. kr. Som følge af Energihandlingsplan for kommunens bygninger vil kommunen investere yderligere i at reducere energiforbruget. Fjernvarme Gentofte Kommune har godkendt en udbygningsplan for fjernvarmesystemet i kommunen omfattende 4 udbygningsfaser, og det er besluttet at bevilge 25,5 mio. kr. til iværksættelse udbygningsfase 1, som omfatter dele af Hellerupområdet. Hvis tilslutning blandt grundejerne bliver på 80 % i fase 1, vil det, baseret på de nuværende CO ² - emissioner fra fjernvarmeproduktionen, medføre en CO ² -reduktion svarende til udledningen fra ca villaer. Reduktionen kan blive endnu større ved øget anvendelse af biomasse til produktion af el og varme, og der er allerede forhandlinger i gang med DONG om investering i et biomassefyret ekstraanlæg på Avedøreværket. Som det fremgår af figur XX vil de samlede energiinvesteringer være tjent hjem i Transport og energiforbrug fra produktionen af kommunens varekøb er også væsentlige bidragsydere til kommunens samlede CO ² -udledning. Begge er kendetegnet ved deres svære afgrænsning og målbarhed, hvilket gør dem ekstra udfordrende at arbejde med. Klimaplan Ud over kommunens drift er også borgere og det lokale erhvervsliv bidragsydere til det samlede energiforbrug og CO ² -udledning i kommunen. Faktisk udgør kommunens egen udledning af CO ² kun 4 % af den samlede CO ² - udledning i kommunen som geografisk område. Derfor er det vigtigt at involvere borgere og erhvervsliv i klimaplanens mål om at reducereco ² -udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 % frem til Dette mål forventes netop indfriet ved at inddrage både borgere og erhvervsliv i løsningen ved bl.a. at udbygge fjernvarmenettet i kommunen. Gentofte Kommunes fjernvarme leveres via Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), der har et mål om, at fjernvarmen skal være CO ² -neutral i 2025, hvilket også vil komme CO ² -regnskabet for Gentofte Kommune som geografisk område til gode. Kommunen arbejder ligeledes på at motivere borgere, virksomheder og interesseorganisationer til selv at gøre en indsats for at reducere deres energiforbrug via Grøn Guide, Klimaambassadørprojekter mv. Vision Gentofte Kommune vil arbejde for at bæredygtighed integreres i forhold til både energiforsyning, energiforbrug, transport og varekøb for både kommunens egen drift, borgere og erhvervsliv. Strategi Energiplanlægning Forsyningsnettet går på tværs af kommunegrænserne, og Gentofte Kommune får leveret både el og varme, der er produceret i nabokommunerne eller længere væk. Samtidig er der teknologiske potentialer, der gør det muligt at tænke forsyningsnettet langt mere sammen, end det tidligere har været muligt. Derfor skal energiforsyningen sammentænkes med samarbejdspartnere i både forsyningsselskaber og i nabokommuner. Klimafestival 2009

16 16 Derudover er det også vigtigt at undersøge, om det kan være aktuelt at omlægge noget af energiforsyningen til en mindre CO ² -udledende forsyning som fjernvarme eller f.eks. vedvarende energi. Dette vil kommunen opnå ved at: Arbejde mod en mere strategisk og koordineret energiplanlægning i et tværkommunalt perspektiv. En mere strategisk energiplanlægning skal være med til at sikre, at målene i Gentofte Kommunes Klimaplan indfries. Omlægge varmeforsyning til fjernvarme jf. fjernvarmeudbygningsplanen og belyse mulighederne for at anvende vedvarende energiløsninger både mht. varme og elforsyning. Oplyse borgerne om mulighederne for at anvende alternative energiløsninger som f.eks. solvarme, solceller, jordvarme mv. Energiforbrug Gentofte Kommune har i mange år arbejdet på at få reduceret energiforbruget i kommunens bygninger, og med Energihandlingsplanen for kommunens bygninger vil der komme yderligere reduceringer af forbruget og dermed også CO ² -udledningen. Derudover er det vigtigt at have fokus på, at kommunen som geografisk område reducerer energiforbruget for at sikre opfyldelsen af målene i Klimaplanen. Dette vil kommunen opnå ved at: Arbejde hen imod et lavere energiforbrug i kommunens bygninger jf. Energihandlingsplanen for kommunens bygninger Styrke informationsindsatsen over for borgere, foreninger og erhverv om reduktion af energiforbruget. Varekøb Energiforbrug og CO ² -udledning hænger tæt sammen med produktion af de varer, kommunen, borgere og erhvervsliv indkøber og forbruger. Det er komplekst at regne på de miljømæssige konsekvenser af et produkt frem for et andet, og derfor vil kommunen læne sig op ad statslige undersøgelser og anbefalinger i indsatsen for et mere bæredygtigt vareforbrug. At tænke miljøbelastningen ind allerede i startfasen og i indkøbsfasen sikrer miljømæssige hensyn gennem hele produktets levetid. Dette vil kommunen opnå ved at: Fastsætte indkøbsmål med en positiv effekt på det globale og det lokale miljø. De konkrete mål baseres på de officielle mål fra Miljøministeriets Partnerskab for offentlige grønne indkøb Sikre tilgængelighed til bæredygtige produkter, hvor priser sammenlignes ud fra en livscyklusbetragtning. Sikre, at de miljømæssige effekter realiseres ved systematisk indkøb på baggrund af de centralt indgåede indkøbsaftaler. EHP Energinvesteringer og økonomiske besparelser jf. Energihandlingsplan og Energihandlingsplan MILLIONER EHP år årlig investering akkumuleret investering årlig besparelse akkumuleret besparelse ,647 4,647 0,000 0, ,695 11,341 0,000 0, ,944 18,285 1,889 1, ,152 26,438 3,531 5, ,659 34,097 6,198 11, ,844 41,941 8,260 19, ,000 55,941 10,260 30, ,000 69,941 11,460 41, ,000 83,941 12,640 54, ,000 97,941 13,790 68, , ,941 14,920 82, , ,941 16,030 98, , ,941 17, , , ,941 17, ,218 Figur 1 Investeringer og besparelser som følge af Energihandlingsplan og Energihandlingsplan årlig inverstering ÅR årlig besparelse akkumuleret investering akkumuletret besparelse Figur 2 Investering og besparelser som følge af Energihandlingsplan og Energihandlingsplan

17 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 17 Vandkredsløbet I Gentofte Kommune hentes ca. 85 % af drikkevandet fra boringer inden for kommunen og de resterende 15 % hentes fra grundvandsressourcer uden for kommunen. Hvis størstedelen af drikkevandet fortsat skal hentes lokalt, skal der værnes om grundvandsressourcen og ikke forbruges mere grundvand, end der dannes. Der er samtidig behov for at beskytte grund- vandet mod forureninger, som truer grundvandet, så grundvand og drikkevand fortsat har en god kvalitet. Det er derfor vigtigt at bruge drikkevandet med omtanke og at spare på vandet. I Gentofte bruger hver borger i gennemsnit 120 liter vand pr. døgn. Regnvand er en ressource, der kan bidrage til at øge mængden af drikkevand i kommunen i stedet for at belaste vores kloaksystem. Der er behov for løsninger, som bidrager til at øge dannelsen af nyt grundvand ved at lade regnvand sive direkte ned gennem jordlagene, hvor det er muligt, dvs. hvor der tale om nedsivning af rent regnvand, hvor jordbunds- forholdene er velegnede og hvor den underliggende jord ikke er forurenet. Lokal afledning af regnvand (LAR) kan endvidere bidrage til rekreative løsninger i det offentlige rum såvel som i vore private haver. Staten har som led i opfyldelsen af EU s vandrammedirektiv udarbejdet udkast til vandplaner for grundvand og overfladevand. Heri fastsættes rammerne for den overordnede vandplanlægning i kommunerne med miljømål og indsatskrav for vandløb, søer og grundvand. Kommunen skal de kommende år når de endelige vandplaner foreligger udarbejde konkrete handleplaner for at sikre disse indsatskrav og et bæredygtigt vandkredsløb. Vision Gentofte Kommunes ønsker at sikre kommunens borgere godt og rent drikkevand, som fortrinsvis er baseret på lokal indvinding af grundvand. Indvinding af grundvand skal ske på et bæredygtigt grundlag, dvs. med udgangspunkt i de statslige vandplaner og under hensyn til natur, vådområder og kvalitet af grundvandsressourcen. Gentofte Kommune vil arbejde for at indtænke helhed i planlægningen af nye vand- og naturprojekter og skabe synergier if. kommunens øvrige planlægning, klimatilpasning og udvikling af rekreative områder. Strategi Grundvandsbeskyttelse Grundvandsressourcen i kommunen beskyttes, således at der nu og i fremtiden er grundlag for lokal vandindvinding i kommunen. Kvaliteten af grundvand, som anvendes til produktion af drikkevand, skal overholde gældende grænseværdier for miljøfremmede stoffer i rent drikkevand, idet vi ikke ønsker en tilstand, hvor grundvandet behøver omfattende rensning, førend det kan bruges til drikkevand. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde en indsatsplan i 2012 for at beskyttegrundvandsressourcen. Der tilknyttes en koordinationsgruppe bestående af interessenter til udarbejdelse af planen. Gennemføre borgerrettede kampagner om beskyttelse af grundvandet, f.eks. om borgernes forbrug af pesticider i haver. Forebygge forurening fra forurenende virksomheder gennem kommunens tilsyn og kontrol. Overvåge grundvandskvaliteten med henblik på at blive varslet om forureningstrusler. Vandkredsløb i balance Indvinding af grundvand skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, vådområder og kvalitet/mængde af grundvandsressourcen der skal være balance mellem grundvandsdannelsen og vandindvindingen. Regnvand skal i højere grad betragtes som en ressource, der via lokal nedsivning kan bidrage til at øge mængden af grundvand til fremtidens drikkevand og ved nye afledningsløsninger forbedre tilstanden i vandløbene. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde kommunale handleplaner for at opfylde statens indsatskrav for grundvand og overfladevand. Fremme projekter som ved lokal håndtering af regnvand kan forbedre vandføringen i vandløb eller skabe nye vådområder med rekreativ værdi. Overvåge vandindvindingens påvirkning af natur og vådområder. Øge lokal håndtering af regnvand i kommunen de steder, hvor dette er muligt for at øge grundvandsdannelsen og aflaste kloaksystemet. Synliggøre vandkredsløbet for borgerne i kommunen f.eks. gennem informationskampagne og/eller ekskursion evt. i forbindelse med Vandets dag om overfladevandets vej til grundvandet. Afholde møder og skabe dialog med borgere og grundejerforeninger om muligheder for lokal håndtering af regnvand f.eks. gennem lokal nedsivning eller ved forskellige rekreative overfladenære måder at håndtere regnvandet på. Gennemføre forbrugerrettede kampagner om vandsparende initiativer. Vandforbruget i kommunen skal fortsætte med at falde. Målet er, at gennemsnitsforbruget pr. person i 2022 er på 110 l/døgn. Udarbejde retningslinjer, som kan reducere brug af drikkevand til havevanding og lignende. Gentofte Kommune har i 2011 udarbejdet vandforsyningsplan og spildevandsplan. I disse fastlægges rammer og mål for at sikre den nødvendige forsyning af godt og rent drikkevand til borgerne og for at håndtere kommunens regn- og spildevand. Ovennævnte vision og strategi er indarbejdet i disse planer.

18 18 Genbrugsstation Affald Samfundet står i dag med en række udfordringer, der i høj grad er resultat af en livsstil med et højt forbrug, som blandt andre ting fører affald med sig. Affald kan udgøre et problem for miljøet og klimaet på flere måder. Det kan være alt fra miljøbelastende stoffer i affaldet til tab af ressourcer på grund af ringe genanvendelse af visse affaldsfraktioner. Kommunen betaler for det affald, der afleveres til forbrænding, mens der er indtægter at hente for det affald, der køres til genbrug. Besparelsen ved det ekstra genbrug kommer i sidste ende alle brugere i Gentofte Kommune til gode. Det er derfor vigtigt at sørge for at affaldet bliver sorteret, afleveret og efterfølgende behandlet korrekt. Affaldsplan Gentofte Kommune har vedtaget Affaldsplan , som er kommunens planlægningsværktøj på affaldsområdet. Affaldsplanen indeholder tre overordnede målsætninger: At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger Der skal i 2012 vedtages en ny affaldsplan for en 6-årig planperiode med virkning fra Affaldsplanen vil fastlægge den overordnede vision og målsætninger på affaldsområdet fra 2013 og frem. Vision Kommunens affaldshåndtering drives og vedligeholdes på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde med borgernes trivsel og sikkerhed i centrum. Det er Gentofte Kommunes målsætning at fortsætte med at tilbyde affaldsordninger, som gør det nemt for borgerne at komme af med affaldet, samt forsætte med at udvikle ordningerne. Dernæst at gennemføre en målrettet indsats mht. formidlingen af, hvorfor forebyggelse

19 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 19 Ren By: Frivillige indsamlere af affald af affald, affald til genanvendelse og mindre affald, der bliver smidt i naturen og byrummet, er af central betydning for en bæredygtig udvikling. Strategi Affaldshierarkiet Gentofte Kommunes målsætninger bygger på affaldshierarkiet, som indeholder følgende prioriterede indsatser: 1. Affaldsforebyggelse 2. Genanvendelse 3. Forbrænding med energiudnyttelse 4. Deponering Det vil kommunen opnå ved at: Gennemføre de 16 initiativer i affaldsplanen, som hver især knytter sig til de 3 overordnede målsætninger. Gennemføre et udviklingsprojekt, som har til formål at etablere en ny moderne Genbrugsstation Gentofte på det eksisterende areal som følge af et planlagt infrastrukturprojekt. Et led i projektet er også formidlingstiltag på genbrugsstationen målrettet borgerne. Gennemføre udviklingsprojekter, som skal belyse, hvorledes indsamlingsordningerne kan optimeres, således at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet bedst muligt og effektiviteten og kvaliteten i ordningerne forbedres. Fortsætte udvikling af den kommunale informationsindsats om affaldsordningerne af forskellige kanaler. Forsætte rådgivningen til borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner. Inddrage borgerne og brugerne i udviklingen og evalueringen af affaldsløsningerne. Fortsætte indsatsen med Gentofte som Ren By herunderat indsamle affald i kommunen og rengøre gadeinventar, mm. og fortsætte den halvårlige Ren Byuge og andre aktiviteter.

20 GRØNNE OMRÅDER REKREATIVE OG NATURMÆSSIGE VÆRDIER

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget Referat åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Protokollen blev læst

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN Sammenfattende skema JA NEJ Bemærkninger Skal planen miljøvurderes: Det vurderes at planen vil have en positiv indflydelse på vandmiljø og en uvæsentlig miljøpåvirkning inklusive de kumulative effekter

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan

Sorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Lokal Agenda 21-handleplan 2013 Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2013-2016 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere