STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 2012-2015"

Transkript

1 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2 2 INDLEDNING...2 SAMMENHÆNG TIL ANDRE PLANER...4 Konkret eksempel...5 Opbygning af strategien...5 Offentlighedsfase...5 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET...6 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE...8 Byudvikling...9 Transport...10 Klimatilpasning...11 Byggeri...12 MILJØBELASTNING OG RESSOURCE- FORBRUG...14 Energiforbrug og CO ²...15 Vandkredsløbet...17 Affald...18 GRØNNE OMRÅDER REKREATIVE OG NATUR- MÆSSIGE VÆRDIER...20 Den grønne og den blå ressource...21 KONTAKTPERSONER...22

3 STRATEGIENS OPBYGNING OG TILBLIVELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 3 Indledning Med denne strategi for en bæredygtig udvikling fastlægger kommunen de overordnede mål og rammer for kommunens indsats de næste 4 år for en mere bæredygtig udvikling af kommunen også kaldet det lokale Agenda 21-arbejde. Det er tredje gang, kommunen udarbejder en 4-årig strategi for en mere bæredygtig udvikling. Den første strategi Udvikling og miljø i Gentofte fra 2004 satte rammerne for en pionerlignende indsats med fokus på at feje for egen dør, dvs. reducere miljøbelastningen fra kommunens egen drift f.eks. gennem miljøledelse, energirenovering af kommunens ejendomme og udfasning af pesticider. Den anden strategi Gentofte en grøn kommune fra 2007 omfattede også kommunens blå og grønne ressource, klimaet blev en helt central dagsorden, og gennem kampagner begyndte kommune at inddrage borgere og interesseorganisationer i arbejdet for at fremme en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed. Samtidig blev arbejdet lagt i fastere rammer gennem årlige politisk vedtagne handleplaner med konkrete initiativer. Med denne strategi for en bæredygtig udvikling ønsker kommunen i endnu højere grad at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et tæt samarbejde om en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Derfor inviterede kommunen som start på strategiarbejdet et bredt udsnit af interessenter til en workshop på rådhuset, hvor de kunne komme med deres forslag og ideer allerede i udarbejdelsesfasen af strategien. Hvad er bæredygtighed? Brundtlandrapporten introducerede i 1987 begrebet bæredygtig udvikling med definitionen: en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtig udvikling har tre dimensioner: Samfundsmæssig nytteværdi, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Bæredygtighed handler om at levere samfundets kerneydelser bedre og billigere og med mindre belastning af miljøet. Det er den tankegang, der ligger til grund for de strategiske indsatser, som fremgår af de følgende sider i denne strategi. De 3 dimensioner i bæredygtighed Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres så omkostningslavt som muligt, og der bliver skabt rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbruget og miljøbelastningen er så lav, at det ikke vil give problemer for kommende generationer. Historisk overblik Brundtlandkommissionen (1987) Brundtlandrapporten Vor fælles fremtid opfordrer befolkninger og lokale myndigheder i hele verden til at samarbejde om en bæredygtig udvikling. FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro (1992) Stats- og regeringschefer fra 181 lande vedtog et handlingsprogram for bæredygtig udvikling af Jorden i det 21. århundrede, som kaldes global Agenda 21. Dansk planlovgivning (2000) I 2000 blev det indført i dansk planlov, at kommunerne hvert fjerde år skal udarbejde og offentliggøre en strategi for deres lokale arbejde for en bæredygtig udvikling det lokale Agenda 21-arbejde.

4 4 SAMMENHÆNG TIL ANDRE PLANER Planloven fastlægger, at kommunen (med udgangen af første halvdel af valgperioden) skal fremlægge en strategi for sit arbejde med en bæredygtig udvikling, og planloven fastlægger samtidig, at kommunen skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens visioner, indsatsområder, mål og delmål for hele den kommunale virksomhed, og på denne baggrund skal det besluttes, om kommuneplanen helt eller delvist skal revideres. Planstrategien og strategien for en bæredygtig udvikling hænger nøje sammen, og de fastsætter tilsammen de overordnede rammer for kommunens planlægning og udvikling. Strategien for en bæredygtig udvikling skal omfatte følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i arbejdet for en bæredygtig udvikling 5) Fremme af sammenspillet mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold I Gentofte Kommune er det besluttet, at Strategi for bæredygtig udvikling skal fastlægge kommunens strategier på planlovens fire førstnævnte indsatsområder, det femte indsatsområde omfattes af planstrategien. Som det fremgår af figuren på næste side, sker implementeringen af strategien for en bæredygtig udvikling gennem en række konkrete planer for kommunens udvikling. Først og fremmest sker det gennem kommuneplanen og Gentofte-Plan, hvor kommuneplanen fastlægger rammerne for den fysiske planlægning i kommunen, og Gentofte-Plan er det samlede strategiske styringsredskab for budgettet, kommuneplanen og kommunens lovpligtige kvalitetskontrakt. Herudover sker implementeringen gennem sektorplaner på en lang række områder f.eks. affaldsplan, grøn strukturplan, trafikpolitik, klimaplan med tilhørende delplaner, spildevandsplan og vandforsyningsplan. Og endelig implementeres strategien for en bæredygtig udvikling gennem årligt vedtagne Agenda21-handleplaner, som omfatter aktiviteter og projekter med særligt fokus på det borgerrettede og det adfærdsmæssige.

5 STRATEGIENS OPBYGNING OG TILBLIVELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 5 Bæredygtighedsstrategi Kommuneplanstrategi Gentofte Plan Kommuneplan Sektorplaner Agenda 21 handlingsplan Fjernvarmeudbygningsplan CO 2 kortlægning Klimaplan Klimatilpasningsstrategi Spildevand Affald Energihandlingsplan Supplerende initiativer Grøn struktur Vandforsyning Trafik Konkret eksempel Et konkret eksempel på kommunens arbejde for en mere bæredygtig udvikling er indsatsen for at reducere energiforbruget i kommunens egne bygninger og hos borgerne. Med energihandlingsplan har kommunen investeret godt 42 mio. kr. i energirenovering af kommunens ejendomme. Investeringen har ført til årlige besparelser på 10,3 mio. kr., reduceret CO ² -udledning og givet bedre fysiske rammer. Kommunen vedtog i 2010 Energihandlingsplan for kommunens bygninger , som fører indsatsen videre. Sideløbende med kommunens egen indsats er borgerne gennem artikler i Gentofte Lige Nu, de årlige grønne regnskaber, klimafestivaler, energidage mv. blevet oplyst om kommunens indsats og erfaringer for at give den enkelte inspiration til selv at gøre en indsats. Opbygning af strategien Strategien er i det følgende bygget op omkring de fire indsatområder fra planloven, idet der inden for hvert indsatsområde for en række temaer er en beskrivelse af baggrund for prioriteringen af det konkrete tema, vision for temaet, strategi for udviklingen, samt hvordan kommunen vil opnå dette. Strategien vil blive omsat til konkrete handlinger, aktiviteter og projektet gennem årlige handleplaner. Offentlighedsfase Strategien for bæredygtig udvikling har været i offentlig høring fra d. 12. september til d. 7. november Strategien er endelig vedtaget af Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse d. XX Planer og strategier kan findes på Gentofte Kommunes hjemmeside Der er oplysninger om links til hver enkelt plan på den sidste side i denne strategi.

6 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET

7 INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIVET Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 7 Inddragelse Kommunen kan ikke sikre en bæredygtig udvikling alene, det kræver også en indsats af borgere, interesseorganisationer og erhverv. Derfor er en række udvalgte interessenter blevet inddraget i tilblivelsen af denne strategi for en bæredygtig udvikling. I praksis er det sket gennem en workshop på rådhuset, hvor interessenterne fik mulighed for at komme med ideer og forslag til mål, succeskriterier og strategiske indsatser inden for strategiens temaer. Ved at give interessenterne indflydelse på strategien allerede i udarbejdelsesfasen, er det kommunens forhåbning, at der er skabt et større medejerskab til strategien, og at der dermed også er gode forudsætninger for, at kommunen og interessenterne kan forene kræfterne om at føre strategien ud i livet. Vision Gentofte Kommune ønsker et stærkere samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger om at sikre en bæredygtig udvikling. Det vil kommunen opnå ved at: Samarbejde med borgere, foreninger og erhverv om bæredygtige og innovative projekter. Styrke undervisning/formidling om klima og miljø, særligt over for børn og unge og gerne i samarbejde med lokale aktører. Gennemføre en større miljøkampagne i løbet af strategiperioden. Styrke indsatsen for bæredygtige projekter på tværs af kommunegrænser. Arbejde for at få sat bæredygtighed på dagsordnen hos grundejerforeninger (f.eks. formidling af den gode historie, deltagelse i møder). Gennemføre informationskampagner om klima og miljø over for borgere og virksomheder. Undersøge brugen af sociale medier ved kommunikation og dialog med borgerforeninger og erhvervsliv. Inddrage frivillige i kampagner og projekter. Bruge det Grønne Råd til rådgivning af Gentofte Kommune inden for plan-, natur- og miljøområdet. Strategi Gentofte Kommune vil styrke dialogen med borgere, virksomheder og foreninger og inddrage dem som samarbejdspartnere. Stor tak til deltagerne i workshopen Better Place Børne- og Ungdomsorganisationernes samråd Caretakergruppe Gentofte sø Danmarks Naturfredningsforening Dansk Cyklist Forbund Dansk Ornitologisk Forening DONG FOGUS Friluftsrådet Gentofte Børnevenner Gentofte Sogn Grundejerforening Hellerup Maglegaard Grundejerforening Lars Ørtofts rådgivende ingeniørfirma Niras Novo Nordisk Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening Skovhoved Klampenborg Grundejer Forening Thomas Vinge Grøn guide og interessenter i dialog ved workshop den 30 marts 2011

8 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE

9 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 9 Byudvikling Som planmyndighed opstiller Gentofte Kommune rammerne for den lokale udvikling. Det betyder, at kommunen har mulighed for at fremme en bæredygtig udvikling lokalt ved at inddrage bæredygtighed i den strategiske og fysiske planlægning. Gentofte Kommune udarbejder hvert år en Gentofte- Plan, der angiver retningen for kommunens samlede udvikling. I den skal der mere fokus på, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i udviklingen af Gentofte Kommune. Gentofte-Plan, herunder kommuneplanens rammer for udvikling og arealanvendelse realiseres blandt andet ved lokalplaner. Selvom lokalplaner ikke kan regulere alt, kan lokalplaner langt hen ad vejen være med til at sikre, at bæredygtighed bliver tænkt ind i kommunens fysiske udvikling. Gennem den fysiske planlægning opstiller Gentofte-Plan de fysiske rammer, herunder rammerne for den grønne og blå ressource. Den grønne ressource skaber frisk luft og giver skygge og plads til dyre- og planteliv. Grønne områder med mange træer er desuden med til at sænke temperaturen 1-4 grader om sommeren i byer og beboelseskvarterer. På grønne arealer siver nedbøren uhindret gennem jorden og fylder grundvandsdepoterne op. I Gentofte hentes drikkevandet fra grundvandet. I et by- og boligområde falder nedbøren for en stor del på hustage og veje og andre befæstede arealer. Den del af nedbøren ledes til kloakkerne, som så ved kraftig regn nemt overbelastes. Det øger behovet for lokal afledning af regnvandet, herunder forsinkelsesbassiner, som i nogle tilfælde kan planlægges som rekreative vådområder i kommunen. En by kan blive en sundere by, hvis den skaber gode rammer for at man kan gå, cykle eller dyrke motion, hvis byen er ren og luften er god uden miljøfarlige stoffer. Hvis det er let at finde stille naturområder, hvor man kan hvile sig eller gå en tur. Kort sagt: hvis man kan finde rekreative oplevelser lige i nærheden af, hvor man bor. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, hvilket har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. Den regionale vinkel på opgaveløsningen er bydende nødvendig. For at udvikle den løbende opgaveløsning samarbejder Gentofte Kommune målrettet med de øvrige kommuner i regionen og med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. Vision Gentofte Kommune vil inddrage bæredygtighed i bred forstand i den strategiske og fysiske planlægning. Strategi En bæredygtig byudvikling har betydning for nærmiljøet og har positiv indflydelse på hverdagen nu og i fremtiden. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig udvikling og inddrage bæredygtighed i byplanlægningen. Det vil kommunen opnå ved at: Kommuneplanen skal sikre, at planlægningen forener de samfundsmæssige interesser i byudviklingen og værner om kommunens natur og miljø, så udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, hvor dyre- og plantelivet bevares og udvikles. Samtænke grønt, blåt og sundt i planlægningen, i byens huse og vores natur, således at de grønne og blå ressourcer ikke forringes som konsekvens af klimaforandringerne, men i stedet bidrager optimalt til vores velvære og sundhed. Benzintank på Strandvej, tegnet af Arne Jacobsen

10 10 Transport Trafikken, og især biltrafikken, er en af de store årsager til klimaforandringerne. Det er derfor vigtigt at fokusere på transport i kommunen og sikre et bæredygtigt transportsystem. Ved et bæredygtigt transportsystem forstås et system, der sikrer borgernes behov for mobilitet, samtidig med at miljøbelastningen, trængslen og de sundhedsmæssige konsekvenser af den stigende mobilitet minimeres. En miljøvenlig afvikling af trafikken i og omkring Gentofte Kommune spiller en stor rolle i en bæredygtig byudvikling. I trafikpolitikken er målsætningen at øge sikkerheden og samtidig sikre god fremkommelighed. Mobilitet er en vigtig parameter for at skabe værdi i samfundet. Muligheden for at bevæge sig omkring giver større livskvalitet. Vision Gentofte skal være et sikkert, miljørigtigt og sundt sted at færdes for alle. Transportens miljøbelastning Miljøbelastningen fra transporten fordeler sig i tre grupper: støj, partikelforurening og CO ² -udledning fra anvendelse af benzin og diesel. Alle disse tre parametre ønskes påvirket i en mere bæredygtig retning. Dette vil kommunen opnå ved at: Gennemføre trafiktællinger af cyklister, som det sker for biler. Hermed skabes et billede af, hvor mange borgere der faktisk cykler i forhold til personer, der transporterer sig i bil. Denne viden kan være med til at sikre, at cyklisme prioriteres hos både ansatte, borgere og erhvervsliv. Dette kan eksempelvis føre til prioritering af bedre cykelstier, sikrere cykelveje, at flere ansatte cykler (evt. på elcykler), og at en del af biltransporten overgår til cykeltransport. Mulighederne for udbredelse af elbiler undersøges både hos borgere, erhvervsliv og i kommunens egen drift. Synliggøre miljøbelastningen fra trafikken for borgere, ansatte og erhvervsliv. Strategi Trafikkens bidrag til CO ² -belastningen er betydningsfuld for klimaet, og mange mennesker er belastet af trafikkens afledte støjgener. Derfor bør en strategi på trafikområdet sikre muligheden for det optimale valg af transportmiddel til hver enkelt tur, så der kan ske en reduktion af den udledte CO ² samt støjgener samtidig med at mobiliteten fastholdes. Det vil kommunen opnå ved at: Forbedre trafikforholdene for cyklister med henblik på at overflytte korte bilture til cykelture. Udvikle det kollektive tilbud med henblik på at overflytte biltransport til busser og tog. Anvende forbedrede udstødningssystemer på kommunens egne biler til reduktion af CO ² og støj. Fremme brugen af miljøvenlige køretøjer, elbiler, hybrider mv. til reduktion af CO ² og støj. Forbedre asfaltbelægninger, som reducerer vejstøjen. Sikre overholdelse af hastighedsgrænser. Fremme mere miljørigtig kørsel til reduktion af CO ² og støj.

11 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 11 Klimatilpasning Spørgsmålet i dag er ikke, om der kommer klimaændringer, men hvilke klimaændringer der kommer, og hvor omfattende konsekvenserne bliver. Klimaforandringerne er en voksende trussel. Stigende temperatur, højere havvandstand, mere ekstremt vejr med kraftig nedbør og storme lægger på forskellige måder pres på kysten, spildevandssystemet, infrastruktur, ejendomme og de grønne områder. De fleste har nok bemærket, at der er kommet flere kraftige regnskyl de seneste år. Denne tendens vil forsætte i fremtiden. Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med %, mens den om sommeren reduceres med op til 40 %. De kraftige regnskyl sker typisk i sensommeren og som regel i forbindelse med skybrud. Skybruddene bliver % kraftigere, samtidig med at de bliver adskilt af længere tørkeperioder. Det vil medføre risiko for oversvømmelser af kældre, tunneller og veje. Ændringerne får stor betydning for kommunen, som må tilpasse sig til fremtidens kraftige regnvejr. Det vurderes, at de stigende nedbørsmængder er den største klimatilpasningsudfordring for Gentofte Kommune i strategiperioden. Gentofte Kommune har et ansvar for at sikre borgerne og de fælles værdier bedst muligt, både nu og i fremtiden. Risikoen for skader som følge af klimaændringerne kan mindskes, og omfanget er bl.a. afhængigt af, hvilke forbyggende valg der træffes nu. Regnvand på egen grund Håndtering af de øgede regnmængder er et fælles ansvar for kommunen, borgere og virksomheder. Kommunen tage sin del af ansvaret gennem udbygning og vedligeholdelse af spildevandsystemet, hvilket der gennem en årrække er investeret 54 mio. kr. om året. I den kommende spildevandsplan lægges der op til investeringer på yderligere 20 mio. kr. om året, som skal gå til skille vejvand fra i et separat system. Borgere og virksomheder kan yde et væsentligt bidrag ved at håndtere regnvand på egen grund, og det understøtte kommunen forsyningsselskab Nordvand ved at tilbagebetale 40 % af tilslutningsbidraget til ejendomme som kobler regnvandet fra spildevandssystemet. Det kan man læse mere op på Nordvands hjemmeside Kommunen har udarbejdet en klimaplan, en klima- tilpasningsstrategi og en spildevandsplan. Klimatilpasningsstrategien anviser kommunens mulige indsatser for at tilpasse sig til klima-ændringerne. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men ofte meget kostbare, og som vil veje tungt i de kommunale budgetter. Derfor er det også nødvendigt, at borgerne fremover håndterer mest muligt vand på egen grund, så det offentlige spildevandssystem ikke belastes unødvendigt. Vision Gentofte Kommune vil arbejde på de bedst mulige løsninger ud fra det nuværende og kommende vidensgrundlag. Gentoft Kommune vil være på forkant med udviklingen, så kommunens værdier bevares bedst muligt hellere forebygge end at helbrede. Strategi Gentofte Kommune klimatilpasses ved at investere i udbygning og forbedring af infrastruktur som f.eks. kloakker og veje samt lokal håndtering af regnvand (LAR), opsamlingsbassiner og andre tekniske anlæg, der kan mindske eller forhindre utilsigtede oversvømmelser. Gentofte Kommune vil finde bæredygtige og økonomisk fornuftige løsninger, hvor klimatilpasning går hånd i hånd med den øvrige udvikling af kommunen. De retningslinjer og anbefalinger, som klimatilpasningsstrategien udstikker, skal indarbejdes i Gentofte-Plan, lokalplaner, sektorplaner mv., så klimatilpasningsstrategien bliver en naturlig del af Gentofte Kommunes udvikling. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde risikovurdering vedr. oversvømmelser fra hav og nedbør. Vurdere eksisterende anlæg og bygninger if. konsekvenserne af øget havvandstand og oversvømmelser. Udvikle og fastholde en velfungerende grøn struktur på alle niveauer for at sikre bedre håndtering af temperaturstigningerne. Udforme nye bebyggelser, så de tilpasses de nye forhold, for at reducere konsekvenserne af ændrede nedbørsmønstre og temperaturstigninger. Styrke en tværgående koordination og indsats for at forankre klimatilpasning i alle berørte opgaveområder i kommunen. Inddrage borgerne både if. håndtering af vand på egen grund og if. accept af nødvendige ændringer af de offentlige områder, serviceparametre mv. Arbejde for, at befæstede arealer ikke belaster spildevandssystemet med unødige mængder af regn.

12 12 Munkegårdsskolen, Arkitekt Arne Jacobsen 1956, tilbygning af D. Mandrup Byggeri Hver gang kommunen bygger og renoverer, belaster det miljøet. Det er økonomisk omkostningsfuldt både at opføre og vedligeholde bygninger, og de fysiske forhold, som bygningerne udgør, har stor betydning for brugerne af bygningerne. Det skal tænkes i et helhedsperspektiv ud fra en levetidsbetragtning, dvs. se på både byggefasen og driften i resten af bygningens levetid med fokus på bæredygtighed og på brugernes behov. Gentofte Kommune er stort set fuldt udbygget. Der er mange bevaringsværdige ejendomme i kommunen, og det er derfor præmissen, at bæredygtig bevaring må gennemføres ved innovative løsninger. Gentofte Kommune har tradition for at inddrage tiltag inden for energioptimering, miljøpåvirkninger og arkitektonisk kvalitet ind i det lokale bybillede og i tæt dialog med borgerne og brugerne for at sikre helhedsperspektiv i løsningerne. Bæredygtighedsstrategien skal derfor ses i tæt sammenhæng med de allerede eksisterende politikker og planer, bl.a. Arkitekturpolitik, Energihandlingsplan for kommunens bygninger og Grøn Bygherrevejledning (som er under revision). Vision Gentofte Kommune inddrager bæredygtighed i alle byggeriets faser, så et helhedsperspektiv opnås lige fra kommunens ejendomsportefølgestrategi til valg af de enkelte komponenter og bygningsdele, som et byggeri består af. En bæredygtig tankegang i byggeri omfatter både det lokale og det globale perspektiv i forhold til de materialer, der anvendes, og den livscyklus, de indgår i. Gentofte Kommune vil som bygherre og myndighed gå foran som et godt eksempel inden for bæredygtige løsninger og innovativ bevaring. Strategi Gentofte Kommune vil som bygherre i forhold til skoler, institutioner, plejehjem, idrætsanlæg, administration mm. sikre en høj kvalitet og en bæredygtig udvikling både ved nybyggeri, ombygning og i den daglige drift. Det vil sige, at parametre som funktionalitet, æstetik, miljø, økonomi, energi og drift skal integreres i et helhedsperspektiv igennem alle faser af byggeri og drift.

13 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 13 Legeplads i Christianholms mose Det vil kommunen opnå ved at: Sikre at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses ved innovativ bæredygtig bevaring. Det vil sige, at kommunens arkitekturpolitik skal tænkes tværfagligt ind i alle bæredygtighedstiltag for at styrke og bevare kommunens kulturarv. At bæredygtighedsstrategien indgår som del i kommunens samlede ejendomsportefølgestrategi, og at bæredygtighed bl.a. udgør kriterier i forbindelse med vurdering og beslutning om konkrete ejendommes egnethed til kommunale formål. Sørge for at tiltag i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger sker på det rigtig tidspunkt, så bygningsdelenes levetid er så lang som mulig. Overveje mulighederne for at stille krav til produkterne og rammerne for leveringen ved udbud og indkøb i forbindelse med opførelse og drift af kommunens ejendomme. Aktivt opsøge ny viden inden for bæredygtige byggematerialer, så der i forbindelse med kommunens byggeprojekter kan stilles krav om bl.a. kvalitet til materialer, hvilket på længere sigt vil give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesbudgetterne. Vurdere muligheden for at stille energikrav, der er skærpede i forhold til bygningsreglementets standardkrav, ved kommunalt nybyggeri og omfattende renovering. Vurdere muligheden for at integrere forskellige bæredygtige tiltag i kommunens byggeprojekter som fx udnyttelse af regnvand, brug af vedvarende energi, grøn klimaskærm, tilpasninger til klimaændringer mm. i forbindelse med planlægning af byggeri. Oplyse borgerne om bæredygtige løsninger, bl.a. med udgangspunkt i kommunens egne erfaringer, igennem kommunens hjemmeside og Bygningsmyndigheden med henblik på at fremme bæredygtigt byggeri i Gentofte Kommune.

14 MILJØBELASTNING OG RESSOURCE- FORBRUG

15 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 15 Energiforbrug og CO ² Energiforbruget i kommunens egne ejendomme giver anledning til mere end 70 % af udledningen af CO ² fra kommunens drift. Derfor har kommunen vedtaget Energihandlingsplan for kommunens bygninger som en delplan af kommunens samlede klimaplan. Energihandlingsplan er den primære indsats, som skal sikre, at kommunen overholder klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening fra 2009, hvor kommunen har forpligtet sig til at reducere sin udledning af CO ² med 2 % om året frem til Kommunen har allerede gennem energihandlingsplan investeret 42 mio. kr. i energirenoveringer af kommunens ejendomme, hvilket har ført til årlige besparelser på energiregningen på mere end 10,3 mio. kr. Som følge af Energihandlingsplan for kommunens bygninger vil kommunen investere yderligere i at reducere energiforbruget. Fjernvarme Gentofte Kommune har godkendt en udbygningsplan for fjernvarmesystemet i kommunen omfattende 4 udbygningsfaser, og det er besluttet at bevilge 25,5 mio. kr. til iværksættelse udbygningsfase 1, som omfatter dele af Hellerupområdet. Hvis tilslutning blandt grundejerne bliver på 80 % i fase 1, vil det, baseret på de nuværende CO ² - emissioner fra fjernvarmeproduktionen, medføre en CO ² -reduktion svarende til udledningen fra ca villaer. Reduktionen kan blive endnu større ved øget anvendelse af biomasse til produktion af el og varme, og der er allerede forhandlinger i gang med DONG om investering i et biomassefyret ekstraanlæg på Avedøreværket. Som det fremgår af figur XX vil de samlede energiinvesteringer være tjent hjem i Transport og energiforbrug fra produktionen af kommunens varekøb er også væsentlige bidragsydere til kommunens samlede CO ² -udledning. Begge er kendetegnet ved deres svære afgrænsning og målbarhed, hvilket gør dem ekstra udfordrende at arbejde med. Klimaplan Ud over kommunens drift er også borgere og det lokale erhvervsliv bidragsydere til det samlede energiforbrug og CO ² -udledning i kommunen. Faktisk udgør kommunens egen udledning af CO ² kun 4 % af den samlede CO ² - udledning i kommunen som geografisk område. Derfor er det vigtigt at involvere borgere og erhvervsliv i klimaplanens mål om at reducereco ² -udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 % frem til Dette mål forventes netop indfriet ved at inddrage både borgere og erhvervsliv i løsningen ved bl.a. at udbygge fjernvarmenettet i kommunen. Gentofte Kommunes fjernvarme leveres via Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), der har et mål om, at fjernvarmen skal være CO ² -neutral i 2025, hvilket også vil komme CO ² -regnskabet for Gentofte Kommune som geografisk område til gode. Kommunen arbejder ligeledes på at motivere borgere, virksomheder og interesseorganisationer til selv at gøre en indsats for at reducere deres energiforbrug via Grøn Guide, Klimaambassadørprojekter mv. Vision Gentofte Kommune vil arbejde for at bæredygtighed integreres i forhold til både energiforsyning, energiforbrug, transport og varekøb for både kommunens egen drift, borgere og erhvervsliv. Strategi Energiplanlægning Forsyningsnettet går på tværs af kommunegrænserne, og Gentofte Kommune får leveret både el og varme, der er produceret i nabokommunerne eller længere væk. Samtidig er der teknologiske potentialer, der gør det muligt at tænke forsyningsnettet langt mere sammen, end det tidligere har været muligt. Derfor skal energiforsyningen sammentænkes med samarbejdspartnere i både forsyningsselskaber og i nabokommuner. Klimafestival 2009

16 16 Derudover er det også vigtigt at undersøge, om det kan være aktuelt at omlægge noget af energiforsyningen til en mindre CO ² -udledende forsyning som fjernvarme eller f.eks. vedvarende energi. Dette vil kommunen opnå ved at: Arbejde mod en mere strategisk og koordineret energiplanlægning i et tværkommunalt perspektiv. En mere strategisk energiplanlægning skal være med til at sikre, at målene i Gentofte Kommunes Klimaplan indfries. Omlægge varmeforsyning til fjernvarme jf. fjernvarmeudbygningsplanen og belyse mulighederne for at anvende vedvarende energiløsninger både mht. varme og elforsyning. Oplyse borgerne om mulighederne for at anvende alternative energiløsninger som f.eks. solvarme, solceller, jordvarme mv. Energiforbrug Gentofte Kommune har i mange år arbejdet på at få reduceret energiforbruget i kommunens bygninger, og med Energihandlingsplanen for kommunens bygninger vil der komme yderligere reduceringer af forbruget og dermed også CO ² -udledningen. Derudover er det vigtigt at have fokus på, at kommunen som geografisk område reducerer energiforbruget for at sikre opfyldelsen af målene i Klimaplanen. Dette vil kommunen opnå ved at: Arbejde hen imod et lavere energiforbrug i kommunens bygninger jf. Energihandlingsplanen for kommunens bygninger Styrke informationsindsatsen over for borgere, foreninger og erhverv om reduktion af energiforbruget. Varekøb Energiforbrug og CO ² -udledning hænger tæt sammen med produktion af de varer, kommunen, borgere og erhvervsliv indkøber og forbruger. Det er komplekst at regne på de miljømæssige konsekvenser af et produkt frem for et andet, og derfor vil kommunen læne sig op ad statslige undersøgelser og anbefalinger i indsatsen for et mere bæredygtigt vareforbrug. At tænke miljøbelastningen ind allerede i startfasen og i indkøbsfasen sikrer miljømæssige hensyn gennem hele produktets levetid. Dette vil kommunen opnå ved at: Fastsætte indkøbsmål med en positiv effekt på det globale og det lokale miljø. De konkrete mål baseres på de officielle mål fra Miljøministeriets Partnerskab for offentlige grønne indkøb Sikre tilgængelighed til bæredygtige produkter, hvor priser sammenlignes ud fra en livscyklusbetragtning. Sikre, at de miljømæssige effekter realiseres ved systematisk indkøb på baggrund af de centralt indgåede indkøbsaftaler. EHP Energinvesteringer og økonomiske besparelser jf. Energihandlingsplan og Energihandlingsplan MILLIONER EHP år årlig investering akkumuleret investering årlig besparelse akkumuleret besparelse ,647 4,647 0,000 0, ,695 11,341 0,000 0, ,944 18,285 1,889 1, ,152 26,438 3,531 5, ,659 34,097 6,198 11, ,844 41,941 8,260 19, ,000 55,941 10,260 30, ,000 69,941 11,460 41, ,000 83,941 12,640 54, ,000 97,941 13,790 68, , ,941 14,920 82, , ,941 16,030 98, , ,941 17, , , ,941 17, ,218 Figur 1 Investeringer og besparelser som følge af Energihandlingsplan og Energihandlingsplan årlig inverstering ÅR årlig besparelse akkumuleret investering akkumuletret besparelse Figur 2 Investering og besparelser som følge af Energihandlingsplan og Energihandlingsplan

17 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 17 Vandkredsløbet I Gentofte Kommune hentes ca. 85 % af drikkevandet fra boringer inden for kommunen og de resterende 15 % hentes fra grundvandsressourcer uden for kommunen. Hvis størstedelen af drikkevandet fortsat skal hentes lokalt, skal der værnes om grundvandsressourcen og ikke forbruges mere grundvand, end der dannes. Der er samtidig behov for at beskytte grund- vandet mod forureninger, som truer grundvandet, så grundvand og drikkevand fortsat har en god kvalitet. Det er derfor vigtigt at bruge drikkevandet med omtanke og at spare på vandet. I Gentofte bruger hver borger i gennemsnit 120 liter vand pr. døgn. Regnvand er en ressource, der kan bidrage til at øge mængden af drikkevand i kommunen i stedet for at belaste vores kloaksystem. Der er behov for løsninger, som bidrager til at øge dannelsen af nyt grundvand ved at lade regnvand sive direkte ned gennem jordlagene, hvor det er muligt, dvs. hvor der tale om nedsivning af rent regnvand, hvor jordbunds- forholdene er velegnede og hvor den underliggende jord ikke er forurenet. Lokal afledning af regnvand (LAR) kan endvidere bidrage til rekreative løsninger i det offentlige rum såvel som i vore private haver. Staten har som led i opfyldelsen af EU s vandrammedirektiv udarbejdet udkast til vandplaner for grundvand og overfladevand. Heri fastsættes rammerne for den overordnede vandplanlægning i kommunerne med miljømål og indsatskrav for vandløb, søer og grundvand. Kommunen skal de kommende år når de endelige vandplaner foreligger udarbejde konkrete handleplaner for at sikre disse indsatskrav og et bæredygtigt vandkredsløb. Vision Gentofte Kommunes ønsker at sikre kommunens borgere godt og rent drikkevand, som fortrinsvis er baseret på lokal indvinding af grundvand. Indvinding af grundvand skal ske på et bæredygtigt grundlag, dvs. med udgangspunkt i de statslige vandplaner og under hensyn til natur, vådområder og kvalitet af grundvandsressourcen. Gentofte Kommune vil arbejde for at indtænke helhed i planlægningen af nye vand- og naturprojekter og skabe synergier if. kommunens øvrige planlægning, klimatilpasning og udvikling af rekreative områder. Strategi Grundvandsbeskyttelse Grundvandsressourcen i kommunen beskyttes, således at der nu og i fremtiden er grundlag for lokal vandindvinding i kommunen. Kvaliteten af grundvand, som anvendes til produktion af drikkevand, skal overholde gældende grænseværdier for miljøfremmede stoffer i rent drikkevand, idet vi ikke ønsker en tilstand, hvor grundvandet behøver omfattende rensning, førend det kan bruges til drikkevand. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde en indsatsplan i 2012 for at beskyttegrundvandsressourcen. Der tilknyttes en koordinationsgruppe bestående af interessenter til udarbejdelse af planen. Gennemføre borgerrettede kampagner om beskyttelse af grundvandet, f.eks. om borgernes forbrug af pesticider i haver. Forebygge forurening fra forurenende virksomheder gennem kommunens tilsyn og kontrol. Overvåge grundvandskvaliteten med henblik på at blive varslet om forureningstrusler. Vandkredsløb i balance Indvinding af grundvand skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, vådområder og kvalitet/mængde af grundvandsressourcen der skal være balance mellem grundvandsdannelsen og vandindvindingen. Regnvand skal i højere grad betragtes som en ressource, der via lokal nedsivning kan bidrage til at øge mængden af grundvand til fremtidens drikkevand og ved nye afledningsløsninger forbedre tilstanden i vandløbene. Det vil kommunen opnå ved at: Udarbejde kommunale handleplaner for at opfylde statens indsatskrav for grundvand og overfladevand. Fremme projekter som ved lokal håndtering af regnvand kan forbedre vandføringen i vandløb eller skabe nye vådområder med rekreativ værdi. Overvåge vandindvindingens påvirkning af natur og vådområder. Øge lokal håndtering af regnvand i kommunen de steder, hvor dette er muligt for at øge grundvandsdannelsen og aflaste kloaksystemet. Synliggøre vandkredsløbet for borgerne i kommunen f.eks. gennem informationskampagne og/eller ekskursion evt. i forbindelse med Vandets dag om overfladevandets vej til grundvandet. Afholde møder og skabe dialog med borgere og grundejerforeninger om muligheder for lokal håndtering af regnvand f.eks. gennem lokal nedsivning eller ved forskellige rekreative overfladenære måder at håndtere regnvandet på. Gennemføre forbrugerrettede kampagner om vandsparende initiativer. Vandforbruget i kommunen skal fortsætte med at falde. Målet er, at gennemsnitsforbruget pr. person i 2022 er på 110 l/døgn. Udarbejde retningslinjer, som kan reducere brug af drikkevand til havevanding og lignende. Gentofte Kommune har i 2011 udarbejdet vandforsyningsplan og spildevandsplan. I disse fastlægges rammer og mål for at sikre den nødvendige forsyning af godt og rent drikkevand til borgerne og for at håndtere kommunens regn- og spildevand. Ovennævnte vision og strategi er indarbejdet i disse planer.

18 18 Genbrugsstation Affald Samfundet står i dag med en række udfordringer, der i høj grad er resultat af en livsstil med et højt forbrug, som blandt andre ting fører affald med sig. Affald kan udgøre et problem for miljøet og klimaet på flere måder. Det kan være alt fra miljøbelastende stoffer i affaldet til tab af ressourcer på grund af ringe genanvendelse af visse affaldsfraktioner. Kommunen betaler for det affald, der afleveres til forbrænding, mens der er indtægter at hente for det affald, der køres til genbrug. Besparelsen ved det ekstra genbrug kommer i sidste ende alle brugere i Gentofte Kommune til gode. Det er derfor vigtigt at sørge for at affaldet bliver sorteret, afleveret og efterfølgende behandlet korrekt. Affaldsplan Gentofte Kommune har vedtaget Affaldsplan , som er kommunens planlægningsværktøj på affaldsområdet. Affaldsplanen indeholder tre overordnede målsætninger: At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger Der skal i 2012 vedtages en ny affaldsplan for en 6-årig planperiode med virkning fra Affaldsplanen vil fastlægge den overordnede vision og målsætninger på affaldsområdet fra 2013 og frem. Vision Kommunens affaldshåndtering drives og vedligeholdes på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde med borgernes trivsel og sikkerhed i centrum. Det er Gentofte Kommunes målsætning at fortsætte med at tilbyde affaldsordninger, som gør det nemt for borgerne at komme af med affaldet, samt forsætte med at udvikle ordningerne. Dernæst at gennemføre en målrettet indsats mht. formidlingen af, hvorfor forebyggelse

19 BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Strategi for bæredygtig udvikling Gentofte Kommune 19 Ren By: Frivillige indsamlere af affald af affald, affald til genanvendelse og mindre affald, der bliver smidt i naturen og byrummet, er af central betydning for en bæredygtig udvikling. Strategi Affaldshierarkiet Gentofte Kommunes målsætninger bygger på affaldshierarkiet, som indeholder følgende prioriterede indsatser: 1. Affaldsforebyggelse 2. Genanvendelse 3. Forbrænding med energiudnyttelse 4. Deponering Det vil kommunen opnå ved at: Gennemføre de 16 initiativer i affaldsplanen, som hver især knytter sig til de 3 overordnede målsætninger. Gennemføre et udviklingsprojekt, som har til formål at etablere en ny moderne Genbrugsstation Gentofte på det eksisterende areal som følge af et planlagt infrastrukturprojekt. Et led i projektet er også formidlingstiltag på genbrugsstationen målrettet borgerne. Gennemføre udviklingsprojekter, som skal belyse, hvorledes indsamlingsordningerne kan optimeres, således at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet bedst muligt og effektiviteten og kvaliteten i ordningerne forbedres. Fortsætte udvikling af den kommunale informationsindsats om affaldsordningerne af forskellige kanaler. Forsætte rådgivningen til borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner. Inddrage borgerne og brugerne i udviklingen og evalueringen af affaldsløsningerne. Fortsætte indsatsen med Gentofte som Ren By herunderat indsamle affald i kommunen og rengøre gadeinventar, mm. og fortsætte den halvårlige Ren Byuge og andre aktiviteter.

20 GRØNNE OMRÅDER REKREATIVE OG NATURMÆSSIGE VÆRDIER

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner:

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Kommunen er forsyningsmyndighed vedr. vand, varme, kloak og affald. Det er imidlertid private vandværker, SEAS-NVE, Solrød Fjernvarmeselskab og Hovedstadens Naturgasselskab der leverer vand, elektricitet,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 2013

Virksomhedsplan 2012 2013 Virksomhedsplan 2012 2013 Forord Nærværende virksomhedsplan er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016, som blev vedtaget af bestyrelsen den 30. april 2012. Virksomhedsplanen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2012

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2012 NATUR OG MILJØ HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2012 Udkast til Handleplan for bæ- redygtig udvikling i GK 2012 1 Indhold Indledning 3 Status for 2011 4 Handleplan 2012 9 Inddragelse

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål:

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål: Teknisk forsyning Redegørelse - Teknisk forsyning Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere