NR ÅRGANG. Danmarks IKT-universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1-2008 - 1. ÅRGANG. Danmarks IKT-universitet"

Transkript

1 NR ÅRGANG Danmarks IKT-universitet

2 NR ÅRGANG Kolofon Ansvarshavende redaktør: Berit Borup Brendborg Redaktionsgruppe: Susan Kragelund Kristensen Center for Software Defined Radio, Institut for Elektroniske Systemer Charlotte Villadsen Center for Sundhedsteknologi, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Birgit Pia Nøhr Netværkscenteret, AAU Innovation Anne Bloksgaard Nielsen Institut for Kommunikation Henriette Frahm Institut for Datalogi Sideoversigt: Velkommen til På TOPPEN af IKT... Side 3 Ny Danfoss-teknologi fødes på Aalborg Universitet... Side 4 Hvad er IKT? IKT står for Informations- og KommunikationsTeknologi. IKT - der, ifølge Dansk Sprognævn, egentlig bør skrives med småt, altså ikt - er i familie med it. Forskellen er, at IKT opfattes som den bredeste af betegnelserne - en fælles paraply over alle teknologier, der skaber mulighed for kommunikation, enten maskine til maskine, mellem maskiner og mennesker - eller mennesker imellem under anvendelse af maskiner. På de følgende sider vil du møde IKT i alle dens afskygninger, sådan som den udvikles og benyttes på Aalborg Universitet. International anerkendelse for sit master-projekt Velkommen til mit personlige netværk... Side 5 Berit Borup Brendborg Center for Indlejrede Software Systemer Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Datalogi Tekst: Naia Bang Texthuset Foto: Lars Horn Baghuset Foto side 4: Claus Thorsted Studenterprojekter for millioner... Side Muskuløs supercomputer... Side 13 Forskning i dag - forandring i morgen... Side Telekat - telehomecare til lungepatienter Hurtigt tryk på kedlerne...side Foto side 12: Tor Løkken Layout: Pernille Fjeldgaard Realisten Grafisk Tryk: Prinfo, Aalborg Oplag: Forsidefoto: Jacob Illum Rasmussen, AAU, i tankespind over morgendagens forskning Virtuel malepistol sparer tid... Side 19 Netværk med antennerne ude... Side Printer-projekt gav ny virksomhed... Side 22 Hjælp til at spare strøm... Side 14 Sundhedsteknologisk virksomhed viser muskler... Side 15 Fra forskning til forretning... Side 16-18

3 IKT er andet og mere end mobiltelefoner, og Aalborg Universitet vil gerne vise kommende studerende og potentielle samarbejdspartnere i erhvervslivet de utallige områder inden for IKT, hvor universitetet gør en forskel. Vi er det største IKT-universitet i Danmark og et af de førende på europæisk plan. Derfor er det også vigtigt, at vi går ud samlet og profilerer vores styrkesider - både for de kommende studerende og i forhold til erhvervslivet. Samtidig er det vigtigt, at vi viser vores samarbejdspartnere, hvordan vi kan skabe resultater ved at samarbejde på tværs af institutter og fakulteter. Det fortæller dekan for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Ole Prehn, og dekan for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Frede Blaabjerg. De to fakulteter rummer tilsammen fem institutter, der alle - hver på sin måde - beskæftiger sig med IKT. Den 2. maj 2007 trådte disse fem institutter for første gang sammen frem og præsenterede På Toppen af Informations- og KommunikationsTeknologi for offentligheden. Siden da er der blevet arbejdet på at lave en samlet præsentation af de mange forskellige IKT-kompetencer, som universitetet rummer. Samarbejde på tværs Selv om vi er så stærke på IKT-området, som vi er, har vi hidtil ikke været dygtige nok til at markedsføre os samlet, påpeger Frede Blaabjerg, og Ole Prehn supplerer: Samtidig er det også vigtigt at få vist omverdenen, at selv om vi er fantastisk dygtige inden for mobil telekommunikation, så er IKT langt mere vidtspændende end som så. For eksempel er humanistisk informatik det IKT-studium, der i år har haft størst tilgang af nye studerende. Og de fem institutter bag På toppen af IKT spænder også vidt. Det er Institut for Datalogi, Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Kommunikation og Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab. Samtidig rummer samarbejdet også en række centre, der forsker på tværs af institutterne. Det er eksempelvis Center for oplevelsesøkonomi, kreative To dekaner, Frede Blaabjerg og Ole Prehn, kigger fremad mod nye landvindinger på IKT-området på AAU. industrier og teknologier (ExCITe), Center for TeleInFrastruktur (CTIF), Center for Software Defined Radio (CSDR), Center for Sundhedsteknologi og Center for Indlejrede Software Systemer (CISS), med flere. Der sker spændende nye ting, når vi samarbejder på tværs. Derfor er På toppen af IKT også et forum til at styrke samarbejdet internt gennem at synligøre de flader, hvor vi har mulighed for at bruge hinanden i forskningssammenhæng, forklarer Ole Prehn. Vil skabe nye projekter Frede Blaabjerg er overbevist om, at offentligheden kommer til at høre ganske meget fra - og om - På toppen af IKT i de kommende år. Aalborg Universitet samarbejder allerede med 20 procent af de mindre og 30 procent af de større IKT-virksomheder i Danmark. Men det betyder også, at der stadig er en lang række IKT-virksomheder, der endnu ikke har prøvet at trække på de kompetencer, universitetet besidder - og dermed heller ikke har oplevet de fordele, det giver i form af en stærkere teknologisk platform og dermed øgede konkurrencefordele. Dem har vi bedre mulighed for at nå ud til med en samlet indsats. Og jeg er overbevist om, at universitetes IKT-samarbejde vil give gødning til nye projekter - både internt på universitetet og i samarbejde med erhvervslivet - der vil betyde, at vi om blot et par år vil have et endnu højere aktivitetsniveau, slår Frede Blaabjerg fast. De to dekaner slår dørene op til Aalborg Universitets IKT-forskning og byder alle, der vil samarbejde, rigtig hjerteligt velkommen! Læs mere om På TOPPEN af IKT på På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 3

4 Både vi og universitetet har stor glæde af samarbejdet, påpeger Senior Control Engineer Claus Thybo, Danfoss, der især fremhæver Aalborg Universitets evne til at skabe netværk mellem teknologivirksomheder og forskerne. Halvdelen af Danfoss - den del, der arbejder med køle- og aircondition-systemer - har sin helt egen teknologiafdeling, RA-D. Her finder vi Senior Control Engineer Claus Thybo. Virksomheder, der kun har en produktudviklingsafdeling, har sjældent tid til også at teknologiudvikle. På den måde er man tvunget til at arbejde med kendt teknologi, og så er man i sagens natur knapt så teknologisk innovativ. Vi er ikke en del af virksomhedens produktudviklingsafdeling, men udvikler og tester nye teknologier, så vi ved, at det er pålideligt, inden vi overlader teknologien til produktudviklerne. Og det er her, vi har stor glæde af at samarbejde med Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer Claus Thybo og fortsætter: Vi vil gerne have intelligens ind i vores produkter - intelligens, der giver værdi for brugerne. Og den forskning, der foregår på universitetet, kan vi videreudvikle og kommercialisere. Derfor er samarbejdet med forskerverdenen også så vigtig. Algoritme beregner snavs Et af de produkter, Claus Thybos afdeling har samarbejdet med Institut for Elektroniske Systemer om, er en softwareløsning, der gør det muligt for store ventilationsanlæg i supermarkeder at advare, hvis der er kommet for meget skidt i kondensatorerne på supermarkedets tag. Her bruger vi ikke en føler eller et måleapparat. I stedet har vi programmeret os ud af det, så systemet ved, at når det reagerer på en bestemt måde, så skyldes det snavs i kondensatorerne. Det kan systemet så advare om, så man kan få dem renset, inden de går i stykker. Og det er meget, hvad vores arbejde handler om - at programmere os til at lære apparaterne selv at meddele brugerne, hvis noget ikke er, som det skal være. Teorien bag advarselssystemet her er udviklet på Institut for Elektroniske Systemer. Vores produktudviklingsafdelinger har derefter lagt et meget stort arbejde i at produktmodne teknologien, så den virker i alle anvendelser, påpeger Claus Thybo. AAU skaber unikke netværk Claus Thybo, der selv til dels er uddannet på Aalborg Universitet, og som i dag er tilknyttet som adjungeret professor, fremhæver de brede forskningssamarbejder, som Aalborg Universitet står for, og hvor mange teknologivirksomheder deltager. Vi er med i flere af disse større forskningssamarbejder, og det lærer vi meget af. Vi lærer også af at tale med andre teknologivirksomheder, at høre om deres problemer og hvordan de løser dem - også selv om de ikke er identiske med vores. Aalborg Universitet er helt unikt, når det drejer sig om at skabe netværk og facilitere vidensudveksling med den mere forskningstunge del af dansk industri, understreger Claus Thybo. Han fortsætter: Det samarbejde, som vi og andre virksomheder har med Aalborg Universitet, går begge veje. Vi får adgang til state-of-the-art forskningsresultater, som vi kan transformere til konkrete produkter. Og forskerne får tilsvarende mulighed for at få testet deres forskningsresultater i forhold til konkrete anvendelser. Det giver dem mulighed for at tage resultaterne med tilbage til universitetet til videreudvikling. Det vinder alle parter ved. Claus Thybo, Danfoss, fremhæver, at AAU er helt unikt, når det drejer sig om at skabe netværk og facilitere vidensudveksling med den tunge del af dansk industri. 4

5 International anerkendelse for sit master-projekt Kan man udskifte de analoge filtre, der sidder i kommunikationsudstyr på skibe, med en billigere - og sikrere - digital løsning? Det kan man, viser Martin Lindbergs master-projekt - der i øvrigt fik en flot andenplads i virksomheden Alteras talentkonkurrense for FPGA-udviklere. En FPGA, Field Programme Gate Array, er en chip, der er særligt velegnet til eksempelvis højhastighed og prototypeudvikling. Verdens næststørste producent af FPGA er hedder Altera, og i foråret 2007 arrangerede den amerikanske chip-fabrikant en stor nordisk konkurrence i projektudvikling for FPGA-specialister. Blandt de 64 designhold fra 16 nordiske universiteter og højere læreanstalter, der deltog i konkurrencen, var Martin Lindberg, der i dag arbejder som videnskabelig assistent på CSDR, Center for Software Defineret Radio. I forbindelse med mit master-projekt havde jeg arbejdet med at bruge en FPGA som led i en digitalisering af demodulatoren - det vil sige det filter, der sidder i skibsradioer. Filteret bruges til at sortere uønsket båndbredde fra, så man kun får det signal ind, man skal bruge. Master en blev lavet i delvist samarbejde med kommunikationsfirmaet Thrane og Thrane, der producerer skibsradioer. Deres demodulatorer er analoge, men hvis man - i hvert fald til dels - kan udskifte demodulatoren med en digital løsning, falder produktionsomkostningerne mærkbart, forklarer Martin Lindberg. Stort set samtidig med, at han afsluttede sin master, deltog han i Alteras konkurrence - og kunne tage hjem med en flot Hvad er CSDR? CSDR er en forkortelse for Center for Software Defined Radio - og i denne sammenhæng er radio defineret som alle typer apparater, der trådløst sender og/eller modtager information. Den form for kommunikation baserer sig i dag langt fra altid på analoge transistorer. I stedet tager digitale komponenter og avanceret programmering over - og dermed åbnes nye muligheder. Gennem industrielle samarbejdsprojekter skal Center for Software Defined Radio udvikle og formidle ny viden inden for softwarebaseret radioteknologi. Læs meget mere på andenplads. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at der var brug for løsningen i industrien. Thrane og Thrane skal nu i gang med at teste Martin Lindbergs løsning i praksis. Den daglige leder af CSDR, lektor Peter Koch, der fungerede som vejleder på Martin Lindbergs master-projekt, viser her det anvendte udviklingssystem, som er bestykket med en af Alteras super-fpgaere fra Stratix-II serien. Velkommen til mit personlige netværk Med en startkapital på 10 mio. Euro fra EU og samarbejdspartnere fra hele verden er MAGNET Beyond-projektet på CTIF en ambitiøs forskningssatsning inden for netværksteknologier. Først fik vi det store internet - og så får vi vore egne personlige netværk, som vi kan tilpasse efter behov og invitere andre indenfor i. I hvert fald hvis det står til professor Ramjee Prasad, der er direktør for CTIF, Center for TeleInFrastruktur, på Aalborg Universitet. Han står i spidsen for MAGNET Beyond, et ambitiøst forsknings- og udviklingsprojekt, der oprindeligt startede i 2004, men nu er i gang med anden fase, der løber frem til MAGNET står for My personal Adaptive Global NET, og projektet har deltagere fra hele verden og et samlet budget på mere end 30 millioner Euro. Jeg tror på, at alle vil have deres eget personlige netværk - uafhængigt af platforme - i løbet af få år. Vi har alle sammen mobiltelefoner, og de fleste i vores del af verden har pc er. Men systemet skal ikke være afhængigt af en bestemt teknologi - du skal kunne komme på dit personlige netværk nårsomhelst, du har brug for det, forklarer Ramjee Prasad, der er overbevist om, at netop tilgængeligheden og brugervenligheden kommer til at kendetegne den kommende 4G-teknologi. Ud over at vi ikke behøver at være fysisk i nærheden af eksempelvis vores egen computer for at have adgang til den, interesserer MAGNET Beyond-projektet sig også for PAN Personal Area Networks hvor kolleger eller mennesker samlet til et møde kan vælge at dele informationer med hinanden ved at give adgang til den enes personlige netværk - eller til et fælles Hvad er CTIF? Center for TeleInFrastruktur, CTIF, forsker i trådløs og netværksbaseret kommunikation med særligt fokus på de eksisterende og kommende kommunikationsmotorveje. Eksempelvis samarbejder man med en lang række internationale forskningsinstitutioner og virksomheder omkring udvikling af nye teknologier og muligheder inden for mobile netværk - som MAGNET Beyond. Besøg CTIF på netværk. Det gælder for eksempel også for politi, brandvæsen og sygehuse, der vil kunne spare livsvigtig tid ved at dele informationer. MAGNET Beyond skal være netværk på brugernes præmisser, og vi er naturligvis utroligt fokuserede på, at sikkerheden er helt i top - uanset om man går på sit personlige netværk via mobiltelefon, laptop, PDA eller noget helt andet, slår Ramjee Prasad fast. Læs mere om MAGNET Beyond på På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 5

6 Forskning i dag - forandring i m Det bobler og syder på institutterne, hvor forskerne er optaget af en lang række spændende projekter, der kan forandre og forbedre vores dagligdag i løbet af få år. Få et kig ind bag dørene! Forskning. Det er noget med en langskægget professor i hvid kittel, der sidder og kigger på en kolbe med en farvet væske - i 20 år. Hvis det er det billede, man har af forskning, vil et besøg i Aalborg Universitets mange IKT-miljøer byde på noget af en overraskelse: Forskningsmiljøerne summer af dynamik, og adskillige forskere har startet virksomheder som udløb af deres forskning - eller de har leveret forskningsresultater, der har givet de virksomheder, de samarbejdede med, et stort teknologi-forspring på verdensmarkedet. Eksempelvis er den indbyggede antenne i din mobiltelefon opfundet på Aalborg Universitet! Også i dag er der forskning på spring, som i en nær fremtid vil ændre vores verden - gøre det nemmere for os at dele viden med hinanden, gøre det tryggere at være patient i eget hjem og så videre. Vi har stukket hovedet inden for på fem IKT-institutter og bedt dem give os nogle spændende bud på, hvor forskningen bobler netop nu. Institut for Elektroniske Systemer Det bobler rigtig mange steder på Institut for Elektroniske Systemer. For eksempel inden for autonome systemer - det kan være helikoptere, der selv kan flyve hen over minefelter med en kasse med en søger og et kamera, der finder miner. Men autonome systemer har et utal af anvendelsesmuligheder. Og derfor er det interessant for omverdenen, fortæller Børge Lindberg fra Institut for Elektroniske Systemer, der bobler med spændende eksempler på forskning, der vil kunne gøre en forskel: Vi arbejder for eksempel også med intelligente sensornetværk, der - sammen med nogle bestemte tacs - kan tracke alle genstande. Hvis du eksempelvis tager en liter mælk i supermarkedets køledisk, vil systemet kunne fortælle dig, hvor mælken kommer fra, og hvilken temperatur, den har haft på sin vej fra koen til køledisken. Den teknologi er lige på nippet til at være klar. Instituttet er beskæftiget med så mange forskningsprojekter, at man kan blive helt forpustet. De er med i udviklingen af et nyt fælles-europæisk positioneringssystem, Galileo. Instituttet forsker også intensivt i næste generation af mobil kommunikationsteknologi, 4G. Tager vi skade af at lytte til MP3-afspillere - og larmer vindmøller for meget? Det kigger Institut for Elektroniske Systemer også på - ofte i samarbejde med andre institutter. Og så er der satellitterne. Vores studerende sidder og skriver software til små satellitter, der skal sendes op - enten af det europæiske eller russiske rumforskningsprogram. Det er godt ingeniørhåndværk, de laver, slår Børge Lindberg fast. Vil du vide mere om, hvilke nye landvindinger, Institut for Elektroniske Systemer forsker i, så besøg instituttet på 6

7 orgen Henrik Schiøler og Trung Dung Ngo, AAU, forsker i fremtidens sociale robotter. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Forskningen på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der direkte vedrører IKT, ligger især inden for tre hovedområder; nemlig telehomecare, beslutningsstøtte og medicinsk billeddiagnostik. Og det er alle tre områder, der kommer til at ændre det sundhedsvæsen, vi kender i dag - og vores måde at være patienter på. Det påpeger institutleder Kim Dremstrup, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Et eksempel på forskning, der helt bogstaveligt vil redde menneskeliv, er Treat. Det er et medicinsk beslutningsstøttesystem, som instituttet har udviklet sammen med virksomheden Judex A/S. Det er ikke bare dyrt, hvis lægerne giver os den forkerte antibiotika. Det kan også være livsfarligt. Desuden øger det fremvæksten af resistente bakteriestammer. Derfor har man udviklet Treat, der kan rådgive om antibiotika-behandling af alvorlige infektioner. Og en international afprøvning har vist, at Treat har potentialet til at spare adskillige tusinde menneskeliv per år i Europa. Samtidig vil man med korrekt medicinering kunne spare omkring 11 milliarder årligt i medicin- og hospitalsudgifter i Europa. Så der er ingen tvivl om, at markedspotentialet for Treat er meget stort, understreger Kim Dremstrup, der fortæller, at der i Europa dør flere mennesker som følge af forkert medicinering med antibiotika, end der dør mennesker i trafikken. Mød Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og læs mere om de mange spændende forskningsområder på satellitkommunikation lokationsbaserede services telemedicin intelligente transportsystemer konvergens i teleinfrastrukturer HOMECARE På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 7

8 Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab er en del af Aalborg Universitet - men en stor del af instituttets aktiviteter foregår i Ballerup, hvor instituttet har et nært samarbejde med Ingeniørhøjskolen. Her har Aalborg Universitet haft en aflægger i de seneste fire år, og omkring 300 studerende er i øjeblikket ved at uddanne sig inden for medieteknologi og ingeniørvidenskab. Men både i Aalborg og i Ballerup forskes der aktivt. I sektion for Medieteknologi forskes der især inden for koblingen af New Media teknologier. Målet er blandt andet at vide mere om, hvordan vi interagerer med vores computer - så man eksempelvis kan udvikle nye typer computerspil. Sektion for Ingeniørvidenskab ser på ingeniørfagene ovenfra med det mål at skabe og udvikle forskningsaktiviteter, der giver ny viden og skaber resultater - også på bundlinjen for de virksomheder, der vil udnytte den viden. Bliv klogere på Medieteknologi og Ingeniørvidenskab på intelligent INDLEJRET software virtuel Institut for Datalogi Institut for Kommunikation Alle taler om det - men kun de færreste ved egentlig, hvad det handler om. Ordet er oplevelsesøkonomi, og på Institut for Kommunikation har man sat oplevelsesøkonomien under den forskningsmæssige lup. Hvad er oplevelse, og hvordan bygger man det ind i IKT-teknologien? Vi kigger på de teknologiske muligheder og platforme, og vi ser på, hvordan man udvikler forretningsmodeller - det være sig både inden for varer og tjenesteydelser, forklarer institutleder Christian Jantzen, Institut for Kommunikation. Han fortæller, at et af de mange underområder, instituttet forsker i, er brugerens egen interaktivitet. Det kan for eksempel være i forbindelse med en plasmaskærm Institut for Datalogi er for nylig flyttet fra Fredrik Bajers Vej, hvor det kneb med pladsen til det voksende institut. Man har lejet KMD s gamle bygning kun et par hundrede meter fra universitetet, og her - i bygningen, der har fået navn efter stjernebilledet Cassiopeia - stortrives forskningen. Der er nemlig også plads til, at virksomheder, der gerne vil lave udvikling i tæt samarbejde med Datalogis forskere, kan leje sig ind her. Et af de steder, hvor det virkeligt bobler på instituttet, er inden for det mobile internet. Der er 1.2 milliarder internetbrugere i verden. Men - to tredjedele af verdens befolkning på mellem 6 og 7 milliarder bor, hvor der er mobildækning. Derfor har det mobile internet mulighed for at få fire gange så mange brugere som det konventionelle internet. Der er derfor heller ingen tvivl om, at det næste store internet-boom bliver, når det mobile internet - altså internet til mobiltelefonen - for alvor kommer i gang. Det forklarer professor Christian S. Jensen, Institut for Datalogi. I dag kan du i princippet gå på internettet fra mobiltelefonen - men der er simpelthen mangel på services. Vi arbejder derfor på at gøre det muligt for brugerne selv at skabe de services, de ønsker. Det tror vi vil resultere i en overflod af interessante muligheder; f.eks. services, der bruger GPS til at levere det rigtige indhold til den rigtige bruger på det rigtige sted og tidspunkt. Tænk på YouTube - men omsat til en mobiltelefon-løsning - hvor det, du lægger ud, er mobile services i stedet for små videoklip, siger Christian S. Jensen. Besøg Institut for Datalogi på med interaktivt indhold i tøjbutikken - eller i forbindelse med en kulturoplevelse. Vi interesserer os især for indholdsdelen, og her er der et frugtbart samarbejde med Institut for Elektroniske Systemer, der er meget stærke på de teknologiske platforme, påpeger Christian Jantzen. En stor del af forskningen i oplevelsesøkonomien er samlet i ApEx - Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi, der også rummer mange spændende samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Mød Institut for Kommunikation på ApEx kan besøges på kirurgi trådløs kommunikation billeddiagnose IT-STØTTEDE OPLEVELSER software defineret radio rekonfigurerbare systemer 4G computerspil interaktivt tv trådløs sikkerhed VoIP HOMECARE maskinintelligens 8

9 Telekat - telehomecare til lungepatienter Center for Sundhedsteknologi, hjemmesygeplejen, sygehuset og en lang række virksomheder starter et storstilet forsøg, der skal hjælpe kronisk syge lungepatienter, så de ikke er svingdørs-patienter på sygehuset. Der er danskere, der lider af KOL - i folkemunde kaldet rygerlunger. KOL-patienter fylder meget i sundhedssystemet, dels fordi de står for 20 procent af de akutte indlæggelser på de medicinske afdelinger, dels fordi hver fjerde lungepatient bliver genindlagt på sygehuset inden for den første måned efter, at de er blevet udskrevet. Derfor er ideen med Telekatprojektet - sammen med patienterne og alle de aktører i sundhedssystemet, der har med patienterne at gøre - at udvikle metoder og webservices gennem brugerdrevet innovation, der kan hjælpe patienten til at holde sig i gang og tage medansvar for sit helbred, fortæller ph.d., cand.scient.adm. og sygeplejerske Birthe Dinesen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der er projektansvarlig. Center for Sundhedsteknologi Center for Sundhedsteknologi arbejder i spændingsfeltet mellem elektronik og informatik, bioteknologi samt medicin for at skabe industriel innovation og udvikle nye produkter i tæt samarbejde med offentlige institutioner og private virksomheder. Læs mere på Men telehomecare-projektet Telekat handler ikke kun om beslutningsstøtte til patienterne. Det er meget mere omfattende. Hvis KOL-patienter fremover i højere grad skal behandles i eget hjem, så stiller det nye krav til samarbejdet mellem sygehus, hjemmesygeplejen, sundhedscentret og den praktiserende læge. Beslutningerne flyttes ud fra sygehuset, og de mange aktører skal samarbejde og udveksle informationer på en anden måde end hidtil. Det er en udfordring, vi skal løse, forklarer Birthe Dinesen og fortsætter: Telekat er et unikt projekt på den måde, at det inddrager så mange parter: Brugerne, de virksomheder, der skal udvikle beslutningsstøttesystemerne, forskere og klinikerne. Og vi håber på, at resultaterne fra Telekat vil kunne overføres til andre kronisk syge patientgrupper. Det vil kunne sikre patienterne en bedre livskvalitet - og spare penge i sundhedsvæsnet. Telekat-projektet varer 3,5 år og starter den 2. januar Læs meget mere om projektet og de medvirkende på Vicedirektør Henrik Schiøler, CISS - AAU, og projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries. Samarbejdet mellem disse to er et af mere end 40 samarbejdsprojekter med industrien, CISS har iværksat de seneste fire år. Aalborg Industries og CISS er i samarbejde ved at udvikle et nyt udviklingsmiljø, der forkorter vejen fra matematiske formler på skrivebordet til implementering af kontrol og styrealgoritmer i skibskedlers kontrolsystem. Når vi udvikler nye kedler, laver vi forskellige beregningsmodeller på den software, der styrer blandt andet vandstand og damptryk i kedlerne. Men vores nuværende softwareplatform kan ikke håndtere de nye regulerings-algoritmer, der er udviklet, forklarer projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries. Men så faldt Claus Karstensen i snak med vicedirektør Henrik Schiøler, CISS - og den snak førte til et spændende samarbejdsprojekt mellem CISS og Aalborg Industries. Vi har valgt at prøve, så langt det overhovedet er muligt, at benytte standardteknologi - det, man kalder COTS, Commercial Off The Shelf. Altså software baseret på åbne standarder som Linux og almindelig pc-hardware. Men det, vi udvikler, er i høj grad et sikkerhedskritisk system. Vanddamp er jo en usynlig luftart, og det er utrolig vigtigt, at den vanddamp, der kommer ud af kedlerne, er ren - blot få vanddråber kan smadre turbinebladene, fortæller Henrik Schiøler. Flere studentergrupper og ph.d.-studerende har været involveret i projektet, der forventes afsluttet i løbet af foråret Det er en fantastisk styrkelse for en Research & Development-afdeling som Hvad er CISS? Center for Indlejrede Software Systemer, CISS, fungerer som brobygger mellem forskningsmiljøet på Aalborg Universitet og dansk erhvervsliv, når det drejer sig om indlejret software. Med knap fem år på bagen har centret nået at etablere en lang række spændende samarbejdsprojekter, med både store forskningsparate virksomheder samt mindre virksomheder, som ved tilførelse af højteknologisk viden har fået en konkurrencefordel og er blevet mere innovative. Læs mere om CISS og om de mange spændende samarbejdsprojekter på vores, at vi kan trække på den viden, der er på Aalborg Universitet. Vi er i sagens natur meget produktorienterede, mens folkene på universitetet har den nødvendige ekspertise, påpeger Claus Karstensen. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 9

10 Studenterprojekter for millioner De studerende på Aalborg Universitets IKT-uddannelser er kreative, innovative og fremsynede. Det viser historien. En hel del studenterprojekter er nemlig gennem tiden blevet til konkrete forretningsprojekter. Universitetet er ikke en lukket kuvøse, hvor de studerende går rundt og ser indadvendte ud. De arbejder målrettet med projekter og opgaver, der kan blive morgendagens store gennembrud. Nogle af de studerende har - allerede i deres studietid - haft held og dygtighed til at sælge eller videreudvikle deres ideer. Andre vælger at starte egen virksomhed og arbejde videre med produktmodningen, bakket op af fremsynede investorer. Mød her nogle af de studenterprojekter, der er slået igennem - eller som er lige på nippet til det store gennembrud. Smart filter til internettet Hvad gør tre datalogi-studerende på syvende semester, der får en idé til et unikt filter-system til internettet? De starter egen virksomhed, også selv om det er året efter det store dot.com-kollaps, og ingen tør røre ved internet-virksomheder. For Rune Alblas og hans to studiekammerater gik det over al forventning. Vi havde udviklet en billedgenkendelsesmetode, der gjorde det muligt at screene internetsider og på forhånd vælge, hvilke typer hjemmesider, man ikke ønskede at komme ind på - eksempelvis hvis man på en fritidsinstitution ikke ønsker, at børnene skal komme ind på sider med pornografisk indhold. Og da vi var blandt de første i verden med en så avanceret filter-teknologi, gik det fint, fortæller Rune Alblas og fortsætter: Vi startede Enologic i 2001, hvor vi færdigudviklede produktet og begyndte at sælge det via hjemmesiden. Allerede året efter fik vi nogle gode, store kunder. Det lykkedes de tre studerende at køre virksomheden videre, samtidig med at de afsluttede deres uddannelse. Siden valgte to af Runes medstuderende andre veje. Virksomheden var nu nået til et punkt, hvor vi skulle ud og markedsføre produktet internationalt, og derfor valgte vi at lade et andet firma, Danware Data, købe sig ind i virksomheden. Danware Data har det setup af salgskanaler, vi manglede, fortæller Rune Alblas. I dag arbejder han og en af medarbejderne i det tidligere Enologic videre med udvikling af nye netfiltre, og Rune Alblas har fået titel af team leader i udviklingsafdelingen. Jeg tror, at en af grundene til, at Enologic blev en succes, var, at vi selv troede 100 procent på produktet. Det gjorde det også muligt for os at få et par private investorer med fra starten, slår Rune Alblas fast. Spillekonsol kan hjælpe mobilindustrien Hvad har PlayStation 3 fra Sony med udvikling af nyt udstyr til mobilkommunikation at gøre? En hel del, hvis man spørger ph.d.-studerende Andreas Popp på CSDR, Center for Software Defined Radio. Han er den ene af to vejledere for to niende semesters-studerende, der er i gang med et projekt i samarbejde med Rhode & Schwarz Technology Center i Aalborg. Virksomheden laver test- og måleudstyr til mobilkommunikation. Rhode & Schwarz bruger meget dyr hardware, primært fordi der stilles store krav til regnekraften i det udstyr, de laver. Vi skal undersøge, om den meget dyre kombination af kraftfulde processorer, de benytter, kan erstattes af en række simplere processorer, der arbejder sideløbende. Og den billigste måde at få fat i sådan en multi-processor - en Cell BE - er at købe en PlayStation 3, der indeholder lige det hardware, vi skal bruge, forklarer Andreas Popp og fortsætter: Det, der er udfordringen ved parallelle Andreas Popp (th) og Rasmus Abildgren, begge AAU, diskuterer forskellige aspekter af Cell BE processoren. processorer, er, at de stiller helt nye krav til udvikling og programmering. Faktisk skal de otte processorer i sådan en PlayStation - i hvert fald i teorien - programmeres, så de alle udnyttes hele tiden. De to studerende startede på deres projekt den 1. september 2007, og når semesteret er slut, fremlægger de deres resultater for Rhode & Schwarz. Rhode & Schwarz har deltaget i adskillige studenterprojekter på Aalborg Universitet - ikke så meget for at fiske fremtidige medarbejdere, men fordi virksomheden mener, det er vigtigt at styrke universitetet. Så for dem er det vigtigste ikke, at projektet umiddelbart kan omsættes til virkelighed i deres udviklingsafdeling. Men hvis vi får løst programmerings-hurdlen - så kan det lede til reducerede hardware-omkostninger, slår Andreas Popp fast. 10

11 Satellitter - Made In Denmark Det er ingen hemmelighed, at Aalborg Universitet er helt på forkant, når det gælder konstruktion af små satellitter. Arbejdet med disse satellitter har ført til, at tre ph.d.- studerende nu er i fuld gang med at tilbyde deres specialviden - dels i forhold til den europæiske rumfartsindustri og dels til virksomheder mere generelt. Det sker i virksomheden GomSpace, der har godt to år på bagen. Det startede i september 2001, hvor universitetet gik i gang med den første studentersatellit, CubeSat, hvor vi var med. Vi gik på femte semester på Institut for Elektroniske Systemer - og blev helt vilde med at arbejde med satellitter. Siden var vi med på alle de satellit-projekter, universitetet satte i gang, fortæller Lars Alminde, der er en af de tre stiftere af GomSpace. Han sidder i dag i NOVIs bygning ved AAU sammen med kollegaen Karl Kaas Laursen, mens en tredje kollega, Morten Bisgaard, sidder på universitetet. Skønt både Karl Kaas Laursen og Lars Alminde blot mangler at forsvare deres ph.d.-afhandlinger, har de alle tre sat deres studier på stand-by for at koncentrere sig om at lancere GomSpace. Lige nu har vi nogle projektforslag liggende hos ESA, det europæiske rumforskningsprogram, og desuden bidrager vi til forsknings- og udviklingsprojekter inden for satellitter på forskellige europæiske uddannelses- og forskningsinstitutioner, fortæller Lars Alminde. Selv om Danmark ikke er nogen stor rumfarts-nation, er GomSpace bestemt ikke alene på markedet. Den unge virksomhed er ude at konkurrere mod nogle tunge, etablerede virksomheder i ind- og udland. Det betyder også, at GomSpace har kigget på andre markeder. Den del af dansk industri, der har brug for styring og kontrol, kan gøre brug af vores Morten Bisgaard, Karl Kaas Laursen og Lars Alminde startede virksomheden GomSpace efter at have været en del af studentersatellitprojektet CubeSat på AAU. viden, forklarer Lars Alminde, der håber, at GomSpace for alvor har fået fodfæste i løbet af det næste halve år. Online undervisning i tegnsprog Somme tider kan en opfindelse være så logisk, at man spøger sig selv: Hvorfor er der dog ingen, der har fundet på dét for længe siden? Sådan er det med Vistachild, et online undervisningsprogram i tegnsprog for døve børn og deres pårørende. Undervisningen foregår i et spil-univers, hvor spilleren skal løse forskellige opgaver undervejs - og i den forbindelse lærer, hvad tingene hedder på tegnsprog. Der er oven i købet lyd på, så hørende også får en lyd-oplevelse. Bag Vistachild står de nyuddannede cand.it er Katja Lund og Lisbeth Bech Mortensen. Mens vi studerede på Institut for Kommunikation, skulle vi på ottende semester lave et projekt. Jeg har en døv søn og ville derfor gerne lave noget til døve børn. Vi var en gruppe på seks personer, der udviklede et færdigt spil, Bibi og Palle i Junglen, som vi fik et 13-tal for til eksamen, fortæller Katja Lund. Hun og Lisbeth Bech Mortensen besluttede at arbejde videre med udvikling af et online læringsunivers til døve og deres pårørende. De tog på kurser i markedsføring og iværksætteri og deltog i Venture Cup, der er en idékonkurrence for studerende på danske uddannelsesinstitutioner. Her vandt de i alt kroner til videreudvikling af deres idé og blev nomineret til den mest prestigefyldte pris. I efteråret 2007 blev de to udviklere færdige med deres speciale - og fik atter topkarakter - og nu er de i gang med at prøve at sælge idéerne bag Vistachild - enten til et firma, der udvikler undervisningsprogrammer, eller til et spiludviklingsfirma. Og de håber, at det lykkes for i hvert fald en af dem at være med til at produktmodne deres idé. Vi ved, at vi står med et unikt produkt. Ingen andre har udviklet online tegnsprogslæringsprogrammer før. Så vi skal nok få det solgt. Og så skal vi ud og gøre brug af de mange erfaringer, vi har gjort os i arbejdet med Vistachild, slår Katja Lund fast. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

12 Fik million-kontrakt med GE Healthcare Den største kontrakt mellem et universitet og et privat firma nogensinde. Kilder i medicinalverdenen vurderer, at patentet vil kunne udløse indtægter på over en milliard kroner. Mads Peter Andersen (tv), Thomas Hardahl og Claus Graff fra AAU i Operaen i København for at fejre kontraktunderskrivelsen mellem GE Healthcare og Aalborg Universitet. Der er blevet skrevet mange store ord om den aftale, der er blevet indgået mellem Aalborg Universitet og en af verdens største leverandører af sundhedsudstyr til hospitalsverdenen, amerikanske GE Healthcare. Men de tre tidligere studerende på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og deres undervisere og vejledere, der står bag den opfindelse, der har ført til aftalen, holder benene solidt på jorden. Selvfølgelig er det stort at stå ovre i Operaen i København sammen med folk som videnskabsministeren og fejre licensaftalen med GE Healthcare, blot et par måneder efter vores afsluttende eksamen. Og vi har siden været i praktik i GE Healthcare i USA og Tyskland. Men milliardærer er vi ikke blevet. Og der går nok et par år, inden vi begynder at se de første indtægter, smiler ph.d.-studerende Claus Graff. Hjertediagram afslører sygdom Det produkt, han og hans to medstuderende, Thomas Hardahl og Mads Peter Andersen, udviklede på syvende semester, hedder Aalqtec og er en metode til at diagnosticere hjertesygdommen Lang QT. Det er en medfødt sygdom, hvor nogle celler i hjertet er blokeret. Sygdommen bryder ud, når folk er i deres bedste alder. I bedste fald får patienten besvimelsesanfald - i værste fald dør man. Sygdommen har hidtil været meget svær at diagnosticere. Men de tre studerende fandt en metode til at afsløre sygdommen ved at se på nogle bestemte former på hjertediagrammet - godt hjulpet af lektor Johannes Stuijk, professor og dr.med. Egon Toft og Jørgen Kanters, der er læge og specialist i hjertesygdomme på Gentofte Universitetshospital. Det var Egon Toft, der anbefalede os at tage patent på metoden, så vi kontaktede Patent- og Kontraktenheden her på universitetet, hvorefter vi kørte til et patentkontor i Århus og fik dem til at påbegynde patentantansøgningen. Det var vigtigt, at patentansøgningen blev helt rigtigt udformet - metoden vil nemlig kunne bruges til diagnosticering af flere former for Lang QT; både den arvelige og den medicin-inducerede, forklarer Claus Graff, der fortæller, at de tre studerende mente, at deres undervisere og vejledere havde så store aktier i udviklingen af metoden, at de også skulle stå på patentansøgningen som med-opfindere. Rent teknisk er det dog Aalborg Universitet, der ejer patentet. På den måde får alle parter glæde af eventuelle fremtidige indtægter. Medicinal-giganterne positive Der blev skabt kontakt til GE Healthcare, der gerne ville høre nærmere om metoden, så en delegation fra Aalborg Universitet drog til Millwaukee, Wisconsin - og det førte efterfølgende til den aftale, som flere medier har gættet til at være temmelig guldrandet. Selv holder aftaleparterne eventuelle beløb tæt ind til kroppen. En af grundene til, at opfindelsen er så kommercielt interessant, at GE Healthcare har fattet interesse for Aalqtec, er, at medicinalindustrien skal teste al ny medicin for bivirkninger i forhold til Lang QT, og her er der brug for sikre testmetoder. I oktober 2007 var Mads, Egon og repræsentanter for Patent- og Kontraktenheden med på et to dages seminar i GE Healthcare, hvor også medicinalindustrien og FDA, de amerikanske godkendelsesmyndigheder, var til stede. Her præsenterede de Aalqtec, og deltagerne var meget positive. Så nu afventer vi myndighedernes godkendelse af produktet og den efterfølgende markedsføring, fortæller Claus Graff. Manualer, så man kan forstå dem Da Thomas Norre Mikkelsen og Jacob Møller Nielsen søgte det samme studenterjob med it-dokumentation på det daværende Flextronics i Pandrup - og Jacob fik det - kunne ingen af dem vide, at netop itdokumentation ville blive deres fremtidige levevej. Men sådan gik det. Allerede mens de begge læste Informatik på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, var Jacob i gang med en fritidsvirksomhed, hvor han lavede hjemmesider og tilbød hosting, og han fik Thomas med. Og allerede her begyndte de at opkøbe andre tilsvarende virksomheder. Blandt andet opkøbte de Pohl Data - og overtog navnet. Nok lavede vi hjemmesider - men det, der var den lysende stjerne for os begge, var dokumentationen, og da vi var færdige med vores specialer, valgte vi at blive selvstændige på fuld tid - og markedsføre itdokumentationen, forklarer adm. direktør Jacob Møller Nielsen, Pohl Data Aps. Pohl Data Aps var kendt for hosting og for hjemmesider, så for ikke at forvirre kunderne, flyttede man dokumentations-delen over i et datterselskab, CommunicateIT - et firma, der i dag er så stærkt, at det snart kan skilles ud som selvstændigt firma. Det, vi laver i dag i CommunicateIT, er brugermanualer, teknisk dokumentation og procesdokumentation for virksomheder. Vi har kunder i hele Danmark og er netop nu på vej ind i Sverige, fortæller Jacob Møller Nielsen og fortsætter: Vi har for nylig opdaget, at også virksomheder, der arbejder med indlejret software, har brug for dokumentation. For eksempel arbejder vi for et firma, der producerer gulvvarmeanlæg. Lige nu tæller Pohl Data og datterselskaber tre fastansatte og fem faste freelancere. Men der er planer om at udvide staben, og virksomheden er da også for nyligt flyttet i nye, større lokaler på Lindholms Brygge i Nørresundby 12

13 Ny muskuløs super-computer Danmarks største supercomputer skal hjælpe forskerne på Aalborg Universitet med at løse beregningsopgaver, det før har været umuligt - eller meget tidskrævende - at løse. Den fylder ikke meget mere end et amerikaner-køleskab, og den står et hemmeligt sted bag lås og slå på Aalborg Universitet - Danmarks største supercomputer, som i november rykkede ind på universitetet. Og nok er man godt vant, når det gælder computerkraft, men selv en erfaren datalog kan blive imponeret over, hvor mange muskler der er i den nye maskine - der i øvrigt har fået navnet Fyrkat. En gruppe forskere på Institut for Elektroniske Systemer er - under ledelse af professor Gert F. Pedersen - i gang med at regne på de elektromagnetiske felter fra blandt andet mobiltelefoner, og hvordan de påvirker os. Det er jo ikke kun vores egen mobiltelefon, der udsender elektromagnetiske stråler, men også alle de trådløse systemer, der omgiver os - eksempelvis i andre lejligheder i et etagebyggeri. Fyrkat kvælstofilte, NOx, der giver luftvejslidelser - og bidrager til iltsvind i vores have. Strømbesparende kæmpe Det er IBM Danmark, der har leveret supercomputeren, som er blevet finansieret dels gennem en bevilling fra Dansk Center for Scientific Computing og dels et rundhåndet bidrag fra Den Obel ske Familiefond. Josva Kleist, AAU, ser frem til at kunne udskifte gammelt udstyr med den nye supercomputer, Fyrkat. Fyrkat har en hukommelse, der svarer til omkring almindelige pc er. Faktisk har den cirka 200 procent mere hukommelse end den største maskine, vi har haft adgang til hidtil. Samtidig er den væsentligt hurtigere end noget, vi har set før. Det åbner mulighed for, at forskerne kan kigge på problemer, vi ikke har haft mulighed for at behandle før. Problemer, der simpelthen har krævet for meget regnekraft eller lagerplads, forklarer lektor Josva Kleist, Institut for Datalogi. Kigger på stråling Så snart Fyrkat var sluttet til, begyndte forskerne at fodre den med opgaver. gør det muligt for dem at lave beregninger af både antennerne og miljøet, hvor de befinder sig i det realistiske scenario, fortæller Josva Kleist. På Institut for Maskinteknik skal en gruppe forskere med professor Erik Lund i spidsen arbejde med computermodeller af bl.a. vindmøllevinger og i den simulerede virkelighed prøve at bestemme, hvordan kompositmaterialerne, som vingen er konstrueret af, opfører sig under belastning. Og lektor Søren Knudsen Kær fra Institut for Energiteknik skal, sammen med nogle kolleger, bruge Fyrkat til at regne på, hvordan man får den mest optimale forbrænding af biobrændsel med lavest mulig produktion af skadelige emissioner som eksempelvis Resten af pengene har De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter selv betalt. Allerede nu begynder Fyrkat at spytte de første resultater ud til forskerne. Men trods sine store muskler er supercomputeren faktisk en rigtig energisparer. Det har været vigtigt for os, at den brugte så lidt strøm som muligt. Og faktisk bruger den kun halvdelen af en klassisk konstruktion. Et strømforbrug på omkring Watt lyder af meget - men vi regner med, at Fyrkat sparer universitetet for omkring 1,5 million kroner i strøm i løbet af de tre år, vi forventer, at sådan en supercomputer skal være i drift i, fortæller Josva Kleist. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

14 Hjælp til at spare strøm Forskere fra Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet arbejder sammen med otte familier om, hvordan vi kan blive klogere på vores elforbrug. Vi ved det alle sammen: Løftede pegefingre har stort set ingen effekt. Men hvordan hjælper vi så danskerne til at blive bedre til at spare på strømmen? Energinet.dk har bevilget fire mio. kroner over tre år til forskning i feedback-former, hvad angår husholdningers elforbrug. Projektet bærer navnet FEEDBACK-projektet og involverer ud over elselskaberne Syd Energi og Nordvestjysk Elforsyning, bredbåndsselskabet Midvest Bredbånd og udviklingsvirksomhederne Zonith, Energy Piano og Innovus. Forskningen udføres af forskere fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og AKF sammen med forskere fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Forskerne fra Institut for Kommunikation er ansvarlige for den del af projektet, der handler om design af interaktionskoncepter via brugerdrevet innovation. Vores opgave har været at finde ud af, hvordan, hvor og hvornår brugerne vil have information om deres elforbrug. I dag lægger elselskaberne jo bredbånd ud, og det gør det muligt at få information om borgernes strømforbrug direkte ude i borgernes eget hjem, forklarer lektor Anne Marie Kanstrup, Institut for kommunikation. Brugerne finder selv løsningen Det er ikke noget problem at udvikle en masse teknologi, der kan give borgerne besked om deres strømforbrug. Men spørgsmålet er, hvad borgerne selv ønsker. Og det er det, brugerdrevet innovation handler om; nemlig at give en gruppe brugere mulighed for selv at finde frem til de løsninger, der passer bedst til dem og deres behov, påpeger lektor, ph.d. Ellen Christiansen, Institut for Kommunikation. Hun og Anne Marie Kanstrup har været ansvarlige for Feedback-projektets brugerdrevne innovations-del. Otte innovationsfamilier har indvilget i at være med i processen, der fandt sted i Vores opgave har været at støtte og motivere familiernes innovationsproces og omsætte resultaterne i designforslag, fortæller Ellen Christiansen og fortsætter: Vi fik identificeret fire typer af information, som var vigtige, hvis man skulle holde øje med el-forbruget: Husk- information handler om at blive mindet om sit elforbrug, holde-øje -information - altså at overvåge de enkelte el-apparater - iforhold-til -information, der giver brugerne et sammenligningsgrundlag, så de ved, om de eksempelvis ligger over middelforbruget - og endelig beslutningsstøtte i forhold til indkøb af el-besparende apparater og forslag til el-besparende adfærd. Trafiklysene sladrer Resultatet af de otte familiers og forskernes - arbejde har været, at man har udviklet et system til visning af online forbrugsinformation på apparatniveau, primært for at dække behovet for holde-øje -information, samt en website med mere detaljeret i-forhold-til -information, og beslutningsstøtte. Online-forbruget på apparat-niveau vises på en lille trykfølsom skærm med trafiklys. Røde, gule eller grønne prikker viser, om noget er tændt eller står på stand-by. Sådan information har vist sig praktisk at have i entreen, så man kan se, om man brænder unødig strøm, når man forlader boligen, eller i køkkenet, som i det hele taget er husholdningernes hjerte. Dette informationssystem skal nu testes i et eksperiment i større skala, som involverer 120 hjem i Holstebro- og Struer-området samt lige så mange i forskellige kontrolgrupper. Hos projekt-samarbejdspartneren Nordvestjysk Elforsyning er man imponeret over de resultater, som er kommet ud af Aalborgforskernes arbejde med brugerdrevet innovation. For en tekniker som mig lyder brugerdrevet innovation i første omgang lidt langhåret, men det har vist sig særdeles brugbart, må jeg indrømme. Vi kan jo udvikle alle de tekniske gadgets, vi vil, men hvis brugerne Ellen Christiansen, AAU, er en af de forskere på Institut for Kommunikation, som arbejder på et ambitiøst projekt om feedback på elforbrug. ikke vil tage dem til sig, har det ikke noget formål. Selv om de ikke er teknikere som sådan, har forskerne fra Institut for Kommunikation i Aalborg formået, på meget overbevisende måde, at gøre en teknisk idé brugbar for almindelige mennesker gennem brugerdrevet innovation, slår direktør Flemming Poulsen, Nordvestjysk Elforsyning, fast. Læs mere om Feedback-projektet på Du kan også læse mere om forskningen i brugerdrevet innovation ved Institut for Kommunikation på 14

15 Sundhedsteknologisk virksomhed viser muskler Forskning i computeranalyse på muskler og nerver førte til Nordjyllands nok ældste sundhedsteknologiske virksomhed, Judex A/S, der i dag - 26 år senere - stadig er på forkant med udvikling af ny sundhedsteknologi. Der sker meget spændende forskning på Aalborg Universitet - ikke mindst inden for sundhedsteknologi. Og det gjorde der også i 1981, ikke mindst inden for computeranalyse på muskler og nerver. Det så min vejleder, daværende lektor Steen Andreassen, og jeg, og lige da jeg var færdig med mit eksamensprojekt, besluttede vi os for at prøve at kommercialisere noget af den forskning, der foregik på universitetet. Det fortæller administrerende direktør for Judex A/S, Erling Henningsen. Steen Andreassen, der i dag er professor på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, var med til at starte Judex, som han stadig er medejer af - men samtidig beholdt han sit job på Aalborg Universitet. Erling Henningsen, derimod, gik ind i den nye virksomhed på fuld tid i håb om, at deres anstrengelser ville bære frugt. Og det gjorde de. Det første apparat, vi udviklede, solgte vi til Aalborg Sygehus, hvor det virkede upåklageligt. Men Danmark var for lille et marked - så vi måtte se udad, forklarer Erling Henningsen. Der er i dag solgt Viking er for mere end 350 millioner dollars. Men det betyder ikke, at det er det eneste, Judex beskæftiger sig med. Langt fra. Ambulancen online med sygehuset Vi har to ben ; dels Biomedical Engineering, der handler om udvikling af forskelligt diagnostisk udstyr, og dels medicinsk informatik, forklarer Erling Henningsen og fortsætter: Det, vi kan - og det, vi skal - er at være en virksomhed, der udvikler og produktmodner. Herefter skal vi finde partnere, der markedsfører og sælger produkterne. Det har vi eksempelvis gjort med vores elektroniske ambulancejournal. Den blev til som et projekt under Det Digitale Nordjylland i samarbejde med blandt andre IT Sundhed og Falck. Den elektroniske ambulancejournal sørger for online kommunikation mellem ambulance og sygehus. I dag kører alle nordjyske ambulancer rundt med amphi, som systemet hedder. Falck har nu påtaget sig at markedsføre og sælge det i de øvrige regioner. Og der er også stor interesse for systemet fra udlandet. Det, der gør, at vi er gode til at udvikle den her slags produkter er, at vi er gode til at bygge bro mellem lægeverdenen og teknikken, slår Erling Henningsen fast. Læs mere......om Judex på Har 35 procent af verdensmarkedet I 1983 fik Judex kontakt med et amerikansk firma, Nicolet - der i dag hedder Cardinal. Firmaet skulle markedsføre Judex måleapparat, som firmaet valgte at døbe Viking. Og det gik godt - så godt, at apparatet i dag sidder på 35 procent af verdensmarkedet inden for computeranalyse af muskler og nerver. Viking bruges i øvrigt også i forbindelse med operationer, der foregår meget tæt på vitale nervebaner Vi udvikler, mens firmaet i USA producerer og sælger. Og netop når det gælder udvikling, adskiller vi os. Vi udvikler nemlig løbende. Og så sikrer vi os, at brugerinterfacet ser moderne ud, uden at det ændrer sig afgørende, så gamle brugere ikke kan finde ud af det, påpeger Erling Henningsen. Adm. direktør Erling Henningsen, Judex A/S, og professor Steen Andreassen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, AAU, med måleapparatet Viking. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

16 Fra forskning til forretning Forskere er ikke forretningsfolk. De er specialister, der fordyber sig i deres forskning og ikke taber tålmodigheden, selv om de støder på mange forhindringer undervejs. Men når nu resultatet af intens forskning viser sig at være banebrydende, så står Aalborg Universitet klar til at hjælpe forskerne med at få produkterne modnet og gjort klar til markedet. Patent- og Kontraktenheden hjælper eksempelvis med patentansøgninger og med at få det juridiske på plads i forbindelse med samarbejder med virksomhederne. Men hvad sker der så med forskningsresultaterne? Her er en række eksempler på forskningsresultater og deres vej ud på markedet. Forskningsresultater får ikke lov til at stå og samle støv på hylderne på Aalborg Universitet. En lang række forskningsresultater bliver til konkrete produkter - enten ved, at forskerne selv produktmodner dem, eller ved, at de virksomheder, de samarbejder med, fører produktet videre. 16

17 Nyt værktøj til test af brugergrænseflader Adm. direktør Tina Kristensen, TK Validate, står nu med et unikt værktøj til automatisk generering af testcases til brugergrænseflader, som følge af samarbejdet med CISS, AAU. Tina Kristensen er administrerende direktør for - og stifter af - TK Validate, der har specialiseret sig i test af software. Hun stod lige og manglede et testværktøj til automatiseret generering af testcases til test af brugergrænseflader. Så hun tog telefonen og ringede til Aalborg Universitet. Der var flere, der havde fortalt mig om direktør Kim Guldstrand Larsen og om CISS, så jeg talte med ham - og fik en demo af UPPAAL - det testværktøj, han har været meget involveret i at udvikle. Men det er et testværktøj til indlejret software, og vi arbejder mest med brugergrænseflader, så jeg kunne ikke umiddelbart se, hvordan vi kunne bruge det system, fortæller Tina Kristensen. Da det gik op for Tina Kristensen, at der slet ikke fandtes værktøjer til modelbaseret test af brugergrænseflader, tog hun atter kontakt til Kim Guldstrand Larsen. Han var straks med på ideen om at anvende UP- PAAL på brugergrænseflader. En datalog fra CISS og en datalog fra TK Validate gik nu i samarbejde for, under vejledning af Kim Guldstrand Larsen, at videreudvikle UPPAAL. Og efter ca. et år var det nye værktøj til modellering og automatisk generering af testcases til brugergrænseflader blevet udviklet og testet - først hos TDC og siden hos Spar Nord Bank og Logimatic. I dag er V-plus, som værktøjet er kommet til at hedde, ude på markedet, og den første interesse har været både stor og positiv. Og Tina Kristensen har valgt at sælge sin virksomhed til den noget større Scott/Tiger-gruppe, der blandt andet har erfaring med salg på det internationale marked. Det var ikke V-plus, der fik Scott/ Tiger til at interessere sig for os - men der er omvendt heller ingen tvivl om, at deres interesse øgedes, da vi præsenterede dem for produktet, fortæller Tina Kristensen, der fortsætter som direktør i det nye datterselskab Scott/Tiger Validate. På CISS glæder Kim Guldstrand Larsen sig over udviklingen: Det er utroligt positivt at opleve, at den forskning, vi udfører, kan bringes i kommerciel anvendelse, slår han fast. Stor lyd til bilradioen En bil er ikke det mest optimale rum, hvis man vil høre stor lyd. Og de færreste almindelige bilradioer er i stand til at producere en lyd, der giver os en fornemmelse af at befinde os i Royal Albert Hall. Men det er en gruppe ingeniører fra lydvirksomheden AM3D ved at ændre på. Ifølge bladet Ingeniøren har AM3D nemlig underskrevet en stor kontrakt med to datterselskaber i den koreanske Hyundai-koncern med henblik på at programmere sig til superlyd i de kommende Hyundai-bilers bilradioer. På AM3D er man ikke meget for at fortælle om det kommende projekt, der stadig er temmelig tys-tys. Men adm. direktør Sven Vestergaard vil hellere end gerne fortælle om den teknologi og viden, der har ført til, at Aalborg-virksomheden fik kontrakten. Det starter helt tilbage i 80 erne, hvor Institut for Elektroniske Systemers sektion for akustik begyndte at arbejde med 3D-lyd. Nogle forskningsprojekter med virksomheder førte til, at der i slutning af 90 erne blev etableret samarbejde med Terma om at udvikle retningsbestemte alarmer til jagerfly. 3D-lyd gør det muligt at snyde øret, så man får en fornemmelse af, hvor lyden kommer fra, selv om den i virkeligheden - som her - kommer ud af et sæt hovedtelefoner. Retningsbestemt information sparer livsvigtig tid for piloterne - faktisk reduceres deres reaktionstid med 1,5 sekund, når de ved, hvor lyden kommer fra, forklarer Sven Vestergaard. Samtidig viser undersøgelser, at piloterne er mindre stressede, når de ved, hvilken retning en lyd kommer fra. Mens man på instituttet arbejdede videre med 3D-lyd, startede den forskningsbaserede virksomhed AM3D, der siden har arbejdet på at programmere sig ud af lydmæssige udfordringer - for eksempel at få stor baslyd ud af en lille bashøjttaler eller at få éns MP3-afspiller til at lyde, som om den spiller i stereo, selv om man bare bruger højttaleren i selve afspilleren. Det har ført til kontrakten med Hyundaidatterselskaberne - en kontrakt, der uden tvivl vil kaste nye, spændende opgaver af sig. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

18 Landmandens øjne i nakken Hans Jørgen Andersen er lektor ved Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab. Men i 1999 var han ved at udarbejde sin ph.d.-afhandling, da han blev kontaktet af firmaet Eco-Dan ApS gennem Danmarks Jordbrugsforskning. De hørte, at jeg arbejdede med en computer-vision-løsning, der kunne fungere som landmandens ekstra øje uden for traktorens førerhus. Systemet var robust nok til at fungere i dagslys, og det gjorde systemet velegnet til styring af maskiner under udendørs forhold som ved eksempelvis radrensning og båndsprøjtning, forklarer Hans Jørgen Andersen. Sammen med Nørresundby-firmaet Devitech lavede Hans Jørgen Andersen den første prototype af computer-vision systemet, der blev lanceret i Eco- Dan er i dag solgt til en af verdens største producenter af landbrugsmaskiner, CLAAS gruppen og Hans Jørgen Andersens produkt er fulgt med. Det er bekræftende at være med til at producere forskningresultater, der kommer helt ud til slutbrugeren påpeger Hans Jørgen Andersen. Landmand Niels Christian Hansen, Volsted, er positiv overfor den øgede brug af IKT i landbrugssektoren. Iltudvekslingsmåler på vej på markedet Der er gået adskillige år, fra en række forskere og læger fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi udviklede og patenterede et apparat til måling af iltudveksling fra lungerne til blodet, og til apparatet kommer ud på verdensmarkedet. Det var i 1999, og apparatet forventes lanceret i første kvartal af Faktisk lå patentet i skuffen i årevis - og nåede også på et tidspunkt at være delvist solgt til anden side - inden opfinderne, professor dr.med. Egon Toft, afd. læge Søren Kjærgaard, adm. overlæge Per Thorgaard, lektor Stephen Rees og professor Steen Andreassen, besluttede sig for, at nu var tiden moden til kommerciel produktudvikling. De søgte investorer og kontaktede desuden Dorte Østergaard Sørensen. Jeg er hverken kliniker eller forsker men derimod uddannet inden for matematik og datalogi og så har jeg en del erfaring i udvikling og projektledelse. Og det var uden tvivl det, der fik dem til at kontakte mig, forklarer direktør Dorte Østergaard Sørensen. Virksomheden Mermaid Care A/S blev skabt i begyndelsen af 2006, og her, knap to år senere, er produktet, ALPE Automated Lung Parameter Estimator, næsten klar til markedet. Nu lancerer vi det i løbet af de første måneder af 2008, og så skal apparatet ud og vise sin effektivitet i praksis, så vi har referencer. Vi satser i første omgang på at få det ud på sygehuse i Danmark og England og bagefter skal vi have apparatet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Og så skal vi have fundet en distributør i USA, fortæller Dorte Østergaard Sørensen og fortsætter: Vi ved, vi har et unikt produkt. Det er en helt ny type apparat, der måler på nogle værdier på lungerne, ingen andre apparater kan måle på. Notabrand - world-wide webshop for kunsthåndværkere Et af de nye buzz-words i oplevelsesøkonomien er on demand. Sammen med Morten Kjær, der arbejder i Jyske Bank, havde jeg oprindeligt udviklet et koncept, hvor folk kunne designe deres eget tøj på nettet, og tøjet ville så efterfølgende blive fremstillet på en fabrik i Polen. Forskerparken CAT i Roskilde, der netop fokuserer på oplevelsesøkonomi, havde bevilget os en innovationskapital på 1,5 millioner kroner til projektet, fortæller ph.d. og lektor i digitale medier, Claus A. Foss Rosenstand, Institut for Kommunikation. Men nu udviklede projektet sig i en uventet retning. Fra design on demand blev projektet udvidet til en netbaseret design- og kunsthåndværkerbutik, Notabrand.com. Det er blevet webshop on demand i stedet. Her kan alle kunsthåndværkere og designere gratis logge sig ind og lægge mindst 10 produkter ind så har man en webbutik. Det er noget, der ellers vil være for dyrt for mange kunsthåndværkere i Danmark og helt uopnåeligt for kunstnere fra den tredje verden, forklarer Claus A. Foss Rosenstand, der glæder sig til, at kunderne en dag kan købe afrikansk kunsthåndværk og grønlandske tupilakker på portalen. Det er som sagt gratis at lægge varer ind på Notabrand.com. Kun hvis man sælger noget via hjemmesiden, skal portalen have 12 procent af omsætningen. Portalen er i øvrigt produceret i Ukraine men styret af en dansk webudvikler. Claus A. Foss Rosenstand satser på, at de første 70 designere og kunsthåndværkere har lagt varer ind på Notabrand.com i løbet af foråret

19 Virtuel malepistol sparer tid To studerende fra Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab udviklede et enkelt system til programmering af malerobotter - nu er de ansat til at videreudvikle deres opfindelse. Virtual reality er ikke kun noget, man bruger i spil-industrien. I den virtuelle virkelighed kan man udføre en masse opgaver, der ikke vil kunne gennemføres i den virkelige verden. For eksempel at sprøjtelakere et emne, der indtil videre kun findes i udviklerens tegneprogram. Produktudviklerne Troels Hessner Larsen og Kåre Strogaard Nissum, Inropa A/S, har gjort den virtuelle virkelighed til deres arbejdsplads. Vi har udviklet et alternativ til programmering af malerobotter. I stedet for at programmere i timevis lærer malerobotten, hvordan den skal male det nye emne, ved at maleren bruger en virtuel sprøjtepistol. Sprøjtepistolen registrerer emnet og bevægelsen og overfører dem til computeren, så malerobotten kan lave den samme bevægelse efterfølgende, forklarer Troels Hessner Larsen. sit emne, og på skærmen kan han se, om malingen eksempelvis ligger jævnt og dækker hele emnet. På baggrund af malerens nu med en bredere udnyttelse af den teknologi, der har været benyttet til RobTeach. Men hvad det er for et produkt, er indtil Maler emnet - på skærmen Produktet hedder RobTeach, og Inropa sendte produktet på markedet i midten af Men faktisk startede det hele som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Kåre og jeg havde samarbejdet med Inropa om et andet projekt på niende semester, og på 10. semester blev vi spurgt, om vi kunne udvikle et alternativ til programmering af malerobotter. I virksomheder, hvor man producerer mange forskellige emner i små mængder, går der meget tid med at programmere, forklarer Troels. Han og Kåre sad på det tidspunkt på CVMT Computer Vision & Media Technology Laboratory på Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, og det lykkedes dem at have en prototype klar, inden de afsluttede deres studium. På Inropa så man straks muligheden og ansatte de to ingeniører til at videreudvikle RobTeach. Det, der er fidusen her, er, at maleren ikke skal vide en masse om computere han skal vide noget om sprøjtemaling. Han tager bare RobTeach s malepistol og maler Produktudviklerne Troels Hessner Larsen og Kåre Strogaard Nissum, Inropa A/S med den virtuelle malepistol, som oprindeligt så dagens lys, da de begge var studerende på Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, AAU. arbejde ved malerobotten nu, hvad den skal gøre, forklarer Troels. Arbejder på AAU Det produkt, der startede som et studenterprojekt, er nu på vej ud på det europæiske marked. RobTeach har allerede været med på et par messer, og den er blevet vældig godt modtaget. Det er helt vildt at opleve, at noget, man har siddet og udviklet på universitetet, er endt som et kommercielt produkt, fortæller Troels. Han og kollegaen arbejder videre en forretningshemmelighed. Der er syv ansatte i Inropa, der har til huse i Brønderslev. Men faktisk tilbringer Troels og Kåre lige så meget tid ude på Aalborg Universitet, hvor de har lejet sig ind på Institut for Produktion, fordi de er i gang med et udviklingsprojekt i samarbejde med instituttet. Der er ingen tvivl om, at vores arbejdsplads - Inropa - gerne vil samarbejde med universitetet. Og der har da også været et enkelt studenterprojekt siden vores, forklarer Troels Hessner Larsen. Det produkt, der startede som et studenterprojekt, er nu på vej ud på det europæiske marked. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

20 N e t v æ r k med antennerne ude Aalborg Universitet deltager i en lang række netværk, der sikrer en bred kontaktflade inden for IKT - både til andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og til erhvervslivet. Som forskningsinstitution skal man have antennerne ude og vide, hvilke udfordringer virksomhederne står over for. Det har Aalborg Universitet en lang tradition for - ikke mindst inden for IKT, hvor man netværkede på kryds og tværs, såvel lokalt som globalt, længe inden dén slags blev moderne. I dag er Aalborg Universitet initiativtager til eller deltager i en lang række netværk, der på den ene eller anden måde har berøring med IKT. Her følger en præsentation af nogle af netværkene. Flere af dem er stadig åbne for tilgang af nye virksomheder, så hvis du finder et interessant netværk, din virksomhed bør være medlem af, er du meget velkommen til at kontakte os. Netværkscentret Netværkscenteret er Aalborg Universitets kontor for interaktion med det omgivende samfund. Centeret etablerer og koordinerer samarbejdsaktiviteter for at gøre universitetets forsknings- og udviklingsaktiviteter synlige og anvendelige for interesserede i private og offentlige virksomheder og institutioner. Netværkscenteret arbejder på at bygge bro og etablere matchmaking med det omgivende samfund og varetager en bred vifte af opgaver og formidlingsaktiviteter for hele universitetet. Læs mere på: HanDiaTek HanDiaTek blev oprettet i januar 1998 med det formål at fremme dialog og erfaringsudveksling mellem personer, der har funktionsnedsættelser på det kommunikative område, fagpersoner, der til daglig arbejder med alternativ kommunikation og teknologi, samt forskere/udviklere og producenter. Læs mere på: Mobile Systems Mobile Systems er et højteknologisk netværk med fokus på alle aspekter vedrørende udvikling og anvendelse af mobilteknologien - fra teknologisk infrastruktur, trådløs kommunikation, hardware- og softwareplatforme, grænseflader og tjenester og til viden om slutbrugeren. Aktørerne bag Mobile Systems er de tre centre CISS, CSDR og CTIF i samarbejde med Teknologisk Institut og ingeniørhøjskolerne i København, Århus og Herning. Virksomheder fra hele Danmark deltager i netværket. Læs mere på: V-CenTAH Virtuelt Center for Teknologier for Aldrende og handicappede (V-CenTAH) har til formål at styrke forskning i metoder og teknologier til at forbygge og afhjælpe funktionsnedsættelser hos ældre og handicappede. Denne forskning er stærkt tværfaglig og bygger på samarbejde mellem forskere, behandlere, brugere og producenter. V-CenTAH er således kontaktpunkt for eksterne interessenter inden for handicapog ældreteknologi, der ønsker at indgå i samarbejdsprojekter. Læs mere på: Agil Agil (adræt) udvikling udgør et brud med den traditionelle top-down software engineering, som vi har kendt den siden 1968, og der er efterhånden en del erfaringer fra traditionelle it-udviklingsprojekter. I Agil netværket undersøges det, om adræt udvikling også kan anvendes ved udvikling af indlejret software, som ofte er sikkerhedskritisk og karakteriseret ved krav om høj robusthed og ydeevne. Læs mere på: agil( )/ Trung Dung Ngo, Mette Dencker Johansen, Kim Guldstrand Larsen, Peter Koch og Johanne Priem Bugge, AAU, - illustrer bredden i IKT-forskningen på AAU og den deraf blomstrende tværfaglighed. 20

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Feedback-motiveret elbesparelse i boligen. John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O

Feedback-motiveret elbesparelse i boligen. John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O Feedback-motiveret elbesparelse i boligen John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O Problem Elforbruget i private husstande kunne her og nu reduceres

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen...

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen... Vil du kende nogen?...som kender nogen......som kender nogen......som kender nogen... Netværk med omtanke BrainsBusiness ICTNORCOM er netværksforeningen, der samler virksomheder i Nord Danmark, som beskæftiger

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Temadag om smarte sensorer

Temadag om smarte sensorer Temadag om smarte sensorer - mulighederne med state-of-the-art århus 5. november 2009 Få mere at vide om: Hvad en smart sensor kan Hvad kan en smart sensor betyde for dig og din virksomhed Teknologiske

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen wissen- REgION Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen Med SDU som centrum arbejder syv syddanske og nordtyske universiteter og hospitaler sammen. Wissensregion, som projektet er blevet døbt, skal

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

KOL-patienter mødes på nettet

KOL-patienter mødes på nettet Udgave 03 Maj 2011 KOL-patienter mødes på nettet Af journalist Naia Bang KOLORITEN hedder en ny portal på internettet, hvor KOL-patienter og pårørende kan mødes, udveksle erfaringer, give gode råd videre

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Industriel 3D måleteknik og digitalisering

Industriel 3D måleteknik og digitalisering Industriel 3D måleteknik og digitalisering Enestående service, professionelle teknikere og det bedste udstyr i verden gør Zebicon banebrydende indenfor industriel 3D scanning, 3D måling og digitalisering.

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt.

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt. Case Nikosax Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt. Illumis IT-platform henter pengene hjem Når

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

GABRIEL CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED. STYRKER Førende leverandør af high-end kvalitetstekstiler

GABRIEL CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED. STYRKER Førende leverandør af high-end kvalitetstekstiler CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED GABRIEL Adm. direktør: Anders H. Petersen Selskabsform: Privat virksomhed (aktieselskab) Etableret: 1851 Antal medarbejdere: 106 (55 ansatte på hovedkontoret i Aalborg) Tekstilvirksomheden

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen 2 Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Program Aftagerpaneler Ny school-struktur

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren Albena Mihovska, Lektor og Neeli Prasad, Lektor Center for TeleInfrastruktur (CTIF) Aalborg Universitet {albena, np}@es.aau.dk Plejesektorens udfordringer-og

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Illumi bidrager til dansk softwareeksport

Illumi bidrager til dansk softwareeksport Case Systematic Illumi bidrager til dansk softwareeksport Illumi leverer software til Danmarks største privatejede softwareproducent. Globalt ekspanderende Systematic kunne have bygget sit eget website,

Læs mere

IT-løsning til trælaster NAV. Timber

IT-løsning til trælaster NAV. Timber IT-løsning til trælaster NAV Timber NAV4Timber ny brancheløsning til trælasterne - udviklet på nyeste teknologi naturligvis! Umiddelbart efter frigivelsen af den spritnye Microsoft Dynamics NAV 2013 gik

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

+45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation & Ledelse Gift, to sønner

+45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation & Ledelse Gift, to sønner Curriculum Vitae Personlige oplysninger Navn Adresse Telefon Mail Web Fødselsdato Uddannelse Civilstand Motto +45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation

Læs mere

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007.

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Beretning ved formanden for bestyrelsen, smedemester Jens Jensen, Rejsby. Den primære aktivitet på Folkecenteret i 2006 har været projektet

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser...

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Hvad enten vi outsourcer, får udenlandske medarbejdere, opkøber i udlandet, udstationerer, sælger eller køber i fremmede lande, så kommer

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Danish Water Technology Group DANISH EXPORT ASSOCIATION DANISH WATER TECHNOLOGY GROUP WWW.DK-WATER.DK

Danish Water Technology Group DANISH EXPORT ASSOCIATION DANISH WATER TECHNOLOGY GROUP WWW.DK-WATER.DK Danish Water Technology Group Agenda 1. Hvem er Eksportforeningen? 2. Hvad er Danish Water Technology Group? 3. Hvad kan vi tilbyde? 1. Eksportforeningen Stiftet - 11 fremsynede vandvirksomheder Non-profit,

Læs mere

Optimering. Thermo Fisher Scientific og API PRO udvikler sammen en mere decentral vedligeholdsstyring på ipad GENNEM VEDLIGEHOLD

Optimering. Thermo Fisher Scientific og API PRO udvikler sammen en mere decentral vedligeholdsstyring på ipad GENNEM VEDLIGEHOLD MAJ 2015 NR. 2 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING Optimering OFFICIELT FAGMAGASIN FOR DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING GENNEM VEDLIGEHOLD FAGMAGASIN FOR DRIFT, VEDLIGEHOLD, TEKNOLOGI OG RISIKO Thermo Fisher

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere