NR ÅRGANG. Danmarks IKT-universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1-2008 - 1. ÅRGANG. Danmarks IKT-universitet"

Transkript

1 NR ÅRGANG Danmarks IKT-universitet

2 NR ÅRGANG Kolofon Ansvarshavende redaktør: Berit Borup Brendborg Redaktionsgruppe: Susan Kragelund Kristensen Center for Software Defined Radio, Institut for Elektroniske Systemer Charlotte Villadsen Center for Sundhedsteknologi, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Birgit Pia Nøhr Netværkscenteret, AAU Innovation Anne Bloksgaard Nielsen Institut for Kommunikation Henriette Frahm Institut for Datalogi Sideoversigt: Velkommen til På TOPPEN af IKT... Side 3 Ny Danfoss-teknologi fødes på Aalborg Universitet... Side 4 Hvad er IKT? IKT står for Informations- og KommunikationsTeknologi. IKT - der, ifølge Dansk Sprognævn, egentlig bør skrives med småt, altså ikt - er i familie med it. Forskellen er, at IKT opfattes som den bredeste af betegnelserne - en fælles paraply over alle teknologier, der skaber mulighed for kommunikation, enten maskine til maskine, mellem maskiner og mennesker - eller mennesker imellem under anvendelse af maskiner. På de følgende sider vil du møde IKT i alle dens afskygninger, sådan som den udvikles og benyttes på Aalborg Universitet. International anerkendelse for sit master-projekt Velkommen til mit personlige netværk... Side 5 Berit Borup Brendborg Center for Indlejrede Software Systemer Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Datalogi Tekst: Naia Bang Texthuset Foto: Lars Horn Baghuset Foto side 4: Claus Thorsted Studenterprojekter for millioner... Side Muskuløs supercomputer... Side 13 Forskning i dag - forandring i morgen... Side Telekat - telehomecare til lungepatienter Hurtigt tryk på kedlerne...side Foto side 12: Tor Løkken Layout: Pernille Fjeldgaard Realisten Grafisk Tryk: Prinfo, Aalborg Oplag: Forsidefoto: Jacob Illum Rasmussen, AAU, i tankespind over morgendagens forskning Virtuel malepistol sparer tid... Side 19 Netværk med antennerne ude... Side Printer-projekt gav ny virksomhed... Side 22 Hjælp til at spare strøm... Side 14 Sundhedsteknologisk virksomhed viser muskler... Side 15 Fra forskning til forretning... Side 16-18

3 IKT er andet og mere end mobiltelefoner, og Aalborg Universitet vil gerne vise kommende studerende og potentielle samarbejdspartnere i erhvervslivet de utallige områder inden for IKT, hvor universitetet gør en forskel. Vi er det største IKT-universitet i Danmark og et af de førende på europæisk plan. Derfor er det også vigtigt, at vi går ud samlet og profilerer vores styrkesider - både for de kommende studerende og i forhold til erhvervslivet. Samtidig er det vigtigt, at vi viser vores samarbejdspartnere, hvordan vi kan skabe resultater ved at samarbejde på tværs af institutter og fakulteter. Det fortæller dekan for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Ole Prehn, og dekan for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Frede Blaabjerg. De to fakulteter rummer tilsammen fem institutter, der alle - hver på sin måde - beskæftiger sig med IKT. Den 2. maj 2007 trådte disse fem institutter for første gang sammen frem og præsenterede På Toppen af Informations- og KommunikationsTeknologi for offentligheden. Siden da er der blevet arbejdet på at lave en samlet præsentation af de mange forskellige IKT-kompetencer, som universitetet rummer. Samarbejde på tværs Selv om vi er så stærke på IKT-området, som vi er, har vi hidtil ikke været dygtige nok til at markedsføre os samlet, påpeger Frede Blaabjerg, og Ole Prehn supplerer: Samtidig er det også vigtigt at få vist omverdenen, at selv om vi er fantastisk dygtige inden for mobil telekommunikation, så er IKT langt mere vidtspændende end som så. For eksempel er humanistisk informatik det IKT-studium, der i år har haft størst tilgang af nye studerende. Og de fem institutter bag På toppen af IKT spænder også vidt. Det er Institut for Datalogi, Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Institut for Kommunikation og Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab. Samtidig rummer samarbejdet også en række centre, der forsker på tværs af institutterne. Det er eksempelvis Center for oplevelsesøkonomi, kreative To dekaner, Frede Blaabjerg og Ole Prehn, kigger fremad mod nye landvindinger på IKT-området på AAU. industrier og teknologier (ExCITe), Center for TeleInFrastruktur (CTIF), Center for Software Defined Radio (CSDR), Center for Sundhedsteknologi og Center for Indlejrede Software Systemer (CISS), med flere. Der sker spændende nye ting, når vi samarbejder på tværs. Derfor er På toppen af IKT også et forum til at styrke samarbejdet internt gennem at synligøre de flader, hvor vi har mulighed for at bruge hinanden i forskningssammenhæng, forklarer Ole Prehn. Vil skabe nye projekter Frede Blaabjerg er overbevist om, at offentligheden kommer til at høre ganske meget fra - og om - På toppen af IKT i de kommende år. Aalborg Universitet samarbejder allerede med 20 procent af de mindre og 30 procent af de større IKT-virksomheder i Danmark. Men det betyder også, at der stadig er en lang række IKT-virksomheder, der endnu ikke har prøvet at trække på de kompetencer, universitetet besidder - og dermed heller ikke har oplevet de fordele, det giver i form af en stærkere teknologisk platform og dermed øgede konkurrencefordele. Dem har vi bedre mulighed for at nå ud til med en samlet indsats. Og jeg er overbevist om, at universitetes IKT-samarbejde vil give gødning til nye projekter - både internt på universitetet og i samarbejde med erhvervslivet - der vil betyde, at vi om blot et par år vil have et endnu højere aktivitetsniveau, slår Frede Blaabjerg fast. De to dekaner slår dørene op til Aalborg Universitets IKT-forskning og byder alle, der vil samarbejde, rigtig hjerteligt velkommen! Læs mere om På TOPPEN af IKT på På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 3

4 Både vi og universitetet har stor glæde af samarbejdet, påpeger Senior Control Engineer Claus Thybo, Danfoss, der især fremhæver Aalborg Universitets evne til at skabe netværk mellem teknologivirksomheder og forskerne. Halvdelen af Danfoss - den del, der arbejder med køle- og aircondition-systemer - har sin helt egen teknologiafdeling, RA-D. Her finder vi Senior Control Engineer Claus Thybo. Virksomheder, der kun har en produktudviklingsafdeling, har sjældent tid til også at teknologiudvikle. På den måde er man tvunget til at arbejde med kendt teknologi, og så er man i sagens natur knapt så teknologisk innovativ. Vi er ikke en del af virksomhedens produktudviklingsafdeling, men udvikler og tester nye teknologier, så vi ved, at det er pålideligt, inden vi overlader teknologien til produktudviklerne. Og det er her, vi har stor glæde af at samarbejde med Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer Claus Thybo og fortsætter: Vi vil gerne have intelligens ind i vores produkter - intelligens, der giver værdi for brugerne. Og den forskning, der foregår på universitetet, kan vi videreudvikle og kommercialisere. Derfor er samarbejdet med forskerverdenen også så vigtig. Algoritme beregner snavs Et af de produkter, Claus Thybos afdeling har samarbejdet med Institut for Elektroniske Systemer om, er en softwareløsning, der gør det muligt for store ventilationsanlæg i supermarkeder at advare, hvis der er kommet for meget skidt i kondensatorerne på supermarkedets tag. Her bruger vi ikke en føler eller et måleapparat. I stedet har vi programmeret os ud af det, så systemet ved, at når det reagerer på en bestemt måde, så skyldes det snavs i kondensatorerne. Det kan systemet så advare om, så man kan få dem renset, inden de går i stykker. Og det er meget, hvad vores arbejde handler om - at programmere os til at lære apparaterne selv at meddele brugerne, hvis noget ikke er, som det skal være. Teorien bag advarselssystemet her er udviklet på Institut for Elektroniske Systemer. Vores produktudviklingsafdelinger har derefter lagt et meget stort arbejde i at produktmodne teknologien, så den virker i alle anvendelser, påpeger Claus Thybo. AAU skaber unikke netværk Claus Thybo, der selv til dels er uddannet på Aalborg Universitet, og som i dag er tilknyttet som adjungeret professor, fremhæver de brede forskningssamarbejder, som Aalborg Universitet står for, og hvor mange teknologivirksomheder deltager. Vi er med i flere af disse større forskningssamarbejder, og det lærer vi meget af. Vi lærer også af at tale med andre teknologivirksomheder, at høre om deres problemer og hvordan de løser dem - også selv om de ikke er identiske med vores. Aalborg Universitet er helt unikt, når det drejer sig om at skabe netværk og facilitere vidensudveksling med den mere forskningstunge del af dansk industri, understreger Claus Thybo. Han fortsætter: Det samarbejde, som vi og andre virksomheder har med Aalborg Universitet, går begge veje. Vi får adgang til state-of-the-art forskningsresultater, som vi kan transformere til konkrete produkter. Og forskerne får tilsvarende mulighed for at få testet deres forskningsresultater i forhold til konkrete anvendelser. Det giver dem mulighed for at tage resultaterne med tilbage til universitetet til videreudvikling. Det vinder alle parter ved. Claus Thybo, Danfoss, fremhæver, at AAU er helt unikt, når det drejer sig om at skabe netværk og facilitere vidensudveksling med den tunge del af dansk industri. 4

5 International anerkendelse for sit master-projekt Kan man udskifte de analoge filtre, der sidder i kommunikationsudstyr på skibe, med en billigere - og sikrere - digital løsning? Det kan man, viser Martin Lindbergs master-projekt - der i øvrigt fik en flot andenplads i virksomheden Alteras talentkonkurrense for FPGA-udviklere. En FPGA, Field Programme Gate Array, er en chip, der er særligt velegnet til eksempelvis højhastighed og prototypeudvikling. Verdens næststørste producent af FPGA er hedder Altera, og i foråret 2007 arrangerede den amerikanske chip-fabrikant en stor nordisk konkurrence i projektudvikling for FPGA-specialister. Blandt de 64 designhold fra 16 nordiske universiteter og højere læreanstalter, der deltog i konkurrencen, var Martin Lindberg, der i dag arbejder som videnskabelig assistent på CSDR, Center for Software Defineret Radio. I forbindelse med mit master-projekt havde jeg arbejdet med at bruge en FPGA som led i en digitalisering af demodulatoren - det vil sige det filter, der sidder i skibsradioer. Filteret bruges til at sortere uønsket båndbredde fra, så man kun får det signal ind, man skal bruge. Master en blev lavet i delvist samarbejde med kommunikationsfirmaet Thrane og Thrane, der producerer skibsradioer. Deres demodulatorer er analoge, men hvis man - i hvert fald til dels - kan udskifte demodulatoren med en digital løsning, falder produktionsomkostningerne mærkbart, forklarer Martin Lindberg. Stort set samtidig med, at han afsluttede sin master, deltog han i Alteras konkurrence - og kunne tage hjem med en flot Hvad er CSDR? CSDR er en forkortelse for Center for Software Defined Radio - og i denne sammenhæng er radio defineret som alle typer apparater, der trådløst sender og/eller modtager information. Den form for kommunikation baserer sig i dag langt fra altid på analoge transistorer. I stedet tager digitale komponenter og avanceret programmering over - og dermed åbnes nye muligheder. Gennem industrielle samarbejdsprojekter skal Center for Software Defined Radio udvikle og formidle ny viden inden for softwarebaseret radioteknologi. Læs meget mere på andenplads. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at der var brug for løsningen i industrien. Thrane og Thrane skal nu i gang med at teste Martin Lindbergs løsning i praksis. Den daglige leder af CSDR, lektor Peter Koch, der fungerede som vejleder på Martin Lindbergs master-projekt, viser her det anvendte udviklingssystem, som er bestykket med en af Alteras super-fpgaere fra Stratix-II serien. Velkommen til mit personlige netværk Med en startkapital på 10 mio. Euro fra EU og samarbejdspartnere fra hele verden er MAGNET Beyond-projektet på CTIF en ambitiøs forskningssatsning inden for netværksteknologier. Først fik vi det store internet - og så får vi vore egne personlige netværk, som vi kan tilpasse efter behov og invitere andre indenfor i. I hvert fald hvis det står til professor Ramjee Prasad, der er direktør for CTIF, Center for TeleInFrastruktur, på Aalborg Universitet. Han står i spidsen for MAGNET Beyond, et ambitiøst forsknings- og udviklingsprojekt, der oprindeligt startede i 2004, men nu er i gang med anden fase, der løber frem til MAGNET står for My personal Adaptive Global NET, og projektet har deltagere fra hele verden og et samlet budget på mere end 30 millioner Euro. Jeg tror på, at alle vil have deres eget personlige netværk - uafhængigt af platforme - i løbet af få år. Vi har alle sammen mobiltelefoner, og de fleste i vores del af verden har pc er. Men systemet skal ikke være afhængigt af en bestemt teknologi - du skal kunne komme på dit personlige netværk nårsomhelst, du har brug for det, forklarer Ramjee Prasad, der er overbevist om, at netop tilgængeligheden og brugervenligheden kommer til at kendetegne den kommende 4G-teknologi. Ud over at vi ikke behøver at være fysisk i nærheden af eksempelvis vores egen computer for at have adgang til den, interesserer MAGNET Beyond-projektet sig også for PAN Personal Area Networks hvor kolleger eller mennesker samlet til et møde kan vælge at dele informationer med hinanden ved at give adgang til den enes personlige netværk - eller til et fælles Hvad er CTIF? Center for TeleInFrastruktur, CTIF, forsker i trådløs og netværksbaseret kommunikation med særligt fokus på de eksisterende og kommende kommunikationsmotorveje. Eksempelvis samarbejder man med en lang række internationale forskningsinstitutioner og virksomheder omkring udvikling af nye teknologier og muligheder inden for mobile netværk - som MAGNET Beyond. Besøg CTIF på netværk. Det gælder for eksempel også for politi, brandvæsen og sygehuse, der vil kunne spare livsvigtig tid ved at dele informationer. MAGNET Beyond skal være netværk på brugernes præmisser, og vi er naturligvis utroligt fokuserede på, at sikkerheden er helt i top - uanset om man går på sit personlige netværk via mobiltelefon, laptop, PDA eller noget helt andet, slår Ramjee Prasad fast. Læs mere om MAGNET Beyond på På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 5

6 Forskning i dag - forandring i m Det bobler og syder på institutterne, hvor forskerne er optaget af en lang række spændende projekter, der kan forandre og forbedre vores dagligdag i løbet af få år. Få et kig ind bag dørene! Forskning. Det er noget med en langskægget professor i hvid kittel, der sidder og kigger på en kolbe med en farvet væske - i 20 år. Hvis det er det billede, man har af forskning, vil et besøg i Aalborg Universitets mange IKT-miljøer byde på noget af en overraskelse: Forskningsmiljøerne summer af dynamik, og adskillige forskere har startet virksomheder som udløb af deres forskning - eller de har leveret forskningsresultater, der har givet de virksomheder, de samarbejdede med, et stort teknologi-forspring på verdensmarkedet. Eksempelvis er den indbyggede antenne i din mobiltelefon opfundet på Aalborg Universitet! Også i dag er der forskning på spring, som i en nær fremtid vil ændre vores verden - gøre det nemmere for os at dele viden med hinanden, gøre det tryggere at være patient i eget hjem og så videre. Vi har stukket hovedet inden for på fem IKT-institutter og bedt dem give os nogle spændende bud på, hvor forskningen bobler netop nu. Institut for Elektroniske Systemer Det bobler rigtig mange steder på Institut for Elektroniske Systemer. For eksempel inden for autonome systemer - det kan være helikoptere, der selv kan flyve hen over minefelter med en kasse med en søger og et kamera, der finder miner. Men autonome systemer har et utal af anvendelsesmuligheder. Og derfor er det interessant for omverdenen, fortæller Børge Lindberg fra Institut for Elektroniske Systemer, der bobler med spændende eksempler på forskning, der vil kunne gøre en forskel: Vi arbejder for eksempel også med intelligente sensornetværk, der - sammen med nogle bestemte tacs - kan tracke alle genstande. Hvis du eksempelvis tager en liter mælk i supermarkedets køledisk, vil systemet kunne fortælle dig, hvor mælken kommer fra, og hvilken temperatur, den har haft på sin vej fra koen til køledisken. Den teknologi er lige på nippet til at være klar. Instituttet er beskæftiget med så mange forskningsprojekter, at man kan blive helt forpustet. De er med i udviklingen af et nyt fælles-europæisk positioneringssystem, Galileo. Instituttet forsker også intensivt i næste generation af mobil kommunikationsteknologi, 4G. Tager vi skade af at lytte til MP3-afspillere - og larmer vindmøller for meget? Det kigger Institut for Elektroniske Systemer også på - ofte i samarbejde med andre institutter. Og så er der satellitterne. Vores studerende sidder og skriver software til små satellitter, der skal sendes op - enten af det europæiske eller russiske rumforskningsprogram. Det er godt ingeniørhåndværk, de laver, slår Børge Lindberg fast. Vil du vide mere om, hvilke nye landvindinger, Institut for Elektroniske Systemer forsker i, så besøg instituttet på 6

7 orgen Henrik Schiøler og Trung Dung Ngo, AAU, forsker i fremtidens sociale robotter. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Forskningen på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der direkte vedrører IKT, ligger især inden for tre hovedområder; nemlig telehomecare, beslutningsstøtte og medicinsk billeddiagnostik. Og det er alle tre områder, der kommer til at ændre det sundhedsvæsen, vi kender i dag - og vores måde at være patienter på. Det påpeger institutleder Kim Dremstrup, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Et eksempel på forskning, der helt bogstaveligt vil redde menneskeliv, er Treat. Det er et medicinsk beslutningsstøttesystem, som instituttet har udviklet sammen med virksomheden Judex A/S. Det er ikke bare dyrt, hvis lægerne giver os den forkerte antibiotika. Det kan også være livsfarligt. Desuden øger det fremvæksten af resistente bakteriestammer. Derfor har man udviklet Treat, der kan rådgive om antibiotika-behandling af alvorlige infektioner. Og en international afprøvning har vist, at Treat har potentialet til at spare adskillige tusinde menneskeliv per år i Europa. Samtidig vil man med korrekt medicinering kunne spare omkring 11 milliarder årligt i medicin- og hospitalsudgifter i Europa. Så der er ingen tvivl om, at markedspotentialet for Treat er meget stort, understreger Kim Dremstrup, der fortæller, at der i Europa dør flere mennesker som følge af forkert medicinering med antibiotika, end der dør mennesker i trafikken. Mød Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og læs mere om de mange spændende forskningsområder på satellitkommunikation lokationsbaserede services telemedicin intelligente transportsystemer konvergens i teleinfrastrukturer HOMECARE På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 7

8 Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab er en del af Aalborg Universitet - men en stor del af instituttets aktiviteter foregår i Ballerup, hvor instituttet har et nært samarbejde med Ingeniørhøjskolen. Her har Aalborg Universitet haft en aflægger i de seneste fire år, og omkring 300 studerende er i øjeblikket ved at uddanne sig inden for medieteknologi og ingeniørvidenskab. Men både i Aalborg og i Ballerup forskes der aktivt. I sektion for Medieteknologi forskes der især inden for koblingen af New Media teknologier. Målet er blandt andet at vide mere om, hvordan vi interagerer med vores computer - så man eksempelvis kan udvikle nye typer computerspil. Sektion for Ingeniørvidenskab ser på ingeniørfagene ovenfra med det mål at skabe og udvikle forskningsaktiviteter, der giver ny viden og skaber resultater - også på bundlinjen for de virksomheder, der vil udnytte den viden. Bliv klogere på Medieteknologi og Ingeniørvidenskab på intelligent INDLEJRET software virtuel Institut for Datalogi Institut for Kommunikation Alle taler om det - men kun de færreste ved egentlig, hvad det handler om. Ordet er oplevelsesøkonomi, og på Institut for Kommunikation har man sat oplevelsesøkonomien under den forskningsmæssige lup. Hvad er oplevelse, og hvordan bygger man det ind i IKT-teknologien? Vi kigger på de teknologiske muligheder og platforme, og vi ser på, hvordan man udvikler forretningsmodeller - det være sig både inden for varer og tjenesteydelser, forklarer institutleder Christian Jantzen, Institut for Kommunikation. Han fortæller, at et af de mange underområder, instituttet forsker i, er brugerens egen interaktivitet. Det kan for eksempel være i forbindelse med en plasmaskærm Institut for Datalogi er for nylig flyttet fra Fredrik Bajers Vej, hvor det kneb med pladsen til det voksende institut. Man har lejet KMD s gamle bygning kun et par hundrede meter fra universitetet, og her - i bygningen, der har fået navn efter stjernebilledet Cassiopeia - stortrives forskningen. Der er nemlig også plads til, at virksomheder, der gerne vil lave udvikling i tæt samarbejde med Datalogis forskere, kan leje sig ind her. Et af de steder, hvor det virkeligt bobler på instituttet, er inden for det mobile internet. Der er 1.2 milliarder internetbrugere i verden. Men - to tredjedele af verdens befolkning på mellem 6 og 7 milliarder bor, hvor der er mobildækning. Derfor har det mobile internet mulighed for at få fire gange så mange brugere som det konventionelle internet. Der er derfor heller ingen tvivl om, at det næste store internet-boom bliver, når det mobile internet - altså internet til mobiltelefonen - for alvor kommer i gang. Det forklarer professor Christian S. Jensen, Institut for Datalogi. I dag kan du i princippet gå på internettet fra mobiltelefonen - men der er simpelthen mangel på services. Vi arbejder derfor på at gøre det muligt for brugerne selv at skabe de services, de ønsker. Det tror vi vil resultere i en overflod af interessante muligheder; f.eks. services, der bruger GPS til at levere det rigtige indhold til den rigtige bruger på det rigtige sted og tidspunkt. Tænk på YouTube - men omsat til en mobiltelefon-løsning - hvor det, du lægger ud, er mobile services i stedet for små videoklip, siger Christian S. Jensen. Besøg Institut for Datalogi på med interaktivt indhold i tøjbutikken - eller i forbindelse med en kulturoplevelse. Vi interesserer os især for indholdsdelen, og her er der et frugtbart samarbejde med Institut for Elektroniske Systemer, der er meget stærke på de teknologiske platforme, påpeger Christian Jantzen. En stor del af forskningen i oplevelsesøkonomien er samlet i ApEx - Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi, der også rummer mange spændende samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Mød Institut for Kommunikation på ApEx kan besøges på kirurgi trådløs kommunikation billeddiagnose IT-STØTTEDE OPLEVELSER software defineret radio rekonfigurerbare systemer 4G computerspil interaktivt tv trådløs sikkerhed VoIP HOMECARE maskinintelligens 8

9 Telekat - telehomecare til lungepatienter Center for Sundhedsteknologi, hjemmesygeplejen, sygehuset og en lang række virksomheder starter et storstilet forsøg, der skal hjælpe kronisk syge lungepatienter, så de ikke er svingdørs-patienter på sygehuset. Der er danskere, der lider af KOL - i folkemunde kaldet rygerlunger. KOL-patienter fylder meget i sundhedssystemet, dels fordi de står for 20 procent af de akutte indlæggelser på de medicinske afdelinger, dels fordi hver fjerde lungepatient bliver genindlagt på sygehuset inden for den første måned efter, at de er blevet udskrevet. Derfor er ideen med Telekatprojektet - sammen med patienterne og alle de aktører i sundhedssystemet, der har med patienterne at gøre - at udvikle metoder og webservices gennem brugerdrevet innovation, der kan hjælpe patienten til at holde sig i gang og tage medansvar for sit helbred, fortæller ph.d., cand.scient.adm. og sygeplejerske Birthe Dinesen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der er projektansvarlig. Center for Sundhedsteknologi Center for Sundhedsteknologi arbejder i spændingsfeltet mellem elektronik og informatik, bioteknologi samt medicin for at skabe industriel innovation og udvikle nye produkter i tæt samarbejde med offentlige institutioner og private virksomheder. Læs mere på Men telehomecare-projektet Telekat handler ikke kun om beslutningsstøtte til patienterne. Det er meget mere omfattende. Hvis KOL-patienter fremover i højere grad skal behandles i eget hjem, så stiller det nye krav til samarbejdet mellem sygehus, hjemmesygeplejen, sundhedscentret og den praktiserende læge. Beslutningerne flyttes ud fra sygehuset, og de mange aktører skal samarbejde og udveksle informationer på en anden måde end hidtil. Det er en udfordring, vi skal løse, forklarer Birthe Dinesen og fortsætter: Telekat er et unikt projekt på den måde, at det inddrager så mange parter: Brugerne, de virksomheder, der skal udvikle beslutningsstøttesystemerne, forskere og klinikerne. Og vi håber på, at resultaterne fra Telekat vil kunne overføres til andre kronisk syge patientgrupper. Det vil kunne sikre patienterne en bedre livskvalitet - og spare penge i sundhedsvæsnet. Telekat-projektet varer 3,5 år og starter den 2. januar Læs meget mere om projektet og de medvirkende på Vicedirektør Henrik Schiøler, CISS - AAU, og projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries. Samarbejdet mellem disse to er et af mere end 40 samarbejdsprojekter med industrien, CISS har iværksat de seneste fire år. Aalborg Industries og CISS er i samarbejde ved at udvikle et nyt udviklingsmiljø, der forkorter vejen fra matematiske formler på skrivebordet til implementering af kontrol og styrealgoritmer i skibskedlers kontrolsystem. Når vi udvikler nye kedler, laver vi forskellige beregningsmodeller på den software, der styrer blandt andet vandstand og damptryk i kedlerne. Men vores nuværende softwareplatform kan ikke håndtere de nye regulerings-algoritmer, der er udviklet, forklarer projektleder Claus Karstensen, Aalborg Industries. Men så faldt Claus Karstensen i snak med vicedirektør Henrik Schiøler, CISS - og den snak førte til et spændende samarbejdsprojekt mellem CISS og Aalborg Industries. Vi har valgt at prøve, så langt det overhovedet er muligt, at benytte standardteknologi - det, man kalder COTS, Commercial Off The Shelf. Altså software baseret på åbne standarder som Linux og almindelig pc-hardware. Men det, vi udvikler, er i høj grad et sikkerhedskritisk system. Vanddamp er jo en usynlig luftart, og det er utrolig vigtigt, at den vanddamp, der kommer ud af kedlerne, er ren - blot få vanddråber kan smadre turbinebladene, fortæller Henrik Schiøler. Flere studentergrupper og ph.d.-studerende har været involveret i projektet, der forventes afsluttet i løbet af foråret Det er en fantastisk styrkelse for en Research & Development-afdeling som Hvad er CISS? Center for Indlejrede Software Systemer, CISS, fungerer som brobygger mellem forskningsmiljøet på Aalborg Universitet og dansk erhvervsliv, når det drejer sig om indlejret software. Med knap fem år på bagen har centret nået at etablere en lang række spændende samarbejdsprojekter, med både store forskningsparate virksomheder samt mindre virksomheder, som ved tilførelse af højteknologisk viden har fået en konkurrencefordel og er blevet mere innovative. Læs mere om CISS og om de mange spændende samarbejdsprojekter på vores, at vi kan trække på den viden, der er på Aalborg Universitet. Vi er i sagens natur meget produktorienterede, mens folkene på universitetet har den nødvendige ekspertise, påpeger Claus Karstensen. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/2008 9

10 Studenterprojekter for millioner De studerende på Aalborg Universitets IKT-uddannelser er kreative, innovative og fremsynede. Det viser historien. En hel del studenterprojekter er nemlig gennem tiden blevet til konkrete forretningsprojekter. Universitetet er ikke en lukket kuvøse, hvor de studerende går rundt og ser indadvendte ud. De arbejder målrettet med projekter og opgaver, der kan blive morgendagens store gennembrud. Nogle af de studerende har - allerede i deres studietid - haft held og dygtighed til at sælge eller videreudvikle deres ideer. Andre vælger at starte egen virksomhed og arbejde videre med produktmodningen, bakket op af fremsynede investorer. Mød her nogle af de studenterprojekter, der er slået igennem - eller som er lige på nippet til det store gennembrud. Smart filter til internettet Hvad gør tre datalogi-studerende på syvende semester, der får en idé til et unikt filter-system til internettet? De starter egen virksomhed, også selv om det er året efter det store dot.com-kollaps, og ingen tør røre ved internet-virksomheder. For Rune Alblas og hans to studiekammerater gik det over al forventning. Vi havde udviklet en billedgenkendelsesmetode, der gjorde det muligt at screene internetsider og på forhånd vælge, hvilke typer hjemmesider, man ikke ønskede at komme ind på - eksempelvis hvis man på en fritidsinstitution ikke ønsker, at børnene skal komme ind på sider med pornografisk indhold. Og da vi var blandt de første i verden med en så avanceret filter-teknologi, gik det fint, fortæller Rune Alblas og fortsætter: Vi startede Enologic i 2001, hvor vi færdigudviklede produktet og begyndte at sælge det via hjemmesiden. Allerede året efter fik vi nogle gode, store kunder. Det lykkedes de tre studerende at køre virksomheden videre, samtidig med at de afsluttede deres uddannelse. Siden valgte to af Runes medstuderende andre veje. Virksomheden var nu nået til et punkt, hvor vi skulle ud og markedsføre produktet internationalt, og derfor valgte vi at lade et andet firma, Danware Data, købe sig ind i virksomheden. Danware Data har det setup af salgskanaler, vi manglede, fortæller Rune Alblas. I dag arbejder han og en af medarbejderne i det tidligere Enologic videre med udvikling af nye netfiltre, og Rune Alblas har fået titel af team leader i udviklingsafdelingen. Jeg tror, at en af grundene til, at Enologic blev en succes, var, at vi selv troede 100 procent på produktet. Det gjorde det også muligt for os at få et par private investorer med fra starten, slår Rune Alblas fast. Spillekonsol kan hjælpe mobilindustrien Hvad har PlayStation 3 fra Sony med udvikling af nyt udstyr til mobilkommunikation at gøre? En hel del, hvis man spørger ph.d.-studerende Andreas Popp på CSDR, Center for Software Defined Radio. Han er den ene af to vejledere for to niende semesters-studerende, der er i gang med et projekt i samarbejde med Rhode & Schwarz Technology Center i Aalborg. Virksomheden laver test- og måleudstyr til mobilkommunikation. Rhode & Schwarz bruger meget dyr hardware, primært fordi der stilles store krav til regnekraften i det udstyr, de laver. Vi skal undersøge, om den meget dyre kombination af kraftfulde processorer, de benytter, kan erstattes af en række simplere processorer, der arbejder sideløbende. Og den billigste måde at få fat i sådan en multi-processor - en Cell BE - er at købe en PlayStation 3, der indeholder lige det hardware, vi skal bruge, forklarer Andreas Popp og fortsætter: Det, der er udfordringen ved parallelle Andreas Popp (th) og Rasmus Abildgren, begge AAU, diskuterer forskellige aspekter af Cell BE processoren. processorer, er, at de stiller helt nye krav til udvikling og programmering. Faktisk skal de otte processorer i sådan en PlayStation - i hvert fald i teorien - programmeres, så de alle udnyttes hele tiden. De to studerende startede på deres projekt den 1. september 2007, og når semesteret er slut, fremlægger de deres resultater for Rhode & Schwarz. Rhode & Schwarz har deltaget i adskillige studenterprojekter på Aalborg Universitet - ikke så meget for at fiske fremtidige medarbejdere, men fordi virksomheden mener, det er vigtigt at styrke universitetet. Så for dem er det vigtigste ikke, at projektet umiddelbart kan omsættes til virkelighed i deres udviklingsafdeling. Men hvis vi får løst programmerings-hurdlen - så kan det lede til reducerede hardware-omkostninger, slår Andreas Popp fast. 10

11 Satellitter - Made In Denmark Det er ingen hemmelighed, at Aalborg Universitet er helt på forkant, når det gælder konstruktion af små satellitter. Arbejdet med disse satellitter har ført til, at tre ph.d.- studerende nu er i fuld gang med at tilbyde deres specialviden - dels i forhold til den europæiske rumfartsindustri og dels til virksomheder mere generelt. Det sker i virksomheden GomSpace, der har godt to år på bagen. Det startede i september 2001, hvor universitetet gik i gang med den første studentersatellit, CubeSat, hvor vi var med. Vi gik på femte semester på Institut for Elektroniske Systemer - og blev helt vilde med at arbejde med satellitter. Siden var vi med på alle de satellit-projekter, universitetet satte i gang, fortæller Lars Alminde, der er en af de tre stiftere af GomSpace. Han sidder i dag i NOVIs bygning ved AAU sammen med kollegaen Karl Kaas Laursen, mens en tredje kollega, Morten Bisgaard, sidder på universitetet. Skønt både Karl Kaas Laursen og Lars Alminde blot mangler at forsvare deres ph.d.-afhandlinger, har de alle tre sat deres studier på stand-by for at koncentrere sig om at lancere GomSpace. Lige nu har vi nogle projektforslag liggende hos ESA, det europæiske rumforskningsprogram, og desuden bidrager vi til forsknings- og udviklingsprojekter inden for satellitter på forskellige europæiske uddannelses- og forskningsinstitutioner, fortæller Lars Alminde. Selv om Danmark ikke er nogen stor rumfarts-nation, er GomSpace bestemt ikke alene på markedet. Den unge virksomhed er ude at konkurrere mod nogle tunge, etablerede virksomheder i ind- og udland. Det betyder også, at GomSpace har kigget på andre markeder. Den del af dansk industri, der har brug for styring og kontrol, kan gøre brug af vores Morten Bisgaard, Karl Kaas Laursen og Lars Alminde startede virksomheden GomSpace efter at have været en del af studentersatellitprojektet CubeSat på AAU. viden, forklarer Lars Alminde, der håber, at GomSpace for alvor har fået fodfæste i løbet af det næste halve år. Online undervisning i tegnsprog Somme tider kan en opfindelse være så logisk, at man spøger sig selv: Hvorfor er der dog ingen, der har fundet på dét for længe siden? Sådan er det med Vistachild, et online undervisningsprogram i tegnsprog for døve børn og deres pårørende. Undervisningen foregår i et spil-univers, hvor spilleren skal løse forskellige opgaver undervejs - og i den forbindelse lærer, hvad tingene hedder på tegnsprog. Der er oven i købet lyd på, så hørende også får en lyd-oplevelse. Bag Vistachild står de nyuddannede cand.it er Katja Lund og Lisbeth Bech Mortensen. Mens vi studerede på Institut for Kommunikation, skulle vi på ottende semester lave et projekt. Jeg har en døv søn og ville derfor gerne lave noget til døve børn. Vi var en gruppe på seks personer, der udviklede et færdigt spil, Bibi og Palle i Junglen, som vi fik et 13-tal for til eksamen, fortæller Katja Lund. Hun og Lisbeth Bech Mortensen besluttede at arbejde videre med udvikling af et online læringsunivers til døve og deres pårørende. De tog på kurser i markedsføring og iværksætteri og deltog i Venture Cup, der er en idékonkurrence for studerende på danske uddannelsesinstitutioner. Her vandt de i alt kroner til videreudvikling af deres idé og blev nomineret til den mest prestigefyldte pris. I efteråret 2007 blev de to udviklere færdige med deres speciale - og fik atter topkarakter - og nu er de i gang med at prøve at sælge idéerne bag Vistachild - enten til et firma, der udvikler undervisningsprogrammer, eller til et spiludviklingsfirma. Og de håber, at det lykkes for i hvert fald en af dem at være med til at produktmodne deres idé. Vi ved, at vi står med et unikt produkt. Ingen andre har udviklet online tegnsprogslæringsprogrammer før. Så vi skal nok få det solgt. Og så skal vi ud og gøre brug af de mange erfaringer, vi har gjort os i arbejdet med Vistachild, slår Katja Lund fast. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

12 Fik million-kontrakt med GE Healthcare Den største kontrakt mellem et universitet og et privat firma nogensinde. Kilder i medicinalverdenen vurderer, at patentet vil kunne udløse indtægter på over en milliard kroner. Mads Peter Andersen (tv), Thomas Hardahl og Claus Graff fra AAU i Operaen i København for at fejre kontraktunderskrivelsen mellem GE Healthcare og Aalborg Universitet. Der er blevet skrevet mange store ord om den aftale, der er blevet indgået mellem Aalborg Universitet og en af verdens største leverandører af sundhedsudstyr til hospitalsverdenen, amerikanske GE Healthcare. Men de tre tidligere studerende på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og deres undervisere og vejledere, der står bag den opfindelse, der har ført til aftalen, holder benene solidt på jorden. Selvfølgelig er det stort at stå ovre i Operaen i København sammen med folk som videnskabsministeren og fejre licensaftalen med GE Healthcare, blot et par måneder efter vores afsluttende eksamen. Og vi har siden været i praktik i GE Healthcare i USA og Tyskland. Men milliardærer er vi ikke blevet. Og der går nok et par år, inden vi begynder at se de første indtægter, smiler ph.d.-studerende Claus Graff. Hjertediagram afslører sygdom Det produkt, han og hans to medstuderende, Thomas Hardahl og Mads Peter Andersen, udviklede på syvende semester, hedder Aalqtec og er en metode til at diagnosticere hjertesygdommen Lang QT. Det er en medfødt sygdom, hvor nogle celler i hjertet er blokeret. Sygdommen bryder ud, når folk er i deres bedste alder. I bedste fald får patienten besvimelsesanfald - i værste fald dør man. Sygdommen har hidtil været meget svær at diagnosticere. Men de tre studerende fandt en metode til at afsløre sygdommen ved at se på nogle bestemte former på hjertediagrammet - godt hjulpet af lektor Johannes Stuijk, professor og dr.med. Egon Toft og Jørgen Kanters, der er læge og specialist i hjertesygdomme på Gentofte Universitetshospital. Det var Egon Toft, der anbefalede os at tage patent på metoden, så vi kontaktede Patent- og Kontraktenheden her på universitetet, hvorefter vi kørte til et patentkontor i Århus og fik dem til at påbegynde patentantansøgningen. Det var vigtigt, at patentansøgningen blev helt rigtigt udformet - metoden vil nemlig kunne bruges til diagnosticering af flere former for Lang QT; både den arvelige og den medicin-inducerede, forklarer Claus Graff, der fortæller, at de tre studerende mente, at deres undervisere og vejledere havde så store aktier i udviklingen af metoden, at de også skulle stå på patentansøgningen som med-opfindere. Rent teknisk er det dog Aalborg Universitet, der ejer patentet. På den måde får alle parter glæde af eventuelle fremtidige indtægter. Medicinal-giganterne positive Der blev skabt kontakt til GE Healthcare, der gerne ville høre nærmere om metoden, så en delegation fra Aalborg Universitet drog til Millwaukee, Wisconsin - og det førte efterfølgende til den aftale, som flere medier har gættet til at være temmelig guldrandet. Selv holder aftaleparterne eventuelle beløb tæt ind til kroppen. En af grundene til, at opfindelsen er så kommercielt interessant, at GE Healthcare har fattet interesse for Aalqtec, er, at medicinalindustrien skal teste al ny medicin for bivirkninger i forhold til Lang QT, og her er der brug for sikre testmetoder. I oktober 2007 var Mads, Egon og repræsentanter for Patent- og Kontraktenheden med på et to dages seminar i GE Healthcare, hvor også medicinalindustrien og FDA, de amerikanske godkendelsesmyndigheder, var til stede. Her præsenterede de Aalqtec, og deltagerne var meget positive. Så nu afventer vi myndighedernes godkendelse af produktet og den efterfølgende markedsføring, fortæller Claus Graff. Manualer, så man kan forstå dem Da Thomas Norre Mikkelsen og Jacob Møller Nielsen søgte det samme studenterjob med it-dokumentation på det daværende Flextronics i Pandrup - og Jacob fik det - kunne ingen af dem vide, at netop itdokumentation ville blive deres fremtidige levevej. Men sådan gik det. Allerede mens de begge læste Informatik på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, var Jacob i gang med en fritidsvirksomhed, hvor han lavede hjemmesider og tilbød hosting, og han fik Thomas med. Og allerede her begyndte de at opkøbe andre tilsvarende virksomheder. Blandt andet opkøbte de Pohl Data - og overtog navnet. Nok lavede vi hjemmesider - men det, der var den lysende stjerne for os begge, var dokumentationen, og da vi var færdige med vores specialer, valgte vi at blive selvstændige på fuld tid - og markedsføre itdokumentationen, forklarer adm. direktør Jacob Møller Nielsen, Pohl Data Aps. Pohl Data Aps var kendt for hosting og for hjemmesider, så for ikke at forvirre kunderne, flyttede man dokumentations-delen over i et datterselskab, CommunicateIT - et firma, der i dag er så stærkt, at det snart kan skilles ud som selvstændigt firma. Det, vi laver i dag i CommunicateIT, er brugermanualer, teknisk dokumentation og procesdokumentation for virksomheder. Vi har kunder i hele Danmark og er netop nu på vej ind i Sverige, fortæller Jacob Møller Nielsen og fortsætter: Vi har for nylig opdaget, at også virksomheder, der arbejder med indlejret software, har brug for dokumentation. For eksempel arbejder vi for et firma, der producerer gulvvarmeanlæg. Lige nu tæller Pohl Data og datterselskaber tre fastansatte og fem faste freelancere. Men der er planer om at udvide staben, og virksomheden er da også for nyligt flyttet i nye, større lokaler på Lindholms Brygge i Nørresundby 12

13 Ny muskuløs super-computer Danmarks største supercomputer skal hjælpe forskerne på Aalborg Universitet med at løse beregningsopgaver, det før har været umuligt - eller meget tidskrævende - at løse. Den fylder ikke meget mere end et amerikaner-køleskab, og den står et hemmeligt sted bag lås og slå på Aalborg Universitet - Danmarks største supercomputer, som i november rykkede ind på universitetet. Og nok er man godt vant, når det gælder computerkraft, men selv en erfaren datalog kan blive imponeret over, hvor mange muskler der er i den nye maskine - der i øvrigt har fået navnet Fyrkat. En gruppe forskere på Institut for Elektroniske Systemer er - under ledelse af professor Gert F. Pedersen - i gang med at regne på de elektromagnetiske felter fra blandt andet mobiltelefoner, og hvordan de påvirker os. Det er jo ikke kun vores egen mobiltelefon, der udsender elektromagnetiske stråler, men også alle de trådløse systemer, der omgiver os - eksempelvis i andre lejligheder i et etagebyggeri. Fyrkat kvælstofilte, NOx, der giver luftvejslidelser - og bidrager til iltsvind i vores have. Strømbesparende kæmpe Det er IBM Danmark, der har leveret supercomputeren, som er blevet finansieret dels gennem en bevilling fra Dansk Center for Scientific Computing og dels et rundhåndet bidrag fra Den Obel ske Familiefond. Josva Kleist, AAU, ser frem til at kunne udskifte gammelt udstyr med den nye supercomputer, Fyrkat. Fyrkat har en hukommelse, der svarer til omkring almindelige pc er. Faktisk har den cirka 200 procent mere hukommelse end den største maskine, vi har haft adgang til hidtil. Samtidig er den væsentligt hurtigere end noget, vi har set før. Det åbner mulighed for, at forskerne kan kigge på problemer, vi ikke har haft mulighed for at behandle før. Problemer, der simpelthen har krævet for meget regnekraft eller lagerplads, forklarer lektor Josva Kleist, Institut for Datalogi. Kigger på stråling Så snart Fyrkat var sluttet til, begyndte forskerne at fodre den med opgaver. gør det muligt for dem at lave beregninger af både antennerne og miljøet, hvor de befinder sig i det realistiske scenario, fortæller Josva Kleist. På Institut for Maskinteknik skal en gruppe forskere med professor Erik Lund i spidsen arbejde med computermodeller af bl.a. vindmøllevinger og i den simulerede virkelighed prøve at bestemme, hvordan kompositmaterialerne, som vingen er konstrueret af, opfører sig under belastning. Og lektor Søren Knudsen Kær fra Institut for Energiteknik skal, sammen med nogle kolleger, bruge Fyrkat til at regne på, hvordan man får den mest optimale forbrænding af biobrændsel med lavest mulig produktion af skadelige emissioner som eksempelvis Resten af pengene har De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter selv betalt. Allerede nu begynder Fyrkat at spytte de første resultater ud til forskerne. Men trods sine store muskler er supercomputeren faktisk en rigtig energisparer. Det har været vigtigt for os, at den brugte så lidt strøm som muligt. Og faktisk bruger den kun halvdelen af en klassisk konstruktion. Et strømforbrug på omkring Watt lyder af meget - men vi regner med, at Fyrkat sparer universitetet for omkring 1,5 million kroner i strøm i løbet af de tre år, vi forventer, at sådan en supercomputer skal være i drift i, fortæller Josva Kleist. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

14 Hjælp til at spare strøm Forskere fra Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet arbejder sammen med otte familier om, hvordan vi kan blive klogere på vores elforbrug. Vi ved det alle sammen: Løftede pegefingre har stort set ingen effekt. Men hvordan hjælper vi så danskerne til at blive bedre til at spare på strømmen? Energinet.dk har bevilget fire mio. kroner over tre år til forskning i feedback-former, hvad angår husholdningers elforbrug. Projektet bærer navnet FEEDBACK-projektet og involverer ud over elselskaberne Syd Energi og Nordvestjysk Elforsyning, bredbåndsselskabet Midvest Bredbånd og udviklingsvirksomhederne Zonith, Energy Piano og Innovus. Forskningen udføres af forskere fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og AKF sammen med forskere fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Forskerne fra Institut for Kommunikation er ansvarlige for den del af projektet, der handler om design af interaktionskoncepter via brugerdrevet innovation. Vores opgave har været at finde ud af, hvordan, hvor og hvornår brugerne vil have information om deres elforbrug. I dag lægger elselskaberne jo bredbånd ud, og det gør det muligt at få information om borgernes strømforbrug direkte ude i borgernes eget hjem, forklarer lektor Anne Marie Kanstrup, Institut for kommunikation. Brugerne finder selv løsningen Det er ikke noget problem at udvikle en masse teknologi, der kan give borgerne besked om deres strømforbrug. Men spørgsmålet er, hvad borgerne selv ønsker. Og det er det, brugerdrevet innovation handler om; nemlig at give en gruppe brugere mulighed for selv at finde frem til de løsninger, der passer bedst til dem og deres behov, påpeger lektor, ph.d. Ellen Christiansen, Institut for Kommunikation. Hun og Anne Marie Kanstrup har været ansvarlige for Feedback-projektets brugerdrevne innovations-del. Otte innovationsfamilier har indvilget i at være med i processen, der fandt sted i Vores opgave har været at støtte og motivere familiernes innovationsproces og omsætte resultaterne i designforslag, fortæller Ellen Christiansen og fortsætter: Vi fik identificeret fire typer af information, som var vigtige, hvis man skulle holde øje med el-forbruget: Husk- information handler om at blive mindet om sit elforbrug, holde-øje -information - altså at overvåge de enkelte el-apparater - iforhold-til -information, der giver brugerne et sammenligningsgrundlag, så de ved, om de eksempelvis ligger over middelforbruget - og endelig beslutningsstøtte i forhold til indkøb af el-besparende apparater og forslag til el-besparende adfærd. Trafiklysene sladrer Resultatet af de otte familiers og forskernes - arbejde har været, at man har udviklet et system til visning af online forbrugsinformation på apparatniveau, primært for at dække behovet for holde-øje -information, samt en website med mere detaljeret i-forhold-til -information, og beslutningsstøtte. Online-forbruget på apparat-niveau vises på en lille trykfølsom skærm med trafiklys. Røde, gule eller grønne prikker viser, om noget er tændt eller står på stand-by. Sådan information har vist sig praktisk at have i entreen, så man kan se, om man brænder unødig strøm, når man forlader boligen, eller i køkkenet, som i det hele taget er husholdningernes hjerte. Dette informationssystem skal nu testes i et eksperiment i større skala, som involverer 120 hjem i Holstebro- og Struer-området samt lige så mange i forskellige kontrolgrupper. Hos projekt-samarbejdspartneren Nordvestjysk Elforsyning er man imponeret over de resultater, som er kommet ud af Aalborgforskernes arbejde med brugerdrevet innovation. For en tekniker som mig lyder brugerdrevet innovation i første omgang lidt langhåret, men det har vist sig særdeles brugbart, må jeg indrømme. Vi kan jo udvikle alle de tekniske gadgets, vi vil, men hvis brugerne Ellen Christiansen, AAU, er en af de forskere på Institut for Kommunikation, som arbejder på et ambitiøst projekt om feedback på elforbrug. ikke vil tage dem til sig, har det ikke noget formål. Selv om de ikke er teknikere som sådan, har forskerne fra Institut for Kommunikation i Aalborg formået, på meget overbevisende måde, at gøre en teknisk idé brugbar for almindelige mennesker gennem brugerdrevet innovation, slår direktør Flemming Poulsen, Nordvestjysk Elforsyning, fast. Læs mere om Feedback-projektet på Du kan også læse mere om forskningen i brugerdrevet innovation ved Institut for Kommunikation på 14

15 Sundhedsteknologisk virksomhed viser muskler Forskning i computeranalyse på muskler og nerver førte til Nordjyllands nok ældste sundhedsteknologiske virksomhed, Judex A/S, der i dag - 26 år senere - stadig er på forkant med udvikling af ny sundhedsteknologi. Der sker meget spændende forskning på Aalborg Universitet - ikke mindst inden for sundhedsteknologi. Og det gjorde der også i 1981, ikke mindst inden for computeranalyse på muskler og nerver. Det så min vejleder, daværende lektor Steen Andreassen, og jeg, og lige da jeg var færdig med mit eksamensprojekt, besluttede vi os for at prøve at kommercialisere noget af den forskning, der foregik på universitetet. Det fortæller administrerende direktør for Judex A/S, Erling Henningsen. Steen Andreassen, der i dag er professor på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, var med til at starte Judex, som han stadig er medejer af - men samtidig beholdt han sit job på Aalborg Universitet. Erling Henningsen, derimod, gik ind i den nye virksomhed på fuld tid i håb om, at deres anstrengelser ville bære frugt. Og det gjorde de. Det første apparat, vi udviklede, solgte vi til Aalborg Sygehus, hvor det virkede upåklageligt. Men Danmark var for lille et marked - så vi måtte se udad, forklarer Erling Henningsen. Der er i dag solgt Viking er for mere end 350 millioner dollars. Men det betyder ikke, at det er det eneste, Judex beskæftiger sig med. Langt fra. Ambulancen online med sygehuset Vi har to ben ; dels Biomedical Engineering, der handler om udvikling af forskelligt diagnostisk udstyr, og dels medicinsk informatik, forklarer Erling Henningsen og fortsætter: Det, vi kan - og det, vi skal - er at være en virksomhed, der udvikler og produktmodner. Herefter skal vi finde partnere, der markedsfører og sælger produkterne. Det har vi eksempelvis gjort med vores elektroniske ambulancejournal. Den blev til som et projekt under Det Digitale Nordjylland i samarbejde med blandt andre IT Sundhed og Falck. Den elektroniske ambulancejournal sørger for online kommunikation mellem ambulance og sygehus. I dag kører alle nordjyske ambulancer rundt med amphi, som systemet hedder. Falck har nu påtaget sig at markedsføre og sælge det i de øvrige regioner. Og der er også stor interesse for systemet fra udlandet. Det, der gør, at vi er gode til at udvikle den her slags produkter er, at vi er gode til at bygge bro mellem lægeverdenen og teknikken, slår Erling Henningsen fast. Læs mere......om Judex på Har 35 procent af verdensmarkedet I 1983 fik Judex kontakt med et amerikansk firma, Nicolet - der i dag hedder Cardinal. Firmaet skulle markedsføre Judex måleapparat, som firmaet valgte at døbe Viking. Og det gik godt - så godt, at apparatet i dag sidder på 35 procent af verdensmarkedet inden for computeranalyse af muskler og nerver. Viking bruges i øvrigt også i forbindelse med operationer, der foregår meget tæt på vitale nervebaner Vi udvikler, mens firmaet i USA producerer og sælger. Og netop når det gælder udvikling, adskiller vi os. Vi udvikler nemlig løbende. Og så sikrer vi os, at brugerinterfacet ser moderne ud, uden at det ændrer sig afgørende, så gamle brugere ikke kan finde ud af det, påpeger Erling Henningsen. Adm. direktør Erling Henningsen, Judex A/S, og professor Steen Andreassen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, AAU, med måleapparatet Viking. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

16 Fra forskning til forretning Forskere er ikke forretningsfolk. De er specialister, der fordyber sig i deres forskning og ikke taber tålmodigheden, selv om de støder på mange forhindringer undervejs. Men når nu resultatet af intens forskning viser sig at være banebrydende, så står Aalborg Universitet klar til at hjælpe forskerne med at få produkterne modnet og gjort klar til markedet. Patent- og Kontraktenheden hjælper eksempelvis med patentansøgninger og med at få det juridiske på plads i forbindelse med samarbejder med virksomhederne. Men hvad sker der så med forskningsresultaterne? Her er en række eksempler på forskningsresultater og deres vej ud på markedet. Forskningsresultater får ikke lov til at stå og samle støv på hylderne på Aalborg Universitet. En lang række forskningsresultater bliver til konkrete produkter - enten ved, at forskerne selv produktmodner dem, eller ved, at de virksomheder, de samarbejder med, fører produktet videre. 16

17 Nyt værktøj til test af brugergrænseflader Adm. direktør Tina Kristensen, TK Validate, står nu med et unikt værktøj til automatisk generering af testcases til brugergrænseflader, som følge af samarbejdet med CISS, AAU. Tina Kristensen er administrerende direktør for - og stifter af - TK Validate, der har specialiseret sig i test af software. Hun stod lige og manglede et testværktøj til automatiseret generering af testcases til test af brugergrænseflader. Så hun tog telefonen og ringede til Aalborg Universitet. Der var flere, der havde fortalt mig om direktør Kim Guldstrand Larsen og om CISS, så jeg talte med ham - og fik en demo af UPPAAL - det testværktøj, han har været meget involveret i at udvikle. Men det er et testværktøj til indlejret software, og vi arbejder mest med brugergrænseflader, så jeg kunne ikke umiddelbart se, hvordan vi kunne bruge det system, fortæller Tina Kristensen. Da det gik op for Tina Kristensen, at der slet ikke fandtes værktøjer til modelbaseret test af brugergrænseflader, tog hun atter kontakt til Kim Guldstrand Larsen. Han var straks med på ideen om at anvende UP- PAAL på brugergrænseflader. En datalog fra CISS og en datalog fra TK Validate gik nu i samarbejde for, under vejledning af Kim Guldstrand Larsen, at videreudvikle UPPAAL. Og efter ca. et år var det nye værktøj til modellering og automatisk generering af testcases til brugergrænseflader blevet udviklet og testet - først hos TDC og siden hos Spar Nord Bank og Logimatic. I dag er V-plus, som værktøjet er kommet til at hedde, ude på markedet, og den første interesse har været både stor og positiv. Og Tina Kristensen har valgt at sælge sin virksomhed til den noget større Scott/Tiger-gruppe, der blandt andet har erfaring med salg på det internationale marked. Det var ikke V-plus, der fik Scott/ Tiger til at interessere sig for os - men der er omvendt heller ingen tvivl om, at deres interesse øgedes, da vi præsenterede dem for produktet, fortæller Tina Kristensen, der fortsætter som direktør i det nye datterselskab Scott/Tiger Validate. På CISS glæder Kim Guldstrand Larsen sig over udviklingen: Det er utroligt positivt at opleve, at den forskning, vi udfører, kan bringes i kommerciel anvendelse, slår han fast. Stor lyd til bilradioen En bil er ikke det mest optimale rum, hvis man vil høre stor lyd. Og de færreste almindelige bilradioer er i stand til at producere en lyd, der giver os en fornemmelse af at befinde os i Royal Albert Hall. Men det er en gruppe ingeniører fra lydvirksomheden AM3D ved at ændre på. Ifølge bladet Ingeniøren har AM3D nemlig underskrevet en stor kontrakt med to datterselskaber i den koreanske Hyundai-koncern med henblik på at programmere sig til superlyd i de kommende Hyundai-bilers bilradioer. På AM3D er man ikke meget for at fortælle om det kommende projekt, der stadig er temmelig tys-tys. Men adm. direktør Sven Vestergaard vil hellere end gerne fortælle om den teknologi og viden, der har ført til, at Aalborg-virksomheden fik kontrakten. Det starter helt tilbage i 80 erne, hvor Institut for Elektroniske Systemers sektion for akustik begyndte at arbejde med 3D-lyd. Nogle forskningsprojekter med virksomheder førte til, at der i slutning af 90 erne blev etableret samarbejde med Terma om at udvikle retningsbestemte alarmer til jagerfly. 3D-lyd gør det muligt at snyde øret, så man får en fornemmelse af, hvor lyden kommer fra, selv om den i virkeligheden - som her - kommer ud af et sæt hovedtelefoner. Retningsbestemt information sparer livsvigtig tid for piloterne - faktisk reduceres deres reaktionstid med 1,5 sekund, når de ved, hvor lyden kommer fra, forklarer Sven Vestergaard. Samtidig viser undersøgelser, at piloterne er mindre stressede, når de ved, hvilken retning en lyd kommer fra. Mens man på instituttet arbejdede videre med 3D-lyd, startede den forskningsbaserede virksomhed AM3D, der siden har arbejdet på at programmere sig ud af lydmæssige udfordringer - for eksempel at få stor baslyd ud af en lille bashøjttaler eller at få éns MP3-afspiller til at lyde, som om den spiller i stereo, selv om man bare bruger højttaleren i selve afspilleren. Det har ført til kontrakten med Hyundaidatterselskaberne - en kontrakt, der uden tvivl vil kaste nye, spændende opgaver af sig. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

18 Landmandens øjne i nakken Hans Jørgen Andersen er lektor ved Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab. Men i 1999 var han ved at udarbejde sin ph.d.-afhandling, da han blev kontaktet af firmaet Eco-Dan ApS gennem Danmarks Jordbrugsforskning. De hørte, at jeg arbejdede med en computer-vision-løsning, der kunne fungere som landmandens ekstra øje uden for traktorens førerhus. Systemet var robust nok til at fungere i dagslys, og det gjorde systemet velegnet til styring af maskiner under udendørs forhold som ved eksempelvis radrensning og båndsprøjtning, forklarer Hans Jørgen Andersen. Sammen med Nørresundby-firmaet Devitech lavede Hans Jørgen Andersen den første prototype af computer-vision systemet, der blev lanceret i Eco- Dan er i dag solgt til en af verdens største producenter af landbrugsmaskiner, CLAAS gruppen og Hans Jørgen Andersens produkt er fulgt med. Det er bekræftende at være med til at producere forskningresultater, der kommer helt ud til slutbrugeren påpeger Hans Jørgen Andersen. Landmand Niels Christian Hansen, Volsted, er positiv overfor den øgede brug af IKT i landbrugssektoren. Iltudvekslingsmåler på vej på markedet Der er gået adskillige år, fra en række forskere og læger fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi udviklede og patenterede et apparat til måling af iltudveksling fra lungerne til blodet, og til apparatet kommer ud på verdensmarkedet. Det var i 1999, og apparatet forventes lanceret i første kvartal af Faktisk lå patentet i skuffen i årevis - og nåede også på et tidspunkt at være delvist solgt til anden side - inden opfinderne, professor dr.med. Egon Toft, afd. læge Søren Kjærgaard, adm. overlæge Per Thorgaard, lektor Stephen Rees og professor Steen Andreassen, besluttede sig for, at nu var tiden moden til kommerciel produktudvikling. De søgte investorer og kontaktede desuden Dorte Østergaard Sørensen. Jeg er hverken kliniker eller forsker men derimod uddannet inden for matematik og datalogi og så har jeg en del erfaring i udvikling og projektledelse. Og det var uden tvivl det, der fik dem til at kontakte mig, forklarer direktør Dorte Østergaard Sørensen. Virksomheden Mermaid Care A/S blev skabt i begyndelsen af 2006, og her, knap to år senere, er produktet, ALPE Automated Lung Parameter Estimator, næsten klar til markedet. Nu lancerer vi det i løbet af de første måneder af 2008, og så skal apparatet ud og vise sin effektivitet i praksis, så vi har referencer. Vi satser i første omgang på at få det ud på sygehuse i Danmark og England og bagefter skal vi have apparatet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Og så skal vi have fundet en distributør i USA, fortæller Dorte Østergaard Sørensen og fortsætter: Vi ved, vi har et unikt produkt. Det er en helt ny type apparat, der måler på nogle værdier på lungerne, ingen andre apparater kan måle på. Notabrand - world-wide webshop for kunsthåndværkere Et af de nye buzz-words i oplevelsesøkonomien er on demand. Sammen med Morten Kjær, der arbejder i Jyske Bank, havde jeg oprindeligt udviklet et koncept, hvor folk kunne designe deres eget tøj på nettet, og tøjet ville så efterfølgende blive fremstillet på en fabrik i Polen. Forskerparken CAT i Roskilde, der netop fokuserer på oplevelsesøkonomi, havde bevilget os en innovationskapital på 1,5 millioner kroner til projektet, fortæller ph.d. og lektor i digitale medier, Claus A. Foss Rosenstand, Institut for Kommunikation. Men nu udviklede projektet sig i en uventet retning. Fra design on demand blev projektet udvidet til en netbaseret design- og kunsthåndværkerbutik, Notabrand.com. Det er blevet webshop on demand i stedet. Her kan alle kunsthåndværkere og designere gratis logge sig ind og lægge mindst 10 produkter ind så har man en webbutik. Det er noget, der ellers vil være for dyrt for mange kunsthåndværkere i Danmark og helt uopnåeligt for kunstnere fra den tredje verden, forklarer Claus A. Foss Rosenstand, der glæder sig til, at kunderne en dag kan købe afrikansk kunsthåndværk og grønlandske tupilakker på portalen. Det er som sagt gratis at lægge varer ind på Notabrand.com. Kun hvis man sælger noget via hjemmesiden, skal portalen have 12 procent af omsætningen. Portalen er i øvrigt produceret i Ukraine men styret af en dansk webudvikler. Claus A. Foss Rosenstand satser på, at de første 70 designere og kunsthåndværkere har lagt varer ind på Notabrand.com i løbet af foråret

19 Virtuel malepistol sparer tid To studerende fra Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab udviklede et enkelt system til programmering af malerobotter - nu er de ansat til at videreudvikle deres opfindelse. Virtual reality er ikke kun noget, man bruger i spil-industrien. I den virtuelle virkelighed kan man udføre en masse opgaver, der ikke vil kunne gennemføres i den virkelige verden. For eksempel at sprøjtelakere et emne, der indtil videre kun findes i udviklerens tegneprogram. Produktudviklerne Troels Hessner Larsen og Kåre Strogaard Nissum, Inropa A/S, har gjort den virtuelle virkelighed til deres arbejdsplads. Vi har udviklet et alternativ til programmering af malerobotter. I stedet for at programmere i timevis lærer malerobotten, hvordan den skal male det nye emne, ved at maleren bruger en virtuel sprøjtepistol. Sprøjtepistolen registrerer emnet og bevægelsen og overfører dem til computeren, så malerobotten kan lave den samme bevægelse efterfølgende, forklarer Troels Hessner Larsen. sit emne, og på skærmen kan han se, om malingen eksempelvis ligger jævnt og dækker hele emnet. På baggrund af malerens nu med en bredere udnyttelse af den teknologi, der har været benyttet til RobTeach. Men hvad det er for et produkt, er indtil Maler emnet - på skærmen Produktet hedder RobTeach, og Inropa sendte produktet på markedet i midten af Men faktisk startede det hele som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Kåre og jeg havde samarbejdet med Inropa om et andet projekt på niende semester, og på 10. semester blev vi spurgt, om vi kunne udvikle et alternativ til programmering af malerobotter. I virksomheder, hvor man producerer mange forskellige emner i små mængder, går der meget tid med at programmere, forklarer Troels. Han og Kåre sad på det tidspunkt på CVMT Computer Vision & Media Technology Laboratory på Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, og det lykkedes dem at have en prototype klar, inden de afsluttede deres studium. På Inropa så man straks muligheden og ansatte de to ingeniører til at videreudvikle RobTeach. Det, der er fidusen her, er, at maleren ikke skal vide en masse om computere han skal vide noget om sprøjtemaling. Han tager bare RobTeach s malepistol og maler Produktudviklerne Troels Hessner Larsen og Kåre Strogaard Nissum, Inropa A/S med den virtuelle malepistol, som oprindeligt så dagens lys, da de begge var studerende på Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, AAU. arbejde ved malerobotten nu, hvad den skal gøre, forklarer Troels. Arbejder på AAU Det produkt, der startede som et studenterprojekt, er nu på vej ud på det europæiske marked. RobTeach har allerede været med på et par messer, og den er blevet vældig godt modtaget. Det er helt vildt at opleve, at noget, man har siddet og udviklet på universitetet, er endt som et kommercielt produkt, fortæller Troels. Han og kollegaen arbejder videre en forretningshemmelighed. Der er syv ansatte i Inropa, der har til huse i Brønderslev. Men faktisk tilbringer Troels og Kåre lige så meget tid ude på Aalborg Universitet, hvor de har lejet sig ind på Institut for Produktion, fordi de er i gang med et udviklingsprojekt i samarbejde med instituttet. Der er ingen tvivl om, at vores arbejdsplads - Inropa - gerne vil samarbejde med universitetet. Og der har da også været et enkelt studenterprojekt siden vores, forklarer Troels Hessner Larsen. Det produkt, der startede som et studenterprojekt, er nu på vej ud på det europæiske marked. På TOPPEN af Informations- og KommunikationsTeknologi - 1/

20 N e t v æ r k med antennerne ude Aalborg Universitet deltager i en lang række netværk, der sikrer en bred kontaktflade inden for IKT - både til andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og til erhvervslivet. Som forskningsinstitution skal man have antennerne ude og vide, hvilke udfordringer virksomhederne står over for. Det har Aalborg Universitet en lang tradition for - ikke mindst inden for IKT, hvor man netværkede på kryds og tværs, såvel lokalt som globalt, længe inden dén slags blev moderne. I dag er Aalborg Universitet initiativtager til eller deltager i en lang række netværk, der på den ene eller anden måde har berøring med IKT. Her følger en præsentation af nogle af netværkene. Flere af dem er stadig åbne for tilgang af nye virksomheder, så hvis du finder et interessant netværk, din virksomhed bør være medlem af, er du meget velkommen til at kontakte os. Netværkscentret Netværkscenteret er Aalborg Universitets kontor for interaktion med det omgivende samfund. Centeret etablerer og koordinerer samarbejdsaktiviteter for at gøre universitetets forsknings- og udviklingsaktiviteter synlige og anvendelige for interesserede i private og offentlige virksomheder og institutioner. Netværkscenteret arbejder på at bygge bro og etablere matchmaking med det omgivende samfund og varetager en bred vifte af opgaver og formidlingsaktiviteter for hele universitetet. Læs mere på: HanDiaTek HanDiaTek blev oprettet i januar 1998 med det formål at fremme dialog og erfaringsudveksling mellem personer, der har funktionsnedsættelser på det kommunikative område, fagpersoner, der til daglig arbejder med alternativ kommunikation og teknologi, samt forskere/udviklere og producenter. Læs mere på: Mobile Systems Mobile Systems er et højteknologisk netværk med fokus på alle aspekter vedrørende udvikling og anvendelse af mobilteknologien - fra teknologisk infrastruktur, trådløs kommunikation, hardware- og softwareplatforme, grænseflader og tjenester og til viden om slutbrugeren. Aktørerne bag Mobile Systems er de tre centre CISS, CSDR og CTIF i samarbejde med Teknologisk Institut og ingeniørhøjskolerne i København, Århus og Herning. Virksomheder fra hele Danmark deltager i netværket. Læs mere på: V-CenTAH Virtuelt Center for Teknologier for Aldrende og handicappede (V-CenTAH) har til formål at styrke forskning i metoder og teknologier til at forbygge og afhjælpe funktionsnedsættelser hos ældre og handicappede. Denne forskning er stærkt tværfaglig og bygger på samarbejde mellem forskere, behandlere, brugere og producenter. V-CenTAH er således kontaktpunkt for eksterne interessenter inden for handicapog ældreteknologi, der ønsker at indgå i samarbejdsprojekter. Læs mere på: Agil Agil (adræt) udvikling udgør et brud med den traditionelle top-down software engineering, som vi har kendt den siden 1968, og der er efterhånden en del erfaringer fra traditionelle it-udviklingsprojekter. I Agil netværket undersøges det, om adræt udvikling også kan anvendes ved udvikling af indlejret software, som ofte er sikkerhedskritisk og karakteriseret ved krav om høj robusthed og ydeevne. Læs mere på: agil( )/ Trung Dung Ngo, Mette Dencker Johansen, Kim Guldstrand Larsen, Peter Koch og Johanne Priem Bugge, AAU, - illustrer bredden i IKT-forskningen på AAU og den deraf blomstrende tværfaglighed. 20

TOPPEN PÅ AF... Informations- og KommunikationsTeknologi

TOPPEN PÅ AF... Informations- og KommunikationsTeknologi TOPPEN PÅ AF... Informations- og KommunikationsTeknologi HOMECARE telemedicin VoIP interaktivt tv computerspil 4G virtuel kirurgi billeddiagnose maskinintelligens trådløs sikkerhed satellitkommunikation

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Telehomecare forskning

Telehomecare forskning Matchmakingkonference 2011 Telehomecare forskning Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ved Birthe Dinesen, lektor, PHD, cand.scient.adm. Agenda 1. Kort præsentation 2. Telehomecare

Læs mere

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Sundhedsindustriens dag. Fra behov til produkt

Sundhedsindustriens dag. Fra behov til produkt Sundhedsindustriens dag Fra behov til produkt Erling Henningsen 1980 Civilingeniør, M.Sc.EE, (Aalborg Universitet) 1981 - Medstifter / direktør for Judex A/S Udvikler software og hardware produkter til

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet

Fakta om Aalborg Universitet Fakta om Aalborg Universitet Ledelse Bestyrelse Frank Jensen (formand) Birgitte Possing Lars Bonderup Bjørn Kari Tove Elvbakken Freddy Frandsen Anne Knudsen Ann-Dorte Christensen Kenn Steger-Jensen Lisbeth

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter Ved lektor Birthe Dinesen og lektor John Hansen 1 Agenda 1. Film om Teledi@log

Læs mere

Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet

Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet Udgave 02 Februar 2010 Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet Arne Dalstrøm fik konstateret KOL for tre og et halvt år siden. Umiddelbart derefter kom han på et 10 ugers hold på Sundhedscenter

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Feedback-motiveret elbesparelse i boligen. John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O

Feedback-motiveret elbesparelse i boligen. John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O Feedback-motiveret elbesparelse i boligen John Thøgersen Handelshøjskolen, Århus Universitet Partnere: AAU, NOE, Zonith, Energy Piano, NVB, B&O Problem Elforbruget i private husstande kunne her og nu reduceres

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011 Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier Onsdag den 27. april 2011 1 Program 12.30 Velkomst til workshop og præsentation program / ved Bolette Friis Jensen, projektleder, KMD

Læs mere

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad er Pervasive Healthcare? Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi

civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi en uddannelse der udfordrer og forandrer 1 Velkommen til en uddannelse, der forandrer På civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Eir Empowering Industry and Research nyhedsbrev

Eir Empowering Industry and Research nyhedsbrev DECEMBER 2015 Eir Empowering Industry and Research nyhedsbrev Kære læser Velkommen til december-udgaven af Eirs nyhedsbrev 2015. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle samarbejdspartnere for

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

- Energy Saving Technology. Veje Til Vækst. 21. november 2013. ZZzero ApS, all rights reserved, Patented technology.

- Energy Saving Technology. Veje Til Vækst. 21. november 2013. ZZzero ApS, all rights reserved, Patented technology. - Energy Saving Technology Veje Til Vækst. 21. november 2013 Lars Malling Cand.merc.jur + HD(O) Praktisk ledererfaring (direktør, bestyrelse, advisory board) DK + Int. MBO + salg ( Exit ) Partner, drifter

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed Udgave 01 September 2009 Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed For Karla Larsen har det været meget tryghedsskabende, at have været en del af Telekat-projektet. Jeg har været specielt glad for

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Jakob E. Bardram Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Forskningsmetoder Omfattende

Læs mere

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter 20. maj 2008 Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-3 I 2008 har Højteknologifonden DKK 282m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter og

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Rekruttering af specialister kræver specialister

Rekruttering af specialister kræver specialister Rekruttering af specialister kræver specialister Danmark kommer til at mangle tusindvis af dygtige specialister de kommende år Mærker I det allerede? Mangel på tekniske kompetencer en alvorlig udfordring

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk,

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer Februar 2009 Velkommen til uddannelse i virkeligheden Af: Niels Horsted, rektor Kære nye studerende > Nyhedsbrev for UCN

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

LØRDAG. Dansk app sparker døren op til USA

LØRDAG. Dansk app sparker døren op til USA LØRDAG 12. MARTS NR. 11 / 2015 LØRDAG Dansk app sparker døren op til USA Kort efter en opringning fra universitetshospitalet i San Francisco fløj medstifter og direktør i AidCube, Allan Murphy Bruun, til

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 SDU i Sønderborg Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 Agenda Syddansk Universitet og Det Tekniske Fakultet kort sagt Dialog med

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Sammen om fremtidens velfærdskompetencer

Sammen om fremtidens velfærdskompetencer Sammen om fremtidens velfærdskompetencer En KONFERENCE om, hvordan vi udvikler kompetencerne hos fremtidens velfærdsmedarbejdere på tværs af fag og sektorer ONSDAG DEN 22. MARTS 2017 KL. 9.30 15.30 PÅ

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

INVITATION til seminar

INVITATION til seminar INVITATION til seminar Arbejdsbesparende teknologier inden for ældre- og handicapsektoren Virtuelt Center for Teknologier for Aldrende og Handicappede V-CenTAH 27. maj 2009 Aalborg Universitet Fibigerstræde

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

GABRIEL CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED. STYRKER Førende leverandør af high-end kvalitetstekstiler

GABRIEL CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED. STYRKER Førende leverandør af high-end kvalitetstekstiler CASE 2: ETABLERET VIRKSOMHED GABRIEL Adm. direktør: Anders H. Petersen Selskabsform: Privat virksomhed (aktieselskab) Etableret: 1851 Antal medarbejdere: 106 (55 ansatte på hovedkontoret i Aalborg) Tekstilvirksomheden

Læs mere