Hvordan forstår vi udviklingen i samfundet? ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet

Transkript

1 Hvordan forstår vi udviklingen i samfundet? ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet

2 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

3 Udviklingen i samfundet Hvad er udvikling? Udvikling på hvilket område? Udvikling (ændring) i forhold til hvad? Hvorfor forstå udviklingen? Er der mange udviklinger - i hvilke retninger? Hvor sidder motoren hvad er drivkræften? Er udviklingen god?

4 Arbejdsspørgsmål Hvem bestemmer udviklingen? Gør I? Er udvikling godt? Skal vi blot følge med? Følger I med som siv der bøjer i vinden? Hvad med personlig udvikling?

5 Udviklingen i samfundet Udviklingen filosofisk historisk økonomisk politisk kulturelt demografisk Hvem har indflydelse på udviklingen?

6 Folketal ved folketællingerne i Danmark Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

7 Folketal ved folketællingerne i Danmark Befolkningsudviklingen i Danmark Danskere Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

8 Folketal i byer og landdistrikter Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

9 Den materialistiske historieopfattelse Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

10 Udviklingen i samfundet Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

11 Samfundsudviklingen Landbrugs-, industri-, videns- og informationssamfund Globalisering og hård konkurrence Forandringer og kaos Informationsteknologi Eksplosion af viden og støj Information og viden forældes hurtigt

12 Globalisering - glokalisering Oplevelse af tilknytning til lokalområdet Pct Procent Lokalområdet Egnen Mit land Europa Verden Område Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

13 Samfundsudviklingen Vi står midt i en forandring, der er lige så omfattende, som da Danmark gik fra landbrugs- til industrisamfundet. Nu sker ændringerne bare meget hurtigere. Danmark har store chancer for at klare sig godt, hvis vi satser rigtigt. For det er mennesker, der tæller. Menneskers fantasi, kreativitet og viden dygtighed kort sagt. Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedste IT-nation. Det er ikke en umulig drøm. Det betyder, at alle danskere skal have adgang til Internet og mulighed for en adresse. Den offentlige sektor skal være med helt fremme med anvendelsen af computere og informationsteknik. Der er meget at tage fat på. Det handler om uddannelse for alle, og det skal starte i Folkeskolen.

14 Samfundsudviklingen Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

15 Samfundsudviklingen Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

16 Sekularisering? Giver folkekirken svar på menneskets åndelige behov? Pct Procent Ja Ved ikke Nej Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

17 Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 30 til 69 årige 2000 Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

18 Samfundsudviklingen Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

19 Fra Det Digitale Danmark Kreativitet og initiativ, evne til omstilling og samarbejde og til at overskue, sortere og koncentrere store mængder af information er stærkt på vej til at blive de mest efterspurgte kvalifikationer - ved siden af en stærk faglighed. Samtidig udfordrer netværkssamfundet borgernes evner til at forholde sig kritisk og aktivt til de mange nye muligheder". Kilde:

20 Rokkans trekant Kilde: Jørgen Elklit (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp i Valg og vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.

21 Rokkans modsætninger Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

22 Kapitalistisk industrisamfunds hovedmodsætninger Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

23 Stemmeandele arbejderpartier (Socialdemokratiet, SF m.fl.), centrum og samlede højrefløj (V, K, Uafhængige, Fremskridtsparti, Dansk Folkeparti m.fl.) Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi:

24 Socialdemokratiets og Venstres stemmeandele ved folketingsvalg Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi:

25 Venstre og højre Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi:

26 Udviklingen i sammenhænge mellem værdier og baggrundsvariabler Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

27 Det politiske system Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

28 Det traditionelle politiske system Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

29 Partimedlemskab - alder Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct år år år år år 70+ år Kilde: Kilde: For : Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

30 Partimedlemskab uddannelse og køn Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct Mænd Kvinder Folkeskole 7-9 klasse 10 klasse/real eksamen Studentereksamen, HF mv Kilde: Kilde: For : Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

31 Det korporative politiske system Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

32 Forhandlingsadministrationens politiske system Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

33 Den parlamentariske styringskæde Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

34 Det danske organisations- og medieinfluerede politiske system Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

35 Det danske politiske system og EU Kilde: Morten Kelstrup(1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

36 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

37 Arbejdsspørgsmål Hvordan kan samfundsudviklingen få konsekvenser for jeres område? Hvad betyder samfund? Hvad betyder fællesskab? Hvad holder et samfund sammen? Er rockere og udenlandske gadebander en del af det danske samfund? Hvorfor? Beskriv de væsentligste træk i det samfund vi lever i.

38 Det danske samfund Produktionsmåde Produktivkræfter og produktionsforhold Beskæftigelse valutaindtjening Primær Sekundær Tertiær Sociologisk Kulturelt Ideologisk Politisk Demografisk Globalt international arbejdsdeling

39 Beskæftigelse fordelt på brancher Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

40 Omsætningen fordelt på brancher 1999 Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

41 Velstandsudviklingen i Danmark Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 29.

42 Forbrugsgoder Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder Procent År Tørretumbler Vaskemaskine Opvaskemaskine Mikrobølgeovn Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

43 Forbrugsgoder Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder Procent År Videobåndoptager Videokamera Cd-afspiller DVD-afspiller Mobiltelefon Telefonsvarer Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

44 Forbrugsgoder Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder Procent År PC Cd-rom DVD-drev Internet Alm. modem ISDN Fast forbindelse (ADSL) Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

45 Udviklingen i kvinders (16-59) deltagelse i arbejdsstyrken og personale i ældreomsorgen og daginstitutioner Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 30.

46 Forudsat middellevetid Kilde: Finansredegørelse 2002

47 Udviklingen i aldersgrupper Kilde: Finansredegørelse 2002

48 Aldersfordelt individuelt offentligt forbrug i 1998 pr. person Kilde: Finansredegørelse 2002

49 Stigning i off.udg. til ældre i forhold til 2003 Kilde: Finansredegørelse 2002

50 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

51 Arbejdsspørgsmål Hvordan kommer det danske samfund til at se ud i fremtiden? Hvilke udfordringer står det danske samfund overfor? Hvilke konsekvenser får det for jeres område?

52 Fremtidens danske samfund? Fritidssamfundet Servicesamfundet Overflodssamfundet Informationssamfundet Drømmesamfundet

53 Karakteristik af fire forskellige slags senmoderne samfund Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi:

54 Udfordringer Globalisering Konkurrence, ulighed, skatter, EU, andre kulturer, terrorisme. Informations- og bioteknologi Ophævelse af tid og rum, opbrud i hierarkier, eksplosion af viden, forandringer, læring, manipulation med liv. Værdifællesskab Nationalstatens opløsning, intet fællesskab, intet folk, lille og stort demokrati, velfærdsstaten i opløsning Demografiske ændringer Miljø Multikulturelt samfund, flere ældre, færre unge, større forsørgerbyrde. Vækst, forbrug og forurening.

55 Danmarks konkurrence- og sammenhængskraft Kilde: Mandag Morgen, Strategisk forum, 1998

56 Arbejdsspørgsmål Hvad er det særlige danske? Hvordan kommer disse udfordringer til at påvirke jeres område? Hvordan tilpasser I jer disse udfordringer indenfor jeres område? Hvilke kompetencer bliver vigtige i fremtiden?

57 Fremtidens arbejde Kilde: Institut for fremtidsforskning

58 Fremtidens arbejde Kilde: Jesper Bo Jensen, Fremtidens arbejdsbegreb, Institut for fremtidsforskning

59 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

60 Organiseringen af velfærdssamfundet Velfærdsstatsmodeller Residual model Universel model Socialforsikringsmodel Velfærdsstat/velfærdssamfund Forsørgelsestrekanten Det offentlige, marked, civilt samfund Systemverden og livsverden

61 Forskelle mellem de tre idealtyper af velfærdsstater Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

62 Velfærdsmodeller og lande Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

63 Sociale udgifter som andel af BNP 1998 Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

64 Ansatte i den sociale sektor Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

65 Udgifter til sociale ydelser fordelt på formål 1999 Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

66 Organiseringen af velfærdssamfundet Det offentlige Institutionalisering, regelkultur, lighed for loven, kontrol, autoritet, myndighed, klienter servicemanagementprincippet. Marked Effektivitet, målekultur, servicemanagement, penge, profit, rationalitet, forbrugere. Det civile samfund Frivilligt, familie, omsorg, hjælpeorienteret, solidaritet, samværs-omsorgsprincippet, husmoder, medmennesker.

67 Former for privatisering af velfærd Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

68 Velfærdstrekanten Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

69 Styringsmix mellem politisk styring, markedsstyring, og brugerstyring Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

70 Samvær-omsorgsprincippet og Servicemanagementprincippet Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad.

71 Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.

72 Fald i udlicitering Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.

73 Arbejdsspørgsmål Hvilken velfærdsmodel foretrækker I? Er den danske model i krise? Har den danske velfærdsmodel nogen fremtid? Hvem skal tage sig af forsørgelsen? Hvilken ideologi er dominerende i Danmark?

74 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

75 Arbejdsspørgsmål Beskriv i grove træk de mennesker der bor i Danmark Har vi fået et samfund fyldt med egoister og individualister? Hvordan kan udviklingen påvirke de mennesker i omgås med til dagligt? Hvordan tager I højde for personer med individualitet og selvrefleksion? Hvordan tilpasser i jeres område til det moderne menneske?

76 Individet Individualisme/egoisme Selvrefleksion vælge identitet Traditioner, hierarkier, autoriteter og valg skal forklare sig selv Kulturel frisættelse Vælger selv fællesskab Postmodernisme historierne står for fald

77 Autoritetstro? Bør man følge givne arbejdsinstrukser selv om man er uenig i disse? Pct Man bør følge arbejdsinstruktionerne Man må først være overbevist om, at disse er rigtige Det kommer an på Ved ikke Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

78 Børneopdragelse Børneopdragelsesmål. Pct Sparsommelighed Lydighed Beslutsomhed Fantasi Gode manerer Tolerance/respekt Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag. Kristen tro

79 Dk`s placering ift. resten af Europa 100 = Europa gsn. Kilde: RISC: Social change in Denmark1997

80 Kilde: RISC: Social change in Denmark1997

81 Danskerne er individuelle, udforskende og lokalt orienterede Kilde: RISC: Social change in Denmark1997

82 Inddeling af danskere Generationer Maslows behovspyramide Materialistisk og postmaterialistisk klasser Proletarer og kapitalister Socialgrupper Livsformer Lønarbejderlivsformen Den selvstændige livsform Den karrierebundne livsform Livsstile Økonomisk kapital Kulturel kapital

83 Arbejdsspørgsmål Findes der forskellige sociale klasser i dagens Danmark? Har det betydning for jeres område? Hvilke klasse kommer du fra? Tager I højde for at brugerne har en forskellig klassebaggrund hvordan gør I det? Hvilken livsform har du? Tager I højde for at brugerne har forskellige livsformer? Giv et eksempel på etnocentrisme? Hvordan bliver fremtidens medarbejdere og brugere?

84 Maslows behovspyramide

85 Materialisme og postmaterialisme Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

86 Er vi blevet postmaterialister? Ingleharts mpm-indeks.pct Materialister Både og Postmaterialister Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

87 Den erhvervsaktive del af samfundet ifølge Wrightmodellen 1985 Kilde:Heine Andersen (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag.

88 Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal

89 Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal

90 Lønarbejder-livsformen Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

91 Den karrierebunde livsform Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

92 Familien har det godt Andel der prioriterer familie højere end arbejde. Pct Kvinder Mænd Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

93 Hvad er det vigtigste område? Meget vigtigt område i danskerens liv. Pct Familie Arbejde Venner og bekendte Fritid Politik Religion Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag.

94 Den selvstændige livsform Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

95 Livsformernes syn på hinanden Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

96 Livsstile Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

97 Livsstile Kilde:Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen (2000): Gør biblioteket en forskel, Danmarks Biblioteksforenings forlag.

98 Verdensbilleder Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

99 De politiske partier Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

100 Rejse- og ferieformer Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

101 Sportsudøvelse Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

102 Langvarige forbrugsgoder Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

103 Foretrukken musik Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

104 Politiske holdninger Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

105 Politiske typer Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

106 Foretrukne aviser Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

107 Den kulturelle kræsenhed Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

108 Kulturinstitutioner Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

109 Disposition Samfundet det abstrakte Udviklingen En beskrivelse af det danske samfund Fremtidens danske samfund - udfordringer Organiseringen af det danske velfærdssamfund Individet det konkrete Generationer Klasser Livsformer Livsstile

110 Anvendt litteratur Andersen, Bent Rold (1999): Ældrepolitik på afveje, Fremad. København. Andersen, Heine (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag. Andersen, Johannes (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, Forlaget Systime. Andersen, Johannes (1997): Hverdagens centrifuge - Det daglige liv og den moderne livsform, forlaget Hovedland. Andersen, Jørgen Goul (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus. Andersen, Jørgen Goul (1998): Politik og samfund i forandring, bind 1 og 2, forlaget Columbus. Brøndum, Tine Aurvig; Bødskov, Morten; Dyhr, Villy; Olsen, Lars; Thorning-Schmidt, Helle(2002): Forsvar for fællesskabet, Fremad. Bukdahl, Jørgen (1976); Karl Marx, G.E.C. Gads forlag, København. Christensen, Lone Rahbek (1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt. Dahl, Henrik (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag. Dahl, Henrik (1998): Den kronologiske uskyld, Gyldendal. Dalgaard, Esben et al. (1996): Velfærdsstatens fremtid, Handelshøjskolens forlag. Damberg, Erik (1994): "Det handler ikke bare om at lære...om udviklings-, indlærings- og motivationspsykologi" pp i Erik Damberg (red.), Pædagogik og Perspektiv - en gymnasial didaktik, Munksgaard. Danmarks statistik, Statistisk årbog 2001 og Danmark i tal Det digitale Samfund - Omstilling til netværkssamfundet, + bilag (1999), Forskningsministeriet, København.

111 Anvendt litteratur Elklit, Jørgen (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp i Valg og vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica. Finansministeriet (2000): Hvad sagde de? -Høringer og borgerundersøgelse Findes på nettet Finansministeriet (2000): Borgernes tilfredshed med den offentlige sektor - baggrundsrapport. Findes på nettet: Finansministeriet (2002): Finansredegørelsen Findes på nettet. Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels forlag. Giddens, Anthony (1998): The Third Way - The Renewal of Social Democracy, Polity Press. Gundelach, Peter; Mortensen, Nils (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal. Gundelach, Peter (red.)(2002): Danskernes værdier , Hans Reitzels Forlag. Hesseldahl, Peter (1998): Den ny natur, Høst og Søn, København. Jensen, Jesper Bo (2001): Midt i en Mellemtid - i overgangen fra det gamle til det nye samfund, Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. Jensen, Rolf (1999): "The Story of the Future", Institut for fremtidsforskning ( Artiklen findes her Jensen, Rolf (1996): "The Dream Society", Institut for fremtidsforskning. ( Artiklen findes her Jochumsen, Henrik; Rasmussen, Casper Hvenegaard (2000): Gør biblioteket en forskel?, Danmarks Biblioteksforening. Jørgensen, Kresten Schultz (1997): Det sidste menneske - da danskerne opgav demokratiet, forlaget Fremad. Kelstrup; Morten (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København.

112 Anvendt litteratur Kirk, Henning (2001): "Det grå guld - ældrebilledet efter år 2000", Tandlægebladet nr. 1, Kompetencerådets rapport 1998, Mandag Morgen, strategisk forum, Larsen, Peter Gorm (1998): Det danske uddannelsessystem ved årtusindskiftet - udfordringer, kompetencer, myter og ideer. Findes kun på nettet: Larsen, Peter Gorm (2000): Format c:amfund - refleksioner over videns- og informationssamfundet. Findes på nettet: Levevilkår i Danmark, Statistisk oversigt 1997, Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet, Leeson, George W. (2001): "Ældregruppen - Definitioner og demografiske aspekter", Tandlægebladet nr. 1, Olesen, Kjeld (1997): Det robotiserede menneske - pejlinger i et politisk opbrud, forlaget Fremad. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal. Qvortrup, Lars (2001): "Det lærende samfund", Samvirke, januar nr. 1, Rasmussen, Terje (1995): Moderne maskiner Teknologi og samfund, Pax Forlag, Oslo. Skovgaard, Gunhild, Lange; Blædel, Michael (red),(2001): Ældre i Danmark - hvis ansvar?, Gyldendal. Socialministeriet (2001): Det gode liv er skrøbeligt danskere har skrevet dagbog og sendt den til socialministeren, Statens Information. Witt-Hansen, Johannes (2000): Karl Marx - De store tænkere, Rosinante.