90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 Side 6. Danmark suser mod. Få én samlet forsyningsplatform. Øget eksport af biomasse-teknologi Side 30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 Side 6. Danmark suser mod. Få én samlet forsyningsplatform. Øget eksport af biomasse-teknologi Side 30"

Transkript

1 Post og pizzaer uden støj og røg Et nyt elkøretøj tager nu kampen op med larmende og osende scootere og knallerter i verdens byer. TREFOR præsenterer: TRIPL. Side 29 N Nyhedsbladet Dansk Energi Nianet rykker på fibernet til erhvervslivet - Salg er magi for mig, siger adm. direktør Rasmus Helmich fra Nianet i et portræt af manden, der leverer lynhurtigt fibernet til erhvervsliv og offentlige institutioner. Side 34 NR juni 2015 Annoncetillæg R I ELFORSK skaber vækst og arbejdspladser Side 14 Øget eksport af biomasse-teknologi Side 30 FOTO: HENNING BAGGER/SCANPIX Danmark suser mod 90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 Side 6 Få én samlet forsyningsplatform fra markedets største leverandør af Microsoft Dynamics AX. MECOMS integrerer økonomi system, forbrugs afregning og asset management i en fleksibel løsning tilpasset det danske marked. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf eller læs mere på cgi.dk/energi.

2 LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Vi kan bryste os af, at vores el- og fjernvarmesystem i 2030 vil være 90 procent grønt. Hvis det grønne skal gå i sort bundlinje, bør vi tage et nyt tigerspring på nye områder Af Poul Arne Nielsen / formand / Dansk Energi Går det grønne i sort? Læs med HVER gang! Tegn abonnement på Sidste år overgik fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic den svenske rekord i målscore for en landsholdsspiller. Hans mål er nu, at hans egen rekord bliver endnu sværere at slå. Det er en naturlig del af sportens DNA, at man forbedrer discipliner og overgår rekorder. Den tænkning har også præget vores energipolitik. I energiforliget fra 2008 skulle vi opføre 550 MW vindenergi, hvilket løftede vindkraftens andel af elforsyningen til 30 procent i Med energiforliget fra 2012 skal halvdelen af elforbruget være baseret på vind i Vi er stolte i energisektoren af det tigerspring, der er taget. Springet betyder, at vores el og fjernvarme i 2030 vil være 90 procent grøn, viser en ny fremskrivning, som Dansk Energi præsenterer på vores årsmøde i dag under overskriften: Går det grønne i sort? Energiforliget fra 2012 var banebrydende. Det var et energiforlig, der svarede på de behov, som var realiteten i Her dækkede den vedvarende energi 40 procent af el- og fjernvarmeforbruget, og CO 2-indholdet i elproduktionen var dobbelt så stort, som det bliver i Energiforliget fra 2012 vil gøre vores el- og varmesystem grønnere og mere effektivt, og vi har allerede nu på et rekordlavt energiforbrug endda mens BNP ligger stabilt. Ambitionen i det brede energiforlig i 2012 var også, at vores energiforbrug i stigende grad skulle omfavne vedvarende energi blandt andet ved at elektrificere en række sektorer. Her halter vi efter Mens andelen af især vindkraft vokser i vores elforsyning, følger elektrificeringen langt fra trop. Vores individuelle varme - eksempelvis oliefyr - bliver ikke skiftet ud med varmepumper. Og vores benzindrevne biler bliver langt fra udskiftet med elbiler i samme tempo, som vedvarende energi bliver en del af elforsyningen. Udfordringen med et faldende elforbrug er, at markedsprisen på el presses, og støtteomkostningen vokser. Hvis man anskuer energipolitikken fra sportsverdenens synsvinkel, vil det naturlige nu være at gøre det det samme hurtigere. Efter valget i dag skal en ny regering snart til at tænke over det næste energiforlig, som skal træde i kraft i Her bliver det grundlæggende spørgsmål: Skal vi forlænge verden med brædder, eller kan vi med fordel bruge det gode afsæt til at tage et helt nyt tigerspring? I Dansk Energi har vi en vision om, at Danmark bliver den mest elektrificerede nation i den mest elektrificerede region i verden og at vi ad den vej skaber en omkostningseffektiv grøn omstilling på vej mod uafhængighed af fossile brændsler i Sådan kan vi skabe nye forretninger, og det grønne bliver til sort bundlinje. Vi skal altså bruge det gode afsæt til at tænke i nye baner. Vi ser frem til at tage fat på den debat med det nye Folketing. 2,5 2 1,5 1 0,5 Elektrificeringen halter EFTERSLÆB. Udbygningen med vindenergi fortsætter i de kommende år både på land og til vands. Det gør elproduktionen mere grønnere, men det kniber med aftaget. Elektrificeringen af transporten og opvarmningen udvikler sig kun langsomt. KILDE: DANSK ENERGI mio. Elektrificeringen af Danmark halter, så Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler, at staten afsætter 200 mio. kr. pr. år fra 2016 til 2021 til en demonstrationsordning for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværker. Beregninger fra de to organisationer viser, at det beløb vil være tjent ind igen for staten i løbet af 5-8 år. Politisk Tvekamp Duel om næste energiforlig: Energikommission eller CO 2 -mål? Lars Christian Lilleholt (V) vs. Rasmus Helveg Petersen (R) Side 32 EN ER GI 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) Layout og opsætning GREGORIUS DesignThinking Telefon: Tryk: Dansk AvisTryk Sydvestvej 110, 2600 Glostrup ISSN: Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

3 Med os kommer du videre! Der er god mening i at energioptimere. Hvis planerne altså bliver ført ud i livet. Alt for ofte strander de gode intentioner i en travl hverdag og de dyre energispare-rapporter strander i reolen. Det ved du, og det ved vi. Hos Scanenergi laver vi også energispare-rapporter. Men vi laver dem ikke til reolen. Vi fører planerne ud i livet og får tingene til at ske. Ring til os allerede i dag på og hør, hvordan du kommer videre. scanenergi.dk

4 KORT NYT FOTO UDEFRA FORSKNING. The Global Apollo Programme er titlen på et nyt forskningsprogram for vedvarende energi med reference til kapløbet om at nå månen i 1960 erne. Målet er at presse omkostningerne for vedvarende energi ned, så den bliver billigere end nye kulkraftværker om mindre end ti år i solrige dele af verden som fx her på dette 100 MW store anlæg i sydfranske Les Mees. Apollo-programmet håber at få lande til at allokere 0,02 procent af deres BNP til formålet og derved nå et forskningsbudget på mindst 15 mia. dollar. Læs mere på www. globalapolloprogramme.org FOTO: REUTERS/SCANPIX DENMARK Følg dem på Twitter Dansk DK mister penge på flaskehals i Tyskland. Stort behov for elmotorvej til grøn strøm: Juni/15_06_02A.aspx #dkgreen Lettere fremtid med digitale løsninger Med en stor event har SE i Esbjerg officielt åbnet dørene til en digital smeltedigel af international kaliber. En af Danmarks stærkeste aktører inden for digitalisering har skabt et digitalt laboratorium, hvor virksomheder, forskere, offentlige instanser og den enkelte dansker kan føle på fremtiden. Laboratoriet hedder SE Next Step Lab. Åbningsdagen dannede blandt andet ramme for den eksklusive verdenspremiere på HP Sprout. I laboratoriet kan man opleve de teknologier, som i nærmeste fremtid skal undervise børn via telepresence, koble patienter til sin læge og benytte robotter til at gøre hverdagen nemmere. - SE har med det nye digitale laboratorium skabt et teknologimekka uden sidestykke i Danmark. Her kan du - helt konkret - opleve det digitale samfund, der venter lige om hjørnet. Hvordan kan teknologien give os et bedre liv, og hvordan vil fremtidens teknologier ændre velfærdssystemet, som vi kender det? Mange af de svar kan vi nu finde og føle på ét samlet sted i Esbjerg, siger it-guru Preben Mejer, som var med til at indvie SE Next Step Lab. Læs mere på Energiselskab med i beredskab for skybrud I samarbejde med AURA Installation A/S, der er en del af energiselskabet AURA, har Aarhus Vand automatiseret beredskabet for vandafledning ved skybrud. Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk sørger for tømning af bassiner og aktivering af pumpestationer. - Ikke alene kommer der mere vand ovenfra, men samtidig vokser byområderne fortsat, og miljøkravene bliver stadig skrappere. Nye udstykninger rundt om byerne nødvendiggør etablering og renovering af pumpestationer, så oversvømmelser undgås. Integration og automatisering af vandhåndteringsanlæg har i de seneste år udviklet sig til et stort forretningsområde for os, fortæller Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos AURA Installation. Her har man på få år oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning - herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner. Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Alene i Aarhus lød regningen sidste år på flere hundrede millioner. - Siden midten af firserne er vandforbruget per indbygger halveret. Til gengæld har vi fået en stor opgave med at bortlede de enorme vandmængder fra skybrud. Sidste år har vi brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten, forklarer Lars Schrøder, adm. direktør for Aarhus Vand A/S, som i 2014 håndterede mere end otte milliarder liter regnvand. Han påpeger, at Aarhus i løbet af de seneste år er ramt af tre skybrud i en størrelse, som man førhen kun oplevede én gang hvert århundrede. Læs mere på og Mere biogas på gasnettet Stadig mere biogas bliver opgraderet og leveret ind på det danske naturgasnet. Et af de nye anlæg på nettet er GFE-Krogenskær, der efter en omlægning af driften har fået has på massive lugtgener, naboklager og dårlig økonomi. Ifølge en pressemeddelelse bærer situationen nu præg af stabil drift og økonomisk overskud. Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning har hjulpet GFE-Krogenskær i Brønderslev med en total turnaround i millionklassen på kun et år. - Jeg er sikker på, at kommunen havde lukket os, hvis de kunne. Men vi var hele tiden aktive spillere og gjorde noget for at løse problemerne. Vi lever op til den nye miljøgodkendelse, vi har fået god økonomi i produktionen, og der har ikke været klager over lugtgener i mange måneder, fortæller den ene af anlæggets ejere, landmand Jan Ulrich. I slutningen af 2013 kulminerede sagen med en politianmeldelse og kommunens varsling af en ny miljøgodkendelse. Anlæggets ejere fik kontakt med Dansk Energirådgivning, der anbefalede, at anlægget blev oplagt fra elproduktion og motordrift til afsætning af gas på naturgasnettet. - Vores erfaring og målinger viser, at procent af lugtgenerne ved biogasanlæg kommer fra skorstenen ved motordrift. Det elimineres, når man leverer til naturgasnettet i stedet, siger Nikolaj Ørskov Olsen fra Dansk Biogasrådgivning. Der er omkring 160 biogasanlæg i Danmark. Seks af dem er opgraderingsanlæg, der leverer til naturgasnettet. Læs mere på Rejsegilde på Fyns største biogasanlæg NGF Nature Energy har netop holdt rejsegilde på et nyt biogasanlæg på Midtfyn. De lokale landbrug, der skal levere til anlægget, vil få omdannet tons husdyrgødning (plus tons anden biomasse) til grøn energi og effektiv gødning til markerne. Anlæggets produktion af 12 mio. kubikmeter opgraderet biogas vil dække flere end husholdningers varmeforbrug. Anlægget, der leveres af Xergi, starter driften ved årsskiftet. Fåborg-Midtfyns Biogas har 37 andelshavere og i alt 47 leverandører. NGF Nature Energy har fire biogasanlæg under opførelse på Fyn og i Jylland. Læs mere på Megatrend: Global opvarmning Verden er blevet ca. 0,8 grader varmere i nyere tid, og udledningen af CO2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas sætter ekstra fart på opvarmningen. På FN s 21. klimakonference i Paris i december skal regeringerne forsøge at begrænse temperaturstigningen til maksimum to grader : California passes ambitious laws on emissions and energy efficiency ow.ly/nrocx Svein T Forsker: Kildesortering hjelper ikke klima. Større effekt å stoppe oljeproduksjon i 4 timer innenriks/forsker-kildesortering-hjelper-ikkemiljet/ html New study shows: 7/10 Europeans don t air out enough. Learn more: #healthybuildings Cycling The argument that your city is not like Amsterdam is invalid. Neither was Amsterdam; it took long, radical effort Stefan 27.8 GW solar power in Germany 1.13 pm today (last months of German records, in the future the records will to China) Marc Chinese greenhouse gas emissions could peak in 2025, theguardian.com/world/2015/jun/08/chinese- greenhouse-gas-emissions-may-peak-by says-study Reporting NOAA says we have just had the warmest 12 months on record - pic.twitter.com/ poynlfpqpm 4 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

5 Øget effektivitet, forbedret afregning og skalérbarhed! Aftal en uforpligtende workshop med os og få et overblik over dine forretningsmæssige fordele. Få én samlet forsyningsplatform MECOMS fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomisystem, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjernaflæsning til afregning og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde. MECOMS : Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi og forsyning Er i drift hos mere end 40 energi og forsyningsvirksomheder i Europa Microsofts anbefalede løsning til energi og forsyning Er tilpasset danske markedsforhold Få Et OvErblIk over dit forretningsmæssige potentiale start med en workshop med afsæt i netop din virksomheds behov. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf eller læs mere på cgi.dk/energi.

6 ENERGIENS TOPMØDE 2015 Danmark suser mod 90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 BRUG MERE EL: Den nye regering skal tage stilling til, hvor den grønne indsats skal ske efter Dansk Energi peger på elektrificering som en hovedopgave. Sådan skal vi følge op på de 90 procent Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R): - Det er flot og et produkt af en strategi, at vi når så langt. Det giver behov for øget fokus på vores oliefyr og naturgas. Her skal vi have øget elektrificeringen og gerne i kombination med jordvarme. Jeg har dog ikke tænkt mig at sove på laurbærrene - jeg kommer ikke til at blinke med øjnene i forhold til det sidste fossile i vores el og fjernvarme. Hele el- og varmesektoren vil mangle ti procent (frem mod SR-regeringens mål om en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035, red.), og det skal gøres så billigt som muligt. Men det skal gøres. Klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V): - Det her betyder, at det er vigtigt, vi kommer i gang med transportsektoren. Her skal vi have andre teknologier ind både el, biogas og andre teknologier. For mig er det vigtigt, at vi får en teknologineutral vej frem. Det betyder også, at vi kan lave en grøn omstilling og et nyt energiforlig fra 2020, hvor det er de markedsbaserede løsninger, der trækker. Der er også behov for, at vi får en energikommission, der ser på hvordan, vi kan lave en grøn omstilling billigst muligt, så vi får en stabil energiforsyning og sender mindre el ud af landet - og dermed får større glæde af den grønne omstilling selv. Læs mere side 32 AF EVA TINGKÆR OG JESPER TORNBJERG Når danskerne i 2030 tænder for lys og varme kan det ske med god samvittighed. En ny fremskrivning, som Dansk Energi præsenterer i dag på Energiens Topmøde 2015, viser, at 90 procent af el- og fjernvarmeforsyningen til den tid er grøn. De 90 procent nås med de spor, som det nuværende energiforlig fra 2012 lægger. Et bredt Megatrend: Digitalisering Apples beslutning om at lægge et datacenter ved Viborg har påkaldt sig international opmærksomhed, og en delegation fra Viborg har netop været inviteret op på podiet på it-konferencen Datacloud Europe 2015 i Monaco. - En meget stor del af verdens energiforbrug går til datacentre, og datamængden vil eksplodere de næste år. Det sætter naturligvis fokus på energiforbruget, siger adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi Viborg. Noget af det, der blev talt meget om på it-konferencen var, at datamængden blot i løbet af de næste 14 måneder vil blive fordoblet. Frem til 2020 vil der være behov for i størrelsesordenen 200 nye datacentre. - Med omstillingen af energisektoren får vi stadig bedre argumenter for, at der bliver placeret flere datacentre og andre virksomheder med grøn profil i Danmark. Det vil kunne skabe vækst og arbejdspladser, mener Christian Hagelskjær. flertal i Folketinget vedtog dengang, at Danmark skal have 50 procent vindenergi i elsystemet i 2020 Energiforbruget skal falde En større del af danskernes energiforbrug skal elektrificeres. Ønsket om elektrificering er langt fra forløst, viser tallene fra Dansk Energi, der vil blive brugt til dialog med regeringen efter valget i dag. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre, at vedvarende energi bliver en større del af det samlede energiforbrug altså også fx transporten og den individuelle opvarmning. - Vores status viser, at vi tager et tigerspring, når det kommer til grøn el og varme. Vi skal fortsat bygge ud med vedvarende energi, men i et andet tempo. Det næste tigerspring skal tages indenfor elektrificeringen, siger adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. - Det brede politiske ønske er, at Danmark skal bruge langt færre fossile brændsler i Derfor lægger vi i dag op til en debat om, hvor den nye regering og resten af Folketinget skal tage energipolitisk fat i den nye valgperiode, tilføjer han. Nødvendigt med varmepumper Det aktuelle energiforlig løber til 2020, så i løbet af de næste fire år skal Folketinget blive enige om, hvad der skal ske eksempelvis fra 2020 til Højt på Dansk Energis ønskeliste står fx elbiler og andre former for grøn transport samt varmepumper til private hjem, fjernvarmeværker og industrier. - Der er et stort politisk ønske om at bruge den stadigt grønnere el i vores opvarmning. Eldrevne varmepumper i mindre byer og landområder er nødvendige, hvis de brede energipolitiske mål skal nås: De øger værdien af vindmøllestrømmen, gør vores energisystem mere fleksibelt, sparer brændsler og reducerer CO 2. Vi foreslår derfor at give elektrificeringen en nødvendig kickstart ved at give varmepumperne en målrettet håndsrækning på en økonomisk fornuftig måde, siger Lars Aagaard. Helt konkret foreslår Dansk Energi sammen med Dansk Fjernvarme, at der afsættes 200 mio. kr. pr. år til en demonstrationsordning fra Intelligent brug af el Koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn mener, at vi med procent vindenergi i elsystemet, som bliver en realitet i starten af 2020 erne, bliver nødt til både at elektrificere samfundet og tænke el på en ny måde. Værdien af vindenergien skal optimeres: - Det er da helt galt, at vi ind imellem lukker for vindmøller. Hvis det virkelig blæser, skal vi da ikke spare på energien. Vi skal bruge den, og vi skal bruge den på en intelligent måde, siger Bent Agerholm. Hos Energi Fyn har alle kunder fjernaflæste elmålere, så selskabet kan løbende holde øje med, hvad fynboerne og virksomhederne bruger. Data bliver stillet til rådighed for kunderne, der time for time kan se sit eget forbrug. - Data kan være med til at ændre forbrugernes adfærd, og i en nær fremtid vil data forhåbentlig kunne bruges til automatisk at styre noget af elforbruget, så vaskemaskinen selv tænder, når vinden blæser, og elpriserne er lave, siger Bent Agerholm og fastslår, at med stadig mere varierende elproduktion fra vind og sol, skal også elforbruget gøres mere varierende for at det samlede system kan hænge sammen teknisk og økonomisk. Værdi til Danmark Den grønne omstilling skaber værdi for Danmark bl.a. i form af eksport af energiteknologier. Sidste år eksporterede vi energiteknologier for 74,4 mia. kr. heraf 43,6 mia. kr. alene i form af vindenergi og andre grønne teknologier. Væksten i den grønne del af eksporten blev på 15,4 procent. En grøn og velfungerende energisektor med el i stikkontakterne 99,997 procent af tiden og billig fjernvarme kan også tiltrække investeringer. Spørg bare i Viborg! Adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi Viborg fastslår, at Danmark med den grønne omstilling har en god historie at fortælle til verden en historie, der kan blive endnu bedre. Apple har besluttet at investere 6,3 mia. kr. i et nyt datacenter i Foulum, og det giver mulighed for en dobbeltgrøn løsning. Apple får grøn strøm med høj forsyningssikkerhed fra elnettet til sine servere, der afgiver varme. Denne overskudsvarme kan via varmepumper komme ind på det lokale fjernvarmenet. - Mit helt store ønske til regeringen er, at den gør det muligt og rentabelt at udnytte de betydelige mængder spildvarme, der er i Danmark, siger Christian Hagelskjær. 6 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

7 ENERGIENS TOPMØDE 2015 Batterier flytter sollys til nattetimer FOTO: COLOURBOX Priserne på batterisystemer falder voldsomt og kan ændre energisystemet dramatisk. Hver dag kommer der 1-3 nye batterisystemer på markedet, påpeger en af leverandørerne, Bosch, der allerede har godt fat i det tyske marked. BATTERIER GEMMER SOLSTRØM. Rigtig mange tyske familier har solceller på taget. Elektricitet fra solcellerne dækker typisk langt mere end forbruget i dagtimerne, så der sælges el til nettet. Nu er der imidlertid ved at komme gang i markedet for de batterier, der gør det muligt for solcelleejerne at bruge deres solstrøm, også når solen er gået ned. KILDE: BOSCH AF JESPER TORNBJERG Stadig flere hjem vil i de næste år få solceller på taget og lithiumion-batterier i bryggerset til at sikre, at solstrålerne også om natten giver strøm til it-udstyr, alarmsystemer, varmepumper, elbiler og alt muligt andet eldrevet isenkram. På Energiens Topmøde i dag i København vil teknologivirksomheden Bosch, der er sponsor for arrangementet, præsentere et sammenhængende energisystem med komponenter til og styring af det intelligente hus. Husstandsbatteriet er hjertet i systemet, og salgsdirektør Jürgen Schwarz fra Bosch Power Tec i Tyskland kan fortælle om en udvikling, der går forrygende stærkt i øjeblikket. Tesla har under stor mediebevågenhed varslet sin PowerWall, men det amerikanske bilfirma er bestemt ikke alene. - Hver dag kommer der 1-3 nye batterisystemer på markedet. Lige nu er jeg på Intersolar-udstillingen i München, og tæt på alt handler om lagring, fortæller Jürgen Schwarz over telefon fra Bayern. De nye batteriprodukter er standardiserede og bliver massefabrikeret og priserne rasler ned. Jürgen Schwarz vurderer, at priserne er blevet halveret i løbet af de seneste fem år. Alene det, at Teslas topchef Elon Musk varsler en storstilet batteriproduktion, lægger et yderligere prispres på markedet, påpeger salgsdirektøren. Det tyske marked er en af de primære drivkræfter for udviklingen af batterierne - ikke mindst, fordi tyskerne er ellevilde med solceller, og fordi de tyske bilfabrikanter efterhånden er ved at komme op i gear, når det handler om elektrisk drevet transport. Ifølge Jürgen Schwarz blev der sidste år leveret ca batteriløsninger til tyske kunder. Han forventer, at det tal vil blive dobbelt op her i Vi er stadig på et lavt niveau, men udviklingen tager fart, siger Jürgen Schwarz, der forudsiger et boom, der i en periode desværre - også omfatter produkter af tvivlsom kvalitet. Bosch ser en række drivere for en massiv udbredelse af batteri-løsninger. Vurderingen er, at batterierne kan være med til at sikre stabiliteten i elnettet i takt med, at der bliver produceret mere og mere strøm nedefra Aha! Prisen på solcelleanlæg falder kraftigt. Mens man i 2010 skulle give kr. for et anlæg på 6 kwp fx til et pænt stort hus, så koster et tilsvarende nu blot kr. KILDE: ENERGIMIDT fra solceller, vindmøller og diverse private mikrosystemer. Derudover vil udbredelsen af elektriske køretøjer og varmevarmepumper også belaste de lokale elnet, hvilket også taler for batterierne, der kan starte lynhurtigt op, som en stabiliserende faktor. I hjemmene vil alle apparater blive bundet sammen via internettet, og elforbruget vil formentlig stige. Priserne på el inklusive afgifter bliver højere og højere, så motivationen til at blive mere eller mindre selvforsynende og måske endda koble sig af elnettet - vil vokse, vurderer Jürgen Schwarz. - Jeg glæder mig til at vise vores løsninger frem på Energiens Topmøde. Vi i Bosch tror på, at disse muligheder også vil være interessante i en dansk sammenhæng, siger han. Din teleoperatør til fjernaflæsning Dækker flere netværk i Danmark Brugervenlig online administration Skræddersyede løsninger til energibranchen Kontakt os på eller via

8 DET FRIE ELMARKEDET FRIT VALG. Glade el-kunder som Line og Martin Jepsen og sønnerne Lasse og Kasper får fra 1. april 2016 deres elregning fra deres elhandelsselskab, der også kommer til at stå for kundekontakten. Med engrosmodellen træder elnetselskaberne et skridt tilbage. FOTO: NILS ROSENVOLD Skærpet konkurrence om kunder på elmarkedet Elhandelsselskaberne gør klar til at overtage kundekontakten fra elnetselskaberne og kæmpe endnu mere om markedsandele. AF JESPER TORNBJERG Alle elhandlere tæller ned til næste forår og sommer, hvor der kommer til at ske betydelige ændringer på markedet og hvor konkurrencen forventes intensiveret over for private kunder og små og mellemstore virksomheder. Alle elkunder kan allerede skifte elleverandør, men med indførelsen af den såkaldte engrosmodel pr. 1. april 2016 vil kunderne få én indgang til branchen og én regning. Elnetselskaberne, som har ansvaret for distributionsnettene, træder et skridt tilbage, og elhandlerne får den altdominerende kundekontrakt. - Vi ser frem til at engrosmodellen kommer. Det bliver en lettelse for os og mere simpelt for kunderne, siger privatkundedirektør Louise Hahn fra DONG Energy, der med godt kunder driver Danmarks største elhandelsselskab. To adskilte kundecentre Louise Hahn er chef for el- og gashandel til privatkunder i DONG Energy, hvoraf de fleste bor i DONG Energys distributionsområde, mens andre bor i fx SE s eller SEAS-NVE s distributionsområde. Som en del af forberedelserne til 1. april 2016 sidder Louise Hahn midt i et kundecenter med 300 medarbejdere, der kun har med handel at gøre. De ansatte i elnetselskabet er placeret et andet sted, så DONG Energy kan leve op til krav om adskillelse af de to aktiviteter. - Vi har netop delt vores kundecenter op i to, for der bør aldrig kunne opstå tvivl om, hvem man ringer til, siger Louise Hahn og påpeger, at kundecentret for elnet allerede nu indirekte er underleverandør til en række elhandelsselskaber som eksempelvis NettoPower og OK. - Vores koncernstrategi er baseret på den logik, at vi tror på et frit og liberaliseret marked på el og gas. Vores strategiske fordel som handelsselskab er, at vi som udgangspunkt har mange kunder. Der bør derfor være stordriftsfordele, der kan gøre det billigere at handle el hos os, siger Louise Hahn. De fleste monopoler fra dengang tiderne var anderledes, mister typisk kunder, når markedet slippes fri. DONG Energy er det selskab, der risikerer at tabe mest, men - Engrosmodellen øger vores muligheder for salg uden for vores gamle forsyningsområde, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opretholde kundebasen så længe det er rentabelt. Vi har ikke et mål om at være størst, så hvis SEAS-NVE, SE og andre slår sig sammen, får det os ikke til at ligge søvnløse om natten. Nyhedsbladet: Har I et mål om at være billigst? - Vi har et entydigt mål om at være blandt landets billigste selskaber, men det er umuligt at garantere en plads i top 5, da vi allerede i dag har en prisforskel i top 10 på mindre end 10 øre/kwh. Der er over 50 selskaber på elmarkedet, og de vil alle kunne forsøge at placere sig i top 5, hvis de får lyst til det, påpeger Louise Hahn, der Megatrend: Liberalisering Stadig flere energimarkeder verden over bliver liberaliseret. Når det handler om el, er Norden en foregangsregion, hvor samarbejdet om rammerne og konkurrencen om kunderne har bredt sig til de baltiske lande. er næstformand i Dansk Elhandel under Dansk Energi. Nyhedsbladet: Har du gode råd til elkunderne? - Jeg anbefaler, at man tager et kig på og vælger et variabelt produkt, der varierer med priserne på engros-spotmarkedet. Man bør sikre sig, at priserne ikke er kunstigt lave på grund af introrabatter eller et ophør af aftalen indenfor 3-12 måneder. Et variabelt produkt er et slags fredsvalg det er fornuftigt både i dag og i morgen. Alternativt kan prisjægeren løbende orientere sig og rykke rundt mellem forskellige introduktionstilbud, siger Louise Hahn og erkender, at elregningerne bl.a. på grund af myndighedskrav er komplicerede. Med engrosmodellen bliver det lidt simplere, men Louise Hahn opfordrer både myndighederne og branchen til at udvikle ultrasimple regninger, for mange af de informationer, der gives, rager kunderne en høstblomst. - Hvis ikke regningerne er simple at gennemskue, opgiver kunderne. Det skal være lige så let at handle el som at købe en togbillet til Vejle, siger Louise Hahn. Gadesalg, telesalg og flytninger Kampen om kunderne er i fuld gang, og ifølge Louise Hahn vil konkurrencen blive hårdere frem mod engrosmodellens indførelse. - Gadesalg, telesalg og flytninger det er dér, slaget står, og disse kanaler er vigtige for at få gang i konkurrencen til fordel for kunderne. Vi skal sikre, at disse vigtige salgskanaler ikke bliver misbrugt af selskaber ved fx at bedrive stærkt uhæderligt tele- eller gadesalg. Der skal vi have hurtig opfølgning og konsekvenser fra myndighedernes side, mener Louise Hahn. Hun finder det også vigtigt, at kunder fremover, når de flytter til en ny adresse, bliver oplyst om muligheden for frit at vælge elleverandør. - Der skal være kunder, der orienterer sig i markedet, ellers blive handelsselskaberne passive, og så stiger priserne, fastslår Louise Hahn. Som en del af forberedelserne til engrosmodellen er DONG Energy ligesom alle de andre selskaber i branchen i fuld gang med at gøre it- og servicesystemerne klar til de nye tider, der også kommer til at omfatte mulighed for timeafregning af elforbrug helt ned til den mindste kunde. - Vi ser frem til timeafregningen næste sommer. Vi har ikke produkterne endnu, men det kommer. Vi forventer at der på sigt vil være mange kunder, som er interesseret i at starte deres tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner om natten. Det bliver spændende at se, siger Louise Hahn. Køb! Elpriserne er historisk lave Erhvervslivet kan spare penge ved at optimere energiindkøb og effektivisere sit forbrug. AF JESPER TORNBJERG Masser af vand til vandkraft i Norge og Sverige kombineret med stadig mere vindenergi og lave kulpriser til kraftværker ikke mindst i Tyskland tvinger i øjeblikket elpriserne på de nordeuropæiske elbørser ned. - Elpriserne er historisk lave, så vi anbefaler vores kunder at disponere, siger adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark. Med andre ord kan lige akkurat nu være et godt tidspunkt at købe elektricitet på langsigtede kontrakter. Ifølge Jørgen Holm Westergaard har mange nordiske koncerner da også grebet chancen og er i gang med at give deres energiindkøb et serviceeftersyn fx via Energi Danmarks One- Stop-Shop koncept. - De er i fuld gang med at se samlet på deres leverancer af el, gas, olie og andre ressourcer, og det hilser vi velkommen. En samlet energioptimering nationalt og på tværs af landegrænser er en god idé, siger Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark, der har handelsaktiviteter samt datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Optimering af indkøb er en side af sagen optimering af forbrug en anden. Siden finanskrisen er elforbruget i industrien - som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 5/ faldet både i Norden og Tyskland. En del skyldes lukninger af produktionsanlæg, men andet bunder i øget fokus på energispild som et middel til at forbedre bundlinjen. - De første skridt er taget, men de næste skal ses i en større investeringssammenhæng i forhold til nye produktionsanlæg. Her konkurrerer de danske energiselskaber bl.a. med store europæiske infrastrukturkoncerner som Siemens og Schneider Electric, påpeger Jørgen Holm Westergaard. EU har mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent i 2020 og minimum 27 procent i Formålet er at styrke erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til USA og Asien, at begrænse importen af brændsler og mindske udledningen af drivhusgasser. 8 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

9 Byer der bruger 30 % mindre energi? Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. Selvfølgelig.

10 Verdenspremiere Kom og oplev Danmarks mest energieffektive varmepumpe, som kan styres via Virtual Power Plant Kig forbi vores Lounge på Energiens Topmøde 2015 Danmarks mest energieffektive luft/vand varmepumpe* Takket være 5 verdenspatenter og ny teknologi er du sikret en varmepumpe, som når helt nye højder, hvad angår energieffektivitet. Samtidig får du en varmepumpe, som automatisk tilpasser sig vejrforholdene, hvilket giver optimal komfort og lavt energiforbrug. Varmepumpen er nr. 1 på Energistyrelsens varmepumpeliste* - det er din sikkerhed for kvalitet og effektivitet. Klik ind på hvor du også kan se vores film om bedst i test varmepumpen. Luft/vand varmepumpen er testet af Teknologisk Institut efter normen EN *Se mere på

11 MERE EKSPORT I VENTE. Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske marked bedst muligt i Europa, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy. FOTO: PR-FOTO 5minutter OM MIN FORRETNING Fakta om Neas Energy Omsætning (2014): 11,17 mia. kr. Driftsresultat: 113,5 mio. kr. Energiomsætning: 30,8 GWh Ejerform: Aktieselskab Antal ansatte: 250 Hovedkontor: Aalborg Hjemmeside: Læg hårdt ud og øg tempoet! Neas Energy har styrket sit kapitalgrundlag og skal nu til at oversætte sine platforme til spansk, italiensk og bulgarsk eller hvilke lande, der tilbyder de bedste forretningsmuligheder. AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - ATP og Via Venture Partners investering i Neas Energy er en væsentlig styrkelse af vores kapitalgrundlag og generelle position. Mit hovedfokus lige nu er derfor planen for, hvordan vi får udnyttet denne fordel hurtigst og bedst muligt, så vi fortsætter væksten og skaber et tilfredsstillende afkast til såvel nuværende som nye ejere, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy. Neas Energy er aktiv på 18 lande i Europa med Norden, Tyskland og Storbritannien som de primære markeder. En kernekompetence er at forvalte produktion af el for ejere af kraftvarmeværker/ kraftværker, vindmøller, solcelleparker og industrianlæg. Det handler altså bl.a. om at sælge disse uafhængige producenters strøm til gunstige priser på Europas elbørser. Filosofien lyder på, at kunderne skal opleve fleksibilitet og sikkerhed for deres produktion i disse tider, hvor der kommer stadig mere vejrafhængig elproduktion fra vind og sol. Trods lave elpriser overalt i Europa var 2014 det hidtil bedste år for den nordjyske vækstvirksomhed. For at nå så langt har Neas Energy investeret kraftigt i it- og softwareløsninger. Disse platforme skal nu oversættes og omsættes til spansk, italiensk og bulgarsk eller hvilke lande, der nu tilbyder de bedste markedsmuligheder. Saltvandsindsprøjtningen på ca. 500 mio. kr. fra ATP og Via Venture Partners giver Neas Energy mulighed for at ekspandere: - Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske marked bedst muligt i Europa. Vi har en stærk platform, som kan udnyttes og vores aktuelle aktiviteter i bl.a. Tyskland og UK kan nu skaleres op, siger Bo Lynge Rydahl. Han fastslår, at Neas Energy er stærkt fokuseret på at tage de sidste skridt i selskabets strategi om at være til stede med fysisk handel af el og gas i alle betydelige markeder i Europa. - I løbet af 2015 skulle vi gerne nå hele vejen til Tyrkiet, siger han. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Overordnet set drejer det sig om at være en af de stærkeste aktører inden for intelligent energy asset management i Europa. Det er derfor et mål for os at være tæt på vores kunders behov. Vores forretningsmodel er fokuseret på optimering af vores kunders energiaktiver, og vi skal derfor altid kunne levere de løsninger, der omsætter vores kunders kapacitet til maksimal værdi, siger Bo Lynge Rydahl. EU har en vision om at skabe ét sammenhængende elmarked, men i virkelighedens verden er der fortsat mange lokale forhold at tage hensyn til. At erobre nye markeder kræver bl.a., at selskaber som Neas Energy sikrer sig licenser til at handle med el og gas samt tilladelser til at agere på børserne. Der skal også findes handelspartnere og erhverves indsigt i lokale forhold, inden de første kunder kan betjenes. - Vi har de seneste år oplevet en meget positiv tilgang af nye kunder inden for både At trænge ind på nye markeder kræver fodarbejde, tålmodighed og prioritering af hvert skridt. Tålmodigheden er dagligt på prøve Bo Lynge Rydahl, adm. direktør, Neas Energy vedvarende energi samt konventionel kraftvarmeproduktion. Det er vores mål at fortsætte den udvikling de kommende tre til fem år. Heri ligger implicit en yderligere udbredelse af vores services i Tyskland og UK, men også at disse tilbydes i andre relevante lande, siger Bo Lynge Rydahl. Han påpeger, at det at tilhøre eliten af aktører i Europa på dette felt naturligvis indebærer, at selskabet lever op til de komplicerede finansielle myndighedskrav, der måtte gælde, hvad enten det drejer sig om retningslinjerne i REMIT, EMIR og eventuelt MIFID II, hvis vores undtagelse herfra ophører. - Så det er også et af de klare mål. Og så er jeg sikker på, at vi om 3-5 år har bevist over for vores aktionærer, at det store potentiale, Neas Energy er i færd med at realisere, vil give os stærkere resultater på bundlinjen, siger direktøren. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Der er ikke noget specielt, der går mig på - kun den tilbagevendende frustration over, at ting tager tid. Med det styrkede kapitalgrundlag og en platform, der er et fantastisk grundlag for international vækst, så er det sagt på nordjysk træls, at det ikke bare kan ske i morgen, siger Bo Lynge Rydahl. Mange sukker efter mere sammenhængende europæiske markeder for el og gas, men omvendt giver den fortsatte fragmentering også muligheder for de dygtigste handlere. På det vigtige tyske marked oplever Neas Energy konsolidering og stadig hårdere konkurrence bl.a. fra norske Statkraft samt handelshusene Trianel og Axpo. Også kollegerne/konkurrenterne i Danske Commodities og EnergiDanmark forsøger at udnytte, at det nordiske elmarked fører an i Europa. - At trænge ind på nye markeder kræver fodarbejde, tålmodighed og prioritering af hvert skridt. Tålmodigheden er dagligt på prøve. I vores verden er det dog altafgørende, at vi er godt forberedte på de forskellige former for risici på markederne, så jeg har lært at tilegne mig tålmodighed... uanset at jeg gerne i passende situationer holder fast i mit motto med at lægge hårdt ud og så øge tempoet! siger Bo Lynge Rydahl. ENERGI NR. 8 JUNI

12 FORSKNING & UDVIKLING Optimeret layout styrker økonomien i havmølleparker Ældre havmølleparker er typisk opbygget med gitterlayout, men operatørerne kan sikre sig færre udgifter til fundamenter og få flere indtægter fra elproduktion ved at lave layouts ud fra lokale forhold på havbunden. AF JESPER TORNBJERG Flot ser det ud fra luften, når de enkelte møller i en havmøllepark står opstillet i et gitter, men økonomisk kan det faktisk være en bedre idé at lade parken fremstå lettere usymmetrisk. - Vi har udviklet et praktisk værktøj, WindSqueeze, der kan optimere layoutet for en havmøllepark. Det er et vigtigt skridt i forhold til på samme tid at reducere omkostningerne til fundamenter og øge indtægterne fra produktionen af el, siger forskningsprojektleder Jesper Skov Gretlund fra DONG Energy. WindSqueeze bygger på kendt viden fra forskning gennem de seneste mange år, men med værktøjet, som DONG Energy selv har udviklet, er det muligt at gennemføre tusindvis af beregninger på kort tid. Det kan være guld værd både i forhold til projekter, DONG Energy planlægger at byde på, og projekter, hvor selskabet har sikret sig en licens. - Hvis havbunden er flad som en pandekage Northing [m UTM] x 10 6 Strat guess Costmap area 1-33 WTG New VES CON-MA Easting [m UTM] Circle 5 RD x 10 5 KLASSISK LAYOUT: Møllerne står i et grid med seks gange rotordiameterne indbyrdes mellem sig. Northing [m UTM] x 10 6 Best layout Costmap area 1-49 WTG New VES CON-MA Easting [m UTM] Circle 5 RD x 10 5 OPTIMERET LAYOUT: Windsqueeze-programmet har taget hensyn til fundamentomkostninger, hvor de største drivere er vanddybde og havbundsforhold samt energiproduktionen (MWh) som funktion af de læeffekter, som de påvirker hinanden med. Farverne på kortene illustrerer de samlede fundamentsomkostninger altså en afspejling af primært vanddybde og havbundens velegenthed til at bære et fundament. KILDE: DONG ENERGY-PRÆSENTATION PÅ EWEA OFFSHORE og der ikke er restriktioner med hensyn til plads, er der ikke meget at hente på et andet layout, men jo mere komplekst sitet er, desto større effekt kan det give at optimere placeringen af møllerne i forhold til havbund og skyggevirkninger fra andre møller, fortæller Jesper Skov Gretlund. Har passeret MW DONG Energy er verdens største operatør af havmølleparker. I maj placerede DONG Energy vindmølle nr. 76 på Borkum Riffgrund i Tyskland og passerede dermed en milepæl på en samlet offshoreeffekt på MW. Målet er at have opført MW i Samtidig presser energiselskabet på for at presse prisen for havmølleparker ned med 40 procent frem til Hvis havbunden er kuperet og der er forskellige havbundstyper, kan der være penge at spare på fundamenter ved at sætte møllerne de rette steder, men samtidig skal operatørerne undgå, at møllerne skygger for hinanden og dermed bremser vindens dans på vingerne. - Beregningerne er vigtige input til arbejdet med at designe en park, men der er også andre parametre end havbund og skyggevirkninger i den samlede ligning, understreger Jesper Skov Gretlund. Fem nye parker undervejs DONG Energy er ved at opføre fem havmølleparker. Westermost Rough og Burbo Bank Extension i Storbritannien samt Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind 1 og 2 i Tyskland. Flere af dem er snart klar til officiel idriftsættelse: På Borkum Riffgrund 1 (312 MW), der er ejet af DONG Energy, Kirkbi og William Demant Invest, er alle møller opført og over halvdelen er i drift. Fuld produktion er der på Westermost Rough (210 MW), som er den første havmøllepark, hvor Siemens Wind Power i Brande på kommercielle vilkår har leveret 35 stk. af sin nye 6 MW-mølle. Ud af de godt MW offshore vindkapacitet, der er opstillet i Europa, har DONG Energy opført en tredjedel. DONG Energy er fornylig gået i gang med at bearbejde også det amerikanske marked for offshore-vindenergi. En vindmølle på havet producerer ifølge DONG Energy som en tommelfingerregel ca. 50 procent mere el end en tilsvarende på land med WindSqueeze kan møllerne levere lidt mere. Megatrend: Mere vedvarende energi I 2014 voksede den globale elproduktion fra vindmøller, solceller og andre former for vedvarende energi med syv procent. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at udviklingen fortsætter herunder i Kina, der i 2014 var det største marked med cirka 23 procent af den samlede udbygning. Aha! Livscyklusvurdering fra Siemens Wind Power og DTU: En havvindmølle på 6 MW tjener energimæssigt sig selv hjem på 9½ måned. For en landmølle på 2,3 MW drejer det sig om 5½ måned. Læs mere på Register now 650+ exhibitors, 13,500+ visitors, 1,500 delegates from over 80 countries Created and produced by Created and produced by Building an industry without borders Your platform for the future +150 delegates +20 expert speakers plenary and breakout sessions networking opportunities Supported by Co-located with Media partners OE15_Adv_Energi_255x125mm_fc_8juni2015.indd :50 12 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

13 vi skaber viden on- & offshore den danske offshoreindustri arbejder ofte i nogle af de mest krævende miljøer på kloden. det stiller store krav til materiellet, og det stiller i høj grad krav til de mennesker, der skal samle, styre og optimere det. På Maskinmesterskolen københavn er vores kerneforretning at uddanne og udvikle netop de profiler, der kan vride de sidste afgørende marginaler ud af et komplekst teknisk setup. det er selve grundlaget for en maskinmester anno vi har leveret viden og værdi siden 1906, men vi er friskere end nogensinde. vores uddannelser garanterer høj faglighed i tråd med den teknologiske udvikling, og de tilpasses løbende, så de matcher erhvervslivets behov optimalt. on- som offshore. Læs mere på msk.dk Msk.dk

14 FORSKNING & UDVIKLING Forskning styrker Danmark ALLE GODE GANGE TI: ELFORSK Prisen 2015 uddeles i dag af HKH Kronprins Frederik på Energiens Topmøde. Mød her nogle af de ni tidligere vindere, der alle har været med til at sætte danske kompetencer på verdenskortet. AF JESPER TORNBJERG Forskning skaber værdi i form af nye energieffektive produkter, jobs og eksport samtidig med, at den høstede viden fra projekter spreder sig til nye og uventede områder. Det dokumenterer en rundspørge til nogle af de seneste ni års vindere af ELFORSK Prisen i anledning af dagens uddeling af ELFORSK Prisen 2015 på Energiens Topmøde i København. - I dag kårer vi endnu et fantastisk projekt, så det bliver alle gode gange ti. De tidligere vindere har uden tvivl styrket både små og store danske virksomheder i deres kamp for internationale markedsandele, siger forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energis ELFORSK-program, der for forholdsvis små penge 25 mio. kr. om året har sat og sætter et markant præg på udviklingen af smarte energiteknologier. Hurtigt sat i produktion I 2014 gik sejren til en smuk LED-pullert udviklet af designeren Christian Flindt. Pullerten er en lampe, der bl.a. kan bruges til at oplyse stier og pladser eksempelvis foran virksomheder og den er allerede gået i produktion og forhandles af belysningsvirksomheden Louis Poulsen. - Vi har modtaget stor interesse for Flindt-pullerten og her i indsalgsperioden har vi indtil nu i år solgt adskillige hundrede Flindt-Pullert til projekter i bl.a. i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien, oplyser Finn Eeg Petersen, der er business area manager, Professional Outdoor Lighting, Louis Poulsen. LYS FRA PULLERT. Louis Poulsen har sat en pullert, udviklet med ELFORSK-støtte, i produktion. Foreløbig er der solgt flere hundrede stk. i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien. FOTO: LOUIS POULSEN. GASmuseet formidler gas-energiens udvikling og dens betydning for mange generationer af danskere GASmuseet er et landsdækkende specialmuseum der omfatter bygas, flaskegas og naturgas samt fremtidens grønne og blå gasser GASmuseet tilbyder også gode mødelokaler samt attraktive kursusog konferencefaciliteter for op mod 70 personer. Grønne gasser Fremtidsliv? GASmuseet Gasværksvej Hobro Danmark med GAS-energi Netværk og energi-systemer Kursus- og konferencested - før, nu og i fremtiden Vækst i Holstebro Elbesparende kuglelejer blev hyldet i 2013, og siden projektet blev afsluttet er virksomheden CeramicSpeed i Holstebro vokset med flere hundrede procent. Fx er antallet af ansatte steget fra 4 til 11. Direktør Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed påpeger, at udviklingen selvfølgelig ikke kun har noget med projektet og ELFORSK Prisen at gøre. - Projektet har medført, at vi nu sælger vores produkter på både længere levetid og lavere energiforbrug. Tidligere talte vi kun om længere levetid nu har vi dokumentation for begge dele, fortæller han. Ifølge Bøje Schaumann Kjær har profileringen og synliggørelsen af den grønne løsning betydet meget, og han er ikke i tvivl om, at der er skaffet mærkbare energibesparelser. Derudover har CeramicSpeed via forskningsprojektet fået et nyttigt netværk i energisektoren. - Vi har et nyt og endnu mere lovende projekt kørende i ELFORSK-regi. Erfaringerne har også givet os mod på andre og større projekter, hvor der søges midler i både Danmark og EU. Vi har i dag et R&D-center med 1-2 mand og snart 3-4. To af dem er fysikere, oplyser Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed, hvis kuglelejer fx kan benyttes på markedet for elmotorer og til optimering af ventilationsanlæg. Klare klimagevinster Også vinderprojektet fra 2011 har fået et markant efter-liv. Projektleder Per Henrik Pedersen, der er seniorkonsulent og civilingeniør på Teknologisk Institut, fortæller, at de energieffektive impulskølere er blevet produktmodnet og markedsført af Vestfrost Solutions, der har over 300 ansatte og sorte tal på bundlinjen. - Igennem projektet - og efter projektet - er alle Vestfrosts modeller af impulskølere blevet omstillet fra HFC-134a, som er en kraftig drivhusgas, til det Aha! Det offentlige Danmark energiforsker for knap 1 mia. kr. om året. Dertil kommer betydelige beløb fra erhvervslivet. Dansk Energis ELFORSK-program administrerer en pulje på 25 mio. kr. om året. 14 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

15 FORSKNING & UDVIKLING naturlige kølemiddel isobutan (R600a). Der er solgt ca. 625 impulskølere af den type, som vi arbejdede med i projektet og mange flere af andre typer af impulskølere fra Vestfrost, oplyser Per Henrik Pedersen. Med de nye impulskølere blev elforbruget skåret ned fra 4,15 kwh/døgn til 2,22 kwh/døgn, så elbesparelserne bliver markante over tid. Nok så vigtigt har Vestfrost Solutions ved at benytte naturlige kølemidler taget et vigtigt skridt for klimaet. Ventilation til landbrug At ventilatorer til stalde kan blive mere energieffektive, viser vinderprojektet fra Teknologichef Svend Morsing fra SKOV A/S oplyser, at de udviklede LPC-ventilatorer blev lanceret på det danske marked i Siden introduktion har SKOV omsat LPC-ventilatorer for ca. 45 mio. kr. på ca enheder. Da de sparer ca kwh pr. år, giver det en samlet elbesparelse, der svarer til forbruget i husstande. - Produktet er i de første år primært solgt i Danmark, men i de senere år også til 29 eksportmarkeder. Teknologien fra ELFORSK-projektet planlægges introduceret på nye SKOV ventilatorer, som frigives i løbet af ca. 1 år. Der bliver tale om nye produkter, der adskiller sig i væsentlig grad fra eksisterende produkter i samme kategori, og som vil give SKOV en konkurrencemæssig fordel, vurderer Svend Morsing. Den nye ventilator erstatter primært en ventilator indkøbt i Tyskland. Nu producerer SKOV selv med indkøb også fra danske underleverandører. - Vi vurderer, at LPC-omsætningen skaber ca. 6-8 arbejdspladser hos SKOV og samme antal hos underleverandører, fortæller Svend Morsing. Med i en lys-revolution ELFORSK har - før de fleste kunne se de svimlende perspektiver - støttet udviklingen af dansk viden om LED-belysning i mange år. Både vinderne fra 2009 ELFORSK Prisen 2014: Energieffektiv belysning i det offentlige rum (projekt ) SMARTE KUGLELEJER. Ceramic Speed har fået succes med sine energieffektive kuglelejer, der er udviklet med inspiration fra cykelsporten og med støtte fra ELFORSK. FOTO: NILS RISENVOLD. og 2006 har været en del af denne lysrevolution. Tilbage i 2006 drejede det sig om Energibesparelser med diodelys : - Vi fik udviklet en LED-lyskilde, der brugte tre Watt og kunne erstatte en 15 Watt glødepære. Selv om det ikke er imponerende i dag, så var det dengang et gennembrud. Vi fik EL- FORSK Prisen i 2006, og det betød, at ledelsen på Forskningscenter Risø blev opmærksom på vores forskning. I 2008 fusionerede Risø og DTU - og LED fik en central rolle i forskningen på DTU, fortæller professor Paul Michael Pedersen fra DTU Fotonik. DTU har været central for etableringen af Europas største testcenter for udendørsbelysning, DOLL, hvor forskere og praktikere samarbejder med over 50 danske og internationale virksomheder. DOLL, der har sat Danmark på det internationale landkort inden for belysning, består af tre laboratorier: KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE INVESTERINGER HAR ALDRIG VÆRET BEDRE - VIL DU VÆRE MED? Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her kan producenter og købere få foretaget uvildige kvalitetsmålinger. Virtual Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her bliver belysningsløsninger visualiseret i 3D. Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund. Her bliver belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier testet i skala 1:1. Paul Michael Pedersen vurderer, at der blandt takket være forskningen i LED er hentet signifikante energibesparelser til belysning. Mange danske byer er ved at udskifte udendørsbelysning, og de kommer dermed til at spare op til 70 procent af elbruget til belysning, påpeger professoren. ELFORSK Prisen 2013: Elbesparende kuglelejer (projekt ) ELFORSK Prisen 2012: A+E:3D - Digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen af bygninger (projekt ) ELFORSK Prisen 2011: Energieffektive impulskølere (projekt ) ELFORSK Prisen 2010: Energieffektiv styringsvenlig staldventilator-unit (projekt ) WeThink.dk ELFORSK Prisen 2009: Miljø- og energirigtigt armatur til park, sti og vej (projekt ) ELFORSK Prisen 2008: Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier (projekt ) ELFORSK Prisen 2007: Arkitektur og energi arkitektoniske strategier for fremtidens lavenergi bygninger (projekt ) ELFORSK Prisen 2006: Energibesparelser med diodelys (projekt ) Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og co-finansiering til virksomheder og developere, der ønsker at udvikle, drive eller eksportere teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. HAR DU PROJEKTET, HAR VI VIDEN OG PENGE Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU. Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering. Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller i udviklingsfasen, så tal med os. Ring eller læs mere og book et møde på klimainvesteringsfonden.dk ENERGI NR. 8 JUNI

16 FACADERNE FåR ET EnERgI- EFFEKtIvt LøFt Energy Frames er et af tre projekter, der kandiderer til ELFORSK Prisen // Af Jesper Tornbjerg FLEKSIBLE FACADER. Energy Frames kan bruges både ved renovering og nybyggeri og både til solafskærmning og isolering. Æstetik, design og teknik går sammen med energieffektivitet og godt indeklima op i en højere enhed med et ELFORSKstøttet projekt, der allerede har ført til et kommercielt produkt: Energy Frames. Projektet er nomineret til ELFORSK Prisen 2015, hvor vinderen afsløres i dag af HKH Kronprins Frederik på Energiens Topmøde. Med Energy Frames har Art Andersen fra København sammen med PRO TEC Vinduer, Inwido Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, juularchitects og Elganic udviklet et facadesystem til vinduesafskærmning. Undervejs har udviklingen fået endnu mere power ved hjælp af Aalborg Universitet og Rambøll. Udgangspunktet for Energy Frames er, at man skærmer bygningers vinduespartier mod solen om dagen og isolerer dem om natten. Med systemet kan bygningers energiforbrug ifølge beregninger reduceres med op til 50 procent. Rammerne er bevægelige og drives af små elmotorer, der kan give mulighed for dagslyskontrol, solafskærmning, visuel afskærmning, isolering, ventilation og dæmpning af støj. De første byggerier er udstyret med systemet - herunder en ny pavillon på Rigshospitalet og Green Tech Center, der er placeret i Vejle og tester innovative teknologier i praksis. Juryen bag ELFORSK Prisen lægger i sin anbefaling af det dynamiske facadesystem stor vægt på, at der har været et godt samarbejde mellem de forskellige partnere helt fra universitet til producent. Det er et meget fint eksempel på, hvordan teori fører til praksis, produkt og praktisk anvendelse, påpeger juryen, der glæder sig over, at potentialet for teknologien er meget stort både i forhold til nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygninger. // Læs mere på og (projekt ) GITRE GIVER ENERGIFORBRUGET én På LAmPEn naturlig KøLIng. Gitterstrukturer på lamper hjælper med køling og gør LED-produkter mere energieffektive. Komplekse gitterstrukturer kan sikre en energieffektiv køling af lysdioder, computere, batterier og mange andre produkter. I fremtiden kan mange produkter blive 3D-printet med lavt energiforbrug til følge. // Af Jesper Tornbjerg Køling koster penge og energi, men hvis det kan lade sig gøre at udnytte den friske luft til at nedbringe temperaturen i lysdioder, computere, batterier eller andre produkter, kan der vindes rigtig meget. Netop passiv køling er centralt for AT Lighting, der er nomineret til ELFORSK Prisen 2015 for et projekt, der har ført til, at en energieffektiv LED-lampe med geometrisk optimeret køling snart går i produktion hos Unic- Light i Greve. - LED-teknologien har gennemgået en kolossal udvikling, men kølingen er ikke fulgt med. En LED bruger typisk 30 procent af energien til lys, og resten er varme, der skal ledes væk, hvis ikke LED en skal brænde sammen, påpeger adm. direktør Jacob Willer Tryde fra iværksættervirksomheden AT Lighting på Frederiksberg. Den nye LED-lampe er designet med en gitterstruktur, der sikrer, at kølingen sker med et bedre luftflow omkring sig. Dermed øges energieffektiviteten, og netop det er centralt for Dansk Energis ELFORSK-program. - At få penge fra ELFORSK har været en succes for os. At vi også er indstillet til ELFORSK Prisen er en overraskelse og en sejr. Vi er stolte, siger Jacob Willer Tryde, der har haft Unic- Light, Teknologisk Institut og Osram med i projektet. Lamperne fra Unic-Light bliver produceret på traditionel vis, men med ELFORSK-projektet har partnerne sikret sig nyttig viden, der peger langt ind i fremtiden og som har et bredere sigt end blot LED-lamper. Gitterstrukturerne kan bruges i mange andre produkter, og mange af dem kan 3D-printes. Endnu er den produktionsteknologi typisk for dyr til køling af LED-lyskilder og computer-cpu er, men priserne på 3D- print rasler ned. 3D-print kan revolutionere både designmetoder og produkter, så med støtte fra Innovationsfonden arbejder AT Lighting derfor videre med erfaringerne fra ELFORSK-projektet denne gang i samarbejde med bl.a. DTU Mekanik og softwarevirksomheden Apiosoft. Med HYPERCOOL-projektet vil parterne lade computere teste vis af designs på forskellige køleløsninger med smarte, men komplekse gitterstrukturer. Dermed kan der spares masser af tid på fysiske trial-and-error forsøg med produkterne. Håbet er at udvikle et software, der matcher kendte 3D designog udviklingsprogrammer og er let at bruge for ingeniører og designere, når de udvikler produkter. De vil altså få et værktøj, der giver dem mulighed for at udnytte mulighederne inden for passiv køling. - Vi ser i disse år et paradigmeskift inden for produktdesign, hvor optimal funktion tænkes ind i banebrydende designs produceret ved hjælp af 3D-print. Mulighederne for at integrere flere funktioner i hvert element åbner helt nye perspektiver i forhold til at skabe komplekse geometrier og meget simpel montage, siger Jacob Willer Tryde. // Læs mere på (projekt ) ELFORSK FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE

17 NYTÆNKNING GIVER KINA-SKRAMMEL KAmP til StREgEn ELFORSK-projekt sætter turbo på vesttherm-vækst: Esbjerg-virksomhed regner med at firedoble sin produktion af brugsvandsvarmepumper på få år. // Af Steen Hartvig Jacobsen, journalist En støtte på 1,1 mio. kr. fra ELFORSK-programmet til udvikling af mere energieffektive brugsvandsvarmepumper har været med til at øge beskæftigelsen hos Vesttherm i Esbjerg med mere end 20 medarbejdere, der alle bidrager med ekstra skatteindtægter. Projektet hos Vesttherm er nomimeret til ELFORSK Prisen 2015, men forude er gået hårdt arbejde. Vesttherm vedtog i 2012 en ny strategi, der skulle styrke virksomhedens position som en af de vigtigste leverandører af brugsvandsvarmepumper til de førende europæiske producenter af varmesystemer til boliger. Strategien var virksomhedens offensive svar på truslen fra europæisk import af billigt Kina-skrammel, som direktør Torben Lauridsen fra Vesttherm udtrykker det. Blandt strategiens fire fokuspunkter er høj energieffektivitet, hvor den danske producent virkelig skulle lægge afstand til de kinesiske konkurrenter. Energimærke A+ Det lå derfor lige til højrebenet at søge ELFORSK-programmet om støtte til at udvikle et produkt, der kunne leve op til de mest ambitiøse europæiske energikrav. Sigtepunktet var i samarbejde med Teknologisk Institut at nå en energieffektivitet 30 procent højere end de mest energieffektive produkter i Dermed ville den nye brugsvandsvarmepumpe som en af de eneste få energimærke A+, når EU s Ecodesign-direktiv udvides til at omfatte denne energiklasse inden for brugsvandsvarmepumper. Projektgruppen gik i samarbejde med Vesttherms underleverandører i gang med at optimere designet af de vigtigste nøglekomponenter kompressor, fordamper og ventilator. De blev integreret i en ny systemgeometri i fem forskellige prototyper, før projektgruppen var i mål. Undervejs blev prototyperne testet efter den nye europæiske norm, så Vesttherm kunne optimere sin produktudvikling efter kravene i Ecodesign-direktivet. 32 procent mere energieffektiv Da Teknologisk Institut og Vesttherm sidste efterår afsluttede projektet, kunne de konstatere, at det ambitiøse mål til fulde var indfriet. Prototype 5 viste en 32 procent højere energieffektivitet. COP-værdien, der er et udtryk for, hvor effektivt en varmepumpe omsætter el til varme, blev under projektet øget fra 2,24 i det eksisterende baseline-produkt til 3,16 i prototype 5. - Deltagelsen i ELFORSK-projektet har været et vigtigt bidrag til gennemførelsen af vores strategi. Vi fik derigennem mulighed for at trække på Teknologisk Instituts tekniske kompetencer, unikke laboratoriefaciliteter og stærke internationale brand i køle- og varmepumpebranchen. Det giver vores markedsføring ekstra troværdighed, siger Torben Lauridsen. Siden efteråret 2014 er prototype 5 blevet produktmodnet til modellen VT 3130 ECO, der blev præsenteret for det europæiske publikum på ISH-messen i Frankfurt i marts. Her vakte det ikke mindst opsigt, at Vesttherm med sine testresultater kunne mere EFFEKtIvt ELFORBRUg. En husejer med en traditionel vandvarmer kan spare omkring kwh om året ved at investere i Vesttherms nye brugsvandsvarmepumpe. Det kan være relevant for danske boligejere, mens det potentielle europæiske marked er kolossalt. BEDRE PRODUKt. Siden efteråret 2014 har Vesttherm brugt resultaterne fra et ELFORSK-projekt til at produktmodne en af verdens mest energieffektive brugsvandsvarmepumper. dokumentere, at en husejer med en traditionel eldrevet vandvarmer kan spare omtrent tre fjerdedele af elforbruget. - Den flotte modtagelse i Frankfurt understøtter vores forventninger til fremtiden. Siden 2012 har vi fordoblet vores produktion, og vi er i gang med at flytte til en ny fabrik, hvor vi udvider produktionsarealet fra til kvadratmeter. Det gennemsnitlige antal medarbejdere er i perioden vokset fra 15 til 36, selv om vi løbende automatiserer vores processer. Vi forventer en yderligere fordobling frem mod 2018 og dermed også at etablere flere produktionsarbejdspladser, oplyser Torben Lauridsen. Investerer i Danmark Den ambitiøse udviklingsstrategi indeholder fire fokuspunkter, hvor Vesttherm skal kunne trumfe sine konkurrenter: Kvalitet, fleksibilitet, energieffektivitet og design. Med afsæt i strategien undersøgte Vesttherm gennem halvandet år i ti europæiske lande, hvor udviklingsstrategien bedst og billigst kunne gennemføres. Analysen inddrog alle typer produktionsomkostninger. - Valget faldt på Danmark, ikke mindst på grund af det attraktive teknologiske udviklingsmiljø og den kvalificerede og fleksible arbejdskraft. Dertil kommer, at vores danske ejer, NILAN, lægger stor vægt på at kunne fastholde og udbygge antallet af produktionsarbejdspladser i Danmark. Med den europæiske analyse og resultaterne fra ELFORSK-projektet var det ikke svært at overtale NILAN til at investere over 30 mio. kr. i den nye fabrik, siger Torben Lauridsen. Vesttherm har nu fået mod på at videreudvikle brugsvandsvarmepumpen, så den kan spille optimalt sammen med et intelligent elsystem. - Vores proces understreger betydningen af, at der findes offentlig støtte til energiteknologisk forskning og udvikling, siger direktøren. // Læs mere på og på (projekt ) SPAR PENGE MED OPtImALE SYStEmER! ELFORSK udgiver blå håndbøger, der skal udbrede kendskabet til områder med store potentialer for energieffektive løsninger. Bøgerne kortlægger metoder til fx dimensionering, principper, behovsanalyse og synliggør fordele og ulemper. Den seneste er Den store blå om Systemoptimering. Den store blå om Systemoptimering FAKTA OM ELFORSK ELFORSK er Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, som støtter forskning og udvikling inden for effektiv energianvendelse af el hos slutbrugerne. Puljen er på 25 mio. kr./år, som betales over elregningen som PSO. Programmet har syv indsatsområder: Bygninger, ventilation, belysning, køling, effekt- og styringselektronik, industrielle processer samt adfærd, barrierer og virkemidler. Næste ansøgningsfrist er tirsdag den 10. september ELFORSK FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE

18 FORSKNING & UDVIKLING ESS koster 1,8 mia. euro, og det er den største videnskabelige investering i Skandinavien i moderne tid. Omkring 1580 fik Tycho Brahe den danske konge til at bruge én procent af statsbudgettet på astronomiske observatorier på Hven BYGGEPLADS. Neutronstråleanlægget ESS er ved at blive bygget på en bar mark lidt uden for Lund i Skåne. FOTO: PERRY NORDENG/ESS Mats Lindroos, chef for accellerator-divisionen, ESS Verdens første klimaneutrale forskningscenter skyder op i Lund Neutron-anlægget ESS, der er på den danske finanslov, skal bedrive forskning på højt niveau med lavt energiforbrug dækket 100 procent af vedvarende energi. AF JESPER TORNBJERG, ESS/MAX IV, SKÅNE Svensk-dansk viden om energieffektivitet kommer til sin ret ved opførelsen af et af Nordeuropas største videnskabelige anlæg. Om nogle år, når byggeriet er færdigt, vil dobbeltanlægget European Spallation Source (ESS) og MAX IV kunne betale tilbage med nyttig viden om, hvordan fx brændselsceller, solceller og batterier til lige med medicin, byggematerialer og meget andet kan blive bedre. Lige nu tager MAX IV, der ved hjælp af røntgenstråling kan give forskere og erhvervsliv ny viden om materialer (og meget andet), form. Bygningen er ved at blive fyldt op med udstyr, og MAX IV-synkrotronen med dens 14 røntgen-strålelinjer går i drift fra næste sommer. Dermed kan der komme gang i røntgen-fotograferingen af stort set alt. Oppe på taget af den runde bygning, der er én meter længere end Colosseum i Rom, kan man se domkirke- og universitetsbyen Lund og i det fjerne Øresundsbron og den danske hovedstad. På en åben mark lige ved siden af begynder man at kunne ane konturerne af storebror, ESS, der i stedet for røntgenstråler skal benytte neutroner til at lokke nye erkendelser ud af, hvad mennesket end måtte føle sig nysgerrig overfor. ESS s softwarecenter ligger i København, og de to lokaliteter bliver forbundet med et dedikeret fibernet. Svensk-dansk partnerskab De to anlæg i Skåne har et samlet budget på i omegnen af 15 mia. kr., så der bliver tale om Nordeuropas måske vigtigste forskningsanlæg. De fleste af pengene går til opførelsen af ESS, der finansieres af kontante bidrag fra Sverige og Danmark plus især udstyr men også kontante bidrag fra 15 andre lande. - Ambitionen er at opføre et bæredygtigt, CO 2-neutralt forskningscenter, fortæller Thomas Parker, der er chef for ESS energidivision. På pladsen knokler flere hundrede ansatte med gravkøer på larvefødder og tunge kraner med jord, jernrør og cement for at sikre optimale forhold for en karavane af internationale forskere, når de i 2023 kan begynde at lave big science -eksperimenter på det 630 meter lange anlæg (hvoraf de 500 meter vil være under jorden). Når man skal undersøge noget meget småt, skal man åbenbart have et enormt anlæg! Det meste af ESS vil blive BREEAM-certificeret ud fra en række krav om bæredygtighed, men nok så vigtigt: Bygningen må maksimalt sætte sig to millimeter af hensyn til den fremtidige forskning. Neutroner er meget små, og der skal ikke megen skævhed til at forstyrre de billeder, der kommer ud af forsøgene. Facebook, Apple, Google og ESS ESS er et europæisk projekt, og aktieselskabet ESS AB har p.t. 42 forskellige nationaliteter blandt 325 ansatte. Ligesom Luleå i Nordsverige har vundet et datacenter for Facebook og Viborg sikret sig et fra Apple med argumenter om vedvarende energi og forsyningssikkerhed, så har bæredygtighed - herunder energiforhold - også spillet ind for placeringen af ESS i en svensk-dansk sammenhæng. Da de første analyser for ESS blev lavet i 2002 regnede man med, at energiforbruget ville blive på over 600 GWh om året. Altså en gigantisk ny elkunde for det sydsvenske elsystem. Efter en grundig gennemgang og masser af nytænkning er målet nu at nå ned på under 270 GWh. - Det ser ud til at lykkes, konstaterer Thomas Parker og peger på energieffektiviseringer bl.a. i den acceleratoren og salg af overskudsvarme til energiselskabet Kraftringen, der leverer fjernvarme til Lund-Eslöv-Lomma, som nogle af de vigtigste virkemidler. Videnskab genererer varme, som Thomas Parker udtrykker det, og ESS forventer at producere, hvad der svarer til en fjerdedel af fjernvarmeselskabets behov. Altså varme til boliger. Da en del af varmen fra ESS opstår i måneder med minimalt Fakta om spallation Spallation, (eng., afledn. af spall brække af i flager, afskalle ), kernefysisk proces, hvorunder atomkerner sønderdeles ved sammenstød med energirige kosmiske stråler. Processen er afgørende for dannelse af visse lette kerner i det interstellare rum; se også grundstof (grundstofdannelse). Kunstigt fremkaldt spallation, der sker ved at beskyde et kildemateriale med højenergetiske protoner, er en vigtig kilde til neutroner; se også neutronspallationskilde. KILDE: GYLDENDAL, DEN STORE DANSKE fjernvarmeforbrug i de skånske huse, er der overvejelser i gang bl.a. om at udnytte spildvarmen til fiskeopdræt, gartnerier og opvarmning af jord (open air farming). Et elforbrug på 270 GWh er fortsat ganske meget, men ESS regner med at købe hele molevitten som vedvarende energi (VE). - Vores kolleger rundt om i verden er imponeret over, at vi vil være forsynet med 100 procent VE, men det er faktisk ret let at købe grøn el takket være det frie elmarked. Det tager ét minut, siger Thomas Parker vel vidende, at det nok tager lidt længere tid, hvis man vil have den rigtige pris på den rigtige kontrakt på det svensk-norske marked for VE-certifikater. Thomas Parker nævner, at Google til en finsk placering af et datacenter har købt vindenergi på en langsigtet kontrakt for at sikre sig stabile priser over tid. En model med prissikring kan være fristende også for en videnskabelig institution som ESS, for hvis elprisen pludselig stiger med 30 procent, kan løsningen være at fyre folk eller skære ned på antallet af operationstimer. Røntgenstråler i 2016 ESS begynder først at skyde de første neutroner af sted i slutningen af dette årti, men det videnskabelige brug af MAX IV s røntgenstråler ligger lige rundt om det næste årsskifte. Officiel indvielse er der den 21. juni Mens videnskabelig direktør Jesper Andersen fra MAX IV viser rundt på gange og i it-spækkede kældre fortæller han, at også dette anlæg er energioptimeret bl.a. takket være ny smart magnetteknologi udviklet i Lund af professor Mikael Ericsson i samarbejde bl.a. med Danfysik. 18 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

19 FORSKNING & UDVIKLING - Der findes ca. 50 synkrotron-anlæg i verden. MAX IV sætter en ny standard. Vi har mere og bedre lys end de gammeldags synkrotroner og kan formentlig levere det bedste røntgen-lys i verden, siger Jesper Andersen med klædelig reference til en ældre reklame for Carlsberg. Mange universiteter har allerede sikret sig adgang til de foreløbig 14 beamlines, MAX IV bliver udstyret med i første omgang. DTU, Aarhus Universitet, Region Hovedstaden, Region Midt og flere andre danske partnere har dannet konsortiet DanMAX for at kunne udnytte faciliteterne. VISION. Sådan kommer ESS til at se ud om nogle år. Anlægget bliver 630 meter langt, men en stor del vil blive bygget ned i jorden. ILLUSTRATION: HENNING LARSEN ARCHITECTS Gode billeder i nanoskopet Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad røntgenstrålerne kan bruges til at undersøge, fastslår Jesper Andersen og nævner nogle mulige teknologier, der formentlig kan forbedres via mere viden om brugte eller nye materialer: Magneter, batterier, dioder, solceller etc. CINEMA er et konkret projekt, der er i gang og har deltagelse af bl.a. DTU, Haldor Topsøe, LM Windpower og MAX IV. Ideen er at tage 3D-billeder af emner, mens de forarbejdes. Dermed kan forskerne se detaljer i høj opløsning og give præcise, kvantitative bestemmelser af fordelinger af fx revner og porer. Når MAX IV går i drift, får forskerne og virksomhederne endnu bedre billeder af, hvad der foregår. - Nogle har kaldt MAX IV for et mikroskop, men det er snarere et nanoskop, siger Jesper Andersen og oplyser, at apparaturet også kan bruges til forskning i levende organismer og dermed give viden fx om knogler, muskler, nyrer og hjerner. og Megatrend: Globalisering Inden for forskningsverdenen er globaliseringen slået igennem for fuld kraft. ESS har 42 nationaliteter fordelt på 325 ansatte. Ved du, om dit biogasanlæg har et udslip af drivhusgasser? Foto: lemvigbiogas.com Med vores udstyr og erfaring kan vi teste, om dit anlæg er tæt, og bestemme, hvilken emission du har. En dansk undersøgelse har vist, at der kan forekomme store tab af biogas fra produktionsanlæg. Biogasudslippet er ikke alene til skade for miljøet, men har også betydning for din driftsøkonomi. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B DK Hørsholm Tlf ENERGI NR. 8 JUNI

20 TRENDS Danmarks eksport grøn og øvrig energiudstyr (mia. kr.) Stadig flere elbiler i Danmark (stk. ) Grøn energiteknologi Øvrig energiteknologi Offentlig sektor Private Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan GRØN VÆKST. Salget af vindmøller og andre grønne energiteknologier slog rekord i 2014 med en eksport for 43,6 mia. kr. Tages serviceydelser med, er tallene endnu mere imponerende. Den samlede eksport fra vindenergibranchen var i 2014 på 53,5 mia. kr., oplyser Vindmølleindustrien. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN ELBILER I VÆKST. Der bliver solgt stadig flere elbiler i Danmark. Tallene viser førsteregistreringer, og da nogle af elbilerne bliver ført ud af landet igen, er den samlede bestand pr. 6. juni 2015 lidt mindre nemlig på stk. rigtige elbiler (uden golfvogne, gartnervogne mm. er ikke med). KILDE: DE DANSKE BILIMPORTØRER/DANSK ELBIL ALLIANCE 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 God samfundsøkonomi i grøn transport AF JESPER HENRY SKJOLD, KONSULENT, DANSK ENERGI Der hersker generel politisk enighed om, at transportsektoren skal omstilles fra fossile brændsler til grønne brændstoffer baseret på vedvarende energi. Målet i Danmark er, at transportsektoren skal være fossilfri i Den store udfordring er at forme og beslutte de bedste politikker, der sikrer solid samfundsøkonomi. Den gode nyhed er, at det ser lovende ud! Dansk Energis analyseafdeling har regnet på sagen med afsæt i de nyeste forventninger fra et teknologikatalog udført i forbindelse med EUDP-projektet Kommercialisering af brintteknologier. Med en samfundsøkonomisk komparativ analyse af persontransport med dieselbiler, elbiler, el-hybridbiler og brintbiler mod 2050 kan vi konstatere, at de konventionelle biler er billigst i øjeblikket men ikke ret længe. Analysen viser (figur 1), at elbiler med en rækkevidde op til 200 km allerede fra 2020 kan konkurrere med dieselbiler. Efter 2020 er elbilen det absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten. Personbiler: Kørselsøkonomi v/ km/år (kr/km) JESPER HENRY SKJOLD: Hvis de forventede prisreduktioner på grønne biler bliver indfriet i 2020 på grund af øget global volumen i produktionen, så kan elbiler med en rækkevidde op til 200 km konkurrere med dieselbiler i Efter 2020 er elbilen det absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN. Dieselbil Brintbil Elbil km Elbil km El plugin hybrid FIGUR 1. De samfundsøkonomiske kørselsomkostninger inkl. infrastruktur, brændsler og forurening viser, at elbilen med begrænset rækkevidde på 200 km bliver konkurrencedygtig med konventionelle biler fra 2020, mens el-pluginhybriden er konkurrencedygtig fra I 2050 er både brændselscellebilen, el-pluginhybriden og elbilen med rækkevidde på 500 km konkurrencedygtige. KILDE FOR BEGGE FIGURER: ENERGISTYRELSENS SAMFUNDSØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER 2014, TEKNOLOGIDATA ER FRA EU- DP-PROJEKTET KOMMERCIALISERING AF BRINTTEKNOLOGIER. BEREGNINGER UDFØRT I DANSK ENERGIS KØRETØJSMODEL VED FIRE PROCENT DISKONTERINGSRENTE OG 18 ÅRS AFSKRIVNING Da det tager længere tid at lade et elbilbatteri op end at fylde benzin på en konventionel bil, vil elbilen i begyndelsen være begrænset af ringere rækkevidde. Der skal altså afsættes lidt ekstra ladetid på køreturen, hvis der skal køres langt. Vores analyse viser imidlertid, at el-pluginhybriden, som ikke har begrænsninger ift. rækkevidde, kunne være et godt alternativ, da den fra 2035 bliver konkurrencedygtig med konventionelle biler. Ved meget højt årligt kørselsbehov (over km) er den konkurrencedygtig allerede fra El-pluginhybriden er en kombi-løsning, som kan køre på el i bynære områder og skifte til flydende brændstof på langture. Med biodiesel som flydende brændstof er kørslen endda stort set CO 2-neutral. Også brintbiler bliver interessante i 2035, da de bliver konkurrencedygtige, hvis den årlige kørselsmængde overstiger km (figur 2). I 2050 vil elbilens rækkevidde ikke længere være en begrænsning, da elbilen med længere rækkevidde (500 km) bliver Kørselsøkonomi vs. årlig kørselsmængde (kr/km) 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Dieselbil Brintbil Elbil km Elbil km El plugin hybrid FIGUR 2. Figuren viser de samfundsøkonomiske kørselsomkostninger inkl. infrastruktur, brændsler og forurening. El-pluginhybriden bliver hurtigt konkurrencedygtig med konventionelle drivlinjer ved normalt kørselsbehov. Brændselscellebilen kan allerede ved et kørselsbehov på ca km konkurrere med diesel. Elbilen (500 km) er konkurrencedygtige fra ca km. km/år konkurrencedygtig med konventionelle biler. Selvom de grønne køretøjer ligger i tæt indbyrdes konkurrence i 2050 ved normalt kørselsbehov, bliver elbilen med en rækkevidde på 500 km, det billigste alternativ, hvis kørselsbehovet overstiger normalen. Robustheden i analyseresultater afhænger af, om de grundlæggende antagelser for brændselspriser og teknologiforbedringer indfris. Da elforbruget fylder relativt lidt i elbilens totale kørselsøkonomi, er elbilens konkurrenceevne robust i forhold til udsving i elpriserne. En fordobling af elpriserne ændrer ikke elbilens konkurrenceevne synderligt. Brintbilen er mere følsom for udsving i brintprisen, da brændselsomkostningen fylder relativt meget af de totale kørselsomkostninger. Ved en stigning på 30 procent i brintprisen mister brintbilen derfor sin konkurrencedygtighed. Omvendt ville brintbilen stadig være konkurrencedygtig i 2050, selv hvis omkostnings-reduktionerne i brændselscelleteknologien kun indtraf halvt så hurtigt som forventet. Elbilens konkurrencedygtighed er derimod meget afhængig af prisen på batterier, og elbilen med den længere rækkevidde ville miste sin konkurrencedygtighed i 2050, hvis blot 20 procent af den forventede omkostningsreduktion i batteripriserne ikke realiseres. Analysens resultater påvirkes også af udsving i olieprisen. En større stigning end forventet vil gøre fossile brændstoffer dyrere, som naturligt vil bedre de grønne køretøjers konkurrencedygtighed. Realiseres analysens basisantagelser, indikerer vores beregninger, at en gradvis elektrificering af persontransport fra 2020 kunne være samfundsøkonomisk attraktiv. Det er dog ikke entydigt, om elbilerne skal stå alene, da brintbilen også udviser større og større potentiale frem mod Usikkerhederne alene gør det til en vanskelig opgave at udpege en klar vinder. Analysen viser, at de grønne køretøjer ved større markedsindtrængning bliver billigere end de olie-drevne biler. Der er derfor god ræson i at forberede infrastrukturen og gøre sig erfaringer her og nu. Omstillingen sker dog langsomt og kan ikke gennemføres uden afgiftslettelser til de grønne transportteknologier, indtil de har fået volumen på markedet. 20 ENERGI NR. 8 JUNI 2015

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

nyhedsbladet dansk energi

nyhedsbladet dansk energi mediainformation 2013 nyhedsbladet dansk energi Sammen giver vi energisektoren et løft Foto: DONG Energy smart grid ¼ belysning ¼ vindmøller kabellægning ¼ energibesparelser global energi ¼ solceller ¼

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere