Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til ortopædkirurgisk ambulatorium

Transkript

1 Udfold dit talent VIA University College Dato: 12. februar 2015 Generel klinisk studieplan Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk ambulatorium Modul 12 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktadresse: Kliniske vejledere: Line Brinch-Christiansen og Marianne Matz Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk ambulatorium Sundvej Horsens Tlf.: Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hospitalsenheden Horsens er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet blev akkrediteret i foråret Ortopædkirurgisk ambulatorium er en selvstændig enhed under ortopædkirurgisk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Årligt har Ortopædkirurgisk ambulatorium ambulante besøg. Dagligt betyder det, at ambulatoriet modtager patienter fordelt på 13 undersøgelsesstuer. Den daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I ambulatoriet er ansat to kliniske vejledere, specialuddannede sårsygeplejersker, sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. 1/12

2 Ambulatoriet samarbejder med en lang række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling til patienterne. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT-skanninger, MR-skanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Serviceassister sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter specielle hjælpemidler m.m., bestiller mad og lign. Hjemmesygeplejersker er en vigtig samarbejdspartner specielt i forhold til sårpatienter med henblik på opfølgning på behandlingsplaner. I ambulatoriet har vi desuden et tæt samarbejde med praktiserende læger, der henviser patienter til udredning og behandling i ambulatoriet herunder også akutte patienter. Patientkategorier/borgerkategorier Ortopædkirurgisk ambulatorium undersøger og behandler patienter i alle aldre med sygdomme i bevægeapparatet opstået efter skader, slidgigt eller medfødte lidelser. De hyppigst forekommende årsager til, at patienten kommer i ortopædkirurgisk ambulatorium kan eksempelvis være: - frakturer/luksationer. - sår herunder traumatiske, infektiøse, kroniske, decubitus og diabetiske sår. - knæ- og hofteartrose. - fod-, knæ-, hofte-, hånd- og skulderskader. - hofteimpingement Xiapex behandlinger ved dupuytrens kontrakturer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afsnittet er præget af mange forskellige patientforløb. Kontakten til den enkelte patient er kortvarig, ca min. pr. patient. I sygeplejen lægger vi vægt på et højt informationsniveau både mundtligt og skriftligt, så patienten er forberedt på videre pleje og behandling. Den specielle ortopædkirurgiske sygepleje er: - Pleje og behandling af frakturer. - Pleje og behandling af sår. Afsnittet har sårambulatorium med Telemedicin funktion. - Forundersøgelse af patienter der skal have kunstig skulder, hofte eller knæ. - Information om præ-, per- og postoperative forløb. - Information om smertebehandling. - Vejledning i forhold til KRAM 2/12

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med de fagpersoner der er involveret i det enkelte patientforløb I nogen grad bliver i stand til at informere, vejlede og undervise patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du kan: Planlægge patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Koordinere, prioritere og sikre fremdrift af patientforløb/dagens processer under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Vise overblik over og handle i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegere opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og vise overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kan være en patient, der får konstateret hofteartrose og skal have indsat en hofteprotese. Patienten vil ved forundersøgelsen få information om operationen af lægen og sygeplejersken og hvad det indebærer at få en kunstig hofte. Der udleveres en pjece, hvor 3/12

4 hele forløbet er grundigt beskrevet. Ved forundersøgelsen tages diverse blodprøver, EKG og blodtryk. Patienten skal herefter tale med anæstesien, hvor bedøvelsen drøftes og fasteregler gennemgås. Det er sygeplejerskens opgave at spørge ind til KRAM-faktorerne og orientere patienten om fordelen ved at stoppe/pausere med rygning/alkohol inden operationen samt vejlede om den hjælp, patienten kan få til dette. Endvidere skal patienten evt. orienteres om hjælp til vægttab samt vejledning i at styrke muskulaturen i benene inden operation. Eventuelle spørgsmål til operation og det efterfølgende forløb uddybes. Et par uger før operationen indkaldes patienten til et informationsmøde, hvor en sygeplejerske, fysioterapeut og en ergoterapeut fortæller om forløbet og orienterer om ganghjælpemidler og om genoptræning efter operation. Et andet eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient, der har fået en malleolfraktur efter et traume. Patienten vil først være set i skadestuen og indlagt på sengeafdelingen i forbindelse med operationen, hvor man har osteosynteret frakturen. 12 dage efter operationen skal patienten have foretaget røntgen af frakturen og efterfølgende ses i ortopædkirurgisk ambulatorium. Gipsskinnen fjernes, cicatriserne og huden undersøges, og suturerne fjernes. Hvis benet er afhævet tilstrækkeligt, skal der lægges campwalker eller cirkulær gips. Sygeplejersken skal give patienten en grundig vejledning omkring eventuelle bandagekomplikationer, og der skal spørges ind til eventuelle psykosociale problemer eksempelvis hvordan patienten har klaret sig hjemme, arbejdssituation osv. 6 uger efter operationen kommer patienten i ortopædkirurgisk ambulatoriet evt. forud gået af røntgen kontrol. Bandagen fjernes, og patienten tilbydes genoptræning af fysioterapeut ved behov. Et tredje eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient med et diabetisk fodsår. Patienten kommer pga. sår på foden henvist fra egen læge. For at diagnosticere såret skal patienten redegøre for, hvordan såret er opstået, der kan tages blodprøver mhp. infektion og forhøjet blodsukker, podes mhp. dyrkning og resistensbestemmelse af evt. bakterier, ankel/tå tryk mhp. blodgennemstrømning, røntgen mhp. ostitis samt undersøgelse for neuropati. Ud fra ovennævnte undersøgelser beslutter lægen og sygeplejersken, hvilken sårbehandling der skal iværksættes. I den beslutning indgår en vurdering af patientens compliance samt psykosociale vilkår. Det er relevant at gennemgå KRAM-faktorerne med patienten og tilbyde, at patienten kan henvises til de forskellige instanser, der kan støtte patienten i ophør af f. eks. rygning. Udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår kræver et velfungerende tværsektorielt samarbejde med endokrinologisk afdeling, karkirurgisk afdeling, praktiserende læge, bandagist, fodterapeut, diætist samt hjemmesygeplejerske. Sygeplejemetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: 4/12

5 Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning og evaluere den udførte sygepleje. Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Anvende relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter som TOKS, ISBAR, ernæringscreening, trykscreening, vurdering af PVK, KAD, CVK og smertevurdering (specifikt for sengeafdelingen). I ambulatoriet anvendes KRAM screening. Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2) Anvendelse af eportefolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: o Kvalitetsudvikling, herunder relevante retningslinjer. o Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen. Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Hospitalsenheden Horsens er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er én eller flere kliniske vejledere, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittene daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i praksissituationer. Undervisningens organisering: Indenfor den første uge vil den kliniske vejleder og den studerende afholde en planlægnings- og forventningssamtale med henblik på at starte planlægningen af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og Klinisk vejleder. 5/12

6 Den kliniske vejleder samarbejder med de studerende i forhold til udformning af den individuelle kliniske studieplan, det skriftlige patientforløb og det udviklingsbaserede temaforløb. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminar og den afsluttende kliniske prøve. Ambulatoriets 2 kliniske vejledere har i løbet af den kliniske periode følgedage med de studerende, hvor specifikt sygeplejefagligt fokus omkring udvalgte patienter aftales med efterfølgende refleksion. Derudover samarbejder de studerende med den kliniske vejleder i plejen i et omfang, der svarer til vejledningsbehovet. Undervisningens tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følge afdelingens dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Vi har tilrettelagt en introduktionsperiode på 14 dage, hvor du lærer afsnittet og personalet at kende, en træningsperiode (uge 2-6), hvor der vil blive afholdt midtvejsevaluering, samt en selvstændighedsperiode (uge 6-10), som afsluttes med slutevaluering. I den 3. kliniske uge (5 dage), er de studerende på udveksling i sengeafdelingen. Hensigten er at få øvelse i at lede, prioritere, koordinere og delegere sygepleje for en gruppe af patienter. Endvidere at de studerende arbejder med medicindossering, grundlæggende sygepleje til de komplekse/akutte patienter i sengeafsnittet, dokumentation, deltager i stuegang i samarbejde med afdelingens personale og udskrivelse. De har fokus på plejeformer, kontaktsygepleje og overgange. De studerende står for modtagelsen af en elektiv knæ- eller hoftepatient og følger med til dennes operation og deltager i den postoperative pleje og udskrivelse. Fokus i denne udveksling danner grundlag for den følgende uges ugeplan i eportfolio. Vejlednings- og evalueringstilbud: Der afholdes ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyntagen til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet. Den kliniske vejleder vil i løbet af introduktionsperioden gennemgå læringsudbyttet sammen med den studerende med fokus på, at konkretisere hvordan læringsudbyttet kan opnås hos os. eportefolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. 6/12

7 Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen. Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator. Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægnings-, vejlednings- og evalueringssamtaler. Studiemiljø: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for, at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afsnittet og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sine studiedage i den kliniske praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af dagen og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder. Der kan ikke planlægges længerevarende studiefri perioder, ferie m.v. med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i klinisk praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis den studerende ikke har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen. 7/12

8 Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at deltage i praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af. Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og at søge vejledning. v vedrørende klinisk pensum Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er sygeplejersker og uddannede som kliniske vejledere ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at de kliniske vejledere har pædagogiske kompetencer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse. De har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. De kliniske vejledere indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet litteratur. Den studerende: vælger sider selvvalgt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de emner der er relevant for modulet. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Arbejder løbende med sit pensum i det kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutningen af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio. Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, og sørger for at det er indskrevet i eportfolio senest en uge inden afvikling af den interne kliniske prøve. Anvender pensum til at reflektere over praksis og til at understøtte læring og læringsudbyttet på Modul 12. Anvender pensum til at reflektere over handlinger og interventioner i praksis. Der kliniske undervisningssted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 12 og en del er specifikt for det enkelte afsnit. De opgivne sider sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Individuel klinisk studieplan: Den studerende udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan. Litteratur: At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i eportfolio Samtaler: At du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder et resume af ugesamtaler, der lægge i din eportfolio. Fastlagt studieaktivitet: 8/12

9 At du gennemfører egen studieaktivitet og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderende praksisbeskrivelser. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse. At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført ovenstående fastlagte studieaktivitet. Litteratur Se den nye instruks for sygeplejestuderendes ansvar og kompetencer: Udarbejdet af: klinisk vejleder Line Brinch-Christiansen og Marianne Matz, april Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Trine Nordlund Nielsen mail: trine.nielsen@horsens.rm.dk tlf Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, Klinisk koordinator Gitte Rohde, august /12

10 10/12

11 11/12

12 12/12