Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling"

Transkript

1 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer, der er centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen. I dag ved vi langt mere om, hvordan medfødte forudsætninger og miljømæssig stimulering påvirker hinanden, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser for den terapeutiske proces. Historisk set har alle former for psykoterapi udviklet sig gennem et samspil mellem forskellige teorier om menneskets psyke, interaktionsprocesser og den empiriske viden der ligger i individuelle erfaringer og iagttagelser. Disse teorier har været retningsanvisende eller tjent som landkort for de rejser, man som psykoterapeut har foretaget med sine klienter. På grund af udviklingen af forskellige scanningsmetoder har forskerne i dag mulighed for at observere sammenhængen mellem ydre adfærd og de indre fænomener, der samtidig udfolder sig i kroppen og hjernen. Denne forskning kommer formentlig til at betyde, at vi som professionelle står i en situation, hvor psykologiske begreber eller diagnoser, som har været brugt i årevis, efterhånden må opgives eller gentænkes ud fra den hastigt voksende mængde af ny viden om hjernens modning i forhold til personlighedspsykologi og affektiv fysiologi. Eksempelvis har de fleste nok en fornemmelse af, hvad der menes med begreber som jegkerne eller personlig afgrænsning, men disse udtryk er dybest set symbolsætninger for dybe og komplekse internaliserede sansninger og handlinger. Som Zen-lærer Alan Watts sagde: Et minut eller en tomme har ingen konkret virkelighed. - Hvornår har du måske sidst set en? Mange psykologer og psykoterapeuter kender til oplevelsen af belivning, når et begreb, der har virket selvfølgeligt og forholdsvis entydigt, som fx grænser, pludselig udfolder sig fra et nyt perspektiv. Arbejdet med at sammenholde hjernens funktion med den terapeutiske forandringsproces er en rig kilde til denne art belivning. Den tredelte og hierarkiske hjerne Hos mennesket er hjernen ca. tre gange så stor som hos vores nærmeste slægtninge. Igennem millioner af år har hjernen udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Sidst i 1950 erne udviklede Paul MacLean (1990) teorien om den tredelte hjerne, hvor han opdelte hjernestrukturer i tre lag, som han forestillede sig var kvantespring i den menneskelige hjernes evolutionære udvikling. Paul MacLean s forståelse af hjernen som et hierarkisk system bliver ofte anvendt for at forstå hjernens hierarkiske funktion og kan opdeles således: Hjernens hierarkiske struktur betyder, at højere funktioner kun kan arbejde på basis af lavere funktioner, mens lavere funktioner kan arbejde uafhængigt af højere funktioner. Tidlige modnede strukturer bliver progressivt erstattet af senere udviklede strukturer, og igennem diskrete udviklingsfaser repræsenterer og udvider hvert højere niveau sig på et mere komplekst organisationsniveau. De funktioner, som var overordnede på de foregående niveauer, underlægges efterhånden de højere og senere udviklede niveauer og reguleres af dem (Schore, 2003b). Præfrontal cortex (tænkende) Limbisk (følende) Autonom (sansende)

2 2 MacLean delte de tre hjernestrukturer op i tre forskellige mentaliseringsformer og kaldte det mest primitive lag for protomentalisering, det midterste lag for emotionel mentalisering og det tredje lag for rationel mentalisering. Hjernestammen og det autonome nervesystem niveauet for protomentalisering Det lag protomentaliseringen foregår i, kaldte McLean for reptilhjernen. Denne hjernedel arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger. Den har nedlagt nogle instinktstyrede funktioner og meget primitive emotioner, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd, aggressioner og seksualitet. I den nutidige menneskehjerne svarer denne struktur til hjernestammen og det autonome nervesystem, der regulerer vejrtrækning, hjerterytme, forskellige organers stofskifte og produktionen af mange af de neurokemiske stoffer. Også emotionerne afhænger af kommunikationen mellem det autonome nervesystem og resten af centralnervesystemet. Uden det autonome nervesystem ville følelser ikke kunne sanses, idet følelser og vurderinger er forankrede i kropslige sansninger. Følelser af behag og ubehag opleves gennem det autonome nervesystem og skaber grundlaget for oplevelser og vurderinger, der senere kommer til at styre tanker og adfærd. Det autonome nervesystem er ganske enkelt personlighedens fysiologiske grundlag for overhovedet at sanse noget som helst. Det udgør basen for instinkter og drifter og er dermed følelseslivets rødder. Strukturerne i hjernestammen er vigtige for det spontane engagement i verden, og det er helt nede på dette niveau, at de balsale kredsløb for opmærksomhedsstyring og nærvær befinder sig (Damasio, 1999, Lewis m.fl., 2001). Det autonome nervesystem består af to systemer, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Området reguleres refleksivt, og det sympatiske og parasympatiske nervesystem har modsatte funktioner. Normalt veksler det autonome nervesystem mellem overvejende sympatisk og overvejende parasympatisk aktivering. Det sympatiske nervesystem aktiverer det motoriske system i situationer, der kræver fysisk udfoldelse, fx kamplege og jagt, og kamp/ flugt reaktioner, som respons på trusler. Det parasympatiske nervesystem er et vegetativt system, som normalt iværksætter hvile, fordøjelsesproceser og organreparation. I overhængende faresituationer, der ikke kan klares ved kamp eller flugt, responderer det parasympatiske nervesystem med en fuldstændig motorisk blokering eller frysning. Hvis disse autonome farereaktioner ikke stabiliseres og afsluttes, opstår der en ubalance i den autonome vekselvirkning, enten i retning af overaktivitet eller passivitet. Dette har stor indflydelse på for nervesystemets evne til regeneration og stresshåndtering (Jf Porges, 1998). Vores normale bevidsthed opfatter hjernestammens bevidsthedsprocesser som noget, der sker af sig selv, og som vi grundlæggende ikke har så meget indflydelse på. I pludselige faresituationer kan disse lag kortvarigt slukke for jegbevidstheden, der er afhængig af de højere hjernefunktioner, mens den primitive og hurtige reptilbevidsthed bringer organismen i sikkerhed. F.eks kom en af forfatterne for nylig ved nedstigning ad et bjerg til at glide i løse sten, og nåede at opfatte, at bevidstheden i brøkdelen af et sekund var vågen, men i sort, altså uden tanker, synsindtryk, kropssansninger eller følelser. Umiddelbart efter var både synssansen, kroppen og forskrækkelsen tilstede og fødderne var nu fast plantet i stenene. Blandt andet ved PTSD, fobier, somatisering og angsttilstande er reptilhjernen meget styrende, og det er derfor centralt at øge både sin empatiske indsigt og sine redskaber til at føre dialog med denne primitive og nonverbale del af bevidstheden. På det autonome niveau bemærker og responderer terapeuten på minimale kropslige forandringer i bl.a. åndedræt, hudfarve og kropsposition, En del af disse forandringer opdager

3 terapeuten gennem sin egen implicitte kropsfølte sansning, som går i resonans med klientens autonome nervesystem. Affekter er grundlæggende et kropsbaseret psykobiologisk fænomen, som kommunikerer gennem det autonome nervesystem Det sympatiske nervesystem mobiliserer og det parasympatiske beroliger. Ved at aktivere det sympatiske nervesystem skabes et refleksstyret opmærksomhedsfokus med et dybt handleberedskab og ved at aktivere beroligelsessystemet skabes en afslappet og vegetativ tilstand. Svingningen mellem de to poler øger individets responsevne, regenerationsevne og stresshåndtering. I den terapeutiske proces støtter man først individet i at lære sin egen autonome rytme af mobilisering (udfordring) og beroligelse at kende. Når denne selvstyrkende polsvingning begynder at stabilisere sig, fungerer den som et integrerende redskab i forhold til passive eller overaktiverede tilstande og kropsfunktioner. Fleksibiliteten i de autonome processer støttes primært gennem udforskning af små somatiske forandringer og motoriske impulser. Et kendetegn ved dette arbejde er, at hverken terapeuten eller klienten kan vide, hvad der udfolder sig, før man er nået et stykke på vej. Denne arbejdsform stiller derfor store krav til begge parters evne og villighed til både at være åbent nærværende med processer, der ikke giver mening (autonome/limbiske), - men også til at støtte mening og forståelse (præfrontal), der kan organisere og rumme de kropslige og følelsesmæssige erfaringer. 3 Det limbiske system niveauet for emotionel mentalisering Det næste lag, som står for emotionel mentalisering, kaldte MacLean for den paleomammale (ældre pattedyrs) hjerne eller det limbiske system. Også dette lag mangler de neurale kredsløb til verbal kommunikation. Udviklingen af den ældre pattedyrhjerne tilføjede mere sofistikerede følelser som glæde, sorg osv til de basale krybdyrsagtige emotioner. Det limbiske system muliggjorde udviklingen og forfinelsen af sociale samspil, og dermed også sociale emotioner, som f.eks legelyst, henrykkelse eller tristhed, og tilføjede egentlige følelser til hjernens repertoire. Med tiden udviklede det limbiske system også indlæring og hukommelse, hvilket gav mulighed for at træffe valg i overlevelseskampen og finindstille responser. Det er et grænseområde mellem de primitive overlevelsesimpulser i den sansende hjerne og de gennemarbejdede analyser af sansefornemmelser, som foregår i den tænkende hjerne. Det limbiske system viderebearbejder og nuancerer affekter og forbinder perceptuelle og kognitive processer. Det er i stand til at tilpasse sig et hurtigt forandrende miljø og kan organisere ny indlæring. Disse færdigheder er uundværlige i de komplekse familiegrupper og sociale flokke, som pattedyr typisk lever i. Det limbiske systems funktion er at filtrere og værdisætte, hvad der sker internt og eksternt (Lewis m.fl. 2001). Limbiske følelsesprocesser er centrale i næsten alle former for psykoterapeutisk proces og kan ikke adskilles fra kropslige tilstande og sansninger. Krop-følelses dimensionen er essentiel i udforskningen og løsningen af de fleste problemstillinger. En psykisk konflikt repræsenterer sig ofte på mange niveauer i nervesystemet og ofte vil der ikke kunne ske en løsning på det niveau, hvor symptomet fremtræder mest tydeligt, men i de mere dybtliggende niveauer i nervesystemet. Fx er det centralt i megen terapi, at kunne navigere i en kropsligfølelsesmæssig fordybelsesproces uden præmaturt at lade sig fange ind af meningsgivende indsigter, der trækker bevidstheden ind i det rationelle mentaliseringsniveau. Fra Freuds dage er katarsis blevet brugt som et redskab i forhold til emotionel proces. Det er dog ikke det væsentligste redskab, og det kan slet ikke stå alene. Flere af de nyere kropsorienterede psykoterapier har i dag langt mere nuancerede tilgange til at træne bevidstheden i opmærksomt at hvile i de skiftende indre stemninger og tilstande, og til at foretage afgørende mental reorganisation på dybtliggende affektive/fysiologiske mentale organisations niveauer.

4 I limbisk kontakt indgår man i et resonansfelt gennem ansigtsudtryk, blikkontakt, sprogprosodi, kropsbevægelser og timing. Hos børn ved man fx, at synapsedannelsen styrkes, når barnet igennem leg og kontakt indgår i affektiv afstemning. Denne afstemning med omgivelserne øger nervesystemets resiliens og fleksibilitet i forhold til stresshåndtering. Psykoterapeutisk tillid og alliance skabes gennem limbisk afstemning. Den terapeutiske proces drejer sig om at opfange klientens selvregulerende kapacitet og afstemme sig med hans eller hendes nervesystem, så det kan beroliges og derefter aktiveres hensigtsmæssigt. Den naturlige helbredelse finder normalt sted i små trin, og man må formode, at integrationen af neurale forbindelser styrkes igennem et utal af indlæringsbølger. Af og til sker der kvantespring, andre gange glider udviklingen langsomt og umærkeligt. Udvikling søger normalt mod ydre tilpasning og mod indre tilfredsstillelse og kan kun ske fra det mentale udviklingsniveau, som nervesystemet befinder sig på. Det er derfor altid væsentligt at lytte ind i den limbiske afstemning, for det er kun her, man kan få oplysninger om, hvilket mentale niveau, der er aktivt. Det er desuden vigtigt for både terapeut og klient at vide, at enhver ny neural organiseringsbølge opløser den gamle organisering, og at der derfor uundgåeligt er overgangsperioder, hvor den gamle måde at fungere på ikke længere er tilgængelig, men den nye ikke er etableret endnu. Det skaber tvivl, forvirring og frustration, som må afstemmes og integreres, samtidig med at man fortsætter med at søge mod bedre funktion og regulering. Dette er en normal del af al udvikling hos både børn og voksne. Intervention på dette niveau er et langsommeligt arbejde, idet det limbiske system kræver megen gentagelse for at udvikle sig. Det er et langstrakt relationsforløb, som er med til at udvikle nervesystemets evne til bl.a. at klare høje arousal tilstande og regulere sig gennem et gensidigt resonansfelt. 4 Præfrontal cortex niveauet for rationel mentalisering Det tredje lag, som står for den rationelle mentalisering, kaldte McLean for den neomammale (nye pattedyrs) hjerne. Området består hovedsagelig af neocortex, det bearbejder kognitive rationaler og gør os i stand til at foretage langtidsplanlægning. Den neomammale hjerne forbindes ofte med den tænkende hjerne. Denne hjernedel indeholder de centre, der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst og nuanceret følelsesliv. Den udvider bl.a. en følelse med det der tænkes om den. Præfrontal cortex befinder sig i nærheden af alle væsentlige subcortikale strukturer både i hjernestammen og i det limbiske system, og den foretager den ultimative affektregulering. Området er også centralt for dannelsen af objektkonstans. Præfrontal cortex spiller en kritisk rolle i at bevare følelsesmæssig stabilitet. Den får kontrol over primitiv adfærd og basale emotioner ved at hæmme impulser og overtage styringen fra de refleksprægede og instinktive systemer. De mange forbindelser mellem præfrontal cortex og resten af neocortex giver mennesket større evne til fantasi og evne til at skabe komplekse ideer. Det er i dette område at følelsesmæssige og mentale indtryk samles, målrettes og handlinger planlægges. Det er her, mentale billeder kan fastholdes og manipuleres med, og planer og forestillinger skabes. Dette område gør det muligt at udvælge én strategi frem for en anden, så det bliver muligt at undertrykke eller styre følelser, eller handle anderledes, for at kunne håndtere en situation bedre. Det er i dette område behovsudsættelse finder sted. Udviklingen af præfrontal cortex betyder, at mennesket kan danne en theory of mind, dvs. en mentaliseringsfunktion og en indefra kommende evne til at kunne aflæse, hvad der sker i andre. Jegoplevelsen skønnes at være afhængig af processerne i især den venstre side af præfrontal cortex. Det præfrontale niveau er hjernens mest plastiske område. Her dannes de indre generaliserede repræsentationer, gennem livserfaringer og vores måde at bearbejde dem på. Den terapeutiske proces sigter her først imod at bevidstgøre klienten om de forestillingsbilleder, ord og narrativer,

5 5 der sammenfatter individets samlede oplevelser af sig selv og sine relationer i det levede liv. Dernæst kan disse indre repræsentationer undersøges og korrigeres i forhold til individets faktiske liv og muligheder. Hjernescanninger har vist, at terapi skaber tydelige forandringer i dette område. Ved forstyrrelser på dette niveau må man skelne mellem vanskeligheder, der er forankret i limbisk dysfunktion, fx borderline problematikker, og vanskeligheder som er forankret i præfrontale hæmmende lidelser, som fx kendes fra traditionelle neurotiske tilstande. Borderline forstyrrelser består af ustabile og overaktiverede repræsentationer, som kræver interventionsforløb, der er lange nok til at koordinere de limbiske samspilsprocesser med de præfrontale billeddannelser og konklusioner. Neurotiske tilstande består af overdreven hæmning i præfrontal cortex, som fastlåser de subcortikale funktioner i at kommet til udtryk på en hensigtsmæssig måde. Interventionsforløb på dette niveau kan ofte løses gennem korttidsintervention. Både psykoanalytiske, kognitive og narrative terapiformer er rettet mod strukturer i denne del af nervesystemet. Her er den traditionelle psykoterapi i al sin mangfoldighed på hjemmebane. Personlig udvikling bliver først fuldt integreret, når der er skabt en refleksiv mentalisering af følelser og sansninger, bl.a. gennem præfrontal selvrefleksion. Generelt om Intervention Menneskets nervesystem består af medfødte strukturer, der bestemmer de interaktioner man inviterer til og indgår i. De svar man får fra omgivelserne, er så igen med til at ændre disse strukturer. Således findes der i nervesystemet ikke et indenfor og et udenfor, og som Daniel Stern har givet udtryk for, er vi alle født til at deltage i hinandens nervesystem (Stern, 2001). Evolutionen har skabt os til at udfolde vort menneskelige potentiale gennem tæt samspil; først med en primær omsorgsgiver og senere med mange andre. Menneskets natur eller personlighed eksisterer kun i en kontekst med andre mennesker og udvikler sig igennem den samlede mængde relationserfaringer (Fonagy m.fl., 2002). På denne baggrund kan man sige, at den psykoterapeutiske kontakt sigter på at give en række centrale relationserfaringer, der tillader klienten at udfolde et større potentiale, end det har været muligt forud for den terapeutiske intervention. Hjernen består af såkaldt konvergenszoner og associationsområder som betyder, at terapeutiske metoder virker enten gennem bottom-up processer, hvor forandringer på dybt subcortikale niveauer, kan skabe forandringer på højere neocortikale niveaer eller gennem top-down processer, hvor forandringer i de præfrontale områder får indflydelse på de subcortikale niveauer. Aktiveringen af konvergenszonerne betyder, at psykoterapeutisk intervention kan få indflydelse på hele nervesystemet. Den mest effektfulde intervention er rettet mod den del af nervesystemet, hvor symptomdannelsen har sit udspring. Det vil fx være uhensigtmæssigt, at arbejde med analytisk bearbejdende eller narrativ terapi med klienter, der ikke har udviklet mentaliseringsevne. Menneskelige problemer ser ud til at gå hånd i hånd med neurologisk fejlregulering, og neurologisk regulering læres i affektivt synkroniserede samspil. Når man indgår i et samspil, bliver man tiltrukket af hinandens emotionelle verden, man afstemmer sig følelsesmæssigt og får derved indflydelse på hinanden. Den såkaldte limbiske resonans betyder, at man kan forstå sin egen og andres indre verden. At føle sig set af en anden eller blive limbisk kendt er første skridt i en følelsesmæssig helingsproces (Lewis m.fl., 2001). Integration og reintegration af neurale kredsløb kræver, at nervesystemet forbindes med et andet nervesystem, som det indgår i et resonansfelt med. En vellykket limbisk afstemning gør det muligt for nervesystemet at

6 udvikle fleksibilitet i de subcortikale områder og integrere neurale mønstre, som kan sprede sig hierarkisk over hele hjernen. Herigennem lettes og fordybes bearbejdningen af autonome eller præfrontale vanskeligheder. Det vil naturligvis være forskelligt, hvilke oplevelsesområder, der er lettilgængelige og ressourcefyldte, og hvilke der er mere problematiske eller fjerne fra jegbevidstheden. Biologisk drejer psykisk heling og udvikling sig om at udvide nervesystemets arousal kapacitet, skabe en udvidelse af neural kohærens mellem ældre og nyere dele af hjernen og aktivere komplekse og abstrakte niveauer af højere neocortikal aktivitet, der står i forbindelse med de mere primitive bevidsthedslag. I en vellykket terapeutisk proces bringes alle bevidsthedsfunktioner i aktivitet. Det drejer sig om at integrere kropsligt sansende, perceptuelle, motoriske, emotionelle, associative og rationelle funktioner og bringe dem ind i en indbyrdes dialog. Det er vores håb, at denne korte oversigt over forskellige bevidsthedslag, deres funktioner og problemstillinger samt anvendelige interventioner, må bidrage til inspiration og en bredere dialog om sammenhænge mellem hjernens aktivitet og udvekslingen i det terapeutiske rum. 6 Litteraturliste Damasio, A., (1999) The feeling of What Happens: Body, Emotion and the Making of Consciousness. William Heinemann: London Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. L., Target, M. (2002): Affect Regulation, Mentalization and the Development of the self. New York. Other Press. Lewis, T., Amini, F, & Lannon, R. (2001). A General Theory of Love. New York. Vintage Books. MacLean, P. D. (1990): The triune brain in evolution: Role of paleocerebral functions. New York: Plenum. Porges, S. W. (1998) Love: An emergent property of the mammalian autonomic nervous system Psychoneuroendocrinology, Vol. 23, No. 8. s Van der Kolk, B. (Schore, A. (2003b): Affect Dysregulation and Disorders of the Self. New York & London. W.W. Norton & Company. Stern, D. N. (2001): Forelæsning fra SICON konferencen (9.11.)

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Traumer og mentalisering

Traumer og mentalisering Traumer og mentalisering - Omsorgssvigtede børn Gr. 73 Aleksandra Cihoric og Trine Lykke Andersen Vejleder Marie Luise Ellehøj Dato 16.01.2015 Anslag 91.864 Gr. 73 16.01.2015 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Fantastiske forbindelser

Fantastiske forbindelser Fantastiske forbindelser - relationer i undervisnirg og læringssamvær Redaktør Ren6 Kristensen Dafolo 2006 LÆRING OG HJERNEPROCESSER I ET RELATIONETI PERSPEKTTV Af Susan Hart "Læreren eller den støttende

Læs mere

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.

Læs mere

Teori eller landkort c Forskning Praksis

Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori eller landkort c Forskning Praksis Teori / landkort Metode 1 Metode 2 Metode 3 Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Værktøj/redskaber Teoretisk forståelse c Self-agency Metode/red skaber Primære omsorgspersoner

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Med fokus på behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv ved overgangen fra kollektivistisk samfund til

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi Personlighedsudvikling og Psykoterapi interventioner til nærmeste udviklingszone 2017 med mulighed for certificering v/ Marianne Bentzen & Susan Hart Den 1-årige efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas

Det præfrontale. kompas. Det limbiske kompas. Det autonome. kompas Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas Aktivitet Arousalregulerings-akse Aksen for hedonisk tone Ubehag Behag Passivitet Kompasset for energiforvaltning og kropssansningsfornemmelse

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Socialpædagoger i Kreds Sydjylland Kolding Hallerne 12.06.12 Psykolog, specialist i psykoterapi gi@skolehjemmet-skovgaarden.dk Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Susan Hart Teoretisk forståelse c Selvagens Susan Hart Metode/ redskaber Top-down Bottom-up Susan Hart De 6 principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Plasticitet.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen.

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. Daniel Stern Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Menneske hjernen Præfrontal Cortex Reptil hjernen Hjerneprocesser ved SIQ meditation Når vi bruger SIQ-meditation,

Læs mere

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi Undervisningsforløb Stress (Sundhed-og arbejdspsykologi) Formålet med dette tema er at give en introduktion til det moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Individuelle

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Personligt LEAN LEAN EFFEKTIV SELVLEDELSE Eliminere spild og forbedre kvalitet i produktionsproces Kundens behov i centrum for

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Mentalisering og Mentaliseringsbaseret psykoterapi. Hvad er mentalisering? Mentalisering og MBT. Morten Kjølbye 1. Hvad tænker han dog på?

Mentalisering og Mentaliseringsbaseret psykoterapi. Hvad er mentalisering? Mentalisering og MBT. Morten Kjølbye 1. Hvad tænker han dog på? Mentalisering og Mentaliseringsbaseret psykoterapi Odense kommune 25. november 2011 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland Hvad er mentalisering?

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere