Bilag til Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle operationer bør udføres med deltagelse af en uddannelsessøgende thoraxkirurg. Alle afdelinger der deltager i udredning og behandling af lungecancerpatienter skal indberette data til DLCR, og der bør foretages løbende valideringer og audit af data. Yderligere bør der på de dataindsamlende afdelinger tilføres ressourcer, således at registreringsarbejdet kan foregå som en del af den daglige funktion. Centrale resektioner (trachea og carina) i forbindelse med lungecancerkirurgi bør centraliseres til 1 afdeling Der bør opstilles relevante krav til efteruddannelse af klassiske thoraxkirurger. Alle lungecancerpatienter bør have opstillet en rehabiliteringsplan ved udskrivelsen fra den kirurgiske afdeling, og de nødvendige ressourcer til dette bør findes.. Introduktion Det thoraxkirurgiske speciale behandler kræftsygdomme i de organer der er beliggende i brysthulen og i den omgivende brystvæg. De hyppigste er lungekræft, kræft i spiserøret og på overgangen til mavesækken, kræft i lungehinden; men der findes også andre tumorer, der dog er ret sjældne. Behandlingen af patienterne foregår ofte i et integreret samarbejde med andre kirurgiske specialer, således behandles kræft i spiserøret og i overgangen til mavesækken i et tæt samarbejde med gastrokirurger, idet operationerne foregår med fælles operationsteams. Der henvises til fremstillingen andetsteds. Tumorer i brystvæggen behandles ofte i samarbejde med både ortopæd- og plastikkirurger. Her skal kun omtales behandlingen af lungecancer. Lungecancer er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark med i alt ca tilfælde i Incidensen for kvinder og mænd er ved at være lige stor og det forventes at der i 2010 vil være flere kvinder der rammes af lungekræft end mænd. Lungecancer opdeles i 2 hovedgrupper: den småcellede (SCLC) der udgør ca. 15% og den ikkesmåcellede (NSCLC) der udgør ca. 85%. Behandlingen afhænger af hovedtypen.

2 Den småcellede cancer behandles som regel alene i onkologisk regi; men de patienter der har meget begrænset sygdom (< 10%) bør også vurderes med henblik på operation og efterfølgende kemoterapi samt strålebehandling. Den ikke-småcellede lungecancer skal hvis muligt behandles kirurgisk med helbredende sigte. I Danmark opereres 16 % af alle patienter med lungekræft men målet (standarden) er 25%. Femårs overlevelsen for patienter med lungekræft har i mange år været ca. 5 %, men efter en intensiveret indsats, primært med henblik på at stille diagnosen tidligere er 5 års overlevelsen steget og skønnes nu at være tæt på 10 %. Behandlingen i helbredende øjemed er primært kirurgisk, men omfatter for visse patienter også præoperativ onkologisk behandling med henblik på down staging. I det sidste år er der fremkommet forskningsresultater, der viser at adjuverende behandling kan forbedre 5 års overlevelsen signifikant efter operation for lungekræft. Der er i samme periode også kommet øget fokus på mulighederne for neoadjuverende (dvs. præoperativ kemoterapi) behandling til operable patienter. Allerede i 1992 dannedes Dansk Lunge Cancer Gruppe på initiativ af Dansk Thoraxkirurgisk Selskab og gruppen udgav i 1998 det første referenceprogram, der siden er revideret i Et nyt program er under redigering og suppleres med retningslinier for behandling af flere tilgrænsende sygdomme. I 2000 blev Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) etableret og har siden været næsten 100% dækkende for den kirurgiske aktivitet på området, således at det har været muligt løbende at overvåge aktiviteterne, behandlingsresultater og kvaliteten i behandlingen. Lungecancerkirurgien har fra starten været med til at danne grundlaget for erfaringerne med NIP projektet, og allerede i denne forbindelse e der sket forbedringer i behandlingen af lungekræft. De kirurgiske kvalitetsdata var de første fra sundhedsvæsenet som blev offentlig tilgængelige i efteråret Organisation Patientforløb Forebyggelse Der er stor evidens for at tobaksrygning er årsag til lungecancer i næsten 90 % af alle tilfælde. Derfor er de vigtigste indsatsområder for at forebygge sygdommen og nedsætte incidensen at forhindre påbegyndelse af tobaksrygning og effektivt hjælpe til rygeophør. Et væsentligt problem i denne sammenhæng er, at efter langvarigt tobaksforbrug er risikoen for at udvikle lungecancer øget i mange år efter rygeophør, i nogle tilfælde helt op til 25 år efter rygestop. I overensstemmelse hermed er andelen af tidligere rygere blandt patienter med lungecancer i Danmark ca. 30 % (iht. DLCR) og må forventes at stige i de kommende år, samstemmende med erfaringerne fra USA, hvor andelen af tidligere rygere blandt nye lungecancertilfælde er ca. 50 %. Der er foretaget forskellige initiativer for at påvirke rygere til rygeophør; men disse er tilsyneladende ikke tilstrækkelige og indsatsen blandt skolebørn er kun sporadisk.

3 Tidlig diagnostik I dag har kun % af de patienter, der kommer til behandling for lungecancer, sygdom i de tidligste stadier (stadium I). Da mulighederne for helbredelse er væsentlig bedre, når sygdommen opdages tidligt (ca. 70 %) formodes det at en øget indsats med tidlig diagnostik vil kunne reducere dødeligheden af sygdommen. Tidlig diagnostik kan dels ske i form af bedre case finding, dvs hurtigere henvisning af patienter med symptomer på lungecancer, og dels i form af screening af symptomfrie personer med forhøjet risiko for at udvikle sygdommen. Sidstnævnte blev forsøgt i 1970 erne i USA og Europa, men med skuffende resultater, formentlig begrundet i at den anvendte teknologi ikke var følsom nok til at detektere sygdommen tidligt. Aktuelt gennemføres der nu både i USA og Europa forsøg med screening for lungecancer med moderne lavdosis CT skanning af lungerne. I Danmark har Indenrigs- og sundhedsministeriet i juni 2004 bevilliget midler til et 5-årigt forsøg med screening for lungekræft af rygere og tidligere rygere. Projektet gennemføres i samarbejde med forskere i Holland-Belgien, der har iværksat et lignende forsøg. Der er yderligere i Danmark planer om oprettelse af biobanker, hvilket giver mulighed for at initiere molekylær-biologiske projekter i relation til de patienter, som opereres for lungekræft, samt de som deltager i screeningsprojektet. Disse projekter vil foregå i samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere. Udredning og stadieinddeling Primærsektoren er hyppigst første led i visitationskæden, dog opdages ca. 5% tilfældigt i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme. Det er den alment praktiserende læge s opgave at foranledige det primære røntgen af thorax hos risikopatienter med ændrede eller nytilkomne symptomer fra luftvejene. I Dansk Lunge Cancer Gruppes referenceprogram er de kliniske situationer, som altid skal medføre henvisning til røntgenundersøgelse, nøje beskrevet. Findes der begrundet mistanke om lungecancer på enten røntgen undersøgelse eller ved de kliniske fund visiteres patienten til en lungemedicinsk afdeling mhp videre udredning. Der foreligger nu komprimerede udredningsforløb i de fleste amter mhp at nedsætte udredningstiden, der ikke bør overskride 4 uger. Udredningstiden er dog stadig generelt for lang. Data fra det Nationale Indikatorprojekt viser at kun ca. 60% udredes indenfor 4 uger - standarden er defineret til 90%. Scannings- og endoskopikapaciteten er formentlig de fleste steder den vigtigste årsag til, at standarden ikke kan opfyldes. Udredningen varetages hovedsagelig af speciallæger inden for lungemedicin. Med udviklingen af den kirurgiske teknik og de onkologiske behandlingsmuligheder er det af afgørende betydning, at patienterne stadieinddeles så korrekt som muligt med henblik på at tilbyde et optimalt behandlingsforløb. Den endelige beslutning herom finder sted på de tværfaglige lungekonferencer ( på de 5 centre, hvor der er tilknyttet en thoraxkirurgisk afdeling). I denne konference deltager alle de involverede specialer i gennemgangen af de udredte patienter med henblik på en multidisciplinær vurdering af den enkelte patients mulige/optimale behandlingstilbud. Der findes flere strategier for udredning og stadieinddeling af lungecancer. Det er usikkert hvilken strategi, der resulterer i den mest korrekte kliniske stadievurdering. Forskellene vedrører især den mest optimale anvendelse af invasive procedurer med henblik på at afklare omfanget af sygdomsudbredningen i mediastinum. Følgende undersøgelser indgår som standard i udredningen af patienten: Rtg. af thorax, CT skanning evt. suppleret med UL skanning, bronkoskopi, mediastinoskopi, perkutant nålebiopsi vejledt af

4 gennemlysning eller CT skanning samt transbronkial nålebiopsi. Andre metoder evalueres aktuelt med henblik på om de skal indgå som mere standardiserede undersøgelser: PET skanning, EUL (endoskopisk ultralyd), EBUS (endobronkial ultralyd), EBUS vejledt nålebiopsi, LIFE (Laser Induced Fluorescens Endoscopy). Undertiden må man anvende thorakoskop eller operativ biopsitagning for at opnå en definitiv diagnose og stadieinddeling. Vigtigt er også en vurdering af patientens lungefunktion med henblik på om patienten tåler et kirurgisk indgreb, hvis dette er en option i behandling af patientens lungecancer. Behandling Præoperative fase: Neoadjuverende kemoterapi dvs præoperativ) er fortsat eksperimentiel til lungecancerpatienter med stadium I og II sygdom. Patienter med stadium IIIB-N2 sygdom indgår i en skandinavisk protokol, hvor standardbehandlingen er kemoterapi og strålebehandling og hvor den eksperimentielle arm tester effekten af operation efter kemoterapien. Næsten 100 danske patienter i stadium IB-IIIA (eksklusiv N2-sygdom) er indgået i en klinisk undersøgelse med operation og strålebehandling (til de ikke.radikalt opererede) som standardbehandling, sammenlignet med samme regime suppleret med præoperativ kemoterapi. Undersøgelsen måtte på grund af tilgang af for få patienter indstilles før tid; men det foreløbige resultat viser, at de patienter, som fik præoperativ kemoterapi i højere grad kunne radikal opereres (og således ikke skulle have postoperativ strålebehandling), ligesom overlevelsen synes at være forbedret i denne gruppe. På ASCO mødet i maj dette år var denne behandlingsstrategi et centralt emne. Operative fase: I gennem flere år har specialeplanlægningen fra Sundhedsstyrelsen foreskrevet at den kirurgiske behandling alene burde foregå på de thoraxkirurgiske specialafdelinger. Denne anbefaling er nu effektueret, idet de kirurgiske afdelinger både på Viborg og Vejle Sygehuse har indstillet den thoraxkirurgiske aktivitet i løbet af Retningslinier for de kirurgiske procedurer er defineret og vedtaget af Dansk Lunge Cancer Gruppes kirurgigruppe (DKLCG). Postoperative fase: Som anført ovenfor skal patienter, som ikke er makro- og mikroskopisk radikalt opererede, tilbydes postoperativ strålebehandling med kurativt sigte. Patienter, som er radikalt opererede, skal derimod ikke tilbydes strålebehandling, idet undersøgelser har vist at dette medfører en ringere sandsynlighed for overlevelse. En række store kliniske undersøgelser hver omfattende mere end 1500 patienter- har på det seneste offentliggjort resultaterne af postoperativ kemoterapi til patienter med stadium I-III-sygdom. Denne strategi har vist signifikant bedre 5 års overlevelse om end den er af relativ beskeden størrelse dvs ca. 5 %. Ved ASCO mødet i 2004 blev resultaterne af to randomiserede undersøgelser med postoperativ kemoterapi til patienter med stadium IB-IIB fremlagt. De viste begge med samstemmende resultater en højsignifikant forbedring af 5-års overlevelsen fra ca. 50 % til næsten 70 % - dvs en reduktion af mortaliteten på ca. 30 %. DLCG/DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe) ansøgte derfor i september 2004 Kræftstyregruppen om tilladelse til at tilbyde danske patienter denne behandling. Ansøgningen blev efter høring i lægemiddelstyrelsen på ny vurderet på Kræftstyre-

5 gruppens møde i december 2004, hvor behandlingen blev anbefalet indført. Efterfølgende har de onkologiske centerafdelinger besluttet at iværksætte dette behandlingstilbud i juni 2005, med henblik på at forbedre den samlede prognose for lungecancerpatienter. Opfølgning / Efterkontrol Alle patienter ses til postoperativ kontrol 4-12 uger efter operationen. Patienter der er i samtidig onkologisk behandling følges i disse afdelinger. Multidisciplinære teams Det multidisciplinære samarbejde omkring behandlingen af patienter med lungecancer er betinget af at følgende specialer er til rådighed i dagligdagen og med døgnberedskab for de kliniske afdelinger: Thoraxkirurgi Lungemedicin Billeddiagnostik evt. Øre-næse-halssygdomme mhp mediastinoskopi evt Kirurgisk gastroenterologi mhp endoskopisk ultralyd Patologisk anatomi Onkologi Thoraxanæstesiologi Fysioterapi samt adgang til kardiologi. Kliniske retningslinier Sygdomsudredning og stadieinddeling DLCG s referenceprogram bør følges iht det flowdiagram der findes i dette. Alle patienter skal ved afslutning af udredningsforløbet og inden evt. behandling institueres klinisk TNM-klassificeres. Kirurgisk behandling ved operation Alle patienter behandles iht DLCG s referenceprogram. Den overordnede målsætning er at mindst 25 % af alle patienter kan tilbydes operation med helbredende sigte. Lobektomi er standardindgrebet, hvis muligt, og målet er at > 60% lobektomeres, <25% pneumektomeres samt at der hos mindre end 10% ikke kan gennemføres radikal kirurgi, dvs at der alene foretages en eksplorativt thorakotomi. Alle incisioner anlægges om muligt som muskelbesparende. Onkologisk behandling i relation til operation For relevante patienter foregår dette efter de retningslinier der fremgår af DLCG s referenceprogram, som internt opdateres når nye prognoseforbedrende behandlinger foreligger.

6 Behandling i postoperative fase Behandlingen sker efter DLCG s referenceprogram i tæt samarbejde med anæstesiologer med speciel erfaring inden for det thoraxkirurgiske område. Behandling under opfølgning / efterkontrol DLCG s referenceprogram følges. Efteruddannelse Beskrivelse af kompetencekrav til speciallæger med behandlingsansvar Thoraxkirurgi er efter den nye uddannelsesreform blevet et grundspeciale med to interesseområder: hjertekirurgi og den klassiske kirurgi. Når speciallægekompetencen er opnået kan man vælge at subspecialisere sig inden for et af de to interesseområder. Målene til at opnå disse kompetencer findes på Denne subspecialisering starter allerede i det 5. år i hoveduddannelsesforløbet. Beskrivelse af efteruddannelse for speciallæger med behandlingsansvar Der er ikke i Danmark etableret en formaliseret efteruddannelse af thoraxkirurger. Ved deltagelse i inden - og udenlandske kongresser og møder er der mulighed for efteruddannelse ved deltagelse på de postgraduate kurser Monitorering En landsdækkende klinisk database (DLCR) blev oprettet år 2000 og har indtil videre dækket det kirurgiske område næsten komplet. Fra 2005 påregnes det, at alle lungemedicinske udredningsforløb samt onkologiske behandlingsforløb også indrapporteres. Registerets resultater er offentlig tilgængeligt via internettet på adressen: Formålet med registeret er at optimere patientforløbet, således man opnår en ensartet og optimal kvalitet i diagnostik, udredning og behandling, og at man alle steder opfylder de kvalitetsparametre der er defineret af såvel DLCG som af Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Samarbejdet med NIP har vist, at der er betydelige og generelle problemer i lungecancerbehandlingen. Det er således kun muligt at gennemføre udredningen for ca. 60 % af patienterne indenfor 4 uger og kun 30 % bliver opereret indenfor 6 uger normen for begge områder burde opfyldes for 90 % af patienterne. En andet og mere betydende problem er at kun 16 % af alle patienter kan tilbydes resektion mod standarden 25 % - samtidig er det særdeles problematisk at resektionsraten varierer mellem 12 og 25 % mellem de opererende centre. Den postoperative mortalitet skal være < 5 %. Da den på landsplan i 2003 var 6 % blev samtlige dødsfald analyseret af kirurgigruppen. Resultatet viste bl.a. at faktorer som stort alkoholforbrug ringe ernæringstilstand medførte en øget risiko. Disse forhold er derfor efterfølgende indgået med større vægt i vurderingen af patienternes operatbilitet. Årsrapporten udgives i juni det efterfølgende år og indeholder bl.a. en beskrivelse af de ca. 60 indrapporterende afdelingers aktivitet og resultater. Fra år 2003 er rapporten blevet en fælles årsrapport, der både indeholder DLCG s Styregruppes årsberetning og DLCR s årsrapport og den findes ligeledes på ovennævnte webadresse.

7 Aktivitet på det organisatoriske : DLCG er sæde for de organisatoriske tiltag, og har inden for hvert fagområde af det samlede behandlingsforløb arbejdsgrupper, som har ansvaret for, at de faglige og organisatoriske rekommendationer løbende justeres og opdateres. Klinisk kvalitet Datakilder Hver afdeling der varetager elementer i patientforløbet er tilknyttet DLCR og indrapporterer til dette. Der arbejdes på en valideringsproces. Herudover modtages data fra landspatient-, patologi-, cancer- og CPR-registeret. Indikatorer og kirurgiske standarder Område Indikator standard Overlevelse Andel af alle opererede patienter, Der er i live efter 1, 2 og 5 år Andel af alle resecerede patienter, Der er i live efter 1, 2 og 5 år Andel af alle patienter, der er i live 30 dage efter Kirurgi Eksplorativ kirurgi Resektion Lobektomi Pneumektomi Andel af alle resecerede stadium pia, Andel af alle resecerede stadium pib, Andel af alle resecerede stadium piia, Andel af alle resecerede stadium piib, Andel af alle resecerede stadium piiia, Andel af alle resecerede stadium piiib, Andel af alle resecerede stadium piv, 1 år:> 70% 2 år:> 50% 5 år:> 40% 1 år:> 77% 2 år:> 55% 5 år:> 40% > 95% > 94% > 98% > 97% > 93% 1 år:> 90% 2 år:> 80% 5 år:> 70% 1 år:> 80% 2 år:> 65% 5 år:> 55% 1 år:> 80% 2 år:> 70% 5 år:> 45% 1 år:> 70% 2 år:> 50% 5 år:> 35% 1 år:> 55% 2 år:> 30% 5 år:> 20% 1 år:> 40% 2 år:> 15% 5 år:> 5% 1 år:> 30% 2 år:> 10% 5 år:> 3% Område Indikator Standard Resektionsrate Andel af alle lungecancerpatienter > 25% Med NSCLC, der reseceres

8 Ventetid Indlæggelsestid Operationstyper Komplikationer Andel af patienter, der opereres inden for > 95% 14 dage efter henvisning Andel af patienter, hvis totale > 70% Indlæggelsestid er < 10 dage Andel af patienter, hvis totale > 50% Indlæggelsestid er < 10 dage Andel af Eksplorative indgreb < 10% Resektioner < 10% Lobektomier > 60% Pneumektomier < 25% Makroradikale resektioner > 95% Mikroradikale resektioner > 90% Andel af opererede patienter med < 5% luftlækage > 7 dage Andel af opererede, der reopereres pga < 3% Blødning Andel af opererede, der reopereres pga < 1% Sårinfektion Bronkopleural fistel < 5% Forskning Alle afdelinger der varetager den kirurgiske behandling af lungecancer har en forpligtigelse til at deltage i forskning og udvikling indenfor dette fagområdet. Dette gøres ved at ansætte speciallæger med sådanne kvalifikationer og samtidig sikre at der også tilføres økonomiske ressourcer, således denne aktivitet bliver mulig i den kliniske dagligdag. Aktuelt foregår der forskning bl. a. omkring brug af endobronkial-ultralydundersøgelse, endoskopisk ultralyd, PET-skanningens muligheder i relation til mediastinum og neospectskintigrafiens muligheder ved vurdering af mindre solitære infiltrater. En vurdering af minimal invasive metoders betydning for behandlingsresultaterne er ligeledes planlagt. Afslutning Perspektivering og anbefalinger til Kræftplan II Organisatorisk perspektivering En udredende afdeling bør sikres tilstrækkelig kapacitet og adgang til de nødvendige udredningsfaciliteter, således at standarden for udredningstiden kan overholdes. Videokonferencer bør indføres således at udredende afdeling selv konfronterer patienterne med de behandlende afdelinger på en fælles multidisciplinær konference. Klinisk perspektivering Centrale resektioner (carina og trachea) bør centraliseres. Behandlingen af mesotheliom er netop vedtaget centraliseret på Rigshospitalets thoraxkirurgiske og onkologiske afdeling. Der bør afsættes ressourcer således alle patienter får en individuelt tilpasset rehabiliteringsplan Operation for lungecancer bør udføres eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg

9 Alle operative forløb bør planlægges som accelererede forløb Der tilføres ressourcer således at målet for ventetid på under 2 uger opfyldes for 95% af patienterne Efteruddannelse Der opstilles specifikke krav til efteruddannelse og der afsættes ressourcer således at alle kan deltage i mindst ét postgraduat kursus årligt. Der skal tages initiativer til at der løbende sker en opgradering af kirurgernes indsigt i udviklingen indenfor de tilgrænsende specialer, idet anvendelsen af ny viden ofte er baseret på henvisning fra de kirurgiske specialer. Det er således vigtigt, at der iværksættes en national efteruddannelse på lungekræftområdet af alle dltagere i de multidisciplinære lungekræftteams. Forskning Da forskningen er grundlag for udviklingen er det væsentligt, at der i afdelingsbudgetterne afsættes ressourcer til etablering af tværfaglige forskerteams, ph.d.studier etc, således at denne funktion bliver en integreret funktion i afdelingen på lige fod med produktion og uddannelse. Implementering af ny viden og teknik Indenfor området sker der en hurtig udvikling af nyt apparatur og metoder. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes en strategiplan med henblik på at kunne implementere ny viden og metoder, således at udrednings- og behandlingsforløb hurtigt kan tilpasses for at opnå bedre resultater indenfor området. Monitorering perspektivering Der afsættes den nødvendige læge-, sygeplejerske- og sekretærtid til at indberette/inddatere data til DLCR. Referencer 1. Referenceprogram 2001: Lungecancer; Undersøgelse og behandling. 2. Årsrapport Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register. 3. National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. Sundhedsstyrelsen 2000 og 4. Det Nationale Indikator Projekt.

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling FORORD DANSK LUNGE CANCER GRUPPE 2001 1 Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling Udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppes

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005.

Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005. Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2005. Rapporten er diskuteret på DLCG s styregruppemøde tirsdag d. 16. maj 2006 og DLCG

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Elektronisk udgave - 28. maj 2014 1 Program og konklusionsreferater fra Konferencen den 6. marts 2012. Optakten og baggrunden til konferencens tema blev anført

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00.

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Referat af Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde (27/11 2008) 3. Meddelelser

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde Hvad er det? Hvordan? Hvorfor? Kultur 1 Hvad er det? En konference, hvor beslutninger i pakke forløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG)

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) DNOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Analyse af lange forløbstider i kræftpakker. Rapport for lungecancer. Udgivelsesdato: 30. december 2011

Analyse af lange forløbstider i kræftpakker. Rapport for lungecancer. Udgivelsesdato: 30. december 2011 Analyse af lange forløbstider i kræftpakker Rapport for lungecancer Udarbejdet af Anders Green, klinisk epidemiolog, professor, overlæge, dr.med. Maria Iachina, biostatistiker, cand.scient. (statistik),

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 3 3 Konklusion og anbefalinger... 5 3.1 Generelt... 5 3.2 Specifikt i forhold til indikatorer... 6 4 Indledning... 7 4.1 Formål... 7 4.2 Baggrund...

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 6.1 Patientforløb organiseret i pakker Cheflæge Johannes Gaub, overlæge Niels Mygind, overlæge Carsten Rytter, overlæge Bente Sørensen, overlæge Claus Bisgård, overlæge Peter Wamberg,

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

1.0 Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008.

1.0 Forord. Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008. 1.0 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2008. Rapporten er behandlet af DLCG s styregruppe og DLCR s forretningsudvalg. DLCG

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere