Vejen må heller ikke skære sig gennem bakker og hen over ådale med alt for store stigninger og fald.

Transkript

1 Bygning af vejen Motorvejen er ved at lægge sig til rette i landskabet. Her ses strækningen mellem Låsby og Mollerup i august Efter broerne følger vejen En af vores største opgaver er at få motorvejen til at ligge nøjagtigt i landskabet som planlagt. En motorvej er bredere end en almindelig vej. Og for at bilerne kan køre stærkt, skal vi sørge for, at motorvejen får bløde sving. Vejen må heller ikke skære sig gennem bakker og hen over ådale med alt for store stigninger og fald. Det betyder, at vi skal foretage en masse reguleringer af terrænet.

2 Vejkassen Asfalt - slidlag Asfalt - bærelag ca. 25 cm Stabilt grus 20 cm Bundgrus cm cm Vejens opbygning Søjlerne ved siden af viser, hvordan vi opbygger en almindelig vej og en motorvej. Det, du ser, er vejkassen, som vi bygger oven på underlaget, når det er gjort stabilt. Man kan også kalde vejkassen for vejens krop eller indmad. Vejkassen består af tre lag. Bundgrus Nederst bygger vi et lag af sand og fint grus til bundgrus. Bundgruset forhindrer, at der suges vand op fra underlaget og det dræner det vand væk, som siver ned ovenfra, så vejkassen holdes tør. Bundgruset sørger også for at fordele trykket fra trafikken ned mod underlaget. Stabilt grus Over bundgruset lægger vi et stabilt gruslag, der består af sand, grus og sten. Ligesom bundgruset er laget af stabilt grus med til at fordele trykket fra trafikken. Asfalt Øverst ligger flere lag asfalt. Bærelaget fordeler trykket fra trafikken videre ned gennem vejkassen. Det øverste lag er selve slidlaget. Det skal være ru, så bilerne står godt fast på vejen, og det skal være så tæt som muligt, så regn- og smeltevand ikke siver ned, men bliver ledt væk fra vejbanen. Samtidig skal slidbanen være støjreducerende, så bilerne forstyrrer omgivelserne mindst muligt. Det har vi brugt til motorvejen! Ca tons asfalt Ca m 3 stabilt grus Ca m 3 bundgrus og -sand

3 Vibrering af sand er en vigtig del af anlægsarbejdet.

4 Tyk eller tynd? Afhængig af underlaget Motorvejens vejkasse kan være tyndere, hvis den ligger på et solidt underlag. Det sparer tid og penge til transport af sand og grus og CO2 udledning til gavn for klimaet. Vi bygger tyndt Mange steder mellem Funder og Låsby er jordlagene så gode, at vi kan nøjes med en vejkasse, som kun er 80 cm fra bund til top. Det betyder, at vi kan spare på bundgruset. Kalkstabilisering Mange steder med lerjord, som ikke er så fast, har vi ofte valgt at stabilisere jordbunden med brændt kalk så vi også her kan bygge en tynd vejkasse. Det sparer både tid og penge. Mere stabilt kan det ikke blive! Klargøring af motorvejens underlag i Nordskoven, august 2013.

5 Kommunevej 70 cm tyk vejkasse Motorvej 100 cm tyk vejkasse Støjreducerende slidlag 2,5 cm Bindelag 6,5 cm Øvre bærelag 8,0 cm Nedre bærelag 8,0 cm Asfalt 25 cm Slidlag 3 cm Bindelag 5 cm Bærelag 7,0 cm Asfalt 15 cm Stabilt grus 20 cm Stabilt grus 20 cm Bundgrus 55 cm Bundgrus 35 cm

6 Vand er farligt for bilerne Aquaplaning Vand på vejbanen er meget farligt, hvis man kører hurtigt. Vandet når ikke at blive presset væk af dækkene, og bilen kommer til at skøjte hen over en tynd vandhinde, så man hverken kan styre eller bremse. Vejen hælder vandet af For at mindske risikoen for aquaplaning prøver vi at få vejbanen til at hælde, så regn- og smeltevand hurtigt løber væk ud til siderne eller ind til midterrabatten, hvor vi samler det op i motorvejens afledningsrør. Det sværeste er at få vandet væk på bakkerne. Her vil vandet hellere løbe ned ad vejen end ud til siderne. Også i skiftet mellem to sving med kurver er der risiko for at vandet vil samle sig. Pas på aquaplaning! Det skal man tænke over, når man kører i vådt føre. På bakker vil vandet hellere løbe ned ad vejen end ud til siderne. Der er risiko for, at vand vil samle sig i skiftet mellem sving.

7 Vi samler vandet op Nærmest regnvandsbassinerne skal motorvejens vandrør være meget store, for at kunne klare vandmængderne. Her ligger rør på 70 cm i diameter klar til at blive gravet ned under motorvejen nær Linå, september Brønd, som samler vandet fra vejen og leder det ud til et regnvandsbassin. Opsamling og afledning af vand Al vand på motorvejen, samles op i et lukket system og sendes til regnvandsbassiner. Her opholder det sig i mindst 1-2 døgn, før det ledes ud i vandløbene. Selv inde i de største broer er der afløbsrør. Her ses røret i Gudenåbroen med tilslutning fra brønde oppe fra vejen. Styr på miljøet Regnvandsbassinerne sikrer, at rester af benzin, olie og andre urenheder fra bilerne bliver bundfældet eller skilt fra, før vandet løber ud i vandløbene. I regnvandsbassiner bundfældes 80 % af de partikler, som løber af motorvejen, og nogle af de forurenende stoffer omsættes af de planter, der står i bassinet. Vi graver det bundfældede materiale op med nogle års mellemrum, og kører det bort. Ved hjælp af afløbssystemet kan vi bekæmpe forurening meget effektivt, hvis en ulykke skulle ske for eksempel, hvis en tankbil med brændstof eller kemikalier skulle vælte på motorvejen. Det forurenede materiale vil blive ført til et regnvandsbassin. Her kan man lukke for udløbet og samle det forurenede materiale op. Hvor meget? Hvert år skal vi opsamle og aflede cirka m 3 regnvand og smeltevand på den nye motorvej. I alt har vi nedgravet cirka 240 km afvandingsledninger i og langs med motorvejen.

8 Den vandtætte motorvej Vandets vej Her kan du se, hvordan vi opsamler og afleder vandet fra motorvejen. Nogle steder har vi bygget forsinkelsesbassiner, hvor vandet kan hobe sig op under særligt kraftige regnskyl. Vejens afløbsrør og regnvandsbassiner er lavet, så der kun vil opstå oversvømmelser på vejbanen med 25 års mellemrum. Nedløbsbrønd Nedløbsbrønd Vand fra vejen Drænrør Afløbsrør Drænrør Vandets vej fra asfalten ind i afløbsrørene. Asfalt Stabilt grus Nedløbsbrønd Bundgrus med sand, hvor vand kan sive til dræn. Underlag Drænrør Afløbsrør Al vand på asfalten leder vi til et lukket afvandingssystem under vejen. Bro længere end 100 meter. Vandet på broens asfalt samles op i afløbsrør, som løber inde i broen. Ophober vand midlertidigt i kraftigt regnvejr. Uden forsinkelsesbassiner skulle vi bruge meget store og dyre afvandingsrør under motorvejen. Forsinkelsesbassin Bro kortere end 100 meter. Vandet løber af og opsamles i afløbsrør under asfalten uden for broen. Regnvandsbassin Sand bundfældes og olie udskilles, før vandet løber ud i vandløb. Regnvandsbassin Nedsivningsbassin På steder uden store drikkevandsinteresser lader vi vandet fra vejen sive ned til grundvandet efter at det er renset i regnvandsbassiner.

9 Nedsænket gennem byen Tæt på huse Ved erhvervsområdet i Silkeborg lægger vi motorvejen i en udgravet rende med lodrette sider. Det gør vi for, at vejen skal fylde mindst muligt i byen og for at mindske støjen fra trafikken. Holdt fast af spunsvægge Siderne i renden består af spunsvægge af jern, som bliver holdt fast af jordankre. Spunsvæggene er banket eller vibreret 8-10 meter ned i jorden, og jordankrene er boret cirka 15 meter ind i siderne med 2,8 meters mellemrum. Renden til vejen er til sidst gravet væk mellem spunsvæggene. Motorvejen er sænket op til 6 meter gennem erhvervsområdet i Silkeborg. Billedet viser etablering af spunsvæggene, før der graves ud til vejen i maj Jordanker Tværsnit af den nedsænkede vej gennem erhvervsområdet med spunsvægge, der er forankret ind i siderne. Der bores ud til jordankre, som skal holde spunsvæggen på plads, maj 2013.

10 Spunsvæg og jordanker? Hvordan laver man en spunsvæg, der kan holde? Tegningen viser, hvordan vi bygger en spunsvæg med forankring. Nedenfor ser du et lille stykke spunsvæg. Delene har U-form, så de kan holde til det store tryk af jord fra siden uden at bøje. Du kan også se proppen til et af de jordankre, der holder spunsvæggen på plads når jorden ud mod vejen bliver fjernet. Vidste du at spunspladerne bankes eller vibreres ned i jorden de er 4 til 10,5 meter lange de er 9 mm tykke de vejer 91,5 kg/m 2 de tungeste vejer kg de største plader vibreres 10 meter ned det tager 20 minutter at vibrere en plade på plads, når vi arbejder i sandjord det giver cirka 40 meter eller ca. 30 plader per dag. Kan du finde alle de forskellige dele, som proppen består af? Husk! Uden for ved indgangsdøren har vi opsat et større stykke af en spunsvæg, som du kan se nærmere på. Tag trappen op på platformen for enden af P-pladsen. Her er der flot udsigt over strækningen med spunsvægge langs siderne, hvor motorvejen er sænket gennem erhvervsområdet. Nedsænket vej. Jordankerets prop. Spunsvæg. Jordanker af indsprøjtet mørtel, der holder på wirerne cirka 15 meter inde i jorden. Mørtel består af sand, vand og cement. De fleste jordankre langs motorvejen kan holde til et træk på tons. Det er det store tryk af jorden ovenpå, der holder ankeret på plads. Indboret rør til wirer og mørtel.

11 Låg, som skrues på til sidst. Her er låget skåret halvt igennem, så man kan se ind til wirerne. Hulrummet under låget bliver fyldt op med fedt for at beskytte wirerne. Plastikrør som bores cirka 15 meter ind i jorden. Bruges til at føre wirer ind i jorden og indsprøjte mørtel. Wirer, som strammes op, når mørtelen i ankeret er hærdet. Små kegleformede holdere eller bøsninger låser automatisk wirerne fast. Vandtæt gummiring ud mod spunsvæggen. Jernskive, der holder forankringen fast på ydersiden af spunsvæggen. Prop til jordanker. Spunsvæg gennem erhvervsområdet. Renden til den sænkede vej graves ud til venstre, og til højre er der ved at blive lagt afgravet jord tilbage langs med spunsvæggen. Jordankeret er monteret og låget er sat på proppen. Til venstre på låget ses den lille nippel, som bruges til at indsprøjte fedt for at beskytte wirerne mod rust.

12 Forankring af spunsvæg langs sænket vej gennem byen.

13 Motorvej med låg Betonpæle til at understøtte overdækningen Den vandtætte strækning og tunnel ud for Gødvad Bakke risikerer at give sig til at flyde på det højtliggende grundvand. Derfor sikrer vi på dette sted motorvejen med jordankre både ind i siden og lodret ned i undergrunden. Tunnellen med forankringer set i profil. Højtliggende grundvand Overdækket strækning For at mindske støjen og gøre motorvejen mindre synlig og for at man nemmere kan komme hen over vejen har vi lagt den ned i en overdækket tunnel forbi Gødvad Bakke. Tunnellen graves ned til 5 meters dybde og den er cirka 300 meter lang. Som en båd i beton! På grund af meget højtstående grundvand er spunsvæggene i tunnelen og langs den nedgravede strækning hen mod Gudenåen svejset vandtætte og bunden af vejen er gjort vandtæt med et 50 cm tykt lag armeret beton. Den vandtætte strækning er på i alt cirka 1 km, fra Kornvænget til Silkeborg Højskole. Her ligger vejens overflade ned til 1 meter under grundvandsspejlet. For at undgå, at motorvejen kommer til at fungere som et kæmpe betonskib, der sejler på grundvandet, har vi valgt at fastgøre bunden med betonankre. Ankrene er boret lodret ned i jorden som supplement til de jordankre, som går ind i siderne for at holde på spunsvæggene. Model af den overdækkede tunnel ud for Gødvad Bakke. Pumpning af grundvand Mens bygningen af tunnelen står på, sænker vi grundvandet midlertidigt med pumper. Vandet ledes ned mod Gudenåen, så det kan følge sin naturlige vej videre ud i vandsystemet.

14 Gennem Dyrehaven Motorvejens forløb efter afgravning. Højtliggende vandspejl - underjordisk sø Søholt Bæk Nederste grundvandsspejl Dræn til at tage tilstrømmende vand Tilstrømmende vand Bakkerne ved Dyrehaven med den underjordiske sø, som vi har aftappet. Vand, der aftappes Højtliggende vandspejl underjordisk sø. Søholt Bæk neden for bakkerne i Dyrehaven. Fremtidig vej Aftapning nødvendigt Vandet fra den underjordiske sø er aftappet trin for trin i takt med, at vi har gravet ud til motorvejen. Vandet er ledt ned til Søholt Bæk ved Kastanjehøjvej. Grundvand i to etager I Dyrehaven lægger vi motorvejen ned i en 15 meter dyb rende gennem de høje bakker. Her ligger det nederste grundvand så dybt, at det ikke berører vejen. Men øverst i bakkernes lerlag cirka 5-8 meter over det nederste grundvandsspejl var der et ekstra grundvandsmagasin med en underjordisk sø. Denne sø har vi været nødt til at aftappe! Selvom den underjordiske sø nu er væk, er der stadig vand nok i bakkerne til de træer, som er efterladt i Dyrehaven. Men en lille mose og nogle andre fugtige områder vil med tiden tørre ud. Skråningerne græder Der vil også fremover sive vand ud øverst i de vejskråninger, som vi har gravet langs nordsiden af motorvejen. For at undgå, at udsivningerne ødelægger skråningerne, vil vi fremover lede dette vand ned til Søholt Bæk gennem et drænrør. Forsinkelsesbassin, der opsamler drænvandet fra Dyrehaven. Det lille afløbsrør i forgrunden sørger for, at den mængde vand, som vi leder ud til Søholt Bæk, ikke overstiger 5 liter per sekund. Det sikrer, at bækken ikke bliver ødelagt af for kraftig vandstrøm.