Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse"

Transkript

1 Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse af Rolf Norstrand Anne Kaag Andersen Karsten Bo Larsen AKF Forlaget Marts 2001

2

3 Forord Set i internationalt perspektiv er Danmark en rig region med små indkomstforskelle og god fremgang i beskæftigelsen. Fra medierne får man imidlertid ofte indtryk af, at mange danske kommuner og regioner har en meget utilfredsstillende udvikling i indkomst og beskæftigelse. Dette mediebillede kan skyldes de enkelte kommuners og regioners ønske om at påkalde sig offentlighedens sympati for derved at opnå flere statsmidler. Men det kan også skyldes, at en række kommuner og regioner som i 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne havde en vækst i indkomst og beskæftigelse, der lå over landsgennemsnittet, i sidste del af 1990'erne har oplevet en vækst i indkomst og beskæftigelse, der ligger under landsgennemsnittet. Med det formål at klarlægge årsager til og påvirkningsmuligheder af den regionale udvikling gennemføres i denne rapport en analyse af den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse. Rapporten er finansieret af Indenrigsministeriet. Ansvaret for rapportens indhold er forfatternes, idet jeg har stået for at lede og fordele arbejdet. Ved udarbejdelsen af rapporten har forfatterne kunnet trække på AKF s mangeårige erfaring med regional økonomi og regionaløkonomiske modeller. Direktør Nils Groes har stået for arbejdet med afgrænsningen af de udsatte enkeltkommuner. Stud.polit. Laila Rasmussen har bearbejdet data, opstillet figurer og landkort samt været en kritisk og konstruktiv læser af rapporten. Rolf Norstrand Marts

4 4

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Det regionale Danmarksbillede Bruddet i lokaliseringsmønsteret Centralisering/decentralisering og konvergens/divergens Udvikling i befolkningsvæksten Udvikling i beskæftigelsen Udvikling i arbejdsløsheden Udvikling i indkomsterne pr. capita De udsatte enkeltkommuner Kriterierne Resultaterne Regionsmønstret Regionernes indkomst og beskæftigelse Indkomstudviklingen Beskæftigelsesudviklingen Regionernes erhvervsudvikling Shift og share Shift-share-analyse for Danmark Data Resultater Ny økonomi i regionerne Forskning og udvikling Nye vækstvirksomheder

6 5 Hvad forklarer den regionale økonomiske udvikling? Mulige forklaringer på udviklingen i den regionale vækst Lokalisering af statslig aktivitet Lokalisering af videregående uddannelsesinstitutioner Lokalisering af offentlig erhvervsindsats Lokalisering af infrastruktur Lokalisering af forlystelser mv Lokalisering af finansiel virksomhed Rekruttering af arbejdskraft Prisen på arbejdskraft Appendiks 1 Bilag til afsnit Bilag til kapitel Bilag til kapitel Bilag til afsnit Litteratur English Summary

7 1 Sammenfatning og konklusion I årene fra 1970 til 1992 var der tale om en befolkningsmæssig decentralisering i forhold til hovedstadsregionen. Fra 1993 og frem har der derimod været tale om en befolkningsmæssig centralisering i hovedstaden. Der er altså omkring 1993 sket et brud i den regionale udvikling i Danmark. I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 og frem til i dag været tale om en befolkningsmæssig centralisering i Århus og Vejle Amter. Vi er altså i en situation, hvor der sker en centralisering mod to danske centre: Hovedstaden og Århus/Vejle. Med det formål at klarlægge årsagerne og påvirkningsmulighederne i den regionale udvikling gennemføres i denne rapport en analyse af den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse. Der tegnes således et billede af, hvordan den erhvervsmæssige udvikling var, både før og efter brudåret 1993, idet der dog specielt lægges vægt på udviklingen efter Indledningsvis konstateres det dog i afsnit 2.2, at der findes en gruppe udsatte enkeltkommuner, som både før og efter brudåret har haft en erhvervsmæssig tilbagegang, og hvor det synes meget svært at skabe håb om en forestående erhvervsmæssig fremgang. Det drejer sig om ni kommuner, der opfylder alle de syv kriterier, som er valgt til at identificere de udsatte kommuner. En gruppe på 29 kommuner opfylder næsten alle de opstillede kriterier. De udsatte enkeltkommuner er alle lokaliseret på øer eller langt fra de stærke bycentre, jf. figur 2.2. En kommunes borgere er ikke kun afhængige af udviklingen i kommunens eget erhvervsliv. Flere og flere arbejder og bor i to forskellige kommuner. Mulighederne for at få beskæftigelse og erhvervsmæssig indkomst afhænger således af, om man bor i nærheden af en kommune med en god erhvervsudvikling. Det er derfor mest meningsfyldt at vurdere udviklingen i den lokale erhvervsudvikling ved at se på nogle større regioner. 7

8 I denne rapport ser vi på den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse, dels fordelt på de 16 amter mv., dels fordelt på 44 pendlingsregioner. Her er det vigtigt at have i erindring, at den danske befolkning er koncentreret om nogle få store regioner. Således bor halvdelen af befolkningen i de tre største pendlingsregioner: Hovedstaden, Århus og Odense. Der analyseres i rapporten på flere forskellige indkomstbegreber. I afsnit analyseres de skattepligtige indkomster pr. capita. I afsnit 3.1 analyseres primærindkomst pr. capita, udskrivningsgrundlag pr. capita og disponibel indkomst pr. capita. I afsnit 4.1 analyserses primær indkomst og bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Beregningerne viser, at uanset indkomstbegreb, så er der frem til 1998 sket konvergens mellem landets regioner. Forskellen mellem indkomstniveauet i hovedstaden og i det øvrige land er blevet mindre og mindre. Centraliseringen mod hovedstaden har fundet sted uanset, at der er sket en stadig udhuling af hovedstadsborgernes indkomstforspring. Det er først for årene 1998 og 1999, der har kunnet påvises en divergens i indkomstudviklingen i de danske regioner. Hovedstadens og Århus/Vejles borgere fik i disse år en kraftigere stigning i indkomsten end landets øvrige borgere. Det er endnu for tidligt at sige, om disse to år varsler en ny tid i den regionale udvikling, eller om det bare var et kort intermezzo i den langsigtede tendens til indkomstmæssig konvergens. Rapportens analyser viser, at der er en meget parallel udvikling i befolkningens regionale bosætning og beskæftigelsens regionale placering. Det er således nærliggende at forestille sig, at folk i vid udstrækning flytter til de regioner, hvor beskæftigelsesmulighederne øges. Når man skal forklare centralisering, bliver spørgsmålet derfor i høj grad, hvorfor beskæftigelsesmulighederne specielt øges i hovedstaden og i Århus/Vejle. Til at belyse dette gennemføres der i kapitel 4 en såkaldt shift-shareanalyse, hvor den regionale vækst i beskæftigelsen deles op i en andel, der svarer til den nationale vækst, en andel, der er bestemt af regionens erhvervsstruktur (dens share), og en andel, der er bestemt af regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner (dens shift). Det påvises her, at det er en forholdsvis lille del af en kommunes eller regions vækst i beskæftigelsen, der kan forklares ved hjælp af regionens erhvervsstruktur. Den væsentligste forklaring på regionernes forskellige udvikling skal søges i udviklingen i regionens konkurrenceevne i forhold 8

9 til andre regioner. Hvis man derfor skal forudse en regions erhvervsudvikling, kommer man ikke langt ved at studere den aktuelle erhvervsstruktur, som den fx kommer til udtryk ved industriklynger mv. Man må forudse de forhold, der bestemmer industriklyngernes indbyrdes konkurrenceevne og dermed regionernes indbyrdes konkurrenceevne. Beskæftigelsesudviklingen i hovedstaden og i Århus har i hele den undersøgte periode været begunstiget af, at man som udgangspunkt havde det bedste erhvervsstruktur (share). Beskæftigelsesudviklingen i Jylland har på den anden side i hele undersøgelsesperioden været begunstiget af en god konkurrenceevne (shift). Private og offentlige serviceerhverv, der har været i fremgang siden 1970, har i vid udstrækning været placeret i hovedstaden og Århus. Omvendt var industrien tidligere placeret i hovedstaden og nogle store provinsbyer, men den er i vid udstrækning flyttet»på landet«i Jylland. Hovedstadens gunstige erhvervsstruktur var frem til 1993 ikke i stand til at opveje dens lave konkurrenceevne. Det bemærkelsesværdige for perioden efter 1993 er, at hovedstaden nu også bliver begrunstiget af en høj konkurrenceevne. Efter 1993 har der været en betydelig vækst i beskæftigelsen i de videntunge erhverv inden for højteknologi og specialiserede serviceerhverv, der ofte kaldes den ny økonomi. Mens væksten i den samlede beskæftigelse fra 1993 til 1998 var på 4,4%, så var den 11,6% i den ny økonomi. Den ny økonomi, jf. afsnit 4.3, stod allerede stærkt i 1993 i hovedstaden og i Århus/Vejle, så her har centrene haft fordel af erhvervsstrukturen. Hertil kommer, at væksten i den ny økonomi var særlig kraftig i de regioner, hvor den stod stærkt i forvejen. Så her har de to centre haft fordel af øget konkurrenceevne. Den kraftige ekspansion i de videntunge erhverv i den ny økonomi giver specielt gode muligheder for beskæftigelse til dem med en videregående uddannelse. De med videregående uddannelse har normalt en høj løn og er især bosat i hovedstads- og Århusregionen. Det viser sig således i afsnit 5.9 ved, at der er en ret tydelig tendens til, at væksten i beskæftigelsen fra 1993 til 1998 var højest i de regioner med den højeste løn pr. beskæftiget. Og i afsnit 5.3 ved, at der er en betydelig vækst i beskæftigelsen fra 1993 til 1998 i de tre store universitetsbyer: hovedstaden, Århus og Ålborg. Der har i Vestdanmark været en følelse af, at statsmagten har udviklet de 9

10 statslige arbejdspladser i hovedstaden og har afviklet de statslige arbejdspladser i det øvrige land. Selv om de foreliggende data for den statslige beskæftigelses regionale fordeling ikke er perfekte, så tyder vore analyser i afsnit 5.2 på, at vi her har en af forklaringerne på hovedstadens relative fremgang. Den samlede vækst fra 1993 til 1998 i vore indikatorer for statslig beskæftigelse var på 1,5%. I pendlingsregionen København var den imidlertid oppe på 13-17%, hvilket betyder, at den har været i tilbagegang på 7-10% i det øvrige land. Antallet af offentligt ansatte i en region har naturligvis en direkte indflydelse på regionens beskæftigelse. Derimod tyder vore data ikke på, at det har en afgørende effekt på regionens vækst på længere sigt. Der er i kapitel 5 analyseret en række forklaringsfaktorer, men de fleste af de afprøvede faktorer synes ikke at bidrage til en forklaring af væksten i regionernes beskæftigelse. Da den offentlige erhvervsstøtte i vid udstrækning gives til regioner, der har svært ved at følge med i den nationale erhvervsudvikling, er det ikke muligt i afsnit 5.4 at påvise en statistisk sammenhæng mellem offentlig erhvervsstøtte og vækst i beskæftigelsen. Det er heller ikke muligt i afsnit 5.5 at påvise en sammenhæng mellem lokaliseringen af store vejinvesteringer og den regionale vækst. Mange kommuner har satset på tilgængelighed af erhvervsjord for at tiltrække virksomheder. Dette har som bekendt ført til, at der er et meget stort udbud af erhvervsjord i næsten alle regioner. Det er derfor ikke undersøgt, om dette kan have en afgørende effekt for udviklingen i beskæftigelsen. Derimod viser afsnit 5.7, at lokaliseringen af banker og realkreditinstitutioner, og afsnit 5.8, at lokaliseringen af ledig arbejdskraft, ikke har afgørende effekt på beskæftigelsesudviklingen. Analysen i afsnit 5.6 viser, at der er særlig mange beskæftiget med forlystelser, sport og kultur i hovedstaden. Der synes dog ikke at være en generel tendens til, at kommuner med mange beskæftiget med forlystelser, sport og kultur har den højeste vækst i beskæftigelsen. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hovedstadsregionen i 1990'erne har stået stærkt i relation til innovation og internationalisering. I perioden har etableringsraten været dobbelt så stor i hovedstaden som i det øvrige land. Hovedstaden har også i særlig grad kunnet nyde godt af den fornyelse og internationalisering, der følger med de mange nydanskere i 10

11 regionen. Endelig har hovedstadsregionen i 1999 både absolut og relativt mange af de meget hurtigt voksende Gazelle-virksomheder. 11

12 2 Det regionale Danmarksbillede 2.1 Bruddet i lokaliseringsmønsteret Centralisering/decentralisering og konvergens/divergens Den økonomiske aktivitet er ulige fordelt mellem de danske regioner. Hovedstadsregionen er den rigeste og den region med den største koncentration af arbejdspladser. Regionale forskelle i økonomisk udvikling kan enten resultere i, at disse uligheder mellem regionerne øges eller formindskes. For at belyse udviklingen i den regionale fordeling af den økonomiske aktivitet i perioden fra 1970 til 2000 betragtes i dette afsnit væksten i en række centrale variabler som befolkningstal, beskæftigelse, indkomst mm. Da der er tegn på, at der er sket et brud i lokaliseringsmønsteret i 1990'erne, vil vi specielt søge at belyse, hvilken karakter dette brud har haft. I forbindelse med denne analyse er det væsentligt at skelne mellem forskelle i væksten i absolutte og relative variabler. Med centralisering forstås i denne sammenhæng en øget koncentration af den økonomiske aktivitet, fx at regioner med stor samlet beskæftigelse får flere beskæftigede. Decentralisering er tilsvarende, når regioner med lille beskæftigelse får flere beskæftigede. Forskelle i væksten i de absolutte variabler giver således enten centralisering eller decentralisering. Med konvergens forstås, at udviklingen resulterer i en mere lige fordeling af den økonomiske aktivitet i relation til regionernes størrelse, fx hvis regioner med lav indkomst pr. capita har den største vækst i denne variabel. Tilsvarende er divergens, når den økonomiske aktivitet bliver mere ulige fordelt mellem regionerne i relation til deres størrelse. Når vi skal undersøge, om udviklingen har skabt konvergens eller divergens mellem regionerne, må vi således sammenligne regionernes vækst i relative størrelser. 12

13 Hvis hovedstaden oplever en kraftig økonomisk ekspansion, vil dette både kunne give centralisering og divergens på samme tid. Men det er ikke sådan, at de to fænomener altid optræder sammen. Det er tværtimod en vigtig pointe, at vi enten kan have konvergens eller divergens samtidig med, at vi oplever en øget centralisering. Det afhænger af, om centraliseringen i en variabel (fx indkomst) sker hurtigere eller langsommere end centraliseringen i en anden variabel (fx befolkningstallet). Tilsvarende kan decentralisering eksistere samtidig med konvergens eller divergens. Tidligere undersøgelser Groes (2000) har vist, at der frem til 1970 var en centralisering omkring hovedstaden. Fra 1970 til ind i 1990'erne var der en decentralisering fra hovedstaden. Dette skyldes i høj grad, at industrien flyttede mod vest i Danmark, jf. Christoffersen og Rasmussen (2001). Indenrigsministeriet (1998) har vist, at der i hele perioden fra 1935 til 1995 har været tale om konvergens mellem de danske regioner Udvikling i befolkningsvæksten I tabel 2.1 er den årlige vækst i folketallet fordelt på regioner fra 1970 til For at lette overblikket er der taget et gennemsnit for de tre tiårsperioder, og amterne er slået sammen til lidt større regioner. Tabel 2.1 Gennemsnitlig årlig vækst i folketallet fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1 0,01-0,19 0,48 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,58 0,06 0,24 Bornholms Amt 0,21-0,42-0,44 Fyns Amt 0,50 0,13 0,28 Vejle og Århus Amter 0,84 0,30 0,60 Øvrige Jylland 2 0,64 0,08 0,20 Hele landet 0,43 0,03 0,37 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. 13

14 Det fremgår, at i 1970'erne havde hovedstaden nulvækst i folketallet, medens alle de øvrige regioner havde fremgang i folketallet. I 1980'erne, hvor der på landsplan var stabilitet i folketallet, havde hovedstadsregionen og Bornholms Amt tilbagegang. I 1990'erne var det kun Bornholm, der var ramt af tilbagegang. Hovedstadsregionen fik derimod en befolkningsvækst, der er større end landsgennemsnittet. Den eneste region, der i alle tre årtier har haft en større vækst i folketallet end landsgennemsnittet, er Vejle og Århus Amter. Væksten her har også hele tiden været større end i det øvrige Vestdanmark. I Vestdanmark har der således i hele perioden været tale om en centralisering omkring centret Århus-Vejle. Tabel 2.2 Årlig mervækst i folketallet fordelt på regioner Procentpoint Hovedstadsregionen 2-0,10-0,02-0,02 0,04 0,10 0,08 0,34 0,19 0,20 0,26 Vestsjællands og Storstrøms Amter -0,21-0,13-0,18-0,12-0,18-0,30-0,09-0,20 0,19-0,12 Bornholms Amt -0,21-2,48-0,37-0,31-0,37-0,67-0,46-0,38-0,36-2,52 Fyns Amt 0,22 0,12 0,06 0,12-0,15-0,03-0,46-0,17-0,36-0,30 Vejle og Århus Amter 0,33 0,33 0,27 0,22 0,37 0,27 0,16 0,24-0,05 0,11 Øvrige Jylland 3-0,08-0,10-0,09-0,17-0,23-0,12 0,32-0,24-0,16-0,17 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Mervækst = (Regionens vækst) - (Væksten i hele landet) 2 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 3 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. I tabel 2.2 er den årlige mervækst i folketallet (defineret som regionens vækst i folketal minus landsgennemsnittet) opgjort for de enkelte år i 1990'erne. Det ses her, at hovedstadsregionen frem til 1992 havde en lavere vækst end landsgennemsnittet. Fra 1993 og frem har væksten i hovedstadens folketal oversteget landsgennemsnittet. Ud fra udviklingen i folketallet kan vi altså konkludere, at der i forholdet mellem hovedstaden og det øvrige land var tale om en decentralisering fra 1970 til 1992 og en centralisering fra 1993 og frem til I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 til 2000 været tale om en centralisering omkring centret Århus-Vejle. 14

15 Konsekvenserne for regionernes økonomiske udviklingen af en ændring i folketallet er ikke entydig. Det afhænger af befolkningens aldersmæssige sammensætning og af, hvilke personer der flytter til og fra regionen. Hvis regionen netto modtager personer, som ikke er beskæftigede fx sociale klienter, studerende o.l., så vil en befolkningsvækst udmiddelbart ikke betyde en stigning i regionens beskæftigelse og indkomst, men snarere et yderligere pres på den offentlige sektor i regionen. Det kan resultere i yderligere skatter og dermed belastning af de beskæftigede personer i regionen. Hvis det er velfungerende og veluddannede borgere med beskæftigelse, der flytter til regionen, så øger det regionens potentiale for økonomisk vækst. Personer bosat i en region behøver ikke nødvendigvis også have deres arbejdspladser i denne region. Derfor er det ikke sikkert, at en tilflytter direkte bidrager positivt til produktionen i den pågældende region. Derimod vil han, såfremt han har en erhvervsindkomst, bidrage positivt til kommunens beskatningsgrundlag. Desuden vil en tilflytning af købedygtige personer til en kommune kunne påvirke den regionale efterspørgsel og derigennem den regionale vækst. Der er af Hummelgaard (2001) gennemført en analyse af det socialt betingede flyttemønster i Danmark. Den viser, at førtidspensionister og efterlønsmodtagere gennemgående flytter væk fra de større danske byer Storkøbenhavn, Århus, Ålborg, Odense og Esbjerg. Omvendt flytter kontanthjælpsmodtagere og flygtninge til de større byer, specielt Storkøbenhavn og Århus, hvor de i forvejen er stærkt overrepræsenteret. Mere end 70% af indvandrerne bosætter sig i hovedstadsregionen. Ser man specielt på andengenerationsindvandrere og flygtninge, så bor over 80% af dem i hovedstadsregionen. Det kan måske skyldes, at de foretrækker at bo i nærheden af mennesker med samme etnisk baggrund som dem selv, eller det kan måske også skyldes, at det opleves som mere spændende at bo i hovedstadsregionen. Da nye danskere har sværere ved at få job end oprindelige danskere, så vil en tilflytning af nye danskere kun have en begrænset positiv effekt på den økonomiske vækst i hovedstadsregionen. På den anden side vil de nydanskere, der får beskæftigelse, være med til at fremme fornyelse og internationalisering i regionen. 15

16 2.1.3 Udvikling i beskæftigelsen Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på bopælsregioner er en indikator for den generelle økonomiske vækst i regionen. I tabel 2.3 er den årlige vækst i beskæftigelsen fordelt på årtier og de samme hovedregioner som anvendt i tabel 2.1. Tabel 2.3 Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1-0,03-0,14 0,38 Vestsjællands og Storstrøms Amter 1,02 0,13-0,08 Bornholms Amt 0,83-0,07-0,50 Fyns Amt 0,72 0,51 0,05 Vejle og Århus Amter 1,41 0,87 0,50 Øvrige Jylland 2 1,53 0,53 0,17 Hele landet 0,79 0,31 0,26 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Af ovenstående tabel ses, at udviklingen i beskæftigelsen i vid udstrækning følger det samme udviklingsmønster som folketallet. Det er derfor nærliggende at antage, at folk flytter til de regioner, hvor der er beskæftigelse. I tabel 2.4 er den årlige mervækst i beskæftigelsen opgjort for de enkelte år i 1990'erne. Det ses her, at det første år, hvor hovedstaden har haft mervækst i beskæftigelsen, er

17 Tabel 2.4 Årlig mervækst i beskæftigelsen fordelt på regioner Procentpoint Hovedstadsregionen 1-0,37-0,78-0,38 0,10-0,29 0,70 0,75 0,31 0,72 0,88 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,00 0,17-0,24-0,57-1,00-0,24-0,77-0,07-0,82-0,78 Bornholms Amt 1,70-1,24-1,44-1,69-2,34 0,03-0,21-0,49-0,49-0,66 Fyns Amt 0,42 0,08 0,29-0,41-0,53-0,83-0,33-0,20-0,29-0,45 Vejle og Århus Amter 0,54 0,81 0,41 0,41 0,69 0,00-0,04 0,01 0,11 0,10 Øvrige Jylland 2-0,07 0,38 0,23-0,01 0,48-0,51-0,50-0,29-0,56-0,97 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. På baggrund af udviklingen i beskæftigelsen kan vi konkludere det samme, som vi kunne på baggrund af udviklingen i folketallet. I forholdet mellem hovedstaden og det øvrige land var der tale om en decentralisering fra 1970 til 1992 og en centralisering fra 1993 og frem til I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 til 2000 været tale om en centralisering omkring Århus-Vejle Udvikling i arbejdsløsheden Som det fremgik af de to foregående afsnit, fulgte den regionale udvikling i beskæftigelse og folketal i vid udstrækning det samme udviklingsmønster. Det kan enten skyldes, at folk flytter til de regioner, hvor der er god beskæftigelse, eller at virksomhederne lokaliserer sig i regioner med stort udbud af arbejdskraft. Det er derfor nærliggende at bruge arbejdsløsheden som en indikator for, i hvilken retning udviklingen vil bevæge sig. En høj arbejdsløshed i en region kan således tiltrække virksomheder, eller den kan få arbejdskraften til at søge til andre regioner. Omvendt kan en lav arbejdsløshed tiltrække arbejdskraft, eller den kan få virksomhederne til at lokalisere sig i andre regioner. I tabel 2.5 er udviklingen i arbejdsløshedsprocenten fra 1990 til 1999 fordelt på de større regioner. Heraf fremgår, at der ikke synes at være nogen enkel sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelse og folketal på den ene side og udviklingen i arbejdsløsheden på den anden side. 17

18 Tabel 2.5 Arbejdsløshedsprocent fordelt på regioner Hovedstadsregionen 1 8,4 9,5 10,7 11,6 12,0 10,8 9,2 8,0 6,4 5,1 Vestsjællands og Storstrøms Amter 11,1 11,8 12,3 13,4 13,5 11,4 9,8 9,0 7,5 6,5 Bornholms Amt 10,0 10,5 11,6 13,6 13,1 12,2 11,3 11,8 10,5 9,7 Fyns Amt 11,1 12,1 12,7 14,1 14,0 10,8 8,9 8,1 6,7 6,8 Vejle og Århus Amter 10,1 10,9 11,6 12,7 12,2 10,0 8,7 8,0 6,8 5,9 Øvrige Jylland 2 10,1 10,9 11,2 12,3 11,4 9,3 8,1 7,3 6,1 5,5 Hele landet 9,7 10,6 11,4 12,4 12,2 10,3 8,9 7,9 6,6 5,7 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Ser vi først på udviklingen i hovedstadsregionen, så er det bemærkelsesværdigt, at arbejdsløsheden i lavkonjunkturårene lå lavere end landsgennemsnittet. I disse år var der en decentralisering af beskæftigelse og indbyggere væk fra hovedstaden. I de første år af opsvinget fra 1994 til 1996 kunne hovedstaden ikke følge den positive udvikling i Jylland. Alligevel kom der en centralisering af beskæftigelse og indbyggere til hovedstaden. Under det fortsatte opsving fra 1997 til 1999 fortsatte centraliseringen, men sådan at arbejdsløsheden faldt kraftigst i hovedstaden. Der synes derfor ikke umiddelbart på regionalt niveau at være nogen snæver sammenhæng mellem arbejdsløsheden og lokaliseringen af beskæftigelse og indbyggere. Det kan skyldes, at 1990'erne under alle omstændigheder har været præget af en forholdsvis høj arbejdsløshed. De virksomheder, der har søgt almindelig ufaglært arbejdskraft, har kunnet finde dem i alle regioner. Og dem, der har haft svært ved at få job, har ikke kunnet ændre deres situation ved at flytte til en anden region. Det kan også skyldes, at det er specielle erhverv og faggrupper den ny økonomi der har præget udviklingen i de seneste år. Det fremgår også af tabel 2.5, at arbejdsløsheden på Bornholm i begyndelsen af 1990'erne ikke var værre end så mange andre steder. Men fra midten af 1990'erne har arbejdsløsheden bidt sig fast på Bornholm i en sådan grad, at arbejdsløshedsprocenten i lå 4 procentpoint over landsgennemsnittet. 18

19 2.1.5 Udvikling i indkomsterne pr. capita I dette afsnit skal vi se på spørgsmålet om udviklingen i indkomsterne pr. capita. Vi går derfor fra spørgsmålet om centralisering contra decentralisering til spørgsmålet om konvergens eller divergens. Som tidligere omtalt har andre undersøgelser godtgjort, at der på landsplan har været tale om konvergens fra 1935 til I tabel 2.6 er den årlige vækst i skattepligtig indkomst pr. capita fordelt på årtier og på hovedregioner. Tabel 2.6 Gennemsnitlig årlig vækst i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. capita fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1 11,43 6,98 2,35 Vestsjællands og Storstrøms Amter 12,45 6,85 2,78 Bornholms Amt 13,16 6,79 2,75 Fyns Amt 12,49 7,00 2,79 Vejle og Århus Amter 12,42 7,32 2,88 Øvrige Jylland 2 12,85 7,19 3,10 Hele landet 12,06 7,06 2,72 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. På grund af den aftagende inflation har væksten i de nominelle skattepligtige indkomster været faldende fra 1970 til I hele perioden har væksten i hovedstaden ligget under landsgennemsnittet. Det har skabt den tidligere omtalte konvergens. Ser vi isoleret på udviklingen i Vestdanmark, synes der ikke at være nogen klar tendens, hverken til konvergens eller divergens omkring Århus-Vejle centret. Forløbet i 1990'erne er belyst mere detaljeret i tabel 2.7. Det ses her, at hovedstaden frem til 1997 havde en svagere udvikling i indkomst pr. capita end landsgennemsnittet. 19

20 Tabel 2.7 Årlig nominel mervækst i skattepligtig indkomst pr. capita på regioner Hovedstadsregionen 1-0,28-0,85-0,93-0,17-1,05-0,56-0,09-0,45 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,26 0,34 0,17 0,32 0,17 0,11-0,21-0,09 Bornholms Amt 0,02 0,34 1,65-1,37 2,30-0,59-0,24-0,49 Fyns Amt 0,35 0,54 0,47-0,16 0,44 0,14-0,38 0,08 Vejle og Århus Amter 0,15 0,43 0,36 0,21 0,95 0,09 0,03 0,03 Øvrige Jylland 2 0,15 0,73 0,90 0,08 0,62 0,65 0,30 0,57 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Kurt Houlberg (2000) har beregnet variationskoefficienter for beskatningsgrundlaget pr. capita i de enkelte kommuner for perioden fra 1987 til Han når frem til, at variationskoefficienten i begyndelsen af 1990'erne er blevet væsentlig mindre end tidligere. I den sidste del af 1990'erne har variationskoefficienten været nogenlunde konstant med en lille tendens til stigning. Det er et andet tegn på, at der på nationalt niveau i begyndelsen af 1990'erne var tale om konvergens. I slutningen af 1990'erne er der måske ved at ske i brud i udviklingen i retning af divergens. Kommunernes Landsforening har undersøgt udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden fra 1991 til 2001 (idet 1999 dog er foreløbige tal og 2001 er budgettal). Tallene er ikke målt pr. capita, men da væksten i folketallet er forholdsvis lille i forhold til væksten i indkomsterne, kan de med god tilnærmelse antages også at belyse spørgsmålet om konvergens contra divergens. 20

21 Tabel 2.8 Mervækst i udskrivningsgrundlaget fordelt på amter Københavns og Frederiksberg Kommuner -0,1 +1,5... Københavns Amt -1,1 +0,5 +0,5 Frederiksborg Amt -0,1 +1,8 +0,1 Roskilde Amt -0,4 +1,4 +0,2 Vestsjællands Amt -0,1 +0,3 +0,1 Storstrøms Amt -0,2-0,3 0,0 Bornholms Amt -0,2-1,3 0,0 Fyns Amt 0,0-0,2-0,1 Sønderjylllands Amt +0,4-1,6 0,0 Ribe Amt +0,1 +0,1-0,1 Vejle Amt +0,6 +1,5 +0,2 Århus Amt +0,5 +0,6 +0,1 Ringkøbing Amt +0,5-1,5-0,2 Viborg Amt +0,6-1,1 0,0 Nordjyllands Amt +0,5-1,1-0,1 Kilde: S. Lenschau-Teglers (2000) (Danske Kommuner 26. oktober 2000). Kommunernes Landsforening (2000b) (Kommunal Budgetredegørelse 2001). Det ses af denne tabel, at i perioden fra 1991 til 1997 lå væksten i udskrivningsgrundlaget lavere end landsgennemsnittet øst for Storebælt og over landsgennemsnittet i Jylland. I perioden var det de to centre, hovedstaden og Århus-Vejle, der havde den største vækst i udskrivningsgrundlag. Budgettallene tyder på, at kun Københavns Amt har kunnet opretholde sin mervækst til 2001, mens vækstforskellene er blevet væsentlig mindre i de øvrige regioner. Dette kan dog skyldes tekniske forskelle i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det kan derfor konkluderes, at på nationalt plan, hvor forholdet mellem hovedstadsregionen og det øvrige land spiller den største rolle, har der været tale om konvergens fra 1970 og frem til Fra 1998 har der været tale om divergens. I Vestdanmark har der omkring Århus-Vejle centret ikke tidligere været klare tendenser til konvergens eller divergens. Men fra

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere