Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse"

Transkript

1 Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse af Rolf Norstrand Anne Kaag Andersen Karsten Bo Larsen AKF Forlaget Marts 2001

2

3 Forord Set i internationalt perspektiv er Danmark en rig region med små indkomstforskelle og god fremgang i beskæftigelsen. Fra medierne får man imidlertid ofte indtryk af, at mange danske kommuner og regioner har en meget utilfredsstillende udvikling i indkomst og beskæftigelse. Dette mediebillede kan skyldes de enkelte kommuners og regioners ønske om at påkalde sig offentlighedens sympati for derved at opnå flere statsmidler. Men det kan også skyldes, at en række kommuner og regioner som i 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne havde en vækst i indkomst og beskæftigelse, der lå over landsgennemsnittet, i sidste del af 1990'erne har oplevet en vækst i indkomst og beskæftigelse, der ligger under landsgennemsnittet. Med det formål at klarlægge årsager til og påvirkningsmuligheder af den regionale udvikling gennemføres i denne rapport en analyse af den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse. Rapporten er finansieret af Indenrigsministeriet. Ansvaret for rapportens indhold er forfatternes, idet jeg har stået for at lede og fordele arbejdet. Ved udarbejdelsen af rapporten har forfatterne kunnet trække på AKF s mangeårige erfaring med regional økonomi og regionaløkonomiske modeller. Direktør Nils Groes har stået for arbejdet med afgrænsningen af de udsatte enkeltkommuner. Stud.polit. Laila Rasmussen har bearbejdet data, opstillet figurer og landkort samt været en kritisk og konstruktiv læser af rapporten. Rolf Norstrand Marts

4 4

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Det regionale Danmarksbillede Bruddet i lokaliseringsmønsteret Centralisering/decentralisering og konvergens/divergens Udvikling i befolkningsvæksten Udvikling i beskæftigelsen Udvikling i arbejdsløsheden Udvikling i indkomsterne pr. capita De udsatte enkeltkommuner Kriterierne Resultaterne Regionsmønstret Regionernes indkomst og beskæftigelse Indkomstudviklingen Beskæftigelsesudviklingen Regionernes erhvervsudvikling Shift og share Shift-share-analyse for Danmark Data Resultater Ny økonomi i regionerne Forskning og udvikling Nye vækstvirksomheder

6 5 Hvad forklarer den regionale økonomiske udvikling? Mulige forklaringer på udviklingen i den regionale vækst Lokalisering af statslig aktivitet Lokalisering af videregående uddannelsesinstitutioner Lokalisering af offentlig erhvervsindsats Lokalisering af infrastruktur Lokalisering af forlystelser mv Lokalisering af finansiel virksomhed Rekruttering af arbejdskraft Prisen på arbejdskraft Appendiks 1 Bilag til afsnit Bilag til kapitel Bilag til kapitel Bilag til afsnit Litteratur English Summary

7 1 Sammenfatning og konklusion I årene fra 1970 til 1992 var der tale om en befolkningsmæssig decentralisering i forhold til hovedstadsregionen. Fra 1993 og frem har der derimod været tale om en befolkningsmæssig centralisering i hovedstaden. Der er altså omkring 1993 sket et brud i den regionale udvikling i Danmark. I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 og frem til i dag været tale om en befolkningsmæssig centralisering i Århus og Vejle Amter. Vi er altså i en situation, hvor der sker en centralisering mod to danske centre: Hovedstaden og Århus/Vejle. Med det formål at klarlægge årsagerne og påvirkningsmulighederne i den regionale udvikling gennemføres i denne rapport en analyse af den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse. Der tegnes således et billede af, hvordan den erhvervsmæssige udvikling var, både før og efter brudåret 1993, idet der dog specielt lægges vægt på udviklingen efter Indledningsvis konstateres det dog i afsnit 2.2, at der findes en gruppe udsatte enkeltkommuner, som både før og efter brudåret har haft en erhvervsmæssig tilbagegang, og hvor det synes meget svært at skabe håb om en forestående erhvervsmæssig fremgang. Det drejer sig om ni kommuner, der opfylder alle de syv kriterier, som er valgt til at identificere de udsatte kommuner. En gruppe på 29 kommuner opfylder næsten alle de opstillede kriterier. De udsatte enkeltkommuner er alle lokaliseret på øer eller langt fra de stærke bycentre, jf. figur 2.2. En kommunes borgere er ikke kun afhængige af udviklingen i kommunens eget erhvervsliv. Flere og flere arbejder og bor i to forskellige kommuner. Mulighederne for at få beskæftigelse og erhvervsmæssig indkomst afhænger således af, om man bor i nærheden af en kommune med en god erhvervsudvikling. Det er derfor mest meningsfyldt at vurdere udviklingen i den lokale erhvervsudvikling ved at se på nogle større regioner. 7

8 I denne rapport ser vi på den regionale udvikling af indkomst og beskæftigelse, dels fordelt på de 16 amter mv., dels fordelt på 44 pendlingsregioner. Her er det vigtigt at have i erindring, at den danske befolkning er koncentreret om nogle få store regioner. Således bor halvdelen af befolkningen i de tre største pendlingsregioner: Hovedstaden, Århus og Odense. Der analyseres i rapporten på flere forskellige indkomstbegreber. I afsnit analyseres de skattepligtige indkomster pr. capita. I afsnit 3.1 analyseres primærindkomst pr. capita, udskrivningsgrundlag pr. capita og disponibel indkomst pr. capita. I afsnit 4.1 analyserses primær indkomst og bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Beregningerne viser, at uanset indkomstbegreb, så er der frem til 1998 sket konvergens mellem landets regioner. Forskellen mellem indkomstniveauet i hovedstaden og i det øvrige land er blevet mindre og mindre. Centraliseringen mod hovedstaden har fundet sted uanset, at der er sket en stadig udhuling af hovedstadsborgernes indkomstforspring. Det er først for årene 1998 og 1999, der har kunnet påvises en divergens i indkomstudviklingen i de danske regioner. Hovedstadens og Århus/Vejles borgere fik i disse år en kraftigere stigning i indkomsten end landets øvrige borgere. Det er endnu for tidligt at sige, om disse to år varsler en ny tid i den regionale udvikling, eller om det bare var et kort intermezzo i den langsigtede tendens til indkomstmæssig konvergens. Rapportens analyser viser, at der er en meget parallel udvikling i befolkningens regionale bosætning og beskæftigelsens regionale placering. Det er således nærliggende at forestille sig, at folk i vid udstrækning flytter til de regioner, hvor beskæftigelsesmulighederne øges. Når man skal forklare centralisering, bliver spørgsmålet derfor i høj grad, hvorfor beskæftigelsesmulighederne specielt øges i hovedstaden og i Århus/Vejle. Til at belyse dette gennemføres der i kapitel 4 en såkaldt shift-shareanalyse, hvor den regionale vækst i beskæftigelsen deles op i en andel, der svarer til den nationale vækst, en andel, der er bestemt af regionens erhvervsstruktur (dens share), og en andel, der er bestemt af regionens konkurrenceevne i forhold til andre regioner (dens shift). Det påvises her, at det er en forholdsvis lille del af en kommunes eller regions vækst i beskæftigelsen, der kan forklares ved hjælp af regionens erhvervsstruktur. Den væsentligste forklaring på regionernes forskellige udvikling skal søges i udviklingen i regionens konkurrenceevne i forhold 8

9 til andre regioner. Hvis man derfor skal forudse en regions erhvervsudvikling, kommer man ikke langt ved at studere den aktuelle erhvervsstruktur, som den fx kommer til udtryk ved industriklynger mv. Man må forudse de forhold, der bestemmer industriklyngernes indbyrdes konkurrenceevne og dermed regionernes indbyrdes konkurrenceevne. Beskæftigelsesudviklingen i hovedstaden og i Århus har i hele den undersøgte periode været begunstiget af, at man som udgangspunkt havde det bedste erhvervsstruktur (share). Beskæftigelsesudviklingen i Jylland har på den anden side i hele undersøgelsesperioden været begunstiget af en god konkurrenceevne (shift). Private og offentlige serviceerhverv, der har været i fremgang siden 1970, har i vid udstrækning været placeret i hovedstaden og Århus. Omvendt var industrien tidligere placeret i hovedstaden og nogle store provinsbyer, men den er i vid udstrækning flyttet»på landet«i Jylland. Hovedstadens gunstige erhvervsstruktur var frem til 1993 ikke i stand til at opveje dens lave konkurrenceevne. Det bemærkelsesværdige for perioden efter 1993 er, at hovedstaden nu også bliver begrunstiget af en høj konkurrenceevne. Efter 1993 har der været en betydelig vækst i beskæftigelsen i de videntunge erhverv inden for højteknologi og specialiserede serviceerhverv, der ofte kaldes den ny økonomi. Mens væksten i den samlede beskæftigelse fra 1993 til 1998 var på 4,4%, så var den 11,6% i den ny økonomi. Den ny økonomi, jf. afsnit 4.3, stod allerede stærkt i 1993 i hovedstaden og i Århus/Vejle, så her har centrene haft fordel af erhvervsstrukturen. Hertil kommer, at væksten i den ny økonomi var særlig kraftig i de regioner, hvor den stod stærkt i forvejen. Så her har de to centre haft fordel af øget konkurrenceevne. Den kraftige ekspansion i de videntunge erhverv i den ny økonomi giver specielt gode muligheder for beskæftigelse til dem med en videregående uddannelse. De med videregående uddannelse har normalt en høj løn og er især bosat i hovedstads- og Århusregionen. Det viser sig således i afsnit 5.9 ved, at der er en ret tydelig tendens til, at væksten i beskæftigelsen fra 1993 til 1998 var højest i de regioner med den højeste løn pr. beskæftiget. Og i afsnit 5.3 ved, at der er en betydelig vækst i beskæftigelsen fra 1993 til 1998 i de tre store universitetsbyer: hovedstaden, Århus og Ålborg. Der har i Vestdanmark været en følelse af, at statsmagten har udviklet de 9

10 statslige arbejdspladser i hovedstaden og har afviklet de statslige arbejdspladser i det øvrige land. Selv om de foreliggende data for den statslige beskæftigelses regionale fordeling ikke er perfekte, så tyder vore analyser i afsnit 5.2 på, at vi her har en af forklaringerne på hovedstadens relative fremgang. Den samlede vækst fra 1993 til 1998 i vore indikatorer for statslig beskæftigelse var på 1,5%. I pendlingsregionen København var den imidlertid oppe på 13-17%, hvilket betyder, at den har været i tilbagegang på 7-10% i det øvrige land. Antallet af offentligt ansatte i en region har naturligvis en direkte indflydelse på regionens beskæftigelse. Derimod tyder vore data ikke på, at det har en afgørende effekt på regionens vækst på længere sigt. Der er i kapitel 5 analyseret en række forklaringsfaktorer, men de fleste af de afprøvede faktorer synes ikke at bidrage til en forklaring af væksten i regionernes beskæftigelse. Da den offentlige erhvervsstøtte i vid udstrækning gives til regioner, der har svært ved at følge med i den nationale erhvervsudvikling, er det ikke muligt i afsnit 5.4 at påvise en statistisk sammenhæng mellem offentlig erhvervsstøtte og vækst i beskæftigelsen. Det er heller ikke muligt i afsnit 5.5 at påvise en sammenhæng mellem lokaliseringen af store vejinvesteringer og den regionale vækst. Mange kommuner har satset på tilgængelighed af erhvervsjord for at tiltrække virksomheder. Dette har som bekendt ført til, at der er et meget stort udbud af erhvervsjord i næsten alle regioner. Det er derfor ikke undersøgt, om dette kan have en afgørende effekt for udviklingen i beskæftigelsen. Derimod viser afsnit 5.7, at lokaliseringen af banker og realkreditinstitutioner, og afsnit 5.8, at lokaliseringen af ledig arbejdskraft, ikke har afgørende effekt på beskæftigelsesudviklingen. Analysen i afsnit 5.6 viser, at der er særlig mange beskæftiget med forlystelser, sport og kultur i hovedstaden. Der synes dog ikke at være en generel tendens til, at kommuner med mange beskæftiget med forlystelser, sport og kultur har den højeste vækst i beskæftigelsen. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hovedstadsregionen i 1990'erne har stået stærkt i relation til innovation og internationalisering. I perioden har etableringsraten været dobbelt så stor i hovedstaden som i det øvrige land. Hovedstaden har også i særlig grad kunnet nyde godt af den fornyelse og internationalisering, der følger med de mange nydanskere i 10

11 regionen. Endelig har hovedstadsregionen i 1999 både absolut og relativt mange af de meget hurtigt voksende Gazelle-virksomheder. 11

12 2 Det regionale Danmarksbillede 2.1 Bruddet i lokaliseringsmønsteret Centralisering/decentralisering og konvergens/divergens Den økonomiske aktivitet er ulige fordelt mellem de danske regioner. Hovedstadsregionen er den rigeste og den region med den største koncentration af arbejdspladser. Regionale forskelle i økonomisk udvikling kan enten resultere i, at disse uligheder mellem regionerne øges eller formindskes. For at belyse udviklingen i den regionale fordeling af den økonomiske aktivitet i perioden fra 1970 til 2000 betragtes i dette afsnit væksten i en række centrale variabler som befolkningstal, beskæftigelse, indkomst mm. Da der er tegn på, at der er sket et brud i lokaliseringsmønsteret i 1990'erne, vil vi specielt søge at belyse, hvilken karakter dette brud har haft. I forbindelse med denne analyse er det væsentligt at skelne mellem forskelle i væksten i absolutte og relative variabler. Med centralisering forstås i denne sammenhæng en øget koncentration af den økonomiske aktivitet, fx at regioner med stor samlet beskæftigelse får flere beskæftigede. Decentralisering er tilsvarende, når regioner med lille beskæftigelse får flere beskæftigede. Forskelle i væksten i de absolutte variabler giver således enten centralisering eller decentralisering. Med konvergens forstås, at udviklingen resulterer i en mere lige fordeling af den økonomiske aktivitet i relation til regionernes størrelse, fx hvis regioner med lav indkomst pr. capita har den største vækst i denne variabel. Tilsvarende er divergens, når den økonomiske aktivitet bliver mere ulige fordelt mellem regionerne i relation til deres størrelse. Når vi skal undersøge, om udviklingen har skabt konvergens eller divergens mellem regionerne, må vi således sammenligne regionernes vækst i relative størrelser. 12

13 Hvis hovedstaden oplever en kraftig økonomisk ekspansion, vil dette både kunne give centralisering og divergens på samme tid. Men det er ikke sådan, at de to fænomener altid optræder sammen. Det er tværtimod en vigtig pointe, at vi enten kan have konvergens eller divergens samtidig med, at vi oplever en øget centralisering. Det afhænger af, om centraliseringen i en variabel (fx indkomst) sker hurtigere eller langsommere end centraliseringen i en anden variabel (fx befolkningstallet). Tilsvarende kan decentralisering eksistere samtidig med konvergens eller divergens. Tidligere undersøgelser Groes (2000) har vist, at der frem til 1970 var en centralisering omkring hovedstaden. Fra 1970 til ind i 1990'erne var der en decentralisering fra hovedstaden. Dette skyldes i høj grad, at industrien flyttede mod vest i Danmark, jf. Christoffersen og Rasmussen (2001). Indenrigsministeriet (1998) har vist, at der i hele perioden fra 1935 til 1995 har været tale om konvergens mellem de danske regioner Udvikling i befolkningsvæksten I tabel 2.1 er den årlige vækst i folketallet fordelt på regioner fra 1970 til For at lette overblikket er der taget et gennemsnit for de tre tiårsperioder, og amterne er slået sammen til lidt større regioner. Tabel 2.1 Gennemsnitlig årlig vækst i folketallet fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1 0,01-0,19 0,48 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,58 0,06 0,24 Bornholms Amt 0,21-0,42-0,44 Fyns Amt 0,50 0,13 0,28 Vejle og Århus Amter 0,84 0,30 0,60 Øvrige Jylland 2 0,64 0,08 0,20 Hele landet 0,43 0,03 0,37 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. 13

14 Det fremgår, at i 1970'erne havde hovedstaden nulvækst i folketallet, medens alle de øvrige regioner havde fremgang i folketallet. I 1980'erne, hvor der på landsplan var stabilitet i folketallet, havde hovedstadsregionen og Bornholms Amt tilbagegang. I 1990'erne var det kun Bornholm, der var ramt af tilbagegang. Hovedstadsregionen fik derimod en befolkningsvækst, der er større end landsgennemsnittet. Den eneste region, der i alle tre årtier har haft en større vækst i folketallet end landsgennemsnittet, er Vejle og Århus Amter. Væksten her har også hele tiden været større end i det øvrige Vestdanmark. I Vestdanmark har der således i hele perioden været tale om en centralisering omkring centret Århus-Vejle. Tabel 2.2 Årlig mervækst i folketallet fordelt på regioner Procentpoint Hovedstadsregionen 2-0,10-0,02-0,02 0,04 0,10 0,08 0,34 0,19 0,20 0,26 Vestsjællands og Storstrøms Amter -0,21-0,13-0,18-0,12-0,18-0,30-0,09-0,20 0,19-0,12 Bornholms Amt -0,21-2,48-0,37-0,31-0,37-0,67-0,46-0,38-0,36-2,52 Fyns Amt 0,22 0,12 0,06 0,12-0,15-0,03-0,46-0,17-0,36-0,30 Vejle og Århus Amter 0,33 0,33 0,27 0,22 0,37 0,27 0,16 0,24-0,05 0,11 Øvrige Jylland 3-0,08-0,10-0,09-0,17-0,23-0,12 0,32-0,24-0,16-0,17 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Mervækst = (Regionens vækst) - (Væksten i hele landet) 2 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 3 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. I tabel 2.2 er den årlige mervækst i folketallet (defineret som regionens vækst i folketal minus landsgennemsnittet) opgjort for de enkelte år i 1990'erne. Det ses her, at hovedstadsregionen frem til 1992 havde en lavere vækst end landsgennemsnittet. Fra 1993 og frem har væksten i hovedstadens folketal oversteget landsgennemsnittet. Ud fra udviklingen i folketallet kan vi altså konkludere, at der i forholdet mellem hovedstaden og det øvrige land var tale om en decentralisering fra 1970 til 1992 og en centralisering fra 1993 og frem til I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 til 2000 været tale om en centralisering omkring centret Århus-Vejle. 14

15 Konsekvenserne for regionernes økonomiske udviklingen af en ændring i folketallet er ikke entydig. Det afhænger af befolkningens aldersmæssige sammensætning og af, hvilke personer der flytter til og fra regionen. Hvis regionen netto modtager personer, som ikke er beskæftigede fx sociale klienter, studerende o.l., så vil en befolkningsvækst udmiddelbart ikke betyde en stigning i regionens beskæftigelse og indkomst, men snarere et yderligere pres på den offentlige sektor i regionen. Det kan resultere i yderligere skatter og dermed belastning af de beskæftigede personer i regionen. Hvis det er velfungerende og veluddannede borgere med beskæftigelse, der flytter til regionen, så øger det regionens potentiale for økonomisk vækst. Personer bosat i en region behøver ikke nødvendigvis også have deres arbejdspladser i denne region. Derfor er det ikke sikkert, at en tilflytter direkte bidrager positivt til produktionen i den pågældende region. Derimod vil han, såfremt han har en erhvervsindkomst, bidrage positivt til kommunens beskatningsgrundlag. Desuden vil en tilflytning af købedygtige personer til en kommune kunne påvirke den regionale efterspørgsel og derigennem den regionale vækst. Der er af Hummelgaard (2001) gennemført en analyse af det socialt betingede flyttemønster i Danmark. Den viser, at førtidspensionister og efterlønsmodtagere gennemgående flytter væk fra de større danske byer Storkøbenhavn, Århus, Ålborg, Odense og Esbjerg. Omvendt flytter kontanthjælpsmodtagere og flygtninge til de større byer, specielt Storkøbenhavn og Århus, hvor de i forvejen er stærkt overrepræsenteret. Mere end 70% af indvandrerne bosætter sig i hovedstadsregionen. Ser man specielt på andengenerationsindvandrere og flygtninge, så bor over 80% af dem i hovedstadsregionen. Det kan måske skyldes, at de foretrækker at bo i nærheden af mennesker med samme etnisk baggrund som dem selv, eller det kan måske også skyldes, at det opleves som mere spændende at bo i hovedstadsregionen. Da nye danskere har sværere ved at få job end oprindelige danskere, så vil en tilflytning af nye danskere kun have en begrænset positiv effekt på den økonomiske vækst i hovedstadsregionen. På den anden side vil de nydanskere, der får beskæftigelse, være med til at fremme fornyelse og internationalisering i regionen. 15

16 2.1.3 Udvikling i beskæftigelsen Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på bopælsregioner er en indikator for den generelle økonomiske vækst i regionen. I tabel 2.3 er den årlige vækst i beskæftigelsen fordelt på årtier og de samme hovedregioner som anvendt i tabel 2.1. Tabel 2.3 Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1-0,03-0,14 0,38 Vestsjællands og Storstrøms Amter 1,02 0,13-0,08 Bornholms Amt 0,83-0,07-0,50 Fyns Amt 0,72 0,51 0,05 Vejle og Århus Amter 1,41 0,87 0,50 Øvrige Jylland 2 1,53 0,53 0,17 Hele landet 0,79 0,31 0,26 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Af ovenstående tabel ses, at udviklingen i beskæftigelsen i vid udstrækning følger det samme udviklingsmønster som folketallet. Det er derfor nærliggende at antage, at folk flytter til de regioner, hvor der er beskæftigelse. I tabel 2.4 er den årlige mervækst i beskæftigelsen opgjort for de enkelte år i 1990'erne. Det ses her, at det første år, hvor hovedstaden har haft mervækst i beskæftigelsen, er

17 Tabel 2.4 Årlig mervækst i beskæftigelsen fordelt på regioner Procentpoint Hovedstadsregionen 1-0,37-0,78-0,38 0,10-0,29 0,70 0,75 0,31 0,72 0,88 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,00 0,17-0,24-0,57-1,00-0,24-0,77-0,07-0,82-0,78 Bornholms Amt 1,70-1,24-1,44-1,69-2,34 0,03-0,21-0,49-0,49-0,66 Fyns Amt 0,42 0,08 0,29-0,41-0,53-0,83-0,33-0,20-0,29-0,45 Vejle og Århus Amter 0,54 0,81 0,41 0,41 0,69 0,00-0,04 0,01 0,11 0,10 Øvrige Jylland 2-0,07 0,38 0,23-0,01 0,48-0,51-0,50-0,29-0,56-0,97 Kilde: AKF s regionaløkonomiske databank. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. På baggrund af udviklingen i beskæftigelsen kan vi konkludere det samme, som vi kunne på baggrund af udviklingen i folketallet. I forholdet mellem hovedstaden og det øvrige land var der tale om en decentralisering fra 1970 til 1992 og en centralisering fra 1993 og frem til I Vestdanmark har der i hele perioden fra 1970 til 2000 været tale om en centralisering omkring Århus-Vejle Udvikling i arbejdsløsheden Som det fremgik af de to foregående afsnit, fulgte den regionale udvikling i beskæftigelse og folketal i vid udstrækning det samme udviklingsmønster. Det kan enten skyldes, at folk flytter til de regioner, hvor der er god beskæftigelse, eller at virksomhederne lokaliserer sig i regioner med stort udbud af arbejdskraft. Det er derfor nærliggende at bruge arbejdsløsheden som en indikator for, i hvilken retning udviklingen vil bevæge sig. En høj arbejdsløshed i en region kan således tiltrække virksomheder, eller den kan få arbejdskraften til at søge til andre regioner. Omvendt kan en lav arbejdsløshed tiltrække arbejdskraft, eller den kan få virksomhederne til at lokalisere sig i andre regioner. I tabel 2.5 er udviklingen i arbejdsløshedsprocenten fra 1990 til 1999 fordelt på de større regioner. Heraf fremgår, at der ikke synes at være nogen enkel sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelse og folketal på den ene side og udviklingen i arbejdsløsheden på den anden side. 17

18 Tabel 2.5 Arbejdsløshedsprocent fordelt på regioner Hovedstadsregionen 1 8,4 9,5 10,7 11,6 12,0 10,8 9,2 8,0 6,4 5,1 Vestsjællands og Storstrøms Amter 11,1 11,8 12,3 13,4 13,5 11,4 9,8 9,0 7,5 6,5 Bornholms Amt 10,0 10,5 11,6 13,6 13,1 12,2 11,3 11,8 10,5 9,7 Fyns Amt 11,1 12,1 12,7 14,1 14,0 10,8 8,9 8,1 6,7 6,8 Vejle og Århus Amter 10,1 10,9 11,6 12,7 12,2 10,0 8,7 8,0 6,8 5,9 Øvrige Jylland 2 10,1 10,9 11,2 12,3 11,4 9,3 8,1 7,3 6,1 5,5 Hele landet 9,7 10,6 11,4 12,4 12,2 10,3 8,9 7,9 6,6 5,7 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Ser vi først på udviklingen i hovedstadsregionen, så er det bemærkelsesværdigt, at arbejdsløsheden i lavkonjunkturårene lå lavere end landsgennemsnittet. I disse år var der en decentralisering af beskæftigelse og indbyggere væk fra hovedstaden. I de første år af opsvinget fra 1994 til 1996 kunne hovedstaden ikke følge den positive udvikling i Jylland. Alligevel kom der en centralisering af beskæftigelse og indbyggere til hovedstaden. Under det fortsatte opsving fra 1997 til 1999 fortsatte centraliseringen, men sådan at arbejdsløsheden faldt kraftigst i hovedstaden. Der synes derfor ikke umiddelbart på regionalt niveau at være nogen snæver sammenhæng mellem arbejdsløsheden og lokaliseringen af beskæftigelse og indbyggere. Det kan skyldes, at 1990'erne under alle omstændigheder har været præget af en forholdsvis høj arbejdsløshed. De virksomheder, der har søgt almindelig ufaglært arbejdskraft, har kunnet finde dem i alle regioner. Og dem, der har haft svært ved at få job, har ikke kunnet ændre deres situation ved at flytte til en anden region. Det kan også skyldes, at det er specielle erhverv og faggrupper den ny økonomi der har præget udviklingen i de seneste år. Det fremgår også af tabel 2.5, at arbejdsløsheden på Bornholm i begyndelsen af 1990'erne ikke var værre end så mange andre steder. Men fra midten af 1990'erne har arbejdsløsheden bidt sig fast på Bornholm i en sådan grad, at arbejdsløshedsprocenten i lå 4 procentpoint over landsgennemsnittet. 18

19 2.1.5 Udvikling i indkomsterne pr. capita I dette afsnit skal vi se på spørgsmålet om udviklingen i indkomsterne pr. capita. Vi går derfor fra spørgsmålet om centralisering contra decentralisering til spørgsmålet om konvergens eller divergens. Som tidligere omtalt har andre undersøgelser godtgjort, at der på landsplan har været tale om konvergens fra 1935 til I tabel 2.6 er den årlige vækst i skattepligtig indkomst pr. capita fordelt på årtier og på hovedregioner. Tabel 2.6 Gennemsnitlig årlig vækst i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. capita fordelt på regioner Procent Hovedstadsregionen 1 11,43 6,98 2,35 Vestsjællands og Storstrøms Amter 12,45 6,85 2,78 Bornholms Amt 13,16 6,79 2,75 Fyns Amt 12,49 7,00 2,79 Vejle og Århus Amter 12,42 7,32 2,88 Øvrige Jylland 2 12,85 7,19 3,10 Hele landet 12,06 7,06 2,72 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. På grund af den aftagende inflation har væksten i de nominelle skattepligtige indkomster været faldende fra 1970 til I hele perioden har væksten i hovedstaden ligget under landsgennemsnittet. Det har skabt den tidligere omtalte konvergens. Ser vi isoleret på udviklingen i Vestdanmark, synes der ikke at være nogen klar tendens, hverken til konvergens eller divergens omkring Århus-Vejle centret. Forløbet i 1990'erne er belyst mere detaljeret i tabel 2.7. Det ses her, at hovedstaden frem til 1997 havde en svagere udvikling i indkomst pr. capita end landsgennemsnittet. 19

20 Tabel 2.7 Årlig nominel mervækst i skattepligtig indkomst pr. capita på regioner Hovedstadsregionen 1-0,28-0,85-0,93-0,17-1,05-0,56-0,09-0,45 Vestsjællands og Storstrøms Amter 0,26 0,34 0,17 0,32 0,17 0,11-0,21-0,09 Bornholms Amt 0,02 0,34 1,65-1,37 2,30-0,59-0,24-0,49 Fyns Amt 0,35 0,54 0,47-0,16 0,44 0,14-0,38 0,08 Vejle og Århus Amter 0,15 0,43 0,36 0,21 0,95 0,09 0,03 0,03 Øvrige Jylland 2 0,15 0,73 0,90 0,08 0,62 0,65 0,30 0,57 Kilde: Danmarks Statistik. 1 Består af Frederiksborg, Københavns og Roskilde Amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2 Består af Ringkøbing, Viborg, Ribe, Nordjyllands og Sønderjyllands Amter. Kurt Houlberg (2000) har beregnet variationskoefficienter for beskatningsgrundlaget pr. capita i de enkelte kommuner for perioden fra 1987 til Han når frem til, at variationskoefficienten i begyndelsen af 1990'erne er blevet væsentlig mindre end tidligere. I den sidste del af 1990'erne har variationskoefficienten været nogenlunde konstant med en lille tendens til stigning. Det er et andet tegn på, at der på nationalt niveau i begyndelsen af 1990'erne var tale om konvergens. I slutningen af 1990'erne er der måske ved at ske i brud i udviklingen i retning af divergens. Kommunernes Landsforening har undersøgt udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden fra 1991 til 2001 (idet 1999 dog er foreløbige tal og 2001 er budgettal). Tallene er ikke målt pr. capita, men da væksten i folketallet er forholdsvis lille i forhold til væksten i indkomsterne, kan de med god tilnærmelse antages også at belyse spørgsmålet om konvergens contra divergens. 20

21 Tabel 2.8 Mervækst i udskrivningsgrundlaget fordelt på amter Københavns og Frederiksberg Kommuner -0,1 +1,5... Københavns Amt -1,1 +0,5 +0,5 Frederiksborg Amt -0,1 +1,8 +0,1 Roskilde Amt -0,4 +1,4 +0,2 Vestsjællands Amt -0,1 +0,3 +0,1 Storstrøms Amt -0,2-0,3 0,0 Bornholms Amt -0,2-1,3 0,0 Fyns Amt 0,0-0,2-0,1 Sønderjylllands Amt +0,4-1,6 0,0 Ribe Amt +0,1 +0,1-0,1 Vejle Amt +0,6 +1,5 +0,2 Århus Amt +0,5 +0,6 +0,1 Ringkøbing Amt +0,5-1,5-0,2 Viborg Amt +0,6-1,1 0,0 Nordjyllands Amt +0,5-1,1-0,1 Kilde: S. Lenschau-Teglers (2000) (Danske Kommuner 26. oktober 2000). Kommunernes Landsforening (2000b) (Kommunal Budgetredegørelse 2001). Det ses af denne tabel, at i perioden fra 1991 til 1997 lå væksten i udskrivningsgrundlaget lavere end landsgennemsnittet øst for Storebælt og over landsgennemsnittet i Jylland. I perioden var det de to centre, hovedstaden og Århus-Vejle, der havde den største vækst i udskrivningsgrundlag. Budgettallene tyder på, at kun Københavns Amt har kunnet opretholde sin mervækst til 2001, mens vækstforskellene er blevet væsentlig mindre i de øvrige regioner. Dette kan dog skyldes tekniske forskelle i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det kan derfor konkluderes, at på nationalt plan, hvor forholdet mellem hovedstadsregionen og det øvrige land spiller den største rolle, har der været tale om konvergens fra 1970 og frem til Fra 1998 har der været tale om divergens. I Vestdanmark har der omkring Århus-Vejle centret ikke tidligere været klare tendenser til konvergens eller divergens. Men fra

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 3. juni 2002 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33557720, Resumé: UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Regeringen overvejer at lade kommunerne konkurrere mod hinanden om, hvor nye eller udflyttede statslige

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers juni 2016

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere