Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk"

Transkript

1 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan

2 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning Naturens aktuelle tilstand og mål for naturens tilstand frem mod Samspil med andre planer Proces Hvordan skal naturkvalitetsplanen bruges?... 5 Kap. 2 Vision for naturen Naturen som et aktiv... 6 Kap. 3 Naturkvalitetsplanens afgrænsning Hvad er med i naturkvalitetsplanen? Hvad er ikke med? Myndighed og administration Kap. 4 Naturen i Aarhus Kommune Typisk østjysk natur Heder og strandenge Natur i forhold til det øvrige Danmark De beskyttede naturområder i Aarhus Kommune Kommunen ejer også natur Natura 2000 områder Kap. 5 Naturens tilstand og Målsætning Udgiver: Natur og Miljø Aarhus Kommune Grøndalsvej 1D, 8260 Viby J. År: Kommunen fører tilsyn med beskyttet natur Metode til at vurdere naturtilstand i lysåben natur Metode til at vurdere naturtilstand i vandhuller Naturtilstand Aktuel naturtilstand i hele kommunen Aktuel naturtilstand på kommunale arealer Titel: Naturkvalitetsplan Aktuel naturtilstand - vandhuller Metode til målsætning af de lysåbne naturtyper Sider: Målsætning af de lysåbne naturtyper Naturens tilstand målsætninger og retningslinjer Oplag: Udgives kun digitalt Kap. 6 Naturnetværket Mere og bedre natur... 39

3 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Mulige naturområder Naturnetværket - målsætninger og retningslinjer Kap. 7 Mere natur i skovene Naturtilstanden i de danske skove Skovene i Aarhus Kommune Aarhus Kommunes nye skove Kommunale skove - målsætning og retningslinjer Kap. 8 Beskyttede arter - Bilag IV Beskyttede arter i Aarhus Kommune Kortlægning og overvågning af beskyttede arter Beskyttede arter inden for Natura 2000-områderne Grønne projekter, naturforvaltningsmidler Beskyttede arter - målsætning og retningslinjer Kap. 9 Naturen i de bynære landskaber og i byen By- og naturudvikling Planlægning i de bynære landskaber Natur i byen Grøn infrastruktur Målsætning og retningslinjer Kap. 10 Invasive arter De invasive arter Effekten af de invasive arter Invasive arter i Aarhus kommune Aarhus Kommunes indsats Forum for invasive arter Invasive arter - målsætning og retningslinjer Kap. 11 Virkemidler Virkemidler til realisering af naturkvalitetsplanen Økonomi Tidsplan Litteraturliste Appendiks 1. Metode til målsætning af de lysåbne naturtyper Appendiks 2. Metode til målsætning af vandhuller... 65

4 4 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Kap. 1 Indledning 1.1 Naturens aktuelle tilstand og mål for naturens tilstand frem mod 2030 Naturkvalitetsplan er Aarhus Kommunes første naturkvalitetsplan. Naturkvalitetsplanen viser et samlet billede af, hvordan naturen har det i Aarhus Kommune ved udgangen af Naturkvalitetsplanen giver samtidigt et bud på, hvordan naturen bør have det i 2030, når visionen om en grøn og bæredygtig kommune er realiseret. Planen giver konkrete mål for naturen i Aarhus Kommune frem mod 2030, dvs. hvor meget natur vi skal have, hvilken slags natur skal det være og hvilken kvalitet skal naturen have. Z Med Kommuneplan 2013 og naturkvalitetsplanen indfører Aarhus Kommune et nyt, nationalt tilstandsvurderingssystem, som tildeler naturen en naturtilstand fra I - V, hvor I er bedst og V er dårligst. Endelig prioriterer naturkvalitetsplanen indsatsen på naturområdet og viser hvilke virkemidler, der kan tages i brug, for at nå målene i perioden frem mod Samspil med andre planer Naturkvalitetsplan er en opfølgning på de dele af Kommuneplan 2009, der handler om naturen. Naturkvalitetsplanen fører ligeledes intentionerne fra Århus Amts Naturkvalitetsplan 2005 videre for perioden Naturkvalitetsplanen uddyber og konkretiserer både de målsætninger og retningslinjer for naturen, som byrådet har vedtaget i Kommuneplan 2009 samt de ændringer som er med i kommuneplan Naturkvalitetsplanen indgår i planhierarkiet som en sektorplan. Det overordnede planhierarki fremgår af følgende figur. Regionale udviklingsplaner Landsplanlægning F.eks. Vand- og Naturplaner Planstrategi Kommuneplan Sektorplaner f.eks. Naturkvalitetsplanen

5 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Proces I forarbejdet til naturkvalitetsplanen er Det Grønne Råd orienteret om arbejdet i november Forslag til Naturkvalitetsplan har været i forhøring i Det Grønne Råd i februar Forslaget til naturkvalitetsplan og miljøvurdering er efterfølgende forelagt Byrådet den 26. juni 2013 og herefter fremlagt i offentlig høring i otte uger. Naturkvalitetsplan er vedtaget af Byrådet den 4. december Der er gennemført en miljøvurdering af naturkvalitetsplanen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og progammer, lovvbekendtgørelse nr. 936 af 24. september Der er udarbejdet en lovpligtig sammenfattende redegørelse, som beskriver de miljøhensyn, der er indarbejdet i planen samt et overvågningsprogram. Det er målet, at naturkvalitetsplanen skal være webbaseret i forbindelse med næste opdatering i Hvordan skal naturkvalitetsplanen bruges? Naturkvalitetsplanen synliggør gennem målsætninger og retningslinjer, hvordan naturopgaverne løses. Borgeren kan bruge naturkvalitetsplanen til at se, byrådets ønsker for den fremtidige udvikling af naturen og den biologiske mangfoldighed i det åbne land, i de kommunale skove og i byområderne. Aarhus Kommune vil bruge naturkvalitetsplanen, når der tages stilling til projekter, som kan påvirke naturområderne. Endvidere vil naturkvalitetsplanen danne grundlag for den løbende planlægning og prioritering af naturindsatsen.

6 6 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Kap. 2 Vision for naturen 2.1 Naturen som et aktiv Rammerne for Aarhus Kommunes fremtidige udvikling fremgår af kommuneplanen. Aarhus skal som Vestdanmarks hovedby være parat til at tage imod fremtidens vækst. Dette skal ske samtidig med, at Aarhus fortsat skal være en velfungerende og attraktiv by også på det grønne område. Den planlagte byudvikling fra 2009 og frem mod 2030 er indrettet på, at byen i 2030 skal kunne rumme flere arbejdspladser, nye studiepladser og nye boliger svarende til ca flere indbyggere. Byudviklingen tager afsæt i en strategi, som både indeholder byomdannelse og fortætning samt mulighed for byvækst på bar mark. Naturkvalitetsplanen arbejder med følgende visioner, som sideløbende med kommunens vækst sikrer en aktiv indsats for at forøge og forbedre naturarealet og biodiversiteten: Aarhus skal være en miljø- og energimæssig bæredygtig by, hvor skovene og naturen i de åbne landskaber øges og sikres som en uundværlig ressource. Aarhus Kommune skal være en grøn kommune med mere og bedre natur i det åbne land og i skovene. Aarhus Kommune vil være foregangskommune på det grønne område gennem nye løsninger og samarbejder omkring naturforvaltning og naturgenopretning. Naturens tilstand og den biologiske mangfoldighed skal forbedres frem mod Aarhus Kommune ser naturen som et værdifuldt aktiv, der skal bidrage positivt til den fremtidige udvikling af kommunen. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal indgå som et styrkende element i kommunens planlægning, for eksempel af nye boligområder, klimatilpasning, grønne områder og friluftslivet.

7 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 7 Sikring af den biologiske mangfoldighed i Aarhus Kommune sker bl.a. ved pleje og genopretning af små og store naturområder i det åbne land. For en bykommune som Aarhus er det en særlig spændende udfordring og mulighed at tænke naturpleje og naturgenopretning sammen med byudvikling og klimatilpasning. Her ses et kommunalt ejet areal ved Egå Engsø, som plejes med det formål at forbedre naturindholdet. Ved store regnskyl opmagasineres vandet i Egå Engsø og på de lavtliggende engarealer omkring søen. Fugletårn ved Egå Engsø. Undersøgelser har vist, at borgerne sætter stor pris på skovene og andre grønne naturområder. Naturen skal derfor også betragtes og udvikles som et værdifuldt aktiv for kommunens friluftsliv.

8 8 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Kap. 3 Naturkvalitetsplanens afgrænsning 3.1 Hvad er med i naturkvalitetsplanen? Naturkvalitetsplanen gælder for perioden 2013 til Planen synliggør gennem målsætninger og retningslinjer, hvordan naturopgaverne skal løses. I kap. 4 Naturen i Aarhus Kommune giver naturkvalitetsplanen et overblik over, hvor de beskyttede lysåbne naturområder, det vil sige enge, moser, overdrev, strandenge og heder over m 2 ligger i landskabet. Kap. 5 Naturens tilstand og målsætning viser naturtilstand og målsætning for de beskyttede naturområder. Desuden vises den seneste registrering af de beskyttede vandhuller og småsøer. Naturkvalitetsplanen giver i kap. 6 Naturnetværket et overblik over, hvordan naturnetværket i kommunen kan styrkes. Fokus er især på de beskyttede naturområder og de arealer, der i kommuneplanen er udpeget som økologiske forbindelser og mulige naturområder. Skovene rummer en betydelig del af den biologiske mangfoldighed. I kap. 7 Mere natur i skovene gives der et overblik over andelen af skov i kommunen som helhed og mål for naturen i de kommunale skove. Der gives desuden bud på, hvorledes naturens mangfoldighed kan styrkes i skovene. Kap. 8 Beskyttede arter bilag IV omhandler primært bilag IV-arter, der er plante- og dyrearter, som har international bevågenhed gennem særskilt EUlovgivning. Medlemslandene i EU er pålagt at være ekstra påpasselige over for disse plante- og dyrearter, og disse særligt beskyttede arter kræver derfor ekstra opmærksomhed i den daglige administration og planlægning. Naturen i de bynære landskaber og i byen kap. 9 indgår som en vigtig del af naturkvalitetsplanen. Aarhus Kommune har som en stor bykommune mulighed for at arbejde med naturindholdet og forbedringer af den biologiske mangfoldighed. f.eks. i samspil med udviklingen af byerne, infrastrukturen og de grønne områder. Kap. 10 beskriver forekomsten af Invasive arter. Disse arter er bevidst eller tilfældigt indført af mennesker og er fremmedelementer, der påvirker den danske natur negativt. Specielt omhandler afsnittet de arter, som udgør den største trussel mod de beskyttede naturområde, og som kommunen derfor gør en særlig indsats for at bekæmpe. Endeligt er virkemidlerne til planens gennemførelse beskrevet i kapitel Hvad er ikke med? Begrebet natur kalder på en afgrænsning, da der er mange forskellige opfattelser af, hvad natur er.

9 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 9 Der i naturkvalitetsplanen fravalgt flere emner, som kunne falde ind under naturbegrebet, men hvor der vurderes at være tilstrækkelig planlægning eller regulering via eksisterende lovgivning. I følgende (ikke udtømmende) liste skal nævnes: Vandkvalitet: De store søer, som Brabrand Sø, Årslev Engsø og Egå Engsø, vandløbene og det kystnære hav, som er en del af Aarhus Bugt, udgør en meget vigtig del af naturen i Aarhus Kommune. Kortlægning, målsætninger og retningslinjer for disse naturtyper er detaljeret behandlet i statens vandplaner og i de kommunale vandhandleplaner og indgår derfor ikke i naturkvalitetsplanen. Vandplanerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside og vandhandleplanerne på kommunens hjemmeside - Vandhandleplan Natura 2000 områder: I Aarhus Kommune findes fire Natura 2000 områder, der indgår i EU s internationale netværk af beskyttede naturområder. Nogle af kommunens fineste naturperler findes inden for Natura 2000 områderne. Folketinget har vedtaget statslige mål og indsatsprogram for naturen i Natura 2000 områderne. Kommunen har i 2012 udarbejdet særskilte handleplaner for Natura 2000 områderne, med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som danner grundlag for områdernes udpegning. Planlægningen for Natura 2000 områderne kan ses som en slags overbygning til naturkvalitetsplanen, da den fastsætter særlige mål for habitatnaturtyper indenfor Natura 2000 områderne. Natura 2000 områderne er vist på kort i naturkvalitetsplanens kap. 4 Naturen i Aarhus Kommune. For yderligere detaljer om målsætninger, retningslinjer og indsats henvises til Natura 2000 planer og handleplanerne. Natura 2000 planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside og Natura 2000 handleplanerne på kommunens hjemmeside - Natura 2000 handleplaner Fredninger: Der findes i alt 200 fredninger i Aarhus Kommune med et samlet areal på ha. Fredningerne er fordelt på 117 arealfredninger med et samlet areal på ha og 83 kirkefredninger med et samlet areal på 53 ha. Fredninger er områder, hvor der er lavet en fredningskendelse, som i detaljer fastsætter rammer for udvikling af natur og landskab. Fredningskendelser har lovkarakter, og formålet med fredningerne er oftest at bevare status quo i et område med store natur- og landskabsmæssige kvaliteter. I fredningerne findes mange naturelementer f.eks. 3 beskyttede naturområder, skove og mulige naturområder, som behandles i naturkvalitetsplanen. En række fredninger er de såkaldte Exner-fredninger, som har til formål at bevare indsigten til kirkerne. Fredningerne er ikke særskilt behandlet i naturkvalitetsplanen, da mål og retningslinjer i forvejen typisk er fastlagt i fredningskendelserne og evt. i plejeplaner for de fredede områder. En oversigt over de fredede naturområder i Aarhus Kommune findes på Arealinfo.dk - Arealinfo Gravhøje, fortidsminder og beskyttede diger: Gravhøje, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger er mange steder væsentlige karakterindslag i landskabet. Tilmed fungerer de som biologiske trædesten og ledelinjer for spredningen af vilde planter og dyr. Der er lovmæssig beskyttelse i museumsloven mod nedlæggelse og ændring af gravhøje, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger, og de er derfor ikke medtaget i naturkvalitetsplanen. En oversigt over gravhøje, fortidsminder og beskyttede diger findes på Arealinfo.dk - Arealinfo

10 10 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 3.3 Myndighed og administration Aarhus Kommune har mange lovbunde opgaver, der i det daglige handler om forvaltning af naturen. De består bl.a. i: at føre tilsyn med naturområdernes tilstand og sideløbende registrere ny natur, at regulere eventuelle fysiske indgreb i naturområderne og sikre, at naturen retableres, at afgøre sager, hvor et anlægsarbejde vil påvirke et naturområde, at pleje og genskabe natur på kommunale arealer, og at samarbejde om naturtiltag på private arealer Kommunen er administrativ myndighed i henhold til en række love og bekendtgørelser, som har direkte eller indirekte betydning for kommunens forvaltning og administration af naturen. De vigtigste er nævnt nedenfor. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens formål er at beskytte vilde planter og dyr samt deres levesteder. Loven indeholder generelle beskyttelsesbestemmelser for enge, moser, overdrev, heder og strandenge over m 2 og for søer større end 100 m 2. Bestemmelserne fremgår af lovens 3, og heraf må naturtilstanden ikke ændres uden dispensation fra kommunen. Generelt må 3-områder ikke drives mere intensivt end hidtil. Det betyder blandt andet, at områderne ikke må omlægges hyppigere end hidtil, opdyrkes, tilplantes, opfyldes eller graves op. Det er heller ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dræne områderne mere end hidtil. Habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen handler om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områderne) samt beskyttelsen af visse arter. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og dyre- og plantearter, som regnes for truede, sjældne eller sårbare i EU. Det drejer sig typisk om store, sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er begrundet i EF-habitatdirektivet fra I Aarhus Kommune er der udpeget fire Natura 2000 områder. Hvert område har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal gennem administration af love og regler sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter. Miljømålsloven Loven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunerne har på grundlag af de statslige Vand- og Natura 2000 planer udarbejdet og vedtagt handleplaner for de områder, som planerne gælder for.

11 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 11 Lov om drift af landbrugsjord Lovens formål er at fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorder, som både bevarer produktionsgrundlaget og tager hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier. I følge loven har ejere eller brugere af landbrugsjorder rydningspligt, som skal sikre lysåbne naturtyper som enge, moser, overdrev og heder mod tilgroning. Husdyrbrugloven Husdyrbruglovens formål er at medvirke til, at udviklingen af husdyrbrug sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår, natur, miljø og landskab m.v. Husdyrloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. Loven stiller derudover bl.a. krav om en generel begrænsning af ammoniaktab fra husdyrbrug.

12 12 n a t u r k v a l i t e t s p l a n

13 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 13 Kap. 4 Naturen i Aarhus Kommune 4.1 Typisk østjysk natur Aarhus Kommune rummer typisk østjysk natur med ådale, bakker, store skove, en lang bølgepåvirket kyst og en varieret, ofte leret jordbund, der er stærkt bearbejdet af isen og smeltevandet under den sidste istid. Der er de fleste steder et højt naturligt næringsindhold i jorden, som fra naturens hånd giver frodige overdrev, enge, moser og søer, mens næringsfattige heder er fåtallig i kommunen. Der er også mange løvskove, som er typisk for den østjyske natur. Aarhus Kommune er i dag stærkt præget af dels landbrug og dels byudvikling. De mest sammenhængende naturområder findes i ådalene og i skovene. Højstammet bøgeskov typisk østjysk skov I ådalene ligger de fire store søer: Egå Engsø, Brabrand Sø, Årslev Engsø og Solbjerg Sø med deres rørsumpe, moser og enge og et rigt liv af fugle og planter. Søerne er hjemsted for et stort antal lappedykkere, svaner, gæs, ænder, hættemåger og blishøns, både i og uden for yngletiden, og for mere sjældne arter som rørhøg, klyde og pungmejse. På nogle af de mest planterige enge og moser omkring søerne finder man orkideer og en rigdom af insektarter. Øverst i Egådalen ligger Kasted Mose med sumpskov og afgræssede enge, her også med orkideer og pilealant. I Tåstrup Mose er der en del tørvegrave med fattigbundsplanter som blærerod, som ellers mest hører til i den vestlige del af Jylland. Ved udspringet af Aarhus Å ligger Astrup Mose, og længere mod nord ved udspringet af Spørring Å ligger Pannerup Mose, hvor der også ligger artsrige enge og moser. Troldand (Aythys fuligula) - Egå Engsø er en vigtig yngleog rastelokalitet for andefugle Nogle få steder finder man sjældne typer af moser som kalkkær (ekstremrigkær). De kalkholdige jordlag blev skubbet op, dengang de store ismasser flyttede rundt med jordbunden under den sidste istid. I Tingvad Kær ved Yderup vokser sumphullæbe, vibefedt og mange andre sjældne arter, der kan lide kalkholdig bund. Der findes også små kalkkær nær Tilst. Her har rank frøstjerne et af sine få voksesteder i Jylland. Engene udgør det største areal af naturområderne i Aarhus Kommune, og rummer en meget varieret naturværdi. Engene ligger på de lavtliggende arealer i ådalene. Kulturengene har sjældent de store naturværdier fordi de af og til lægges om og måske tilføres gødning, mens naturengene kan rumme et særdeles artsrigt plante- og dyreliv med sjældne og fredede arter. Nogle fine enge ligger ved Todbjerg Bæk og Spørring Å, hvor man kan finde Engblomme, trævlekrone og store bestande af maj gøgeurt. Eng ved Todbjerg bæk, med stor bestand af maj gøgeurt (Dactylorizha majalis). Østjylland er et udpræget morænelandskab med mange lerede lavninger, hvor vandet kan samle sig. Af områder med særligt mange vandhuller i dag kan nævnes egnen omkring Beder og Malling. Her har en bestand af løvfrø bredt sig siden genudsætning i Omkring Lisbjerg er der også mange vandhuller, flere steder med stor vandsalamander. Løvfrø (Hyla arborea) er vidt udbredt i vandhuller i den sydlige del af Aarhus Kommune.

14 14 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Der har tidligere været mange overdrev i Aarhus Kommune, men de fleste er forsvundet ved opdyrkning, tilplantning og byudvikling. Overdrevene ligger ofte på dalskrænter eller på bakkede arealer. Et eksempel på et fint overdrev, der plejes med afgræsning, findes i Lisbjerg Skov, og der er også et artsrigt overdrev med mange vokshatte(svampe) ved Moesgård Strandmark. Naturtypen overdrev er ligesom skoven meget rig på plante- og dyrearter. Her kan man bl.a. være heldig at finde orkideer som bakkegøgelilje. Trekløft- alant (Inula conyza) er ansvarsart i Aarhus Kommune. Kommunen har registreret artens udbredelse i De naturmæssigt mest værdifulde skovområder findes i Lisbjerg skov nord for Aarhus, Marselisborg skov syd for Aarhus, samt i Hørret Skov. Skovene står hovedsagelig på leret jord, og de har en rig plantevækst med sjældne arter som forskelligblomstret viol, blå anemone og tætblomstret hullæbe. Man kan også støde på nogle af de nordligste forekomster i Danmark af uldhåret ranunkel. Moesgård Skovene har også en rig svampeflora. Af øvrige skove kan fremhæves Vosnæs Skov med lerede skrænter og en rig plantevækst langs kysten. Her vokser trekløft-alant, der er ansvarsart for Aarhus Kommune. Andre skove langs kysten er Havskov og Risskov. På grænsen til Skanderborg og Favrskov kommuner er der flere mindre skove, oprindeligt bondeskove, som mest har været drevet naturvenligt med plukhugst og nogle steder stævning. Her er der også store naturværdier med bl.a. tyndakset gøgeurt. 4.2 Heder og strandenge Skæring Hede eneste hede i kommunen Heder udvikles mest på næringsfattig sandjord, og den slags jordbund er der ikke meget af i Aarhus Kommune. Kun et enkelt sted kan man finde hede, mellem sommerhusene ved Skæring. På Skæring Hede kan man finde arter som tandbælg, hedelyng og klokkelyng. Der er heller ikke ret mange strandenge i Aarhus Kommune. Det skyldes, at der kun er få steder med lavt terræn langs kysterne. Af strandenge kan man finde nogle få ved Vosnæs og langs nordsiden af Norsminde Fjord. Strandengene rummer arter som strandasters, vingefrøet hindeknæ og kveller. 4.3 Natur i forhold til det øvrige Danmark Strandeng langs Norsminde Fjord - Aarhus Kommune har registreret 27 hektar med strandeng. Naturen og skovene omkring Aarhus byder på talrige oplevelser. Skovene ligger bynært, og er blandt landets mest besøgte, og det kan give en oplevelse af, at Aarhus Kommune er rig på skov og natur. En opgørelse viser dog, at kommunens samlede indhold af skov og natur er væsentlig mindre end i resten af Danmark. Det betyder, at der er færre levesteder til planter og dyr, og at arterne har sværere ved at sprede sig i landskabet. Den nærmere opgørelse over natur, skov, landbrug samt by, veje og anlæg er vist på figur Beskyttede naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, udgør cirka 5 % af det samlede areal i Aarhus Kommune mod 10 % i Danmark som helhed. Tilsvarende udgør skovene kun cirka 9 % af arealet mod 13 % i landet som helhed.

15 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 15 Til gengæld udgør bymæssig bebyggelse i Aarhus Kommune 30 % mod 15 % på landsplan. Andelen af landbrugsarealer ligger på 56 %, hvilket er ca. 6 % under landsgennemsnittet. Ser man alene på arealanvendelsen i det åbne land, det vil sige en opgørelse, hvor by, veje og anlæg ikke indgår, ligger arealet med natur under landsgennemsnittet. Til gengæld viser en sådan opgørelse at landbruget optager 80 % af arealet mod et landsgennemsnit på 73 %. Flere naturarealer og bedre naturkvalitet er en vigtig forudsætning for at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, og for på længere sigt at skabe bedre vilkår for kommunens vilde planter og dyr. Danmark har tilsluttet sig EU s mål om at standse tabet af biodiversitet inden Der er især behov for flere og bedre levesteder samt spredningsmuligheder for planter og dyr i det åbne landbrugsland og i forbindelse med byområderne - som tilsammen udgør 86 % af kommunens areal. Det beskedne indhold af beskyttet natur sammenlignet med resten af Danmark taler for, at fokus rettes mod at skabe mere natur i Aarhus Kommune - og at skabe bedst mulig kvalitet på de naturarealer, som findes i kommunen. Fig Arealanvendelse i Aarhus Kommune og i landet som helhed. Arealanvendelse Aarhus Kommune Arealanvendelse hele landet landbrug skov natur by-, vej og anlæg Kilde: Skov og natur i tal 2010, 4.4 De beskyttede naturområder i Aarhus Kommune De beskyttede lysåbne naturtyper er enge, moser, overdrev, strandenge og heder. Disse naturtyper er alle afhængige af græsning eller høslæt for at forblive lysåbne. Kortet side 12 viser beskyttet natur i Aarhus Kommune - link til kort beskyttet natur Uden drift eller pleje til at holde plantevæksten lav, vil områderne til sidst blive til krat eller skov og dermed gå tabt som elementer i naturen. De lysåbne naturtyper kaldes ofte for halvkultur eller halvnatur, fordi de kræver pleje i form af græsning eller høslæt. De vigtigste naturområder i kommunen ligger i bunden af ådalene og knytter sig til enge, moser og overdrev. De er en forudsætning for, at mange af de planter, sommerfugle, biller, fugle, krybdyr og andre dyrearter, der har brug for solrig natur bevares.

16 16 n a t u r k v a l i t e t s p l a n En opgørelse fra 2011 over forekomsten af de lysåbne naturtyper i Aarhus Kommune omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 fremgår af nedenstående tabel 4.4.1: Naturtype Antal % antal Areal ha % areal Eng , ,3 Mose , ,2 Hede 1 0,0 4 0,2 Overdrev 80 3, ,4 Strandeng 9 0,4 27 1,3 Vandhul under 1 ha , ,6 sø over 1 ha 33 1, ,2 I alt , ,0 I alt er der naturlokaliteter med et samlet areal på ha. Langt de fleste områder er vandhuller og søer, idet der ligger mange små vandhuller spredt på markerne. Enge og moser er dernæst de mest hyppige naturtyper, hvorefter kommer overdrev. Der findes kun ni strandenge og én hede. Arealmæssigt er enge den mest udbredte naturtype, efterfulgt af søer, moser og overdrev. Sammenlignet med resten af landet er den største forskel, at arealet med hede og strandeng er meget begrænset i Aarhus Kommune, mens vi pga. de store søer har en større andel af søer. Den lysåbne natur udgør kun cirka 5 % af kommunens areal. De fleste naturområder ligger i ådalene, hvor også engene er rigt repræsenteret i forhold til hele landet. Figur viser fordelingen af lysåben natur i Aarhus Kommune og i Danmark som helhed. 3 i Aarhus Kommune 3 natur på landsplan i Aarhus Kommune 3 natur i Danmark % 1% 7% 0% 23% 40% Eng Mose Hede 11% Overdrev 6% Strandeng Vandhul 16% 21% 23% 23% Eng Mose Hede Overdrev Strandeng Vandhul Kilde: Skov og natur i tal 2010,

17 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Kommunen ejer også natur Aarhus Kommune ejer ca. en fjerdedel af de beskyttede naturområder i kommunen - heri er ikke indregnet søer og vandhuller. Tabel viser en oversigt over naturbeskyttede arealer ejet af Aarhus Kommune fordelt på antal og areal. Naturtype Antal % antal Areal, ha % areal Eng 88 42, ,3 Mose 98 47, ,8 Hede 1 0,5 3 0,8 Overdrev 21 10, ,1 Strandeng 0 0,0 0 0,0 I alt Kommunen har plejepligt på de beskyttede naturområder, som kommunen ejer, hvilket drejer sig om 371 ha. Der er ikke plejepligt på privat ejede naturområder. Kommunens naturplejeindsats prioriteres ud fra de enkelte naturomtråders målsætning. Kommunen plejer cirka to tredjedele af de beskyttede naturområder med afgræsning, høslæt og rydning af opvækst med træer. Omtrent en tredjedel af de beskyttede naturområder ligger uden pleje. De er typisk meget våde og forsumpede og kan ikke plejes med afgræsning eller høslæt. Det drejer sig om moseområder med rørsumpe, pilesumpe eller øvrige områder, som kommunen vurderer, ikke har et plejebehov. Græssende dyr på eng ved Brabrand Sø Du kan læse mere om beskyttet natur på Naturstyrelsens hjemmeside - Klik her Figur viser andelen af kommunalt (AAK) og privat ejede arealer fordelt på naturtyper.

18 18 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 4.6 Natura 2000 områder Natura 2000 områder er et europæisk netværk af naturområder, som skal være med til at sikre den biologiske mangfoldighed inden for EU. Områderne består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder inkl. eventuelle Ramsarområder. Formålet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper, planter og dyr, som hvert enkelt område er udpeget for. Tre habitatområder og et fuglebeskyttelsesområde udgør Natura 2000 områderne i Aarhus Kommune, se kortet side 12. I alt udgør Natura 2000 områderne inden for Aarhus Kommune cirka ha, svarende til 2 % af kommunens areal. De tre habitatområder omfatter 521 ha omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø, 168 ha ved Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker samt hovedparten af 134 ha ved Lillering Skov, Stjær Stenskov og Tåstrup Sø og Tåstrup Mose. Fuglebeskyttelsesområdet omfatter den nordlige del af 370 ha omkring Norsminde Fjord. Natura 2000 udpegningen medfører en meget god beskyttelse af naturen. Inden for områderne må der for eksempel ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhuse, og der må ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af trafik og vejanlæg mv. I det hele taget må der ikke gennemføres projekter, der kan føre til væsentlige forringelser eller forstyrrelser af de naturtyper og arter, områderne er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter, der kan påvirke områderne udefra. Før der tages stilling til eventuelle tilladelser, skal man altid vurdere de mulige konsekvenser for Natura 2000 områderne. Miljøministeren har i december 2011 endelig godkendt Natura 2000 planerne. Natura 2000 planerne er i 2012 fulgt op af kommunale handleplaner. Handleplanerne for de fire Natura 2000 områder i Aarhus Kommune vil, når de føres ud i livet, bidrage til at sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed, selvom Natura 2000 områderne kun udgør en mindre del af kommunens areal. For yderligere detaljer om målsætninger, retningslinjer og indsats henvises til Natura 2000 planer og handleplanerne - link til: Natura 2000 planer og Natura 2000 handleplaner

19 n a t u r k v a l i t e t s p l a n 19 Rigkær findes i moser og enge, hvor grundvandet står højt og er mere eller mindre kalkholdigt. Planterne i rigkær har tilpasset sig det kalkholdige vand. Her ses trævlekrone, som er en karakteristisk art i rigkær. Af øvrige karakteristiske arter kan nævnes maj-gøgeurt, engkabbeleje, kødfarvet gøgeurt, blågrå siv mv. Overdrev kan være hjemsted for et righoldigt plante- og dyreliv. Overdrevene udgør f.eks. værdifulde levesteder for insekter. Insekterne lever af planternes nektar her ses stor knopurt, en plante, som tilbyder rigeligt med nektar, og som derfor er populær blandt sommerfugle og andre insekter. Overdrev skal afgræsses hvis planterne, som vokser her, ikke skal forsvinde. Her ses græssende dyr på overdrev ved Norsminde Fjord.

20 20 n a t u r k v a l i t e t s p l a n

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Mødereferat. Referat 2013 04 10 Det Grønne Råd. Den 23. maj 2013. Natur og Miljø

Mødereferat. Referat 2013 04 10 Det Grønne Råd. Den 23. maj 2013. Natur og Miljø Mødereferat Den 23. maj 2013 Referat 2013 04 10 Det Grønne Råd Mødedato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetid: Kl. 16 til 18 Mødested: Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Mødelokale 064. Indgang i Grøn Bygning Deltagere:

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Fremtidens natur i Aarhus Kommune Fremtidens natur i Aarhus Kommune Fremtidens natur i Aarhus Kommune 1 Kreaturer på græs ved Egå Engsø. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst s NATURPOLITIK Fremtidens Natur natur i vækst 1 Fremtidens Natur natur i vækst INDHOLD Forord En vision for Natur... 3 1. Naturen skal hænge sammen... 4 EN VISION FOR DANMARKS NATUR s NATURPOLITIK April

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

SEKTORPLAN. for naturforvaltning

SEKTORPLAN. for naturforvaltning SEKTORPLAN for naturforvaltning 1 KØBENHAVNS AMT Stationsparken 27 2600 Glostrup Tlf: 4322 2222 www.kbhamt.dk Foto: Københavns Amt Forside: Hjortholm Voldsted og Furesøen ved Frederiksdal ISBN: 87-7951-019-1

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven.

NOTAT. 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven. Naturforvaltning - status 2013 og forslag for 2014 Sag: 01.05.12-P22-1-13 Karin Skovhus Plan og kultur 29-10-2013 1. Rammer Rammerne for indsatsen udstikkes af naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og

Læs mere