Plan-og bæredygtighedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan-og bæredygtighedsstrategi"

Transkript

1 2012 Plan-og bæredygtighedsstrategi

2 Indhold Forord Udfordringer Synligt vand Grønt og levende Ny energi Bæredygtig trafik Bymidter og byliv Flere boliger Viden og erhverv Redegørelse Ballerup Kommune april 2012 Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup Tlf: Grafisk design: Inge-Lise Hartz Foto: Flemming Schiller, JW Luftfoto, Vestforbrænding, Lisbeth Westergaard og Ballerup Kommune

3 Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for arbejdet med den kommende kommuneplan og for vores lokale indsats for en bæredygtig fremtid. Vores strategi baserer sig fortsat på de temaer, som var fremme i visions-kampagnen Ballerup 2020, som vi havde for 4-5 år siden forud for udarbejdelsen af den gældende Kommuneplan i De indsatsområder, som blev udpeget dengang, er langt fra udtømt. Trods de økonomisk svære tider er det vigtigt, at vi fra visionerne skrider til handling. Vi skal stadig styrke den grønne og sunde profil, og med klimaændringerne er også vandet det blå - kommet mere i fokus. Sammen med regionens øvrige kommuner skal der arbejdes for en mere bæredygtig trafik og lokalt skal vi give cyklerne mere plads. Vi skal allerede nu begynde at tænke i alternativer til olien og naturgassen så vi om få årtier kan basere vores energiforsyning på vedvarende kilder. I Ballerup Bymidte er vi godt i gang med at skabe nye rammer for et spændende byliv, og en tilsvarende proces for det centrale Skovlunde skal påbegyndes. Det forventes, at hovedstadsregionen befolkningsmæssigt vil vokse, og vores kommuneplanlægning skal sikre, at vi kan skaffe plads til flere, nye boliger. Med udbygningen af Campus Ballerup omkring Ingeniørhøjskolen understøttes satsningen på stærkere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune. I hele Kommunalbestyrelsen ser vi frem til en god og frugtbar debat om den strategi, vi nu har lagt frem. Og vi håber at modtage mange gode idéer og forslag til det kommende planlægningsarbejde. Ove E. Dalsgaard borgmester

4 Udfordringer Kommunen står i de kommende år over for en række udfordringer, som vil sætte sit præg på planlægningen og på den forsatte byudvikling. Blandt de vigtigste i denne sammenhæng er økonomien, befolkningssammensætningen, fordelingen af den regionale vækst samt klimaforandringerne. Kommunens økonomiske situation Efter den meget store sparerunde, der blev nødvendiggjort af kommunens tab i forbindelse med kommunalreformen i 2007, var der skabt en god balance i den kommunale økonomi. Den finansielle og økonomiske krise som satte ind i efteråret 2008 har imidlertid sat Kommunens økonomi under et betydeligt pres. Udgifterne vokser kraftigere end indtægterne, og overskuddet på den løbende drift vil uden indgreb blive reduceret til et uholdbart lavt niveau, så det ikke vil være muligt at finansiere kommunens afdrag på gæld og et anlægsbudget af en rimelig størrelse. Den økonomiske krise har betydet flere udgifter til hjælp til forsørgelse mv. og færre skatteindtægter end ellers, fordi borgere, erhvervsdrivende og selskaber tjener mindre. Alene i selskabsskatter skete der en indtægtsnedgang på 80 mio. kr. fra 2009 til 2011, og i 2012 mistes yderligere knap 100 mio. kr. Desuden har krisen sat ejendomsmarkedet i stå, så der ikke kan forventes indtægter fra jordsalg, i et omfang som tidligere forudsat. Hertil kommer et udgiftspres fra den demografiske udvikling, hvor der i Ballerup mange år frem vil være en stærk stigning i antallet af plejekrævende ældre. Det er derfor i disse år nødvendigt at gennemføre betydelige økonomiske tilpasninger for at sikre balancen i kommunens økonomi. Som en del af opgaven med at løfte fremtidens velfærd, arbejder Ballerup Kommune med innovation. Blandt andet vil der i tæt samarbejde med borgerne og brugerne blive udviklet nye løsninger, som også vil kunne have betydning for kommunens bæredygtighed og planlægning. Vi håber hermed at kunne skabe bedre service for færre midler. I lyset heraf vil fokus naturligvis også være rettet mod gennem grundsalg og nyt bolig- og erhvervsbyggeri på sigt at kunne øge skatteindtægterne. Dette forudsætter, at den nødvendige kommune- og lokalplanlægning er gennemført. Kommunens befolkningsudvikling Efter en kraftig udbygning af kommunen i perioden toppede befolkningstallet med indbyggere. Herefter faldt befolkningstallet langsomt til det i 1990 var nået ned på godt De følgende 10 år var befolkningstallet nogenlunde konstant, hvorefter der i takt med en øget boligudbygning er sket en stigning til lige knap ved indgangen til 2012, svarende til en stigning på 4 pct. over de sidste 10 år. Denne begrænsede vækst dækker dog over store forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper. Antallet af ældre er steget med knap 40 pct. og antallet af skolebørn med 6 pct., mens antallet af personer i de erhvervsaktive aldersklasser er faldet med 3 pct. og småbørnene med 7 pct. i perioden Befolkningsudviklingen Index 2002 = år 6-16 år år 65+ år I alt I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at øges med ca frem til 2017, hvor kommunens indbyggertal forventes at være godt Herefter forventes befolkningstallet at falde med ca. 300 personer i resten af prognoseperioden frem til Ældrebefolkningen fortsætter den kraftige vækst frem til 2016, hvorefter antallet vil være nogenlunde konstant. Det dækker dog over en fortsat kraftig vækst i den ældste Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 4-5

5 Københavns Nordhavn del af gruppen hele perioden igennem, mens antallet af årige begynder at falde fra Antallet af 80+-årige bliver forøget med 2/3 frem til Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at være nogenlunde stabilt de første fem år, hvorefter det vil falde jævnt frem til Antallet af førskolebørn falder frem til 2015, og herefter indtræder en ny stigning frem til Denne befolkningsudvikling vil kræve fortsat øgede ressourcer til ældreservice, men til gengæld vil det være muligt at omprioritere ressourcer først fra dagtilbudsområdet og siden fra skoleområdet. Men på dette tidspunkt skal der på ny flere ressourcer til dagtilbud. Samtidig forventes der i starten af planperioden en lille stigning i antallet af erhvervsaktive, så der alt andet lige vil ske en tilvækst i skattegrundlaget. Samlet set vil der dog i det kommende tiår forventes et fortsat pres på økonomien fra befolkningsudviklingen. Det er ikke en forudsætning i den gældende befolkningsprognose, at samtlige arealer der er udlagt til boligformål, når at blive bebygget og indflyttet i planperioden frem til Såfremt der kommer bedre fart i efterspørgslen på boliger, og vi derfor kan fremrykke nogle af byggerierne, vil skattegrundlaget måske kunne forbedres yderligere. Visse af de i denne strategi foreslåede arealer til boligformål er heller ikke medtaget i den nuværende prognose. Regional udvikling København har gennem det seneste årti for alvor fået vendt udviklingen og har oplevet en betydelig befolkningsfremgang. Også i de kommende årtier forudses en massiv tilvækst i hovedstadsområdet, mens landets udkantsområder fortsat affolkes. Konkurrencen mellem regionens kommuner om at tiltrække borgere er skærpet betydeligt. Vi ser det også inden for detailhandelen, hvor der løbende sker modernisering og udbygning af de regionale centre og en række omegnscentre. Mange virksomheder er i heftig global konkurrence og overvejer løbende deres størrelse og beliggenhed. God tilgængelighed er stadig af vigtigere betydning for virksomhederne, medarbejderne og kunderne - og nye, stationsnære lokaliseringsmuligheder er dukket op i hovedstadsområdet. Samtidig spiller kontorbyggeriernes indretning, fleksibilitet og energieffektivitet en større rolle. Det påvirker også kommunens traditionelt stærke erhvervsmiljøer. Med en række store udviklingsprojekter, såsom Nordhavnen og Ringbyen langs Ring 3, må det forventes, at især de store centralkommuner fortsat vil øge deres befolkningstal. Så det bliver absolut ikke nemmere at trække nye borgere og virksomheder til Ballerup eller til Frederikssund-fingeren i det hele taget. For at kunne appellere til potentielle tilflyttere er det derfor vigtigere end nogensinde, at nye udstykninger, bebyggelser og bykvarterer i Ballerup Kommune har høj kvalitet. Og for at bosætningskommunen Ballerup kan virke konkurrencedygtig skal vi stadig have fokus på de kommunale kerneydelser såsom børnepasning og uddannelse, og også fortsat satse på bæredygtighed, grønne omgivelser og et rigt kultur- og fritidsliv. Klimaforandringer Klimaet på jorden ændrer sig, og det stiller nye krav til planlægningen og til politiske prioriteringer. For at imødegå temperaturstigninger og ændringer i vejret med storme, skybrud og oversvømmelser, må der sættes ind både med forebyggelse af den globale opvarmning og ved at afværge, at de ekstreme hændelser får voldsomme lokale konsekvenser. Klimaproblematikken er global, og for at knække temperaturkurven, skal alle aktører tage ansvar. For at reducere CO 2 -udledningen har Ballerup Kommune vedtaget en klimaplan, som udstikker nogle af løsningsmulighederne, og dem skal vi hele tiden forfine og finde smarte løsninger på. Vand kender ikke kommunegrænser, så selvom Ballerup Kommune ikke er hårdest udsat for oversvømmelser, har vi et kollektivt ansvar for handling i samklang med nabokommuner og regionen.

6 Synligt vand Hvad vil vi? I Ballerup Kommune skal vand være et synligt og levende element i de grønne områder, som er rammen om det gode og aktive byliv. Vand skal indarbejdes såvel i byområderne som i de grønne kiler, så det både kan have biologisk værdi og en rekreativ funktion til gavn for mennesker. Øgede mængder af regnvand, herunder hyppigere skybrud, er en realitet. Derfor vil Kommunen gøre en indsats for at håndtere disse regnmængder, og gøre det på en sådan måde, at de øgede vandmængder kan integreres i de vandsystemer, der findes i de grønne områder. I forbindelse med massive regnskyl er der brug for at kunne aflede vand til naturlige lavninger, så der ikke sker skade på personer eller ejendom. Vi vil så vidt muligt håndtere regnvand indenfor kommunegrænsen, så det ikke generer nedstrøms i vandløbene. For at imødegå uheldige virkninger af den øgede nedbør ønsker vi at tilbageholde og anvende regnvandet lokalt. Det betyder, at vandet anvendes, hvor det falder. Derved kan vi øge grundvandsdannelsen og samtidig nedsætte belastningen af afløbssystemer og renseanlæg. Indsatsen skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige interesser. Rent vand er ikke blot en forudsætning for biologisk mangfoldighed, men også for menneskers trivsel og sundhed. Derfor ønsker vi, at vandkvaliteten overalt skal forbedres. Hvad gør vi? Forbedring af vandkvaliteten Ballerup Kommune vil arbejde med kvaliteten i hele vandkredsløbet. Dette arbejde forudsættes gennemført i et nært samarbejde med Forsyning Ballerup, som varetager kommunens vandforsyning samt afledningen af spildevand og regnvand. De biologiske og hydrauliske forhold i kommunens vandløb og søer vurderes som et led i indsatsen for at forbedre miljøkvaliteten i kommunens vandområder. I forbindelse med tilsyn med vandløb og natur vil vi arbejde for at forbedre vandkvaliteten. En konsekvens af denne politik er at vi stiller skærpede krav til udledningerne i vandmiljøet, når Kommunen selv er udlederen. For ejendomme, som ligger uden for det offentlige kloaksystem, vil Kommunen arbejde for at forbedre spildevandsrensningen. Endelig vil vi arbejde for at indføre incitamentsordninger, med henblik på at borgerne omlægger miljøbelastende afledningsforhold. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 6-7

7 Håndtering af regnvand Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en klimatilpasningsplan, der giver nærmere retningslinier for, hvordan regnvand kan anvendes lokalt. Vi skærper fokus på de hydrauliske og vandkvalitetsmæssige forhold. Og vi håndterer overfladevandet så langt oppe i vandsystemet som muligt, for at så vidt muligt at undgå at forurenet vand blandes med rent vand. Vi etablerer nye vådområder, hvor disse kan indgå naturligt i det omgivende landskab og i sammenhæng med bestående vandløbssystemer. Regnvand håndteres som udgangspunkt lokalt. Dette kan f.eks. ske ved anlæg af grønne tage, nedsivningsanlæg, regnbede og vandhuller, som en integreret del af by- og landskabsudviklingen og til at understøtte et rekreativt og biologisk element. Vandhullerne kan skaffe vand til vanding. Hvor det er teknisk muligt og fornuftigt vil Kommunen stille krav om nedsivningsløsninger eller lokal anvendelse af regnvand f.eks. til toiletskyl og tøjvask. Og hvor det kan lade sig gøre, vil vi naturligvis feje for egen dør, så der på kommunale ejendomme etableres og anvendes sådanne systemer. Håndtering af ekstrem regn Kommunen vil udpege områder og lokaliteter, hvor tilledning og midlertidig tilbageholdelse af regnvand under skybrud ikke vil medføre skade på vandmiljøet og omgivelserne. Vandet skal gøres synligt Gennem planlægningen vil vi give muligheder for at gøre vand til en integreret og mere synlig del såvel af de grønne kiler som af parker og byens andre grønne områder for derved at øge de rekreative anvendelsesmuligheder. Ved kommuneplanrevisionen vil vi bl.a. formulere rammebestemmelser for etablering af vandhuller og vandrender i bybilledet. Ballerup Kommune skal implementere de statslige vandplaner via en vandhandleplan med det formål at forbedre vandmiljøet i søer, vandløb og grundvand. Vandhandleplanen vil være med til at sætte rammerne for kommunens spildevandsplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

8 Grønt og levende Hvad vil vi? Her i kommunen skal de grønne områder bidrage til rammen om det gode og aktive liv. Kvaliteten af vores natur, landskaber og byrum er vigtig for at kunne opfylde borgerens behov for rekreation, motion og naturoplevelser tæt på boligen, arbejdspladsen og institutionen. De grønne kiler har stor rekreativ betydning. De er både udflugtsmål for storbyens borgere og nærrekreativt areal for de borgere der bor tæt på. Udviklingen i borgernes aktivitetsvaner går i retning af mere selvorganiseret aktivitet. De grønne områder spiller også en vigtig rolle i borgenes sundhed. En udvikling vi gerne vil understøtte, ved at identificere hvilke interesser og behov der er i forhold til lokalområdernes grønne byrum. Det åbne land omkring os omfatter vigtige biologiske kerneområder som Jonstrupvang og Vestskoven. Disse kerneområder kan rumme store bestande af dyr og planter. I det åbne land findes desuden landbrugsarealer, småskove, moser, søer og vandhuller, hvor dyr og planter også lever. Kommunens bynære beliggenhed betyder imidlertid, at naturen er forarmet og mangfoldigheden lav. Foruden borgernes trivsel ser vi det også som en vigtig opgave at sikre og udvikle kommunens natur og øge den biologiske mangfoldighed, samt sikre en klar grænse mellem by og land. De grønne områder og de grønne kiler spiller en stor rolle i forhold til de fremtidige klimaudfordringer. Periodevist ved at kunne opmagasinere vand, rumme flere vandhuller eller til udnyttelse af vindressourcen. Hvad gør vi? Byrum til rekreation og aktiviteter De grønne byrum, der bruges til ophold, leg og motion, skal helst skal ligge tæt på boligen eller institutionen, og adgangen og tilgængeligheden skal være nem og sikker. Vi vil derfor kortlægge de grønne byrum og landskaber og deres tilgængelighed, identificere lokale borgeres behov samt undersøge muligheder og eventuelle barrierer, der er for områdernes anvendelse. Formidling Vi vil aktivt formidle hvilke muligheder der er for rekreation, naturoplevelser, motion m.v. i de grønne byrum og de grønne kiler. I den fortsatte udvikling af de grønne byrum og de grønne kiler, vil vi inddrage lokalområdernes borgere og interesseorganisationer. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 8-9

9 De grønne kiler Det åbne land rummer markante rekreative anlæg af regional betydning f.eks. rideskole, golfbane og kolonihaver. Vi arbejder fortsat for en flersidig anvendelse af de grønne kiler til gavn for alle målgrupper. Indpasningen af ekstensive fritidsaktiviteter skal ske i respekt for kortlagte natur- og landskabsværdier m.m. Vi vil kortlægge landskabelige og kulturhistoriske værdier i de grønne kiler. Og der skal i kommuneplanlægningen udarbejdes retningslinier herom. Dyr og planter har brug for at kunne sprede sig fra naturområde til naturområde, og har derfor brug for et fintmasket net af natur. Vi vil kortlægge en struktur af sammenhængende natur i de grønne kiler, der skal føre til en øget biologisk mangfoldighed. På baggrund heraf skal der i kommuneplanlægningen udarbejdes retningslinier. Klimatilpasninger - bæredygtighed For at kunne imødegå klimaforandringer og etablere en bæredygtig energiforsyning skal vi i de grønne byrum og de grønne kiler finde plads til at kunne etablere større tekniske anlæg, såsom regnvandsbassiner og vindmøller. En mulighed der ikke nødvendigvis findes i dag. Vi vil udpege grønne byrum og områder i de grønne kiler, der kan rumme tekniske anlæg til gavn for en bæredygtig udvikling. Placeringen og udformningen af sådanne tekniske anlæg skal ske i dialog med lokalområdet og under hensyntagen til landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier.

10 Ny energi Hvad vil vi? Klimaudfordringerne er mange, og både internationale og nationale mål er høje. EU har et mål om 20 pct. CO 2 -reduktion og om en forøget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden Det er regeringens langsigtede mål at omstille energi- og transportsystemet til at være 100 pct. baseret på vedvarende energi. I Ballerup Kommune vil vi være på forkant med udviklingen og bidrage til at nå disse målsætninger, samt vise konkrete eksempler på alternative løsninger. I vores klimaplan er der allerede målsætning om, at kommunen inden udgangen af 2015 skal have reduceret sit udslip af CO 2 med 25 pct. i forhold til niveauet i Kommunen vil fremme en mere bæredygtig, kollektiv energiforsyning, herunder en højere andel af vedvarende energi i varme- og elforsyningsnettet. Fjernvarme produceret ved affaldsforbrænding regnes som vedvarende energi. Derved vil vi også øge forsyningssikkerheden, således at vi ikke i fremtiden er afhængige af energiforsyning fra ustabile områder i verden. Samtidig med at vi fremmer en bæredygtig energiforsyning, vil vi understøtte en udvikling hvor energibehovet mindskes. En reduktion af energiforbruget kan ske gennem adfærdsændringer, ved energirenoveringer m.m. i den eksisterende boligmasse og ved øget fokus på erhvervslivets energiforbrug. Hvad gør vi? Kommunen gennemfører en planlægning, der bl.a. omfatter energikortlægning og formulering af energivisioner såvel for energiforsyningen som for potentialet i en reduktion af energiforbruget i både boliger, institutioner og virksomheder m.v.. Vi håber derved at kunne understøtte en bæredygtig udvikling frem mod en CO 2 - neutral kommune. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 10-11

11 Bæredygtig energiforsyning I områder, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt, vil kommunen fremme fjernvarme, der i mindre grad er baseret på fossile brændsler. En sådan beregning vil omfatte såvel brugerøkonomi og selskabsøkonomi som miljøforhold (CO 2 og NO x er). Inden 2015 udvider I/S Vestforbrænding sin fjernvarmeforsyning til erhvervs- og boligområder i Måløv. Konkret undersøger vi, om der vil være grundlag for at udvide fjernvarmeforsyningen yderligere til boligområder i Skovlunde, Ballerup, Egebjerg og Måløv. Såfremt det viser sig rentabelt, vil vi bede I/S Vestforbrænding om mere indgående at undersøge muligheden for at forsyne de pågældende områder. Nye bolig- og erhvervsområder vil blive udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Samtidig undersøger vi også muligheden for nye forsyningsformer som f.eks. lavtemperatur-fjernvarme. Kommunen vil på flere måder fremme en mere bæredygtig energiforsyning. For det første ved at undersøge muligheden for etablering af vedvarende energianlæg, herunder større solcelle- og solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg og husstandsvindmøller. For det andet ved i de områder, der ikke er omfattet af kollektiv forsyning, at understøtte udbygningen af vedvarende energi ved oplysning og kampagner om relevante alternativer. Og endelig for det tredje ved en bedre kildesortering af affald, der minimerer plastdelen i affaldsforbrændingen og muliggør en bedre udnyttelse af biomasse til bioforgasning. Grantoftegård er i samarbejde med andre økologiske landmænd i regionen ved at undersøge muligheden for fælles biogasanlæg, der foruden produktion af biogas også skal bidrage med økologisk gødning. I marts 2012 er der politisk indgået et bredt energiforlig. Aftalen indebærer, at udbygningen af biogasanlæg fremmes gennem drifts- og anlægsstøtte samt andre initiativer, der kan fremme udnyttelsen. Mulighederne for opførelse af et anlæg i oplandet nær Ballerup Kommune er derved forbedret. Et biogasanlæg skal lokaliseres optimalt i forhold til både de producenter, der skal levere biomasse, og til de forbrugere, der skal aftage biogassen. Valg af anlæggets placering vil afhænge af mange natur- og miljømæssige forhold, herunder afstanden til beboelsesområder og rekreative arealer. Vi skal derfor i kommuneplanlægningen formulere nærmere retningslinier om vilkårene for etablering af biogasanlæg. Energiforbrug For at mindske behovet for energi, arbejder vi for at motivere borgerne til at reducere energiforbruget i den eksisterende boligmasse. Det gør vi ved at undersøge potentialet for energirenoveringer i alle eksisterende boliger. Og ved at fremme energireduktioner gennem demonstrationsprojekter og adfærdskampagner. Både kampagner og projekter der har boligejere som målgruppe og projekter, der har lejere i de almene boliger som målgruppe. Ved nybyggeri og ved større renoveringer stilles så vidt muligt krav om, at der bygges efter den laveste energiklasse.

12 Bæredygtig trafik Hvad vil vi? Det skal være nemt at transportere sig bæredygtigt og miljørigtigt. Vi ønsker, at det lokalt skal være nemmere at vælge gang, cykel eller kollektiv trafik med vægt på både sikkerhed, sundhed og bæredygtighed. Vi vil reducere CO 2 -udledningen ved at fremme adfærdsændringer, styrke den kollektive trafik og cyklismen samt koncentrere bilerne på det overordnede vejnet. Med baggrund i den store ind- og udpendling skal trafikken ses i et regionalt perspektiv. I tæt samarbejde med nabokommuner og Region Hovedstaden vil vi arbejde for at få etableret et sammenhængende, regionalt net for alle slags kollektiv trafik. Og ved at sikre gode skiftemuligheder vil vi gøre det nemt og mere attraktivt at bruge cykel og kollektiv trafik til hele eller dele af rejsen. Lang tid inden den seneste tids debat om indførelse af trængselsafgift omkring København, har vi ved Kildedal Station etableret et Parkér & Rejs beregnet for pendlere. Ved de øvrige stationer vil vi især arbejde med at sikre en god kollektiv busbetjening og attraktive cykelparkeringsforhold, men der skal naturligvis være p-pladser til brug for kommunens borgere ved alle stationer. Kommunen har igangsat mobility management-projekter med virksomheder på Lautrupgård, med Novo Nordisk i Måløv og på Rådhuset, der både omhandler medarbejdernes daglige pendling og transporten i arbejdstiden. Projekterne skal fremme brugen og kombinationen af cykling, kollektiv trafik og samkørsel. Erfaringerne fra disse projekter vil vi bruge i det videre arbejde både i forhold til bolig-arbejdsstedsrejser og den mere fritidsrelaterede transport. Hvad gør vi? Mobilitet En ny mobilitetsplan skal sammenfatte ovenstående målsætninger og detaljere, hvorledes vores vej- og stinet skal udvikles. Vi fokuserer især på den kollektive trafik og det overordnede cykelstinet. Gennem planarbejdet skal der desuden udvikles et værktøj, som gør det muligt at mobilitetsvurdere fremtidige planer ved kortlægning af områdets tilgængelighed og den mængde trafik, som bliver skabt af områdets brug. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 12-13

13 Cykler Vi revurderer vores nuværende stinet og skitserer et fremtidigt net, der er mere sammenhængende, sikkert og attraktivt. Det overordnede net af cykelruter skal skiltes med nærog fjernmål. Arbejdet er en fortsættelse af projekterne om etablering af cykelsuperstier og om at gøre Frederikssund-fingeren til et attraktivt sted at cykle - både som pendler og fritidscyklist. I forbindelse med byomdannelse og ændret brug af vejarealer nedlægger vi på sigt de dobbeltrettede cykelstier langs veje i de centrale byområder. Vi skaber attraktive cykelparkeringsforhold ved de større trafikmål såsom stationer og stoppesteder, større arbejdspladser, indkøbscentre, skoler samt fritids- og kulturinstitutioner. Eventuelt på bekostning af bilernes p-pladser. Og vi indfører en norm for udlæg af areal til overdækket cykelparkering ved disse trafikmål. Kollektiv trafik Vi optimerer og styrker den kollektive trafik. Dels ved at sikre et godt, lokalt busnet fra bolig- og erhvervsområderne til de trafikale knudepunkter. Dels ved at medvirke til opbygning et attraktivt, regionalt trafiknet bestående af S-banen, den kommende letbane langs Ring 3 og et overordnet net af busruter med høj frekvens og gode skiftemuligheder. Vi forbedrer faciliteterne ved de større busstoppesteder, således at de f.eks. tilbyder realtidsinformation, cykelparkering, luftpumper, vandfontæner og lignende, og dermed gør det mere attraktivt at kombinere cykel, bus og bane. Vi øger fremkommeligheden for busserne og undersøger mulighederne for at etablere særlige busbaner langs Ring 4, gennem erhvervsområdet Lautrupgård og langs Skovlunde Byvej. Sådanne baner kan være forløber for en eller flere letbaneløsninger. Vi presser også på for, at der hurtigt etableres en jernbaneforbindelse i transportkorridoren fra Helsingør forbi Kildedal og sydpå mod Femern. Ringbanen skal have en station i hver af byfingrene, således at den både kan benyttes til regional og international trafik. Vejtrafik Vi graduerer parkeringsnormen i forhold til stationsnærhed og tilgængelighed til kollektive trafikknudepunkter. Dermed kan vi frigøre en større del af de centrale byområder til bebyggelse, attraktive byrum og nye aktiviteter. For Ballerup Bymidte udarbejder vi en infrastrukturplan, der skal danne grundlag for, hvorledes omlægningerne gribes an i resten af kommunen. For at fremme et klimavenligt transport-alternativ fremmer vi etableringen af ladestandere og andet udstyr, der knytter sig til en øget udbredelse af el-biler. Afviklingen af biltrafikken til og fra Lautrupgård søges forbedret, f.eks. ved tilslutning af Borupvang til Ring 4 og udvidelse af den snævre del af Malmparken. Stiforbindelserne mellem Malmparken Station og Lautrupgård skal optimeres, uden at det reducerer vejens kapacitet. Kommunen vil fortsætte arbejdet med at reducere sundhedsskadelig støj i boliger, offentlige parker og naturområder. I 2012 gennemfører vi en ny støjkortlægning, som grundlag for en revideret og opdateret støjhandlingsplan. I forbindelse med motorvejsprojektet syd om kommunen anlægges en lang støjvold til beskyttelse af kolonihaveområderne. Langs Motorring 4 etableres nye støjvolde som led i udviklingen af fritidslandskabet i Harrestrup Ådal.

14 Bymidter og byliv Hvad vil vi? Det skal være interessant at bo og færdes i kommunens centrale byområder, derfor skal der være et godt lokalt handels- og kulturliv. Der skal ske noget, så det både dag og aften bliver attraktivt at opholde sig i bymidterne. Hvor der er mange mennesker opstår ny aktivitet. Det gode byliv skal foregå lige dér, hvor folk mødes. Eksempelvis har vi mange uddannelsespladser rundt om i kommunen, og de studerende herfra vil kunne bidrage positivt til liv i byen, hvis de rette tilbud er til stede. Tilsvarende kunne det bidrage positivt til bylivet, hvis flere af de mange virksomheders ansatte efter arbejdstid brugte flere timer til indkøb og oplevelser her. Vejen til mere liv i bymidten går bl.a. gennem flere boliger, nye kontor- og servicevirksomheder og mere detailhandel. Samtidigt skal der være attraktive byrum, der med deres udformning og funktioner indbyder til ophold og aktiviteter. Tryghed og sikkerhed er aspekter, som vi vil have stor fokus på i forbindelse med den detaljerede planlægning. De kulturelle tilbud er væsentlige for byens attraktivitet og det gode byliv. Udover de indendørs kulturtilbud som biograf, bibliotek, teater og udstillinger skal kulturen helt bredt forstået indgå i byens rum. Det kan ske i kraft af indbydende bygninger og torve, men også som smukt byudstyr, udsmykning, midlertidige installationer og aktiviteter. Kunsten kan tilbyde oplevelser og indbyde til leg, ophold og bevægelse. Super Arenaen og Baltoppen trækker jævnligt spændende arrangementer til byen. Markedsføringen af disse er med til at gøre Ballerups kvaliteter og formåen endnu bedre kendt ude omkring. Vi skal være bedre til at gøre opmærksom på disse arrangementer, som tiltrækker et stort publikum blandt kommunens borgere og udefra. Og vi skal finde en form, hvor skiltningen kan berige og ikke skæmme byens rum. Hvad gør vi? Skovlunde Bymidte For at muliggøre en udvikling af Skovlunde Bymidte vil vi i den kommende kommuneplan give mulighed for en større bebyggelsestæthed i området. Der skal være mulighed for at udvikle Skovlundecentret og arealerne langs Bybuen og Ballerup Boulevard. I forvejen er der åbnet mulighed for fortætning i de store karrébebyggelser i området vest for Bybuen. Vi skal have øje for afviklingen af centertrafikken og se nøjere på det store kryds mellem Boulevarden, Torvevej og Bybjergvej. Vi vil desuden arbejde for en åbning af Skovlunde Bypark op imod krydset for derved at kunne etablere en bedre sammenhæng med det centrale Skovlunde. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 14-15

15 Ballerup Bymidte I Ballerup Bymidte har der gennem de senere år været gennemført en omfattende proces med borgerworkshops og idékonkurrence for udvikling af bymidten, og vi skal nu i gang med den konkrete planlægning. Vi vil justere kommuneplanens rammebestemmelser, så der gives mulighed for opførelse af mere bebyggelse til boliger, butikker, kontorer og kulturelle formål i nærheden af stationen. Vi vil indgå i projekter om infrastruktur og kulturelle projekter, og vi forventer primært at give muligheder for private investorer. Første lokalplan kommer til at gælde strækningen langs Hold-an Vej fra Ballerup Centret via Dommergårdsgrunden og Linde Allé til Sct. Jacobsvej, som skal bebygges med en kombination af boliger, butikker og erhverv. Fortætningen vil betyde, at der skal inddrages nogle af de eksisterende veje og p-pladser til bebyggelse, mens behovet i højere grad må løses i kældre eller med p-huse og gennem nedjustering af hidtidige parkeringsnormer. Bymidten fredeliggøres trafikalt. Der skal være god tilgængelighed for alle trafikanter. Men færre biler i selve bymidten og bedre vilkår for cyklister og gående. Der skal laves bedre stiforbindelser og cykelparkeringsforhold. Det vil give os roligere gaderum og mere attraktive pladser med plads til mennesker. Så der bliver mere rart at være. Andre fælles vilkår Der vil i alle bymidteprojekter være mange forskellige interessenter, og vi vil udvikle disse projekter i dialog med lokale borgere og interessegrupper. I byomdannelsen skal der fremover tages højde for klimatilpasning, herunder håndtering af de øgede regnmængder. Det kan f.eks. ske ved udpegning af lavtliggende vandopsamlingssteder, etablering af vandrender, gennemtrængelige belægninger og grønne tage. Vi vil desuden lægge vægt på, at der bygges bæredygtigt, og så langt loven tillader, vil vi stille krav til kommende bygherrer om disse ting. Vi vil formulere nye rammebestemmelser om vilkårene for skiltning af større arrangementer i byrummet, ligesom der skal ses vilkår for placering af pyloner og andre firmaskilte langs veje samt for placering af midlertidige salgs- og udlejningsskilte. Det velfungerende kollektive trafikknudepunkt omkring stationen skal opretholdes, men skal integreres bedre i byen og reduceres i areal. Det grønne skal spille en mere fremtrædende rolle i hele bymidten og bl.a. være med til at binde den sammen fra Damgårdsparken til Baltoppen. Måløv Bymidte I Måløv vil vi arbejde for en udvidelse af Måløv Kulturhus og en forbedring af dets umiddelbare omgivelser. I 2010 gennemførtes første etape af Måløv Aksen, og projektet skal færdiggøres i løbet af den kommende planperiode. Da Måløv Aksens næste etaper omfatter både den resterende strækning af Stationsvej og pladsen foran Netto og kulturhuset, skal disse to projekter naturligvis samtænkes.

16 Flere boliger Hvad vil vi? Af flere grunde vil vi gerne udbygge kommunen med flere attraktive boliger. Det skaber dynamik, det tiltrækker skatteborgere, og det skaber bedre grundlag for at udbygge bydelenes handels- og kulturtilbud mv. Vi ser gerne, at der findes et bredt udbud af villaer, rækkehuse og lejligheder. Det skal først og fremmest ske ved supplerende bebyggelse og fortætning i eksisterende byområder, men også ved at man inddrager endnu ubebyggede arealer, som tidligere har været planlagt til andre formål. Boligerne skal generelt være til at betale for folk med almindelige indkomster. Og hvis det skal lade sig gøre at tiltrække nye indbyggere, f.eks. fra kommunens mange virksomheder, vil der efter alt at dømme være behov for kvalitetsbyggerier med attraktiv beliggenhed. Vi lægger vægt på, at boligudbygningen sker på et bæredygtigt grundlag, ligesom der såvel i eksisterende som i nye boligområder skal gøres en særlig indsats for at sikre tryghed og sikkerhed. Samtidig ønsker vi naturligvis at fastholde de kvaliteter, der kendetegner eksisterende boligkvarterer i form af arkitektur, bebyggelsesplaner, nærmiljø og grønne strukturer mv. Hvad gør vi? Vi skal muliggøre opførelse af gode, sunde og attraktive boliger med en god trafikal tilgængelighed og nem adgang til grønne arealer, butikker og offentlig service. Fortætning Vi vil primært fastholde fokus på at skabe en bedre by frem for mere by. Det gør vi bedst ved at udbygge og fortætte de eksisterende byområder. Derfor vil vi planlægge for opførelsen af flere boliger især i de centrale dele af Ballerup og Skovlunde. Her skal der bygges lidt tættere og punktvis sikkert lidt højere, end vi plejer. Og friarealerne til sådanne byboliger vil typisk være altaner eller indrettet på tage. I den kommende kommuneplanlægning skal vi derfor formulere nye, tilrettede rammebestemmelser for disse bymidte-områder. Men der er også andre muligheder, nemlig på arealer, der tidligere har været anvendt eller planlagt til erhvervsformål. Hyldhøj-arealet Det ubebyggede område er i dag udlagt til erhverv. Efter nedlæggelsen af Flyvestation Værløse er den nordlige del af området imidlertid, med sin landskabelig set meget attraktive beliggenhed, blevet særdeles velegnet til boligbebyggelse. Vi vil derfor ændre hovedparten af arealets anvendelse til boligformål, sandsynligvis med en kombination af tæt/lav bebyggelse og lidt højere punkthuse. På grund af trafikstøjen fra Måløv Byvej fastholdes den sydlige del til erhverv. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 16-17

17 Atlas-grunden Arealet på Baltorpvej har i mange år været anvendt til erhverv. De overflødiggjorte fabriksbygninger er revet ned og grunden renset op. Arealet ligger tæt på butikscenter, skole og offentlig transport og kan derfor med fordel udnyttes til boligformål. I den kommende kommuneplan vil arealet derfor blive udlagt til boligbebyggelse, sandsynligvis som en blanding af tæt/lavt bebyggelse og etageboligbyggeri. I forbindelse med en detaljeret lokalplanlægning skal alle aspekter af en sådan boligbebyggelse belyses, især hvad angår miljøforhold, bæredygtighed og tidsfølge for udbygningen i forhold til de afledte offentlige investeringer til institutioner mv. Toms-grunden Chokoladefabrikken Toms ønsker at afhænde den vestlige del af sin erhvervsgrund langs Ballerup Byvej. Lige som ved Atlas-grunden vil vi undersøge, om det - under hensyn til støj-, miljøog naturforhold - er muligt at skabe grundlag for opførelse af lav boligbebyggelse på arealet, eller om det hellere skal udlægges til anden anvendelse. Kommuneplanens rammer vil om nødvendigt blive rettet i overensstemmelse hermed. Bæredygtighed og tryghed Vi lægger stor vægt på bæredygtighed og klimatilpasning i forbindelse med opførelse af nye boliger, herunder materialevalg, energiklasse og ressourceforbrug, håndtering af regnvand og affald, drift og vedligehold, infrastruktur og samfundsøkonomi. Dette skal sikres ved opdatering af kommuneplanens målsætninger og generelle rammebestemmelser, ved formulering af krav om bæredygtighed og klimatilpasning i fremtidige lokalplaner samt ved dialog med kommende bygherrer. Både i den overordnede planlægning af boligområderne og i den konkrete udformning af de enkelte bebyggelser lægger vi vægt på at sikre tryghed og forebygge kriminalitet. Dette sikres dels ved indarbejdelse af målsætninger og generelle rammebestemmelser i kommuneplanen, dels ved at der i den fremtidige lokalplanlægning formuleres konkrete bestemmelser, der kan understøtte ønsket om tryghed og sikkerhed i vore byer og bebyggelser. Haveboligområder Til tider har vi konstateret nabogener som følge af skæmmende oplag samt af parkering af lastbiler og større varevogne. Vi vil derfor formulere en generel rammebestemmelse, som begrænser muligheden for udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter i almindelige boligkvarterer. Vi vil gennemgå kommuneplanens rammebestemmelser og vurdere hvor regler om den maximale bebyggelsesprocent kan lempes i overensstemmelse med beregningsmodellen i det seneste bygningsreglement, og hvor de - af kulturhistoriske, udstykningsmæssige eller andre årsager - skal fastholdes som hidtil.

18 Viden og erhverv Hvad vil vi? Ballerup er en af regionens og landets førende erhvervskommuner. Det agter vi at blive ved med. Vores satsning går især på de videntunge erhverv. Alt for mange unge forlader skolevæsnet uden en erhvervsrettet uddannelse, desværre også her i kommunen. Gennem samarbejde med uddannelses-institutioner og virksomheder må vi derfor sikre god sammenhæng i forløbet fra folkeskole til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er derfor vigtigt, at vi lokalt kan tilbyde uddannelsesmuligheder, som kan levere arbejdskraft til fremtidens erhvervsliv. Med Borupgård, CPH West, TEC og UCC har vi allerede et solidt udgangspunkt. Ballerup er også blevet universitetsby. DTU forventes snart at ville flytte en række af sine uddannelser til Ingeniørhøjskolen. Så selvom Aalborg Universitet har valgt at flytte deres hovedstadsaktiviteter til Sydhavnen, er der fortsat basis for at udvikle Campus Ballerup med fokus på samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Kommunen vil bidrage til at bygge bro mellem de to parter, samtidig med at vi som kommunal arbejdsplads selv skal lade os inspirere og efterspørge nye ideer. Samarbejde om innovationsprojekter med fokus på bæredygtighed og velfærdsydelser vil være oplagte satsninger heri. Området ved Kildedal Station skal i samspil med nabokommunerne Egedal og Furesøs erhvervsarealer udvikles til en ny lokalitet af regional betydning. Kommende virksomheder og tusindvis af medarbejdere skal nyde godt af gode kollektive transportmuligheder og nem adgang til det overordnede vejnet. Efterspørgslen på produktions- og lagerlokaler er aftagende, og behovet for omdannelse af de ældre industrikvarterer forventes at tage fart. Vi har allerede åbnet muligheder for ændret anvendelse og for opførelse af andre former for bebyggelse i sådanne områder. Og vi foretager løbende en vurdering af behovet for yderligere modernisering af planbestemmelserne. På sigt kan det blive nødvendigt, at dele af områderne, som ikke kan finde ny erhvervsmæssig anvendelse, overgår til andre byformål, herunder boliger. Butikscentrene i regionen er i fortsat og skærpet konkurrence. Vi skal foretage en realistisk vurdering af, i hvilket omfang der er grundlag for at udvide de eksisterende butikstilbud med henblik på, at der til stadighed findes et alsidigt butiksudbud til kommunens borgere og besøgende. Ikke mindst af trafikale årsager har vi en interesse i, at den væsentligste del af dagligvare- og udvalgsvarehandelen sker lokalt. Hvad gør vi? Bæredygtighed For at understøtte kommunens virksomheder i en mere bæredygtig udvikling har Kommunen opstartet et klimanetværk, der sætter fokus på fremtidens klimaudfordringer og ressourcemangel, samt på hvilke redskaber der kan hjælpe virksomhederne til at løse udfordringerne. Via Carbon 20 projektet arbejder vi for at mindske virksomhedernes klimapåvirkninger. 15 lokale virksomheder har underskrevet en aftale, hvorefter de inden udgangen af 2013 vil reducere CO 2 -udledningen med 20 pct.. I Formel M projektet samarbejder vi med 6 virksomheder på Lautrupgård og 1 virksomhed i Måløv for at mindske forurening fra privatbilismen, give bedre adgang til offentlig transport og mindre trængslen på vejene. Kommunen vil naturligvis også fortsat føre tilsyn med virksomhederne for at beskytte jord, grundvand og luft bedst muligt. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 18-19

19 Hvad gør vi? Campus Ballerup Vi vil ændre rammebestemmelserne, så der gives mulighed for opførelse af supplerende bebyggelse til bl.a. forskerboliger og kultur- og fritidsformål i tilknytning til campus-komplekset. Vi vil sikre gode trafikale forbindelser til og fra campus. I første omgang skal der kunne etableres overskuelige og bedre skiltede stiforbindelser fra Malmparken Station til campus og områdets erhvervsbebyggelser. På længere sigt skal der arbejdes med forbindelserne til bymidternes aktivitetstilbud og trafikknudepunkter. De ældre industrikvarterer Fra tid til anden opstår der problemer med at finde plads til formål, som vi ikke har kunnet tage højde for i planlægningen, f.eks. særlige fritidsaktiviteter, større forsamlingslokaler eller anerkendte trossamfund. Gennem tilretning af rammebestemmelserne for de ikke-stationsnære erhvervsområder vil vi søge at imødekomme ønsker om lokalisering af sådanne specielle aktiviteter og byformål, som ikke umiddelbart lader sig placere i vore centerområder eller boligkvarterer. Kommunen er godt forsynet med grunde til store virksomheder. Men af hensyn til en dynamisk erhvervsudvikling og vores satsning på vækstbrancher er det vigtigt, at der til stadighed er egnede arealer og bygninger forbeholdt små og mellemstore virksomheder. Vi vil gennem justering af rammebestemmelserne udpege nye lokaliseringsmuligheder for små virksomheder og iværksættere. Kildedal Den trafikalt optimale beliggenhed ved stationen skal udnyttes til en tæt og relativ høj bebyggelse med mange arbejdspladser, som allerede forudsat i kommuneplanen. Vi vil konkretisere overvejelserne om områdets fremtidige karakter i form af en helhedsplan for områdets disponering og bebyggelse. Og vi vil stille de højest mulige krav til kommende bygherrer om bæredygtighed, ressourceforbrug og klimatilpasning. Detailhandel Vi vil fastholde den nuværende centerstruktur, men om nødvendigt justere kommuneplanens rammebestemmelser med henblik på at regulere omfanget af detailhandel i de enkelte bydeles butikscentre mv.

20 Redegørelse for den udvikling der er sket og for den planlægning der har fundet sted siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009 Den forløbne planperiode har været kendetegnet ved en generel afmatning i samfundsøkonomien og ved den deraf følgende lave aktivitet i byggeriet. Vi har lokalt oplevet en lille vækst i befolkningstallet, men sammenlignet med tidligere er der de seneste år kun ibrugtaget ganske få nye boliger i kommunen. Befolkningsudviklingen Index 2002 = år 6-16 år år 65+ år I alt 100 Finanskrisen har naturligvis også påvirket beskæftigelsen på kommunens virksomheder negativt. Erhvervsbyggeriet har været beskedent, og andelen af ledige industri- og kontorlokaler er vokset. Velkendt er det, at efterspørgslen på produktions- og logistikejendomme i regionen er dalet. Hertil kommer, at mange af kommunens store kontorejendomme efterhånden er flere årtier gamle og hverken indretnings- eller energimæssigt helt lever op til nutidens krav. Udover at påvirke de aktuelle lejepriser kan det på sigt få mere strukturel karakter Arbejdspladser, pendling og beskæftigelse Arbejdspladser Beskæftigelse Indpendling Udpendling Landsplanlægning: Fingerplan Landsplandirektivet Fingerplan 2007 for hovedstadskommunernes planlægning er vedtaget og erstatter dele af Regionplan Temaer til en ny Fingerplan 2012 har i foråret 2011 været til debat, men på grund af folketingsvalg og regeringsskifte er offentliggørelsen af selve forslaget forsinket. En endelig version forventes derfor først vedtaget i Folketinget senere på året. Direktivet vil sandsynligvis rumme nye retningslinier for klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, for byomdannelse og ny byudvikling samt for erhvervsudvikling og lokalisering af transporttunge erhverv. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I forbindelse med de tilbagevendende runder for kommuneplanrevisioner udsender Miljøministeriet en samlet oversigt over de statslige myndigheders forskellige interesser, som udløser krav og forventninger til kommunernes planlægning. Heri oplistes ny lovgivning samt de emner og problemstillinger, som kommunerne uanset egne interesser og den lokale debat er forpligtet til at indarbejde i sine kommuneplaner. Denne gang er der fx via de statslige vandplaner fremkommet retningslinier, der skal optages som bindende bestemmelser. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 20-21

Plan-og bæredygtighedsstrategi

Plan-og bæredygtighedsstrategi 2012 Plan-og bæredygtighedsstrategi Indhold 3 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Forord Udfordringer Synligt vand Grønt og levende Ny energi Bæredygtig trafik Bymidter og byliv Flere boliger Viden og erhverv Redegørelse

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren 31. august 2011 Revideret 13. september 2011 Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Indledning Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013.

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K att.: Erhvervsstyrelsen sendt pr. mail til: fingerplanrevision@erst.dk KOMMUNALBESTYRELSEN Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf:

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere