Plan-og bæredygtighedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan-og bæredygtighedsstrategi"

Transkript

1 2012 Plan-og bæredygtighedsstrategi

2 Indhold Forord Udfordringer Synligt vand Grønt og levende Ny energi Bæredygtig trafik Bymidter og byliv Flere boliger Viden og erhverv Redegørelse Ballerup Kommune april 2012 Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup Tlf: Grafisk design: Inge-Lise Hartz Foto: Flemming Schiller, JW Luftfoto, Vestforbrænding, Lisbeth Westergaard og Ballerup Kommune

3 Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for arbejdet med den kommende kommuneplan og for vores lokale indsats for en bæredygtig fremtid. Vores strategi baserer sig fortsat på de temaer, som var fremme i visions-kampagnen Ballerup 2020, som vi havde for 4-5 år siden forud for udarbejdelsen af den gældende Kommuneplan i De indsatsområder, som blev udpeget dengang, er langt fra udtømt. Trods de økonomisk svære tider er det vigtigt, at vi fra visionerne skrider til handling. Vi skal stadig styrke den grønne og sunde profil, og med klimaændringerne er også vandet det blå - kommet mere i fokus. Sammen med regionens øvrige kommuner skal der arbejdes for en mere bæredygtig trafik og lokalt skal vi give cyklerne mere plads. Vi skal allerede nu begynde at tænke i alternativer til olien og naturgassen så vi om få årtier kan basere vores energiforsyning på vedvarende kilder. I Ballerup Bymidte er vi godt i gang med at skabe nye rammer for et spændende byliv, og en tilsvarende proces for det centrale Skovlunde skal påbegyndes. Det forventes, at hovedstadsregionen befolkningsmæssigt vil vokse, og vores kommuneplanlægning skal sikre, at vi kan skaffe plads til flere, nye boliger. Med udbygningen af Campus Ballerup omkring Ingeniørhøjskolen understøttes satsningen på stærkere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune. I hele Kommunalbestyrelsen ser vi frem til en god og frugtbar debat om den strategi, vi nu har lagt frem. Og vi håber at modtage mange gode idéer og forslag til det kommende planlægningsarbejde. Ove E. Dalsgaard borgmester

4 Udfordringer Kommunen står i de kommende år over for en række udfordringer, som vil sætte sit præg på planlægningen og på den forsatte byudvikling. Blandt de vigtigste i denne sammenhæng er økonomien, befolkningssammensætningen, fordelingen af den regionale vækst samt klimaforandringerne. Kommunens økonomiske situation Efter den meget store sparerunde, der blev nødvendiggjort af kommunens tab i forbindelse med kommunalreformen i 2007, var der skabt en god balance i den kommunale økonomi. Den finansielle og økonomiske krise som satte ind i efteråret 2008 har imidlertid sat Kommunens økonomi under et betydeligt pres. Udgifterne vokser kraftigere end indtægterne, og overskuddet på den løbende drift vil uden indgreb blive reduceret til et uholdbart lavt niveau, så det ikke vil være muligt at finansiere kommunens afdrag på gæld og et anlægsbudget af en rimelig størrelse. Den økonomiske krise har betydet flere udgifter til hjælp til forsørgelse mv. og færre skatteindtægter end ellers, fordi borgere, erhvervsdrivende og selskaber tjener mindre. Alene i selskabsskatter skete der en indtægtsnedgang på 80 mio. kr. fra 2009 til 2011, og i 2012 mistes yderligere knap 100 mio. kr. Desuden har krisen sat ejendomsmarkedet i stå, så der ikke kan forventes indtægter fra jordsalg, i et omfang som tidligere forudsat. Hertil kommer et udgiftspres fra den demografiske udvikling, hvor der i Ballerup mange år frem vil være en stærk stigning i antallet af plejekrævende ældre. Det er derfor i disse år nødvendigt at gennemføre betydelige økonomiske tilpasninger for at sikre balancen i kommunens økonomi. Som en del af opgaven med at løfte fremtidens velfærd, arbejder Ballerup Kommune med innovation. Blandt andet vil der i tæt samarbejde med borgerne og brugerne blive udviklet nye løsninger, som også vil kunne have betydning for kommunens bæredygtighed og planlægning. Vi håber hermed at kunne skabe bedre service for færre midler. I lyset heraf vil fokus naturligvis også være rettet mod gennem grundsalg og nyt bolig- og erhvervsbyggeri på sigt at kunne øge skatteindtægterne. Dette forudsætter, at den nødvendige kommune- og lokalplanlægning er gennemført. Kommunens befolkningsudvikling Efter en kraftig udbygning af kommunen i perioden toppede befolkningstallet med indbyggere. Herefter faldt befolkningstallet langsomt til det i 1990 var nået ned på godt De følgende 10 år var befolkningstallet nogenlunde konstant, hvorefter der i takt med en øget boligudbygning er sket en stigning til lige knap ved indgangen til 2012, svarende til en stigning på 4 pct. over de sidste 10 år. Denne begrænsede vækst dækker dog over store forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper. Antallet af ældre er steget med knap 40 pct. og antallet af skolebørn med 6 pct., mens antallet af personer i de erhvervsaktive aldersklasser er faldet med 3 pct. og småbørnene med 7 pct. i perioden Befolkningsudviklingen Index 2002 = år 6-16 år år 65+ år I alt I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at øges med ca frem til 2017, hvor kommunens indbyggertal forventes at være godt Herefter forventes befolkningstallet at falde med ca. 300 personer i resten af prognoseperioden frem til Ældrebefolkningen fortsætter den kraftige vækst frem til 2016, hvorefter antallet vil være nogenlunde konstant. Det dækker dog over en fortsat kraftig vækst i den ældste Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 4-5

5 Københavns Nordhavn del af gruppen hele perioden igennem, mens antallet af årige begynder at falde fra Antallet af 80+-årige bliver forøget med 2/3 frem til Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at være nogenlunde stabilt de første fem år, hvorefter det vil falde jævnt frem til Antallet af førskolebørn falder frem til 2015, og herefter indtræder en ny stigning frem til Denne befolkningsudvikling vil kræve fortsat øgede ressourcer til ældreservice, men til gengæld vil det være muligt at omprioritere ressourcer først fra dagtilbudsområdet og siden fra skoleområdet. Men på dette tidspunkt skal der på ny flere ressourcer til dagtilbud. Samtidig forventes der i starten af planperioden en lille stigning i antallet af erhvervsaktive, så der alt andet lige vil ske en tilvækst i skattegrundlaget. Samlet set vil der dog i det kommende tiår forventes et fortsat pres på økonomien fra befolkningsudviklingen. Det er ikke en forudsætning i den gældende befolkningsprognose, at samtlige arealer der er udlagt til boligformål, når at blive bebygget og indflyttet i planperioden frem til Såfremt der kommer bedre fart i efterspørgslen på boliger, og vi derfor kan fremrykke nogle af byggerierne, vil skattegrundlaget måske kunne forbedres yderligere. Visse af de i denne strategi foreslåede arealer til boligformål er heller ikke medtaget i den nuværende prognose. Regional udvikling København har gennem det seneste årti for alvor fået vendt udviklingen og har oplevet en betydelig befolkningsfremgang. Også i de kommende årtier forudses en massiv tilvækst i hovedstadsområdet, mens landets udkantsområder fortsat affolkes. Konkurrencen mellem regionens kommuner om at tiltrække borgere er skærpet betydeligt. Vi ser det også inden for detailhandelen, hvor der løbende sker modernisering og udbygning af de regionale centre og en række omegnscentre. Mange virksomheder er i heftig global konkurrence og overvejer løbende deres størrelse og beliggenhed. God tilgængelighed er stadig af vigtigere betydning for virksomhederne, medarbejderne og kunderne - og nye, stationsnære lokaliseringsmuligheder er dukket op i hovedstadsområdet. Samtidig spiller kontorbyggeriernes indretning, fleksibilitet og energieffektivitet en større rolle. Det påvirker også kommunens traditionelt stærke erhvervsmiljøer. Med en række store udviklingsprojekter, såsom Nordhavnen og Ringbyen langs Ring 3, må det forventes, at især de store centralkommuner fortsat vil øge deres befolkningstal. Så det bliver absolut ikke nemmere at trække nye borgere og virksomheder til Ballerup eller til Frederikssund-fingeren i det hele taget. For at kunne appellere til potentielle tilflyttere er det derfor vigtigere end nogensinde, at nye udstykninger, bebyggelser og bykvarterer i Ballerup Kommune har høj kvalitet. Og for at bosætningskommunen Ballerup kan virke konkurrencedygtig skal vi stadig have fokus på de kommunale kerneydelser såsom børnepasning og uddannelse, og også fortsat satse på bæredygtighed, grønne omgivelser og et rigt kultur- og fritidsliv. Klimaforandringer Klimaet på jorden ændrer sig, og det stiller nye krav til planlægningen og til politiske prioriteringer. For at imødegå temperaturstigninger og ændringer i vejret med storme, skybrud og oversvømmelser, må der sættes ind både med forebyggelse af den globale opvarmning og ved at afværge, at de ekstreme hændelser får voldsomme lokale konsekvenser. Klimaproblematikken er global, og for at knække temperaturkurven, skal alle aktører tage ansvar. For at reducere CO 2 -udledningen har Ballerup Kommune vedtaget en klimaplan, som udstikker nogle af løsningsmulighederne, og dem skal vi hele tiden forfine og finde smarte løsninger på. Vand kender ikke kommunegrænser, så selvom Ballerup Kommune ikke er hårdest udsat for oversvømmelser, har vi et kollektivt ansvar for handling i samklang med nabokommuner og regionen.

6 Synligt vand Hvad vil vi? I Ballerup Kommune skal vand være et synligt og levende element i de grønne områder, som er rammen om det gode og aktive byliv. Vand skal indarbejdes såvel i byområderne som i de grønne kiler, så det både kan have biologisk værdi og en rekreativ funktion til gavn for mennesker. Øgede mængder af regnvand, herunder hyppigere skybrud, er en realitet. Derfor vil Kommunen gøre en indsats for at håndtere disse regnmængder, og gøre det på en sådan måde, at de øgede vandmængder kan integreres i de vandsystemer, der findes i de grønne områder. I forbindelse med massive regnskyl er der brug for at kunne aflede vand til naturlige lavninger, så der ikke sker skade på personer eller ejendom. Vi vil så vidt muligt håndtere regnvand indenfor kommunegrænsen, så det ikke generer nedstrøms i vandløbene. For at imødegå uheldige virkninger af den øgede nedbør ønsker vi at tilbageholde og anvende regnvandet lokalt. Det betyder, at vandet anvendes, hvor det falder. Derved kan vi øge grundvandsdannelsen og samtidig nedsætte belastningen af afløbssystemer og renseanlæg. Indsatsen skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige interesser. Rent vand er ikke blot en forudsætning for biologisk mangfoldighed, men også for menneskers trivsel og sundhed. Derfor ønsker vi, at vandkvaliteten overalt skal forbedres. Hvad gør vi? Forbedring af vandkvaliteten Ballerup Kommune vil arbejde med kvaliteten i hele vandkredsløbet. Dette arbejde forudsættes gennemført i et nært samarbejde med Forsyning Ballerup, som varetager kommunens vandforsyning samt afledningen af spildevand og regnvand. De biologiske og hydrauliske forhold i kommunens vandløb og søer vurderes som et led i indsatsen for at forbedre miljøkvaliteten i kommunens vandområder. I forbindelse med tilsyn med vandløb og natur vil vi arbejde for at forbedre vandkvaliteten. En konsekvens af denne politik er at vi stiller skærpede krav til udledningerne i vandmiljøet, når Kommunen selv er udlederen. For ejendomme, som ligger uden for det offentlige kloaksystem, vil Kommunen arbejde for at forbedre spildevandsrensningen. Endelig vil vi arbejde for at indføre incitamentsordninger, med henblik på at borgerne omlægger miljøbelastende afledningsforhold. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 6-7

7 Håndtering af regnvand Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en klimatilpasningsplan, der giver nærmere retningslinier for, hvordan regnvand kan anvendes lokalt. Vi skærper fokus på de hydrauliske og vandkvalitetsmæssige forhold. Og vi håndterer overfladevandet så langt oppe i vandsystemet som muligt, for at så vidt muligt at undgå at forurenet vand blandes med rent vand. Vi etablerer nye vådområder, hvor disse kan indgå naturligt i det omgivende landskab og i sammenhæng med bestående vandløbssystemer. Regnvand håndteres som udgangspunkt lokalt. Dette kan f.eks. ske ved anlæg af grønne tage, nedsivningsanlæg, regnbede og vandhuller, som en integreret del af by- og landskabsudviklingen og til at understøtte et rekreativt og biologisk element. Vandhullerne kan skaffe vand til vanding. Hvor det er teknisk muligt og fornuftigt vil Kommunen stille krav om nedsivningsløsninger eller lokal anvendelse af regnvand f.eks. til toiletskyl og tøjvask. Og hvor det kan lade sig gøre, vil vi naturligvis feje for egen dør, så der på kommunale ejendomme etableres og anvendes sådanne systemer. Håndtering af ekstrem regn Kommunen vil udpege områder og lokaliteter, hvor tilledning og midlertidig tilbageholdelse af regnvand under skybrud ikke vil medføre skade på vandmiljøet og omgivelserne. Vandet skal gøres synligt Gennem planlægningen vil vi give muligheder for at gøre vand til en integreret og mere synlig del såvel af de grønne kiler som af parker og byens andre grønne områder for derved at øge de rekreative anvendelsesmuligheder. Ved kommuneplanrevisionen vil vi bl.a. formulere rammebestemmelser for etablering af vandhuller og vandrender i bybilledet. Ballerup Kommune skal implementere de statslige vandplaner via en vandhandleplan med det formål at forbedre vandmiljøet i søer, vandløb og grundvand. Vandhandleplanen vil være med til at sætte rammerne for kommunens spildevandsplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

8 Grønt og levende Hvad vil vi? Her i kommunen skal de grønne områder bidrage til rammen om det gode og aktive liv. Kvaliteten af vores natur, landskaber og byrum er vigtig for at kunne opfylde borgerens behov for rekreation, motion og naturoplevelser tæt på boligen, arbejdspladsen og institutionen. De grønne kiler har stor rekreativ betydning. De er både udflugtsmål for storbyens borgere og nærrekreativt areal for de borgere der bor tæt på. Udviklingen i borgernes aktivitetsvaner går i retning af mere selvorganiseret aktivitet. De grønne områder spiller også en vigtig rolle i borgenes sundhed. En udvikling vi gerne vil understøtte, ved at identificere hvilke interesser og behov der er i forhold til lokalområdernes grønne byrum. Det åbne land omkring os omfatter vigtige biologiske kerneområder som Jonstrupvang og Vestskoven. Disse kerneområder kan rumme store bestande af dyr og planter. I det åbne land findes desuden landbrugsarealer, småskove, moser, søer og vandhuller, hvor dyr og planter også lever. Kommunens bynære beliggenhed betyder imidlertid, at naturen er forarmet og mangfoldigheden lav. Foruden borgernes trivsel ser vi det også som en vigtig opgave at sikre og udvikle kommunens natur og øge den biologiske mangfoldighed, samt sikre en klar grænse mellem by og land. De grønne områder og de grønne kiler spiller en stor rolle i forhold til de fremtidige klimaudfordringer. Periodevist ved at kunne opmagasinere vand, rumme flere vandhuller eller til udnyttelse af vindressourcen. Hvad gør vi? Byrum til rekreation og aktiviteter De grønne byrum, der bruges til ophold, leg og motion, skal helst skal ligge tæt på boligen eller institutionen, og adgangen og tilgængeligheden skal være nem og sikker. Vi vil derfor kortlægge de grønne byrum og landskaber og deres tilgængelighed, identificere lokale borgeres behov samt undersøge muligheder og eventuelle barrierer, der er for områdernes anvendelse. Formidling Vi vil aktivt formidle hvilke muligheder der er for rekreation, naturoplevelser, motion m.v. i de grønne byrum og de grønne kiler. I den fortsatte udvikling af de grønne byrum og de grønne kiler, vil vi inddrage lokalområdernes borgere og interesseorganisationer. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 8-9

9 De grønne kiler Det åbne land rummer markante rekreative anlæg af regional betydning f.eks. rideskole, golfbane og kolonihaver. Vi arbejder fortsat for en flersidig anvendelse af de grønne kiler til gavn for alle målgrupper. Indpasningen af ekstensive fritidsaktiviteter skal ske i respekt for kortlagte natur- og landskabsværdier m.m. Vi vil kortlægge landskabelige og kulturhistoriske værdier i de grønne kiler. Og der skal i kommuneplanlægningen udarbejdes retningslinier herom. Dyr og planter har brug for at kunne sprede sig fra naturområde til naturområde, og har derfor brug for et fintmasket net af natur. Vi vil kortlægge en struktur af sammenhængende natur i de grønne kiler, der skal føre til en øget biologisk mangfoldighed. På baggrund heraf skal der i kommuneplanlægningen udarbejdes retningslinier. Klimatilpasninger - bæredygtighed For at kunne imødegå klimaforandringer og etablere en bæredygtig energiforsyning skal vi i de grønne byrum og de grønne kiler finde plads til at kunne etablere større tekniske anlæg, såsom regnvandsbassiner og vindmøller. En mulighed der ikke nødvendigvis findes i dag. Vi vil udpege grønne byrum og områder i de grønne kiler, der kan rumme tekniske anlæg til gavn for en bæredygtig udvikling. Placeringen og udformningen af sådanne tekniske anlæg skal ske i dialog med lokalområdet og under hensyntagen til landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier.

10 Ny energi Hvad vil vi? Klimaudfordringerne er mange, og både internationale og nationale mål er høje. EU har et mål om 20 pct. CO 2 -reduktion og om en forøget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden Det er regeringens langsigtede mål at omstille energi- og transportsystemet til at være 100 pct. baseret på vedvarende energi. I Ballerup Kommune vil vi være på forkant med udviklingen og bidrage til at nå disse målsætninger, samt vise konkrete eksempler på alternative løsninger. I vores klimaplan er der allerede målsætning om, at kommunen inden udgangen af 2015 skal have reduceret sit udslip af CO 2 med 25 pct. i forhold til niveauet i Kommunen vil fremme en mere bæredygtig, kollektiv energiforsyning, herunder en højere andel af vedvarende energi i varme- og elforsyningsnettet. Fjernvarme produceret ved affaldsforbrænding regnes som vedvarende energi. Derved vil vi også øge forsyningssikkerheden, således at vi ikke i fremtiden er afhængige af energiforsyning fra ustabile områder i verden. Samtidig med at vi fremmer en bæredygtig energiforsyning, vil vi understøtte en udvikling hvor energibehovet mindskes. En reduktion af energiforbruget kan ske gennem adfærdsændringer, ved energirenoveringer m.m. i den eksisterende boligmasse og ved øget fokus på erhvervslivets energiforbrug. Hvad gør vi? Kommunen gennemfører en planlægning, der bl.a. omfatter energikortlægning og formulering af energivisioner såvel for energiforsyningen som for potentialet i en reduktion af energiforbruget i både boliger, institutioner og virksomheder m.v.. Vi håber derved at kunne understøtte en bæredygtig udvikling frem mod en CO 2 - neutral kommune. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 10-11

11 Bæredygtig energiforsyning I områder, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt, vil kommunen fremme fjernvarme, der i mindre grad er baseret på fossile brændsler. En sådan beregning vil omfatte såvel brugerøkonomi og selskabsøkonomi som miljøforhold (CO 2 og NO x er). Inden 2015 udvider I/S Vestforbrænding sin fjernvarmeforsyning til erhvervs- og boligområder i Måløv. Konkret undersøger vi, om der vil være grundlag for at udvide fjernvarmeforsyningen yderligere til boligområder i Skovlunde, Ballerup, Egebjerg og Måløv. Såfremt det viser sig rentabelt, vil vi bede I/S Vestforbrænding om mere indgående at undersøge muligheden for at forsyne de pågældende områder. Nye bolig- og erhvervsområder vil blive udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Samtidig undersøger vi også muligheden for nye forsyningsformer som f.eks. lavtemperatur-fjernvarme. Kommunen vil på flere måder fremme en mere bæredygtig energiforsyning. For det første ved at undersøge muligheden for etablering af vedvarende energianlæg, herunder større solcelle- og solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg og husstandsvindmøller. For det andet ved i de områder, der ikke er omfattet af kollektiv forsyning, at understøtte udbygningen af vedvarende energi ved oplysning og kampagner om relevante alternativer. Og endelig for det tredje ved en bedre kildesortering af affald, der minimerer plastdelen i affaldsforbrændingen og muliggør en bedre udnyttelse af biomasse til bioforgasning. Grantoftegård er i samarbejde med andre økologiske landmænd i regionen ved at undersøge muligheden for fælles biogasanlæg, der foruden produktion af biogas også skal bidrage med økologisk gødning. I marts 2012 er der politisk indgået et bredt energiforlig. Aftalen indebærer, at udbygningen af biogasanlæg fremmes gennem drifts- og anlægsstøtte samt andre initiativer, der kan fremme udnyttelsen. Mulighederne for opførelse af et anlæg i oplandet nær Ballerup Kommune er derved forbedret. Et biogasanlæg skal lokaliseres optimalt i forhold til både de producenter, der skal levere biomasse, og til de forbrugere, der skal aftage biogassen. Valg af anlæggets placering vil afhænge af mange natur- og miljømæssige forhold, herunder afstanden til beboelsesområder og rekreative arealer. Vi skal derfor i kommuneplanlægningen formulere nærmere retningslinier om vilkårene for etablering af biogasanlæg. Energiforbrug For at mindske behovet for energi, arbejder vi for at motivere borgerne til at reducere energiforbruget i den eksisterende boligmasse. Det gør vi ved at undersøge potentialet for energirenoveringer i alle eksisterende boliger. Og ved at fremme energireduktioner gennem demonstrationsprojekter og adfærdskampagner. Både kampagner og projekter der har boligejere som målgruppe og projekter, der har lejere i de almene boliger som målgruppe. Ved nybyggeri og ved større renoveringer stilles så vidt muligt krav om, at der bygges efter den laveste energiklasse.

12 Bæredygtig trafik Hvad vil vi? Det skal være nemt at transportere sig bæredygtigt og miljørigtigt. Vi ønsker, at det lokalt skal være nemmere at vælge gang, cykel eller kollektiv trafik med vægt på både sikkerhed, sundhed og bæredygtighed. Vi vil reducere CO 2 -udledningen ved at fremme adfærdsændringer, styrke den kollektive trafik og cyklismen samt koncentrere bilerne på det overordnede vejnet. Med baggrund i den store ind- og udpendling skal trafikken ses i et regionalt perspektiv. I tæt samarbejde med nabokommuner og Region Hovedstaden vil vi arbejde for at få etableret et sammenhængende, regionalt net for alle slags kollektiv trafik. Og ved at sikre gode skiftemuligheder vil vi gøre det nemt og mere attraktivt at bruge cykel og kollektiv trafik til hele eller dele af rejsen. Lang tid inden den seneste tids debat om indførelse af trængselsafgift omkring København, har vi ved Kildedal Station etableret et Parkér & Rejs beregnet for pendlere. Ved de øvrige stationer vil vi især arbejde med at sikre en god kollektiv busbetjening og attraktive cykelparkeringsforhold, men der skal naturligvis være p-pladser til brug for kommunens borgere ved alle stationer. Kommunen har igangsat mobility management-projekter med virksomheder på Lautrupgård, med Novo Nordisk i Måløv og på Rådhuset, der både omhandler medarbejdernes daglige pendling og transporten i arbejdstiden. Projekterne skal fremme brugen og kombinationen af cykling, kollektiv trafik og samkørsel. Erfaringerne fra disse projekter vil vi bruge i det videre arbejde både i forhold til bolig-arbejdsstedsrejser og den mere fritidsrelaterede transport. Hvad gør vi? Mobilitet En ny mobilitetsplan skal sammenfatte ovenstående målsætninger og detaljere, hvorledes vores vej- og stinet skal udvikles. Vi fokuserer især på den kollektive trafik og det overordnede cykelstinet. Gennem planarbejdet skal der desuden udvikles et værktøj, som gør det muligt at mobilitetsvurdere fremtidige planer ved kortlægning af områdets tilgængelighed og den mængde trafik, som bliver skabt af områdets brug. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 12-13

13 Cykler Vi revurderer vores nuværende stinet og skitserer et fremtidigt net, der er mere sammenhængende, sikkert og attraktivt. Det overordnede net af cykelruter skal skiltes med nærog fjernmål. Arbejdet er en fortsættelse af projekterne om etablering af cykelsuperstier og om at gøre Frederikssund-fingeren til et attraktivt sted at cykle - både som pendler og fritidscyklist. I forbindelse med byomdannelse og ændret brug af vejarealer nedlægger vi på sigt de dobbeltrettede cykelstier langs veje i de centrale byområder. Vi skaber attraktive cykelparkeringsforhold ved de større trafikmål såsom stationer og stoppesteder, større arbejdspladser, indkøbscentre, skoler samt fritids- og kulturinstitutioner. Eventuelt på bekostning af bilernes p-pladser. Og vi indfører en norm for udlæg af areal til overdækket cykelparkering ved disse trafikmål. Kollektiv trafik Vi optimerer og styrker den kollektive trafik. Dels ved at sikre et godt, lokalt busnet fra bolig- og erhvervsområderne til de trafikale knudepunkter. Dels ved at medvirke til opbygning et attraktivt, regionalt trafiknet bestående af S-banen, den kommende letbane langs Ring 3 og et overordnet net af busruter med høj frekvens og gode skiftemuligheder. Vi forbedrer faciliteterne ved de større busstoppesteder, således at de f.eks. tilbyder realtidsinformation, cykelparkering, luftpumper, vandfontæner og lignende, og dermed gør det mere attraktivt at kombinere cykel, bus og bane. Vi øger fremkommeligheden for busserne og undersøger mulighederne for at etablere særlige busbaner langs Ring 4, gennem erhvervsområdet Lautrupgård og langs Skovlunde Byvej. Sådanne baner kan være forløber for en eller flere letbaneløsninger. Vi presser også på for, at der hurtigt etableres en jernbaneforbindelse i transportkorridoren fra Helsingør forbi Kildedal og sydpå mod Femern. Ringbanen skal have en station i hver af byfingrene, således at den både kan benyttes til regional og international trafik. Vejtrafik Vi graduerer parkeringsnormen i forhold til stationsnærhed og tilgængelighed til kollektive trafikknudepunkter. Dermed kan vi frigøre en større del af de centrale byområder til bebyggelse, attraktive byrum og nye aktiviteter. For Ballerup Bymidte udarbejder vi en infrastrukturplan, der skal danne grundlag for, hvorledes omlægningerne gribes an i resten af kommunen. For at fremme et klimavenligt transport-alternativ fremmer vi etableringen af ladestandere og andet udstyr, der knytter sig til en øget udbredelse af el-biler. Afviklingen af biltrafikken til og fra Lautrupgård søges forbedret, f.eks. ved tilslutning af Borupvang til Ring 4 og udvidelse af den snævre del af Malmparken. Stiforbindelserne mellem Malmparken Station og Lautrupgård skal optimeres, uden at det reducerer vejens kapacitet. Kommunen vil fortsætte arbejdet med at reducere sundhedsskadelig støj i boliger, offentlige parker og naturområder. I 2012 gennemfører vi en ny støjkortlægning, som grundlag for en revideret og opdateret støjhandlingsplan. I forbindelse med motorvejsprojektet syd om kommunen anlægges en lang støjvold til beskyttelse af kolonihaveområderne. Langs Motorring 4 etableres nye støjvolde som led i udviklingen af fritidslandskabet i Harrestrup Ådal.

14 Bymidter og byliv Hvad vil vi? Det skal være interessant at bo og færdes i kommunens centrale byområder, derfor skal der være et godt lokalt handels- og kulturliv. Der skal ske noget, så det både dag og aften bliver attraktivt at opholde sig i bymidterne. Hvor der er mange mennesker opstår ny aktivitet. Det gode byliv skal foregå lige dér, hvor folk mødes. Eksempelvis har vi mange uddannelsespladser rundt om i kommunen, og de studerende herfra vil kunne bidrage positivt til liv i byen, hvis de rette tilbud er til stede. Tilsvarende kunne det bidrage positivt til bylivet, hvis flere af de mange virksomheders ansatte efter arbejdstid brugte flere timer til indkøb og oplevelser her. Vejen til mere liv i bymidten går bl.a. gennem flere boliger, nye kontor- og servicevirksomheder og mere detailhandel. Samtidigt skal der være attraktive byrum, der med deres udformning og funktioner indbyder til ophold og aktiviteter. Tryghed og sikkerhed er aspekter, som vi vil have stor fokus på i forbindelse med den detaljerede planlægning. De kulturelle tilbud er væsentlige for byens attraktivitet og det gode byliv. Udover de indendørs kulturtilbud som biograf, bibliotek, teater og udstillinger skal kulturen helt bredt forstået indgå i byens rum. Det kan ske i kraft af indbydende bygninger og torve, men også som smukt byudstyr, udsmykning, midlertidige installationer og aktiviteter. Kunsten kan tilbyde oplevelser og indbyde til leg, ophold og bevægelse. Super Arenaen og Baltoppen trækker jævnligt spændende arrangementer til byen. Markedsføringen af disse er med til at gøre Ballerups kvaliteter og formåen endnu bedre kendt ude omkring. Vi skal være bedre til at gøre opmærksom på disse arrangementer, som tiltrækker et stort publikum blandt kommunens borgere og udefra. Og vi skal finde en form, hvor skiltningen kan berige og ikke skæmme byens rum. Hvad gør vi? Skovlunde Bymidte For at muliggøre en udvikling af Skovlunde Bymidte vil vi i den kommende kommuneplan give mulighed for en større bebyggelsestæthed i området. Der skal være mulighed for at udvikle Skovlundecentret og arealerne langs Bybuen og Ballerup Boulevard. I forvejen er der åbnet mulighed for fortætning i de store karrébebyggelser i området vest for Bybuen. Vi skal have øje for afviklingen af centertrafikken og se nøjere på det store kryds mellem Boulevarden, Torvevej og Bybjergvej. Vi vil desuden arbejde for en åbning af Skovlunde Bypark op imod krydset for derved at kunne etablere en bedre sammenhæng med det centrale Skovlunde. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 14-15

15 Ballerup Bymidte I Ballerup Bymidte har der gennem de senere år været gennemført en omfattende proces med borgerworkshops og idékonkurrence for udvikling af bymidten, og vi skal nu i gang med den konkrete planlægning. Vi vil justere kommuneplanens rammebestemmelser, så der gives mulighed for opførelse af mere bebyggelse til boliger, butikker, kontorer og kulturelle formål i nærheden af stationen. Vi vil indgå i projekter om infrastruktur og kulturelle projekter, og vi forventer primært at give muligheder for private investorer. Første lokalplan kommer til at gælde strækningen langs Hold-an Vej fra Ballerup Centret via Dommergårdsgrunden og Linde Allé til Sct. Jacobsvej, som skal bebygges med en kombination af boliger, butikker og erhverv. Fortætningen vil betyde, at der skal inddrages nogle af de eksisterende veje og p-pladser til bebyggelse, mens behovet i højere grad må løses i kældre eller med p-huse og gennem nedjustering af hidtidige parkeringsnormer. Bymidten fredeliggøres trafikalt. Der skal være god tilgængelighed for alle trafikanter. Men færre biler i selve bymidten og bedre vilkår for cyklister og gående. Der skal laves bedre stiforbindelser og cykelparkeringsforhold. Det vil give os roligere gaderum og mere attraktive pladser med plads til mennesker. Så der bliver mere rart at være. Andre fælles vilkår Der vil i alle bymidteprojekter være mange forskellige interessenter, og vi vil udvikle disse projekter i dialog med lokale borgere og interessegrupper. I byomdannelsen skal der fremover tages højde for klimatilpasning, herunder håndtering af de øgede regnmængder. Det kan f.eks. ske ved udpegning af lavtliggende vandopsamlingssteder, etablering af vandrender, gennemtrængelige belægninger og grønne tage. Vi vil desuden lægge vægt på, at der bygges bæredygtigt, og så langt loven tillader, vil vi stille krav til kommende bygherrer om disse ting. Vi vil formulere nye rammebestemmelser om vilkårene for skiltning af større arrangementer i byrummet, ligesom der skal ses vilkår for placering af pyloner og andre firmaskilte langs veje samt for placering af midlertidige salgs- og udlejningsskilte. Det velfungerende kollektive trafikknudepunkt omkring stationen skal opretholdes, men skal integreres bedre i byen og reduceres i areal. Det grønne skal spille en mere fremtrædende rolle i hele bymidten og bl.a. være med til at binde den sammen fra Damgårdsparken til Baltoppen. Måløv Bymidte I Måløv vil vi arbejde for en udvidelse af Måløv Kulturhus og en forbedring af dets umiddelbare omgivelser. I 2010 gennemførtes første etape af Måløv Aksen, og projektet skal færdiggøres i løbet af den kommende planperiode. Da Måløv Aksens næste etaper omfatter både den resterende strækning af Stationsvej og pladsen foran Netto og kulturhuset, skal disse to projekter naturligvis samtænkes.

16 Flere boliger Hvad vil vi? Af flere grunde vil vi gerne udbygge kommunen med flere attraktive boliger. Det skaber dynamik, det tiltrækker skatteborgere, og det skaber bedre grundlag for at udbygge bydelenes handels- og kulturtilbud mv. Vi ser gerne, at der findes et bredt udbud af villaer, rækkehuse og lejligheder. Det skal først og fremmest ske ved supplerende bebyggelse og fortætning i eksisterende byområder, men også ved at man inddrager endnu ubebyggede arealer, som tidligere har været planlagt til andre formål. Boligerne skal generelt være til at betale for folk med almindelige indkomster. Og hvis det skal lade sig gøre at tiltrække nye indbyggere, f.eks. fra kommunens mange virksomheder, vil der efter alt at dømme være behov for kvalitetsbyggerier med attraktiv beliggenhed. Vi lægger vægt på, at boligudbygningen sker på et bæredygtigt grundlag, ligesom der såvel i eksisterende som i nye boligområder skal gøres en særlig indsats for at sikre tryghed og sikkerhed. Samtidig ønsker vi naturligvis at fastholde de kvaliteter, der kendetegner eksisterende boligkvarterer i form af arkitektur, bebyggelsesplaner, nærmiljø og grønne strukturer mv. Hvad gør vi? Vi skal muliggøre opførelse af gode, sunde og attraktive boliger med en god trafikal tilgængelighed og nem adgang til grønne arealer, butikker og offentlig service. Fortætning Vi vil primært fastholde fokus på at skabe en bedre by frem for mere by. Det gør vi bedst ved at udbygge og fortætte de eksisterende byområder. Derfor vil vi planlægge for opførelsen af flere boliger især i de centrale dele af Ballerup og Skovlunde. Her skal der bygges lidt tættere og punktvis sikkert lidt højere, end vi plejer. Og friarealerne til sådanne byboliger vil typisk være altaner eller indrettet på tage. I den kommende kommuneplanlægning skal vi derfor formulere nye, tilrettede rammebestemmelser for disse bymidte-områder. Men der er også andre muligheder, nemlig på arealer, der tidligere har været anvendt eller planlagt til erhvervsformål. Hyldhøj-arealet Det ubebyggede område er i dag udlagt til erhverv. Efter nedlæggelsen af Flyvestation Værløse er den nordlige del af området imidlertid, med sin landskabelig set meget attraktive beliggenhed, blevet særdeles velegnet til boligbebyggelse. Vi vil derfor ændre hovedparten af arealets anvendelse til boligformål, sandsynligvis med en kombination af tæt/lav bebyggelse og lidt højere punkthuse. På grund af trafikstøjen fra Måløv Byvej fastholdes den sydlige del til erhverv. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 16-17

17 Atlas-grunden Arealet på Baltorpvej har i mange år været anvendt til erhverv. De overflødiggjorte fabriksbygninger er revet ned og grunden renset op. Arealet ligger tæt på butikscenter, skole og offentlig transport og kan derfor med fordel udnyttes til boligformål. I den kommende kommuneplan vil arealet derfor blive udlagt til boligbebyggelse, sandsynligvis som en blanding af tæt/lavt bebyggelse og etageboligbyggeri. I forbindelse med en detaljeret lokalplanlægning skal alle aspekter af en sådan boligbebyggelse belyses, især hvad angår miljøforhold, bæredygtighed og tidsfølge for udbygningen i forhold til de afledte offentlige investeringer til institutioner mv. Toms-grunden Chokoladefabrikken Toms ønsker at afhænde den vestlige del af sin erhvervsgrund langs Ballerup Byvej. Lige som ved Atlas-grunden vil vi undersøge, om det - under hensyn til støj-, miljøog naturforhold - er muligt at skabe grundlag for opførelse af lav boligbebyggelse på arealet, eller om det hellere skal udlægges til anden anvendelse. Kommuneplanens rammer vil om nødvendigt blive rettet i overensstemmelse hermed. Bæredygtighed og tryghed Vi lægger stor vægt på bæredygtighed og klimatilpasning i forbindelse med opførelse af nye boliger, herunder materialevalg, energiklasse og ressourceforbrug, håndtering af regnvand og affald, drift og vedligehold, infrastruktur og samfundsøkonomi. Dette skal sikres ved opdatering af kommuneplanens målsætninger og generelle rammebestemmelser, ved formulering af krav om bæredygtighed og klimatilpasning i fremtidige lokalplaner samt ved dialog med kommende bygherrer. Både i den overordnede planlægning af boligområderne og i den konkrete udformning af de enkelte bebyggelser lægger vi vægt på at sikre tryghed og forebygge kriminalitet. Dette sikres dels ved indarbejdelse af målsætninger og generelle rammebestemmelser i kommuneplanen, dels ved at der i den fremtidige lokalplanlægning formuleres konkrete bestemmelser, der kan understøtte ønsket om tryghed og sikkerhed i vore byer og bebyggelser. Haveboligområder Til tider har vi konstateret nabogener som følge af skæmmende oplag samt af parkering af lastbiler og større varevogne. Vi vil derfor formulere en generel rammebestemmelse, som begrænser muligheden for udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter i almindelige boligkvarterer. Vi vil gennemgå kommuneplanens rammebestemmelser og vurdere hvor regler om den maximale bebyggelsesprocent kan lempes i overensstemmelse med beregningsmodellen i det seneste bygningsreglement, og hvor de - af kulturhistoriske, udstykningsmæssige eller andre årsager - skal fastholdes som hidtil.

18 Viden og erhverv Hvad vil vi? Ballerup er en af regionens og landets førende erhvervskommuner. Det agter vi at blive ved med. Vores satsning går især på de videntunge erhverv. Alt for mange unge forlader skolevæsnet uden en erhvervsrettet uddannelse, desværre også her i kommunen. Gennem samarbejde med uddannelses-institutioner og virksomheder må vi derfor sikre god sammenhæng i forløbet fra folkeskole til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er derfor vigtigt, at vi lokalt kan tilbyde uddannelsesmuligheder, som kan levere arbejdskraft til fremtidens erhvervsliv. Med Borupgård, CPH West, TEC og UCC har vi allerede et solidt udgangspunkt. Ballerup er også blevet universitetsby. DTU forventes snart at ville flytte en række af sine uddannelser til Ingeniørhøjskolen. Så selvom Aalborg Universitet har valgt at flytte deres hovedstadsaktiviteter til Sydhavnen, er der fortsat basis for at udvikle Campus Ballerup med fokus på samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Kommunen vil bidrage til at bygge bro mellem de to parter, samtidig med at vi som kommunal arbejdsplads selv skal lade os inspirere og efterspørge nye ideer. Samarbejde om innovationsprojekter med fokus på bæredygtighed og velfærdsydelser vil være oplagte satsninger heri. Området ved Kildedal Station skal i samspil med nabokommunerne Egedal og Furesøs erhvervsarealer udvikles til en ny lokalitet af regional betydning. Kommende virksomheder og tusindvis af medarbejdere skal nyde godt af gode kollektive transportmuligheder og nem adgang til det overordnede vejnet. Efterspørgslen på produktions- og lagerlokaler er aftagende, og behovet for omdannelse af de ældre industrikvarterer forventes at tage fart. Vi har allerede åbnet muligheder for ændret anvendelse og for opførelse af andre former for bebyggelse i sådanne områder. Og vi foretager løbende en vurdering af behovet for yderligere modernisering af planbestemmelserne. På sigt kan det blive nødvendigt, at dele af områderne, som ikke kan finde ny erhvervsmæssig anvendelse, overgår til andre byformål, herunder boliger. Butikscentrene i regionen er i fortsat og skærpet konkurrence. Vi skal foretage en realistisk vurdering af, i hvilket omfang der er grundlag for at udvide de eksisterende butikstilbud med henblik på, at der til stadighed findes et alsidigt butiksudbud til kommunens borgere og besøgende. Ikke mindst af trafikale årsager har vi en interesse i, at den væsentligste del af dagligvare- og udvalgsvarehandelen sker lokalt. Hvad gør vi? Bæredygtighed For at understøtte kommunens virksomheder i en mere bæredygtig udvikling har Kommunen opstartet et klimanetværk, der sætter fokus på fremtidens klimaudfordringer og ressourcemangel, samt på hvilke redskaber der kan hjælpe virksomhederne til at løse udfordringerne. Via Carbon 20 projektet arbejder vi for at mindske virksomhedernes klimapåvirkninger. 15 lokale virksomheder har underskrevet en aftale, hvorefter de inden udgangen af 2013 vil reducere CO 2 -udledningen med 20 pct.. I Formel M projektet samarbejder vi med 6 virksomheder på Lautrupgård og 1 virksomhed i Måløv for at mindske forurening fra privatbilismen, give bedre adgang til offentlig transport og mindre trængslen på vejene. Kommunen vil naturligvis også fortsat føre tilsyn med virksomhederne for at beskytte jord, grundvand og luft bedst muligt. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 18-19

19 Hvad gør vi? Campus Ballerup Vi vil ændre rammebestemmelserne, så der gives mulighed for opførelse af supplerende bebyggelse til bl.a. forskerboliger og kultur- og fritidsformål i tilknytning til campus-komplekset. Vi vil sikre gode trafikale forbindelser til og fra campus. I første omgang skal der kunne etableres overskuelige og bedre skiltede stiforbindelser fra Malmparken Station til campus og områdets erhvervsbebyggelser. På længere sigt skal der arbejdes med forbindelserne til bymidternes aktivitetstilbud og trafikknudepunkter. De ældre industrikvarterer Fra tid til anden opstår der problemer med at finde plads til formål, som vi ikke har kunnet tage højde for i planlægningen, f.eks. særlige fritidsaktiviteter, større forsamlingslokaler eller anerkendte trossamfund. Gennem tilretning af rammebestemmelserne for de ikke-stationsnære erhvervsområder vil vi søge at imødekomme ønsker om lokalisering af sådanne specielle aktiviteter og byformål, som ikke umiddelbart lader sig placere i vore centerområder eller boligkvarterer. Kommunen er godt forsynet med grunde til store virksomheder. Men af hensyn til en dynamisk erhvervsudvikling og vores satsning på vækstbrancher er det vigtigt, at der til stadighed er egnede arealer og bygninger forbeholdt små og mellemstore virksomheder. Vi vil gennem justering af rammebestemmelserne udpege nye lokaliseringsmuligheder for små virksomheder og iværksættere. Kildedal Den trafikalt optimale beliggenhed ved stationen skal udnyttes til en tæt og relativ høj bebyggelse med mange arbejdspladser, som allerede forudsat i kommuneplanen. Vi vil konkretisere overvejelserne om områdets fremtidige karakter i form af en helhedsplan for områdets disponering og bebyggelse. Og vi vil stille de højest mulige krav til kommende bygherrer om bæredygtighed, ressourceforbrug og klimatilpasning. Detailhandel Vi vil fastholde den nuværende centerstruktur, men om nødvendigt justere kommuneplanens rammebestemmelser med henblik på at regulere omfanget af detailhandel i de enkelte bydeles butikscentre mv.

20 Redegørelse for den udvikling der er sket og for den planlægning der har fundet sted siden vedtagelsen af Kommuneplan 2009 Den forløbne planperiode har været kendetegnet ved en generel afmatning i samfundsøkonomien og ved den deraf følgende lave aktivitet i byggeriet. Vi har lokalt oplevet en lille vækst i befolkningstallet, men sammenlignet med tidligere er der de seneste år kun ibrugtaget ganske få nye boliger i kommunen. Befolkningsudviklingen Index 2002 = år 6-16 år år 65+ år I alt 100 Finanskrisen har naturligvis også påvirket beskæftigelsen på kommunens virksomheder negativt. Erhvervsbyggeriet har været beskedent, og andelen af ledige industri- og kontorlokaler er vokset. Velkendt er det, at efterspørgslen på produktions- og logistikejendomme i regionen er dalet. Hertil kommer, at mange af kommunens store kontorejendomme efterhånden er flere årtier gamle og hverken indretnings- eller energimæssigt helt lever op til nutidens krav. Udover at påvirke de aktuelle lejepriser kan det på sigt få mere strukturel karakter Arbejdspladser, pendling og beskæftigelse Arbejdspladser Beskæftigelse Indpendling Udpendling Landsplanlægning: Fingerplan Landsplandirektivet Fingerplan 2007 for hovedstadskommunernes planlægning er vedtaget og erstatter dele af Regionplan Temaer til en ny Fingerplan 2012 har i foråret 2011 været til debat, men på grund af folketingsvalg og regeringsskifte er offentliggørelsen af selve forslaget forsinket. En endelig version forventes derfor først vedtaget i Folketinget senere på året. Direktivet vil sandsynligvis rumme nye retningslinier for klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, for byomdannelse og ny byudvikling samt for erhvervsudvikling og lokalisering af transporttunge erhverv. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I forbindelse med de tilbagevendende runder for kommuneplanrevisioner udsender Miljøministeriet en samlet oversigt over de statslige myndigheders forskellige interesser, som udløser krav og forventninger til kommunernes planlægning. Heri oplistes ny lovgivning samt de emner og problemstillinger, som kommunerne uanset egne interesser og den lokale debat er forpligtet til at indarbejde i sine kommuneplaner. Denne gang er der fx via de statslige vandplaner fremkommet retningslinier, der skal optages som bindende bestemmelser. Plan- og bæredygtighedsstrategi 2012 side 20-21

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2014 Sagsnr. 2014-2092 www.ballerup.dk Kommunens erhvervsområder 2 Skovlunde

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008

Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 Vi satser på mennesker Planstrategi 2008 indhold Fra vision til handling 3 Ballerup satser på mennesker 4 Vi forstærker den grønne og sunde profil 6 Vi arbejder for bæredygtig trafik 8 Vi skaber rammer

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere