Trafiksikkerhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan 2012-2014"

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan

2 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning 5.1 Delmål 6 Indsatsområder 6.1 Sorte pletter og utryghed 6.2 Hastighed 6.3 Cykelstier og skolebørn i trafikken 6.4 De unge trafikanter 6.5 Kampagner 7 Effektberegning og økonomi 7.1 Enhedspriser 7.2 Omkostninger for Sønderbrog Kommune 7.3 Indsats og økonomi for perioden 8 Fysiske forbedringer på vej- og stinettet 8.1 Sorte pletter 8.2 Borgerudpegede lokaliteter 8.3 Skoleveje

4 4

5 1 Forord Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade i trafikken, har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Samtidig spiller trafiksikkerhed en vigtig rolle i andre henseender, såsom antallet af skoleelever, der selv må cykle eller gå til skole, de ældres mobilitet og mere generelt, hvor attraktiv kommunen opfattes at bo i. At et reduceret antal tilskadekomne også har en særdeles positiv indvirkning på kommunens økonomi er en positiv sidegevinst herved. Derfor er trafiksikkerhed et centralt punkt i Sønderborg Kommunes dagligdag og et område, som kommunen fortsat vil arbejde målrettet med i de kommende år. Trafiksikkerhedsplanens formål For at sikre en systematisk og sammenhængende trafiksikkerhedsindsats har Sønderborg Kommune udarbejdet nærværende trafiksikkerhedsplan med sigte på kontinuerligt at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vej- og stinet og fastlægger de mål, som Sønderborg Kommune vil arbejde mod at opfylde i den kommende periode til og med år Ligeledes skal planen være et redskab i forbindelse med harmonisering og fastlæggelse af de fremtidige trafiksikkerhedsrutiner, i samordning af trafikdata, i håndtering af borgerhenvendelser samt i etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer internt og eksternt i forhold til andre aktører på trafiksikkerhedsområdet. Udover trafiksikkerhedsplanen, har Sønderborg Kommune udarbejdet en vejklassificeringsplan, en hastighedsplan og en cykelruteplan. Vejklassificeringsplanen fastlægger, hvilken vejklasse de enkelte veje i kommunen tilhører samt definerer nogle geometriske krav for de enkelte vejklasser. Hastighedsplanen fastlægger hastighedsgrænsen på samtlige veje i byzonerne samt definerer nogle krav til hastighedsgrænser på vejnettet i det åbne land. Ligeledes fastlægger hastighedsplanen de hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan anvendes i de enkelte vejklasser. Cykelruteplanen fastlægger det net af cykelruter, der er eller, skal etableres i kommunen, og det er på cykelrutenettet, at de kommende års cykelinvesteringer hovedsageligt vil ske. En dynamisk plan Trafiksikkerhedsplanen beskriver de trafiksikkerhedsinitiativer, som Sønderborg Kommune vil arbejde med i den kommende 2 årige periode til og med år Ved udgangen af år 2013 foretages en opfølgning på uheldsudviklingen og borgerhenvendelserne. På baggrund heraf vælges de aktiviteter som trafiksikkerhedsarbejdet vil omfatte de næstekommende to år. Herved sikres, at trafiksikkerhedsplanen bliver ved med at være dynamisk og omfatter de aktiviteter, som er mest relevante i kommunen. Fundamentet for planen Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken. Skoleelever og borgerne i almindelighed, har i 2009 haft mulighed for at indgå i arbejdet, gennem deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse om utrygheden på vej- og stinettet. Det har 563 borgere og elever fordelt på 25 skoler benyttet sig af. Desuden har Sønderborg Kommune gennem de seneste år modtaget mere end 100 borgerhenvendelser, som også indgår som grundlag for trafiksikkerhedsplanen. Det har været værdifulde input, som Sønderborg Kommune gerne vil takke borgerne og skoleeleverne for. Derudover er der i 2009 afholdt tre borgermøder hhv. på Alssiden i Notmark, på Jyllandssiden i Vester Sottrup og i Sønderborg by. I Notmark og Vester Sottrup var det lokalrådsrepræsentanter, som var inviteret, og i Sønderborg var det borgerne i almindelighed. Dialogen og resultatet af disse møder har givet et væsentligt input til forståelsen af de forhold, som borgerne oplever i trafikken. Ligeledes har deltagerne i de tre møder haft lejlighed til at give deres bud på prioritering af den fremtidige trafiksikkerhedsindsats, hvilket har indgået i udpegning af de initiativer, som trafiksikkerhedsplanen indeholder. Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet den

6 6

7 2 Indledning De generelle erfaringer såvel som analyse af uheldene i selve Sønderborg Kommune viser, at den menneskelige faktor - altså trafikanterne, er årsagen eller medårsagen i mere end 9 ud af 10 uheld. Derimod er en uhensigtsmæssig udformning af vej- og stinettet kun en årsag eller medårsag i 1/4 af alle trafikuheldene. Og endelig har fejl ved de implicerede køretøjer kun været en medvirkende årsag i 1/20 af uheldene. En bedre trafiksikkerhed opnås derfor ikke ved at ændre på den fysiske udformning alene, men også i påvirkning af den menneskelige adfærd. Derfor vil den fremtidige trafiksikkerhedsindsats rumme både forbedringer på vej- og stinettet og adfærds- og kontrolmæssige tiltag. Eksempelvis vil det, for at reducere antallet af uheld med unge, være nødvendigt at arbejde med adfærds regulerende tiltag gennem kampagner og samarbejde med bl.a. ungdomsskoler, mens fysisk hastighedsdæmpning eksempelvis er effektiv overfor høj hastighed i boligområder. Det at arbejde på alle tre hovedfronter - kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet vil også, hvis det gøres på samme tid, kunne give en synergieffekt, idet de forskellige aktiviteter kan understøtte hinanden. Målsætning og samarbejde Trafiksikkerhedsplanen for Sønderborg Kommune indeholder en mål-sætning, der strækker sig frem til og med Men planen rummer kun initiativer for årene Herefter tages planen og dens aktiviteter op til revision med fastlæggelse af de initiativer, trafiksikkerhedsarbejdet skal omfatte i de næstkommende 2 år. En række af initiativerne forudsætter, at Sønderborg Kommune samarbejder med andre aktører. Dette gælder f.eks. politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, Rådet for Sikker Trafik, Region Syddanmark og ikke mindst kommunens borgere. Planen skal således også ses som en invitation til et fælles samarbejde om de kommende års trafiksikkerhed. 7

8 Borgerhenvendelser For til stadighed at have en pejling på utrygheden i trafikken, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale ønsker og problemstillinger. Dette kan ske såvel via kommunens hjemmeside som ved skriftlige henvendelser. Behandling af borgerhenvendelserne følger følgende procedure: Alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen Henvendelser af driftsmæssige karakter videresendes med det samme til driften Alle øvrige henvendelser registreres og tematiseres i følgende 4 temaer: cyklister og skolebørn, fodgængere og tilgængelighed, hastighed og trafiksanering, mindre ændringer og øvrige forhold. Antallet og emnerne i temaerne kan ændres over tid 1 gang pr. år gennemgås de borgerhenvendelser, der hidrører det tema i trafiksikkerhedsplanen, som er valgt for den aktuelle 2 årige periode. Gennemgangen omfatter en analyse af den enkelte henvendelse med sigte på at udpege mulige løsninger, prioritering af samtlige henvendelser inden for temaet og udførelse af de højest prioriterede løsninger inden for den givne økonomiske ramme Alle øvrige borgerhenvendelser gennemgås hvert andet år med henblik på, om der er problemstillinger og løsninger, som skal på anlægsinvesteringsoversigten. Ligeledes vurderes det, om der er henvendelser, der er forældet og dermed kan udgå. Model for prioritering af borgerhenvendelser er angivet i kapitel 8. 8

9 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række aktiviteter, som Sønderborg Kommune løbende arbejder med. Det drejer sig bl.a. om følgende. Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på udvalgte dele af gennemfartsog fordelingsvejnettet med en maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over trafikkens og hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og, til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision på alle relevante anlægsprojekter. Ligeledes skal det sikres, at samtlige anlægsprojekter opfylder de krav og retningslinier, der er for tilgængelighed. Der gennemføres en egentlig tilgængelighedsrevision på alle relevante anlægsprojekter. Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsvurdering. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ ældrevenlige forbindelser såvel i som uden for de nye områder, ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet afdækkes. Nye tilslutninger til trafikvejsnettet er et af de punkter, der er særlig fokus på. Sortpletudpegning Hvert andet år gennemføres en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også på skadestueregistrerede uheld, når disse på et tidspunkt bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen løbende har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved har mulighed for at prioritere indsatsen på vejnettet. Sortpletudpegningen sker i forbindelse med revision af trafiksikkerhedsplanen. Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning og afmærkning samt i politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der forventes gennemført. Samarbejde med Vejdirektoratet og nabokommuner Sønderborg Kommune indgår i en løbende dialog med Vejdirektoratet, Vejen Kommune samt de tre øvrige Sønderjyske nabokommuner Aabenraa, Tønder og Haderslev med sigte på erfaringsudveksling og fælles initiativer. I relation til Vejdirektoratet er formålet også at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af vejnettet i Sønderborg Kommune, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Borgerhenvendelser Borgerne har fortsat mulighed for skriftligt at gøre opmærksom på problemstillinger og ønsker til vejog stinettet. Behandling af borger henvendelserne sker som beskrevet i fakta boksen på modsatte side. 9

10 10

11 4 Vision Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Sønderborg Kommune er, at: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld på kommunens veje I praksis er det svært at nå visionen, men den signalerer, at kommunen ikke vil acceptere de alvorlige personskader som følge af transport på vej- og stinettet. Dette indebærer også, at fokus især vil være på at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. res de nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og cyklister trygt og sikkert kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer hos trafikanterne i Sønderborg Kommune. Derudover er det Sønderborg Kommunes vision, at: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det f.eks., at der skal etable- 11

12 12

13 5 Målsætning 70 Sønderborg Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til og med år Inden udgangen af 2017 er det målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret med 50 % på de kommunale veje og stier, målt i forhold til gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Det svarer til: Højest 20 alvorligt tilskadekomne eller dræbte I perioden registrerede politiet i gennemsnit 2,3 dræbte og 38 alvorligt skadekomne pr. år på det kommunale vej- og stinettet i Sønderborg Kommune. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. I forbindelse med den revision af trafiksikkerhedsplan der sker hvert andet år, foretages der en analyse af om målsætningen følges. Dræbte og alvorligt tilskadekomne Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Disse delmål tager afsæt i de forslag til prioriteringer, som borgerne har foreslået på de tre borgermøder i år Skolebørns transportvalg Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke til at opfylde målsætningen om, at 80 % af skolebørnene fra 3. klassetrin og opefter skal transportere sig selv til / fra skole, dvs. enten til fods, på cykel eller i bus. Sønderborg Kommune har allerede opfyldt denne målsætning jf. skolevejsanalysen, hvorfor målet fremover er at fortsætte den gode tendens. Foreløbige tal Dræbte og alvorligt tilskadekomne Målsætning Overholdelse af hastighedsgrænser I forbindelse med realisering af kommunens hastighedsplan er der udpeget målepunkter på kommunens vejnet. Disse målepunkter vil udgøre Sønderborg Kommunes hastighedsbarometer. I hastighedsplanen er det målet, at ingen veje i byzone må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen. De unges trafikkultur Endelig er det et mål at forbedre trafikkulturen og -moralen blandt de unge. Det skal bl.a. ske ved at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem handling/ adfærd og risikoen for at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. Aabenraavej I forbindelse med åbning af motorvejen til Sønderborg i 2012 overtager Sønderborg Kommune Aabenraavej fra Staten. Aabenraavej har frem til motorvejsåbningen været karakteriseret ved at være meget trafikalt belastet og med mange trafikuheld. Således er der alene i 2010 og 2011 sket 22 trafikuheld, resulterende i 5 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Som følge af motorvejen vil trafikmængden falde, men erfaringer fra andre steder i Danmark viser at, antallet af trafikuheld, herunder dræbte og alvorligt tilskadekomne, ikke nødvendigvis falder tilsvarende, da hastighedsniveauet ofte stiger som følge af færre biler på vejen. Derfor vil Sønderborg Kommune følge strækningen tæt i de kommende år og vil, i forbindelse med den næste revision af trafiksikkerhedsplanen, overveje om der skal gennemføres foranstaltninger på strækningen. Det bør angives, at Aabenraavej ikke indgår i den uheldsstatistik som er vist i nærværende trafiksikkerhedsplan. 13

14 14

15 6 Indsatsområder Den menneskelige faktor spiller en hovedrolle i mere end 9 ud af 10 trafikuheld, og det er når trafikanterne begår fejl at uheldene opstår. Derfor er udfordringen i trafiksikkerhedsarbejdet på den ene side, at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene undgås og på den anden side at sikre, at vejen, køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde, så skaderne minimeres, når uheldene sker. En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå på alle tre hovedfronter; kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet. Med baggrund i ovenstående, i uheldsbilledet for Sønderborg Kommune og de tilbagemeldinger der er kommet fra borgere og skolebørn, er det valgt at fokusere på følgende indsatsområder: Sorte pletter og utryghed Hastighed Cykelstier og skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere / interessenter De unge trafikanter Kampagner Aktiviteterne inden for de enkelte indsatsområder er beskrevet på de efterfølgende sider. Årsagen til ulykker Trafikant samlet [91,5 %] 68,1 % Vej og omgivelser samlet [26,3 %] Kilde: Transport Research Laboratory Sorte pletter og utryghed 5,9 % 19,2 % Sorte pletter Hvert andet år gennemføres en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og så vidt muligt også skadestueregistrerede uheld, når disse bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på det kommunale vejnet og dermed ombygningsbehovet. På baggrund af sortpletudpegningen vil 0,4 % 0,8 % 3,4 % 2,1 % Køretøj samlet [6,7 %] de mest lønsomme sortpletprojekter blive gennemført. 19 kryds og strækninger er i år 2011 udpeget som sorte pletter, dvs. lokaliteter, hvor der sker særligt mange uheld. For de kommende to år er 7 af disse sorte pletter udpeget, med sigte på forbedringer i det omfang den økonomiske ramme tillader dette. Udvælgelsen af de 7 lokaliteter er sket ud fra, at det er i de kryds og strækninger, hvor uheldskoncentrationen er størst, og hvor uheldsbilledet indikerer, at det er muligt at reducere antallet af uheld ved hjælp af fysiske ændringer. De 7 sorte pletter er listet i kapitel 8. Afhjælpning af utrygge lokaliteter De steder, hvor borgerne føler det er utrygt at færdes, vil også blive prioriteret i de kommende år. For den 2 årige periode, som nærværende plan omhandler, vil der være fokus på tryghed for cyklister. Det kan såvel være etablering af cykelfaciliteter langs veje som sikre og trygge krydsningspunkter. Hvert år vil alle borgerhenvendelser omhandlende det pågældende tema blive gennemgået, analyseret, prioriteret og gennemført inden for det budget, som er gældende i det enkelte år. Proceduren og prioriteringsmodel for borgerhenvendelserne er angivet i kapitel 8. 15

16 6.2 Hastighed Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer, fordi farten har meget stor betydning for antallet og alvorligheden af uheldene. På trods af politikontrol, og mange nationale kampagner, er det i mange trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at overskride en hastighedsgrænse. Sønderborg Kommune vil derfor fortsætte indsatsen for at reducere antallet af hastighedsoverskridelser. I denne 2 årige periode vil der være fokus på følgende hastighedsinitiativer. Markering af overgangen mellem land og by Hastighedsniveauet er for højt på en række indfaldsveje til de større byer samt på en del gennemgående veje i landsbyerne. Ofte får bilisterne ikke sat hastigheden ned i tide eller sætter hastigheden op, før bygrænsen er passeret. I løbet af de næste par år vil der fortsat ske en tydeligere markering af byzonegrænserne på en række veje. Valg af markering vil tage udgangspunkt i den enkelte vejs udformning, vejklasse og omgivelser (se også hastighedsplanen). Blå byer Gennem de blå byer, hvor hastigheden ofte er høj og samtidig præget af en del gennemkørende trafik, vil der i samråd med politiet blive etableret lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. I første omgang drejer det sig om de byer, hvor 85 % fraktilhastigheden er højere end 85 km/t. Men på sigt kan der etableres lokale hastighedsgrænser gennem alle de blå byer i kommunen. Hastighedsdæmpning ved skolerne På veje forbi skolernes ankomstarealer, og hvor der samtidig er store mængder gående og cyklende, vil der blive etableret hastighedsdæmpning, såfremt 85 % fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen. Indledningsvis vil der blive foretaget hastighedsmålinger ved alle de skoler, hvor hastighedsniveauet skønnes højt. På den baggrund udvælges de strækninger der først skal hastighedsdæmpes. I forbindelse med etablering af hastighedsdæmpning vil det blive tilstræbt en ensartethed i de virkemidler, der anvendes, således at trafikanterne møder de samme virkemidler ved de enkelte skoler. Der henvises i øvrigt til hastighedsplanen. 6.3 Cykelstier og skolebørn i trafikken De lette trafikanter er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af uheld, uanset hvem der har skylden. Men cykel og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre, og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør tilskyndes til at benytte. Sønderborg Kommune vil derfor fortsat gøre en indsats for at gøre færdselsarealerne så sikre og trygge som muligt for de lette trafikanter, og for at fremme en sikker, sund og miljømæssig god adfærd blandt borgerne. Cykelstier En mindre del af trafiksikkerhedsmidlerne vil i den kommende 2 årige periode indgå i medfinansiering af nye cykelstier og cykelbaner. Trafiksikkerhedsmidlerne vil kunne bruges på de strækninger, hvor der er sket uheld med cyklister. Afhjælpning af utrygge skoleveje og utrygge afsætningsarealer ved skoler I forbindelse med skolevejsanalysen i 2009 er der foretaget besigtigelse af de veje, hvor mere end 5 elever føler sig utrygge. I de kommende 2 år vil kommunen fortsat foretage en afhjælpning af et antal utrygge skoleveje. Procedure og prioritering af, hvilke skolevejsprojekter der gennemføres, er beskrevet i kapitel 8. Derudover vil Sønderborg Kommune i samarbejde med skolerne fortsætte gennemgangen og forbedringen af de eksisterende afsætningsarealer ved skolerne. 6.4 De unge trafikanter Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er overrepræsenteret i de alvorlige uheld. Godt 20 % af samtlige uheldsimplicerede førere er således i aldersgruppen år, hvilket er markant hyppigere end samtlige øvrige aldersgrupper. Ses der på de tilskadekomne i trafikken er det også de unge i alderen år og år, som hyppigst kommer til skade. Problemet har været kendt på landsplan i mange år, og den seneste uheldsanalyse for Sønderborg Kommune bekræfter, at der stadig er et problem. Især unge mænd overvurderer deres egne evner og er parate til at tage større risici end andre aldersgrupper. Indsatsen over for de unge trafikanter vil derfor fortsætte i de kommende år, bl.a. gennem et tæt samarbejde 16

17 med ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, køreskoler samt politiet. Samarbejde med folkeskoler Der vil i løbet af de kommende to år blive etableret et samarbejde med folkeskolerne, med henblik på at få den enkelte skole til at udarbejde en trafik politik. 6.5 Kampagner Sønderborg Kommune vil i denne 2 årige periode deltage i skolestartskampagner samt indgå i et antal af de øvrige kampagner, som Rådet for Sikker Trafik gennemfører. Målet med at deltage i de landsdækkende kampagner er, at en regelmæssig gentagelse af det samme budskab har en adfærdsmæssig Uheld fordelt på antal førere pr. effekt, årgang idet budskabet i de enkelte når ud til mange aldersgrupper borgere. Førere Førere pr. årgang pr. årgang >70 Uheldenes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper 17

18 7 Effektberegninger og økonomi Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning er, at antallet af alvorlige personskader (dræbte og alvorligt tilskadekomne) skal reduceres med 50% inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at politiet i perioden i gennemsnit registrerede 2,3 dræbte og 38 alvorligt tilskadekomne pr. år på vej- og stinettet i Sønderborg Kommune. En reduktion på 50 % betyder, at antallet af personskader skal reduceres til maksimalt 20 dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken inden udgangen af Enhedspriser I Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser fra 2006 er det beskrevet, hvor meget et trafikuheld eller en personskade i trafikken koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete omkostning i forbindelse med en personskade afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentligt under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet, ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentligt over enhedspriserne. Enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab Personrelaterede omkostninger Er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade Materielrelaterede omkostninger Er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade Velfærdstab Er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade De samlede omkostninger Ved en trafikulykke udgør således 1,65 til 2,17 mio. kr. pr. personskade afhængig af om velfærdstabet medregnes Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2008-niveau ved hjælp af nettoprisindekset Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret 2006 En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. Det er udgifter, der tilfalder det offentlige f.eks. i form af behandling, rehabilitering, pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner, hvor det skønnes, at kommunernes andel udgør %. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. 18

19 Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende til ca kr. pr. personskade. 7.2 Omkostninger for Sønderborg Kommune I perioden 2006 til og med 2010 kom der hvert år i gennemsnit 100 personer til skade i trafikken på hele vejnettet i Sønderborg Kommune. Med udgangspunkt i ovenstående enhedspriser svarer de 100 personskader til en samfundsøkonomisk omkostning på 165 mio. kr. (excl. velfærdstab). Heraf udgør de direkte offentlige udgifter 82 mio. kr. Sønderborg Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 57 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld er skyld i, at Sønderborg Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 57 mio. kr. De 57 mio. kr. henfører til de personskader, der er sket i skadesåret, men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der sker i de foregående og efterfølgende år, hvorfor det reelle årlige beløb formentlig er i den størrelsesorden som beregnet. 7.3 Indsats og økonomi for perioden Med udgangspunkt i målsætningen er det vurderet, at trafiksikkerhedsarbejdet i perioden vil beløbe sig til mio. kr. for at nå den ønskede reduktion på 50 % i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken. Det svarer til, at der årligt skal bruges 5-6,5 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet. Spændet i omkostninger afhænger af, hvor stor en del af trafiksikkerhedsmidlerne, der benyttes til rene trafiksikkerhedsforbedringer og, hvor stor en del af midlerne, som bruges på tiltag, der primært forbedrer trygheden. Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af investeringen i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende og uheldsbesparende effekt, men i højere grad sigter mod at forbedre trafikanternes tryghed på vejnettet. Derudover skal der regnes med en løbende fremtidig investering til drift og vedligeholdelse af de fysiske forbedringer. 19

20 8 Fysiske forbedringer på vej- og stinettet 8.1 Sorte pletter På det kommunale vejnet i Sønderborg Kommune er 19 strækninger og kryds udpeget som sorte pletter. Af disse er følgende 7 udvalgt med sigte på at forbedre trafiksikkerheden. Udvælgelsen af de 7 lokaliteter er sket ud fra, at det er de kryds og strækninger med mange uheld og, hvor uheldsbilledet har en form, der gør det muligt at reducere antallet af uheld ved hjælp af fysiske ændringer. Alsgade og Augustenborg Landevej Krydset Borgmester Andersensvej / Grundtvigs Allé Dybbølgade mellem Dybbøl Langbro og Sundgade Krydset Grundtvigs Allé / Nørrekobbel / Stenager Nørrekobbel Krydset Nørrekobbel / Vestermark Ringgade mellem Søndre Landevej og Alsgade 8.2 Borgerudpegede lokaliteter Med hensyn til de borgerudpegede lokaliteter er der i perioden 2012 og 2013 fokus på de henvendelser, der omfatter tryghed for cyklister. Behandling af alle borgerhenvendelser følger følgende procedure: Alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen Henvendelser af driftsmæssige karakter videresendes med det samme til driften. Alle øvrige henvendelser registreres og tematiseres i følgende 4 temaer: cyklister og skolebørn, fodgængere og tilgængelighed, hastighed og trafiksanering, mindre ændringer og øvrige forhold. Antallet og emnerne i temaerne kan ændres over tid 1 gang pr. år gennemgås de borgerhenvendelser, der hidrører det tema i trafiksikkerhedsplanen, som er valgt for den aktuelle 2 årige periode. Gennemgangen omfatter en analyse af den enkelte henvendelse, prioritering af samtlige henvendelser inden for temaet og udførelse af de højest prioriterede løsninger inden for den givne økonomiske ramme Alle øvrige borgerhenvendelser gennemgås hvert 2. år med henblik på, om der er problemstillinger og løsninger som skal på anlægsinvesteringsoversigten. Ligeledes vurderes det, om der er henvendelser, der er forældet og dermed kan udgå. Prioritering af borgerhenvendelserne inden for det valgte tema sker via følgende model, hvor der foretages en kvalitativ vurdering af den enkelte løsnings effekt på følgende 3 parametre: Trafiksikkerhedsmæssige effekt Tryghedsmæssige effekt Miljømæssige effekt (CO 2 reduktion) Der gives fra 0 til 5 stjerner ved hver parameter. Den enkelte løsnings samlede antal stjerner udregnes efter følgende formel: samlet antal stjerner = antal trafiksikkerhedsstjerner * 4 + antal tryghedsstjerner * 2 + antal miljømæssige stjerner * 1 Prioriteringen af de enkelte løsninger sker ved at beregne løsningens prioriteringsværdi via følgende formel: prioriteringsværdi = (samlet antal stjerner * 1.000) / løsningens anlægsomkostning 8.3 Skoleveje Med hensyn til de strækninger og lokaliteter som skoleeleverne, skolebestyrelser og skoler har udpeget, behandles efter følgende procedure: Alle lokaliteter udpeget af 5 eller flere elever i skolevejsanalyse 2009 er analyseret med sigte på at udarbejde løsningsforslag, og efterfølgende foretage en prioritering 1 gang pr. år analyseres de ønsker som skoler og skolebestyrelser har fremsendt gennem det seneste år med sigte på at udarbejde løsningsforslag. Løsningsforslagene prioriteres på lige fod med eksisterende løsningsforslag, der ikke er gennemført De højest prioriterede løsninger udføres inden for den givne økonomiske ramme, der foreligger det enkelte år 20

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen

Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen Erfaringer med informationsindsatser på trafikområdet Af: Sofie Ottesen og Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen, kommunikationskonsulenter i Rambøll Nyvig Indledning

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere