IDAs Klimaplan Forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Forskning"

Transkript

1 IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning

2 Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af det danske energiforbrug fortsat baseret på fossil energi. Denne situation er imidlertid ikke langtidsholdbar, hvis Danmark skal leve op til sine internationale klimareduktionsforpligtigelser og bevare sin energimæssige selvforsyning, når ressourcerne i Nordsøen er opbrugt. IDA ser det derfor som en nødvendig målsætning, at Danmark gør sig fri af fossile brændsler. IDAs Klimaplan 2050 er et scenarie, hvor Danmark foretager et markant skridt fra fossilt baseret energi til 100 procent vedvarende energi. Det kræver en række forandringer, ikke bare i energisystemet, men også i bygninger, transportvaner, madvaner og inden for forskning og udvikling. Forskning og udvikling af nye teknologier er grundstenen i et radikalt forandret energisystem og afgørende for, at der kan udvikles nye danske erhvervsmæssige styrkepositioner på energiområdet. Lige så vigtigt er det at sikre midler til demonstration af de nye teknologier i fuld skala, når teknologierne skal bringes fra laboratoriet og ud på det kommercielle marked. Midlerne skal bruges til at udvikle en palet af vedvarende og effektive energiteknologier inden for en lang række områder, hvoraf de væsentligste er beskrevet i dette notat. Samlet anslår Ingeniørforeningen, at de beskrevne teknologier vil kræve et kapitalbehov til forskning og udvikling på 1,4 mia. kr. årligt i en 3-5-årig periode. Dette beløb bør dog kun betragtes som en startinvestering. Frem mod 2020 bør den nationale satsning på forskning og udvikling af klimateknologier stige til 4 mia. kr. årligt. En national satsning på forskning og udvikling af klimateknologier - i en 3-5-årig periode Brændselsceller med erhvervspotentialer Bedre integration af solcelleteknologien Energiafgrøder på et bæredygtigt grundlag Udvikling af havbaseret biomasse Hav-vindmøller i et innovativt hjemmemarked Bølgeenergianlæg i praksis Biomassebaserede materialer Energioptimering af byggeriet Energioptimering i industrien Reduktioner i transportsektoren Intelligent energiforbrug og styring Lav-temperatur fjernvarme Kapitalbehov til forskning og udvikling 150 mio. kr. årligt 100 mio. kr. årligt 50 mio. kr. årligt 50 mio. kr. årligt 50 mio. kr. årligt 75 mio. kr. årligt 200 mio. kr. årligt 175 mio. kr. årligt 100 mio. kr. årligt 200 mio. kr. årligt 150 mio. kr. årligt 100 mio. kr. årligt mio. kr. årligt 1

3 Mod et fossilfrit Danmark IDA mener, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler. For at opnå dette vil det være nødvendigt, at vanetænkning brydes, og at traditioner, gamle anlæg og systemer ikke blokerer for nytænkning. I den sammenhæng peger IDA i dette notat på en række indsatsområder, som alle bidrager til et vedvarende energisystem, hvor Danmark ikke er afhængig af import af energiressourcer. Brændselsceller med erhvervspotentialer F&U investering: 150 mio. kr. årligt i 3 år. Danmark har opbygget en omfattende videnressource på brændselscelleområdet. Forskningsmæssigt er Danmark med blandt verdenseliten, og en række større danske virksomheder arbejder aktivt med området. De erhvervsmæssige potentialer er meget lovende i og med, at brændselsceller i kraft af en høj effektivitet kan tænkes at udkonkurrere en stor del af de nuværende forbrændingsteknologier, der benyttes i energisystemet og i transportsektoren. Blandt de centrale elementer i IDAs Klimaplan 2050 er således brændselscellebaserede kraftvarmeværker, varmepumper og batterier i elbiler, der understøtter lagring af energi og vekslende produktion af el og varme. Efter 2030 er der også behov for elektrolyseanlæg. Nye forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter inden for disse teknologier og deres samspil vil være afgørende for, at systemet kan udvikles. For at understøtte udbredelsen af brændselscellebaserede teknologier vil det være afgørende, at der fastlægges en dansk plan for udvikling og udbredelse af brændselsceller i Danmark. En sådan plan bør indeholde markante midler til test- og demonstrationsprojekter på området på omkring 150 mio. kr. årligt. Bedre integration af solcelleteknologi F&U investering 100 mio. kr. årligt i 3 år. Forskning i og udbygning af solcelleanlæg foregår i dag hovedsagligt i Tyskland, USA og Japan samt - med en stigende vækst - i en række sydeuropæiske lande. I Danmark er der p.t. én producent af silicium samt en produktion af el-konvertere til el-nettet. Hvad angår 2. og 3. generations solcelleteknologi baseret på tyndfilm eller polymerteknologi, er der udviklingsarbejde i gang i danske firmaer og forskningsinstitutioner. Investeringer i og støtte til innovation af disse teknologier er imidlertid nødvendigt for en fremtidig dansk deltagelse i udviklingen af kommercielle anlæg. Derudover er området for integration af solceller i bygningsmassen af stor betydning, hvis vi skal have udbytte af de muligheder, solen giver for at udnytte den vedvarende energi i Danmark. IDA anbefaler, at der afsættes 50 mio. kr. til forskning og udvikling af tyndfilms solceller, og at et tilsvarende beløb reserveres til forskning i integration af solceller i bygninger. 2

4 Energiafgrøder på et miljømæssigt og socialt bæredygtigt grundlag F&U-investering: 50 mio. kr. årligt i 5 år. Der er behov for forsknings- og innovationsprogrammer med en bred involvering af erhvervs- og miljøorganisationer til at sikre en udvidet produktion af biomasse på et miljømæssigt og socialt bæredygtigt grundlag. Der bør iværksættes et forsknings- og innovationsprogram for flerårige energiafgrøder med henblik på at udvikle og anvende metoder til at analysere miljømæssige (bl.a. økologiske, naturmæssige, biodiversitetesmæssige og materialeflowmæssige) og sociale aspekter af dansk produktion af denne form for energiafgrøder. Udvikling af havbaseret biomasse F&U-investering: 50 mio. kr. årligt i 5 år. I biomasse-scenariet for 2050 forventes det, at det bliver muligt at producere i alt 100 PJ fra alger til energi- og materialeformål. Der regnes med en kombination af produktion af brunalger (makroalge) på dybt vand svarende til ca. 50 PJ og en produktion af grønalger (mikroalge) på lavt vand eller i bassiner svarende til ca. 50 PJ. Der er for begge produktioners vedkommende tale om koncepter, der i disse år endnu er under udvikling til biomasseproduktion i større skala. Der arbejdes med brunalger på bl.a. Færøerne og med grønalger på bl.a. Lolland. At udvikle disse to koncepter til produktion i dette omfang indebærer en række udfordringer af både teknologisk, biologisk og miljømæssig karakter. Derfor forudsætter dette scenarie omfattende forsknings- og innovationsaktiviteter med involvering af en række aktører og med integration af sociale og miljømæssige hensyn for bl.a. løbende at foretage grundige og transparente vurderinger af fremskridt, potentialer og barrierer. Der bør afsættes 50 mio. kr. til formålet. Hav-vindmøller i et innovativt hjemmemarked F&U-investering: 50 mio. kr. årligt i 5 år. I IDAs Klimaplan 2050 lægges der op til at genopbygge et innovativt hjemmemarked for vindmølleteknologi, hvor procent af elforbruget i 2050 dækkes af vind, og hvor efterspørgslen efter møller og et aktivt forsknings- og udviklingsmiljø er med til at skabe og vedligeholde viden om hav- og land-vindmøller. Denne indsats er nødvendig for at fastholde og udbygge en voksende international markedsandel ikke mindst når det gælder integration og udvikling af saltvandsbestandige og vedligeholdelseseffektive møller - samt understøtte forskningsmiljøerne, så resultater fra det nye testcenter bliver udnyttet fuldt ud. Desuden vil forskning i, hvordan erfaringerne fra den danske offshore industri kan bruges i dette arbejde, være yderst relevant, og derfor foreslår Ingeniørforeningen, at der afsættes 15 mio. kr. af de 50 mio. kr. til dette specifikke formål. 3

5 Bølgeenergianlæg i praksis F&U-investering: 75 mio. kr. årligt i 5 år. Danmark har i dag ca. 9 iværksættere, en række investorer og mindst én teknologisk forskningsinstitution, der arbejder på at udvikle bølgeenergianlæg. Herudover findes et antal rådgivere med stor indsigt i bølgeenergimarkedet. Danmark deltager i EU s wavepower initiativer og er også internationalt anerkendt som aktiv innovatør på udviklingsmarkedet. Denne position som innovativ bølgeenergination er et godt udgangspunkt for at skabe de første fuldskalaanlæg og opnå en driftserfaring. Der lægges i IDAs Klimaplan 2050 op til, at der udvælges og satses på de mest lovende anlæg, og at der ikke satses på én teknologi. Det foreslås derfor, at der sættes store engangsbeløb af til demonstrationsprojekter. Til forskning, udvikling og demonstrationsanlæg foreslås det, at der afsættes 75 mio. kr. om året. Biomassebaserede materialer F&U-investering: 200 mio. kr. årligt i 5 år. Det er ikke bare energisystemet, der er afhængigt af fossil energi. Også mange materialer kommer fra olien, så derfor er materialeområdet også et område, der må indgå i udviklingen af et fossilfrit Danmark. Der bør etableres forsknings- og innovationsprogrammer for biomassebaserede materialer og produkter fra biomasse fra landbrug, skovbrug og marine områder. I den forbindelse bør fokus lægges på en integreret miljøvurdering i innovationsprocesser og udvikling af strategier for markedsudvikling for forskellige biomassebaserede materialer med henblik på at reducere miljøog klimabelastning fra produktion og forbrug af materialer og produkter. 4

6 Danmark skal reducere energiforbruget med 50 procent Danmark har i de sidste 20 år oplevet en relativt stabil udledning af drivhusgasser. Men i IDA tager vi det for givet, at vi, indbyggerne i de velhavende OECD-lande, ikke i længden kan opretholde et større udslip af drivhusgasser pr. indbygger end indbyggere i andre dele af verden. Da Danmark har et udslip af drivhusgasser, der er ca. dobbelt så stort som den gennemsnitlige verdensborger, betyder det, at vi som land må påtage os en stor reduktionsforpligtigelse. Set i det perspektiv skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent. Det svarer til, at hver dansker maksimalt bidrager med ca. 1,3 tons CO 2 -ækvivalenter i Hvis Danmark vil tage en fair andel af de globale reduktioner, skal der derfor sættes skub i de danske reduktioner. En af de billigste og mest effektive måder at reducere på, er gennem energibesparelser. IDA anbefaler derfor, at forsknings- og udviklingsmidler også går til områder, dér hvor det kan betale sig at energioptimere. Som et første skridt anbefaler IDA, at der sættes fokus på energioptimering af bygninger, energibesparelser i industrien samt en indsats i forhold til transportsektoren. Energioptimering af byggeriet F&U-investering: 175 mio. kr. årligt i 5 år. Energiforbruget i bygninger og boliger udgør i dag mere end 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Danmark har i dag verdens skrappeste energikrav til bygninger, men det vil fortsat være nødvendigt at skærpe kravene. De første huse, som ikke bruger energi, er opført, og det anbefales, at der allerede nu indføres krav i bygningsreglementet om, at huse opført efter 2020 skal være nul-energihuse efter Bolig+ standarden. For at underbygge denne udvikling er det nødvendigt at styrke forskning og udvikling i nye energibesparende materialer. Erhvervsmæssigt vil Danmark nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri. Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til bygninger, og det er en generel opfattelse, at stadigt skrappere krav til energiforbruget kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring kan give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked. Energioptimering i industrien F&U-investering: 100 mio. kr. årligt i 5 år. CO 2 emissionerne hidrørende fra industriens forbrug af energi er langt den største kilde til industriens samlede klimagas emissioner. Derfor fokuserer IDAs Klimaplan 2050 netop på at øge energieffektiviteten i industrien. Løsningen går her på to ben: Det ene handler om - bl.a. gennem tilskud - at øge incitamentet til at indføre energibesparende foranstaltninger i industrien. Det andet vedrører forskning, udvikling, demonstration, markedsudvikling og verifikation af nye energisparende teknologier til brug i 5

7 produktionserhvervene, samt teknologibaserede serviceerhverv. IDA anbefaler, at der afsættes 100 mio. kr. til denne forskningsindsats. Årsagen til, at forskning og udvikling inden for området bør opprioriteres kraftigt, er, at der er langt større samfundsmæssig gevinst her og nu ved at reducere forbruget af brændsler og el i erhvervslivet, end der er ved at omlægge forsyningen til vedvarende kilder. Reduktioner i transportsektoren F&U-investering: 200 mio. kr. årligt i 5 år. Transporten står for 19 procent af de totale danske udledninger af klimagasser, mens tallet er 23 procent, når vi alene taler om CO 2 udledninger. Transportsektoren er på mange måder et særdeles vanskeligt område at reducere klimaudledninger på. Det skyldes flere forhold: Dels er transportarbejdet vokset over de sidste mange år - og forventes også at vokse i de kommende år. Dels skal de drivmidler, der skal bruges i trafikken, kunne transporteres på en sikker måde og samtidig være energirige. Der er således ikke i dag et realistisk alternativ til fossile brændstoffer, der kan bruges i alle dele af transportarbejdet. En betydelig reduktion af CO 2 i transporten forudsætter derfor, at samfundet tager alle kendte virkemidler i kraft. Dette omfatter: Reduktion af de enkelte transportformers klimaudledninger. Overflytning af transportarbejdet til de transportformer, der har de laveste klimaudledninger. Fysisk planlægning og byfortætning, der kan reducere transportarbejdet som sådan. En sådan udvikling forudsætter en betydelig teknologisk udvikling frem mod 2030 og Teknologisk udvikling kommer imidlertid sjældent af sig selv, og det er derfor afgørende, at de samfundsmæssige rammebetingelser understøtter den teknologiske udvikling, herunder at der afsættes tilstrækkelige midler til forsknings- og udviklingsarbejdet. I sammenhæng med IDAs Klimaplan 2050 indebærer det blandt andet forskning og udvikling inden for områder som: Biobrændstoffer til fly Batteriteknologi (el-biler) Intelligent styring af multimodale godsnetværk Alternative brændstoffer inden for tung transport Roadpricing-modeller Virkemidler til reduktion af CO 2 i skibsfarten 6

8 Men teknologisk udvikling er i sig selv ikke nok. Vi er samtidig nødt til at udvikle andre og smartere måder at omgås vores transportmidler på. En mere gennemført fysisk planlægning, der lægger vægt på, at alle nye boliger og erhvervsområder skal være stationsnære, vil ligeledes være helt afgørende, ligesom bedre integration mellem gang/cykler, biler og offentlig transport vil have stor betydning. Ingeniørforeningen anbefaler, at der afsættes kr. 200 mio. til forskning og udvikling på ovennævnte områder. 7

9 Energinettet skal optimeres De mange vedvarende energikilder stiller store krav til et fleksibelt og effektivt energisystem, hvor energiforbruget kan varieres, og hvor der gnidningsfrit kan veksles mellem el- og varmeproduktion. Nye forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter inden for samspillet mellem de forskellige energiteknologier vil være afgørende for, at systemet kan udvikles. Som det indledende arbejde med at optimere energidistributionen anbefaler IDA to indsatsområder på kort sigt: Udvikling af et intelligent el-system og udvikling af lav-temperatur-fjernvarme. Intelligent energiforbrug og styring F&U-investering: 150 mio. kr. årligt i 3 år. Energisystemets evne til at håndtere fluktuerende produktion er central i udviklingen af et vedvarende og CO 2 -neutralt energisystem. Eksempelvis vil udbygning med varmepumper og brændselscelle-kraftvarmeværker bidrage markant til et mere fleksibelt elforbrug, men energisystemets effektivitet og evne til at håndtere fluktuerende produktion vil skulle forbedres yderligere, og der bør iværksættes tiltag, der understøtter et fleksibelt og prisfølsomt energiforbrug. Dagens energisystem er i høj grad udviklet i en tid, hvor kommunikation og regnekraft ikke var, hvad de er i dag. Der er ikke længere tekniske problemer i et opbygge et energisystem med konstant varierende el- og varmepriser, hvor disse kommunikeres til den enkelte energiforbruger, og hvor husstande eller virksomheder indretter el- og varmeforbruget herefter. I det vedvarende energisystem indgår el-biler også som en væsentlig lagringsenhed; derfor er forskning omkring samspillet mellem el-biler og el-nettet også af stor betydning for udviklingen af et anvendeligt intelligent el-system. Det anbefales, at der afsættes 150 mio. kr. årligt til forskning, som understøtter indførelsen af intelligent elforbrug og -styring. Lav-temperatur fjernvarme F&U-investering: 100 mio. kr. årligt i 3 år. For at fastholde en energieffektiv varmeforsyning i Danmark kræves der en yderligere udvidelse af fjernvarmeområder. Det bør ske gennem en omlægning til fjernvarme med lav-temperatur drift. Dette kræver forskning inden for muligheder og begrænsninger i 2. generationsfjernevarme. Bl.a. for at afklare, hvordan både nye og eksisterende fjernvarmeanlæg kan indarbejdes i en vedvarende energiforsyning, fx integration af solvarme. 8

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

IDAs Klimaplan SAMMeNFAtNING

IDAs Klimaplan SAMMeNFAtNING IDAs Klimaplan SAMMENFATNING 24 IDAs KLIMAPLAN 2050 En bæredygtig fremtid Verden står ved en korsvej: Vi kan vælge at forsætte med at udlede stigende mængder af drivhusgasser, med store klimaforandringer

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere