III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby"

Transkript

1 III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår 2011

2 Indhold Forord...4 Resume og konklusion...5 Sprogudvikling... 5 Sprogstøtte til tosprogede børn... 5 Indskolingsområdet... 5 Mellemtrin og udskolingsområdet... 6 Tiltag Førskole og fritidsområdet...8 Sprogarbejdet generelt... 8 Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene... 8 Pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO med fokus på arbejdet med sprog... 8 Konklusion... 9 Tiltag Tosprogede børn...11 Screening af tosprogede 3-årige i 2010 og screening af tosprogede børn, der starter i skole 2011 samt sprogstimuleringsarbejdet med tosprogede i daginstitutionerne Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling Konklusion Tiltag Indskolingsområdet års sprogvurderingen Overflytningsplan klasser Læseløft Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Konklusion Tiltag

3 4. Overlevering vedr. faseskift...17 Overleveringsmøder ved faseskift Konklusion Mellemtrin og udskolingsområdet...18 Differentierede læsekassekurser Evaluering af projekt Bogboksen 10/ Prøven i læsning FSA...18 Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Revideret forslag til materialer til handleplanen 10. klasse Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Konklusion Tiltag Opfølgningsplan for 2011/ Bilag

4 Forord Handleplan for læsning Tårnby Kommune er en kommunal læsestrategi for børneområdet 0-18 år, som er politisk tiltrådt i Børne- og Skoleudvalget og igangsat med virkning fra skoleår 2008/2009. Målet med læseindsatsen er, at ingen elever forlader folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget. Samtidig bidrager læsehandleplanen til at opfylde målsætningen om, at flere børn kan inkluderes og udfordres i det almene lærings-miljø. Handleplanen er en dynamisk plan, der justeres og udbygges, efterhånden som fastsatte mål opnås, og nye sættes. Et fast udvalg følger løbende arbejdet med indsatsområderne og de valgte tiltag. En gang årligt gør udvalget status, indsamler dokumentation for arbejdet med tiltag og fastlægger fokus og tiltag for det videre arbejde. I oversigten s.7 kan det ses, hvilke områder og tiltag, der har været arbejdet med i de år, hvor læsehandleplanen har været retningsgivende. Handleplanen har nu været retningsgivende på sprogudviklings- og læseområdet i tre år. Konsulenterne i udvalget arbejder målrettet med at implementere de besluttede tiltag i samarbejde med kolleger, netværk, skoler og institutioner. Handleplanen bliver omsat på skoler og i institutioner, hvor særlige ressourcepersoner er tovholdere for planens implementering. Se oversigt over særlige aktører i handleplan for læsning bilag 1. I III. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune evalueres indsatserne i skoleåret 2010/2011, og alt efter evalueringernes resultat videreføres tiltagene, samtidig med at nye forslag er kommet til. Overordnet konkluderer udvalget, at handleplanen medvirker til målrettede, helhedsorienterede indsatser, der har en effekt på børnenes læsefærdigheder. I skoleår 2011/12 er der kun få nye tiltag. Udvalget pointerer nødvendigheden af, at tiltagene fra de tidligere år bliver grundigt implementeret i institutioner og skoler. Et fortsat fokus på skoleområdet er faglig læsning også kaldet læsning i alle fag, der netop pointerer vigtigheden af, at alle fag i skolen har et medansvar for udvikling af elevernes læsefærdigheder. Forældrenes rolle i forhold til udvikling af børnenes læsefærdigheder kan ses i tiltaget om at medinddrage forældrene i børnenes læseudvikling i forhold til læreplanerne i fritidsinstitutioner og SFO. III. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune forventes forelagt Børne- og Skoleudvalget efteråret Udvalget for læsehandleplaner består af: Danskkonsulent Judy Weisel (PUC) Tale/høre og specialundervisningskonsulent Glenda Hagemann (PPR) Konsulent vedr. tosprogede børn og unge Noomi Mortensen (PUC) Pædagogisk konsulent Michael Olsen (Institutionsafdelingen) indtil 15. maj 2011, hvor Michael Olsen fratrådte sin stilling i Tårnby Kommune Skoleleder Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) Viceskoleleder Niels Bahn Rasmussen (Nordregårdsskolen) Leder Hanne Birkum (PUC) På udvalgets vegne Hanne Birkum 4

5 Resume og konklusion Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet er inddraget. Målet er, at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk, vedholdende og forebyggende indsats samt ved at optimere og koordinere de støtteforanstaltninger, der er i kommunen. Alle skoler har på baggrund af den kommunale læsehandleplan udarbejdet skolens læsehandleplan, som kan ses på skolens hjemmeside. Den kommunalt vedtagne læsehandleplan er et flerårigt projekt, hvor de første tiltag blev iværksat i skoleåret 2008/2009. Tiltagene bliver hvert år evalueret ved skoleårets afslutning, og nye tiltag bliver iværksat for kommende skoleår, hvilket skal sikre en dynamisk læsehandleplan. I denne opfølgningsplan er beskrevet erfaringer og resultater af indsatser i skoleåret 2010/2011 og udviklingsområder og opfølgningsplan for de nye tiltag i skoleår 2011/12. Sprogudvikling Der er fortsat fokus på sprogarbejdet i institutionerne. Dialogisk oplæsning anvendes i vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner. Der er stor fokus på 3-års sprogvurderingerne i institutionerne samt på det efterfølgende sprogarbejde. I skoleår 2010/11 har et særligt fokusområde været at involvere forældrene i sprogstimulering af børnene. Det sker på forældremøder og i det daglige forældresamarbejde på forskellige måder i den enkelte institution. I handleplanen var der lagt op til, at ledernes sprognetværk ville udarbejde en fælles systematisk plan for udvikling af dette område. Af forskellige årsager er dette ikke sket. Derfor er dette også et tiltag i 2011/12. Et særligt fokus er arbejdet med sprog i fritidshjem og SFO. Fritidsinstitutionerne afleverede pædagogiske læreplaner for første gang i maj Et af temaerne i de pædagogiske læreplaner er sprog. Der er endnu ikke indsamlet dokumentation for effekten af fritidsinstitutionernes arbejde med sprog, og derfor fortsætter dette fokus i 2011/12. Sprogstøtte til tosprogede børn Screeninger af tosprogede småbørn og kommende skolestartere viser, at der er et markant fald i antallet af børn, der har et stort eller middelstort behov for sprogstøtte. I de seneste år er der blevet uddannet en del sprogvejledere, hvilket har betydet et skærpet fokus på sprogarbejdet og kvalificering af netværksmøderne. Det sproglige arbejde har haft større fokus på skoleområdet. Samarbejdet med dsa lærere og kollegerne er udviklet, dsa lærerne deltager nu i klasselæsekonferencerne, og de bliver i højere grad brugt som rådgivere og vejledere. Næste trin er større fokus på sproget i fagene. Indskolingsområdet Der er blevet foretaget sprogvurderinger i 0. klasse. Sprogvurderingerne viser, at der er en del børn, der skal have opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at fortsætte med de særlige tiltag (kurser) for disse børn i 0. klasse. De kommunale læseundersøgelser for 1. klasse viser, at læseløftet har været en succes. 5

6 Der skal fortsat være fokus på børn i skriftsproglige vanskeligheder. Et nyt projekt med mentorordning for mellemtrinet er igangsat på to skoler i Tårnby, og det vil blive fulgt tæt og grundigt dokumenteret. Mellemtrin og udskolingsområdet Tidligere års tiltag fortsætter som generelle tiltag til fremme af børn og unges læsefærdigheder. Flere skoler har indført læsebånd og andre ordninger, der betyder, at børn og unge dagligt læser fx 20 minutter i skoletiden. Til at understøtte lærernes arbejde med læsning i faget dansk har danskkonsulenten udarbejdet lister over materialer, der er velegnet til læsetræning på forskellige klassetrin. Læselysten understøttes bl.a. af Bogboksen, som er et succesfyldt samarbejdsprojekt med Hovedbiblioteket, der nu har kørt i fem år. Der igangsættes ikke nye tiltag, men igangværende tiltag følges tæt. Fokus er fortsat på læselyst og læsetræning og læsning i alle fag. Det vurderes, at der er indført en fast og velfungerende overleveringsprocedure ved faseskift. Tiltag På daginstitutionsområdet fastholdes de to tiltag fra sidste handleplan, idet det på grund af konsulentens fratræden ikke har været muligt at få dokumenteret og evalueret tiltagene. Tiltagene er således Forældredeltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag og Sprog set i lyset af de pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO. På tosprogsområdet følger konsulenten for tosprogede elever arbejdet med indsatsen omkring faglig læsning med henblik på de tosprogede elevers udbytte. Konsulenten vurderer også, hvorledes samarbejdet med PLC kan udbygges og kvalificeres i forhold til arbejdet med udvikling af tosprogedes læsefærdigheder. På indskolingsområdet skal der ske en kvalificering af 0. klasselærerne med henblik på at kunne anvende et nyt sprogvurderingsmateriale fra 2012/2013. Projekt: Børn i store skriftsproglige vanskeligheder følges tæt af talehørekonsulenten, som er koordinator for projektet, og resultaterne skal indgå i opfølgning af læsehandleplanen næste år. På mellemtrinnet og udskolingen er fokus fortsat på faglig læsning, hvor bl.a. PUC har til opgave at tilbyde lærerne kompetenceudvikling i læsning i fagene. 6

7 Oversigt over tiltag 7

8 1. Førskole og fritidsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 for daginstitutionsområdet v/ pædagogisk konsulent Michael Olsen Sprogarbejdet generelt Der er fortsat fokus på sprogarbejdet i institutionerne. Der bruges i stigende omfang dialogisk oplæsning i børnehaver, fritidsinstitutioner og i vuggestuer. Flere institutioner har sproggrupper, der har fokus på børn med særlige behov for sprogstimulering i samarbejde med tale-hørelærerne. Andre har indrettet sprogrum, der benyttes til alle børn i faste rutiner. Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene I de fleste daginstitutionerne indgår dialogen med forældrene om sproglig opmærksomhed som en del af det almindelige forældresamarbejde. Det vil sige, at forældrene orienteres om deres barns sproglige udvikling til forældresamtaler, ligesom der orienteres om, hvorledes forældrene kan bidrage i forhold til at stimulere barnet sprogligt. Nogle steder bruges materialet TRAS som udgangspunkt for dette arbejde. I en række daginstitutioner er der fokus på sprog på forældremøder for alle forældre. I en række institutioner har der været inviteret en tale-hørelærer med til forældremødet med henblik på at informere forældrene om vigtigheden af, at de sprogstimulerer deres børn, og give ideer til, hvordan det kan ske. For børn med særlige sproglige vanskeligheder har personalet løbende kontakt og samarbejde med forældrene og tale-hørelærerne om sprogstimulering. I ledernes sprognetværk har dette fokus fra læsehandleplanen været til drøftelse. Der er endnu ikke udarbejdet nogen endelig plan for fælles tiltag. Det er aftalt, at emnet skal behandles på kommende møder i netværket med henblik på udarbejdelse af en plan med fælles tiltag. Den pædagogiske konsulent på området er tovholder og ansvarlig for, at planen bliver udarbejdet. Konsulenten er også ansvarlig for, at tiltagene i forhold til: Forældredeltagelse og -vejledning i sprogstimulerende tiltag i daginstitutioner og dagplejen evalueres og dokumenteres (såvel metodik som effekt). Dette skal ske i december 2011 og juni Pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO med fokus på arbejdet med sprog Der er generelt stigende fokus og interesse på det sproglige arbejde i fritidsinstitutionerne. Institutionerne er i gang med at udarbejde pædagogiske læreplaner, hvor sprog er et fast tema. Fritidsinstitutionerne afleverede pædagogiske læreplaner for første gang i maj I efteråret 2010 blev de første sprogvejledere på fritidsinstitutionerne uddannet på modul 1 på sprogvejlederdiplomuddannelsen. Der er ingen tvivl om, at uddannelsen af sprogvejledere har øget fokus på sprogarbejdet i fritidsinstitutionerne. Der er ikke foretaget målinger eller dokumenteret effekt af fritidsinstitutionernes arbejde med læreplanerne. Dette fokus er derfor fortsat et tiltag i

9 Konklusion På møderne i arbejdsgruppen for opfølgning af Læsehandleplanen er der mundtligt blevet refereret for opfølgning af læsehandleplanens tiltag på området. Der mangler evaluering og dokumentation i forhold til de opstillede mål, da den pædagogiske konsulent på daginstitutionsområdet, der har til opgave at evaluere og dokumentere læsehandleplanens tiltag på området, fik ny stilling i foråret. Tiltagene fortsætter derfor i

10 Tiltag Daginstitutioner og dagplejen Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning Forældre deltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag Der ses en stigning i antal forældre, der har behov for vejledning til almindelige sprogstimulerende aktiviteter i børnefamilierne. Der sigtes mod forældre til børn med særlige sproglige vanskeligheder, og i særdeleshed mod forældre med almindeligt fungerende børn. At forældrene involveres i størst mulige omfang i, at deres børn får udviklet et godt sprog både mht. ordforråd og sprogforståelse. Personale fra dagplejen og dagsinstitutionerne udarbejder mål og handleplan i løbet af efteråret 2011 for, hvorledes målet kan nås. At børnenes sproglige udvikling forbedres, og at forældrene tager aktivt del. Tiltaget evalueres december 2011 og juni Den pædagogiske konsulent er ansvarlig for, at evalueringen igangsættes og udføres. Evalueringen foretages i samarbejde med institutionernes sprognetværk på lederniveau og institutionernes sprogvejledere. Der vil indgå parametre som virksomme tiltag, evt. kvalitative interviews af forældre vedr. deres deltagelse i sprogstimulerende tiltag. Der vil blive evalueret på effekt og institutionernes metodik. Fritidsinstitutioner Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning Sprog set i relation til de pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO Der arbejdes aktivt med udarbejdelsen af læreplaner i SFO og fritidshjem. Opmærksomheden på kravet om læreplaner for fritidshjem og SFO er sikret, sprogvejledere er påbegyndt uddannelse og fokus er rettet mod sprogområdet. At kvalificere fritidsinstitutionernes arbejde med sprogområdet, så elevernes sprog og begrebsverden stimuleres og udvikles. Igennem arbejdet med læreplaner sættes der fokus på sprogstimulering for de 6-10-årige, og specifikke mål bliver udarbejdet på sprogområdet. At det tydeligt fremgår af fritidsinstitutionernes læreplaner, hvorledes der arbejdes med sprogstimulering på hver enkelt institution. At det kan ses og mærkes i institutionen, at der arbejdes med børns sprog. Institutionerne informerer den pædagogiske konsulent om arbejdet med sprogstimulering i forhold til læreplanens mål og indhold. I dialog drøfter og vurderer institutionerne og den pædagogiske konsulent, hvilken effekt tiltaget har haft på børnenes sproglige udvikling. Den pædagogiske konsulent sammenfatter konklusionen i skriftlig form, og der videndeles i netværkene. 10

11 2. Tosprogede børn Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ tosprogskonsulent Noomi Mortensen Screening af tosprogede 3-årige i 2010 og screening af tosprogede børn, der starter i skole 2011 samt sprogstimuleringsarbejdet med tosprogede i daginstitutionerne I 2010 har en tale-hørelærer screenet 63 3-årige tosprogede med materialet: Vis, hvad du kan i daginstitutionerne. Screeningen måtte opgives for 2 børn, 6 børn havde et stort behov for sprogstimulering, 14 havde et middelbehov, og 41 børn havde ikke behov for sprogstimulering. Der er en stigning i antallet af tosprogede børn (i 2009 var det 45 børn, børn), og samtidig kan det konstateres, at der er sket en meget stor forbedring i børnenes dansksproglige kompetencer i forhold til året før. Ingen børn er blevet screenet i hjemmet. Derudover har tale-hørelæreren screenet 27 4-årige børn, da de først er kommet i daginstitution sent. Billedet er tilsvarende for disse børn. Som et nyt tiltag i skoleår er det sprogvejlederne i daginstitutionerne, der skal lave screeningen af de tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan tidligere har det været konsulenten vedr. tosprogede børn, der har gjort det. Sprogvejlederne fra de fleste daginstitutioner var derfor på et kort kursus i screeningen i august Sprogvejlederne har efterfølgende screenet eller vurderet 60 tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan (i 2009 var der 50 børn). Det viste sig, at 8 børn (i 2009 var det 19 børn) havde brug for stor eller middelstor støtte i dansk som andetsprog ved skolestart, 28 (i 2009 var det 16 børn) havde et lille behov, mens 24 børn (i 2009 var det 15 børn) ikke havde behov. 2 børn er blevet vurderet, da daginstitutionerne ikke fandt det nødvendigt. De, der skal på privatskole, er ikke registreret eller screenet. Der er altså kommet lidt flere tosprogede børn i forhold til det foregående år. Der er et markant fald i antallet af børn, der har et stort eller middelstort behov for sprogstøtte, mens antallet af de børn, der har et lille eller intet behov, er vokset en del. Dette kan skyldes to ting: Enten er kvaliteten i sprogstimuleringsindsatsen i daginstitutionerne blevet væsentlig bedre, eller at det er mange forskellige sprogvejledere, der har screenet børnene. Screeningsarbejdet er løbende blevet drøftet på netværksmøder både i daginstitutionsregi og i dsa koordinator regi inden for skoleområdet. Nogle af sprogvejlederne finder, at det er svært at sætte sig ind i screeningerne og at lave dem. Andre giver udtryk for, at det er tidskrævende. Andre igen, at det er spændende og udviklende. Dsa koordinatorerne giver udtryk for, at der er meget svingende kvalitet i screeningerne. En del af sprogvejlederne er blevet uddannet i UCC regi i perioden. Det har betydet, at der er kommet mere fokus på sprogudviklingen i flere af daginstitutionerne, og det mærkes tydeligt på netværksmøderne, at debatterne og erfaringerne er blevet kvalificeret. 11

12 Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling (Se bilag 2) De fleste SFO/fritidshjem er ifølge skolerne ikke bekendte med daginstitutionernes screening af de tosprogede kommende skolestartere, og det er kun få af dem, der laver sprogstimulerende aktiviteter. Der er oprettet et netværk af sprogvejledere på området, men det er langt fra alle SFO/fritidshjem, der har udpeget sådanne, så der er stort behov for udvikling på dette område. Der er i løbet af året blevet udarbejdet en ny Overgangsplan for Tårnby Kommune. Heri er SFO/fritidshjemmenes rolle mht. sprogstimulering blevet præciseret. I 0.kl. er der hos alle fokus på ordforråd og sprogforståelse, og de fleste afholder kursus i sprogforståelse og ordforråd. I alle 0.kl. bliver tosprogede elever screenet med Vis, hvad du kan. Nyankomne tosprogede elever senere i skoleforløbet bliver på alle skoler også screenet med Vis, hvad du kan. I indskolingen bliver der undervist i forforståelse og med fokus på ordforråd på alle skoler. Der bliver i høj grad undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde på alle skoler, og fagarkene i dansk som andetsprog (dsa) anvendes på alle skolerne. Der er sket forbedringer på flere af skolerne på følgende områder: Dsa lærerne deltager i klasselæsekonferencerne, og de bliver brugt som rådgivere og vejledere på langt flere skoler. På de fleste skoler er der udbredt bevidsthed om, at dsa skal være en dimension i undervisningen, og der er etableret læsekurser mhp. læsning på andetsproget. Der er etableret lektiehjælp i sprogcenterregi på halvdelen af skolerne. Dsa lærernes samarbejde med faglærerne, klasseteamene, læsevejlederne og funktionslærerne er blevet lidt bedre, og det sker på stort set alle skolerne nu. Der er plads til forbedring på dsa lærernes samarbejde med skolernes PLC og mht., om dsa medtænkes i de enkelte klassers årsplaner. Der har i skoleåret 10/11 været afholdt kursus vedrørende tosprogede elever i indskolingen og et opkvalificerende kursus for lærere i dansk som andetsprog. En del af indholdet i begge kurserne har været læsning på andetsproget og sprog i faget. Det sidstnævnte kursus er planlagt i samarbejde med og finansieret af Tosprogs Taskforcen, som Tårnby Kommune er udvalgt til samarbejde med i disse år. Konklusion Målene for tiltag på daginstitutionsområdet i var: At fortsætte og opretholde den gode udvikling i forhold til de tosprogede børns sprogstimulering. At sprogvejlederne får øget ejerskab til sprogscreeningerne. At der fortsat bliver foretaget sprogscreeninger på alle tosprogede kommende skolestartere. Det kan konstateres, at der i høj grad er arbejdet med målene, og at resultaterne i screeningerne viser et bedre resultat end tidligere. Det kan konstateres, at: På daginstitutionsområdet er sprogvejlederne blevet bedre uddannet, og der er tegn på et bedre sprogstimuleringsarbejde. Der er behov for, at sprogvejlederne bliver bedre kvalifice- 12

13 ret i forhold til screeningerne i forbindelse med skolestart. På skoleområdet ses tegn på større fokus på det sproglige arbejde og på samarbejdet mellem dsa lærerne og de øvrige kolleger. Der kunne ønskes mere fokus på sproget i fagene, dsa i årsplanerne og mht. samarbejdet med skolernes PLC. På SFO/fritidshjemsområdet er der et stort behov for, at sprogstimuleringsindsatsen bliver formaliseret og organiseret ved blandt andet, at hver institution får en sprogvejleder. Tiltag Der igangsættes ikke nye tiltag på området. Igangværende tiltag følges, diskuteres og dokumenteres via sprogvejleder- og dsa-netværkene, i samarbejde med ledere og konsulenter. På skolerunderne er fokus bl.a. på dsa i årsplanerne, og det overvejes, hvorledes samarbejdet med skolernes PLC kan udbygges. Faglig læsning er et indsatsområde for alle elever, og dsa konsulentens opmærksomhed vil være rettet mod de tosprogede elevers udbytte af denne indsats. 13

14 3. Indskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/tale- hørekonsulent Glenda Hagemann 3-års sprogvurderingen Tale-hørekonsulent har opgjort 3-års sprogvurderinger for skoleåret Se bilag 3. I institutionerne er der stor opmærksomhed på at få sprogscreenet alle børn. Sprogscreeningen skal foregå mellem 2,10 3,4 år. Det kan betyde, at der er børn i overgangsfasen mellem vuggestue og børnehave, der ikke har sproglige vanskeligheder, og som derfor ikke bliver tilbudt sprogvurdering. Ifølge ny lov af 2010 kan forældre ikke sige nej til sprogvurderingen, hvis pædagogerne skønner, at barnet kan have sproglige vanskeligheder. Der er udsendt informationsbrev om dette til alle institutionerne med medfølgende forældrebreve som bilag. Der er stor opmærksomhed fra tale-hørelærerne på de børn, der falder i kategorien særlig indsats. Ministeriets 3-års sprogvurdering er blevet evalueret, så der nu er en rød tråd mellem 3-års sprogvurderingen, førskole sprogvurderingen og 0. klasse sprogvurdering. Den er kommet til at se lidt anderledes ud, og der er knyttet en it opgørelse til. It delen er ikke færdig endnu, men når den fungerer, vil sprogvejlederne blive introduceret til det reviderede sprogvurderingsmateriale. Overflytningsplan Overflytningsplanen er blevet evalueret og revideret. Planen kan ses på: FællesNet, Genveje på Fællesnettet, Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole. Indskolingsudvalget er blevet udvidet med institutionsledere. Overleveringsskema og Handleplanskema er passet til, så Overleveringsskema stadig matcher skolernes elevplaner, og Handleplansskemaet matcher institutionernes handleplaner og skolernes SMTTE-planer. Se bilag 4 og klasser Tale-hørekonsulenten har indsamlet skolernes sprogscreening i 0. klasse. Se bilag 6. I skoleåret 2011/12 vil vi fortsætte med brugen af det materiale, vi har afprøvet i sidste skoleår. Tale-hørekonsulenten indsamler igen resultaterne. Derfor sender alle 0.klasselærere: Find billedet (ordkendskab) i efteråret og Vokaler, Konsonanter og alle bogstaverne i foråret til talehørekonsulenten. I august 2011 har Socialministeriet offentliggjort de nye sprogvurderinger til børn i 3-årsalderen, før skolestart og 0.klasse. Tårnby Kommune vil anvende dette materiale i skoleåret 2012/13, så der er en lige linje mellem 3- års sprogvurderingen og 0.klasse sprogvurdering. Der vil blive afholdt kursus for 0. klasselærerne i brugen af materialet i foråret 2012, når it-delen er på plads. 14

15 Læseløft Tale-hørekonsulent prøvede at oprette endnu et uddannelsesforløb i Læseløft. Desværre var der ikke nok deltagere, så vi kunne oprette det i kommunen. Lyngby-Tårbæk kommune havde ledige pladser på deres uddannelsesforløb af læseløftlærere, så vi kunne få Tårnbys 9 lærere med på dette forløb. Der har i skoleåret 2010/2011 været afholdt et frivilligt netværksmøde med de lærere, der var i gang med læseløftkurser på skolerne. Alle skoler var repræsenteret. Der vil i skoleåret 2011/2012 igen være et frivilligt netværksmøde. Tale-hørekonsulent har i 2011 igen lavet statistik på vores læseløftforløb. Se bilag 7. Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Denne gruppe elever har stort udbytte af it som kompenserende værktøj. Der er på nogle skoler stadig problemer med at få it til at fungere. Dette vanskeliggør lærernes mulighed for at gennemføre den nødvendige differentiering af undervisningen. Brugen af CD-Ord skal læres allerede i 1. klasse. Alle kan bruge dette program til de nationale test. Det er vigtigt at bruge CD-Ord til de usikre læsere, da man ellers tester eleverne i afkodning og ikke i det, testene er beregnet til: ordkendskab og sprogforståelse. Vi skal have større opmærksomhed på skolernes PLC. I Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder står der, at PLC kunne få til opgave at afholde kursus i CD-Ord for forældre, lærere og elever. Det skal der gøres noget mere ved. Der er stor opmærksomhed på kommunens elever i store skriftsproglige vanskeligheder. Dette blev drøftet på en skolerunde iværksat af tale-hørekonsulenten og danskkonsulenten, hvor en fra skolernes ledelse, funktionslærer, læsevejledere og fagudvalgsformanden for dansk deltog. Skolerne har opmærksomhed på de enkelte elever, men løser problematikkerne meget forskelligt. Nogle skoler har en tydelig struktur for, hvad det er, man tilbyder på de forskellige klassetrin, andre skoler tager udgangspunkt i den enkelte elev. Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Tale-hørekonsulent har sammen med tre funktionslærere, to i Tårnby og en i Dragør, lavet et særligt tiltag på Skottegårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og St. Magleby skole med børn i klasse, der er i store skriftsproglige vanskeligheder. Det er et projekt, der skal afprøve og dokumentere, om en mentorordning for disse elever, kan være det, der løfter undervisningen for alle. Projektet løber over to år på de tre skoler. Projektet har fået støtte fra Egmont Fonden. Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulent Judy Weisel har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 8. 15

16 Konklusion Der er stor fokus på 3-års sprogvurderingerne i institutionerne samt på det efterfølgende sprogarbejde. Der er blevet foretaget sprogvurderinger i 0. klasse. Sprogvurderingerne viser, at der er en del børn, vi skal have opmærksomhed på. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med de særlige tiltag (kurser) for disse børn i 0. klasse. Når vi ser på de kommunale læseundersøgelser for 1. klasse, kan vi se, at læseløftet har været en succes. Der skal fortsat være fokus på børn i skriftsproglige vanskeligheder. Projektet med mentorordning for mellemtrinet på to skoler i Tårnby vil blive fulgt tæt og dokumenteret grundigt. Tiltag Indskolingen Sprogvurdering i 0.klasse Sammenhæng/ Status Mål I skoleårene 2010/11 og 2011/12 har 0. klasselærerne taget sprogvurderinger fra Læseevaluering på alle elever. I august 2011 har Socialministeriet offentliggjort de nye sprogvurderinger til børn i 3-årsalderen, før skolestart og 0.klasse. Fortsat at styrke 0. klasselærerne i deres arbejde med at sprogvurdere børnene, så de kan bruge sprogvurderingsresultaterne i deres fremadrettede arbejde med børnenes sprog - bl.a. ved at følge op på bekymringsbørn med nødvendige tiltag. Tiltag/Handleplan Tegn Der afholdes kursus inden skoleåret 2012/13 for 0.klasselærerne i det nye sprogvurderingsmateriale. Materialet bruges til at sprogvurdere børnene i 0. klasse i skoleåret 2012/ klasselærerne har lært at bruge materialet og bruger resultaterne aktivt i deres arbejde. Evaluering opfølgning Opfølgnings- og evalueringsmøde med børnehaveklasselærerne, tale-hørekonsulenten, tale-hørelærere, og læsevejledere i starten af skoleåret 2012/13. Tale-hørekonsulent er tovholder. 16

17 4. Overlevering vedr. faseskift Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ danskkonsulent Judy Weisel og tosprogskonsulent Noomi Mortensen Overleveringsmøder ved faseskift Ifølge indberetningerne fra skolernes ledelser har der på skolerne været afholdt overleveringsmøder ved faseskift. I møderne har dansklærerne og faglærer - typisk matematiklærerne deltaget. Derudover har læsevejlederen og tosprogslæreren deltaget, hvor det var relevant. Alle angiver, at møderne har haft megen effekt på informationsniveauet. Mht. brugen af elevplanerne bruges disse kun lidt eller slet ikke med den begrundelse, at disse ikke er nødvendige for at bidrage til dialogen, da lærerne har stort kendskab til eleverne. Konklusion Det billede, der tegner sig nu, er, at man kan se nødvendigheden af en systematisk overleveringsprocedure. Sideløbende med de faste overleveringsmøder foregår også megen uformel mundtlig overlevering. Målet er, at der afholdes overleveringsmøder ud fra en fast procedure ved alle fase- og lærerskift, for at vigtige oplysninger ikke går tabt. Der skal derfor fortsat være fokus på disse møder. 17

18 5. Mellemtrin og udskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ danskkonsulent Judy Weisel Differentierede læsekassekurser Den oprindelige intention med læsekassekurserne var, at disse efter endt evaluering og revision (september 2010) skulle mangfoldiggøres, således at hver skole ville modtage et fuldt sæt fra 0. til 9. klasse. Det har desværre ikke været muligt at opfylde intentionen, idet de fleste bøger ikke længere kunne købes. Den eneste kasse, der var mulig at supplere, var læsekassen til 5. klassetrin. Alle skoler har modtaget et eksemplar af denne kasse. De øvrige læsekasser kan lånes på PUC. I skoleåret 10/11 har kasserne været udlånt som følger: 0. klasse: 8 gange 1. klasse: 12 gange 2. klasse: 9 gange 3. klasse: 9 gange 4. klasse: 9 gange klasse: 6 gange Med udskolingskassen fulgte det differentierede system: Læs på et materiale til læsetræning med til låns. Systemet indeholder introduktioner og aktiviteter til forskellige læseteknikker og læseforståelse, bl.a. hastighedstræning, skimming og notatteknik. 3 af skolerne havde ikke selv dette materiale. Disse har hver modtaget et klassesæt. Evaluering af projekt Bogboksen 10/11 Bogboksen har nu kørt i 5 år. Konceptet ligger i helt faste rammer. Anmelderbloggen er blevet justeret og fungerer til alles tilfredshed. Evalueringerne fra lærerne bruges til at justere indholdet af Bogboksen. Både lærere og elever giver udtryk for stor tilfredshed. Prøven i læsning FSA Det kan desværre konstateres, at kommunegennemsnittet er faldet med 0,3 karakterpoint, dette på trods af den massive læseindsats, der foregår på skolerne. Gennemsnittet er 5,6. Ses der på de enkelte skolers gennemsnit er laveste 4,6 og højeste 6,3. Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 9. 18

19 Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 10. Revideret forslag til materialer til handleplanen 10. klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 11. Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Nationale anbefalinger og undersøgelser peger på nødvendigheden af, at elever får udviklet læsestrategier i alle fag. Det ses som en barriere, at elever har vanskeligheder ved at forstå faglige tekster fx i forbindelse med løsning af opgaver i matematik. I de seneste år har PUC udbudt kurser inden for dansk, matematik, kristendom, historie og samfundsfag, men det var kun kurserne inden for dansk og matematik, der kunne realiseres. Det er nødvendigt at skærpe fokus på alle fag, og at flere lærere tilegner sig viden og kompetencer i praksisknyttede forløb, der kan medvirke til at udvikle elevernes læsning i alle fag. Konklusion Der er pt. ingen planer om at foretage sig yderligere med hensyn til læsekasserne. Der følges løbende op på kassernes titler, og skulle det vise sig, at det bliver muligt gennem en genudgivelse af bøgerne at indkøbe disse, vil dette ske. Det kan konkluderes, at udlånet af kasserne er tilfredsstillende. Bogboksen fortsætter som hidtil, men i det kommende skoleår vil læsesvage elever via deres funktionslærer få bøger på lyd via nota.nu. På læsningens område (FSA) er det stadig vigtigt med intensiv læsetræning. Læsestrategier herunder læsning i fagene skal fortsat være indsatsområde. Tiltag Fokus er fortsat på læsetræning og faglig læsning i alle fag og dermed kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene. Arbejdsgruppen vedr. læsehandleplanen ser en problemstilling i forhold til udskolingseleverne. På nuværende tidspunkt sker der ikke en struktureret overlevering fra folkeskole til uddannelsesinstitution, hvor viden om den enkelte elevs læring og evt. manglende læsefærdigheder bliver videregivet. Læsehandleplansudvalget anbefaler, at der etableres et udvalg, der bl.a. har til formål at udarbejde en struktureret overgangsplan mellem Tårnby Kommunes folkeskoler og de modtagende ungdomsuddannelser. 19

20 Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Sammenhæng/ Status Der har gennem årene været udbudt og afholdt adskillige kurser i dansk og faglig læsning samt faglig læsning i matematik. Der har været stor interesse for deltagelse blandt lærerne, men behovet er stadig stort. Kurserne har for deltagerne haft en effekt, men en efterfølgende videndeling har været sporadisk Mål At udvikle retningslinjer for god læseundervisning i alle fag At gøre læsning til alle læreres ansvar, således at elevernes læsekompetence styrkes og udvikles At eleverne får et grundlag for at udvikle mange forskellige læsestrategier, mange forskellige formål med læsningen At øge elevernes læselyst og læseglæde Tiltag / Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning I en kombination af aktionslæringsforløb og kursusform tilegner lærere sig ny viden ved at benytte metoder og redskaber til styrkelse af læsning i fagene med henblik på, at alle lærere bliver kvalificeret til at varetage elevernes fortsatte læsning. Af den enkelte klasses årsplan skal det fremgå, hvorledes der arbejdes med sprog og læsning i fagene. PUC er ansvarlig for tilrettelæggelse og udbud af læsning i fagene og for, at tilbuddene over en årrække bredt dækker fagene. Anvendelse af en fælles terminologi blandt både lærere og elever til at tale ud fra: Elevernes øgede udbytte af læsning Eleverne læser og forstår faglige tekster Elevernes øgede læselyst og læseglæde Læsevejledernetværket er forpligtet til at drøfte skolernes arbejde med sprog og læsning i fagene. 20

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Indsats og evaluering på læseområdet

Indsats og evaluering på læseområdet Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse: Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere