III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby"

Transkript

1 III. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår 2011

2 Indhold Forord...4 Resume og konklusion...5 Sprogudvikling... 5 Sprogstøtte til tosprogede børn... 5 Indskolingsområdet... 5 Mellemtrin og udskolingsområdet... 6 Tiltag Førskole og fritidsområdet...8 Sprogarbejdet generelt... 8 Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene... 8 Pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO med fokus på arbejdet med sprog... 8 Konklusion... 9 Tiltag Tosprogede børn...11 Screening af tosprogede 3-årige i 2010 og screening af tosprogede børn, der starter i skole 2011 samt sprogstimuleringsarbejdet med tosprogede i daginstitutionerne Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling Konklusion Tiltag Indskolingsområdet års sprogvurderingen Overflytningsplan klasser Læseløft Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Konklusion Tiltag

3 4. Overlevering vedr. faseskift...17 Overleveringsmøder ved faseskift Konklusion Mellemtrin og udskolingsområdet...18 Differentierede læsekassekurser Evaluering af projekt Bogboksen 10/ Prøven i læsning FSA...18 Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Revideret forslag til materialer til handleplanen 10. klasse Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Konklusion Tiltag Opfølgningsplan for 2011/ Bilag

4 Forord Handleplan for læsning Tårnby Kommune er en kommunal læsestrategi for børneområdet 0-18 år, som er politisk tiltrådt i Børne- og Skoleudvalget og igangsat med virkning fra skoleår 2008/2009. Målet med læseindsatsen er, at ingen elever forlader folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget. Samtidig bidrager læsehandleplanen til at opfylde målsætningen om, at flere børn kan inkluderes og udfordres i det almene lærings-miljø. Handleplanen er en dynamisk plan, der justeres og udbygges, efterhånden som fastsatte mål opnås, og nye sættes. Et fast udvalg følger løbende arbejdet med indsatsområderne og de valgte tiltag. En gang årligt gør udvalget status, indsamler dokumentation for arbejdet med tiltag og fastlægger fokus og tiltag for det videre arbejde. I oversigten s.7 kan det ses, hvilke områder og tiltag, der har været arbejdet med i de år, hvor læsehandleplanen har været retningsgivende. Handleplanen har nu været retningsgivende på sprogudviklings- og læseområdet i tre år. Konsulenterne i udvalget arbejder målrettet med at implementere de besluttede tiltag i samarbejde med kolleger, netværk, skoler og institutioner. Handleplanen bliver omsat på skoler og i institutioner, hvor særlige ressourcepersoner er tovholdere for planens implementering. Se oversigt over særlige aktører i handleplan for læsning bilag 1. I III. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune evalueres indsatserne i skoleåret 2010/2011, og alt efter evalueringernes resultat videreføres tiltagene, samtidig med at nye forslag er kommet til. Overordnet konkluderer udvalget, at handleplanen medvirker til målrettede, helhedsorienterede indsatser, der har en effekt på børnenes læsefærdigheder. I skoleår 2011/12 er der kun få nye tiltag. Udvalget pointerer nødvendigheden af, at tiltagene fra de tidligere år bliver grundigt implementeret i institutioner og skoler. Et fortsat fokus på skoleområdet er faglig læsning også kaldet læsning i alle fag, der netop pointerer vigtigheden af, at alle fag i skolen har et medansvar for udvikling af elevernes læsefærdigheder. Forældrenes rolle i forhold til udvikling af børnenes læsefærdigheder kan ses i tiltaget om at medinddrage forældrene i børnenes læseudvikling i forhold til læreplanerne i fritidsinstitutioner og SFO. III. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune forventes forelagt Børne- og Skoleudvalget efteråret Udvalget for læsehandleplaner består af: Danskkonsulent Judy Weisel (PUC) Tale/høre og specialundervisningskonsulent Glenda Hagemann (PPR) Konsulent vedr. tosprogede børn og unge Noomi Mortensen (PUC) Pædagogisk konsulent Michael Olsen (Institutionsafdelingen) indtil 15. maj 2011, hvor Michael Olsen fratrådte sin stilling i Tårnby Kommune Skoleleder Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) Viceskoleleder Niels Bahn Rasmussen (Nordregårdsskolen) Leder Hanne Birkum (PUC) På udvalgets vegne Hanne Birkum 4

5 Resume og konklusion Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet er inddraget. Målet er, at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk, vedholdende og forebyggende indsats samt ved at optimere og koordinere de støtteforanstaltninger, der er i kommunen. Alle skoler har på baggrund af den kommunale læsehandleplan udarbejdet skolens læsehandleplan, som kan ses på skolens hjemmeside. Den kommunalt vedtagne læsehandleplan er et flerårigt projekt, hvor de første tiltag blev iværksat i skoleåret 2008/2009. Tiltagene bliver hvert år evalueret ved skoleårets afslutning, og nye tiltag bliver iværksat for kommende skoleår, hvilket skal sikre en dynamisk læsehandleplan. I denne opfølgningsplan er beskrevet erfaringer og resultater af indsatser i skoleåret 2010/2011 og udviklingsområder og opfølgningsplan for de nye tiltag i skoleår 2011/12. Sprogudvikling Der er fortsat fokus på sprogarbejdet i institutionerne. Dialogisk oplæsning anvendes i vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner. Der er stor fokus på 3-års sprogvurderingerne i institutionerne samt på det efterfølgende sprogarbejde. I skoleår 2010/11 har et særligt fokusområde været at involvere forældrene i sprogstimulering af børnene. Det sker på forældremøder og i det daglige forældresamarbejde på forskellige måder i den enkelte institution. I handleplanen var der lagt op til, at ledernes sprognetværk ville udarbejde en fælles systematisk plan for udvikling af dette område. Af forskellige årsager er dette ikke sket. Derfor er dette også et tiltag i 2011/12. Et særligt fokus er arbejdet med sprog i fritidshjem og SFO. Fritidsinstitutionerne afleverede pædagogiske læreplaner for første gang i maj Et af temaerne i de pædagogiske læreplaner er sprog. Der er endnu ikke indsamlet dokumentation for effekten af fritidsinstitutionernes arbejde med sprog, og derfor fortsætter dette fokus i 2011/12. Sprogstøtte til tosprogede børn Screeninger af tosprogede småbørn og kommende skolestartere viser, at der er et markant fald i antallet af børn, der har et stort eller middelstort behov for sprogstøtte. I de seneste år er der blevet uddannet en del sprogvejledere, hvilket har betydet et skærpet fokus på sprogarbejdet og kvalificering af netværksmøderne. Det sproglige arbejde har haft større fokus på skoleområdet. Samarbejdet med dsa lærere og kollegerne er udviklet, dsa lærerne deltager nu i klasselæsekonferencerne, og de bliver i højere grad brugt som rådgivere og vejledere. Næste trin er større fokus på sproget i fagene. Indskolingsområdet Der er blevet foretaget sprogvurderinger i 0. klasse. Sprogvurderingerne viser, at der er en del børn, der skal have opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at fortsætte med de særlige tiltag (kurser) for disse børn i 0. klasse. De kommunale læseundersøgelser for 1. klasse viser, at læseløftet har været en succes. 5

6 Der skal fortsat være fokus på børn i skriftsproglige vanskeligheder. Et nyt projekt med mentorordning for mellemtrinet er igangsat på to skoler i Tårnby, og det vil blive fulgt tæt og grundigt dokumenteret. Mellemtrin og udskolingsområdet Tidligere års tiltag fortsætter som generelle tiltag til fremme af børn og unges læsefærdigheder. Flere skoler har indført læsebånd og andre ordninger, der betyder, at børn og unge dagligt læser fx 20 minutter i skoletiden. Til at understøtte lærernes arbejde med læsning i faget dansk har danskkonsulenten udarbejdet lister over materialer, der er velegnet til læsetræning på forskellige klassetrin. Læselysten understøttes bl.a. af Bogboksen, som er et succesfyldt samarbejdsprojekt med Hovedbiblioteket, der nu har kørt i fem år. Der igangsættes ikke nye tiltag, men igangværende tiltag følges tæt. Fokus er fortsat på læselyst og læsetræning og læsning i alle fag. Det vurderes, at der er indført en fast og velfungerende overleveringsprocedure ved faseskift. Tiltag På daginstitutionsområdet fastholdes de to tiltag fra sidste handleplan, idet det på grund af konsulentens fratræden ikke har været muligt at få dokumenteret og evalueret tiltagene. Tiltagene er således Forældredeltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag og Sprog set i lyset af de pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO. På tosprogsområdet følger konsulenten for tosprogede elever arbejdet med indsatsen omkring faglig læsning med henblik på de tosprogede elevers udbytte. Konsulenten vurderer også, hvorledes samarbejdet med PLC kan udbygges og kvalificeres i forhold til arbejdet med udvikling af tosprogedes læsefærdigheder. På indskolingsområdet skal der ske en kvalificering af 0. klasselærerne med henblik på at kunne anvende et nyt sprogvurderingsmateriale fra 2012/2013. Projekt: Børn i store skriftsproglige vanskeligheder følges tæt af talehørekonsulenten, som er koordinator for projektet, og resultaterne skal indgå i opfølgning af læsehandleplanen næste år. På mellemtrinnet og udskolingen er fokus fortsat på faglig læsning, hvor bl.a. PUC har til opgave at tilbyde lærerne kompetenceudvikling i læsning i fagene. 6

7 Oversigt over tiltag 7

8 1. Førskole og fritidsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 for daginstitutionsområdet v/ pædagogisk konsulent Michael Olsen Sprogarbejdet generelt Der er fortsat fokus på sprogarbejdet i institutionerne. Der bruges i stigende omfang dialogisk oplæsning i børnehaver, fritidsinstitutioner og i vuggestuer. Flere institutioner har sproggrupper, der har fokus på børn med særlige behov for sprogstimulering i samarbejde med tale-hørelærerne. Andre har indrettet sprogrum, der benyttes til alle børn i faste rutiner. Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene I de fleste daginstitutionerne indgår dialogen med forældrene om sproglig opmærksomhed som en del af det almindelige forældresamarbejde. Det vil sige, at forældrene orienteres om deres barns sproglige udvikling til forældresamtaler, ligesom der orienteres om, hvorledes forældrene kan bidrage i forhold til at stimulere barnet sprogligt. Nogle steder bruges materialet TRAS som udgangspunkt for dette arbejde. I en række daginstitutioner er der fokus på sprog på forældremøder for alle forældre. I en række institutioner har der været inviteret en tale-hørelærer med til forældremødet med henblik på at informere forældrene om vigtigheden af, at de sprogstimulerer deres børn, og give ideer til, hvordan det kan ske. For børn med særlige sproglige vanskeligheder har personalet løbende kontakt og samarbejde med forældrene og tale-hørelærerne om sprogstimulering. I ledernes sprognetværk har dette fokus fra læsehandleplanen været til drøftelse. Der er endnu ikke udarbejdet nogen endelig plan for fælles tiltag. Det er aftalt, at emnet skal behandles på kommende møder i netværket med henblik på udarbejdelse af en plan med fælles tiltag. Den pædagogiske konsulent på området er tovholder og ansvarlig for, at planen bliver udarbejdet. Konsulenten er også ansvarlig for, at tiltagene i forhold til: Forældredeltagelse og -vejledning i sprogstimulerende tiltag i daginstitutioner og dagplejen evalueres og dokumenteres (såvel metodik som effekt). Dette skal ske i december 2011 og juni Pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO med fokus på arbejdet med sprog Der er generelt stigende fokus og interesse på det sproglige arbejde i fritidsinstitutionerne. Institutionerne er i gang med at udarbejde pædagogiske læreplaner, hvor sprog er et fast tema. Fritidsinstitutionerne afleverede pædagogiske læreplaner for første gang i maj I efteråret 2010 blev de første sprogvejledere på fritidsinstitutionerne uddannet på modul 1 på sprogvejlederdiplomuddannelsen. Der er ingen tvivl om, at uddannelsen af sprogvejledere har øget fokus på sprogarbejdet i fritidsinstitutionerne. Der er ikke foretaget målinger eller dokumenteret effekt af fritidsinstitutionernes arbejde med læreplanerne. Dette fokus er derfor fortsat et tiltag i

9 Konklusion På møderne i arbejdsgruppen for opfølgning af Læsehandleplanen er der mundtligt blevet refereret for opfølgning af læsehandleplanens tiltag på området. Der mangler evaluering og dokumentation i forhold til de opstillede mål, da den pædagogiske konsulent på daginstitutionsområdet, der har til opgave at evaluere og dokumentere læsehandleplanens tiltag på området, fik ny stilling i foråret. Tiltagene fortsætter derfor i

10 Tiltag Daginstitutioner og dagplejen Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning Forældre deltagelse og vejledning i sprogstimulerende tiltag Der ses en stigning i antal forældre, der har behov for vejledning til almindelige sprogstimulerende aktiviteter i børnefamilierne. Der sigtes mod forældre til børn med særlige sproglige vanskeligheder, og i særdeleshed mod forældre med almindeligt fungerende børn. At forældrene involveres i størst mulige omfang i, at deres børn får udviklet et godt sprog både mht. ordforråd og sprogforståelse. Personale fra dagplejen og dagsinstitutionerne udarbejder mål og handleplan i løbet af efteråret 2011 for, hvorledes målet kan nås. At børnenes sproglige udvikling forbedres, og at forældrene tager aktivt del. Tiltaget evalueres december 2011 og juni Den pædagogiske konsulent er ansvarlig for, at evalueringen igangsættes og udføres. Evalueringen foretages i samarbejde med institutionernes sprognetværk på lederniveau og institutionernes sprogvejledere. Der vil indgå parametre som virksomme tiltag, evt. kvalitative interviews af forældre vedr. deres deltagelse i sprogstimulerende tiltag. Der vil blive evalueret på effekt og institutionernes metodik. Fritidsinstitutioner Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning Sprog set i relation til de pædagogiske læreplaner i fritidshjem og SFO Der arbejdes aktivt med udarbejdelsen af læreplaner i SFO og fritidshjem. Opmærksomheden på kravet om læreplaner for fritidshjem og SFO er sikret, sprogvejledere er påbegyndt uddannelse og fokus er rettet mod sprogområdet. At kvalificere fritidsinstitutionernes arbejde med sprogområdet, så elevernes sprog og begrebsverden stimuleres og udvikles. Igennem arbejdet med læreplaner sættes der fokus på sprogstimulering for de 6-10-årige, og specifikke mål bliver udarbejdet på sprogområdet. At det tydeligt fremgår af fritidsinstitutionernes læreplaner, hvorledes der arbejdes med sprogstimulering på hver enkelt institution. At det kan ses og mærkes i institutionen, at der arbejdes med børns sprog. Institutionerne informerer den pædagogiske konsulent om arbejdet med sprogstimulering i forhold til læreplanens mål og indhold. I dialog drøfter og vurderer institutionerne og den pædagogiske konsulent, hvilken effekt tiltaget har haft på børnenes sproglige udvikling. Den pædagogiske konsulent sammenfatter konklusionen i skriftlig form, og der videndeles i netværkene. 10

11 2. Tosprogede børn Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ tosprogskonsulent Noomi Mortensen Screening af tosprogede 3-årige i 2010 og screening af tosprogede børn, der starter i skole 2011 samt sprogstimuleringsarbejdet med tosprogede i daginstitutionerne I 2010 har en tale-hørelærer screenet 63 3-årige tosprogede med materialet: Vis, hvad du kan i daginstitutionerne. Screeningen måtte opgives for 2 børn, 6 børn havde et stort behov for sprogstimulering, 14 havde et middelbehov, og 41 børn havde ikke behov for sprogstimulering. Der er en stigning i antallet af tosprogede børn (i 2009 var det 45 børn, børn), og samtidig kan det konstateres, at der er sket en meget stor forbedring i børnenes dansksproglige kompetencer i forhold til året før. Ingen børn er blevet screenet i hjemmet. Derudover har tale-hørelæreren screenet 27 4-årige børn, da de først er kommet i daginstitution sent. Billedet er tilsvarende for disse børn. Som et nyt tiltag i skoleår er det sprogvejlederne i daginstitutionerne, der skal lave screeningen af de tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan tidligere har det været konsulenten vedr. tosprogede børn, der har gjort det. Sprogvejlederne fra de fleste daginstitutioner var derfor på et kort kursus i screeningen i august Sprogvejlederne har efterfølgende screenet eller vurderet 60 tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan (i 2009 var der 50 børn). Det viste sig, at 8 børn (i 2009 var det 19 børn) havde brug for stor eller middelstor støtte i dansk som andetsprog ved skolestart, 28 (i 2009 var det 16 børn) havde et lille behov, mens 24 børn (i 2009 var det 15 børn) ikke havde behov. 2 børn er blevet vurderet, da daginstitutionerne ikke fandt det nødvendigt. De, der skal på privatskole, er ikke registreret eller screenet. Der er altså kommet lidt flere tosprogede børn i forhold til det foregående år. Der er et markant fald i antallet af børn, der har et stort eller middelstort behov for sprogstøtte, mens antallet af de børn, der har et lille eller intet behov, er vokset en del. Dette kan skyldes to ting: Enten er kvaliteten i sprogstimuleringsindsatsen i daginstitutionerne blevet væsentlig bedre, eller at det er mange forskellige sprogvejledere, der har screenet børnene. Screeningsarbejdet er løbende blevet drøftet på netværksmøder både i daginstitutionsregi og i dsa koordinator regi inden for skoleområdet. Nogle af sprogvejlederne finder, at det er svært at sætte sig ind i screeningerne og at lave dem. Andre giver udtryk for, at det er tidskrævende. Andre igen, at det er spændende og udviklende. Dsa koordinatorerne giver udtryk for, at der er meget svingende kvalitet i screeningerne. En del af sprogvejlederne er blevet uddannet i UCC regi i perioden. Det har betydet, at der er kommet mere fokus på sprogudviklingen i flere af daginstitutionerne, og det mærkes tydeligt på netværksmøderne, at debatterne og erfaringerne er blevet kvalificeret. 11

12 Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling (Se bilag 2) De fleste SFO/fritidshjem er ifølge skolerne ikke bekendte med daginstitutionernes screening af de tosprogede kommende skolestartere, og det er kun få af dem, der laver sprogstimulerende aktiviteter. Der er oprettet et netværk af sprogvejledere på området, men det er langt fra alle SFO/fritidshjem, der har udpeget sådanne, så der er stort behov for udvikling på dette område. Der er i løbet af året blevet udarbejdet en ny Overgangsplan for Tårnby Kommune. Heri er SFO/fritidshjemmenes rolle mht. sprogstimulering blevet præciseret. I 0.kl. er der hos alle fokus på ordforråd og sprogforståelse, og de fleste afholder kursus i sprogforståelse og ordforråd. I alle 0.kl. bliver tosprogede elever screenet med Vis, hvad du kan. Nyankomne tosprogede elever senere i skoleforløbet bliver på alle skoler også screenet med Vis, hvad du kan. I indskolingen bliver der undervist i forforståelse og med fokus på ordforråd på alle skoler. Der bliver i høj grad undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde på alle skoler, og fagarkene i dansk som andetsprog (dsa) anvendes på alle skolerne. Der er sket forbedringer på flere af skolerne på følgende områder: Dsa lærerne deltager i klasselæsekonferencerne, og de bliver brugt som rådgivere og vejledere på langt flere skoler. På de fleste skoler er der udbredt bevidsthed om, at dsa skal være en dimension i undervisningen, og der er etableret læsekurser mhp. læsning på andetsproget. Der er etableret lektiehjælp i sprogcenterregi på halvdelen af skolerne. Dsa lærernes samarbejde med faglærerne, klasseteamene, læsevejlederne og funktionslærerne er blevet lidt bedre, og det sker på stort set alle skolerne nu. Der er plads til forbedring på dsa lærernes samarbejde med skolernes PLC og mht., om dsa medtænkes i de enkelte klassers årsplaner. Der har i skoleåret 10/11 været afholdt kursus vedrørende tosprogede elever i indskolingen og et opkvalificerende kursus for lærere i dansk som andetsprog. En del af indholdet i begge kurserne har været læsning på andetsproget og sprog i faget. Det sidstnævnte kursus er planlagt i samarbejde med og finansieret af Tosprogs Taskforcen, som Tårnby Kommune er udvalgt til samarbejde med i disse år. Konklusion Målene for tiltag på daginstitutionsområdet i var: At fortsætte og opretholde den gode udvikling i forhold til de tosprogede børns sprogstimulering. At sprogvejlederne får øget ejerskab til sprogscreeningerne. At der fortsat bliver foretaget sprogscreeninger på alle tosprogede kommende skolestartere. Det kan konstateres, at der i høj grad er arbejdet med målene, og at resultaterne i screeningerne viser et bedre resultat end tidligere. Det kan konstateres, at: På daginstitutionsområdet er sprogvejlederne blevet bedre uddannet, og der er tegn på et bedre sprogstimuleringsarbejde. Der er behov for, at sprogvejlederne bliver bedre kvalifice- 12

13 ret i forhold til screeningerne i forbindelse med skolestart. På skoleområdet ses tegn på større fokus på det sproglige arbejde og på samarbejdet mellem dsa lærerne og de øvrige kolleger. Der kunne ønskes mere fokus på sproget i fagene, dsa i årsplanerne og mht. samarbejdet med skolernes PLC. På SFO/fritidshjemsområdet er der et stort behov for, at sprogstimuleringsindsatsen bliver formaliseret og organiseret ved blandt andet, at hver institution får en sprogvejleder. Tiltag Der igangsættes ikke nye tiltag på området. Igangværende tiltag følges, diskuteres og dokumenteres via sprogvejleder- og dsa-netværkene, i samarbejde med ledere og konsulenter. På skolerunderne er fokus bl.a. på dsa i årsplanerne, og det overvejes, hvorledes samarbejdet med skolernes PLC kan udbygges. Faglig læsning er et indsatsområde for alle elever, og dsa konsulentens opmærksomhed vil være rettet mod de tosprogede elevers udbytte af denne indsats. 13

14 3. Indskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/tale- hørekonsulent Glenda Hagemann 3-års sprogvurderingen Tale-hørekonsulent har opgjort 3-års sprogvurderinger for skoleåret Se bilag 3. I institutionerne er der stor opmærksomhed på at få sprogscreenet alle børn. Sprogscreeningen skal foregå mellem 2,10 3,4 år. Det kan betyde, at der er børn i overgangsfasen mellem vuggestue og børnehave, der ikke har sproglige vanskeligheder, og som derfor ikke bliver tilbudt sprogvurdering. Ifølge ny lov af 2010 kan forældre ikke sige nej til sprogvurderingen, hvis pædagogerne skønner, at barnet kan have sproglige vanskeligheder. Der er udsendt informationsbrev om dette til alle institutionerne med medfølgende forældrebreve som bilag. Der er stor opmærksomhed fra tale-hørelærerne på de børn, der falder i kategorien særlig indsats. Ministeriets 3-års sprogvurdering er blevet evalueret, så der nu er en rød tråd mellem 3-års sprogvurderingen, førskole sprogvurderingen og 0. klasse sprogvurdering. Den er kommet til at se lidt anderledes ud, og der er knyttet en it opgørelse til. It delen er ikke færdig endnu, men når den fungerer, vil sprogvejlederne blive introduceret til det reviderede sprogvurderingsmateriale. Overflytningsplan Overflytningsplanen er blevet evalueret og revideret. Planen kan ses på: FællesNet, Genveje på Fællesnettet, Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole. Indskolingsudvalget er blevet udvidet med institutionsledere. Overleveringsskema og Handleplanskema er passet til, så Overleveringsskema stadig matcher skolernes elevplaner, og Handleplansskemaet matcher institutionernes handleplaner og skolernes SMTTE-planer. Se bilag 4 og klasser Tale-hørekonsulenten har indsamlet skolernes sprogscreening i 0. klasse. Se bilag 6. I skoleåret 2011/12 vil vi fortsætte med brugen af det materiale, vi har afprøvet i sidste skoleår. Tale-hørekonsulenten indsamler igen resultaterne. Derfor sender alle 0.klasselærere: Find billedet (ordkendskab) i efteråret og Vokaler, Konsonanter og alle bogstaverne i foråret til talehørekonsulenten. I august 2011 har Socialministeriet offentliggjort de nye sprogvurderinger til børn i 3-årsalderen, før skolestart og 0.klasse. Tårnby Kommune vil anvende dette materiale i skoleåret 2012/13, så der er en lige linje mellem 3- års sprogvurderingen og 0.klasse sprogvurdering. Der vil blive afholdt kursus for 0. klasselærerne i brugen af materialet i foråret 2012, når it-delen er på plads. 14

15 Læseløft Tale-hørekonsulent prøvede at oprette endnu et uddannelsesforløb i Læseløft. Desværre var der ikke nok deltagere, så vi kunne oprette det i kommunen. Lyngby-Tårbæk kommune havde ledige pladser på deres uddannelsesforløb af læseløftlærere, så vi kunne få Tårnbys 9 lærere med på dette forløb. Der har i skoleåret 2010/2011 været afholdt et frivilligt netværksmøde med de lærere, der var i gang med læseløftkurser på skolerne. Alle skoler var repræsenteret. Der vil i skoleåret 2011/2012 igen være et frivilligt netværksmøde. Tale-hørekonsulent har i 2011 igen lavet statistik på vores læseløftforløb. Se bilag 7. Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Denne gruppe elever har stort udbytte af it som kompenserende værktøj. Der er på nogle skoler stadig problemer med at få it til at fungere. Dette vanskeliggør lærernes mulighed for at gennemføre den nødvendige differentiering af undervisningen. Brugen af CD-Ord skal læres allerede i 1. klasse. Alle kan bruge dette program til de nationale test. Det er vigtigt at bruge CD-Ord til de usikre læsere, da man ellers tester eleverne i afkodning og ikke i det, testene er beregnet til: ordkendskab og sprogforståelse. Vi skal have større opmærksomhed på skolernes PLC. I Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder står der, at PLC kunne få til opgave at afholde kursus i CD-Ord for forældre, lærere og elever. Det skal der gøres noget mere ved. Der er stor opmærksomhed på kommunens elever i store skriftsproglige vanskeligheder. Dette blev drøftet på en skolerunde iværksat af tale-hørekonsulenten og danskkonsulenten, hvor en fra skolernes ledelse, funktionslærer, læsevejledere og fagudvalgsformanden for dansk deltog. Skolerne har opmærksomhed på de enkelte elever, men løser problematikkerne meget forskelligt. Nogle skoler har en tydelig struktur for, hvad det er, man tilbyder på de forskellige klassetrin, andre skoler tager udgangspunkt i den enkelte elev. Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Tale-hørekonsulent har sammen med tre funktionslærere, to i Tårnby og en i Dragør, lavet et særligt tiltag på Skottegårdsskolen, Kastrupgårdsskolen og St. Magleby skole med børn i klasse, der er i store skriftsproglige vanskeligheder. Det er et projekt, der skal afprøve og dokumentere, om en mentorordning for disse elever, kan være det, der løfter undervisningen for alle. Projektet løber over to år på de tre skoler. Projektet har fået støtte fra Egmont Fonden. Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulent Judy Weisel har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 8. 15

16 Konklusion Der er stor fokus på 3-års sprogvurderingerne i institutionerne samt på det efterfølgende sprogarbejde. Der er blevet foretaget sprogvurderinger i 0. klasse. Sprogvurderingerne viser, at der er en del børn, vi skal have opmærksomhed på. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med de særlige tiltag (kurser) for disse børn i 0. klasse. Når vi ser på de kommunale læseundersøgelser for 1. klasse, kan vi se, at læseløftet har været en succes. Der skal fortsat være fokus på børn i skriftsproglige vanskeligheder. Projektet med mentorordning for mellemtrinet på to skoler i Tårnby vil blive fulgt tæt og dokumenteret grundigt. Tiltag Indskolingen Sprogvurdering i 0.klasse Sammenhæng/ Status Mål I skoleårene 2010/11 og 2011/12 har 0. klasselærerne taget sprogvurderinger fra Læseevaluering på alle elever. I august 2011 har Socialministeriet offentliggjort de nye sprogvurderinger til børn i 3-årsalderen, før skolestart og 0.klasse. Fortsat at styrke 0. klasselærerne i deres arbejde med at sprogvurdere børnene, så de kan bruge sprogvurderingsresultaterne i deres fremadrettede arbejde med børnenes sprog - bl.a. ved at følge op på bekymringsbørn med nødvendige tiltag. Tiltag/Handleplan Tegn Der afholdes kursus inden skoleåret 2012/13 for 0.klasselærerne i det nye sprogvurderingsmateriale. Materialet bruges til at sprogvurdere børnene i 0. klasse i skoleåret 2012/ klasselærerne har lært at bruge materialet og bruger resultaterne aktivt i deres arbejde. Evaluering opfølgning Opfølgnings- og evalueringsmøde med børnehaveklasselærerne, tale-hørekonsulenten, tale-hørelærere, og læsevejledere i starten af skoleåret 2012/13. Tale-hørekonsulent er tovholder. 16

17 4. Overlevering vedr. faseskift Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ danskkonsulent Judy Weisel og tosprogskonsulent Noomi Mortensen Overleveringsmøder ved faseskift Ifølge indberetningerne fra skolernes ledelser har der på skolerne været afholdt overleveringsmøder ved faseskift. I møderne har dansklærerne og faglærer - typisk matematiklærerne deltaget. Derudover har læsevejlederen og tosprogslæreren deltaget, hvor det var relevant. Alle angiver, at møderne har haft megen effekt på informationsniveauet. Mht. brugen af elevplanerne bruges disse kun lidt eller slet ikke med den begrundelse, at disse ikke er nødvendige for at bidrage til dialogen, da lærerne har stort kendskab til eleverne. Konklusion Det billede, der tegner sig nu, er, at man kan se nødvendigheden af en systematisk overleveringsprocedure. Sideløbende med de faste overleveringsmøder foregår også megen uformel mundtlig overlevering. Målet er, at der afholdes overleveringsmøder ud fra en fast procedure ved alle fase- og lærerskift, for at vigtige oplysninger ikke går tabt. Der skal derfor fortsat være fokus på disse møder. 17

18 5. Mellemtrin og udskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 10/11 v/ danskkonsulent Judy Weisel Differentierede læsekassekurser Den oprindelige intention med læsekassekurserne var, at disse efter endt evaluering og revision (september 2010) skulle mangfoldiggøres, således at hver skole ville modtage et fuldt sæt fra 0. til 9. klasse. Det har desværre ikke været muligt at opfylde intentionen, idet de fleste bøger ikke længere kunne købes. Den eneste kasse, der var mulig at supplere, var læsekassen til 5. klassetrin. Alle skoler har modtaget et eksemplar af denne kasse. De øvrige læsekasser kan lånes på PUC. I skoleåret 10/11 har kasserne været udlånt som følger: 0. klasse: 8 gange 1. klasse: 12 gange 2. klasse: 9 gange 3. klasse: 9 gange 4. klasse: 9 gange klasse: 6 gange Med udskolingskassen fulgte det differentierede system: Læs på et materiale til læsetræning med til låns. Systemet indeholder introduktioner og aktiviteter til forskellige læseteknikker og læseforståelse, bl.a. hastighedstræning, skimming og notatteknik. 3 af skolerne havde ikke selv dette materiale. Disse har hver modtaget et klassesæt. Evaluering af projekt Bogboksen 10/11 Bogboksen har nu kørt i 5 år. Konceptet ligger i helt faste rammer. Anmelderbloggen er blevet justeret og fungerer til alles tilfredshed. Evalueringerne fra lærerne bruges til at justere indholdet af Bogboksen. Både lærere og elever giver udtryk for stor tilfredshed. Prøven i læsning FSA Det kan desværre konstateres, at kommunegennemsnittet er faldet med 0,3 karakterpoint, dette på trods af den massive læseindsats, der foregår på skolerne. Gennemsnittet er 5,6. Ses der på de enkelte skolers gennemsnit er laveste 4,6 og højeste 6,3. Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 9. 18

19 Revideret forslag til materialer til handleplanen klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 10. Revideret forslag til materialer til handleplanen 10. klasse Danskkonsulenten har udarbejdet lister over materialer, der kan anvendes til læsetræning på forskellige klassetrin. Listerne er offentliggjort på skolernes FællesNet under danskkonsulenten. Se bilag 11. Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Nationale anbefalinger og undersøgelser peger på nødvendigheden af, at elever får udviklet læsestrategier i alle fag. Det ses som en barriere, at elever har vanskeligheder ved at forstå faglige tekster fx i forbindelse med løsning af opgaver i matematik. I de seneste år har PUC udbudt kurser inden for dansk, matematik, kristendom, historie og samfundsfag, men det var kun kurserne inden for dansk og matematik, der kunne realiseres. Det er nødvendigt at skærpe fokus på alle fag, og at flere lærere tilegner sig viden og kompetencer i praksisknyttede forløb, der kan medvirke til at udvikle elevernes læsning i alle fag. Konklusion Der er pt. ingen planer om at foretage sig yderligere med hensyn til læsekasserne. Der følges løbende op på kassernes titler, og skulle det vise sig, at det bliver muligt gennem en genudgivelse af bøgerne at indkøbe disse, vil dette ske. Det kan konkluderes, at udlånet af kasserne er tilfredsstillende. Bogboksen fortsætter som hidtil, men i det kommende skoleår vil læsesvage elever via deres funktionslærer få bøger på lyd via nota.nu. På læsningens område (FSA) er det stadig vigtigt med intensiv læsetræning. Læsestrategier herunder læsning i fagene skal fortsat være indsatsområde. Tiltag Fokus er fortsat på læsetræning og faglig læsning i alle fag og dermed kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene. Arbejdsgruppen vedr. læsehandleplanen ser en problemstilling i forhold til udskolingseleverne. På nuværende tidspunkt sker der ikke en struktureret overlevering fra folkeskole til uddannelsesinstitution, hvor viden om den enkelte elevs læring og evt. manglende læsefærdigheder bliver videregivet. Læsehandleplansudvalget anbefaler, at der etableres et udvalg, der bl.a. har til formål at udarbejde en struktureret overgangsplan mellem Tårnby Kommunes folkeskoler og de modtagende ungdomsuddannelser. 19

20 Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Sammenhæng/ Status Der har gennem årene været udbudt og afholdt adskillige kurser i dansk og faglig læsning samt faglig læsning i matematik. Der har været stor interesse for deltagelse blandt lærerne, men behovet er stadig stort. Kurserne har for deltagerne haft en effekt, men en efterfølgende videndeling har været sporadisk Mål At udvikle retningslinjer for god læseundervisning i alle fag At gøre læsning til alle læreres ansvar, således at elevernes læsekompetence styrkes og udvikles At eleverne får et grundlag for at udvikle mange forskellige læsestrategier, mange forskellige formål med læsningen At øge elevernes læselyst og læseglæde Tiltag / Handleplan Tegn Evaluering/ opfølgning I en kombination af aktionslæringsforløb og kursusform tilegner lærere sig ny viden ved at benytte metoder og redskaber til styrkelse af læsning i fagene med henblik på, at alle lærere bliver kvalificeret til at varetage elevernes fortsatte læsning. Af den enkelte klasses årsplan skal det fremgå, hvorledes der arbejdes med sprog og læsning i fagene. PUC er ansvarlig for tilrettelæggelse og udbud af læsning i fagene og for, at tilbuddene over en årrække bredt dækker fagene. Anvendelse af en fælles terminologi blandt både lærere og elever til at tale ud fra: Elevernes øgede udbytte af læsning Eleverne læser og forstår faglige tekster Elevernes øgede læselyst og læseglæde Læsevejledernetværket er forpligtet til at drøfte skolernes arbejde med sprog og læsning i fagene. 20

II. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

II. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby II. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår 2010 Indholdsfortegnelse Forord...4 Resume og konklusion...5

Læs mere

IV. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

IV. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby IV. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår 2012 1 Indhold Forord...3 Resume og konklusion...4 Arbejdet med

Læs mere

2. kl. Læsestrategier:

2. kl. Læsestrategier: Inspiration til læsning Pilegårdsskolen Indskolingen Bh.kl. Stor bog / lille bog den første indføring i læseprocessen: o hvad er en bog o hvad indeholder en bog o læseretning o linjeskift o kort/langt

Læs mere

Overgangsplan. fra daginstitution til SFO og skole. Planen er udarbejdet af udvalget for overgange og tiltrådt af Børne- og Skoleudvalget

Overgangsplan. fra daginstitution til SFO og skole. Planen er udarbejdet af udvalget for overgange og tiltrådt af Børne- og Skoleudvalget Overgangsplan fra daginstitution til SFO og skole Planen er udarbejdet af udvalget for overgange og tiltrådt af Børne- og Skoleudvalget Arbejdsgruppe: Leder Hanne Birkum, Pædagogisk UdviklingsCenter Konsulent

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

2014 Den gældende læsehandleplan

2014 Den gældende læsehandleplan 2014 Den gældende læsehandleplan 1 Indeks Handlingsplan for læsning. Småbørnsområdet. De pædagogiske læreplaner for 0-6 års området: temaet sprog side 4 Småbørnsområdet. 3-årsvurderingen side 6 Småbørnsområdet.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Handleplan for læsning Tårnby Kommune. - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Handleplan for læsning Tårnby Kommune. - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Første udgave Skoleåret 2008/2009 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Kommissoriet Side 4 Tidsplan Side 7-8 1. Småbørnsområdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune

Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune PUC forår 2012 Indhold: Introduktion... 3 Anbefalinger til - og beskrivelse af - sammenhængen i indsatsen for de tosprogede 0 18 år... 4 Skematisk

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Netværksmøder 2013-2014. Redaktion Hanne Birkum. Grafisk tilrettelæggelse/dtp Britta Aamand. Foto Kehlet Reklame. Administration Britta Aamand

Netværksmøder 2013-2014. Redaktion Hanne Birkum. Grafisk tilrettelæggelse/dtp Britta Aamand. Foto Kehlet Reklame. Administration Britta Aamand Tårnby Kommune Information om kommunale netværk NETVÆRKSMØDER 2013/ Redaktion Hanne Birkum Grafisk tilrettelæggelse/dtp Britta Aamand Foto Kehlet Reklame Administration Britta Aamand Tryk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

I Middelfart Kommune skal der være en kontinuitet i barnets forskellige læringsarenaer. I den forbindelse henvises der til den røde tråd.

I Middelfart Kommune skal der være en kontinuitet i barnets forskellige læringsarenaer. I den forbindelse henvises der til den røde tråd. Indholdsfortegnelse: Forord... 1 Indledning... 2 Formål med strategien... 2 De 0 6 årige børn... 3 Delmål for de 0-3 årige... 4 Sundhedsplejen... 4 Dagpleje... 4 Vuggestuen... 5 Delmål for de 3 6 årige...

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere