Viberedens Pædagogiske Læreplan

Transkript

1 Viberedens Pædagogiske Læreplan Natur i Børnehøjde 2014 V I B E R E D E N - V I B E V E J B R A N D E - T L F

2 Vibereden Beliggenhed Fysiske rammer Hvem er vi Vibereden er placeret i den nordlige del af Brande. Grunden er på ca kvm. og består af selve Vibereden, en gammel landejendom, sø, skov og et stort udeområde med plads til leg og udfoldelse. Terrænet er kuperet med et rigt dyreliv og mange forskellige slags træer og buske. Vi bor tæt på åen, heden og skoven som vi også besøger tit. Børnegruppen Vibereden er normeret til 22 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Vi har derudover visiteret børn med særlige behov, disse er inkluderet i grupperne. Stuerne er fordelt på 6 grupper: Gæslingerne & Musvitterne: Vuggestuegrupper med plads til ialt 22 børn op til 2,9 år. Mariehøns, Uglerne, Muldvarperne & Lærker: Bh. grupper. Normeret til ca børn i hver fra 2,9 år til 6 år. Grupperne i både vuggestue- og børnehaveafdelingen er blandet i alder. Vi har tillige en skolegruppe (Troldegruppen) som det sidste år inden skolestart mødes ca. 1 gang ugentligt og laver skoleforberedende aktiviteter. Medarbejderne Der er på nuværende tidspunkt ansat 1 leder, 11 pædagoger, 8 pædagogmedhjælpere, 1 køkkendame, samt en pedel og administrationsmedarbejder, som vi deler med de andre institutioner. Vi er i alt 23 ansatte. Vi er en personalegruppe bestående af mange slags mennesker, dog alle med samme fokus og omdrejningspunkt omkring den pædagogiske praksis. Forældresamarbejde Det er vores ansvar at sikre et godt forældresamarbejde og at skabe den gode kontakt. Vi lægger stor vægt på at vi opnår tillid til hinanden, indgår i dialog og den daglige snak om barnets dag. I både vuggestuen og børnehaven, er forældresamarbejdet altafgørende, for både trivsel og udvikling. Vuggestuen er ofte det første, forældrene har kontakt med i Vibereden, her bliver grundstenen lagt til det gode samarbejde og det er her særligt vigtigt at der bliver brugt god tid for at det lille barn kan få en god dag og at forældrene føler de bliver inddraget. Dette arbejde fortsætter naturligt i børnehaven. Vi har en stor gruppe af engagerede forældre, som vi inddrager i at skabe gode rammer for børnene. Både via bestyrelsen og vores Vibesupport forening som er med at give huset spændende oplevelser. Pædagogik og pædagogisk praksis Kerneværdierne for os i Vibereden er de nære relationer til børnene og omsorgen for både det enkelte barn og fællesskabet. Vi prioriterer legen højt, da den er vigtig for barnets trivsel, læring og udvikling. Når børn leger, så lærer de at være inkluderende, at samarbejde og at efterbearbejde indtryk og det er gennem legen, at børn lærer og oplever verden. De arbejder med deres identitetsdannelse, selvværd og selvtillid og lærer at forstå det omgivende samfund. For barnet er det essentielt at lære at mestre eget liv. Derfor giver vi tid til at børnene opnår færdigheder der gør at de bliver selvhjulpne. Eks. Lære at tage tøj på, daglige gøremål, løse en konflikt, indgå i sociale fællesskaber osv. Dette giver grobund for godt selvværd og barnets videre færd i livet. 2

3 Vi arbejder efter et motto der hedder Natur i Børnehøjde som for os betyder at vores praksis udfolder sig i og omkring naturen. Det unikke skabes i samværet og fordybelsen og den læring barnet opnår når de bruger eller er i naturen. Naturen giver naturlig styrke når barnet færdes i området og vores varierede grund understøtter udfordringen, både på det motoriske plan, sanserne og det at barnet har mulighed for ro og rum til at udvikle sig og eksperimentere. Når barnet starter i Vibereden bliver de fordelt på stuerne efter nogle fordelingsprincipper med alder, køn og nationaliteter. Muligheden for at følges med en go` ven er også til stede. Vi tilstræber at der mindst er 2 der indenfor kort tid starter i samme gruppe, så der er mulighed for at skabe relationer med andre i samme alder. Når vi vælger at grupperne er blandet i alder, er det fordi vi synes det giver en god dynamik i grupperne. Vi ser det som en styrke og værdi, at de store børn lærer at vise hensyn og omsorg for de mindre, de bliver rollemodeller og det giver en masse til både store og små. Vi arbejder på tværs i huset, vuggestue og børnehave har mulighed for at skabe relationer både via planlagte aktiviteter og at man kan komme forbi til en hyggestund. Børnene kan færdes i hele huset. Vi ved det er vigtigt at man som barn hører til en gruppe og har tilknytning til bestemte voksne. Det betyder at vi i den daglige praksis får skabt nære relationer og at barnet bliver set og hørt. Vi har hele tiden en føling med hvor det enkelte barn er og kan have fokus på udvikling og trivsel. Himmelhulen Karneval 2014 Legepladsdag 2014 Køkkenhaven 3

4 Læring og didaktiske overvejelser Læring Hvordan arbejder vi med didaktik og læring? Vi har lavet en overordnet struktur for personalet, så den enkelte gruppe har tid til overvejelser og planlægning af den pædagogiske praksis. Der er via årsplan, afsat tid til stuemøder, Hjernen & Hjertet, de 6 læreplanstemaer med 2 mdr. til hver, forældresamtaler, personalemøder og aktionslæringsgrupper på tværs. Der udarbejdes smittemodeller over hvert tema. Derudover sættes der folk på til forskellige aktiviteter på tværs af huset, som også er i årskalender. Eks. oplevelsesuger, legepladsdag, bedsteforældredag, lygtefest, troldegruppe, julefrokost for alle. På stuemøder drøftes børnegruppen, både det enkelte barn, samt fællesskabet. Med udgangspunkt i den tætte relation med barnet, ser vi om barnet er i trivsel og er i udvikling og via evalueringen, tilpasses herefter den pædagogiske praksis. Det er målene for de 6 læreplanstemaer der danner udgangspunktet for den pædagogiske praksis. Via forskellige metoder udarbejdes der eks. handleplaner, relationsskemaer som sikrer at vi er omkring barnet og dets kontakt til omverdenen. Hvordan indtænker vi børnemiljøet i arbejdet med didaktik og læring? At vi gør det hyggeligt og rart at være og når indkøb til huset og legepladsen understøtter barnet og dets udvikling. At børnene inddrages og får en viden om tingene og at der skal passes godt på det. Vi bruger børnenes forskellige kreative elementer i årets løb som udsmykning. Der tages billeder af børnene og oplevelser fra hverdagen, som giver grobund for barnets identitetsdannelse og dialogen med både børn og forældre. At der er rum indenfor til ro og fordybelse, til de vilde lege, små kroge med forskellige funktioner. At uderummet har mange elementer og at børnene oplever at kunne eksperimentere og finde en krog at være sig selv. Vi har bevidst valgt ikke at købe en masse færdiglavede legeredskaber da vores udeareal indeholder det hele i forvejen. Vi har bakken, skoven, søen, gården, stier, bål, køkkenhave, cykelbanen, masser af klatretræer, dyrehold mm. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse For at afdække børnemiljøet arbejder vi med børneperspektiv og børneinterview. Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer, som understøtter differentierede fællesskaber og sikrer inklusion? Hvordan tilrettelægger og organiserer vi vores pædagogiske praksis? Børnemiljø - Hvordan inddrager vi børnemiljøet som en integreret del af den pædagogiske praksis? Ved at følge barnet og tage udgangspunkt i deres udviklingszoner, dette sker via den faglige pædagogiske viden om målgrupppen. Ved at sikre deltagelse i fælleskaberne. Vi laver små grupper, både på stuen og på tværs af huset for at tilgodese både alder, køn og de enkelte børns udviklingstrin. Dette forgår ud fra målene i de pædagogiske læreplaner. At rummene tilpasses aktiviteterne, så de ikke er stationære, men at det er muligt at skabe nye ting og tiltag, derved kan barnet se og opleve sig selv i en ny kontekst. At pædagogen er ansvarlig for at ændre praksis og derved kan give plads til forskellighed og mangfoldighed. Eks. Børneperspektiv, hvad ønsker barnet at rummet skal bruges til? Personalets rolle At personalets rolle er en vekselvirkning mellem At den voksne går foran barnet/børnene skal lære noget bestemt Voksenstøttet læring, hvor børnenes medbestemmelse er tænk med i projektet At den voksne går bagved barnet og skaber mulighed for at se hvad der optager barnet, og derved opmuntre på barnets initiativ. 4

5 Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. Vi har valgt at læringsmålene for børnehave og vuggestue er de samme under de enkelte temaer, fordi Vibereden har et fælles værdisæt som vi arbejder efter, der skal være en sammenhæng i barnets liv fra 0-6 år. I tiltagene vil man kunne se forskellen på hvorledes vuggestue-og børnehavebarnet lærer og hvordan pædagogikken tilrettelægges. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 5

6 De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse med udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 6

7 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Arbejdet med personlig udvikling kommer især til at handle om i kortere perioder bevidst at ændre på en regel, en struktur eller en rutine. Formålet er at danne sig nogle erfaringer med en ændret dagligdag både gode og dårlige. Det primære fokus for erfaringsdannelserne vil være børns selvog medbestemmelse, selvhjupenhed og oplevelse af at være vigtige aktører i eget institutionsliv. Læringsmål 1. At børn og voksne drager nogle erfaringer med selv- og medbestemmelse. 2. Børn skal opleve at være vigtige og betydningsfulde aktører i deres eget institutionsliv. 3. Vi vil arbejde målrettet med at støtte børnene i at blive selvhjulpne. Inklusion At vi ser det enkelte barns ressourcer og tilgodeser både udviklingstrin og tempo. At forskelligheden bliver en værdi. Tiltag Vuggestue 1. Børnene får mulighed for selv at byde ind med hvad de gerne vil. Eks når barnet opfordrer til bestemte sange, viser med kropssproget at man gerne vil ud, peger på bøger, musik, selv går ned mod dyrene udenfor, etc. 2. At blive set og hørt i alle dagens gøremål og de samspil og relationer barnet er i. Pædagogen er tæt på barnet og aflæser barnets signaler og støtter med ord på alle handlinger. 3. At barnet bliver aktiv deltager i de daglige gøremål. Eks. selv finde sit tøj og tage det på, henter maden i køkkenet, hjælper med oprydning, smører deres rugbrød, øser mad på tallerkenen. Børnehave 1. I grupperne skal man i en periode prøve at ændre nogle regler eller rutiner. Eksempelvis kunne børn selv få lov til at bestemme hvad dagen skal indeholde. 2. At den voksne opmuntrer til og giver mulighed for dialogen. At der kan indgås aftaler så barnet får lov at afprøve nye veje. 3. Som voksne skal vi i grupperne guide og støtte udviklingen af børnenes selvhjulpenhed ved eksempelvis påklædning, toiletbesøg, afsked med forældre og konflikter børnene imellem. For at øge børnenes selvstændighed skal man i en periode afprøve at gøre en eller flere ting på stuen tilgængelige, som ellers normalt står uden for børnenes rækkevidde eksempelvis ipad, perler, farver, puslespil osv. Tegn på læring Vuggestue 1. At de er initiativrige, viser hvad de gerne vil og hvad de kan. 2. Viser glæde ved at komme og er tryg. 3. De selv går ud og tager tøj/sko på, selv tager ble af og sætter sig på potten, de viser vej når 7

8 vi går tur. Børnehave 1. At der kommer ideer fra børnene og at de udviser initiativ. 2. Udtrykker sig, sætter noget i gang. 3. Selv kan klare af/påklædning, toiletbesøg, finde madpakke etc. Dokumentation Evaluering Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Vi lærer at omgås dyrene Jeg lærer at cykle Jeg lærer farverne at kende Jeg lærer at tage tøj på 8

9 Sociale kompetencer Tema Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål 1. At skabe tryghed i fællesskabet med børn og voksne (tilknytning/adskillelse) 2. At indgå i fællesskaber/venskaber og sociale spilleregler 3. At kommunikere med følelser Inklusion Ved at rette opmærksomhed på børnenes forskellige personligheder og egenskaber, styrker vi muligheden for at blive en del af et fællesskab. At de voksne tilpasser praksis, så den enkelte føler sig som en del af fællesskabet alle kan bidrage med noget Alle bliver set og hørt Tiltag Vuggestue 1. Den voksne er tæt på barnet og bruger tid på at få skabt en god tilknytning. Vejledt deltagelse, den voksne guider ved at få fokus på barnets ressourcer og bruger dem aktivt i fællesskabet. 2. Eks ved samling om morgenen at børnene giver hinanden opmærksomhed og f.eks. deler frugten videre til den næste. At man er en del af en gruppe og alles navne bliver nævnt og de lærer at vente på at komme til orde. Vi tilrettelægger så gode venner eks. kan sidde sammen at spise eller tage på tur sammen. 3. Aktiviteter med udtryk, eks fagtesanglege og sjov og ballade der giver anledning til smil og latter. Børnehave: 1. Være tæt på barnet. Bevidst valg af børnesammensætning eks. under spisning, gåtur mv. Lave små grupper både på tværs af alder, køn, stuer mv. 2. Omgangstonen med/om/til. At der laves mange slags fællesskaber. De store hjælper de små. Lærer at vente på tur. Italesætter eks. konflikten og støtter barnet i at komme videre. 3. Musisk og kreativ udfoldelse. Vi bruger billeder af børn der viser følelser og sætter ord på. Gennem dialog lærer børnene at sætte ord på følelser både hos sig selv og de andre børn. 9

10 Tegn på læring Vuggestue 1. Børnene søger hinanden og de voksne. De accepterer adskillelsen og viser glæde ved gensyn 2. Børnene er opmærksomme på hinanden. Eks. Hvem er her, spørger efter bestemte børn, viser glæde ved gensyn, imiterer hinanden/spejling 3. Børnene siger til og fra. Børnene viser hvordan de har det. Eks. griner, græder, søger omsorg, er stille. Børnehave 1. Når det går op for børnene de KAN lege sammen. At børnene opsøger hinanden på stuen/på tværs. De danner legerelationer ud fra fælles interesser. De opsøger fællesskaber de har været i sammen med voksne, uden de voksnes indvirken. 2. Spørge om lov til at deltage i en leg. Børnene accepterer et nej. Børnene fortæller hinanden: Hvordan vi er som gode venner? Hvordan taler vi om/til/med hinanden? Hvad må vi/hvad må vi ikke? Hvordan ville jeg have det hvis? 3. At børnene fortæller hvordan de har det til de voksne og til hinanden At børnene viser/fortæller med hele kroppen hvordan de har det Dokumentation Evaluering Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Jeg leger med mine venner De voksne er tæt på Jeg finder nye venner Der skabes fællesskaber 10

11 Sprog Tema Læringsmål Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. 1. At alle børn har så alsidigt, nuanceret og kommunikativt et sprog som muligt. 2. At de kan give udtryk for deres behov og følelser og det de ser og oplever. 3. At de kan bruge sproget kommunikativt i leg og andre sociale relationer. Inklusion Tiltag Ved at udvikle barnets sproglige og kommunikative kompetencer, fremmer man barnets muligheder for at indgå i meningsfyldte og inkluderende fællesskaber. Dette arbejdes der med i små grupper med forskellig sammensætning. Vuggestue 1. Vi synger, leger sanglege og rim og remser. Dialoglæsning. Vi benytter Himmelhulen og læsestedet i skoven og digitale medier. En særlig opmærksomhed på det endnu ikke talte sprog. Iagttagelse på at finde ud af hvad barnet vil fortælle. Billedliggører sproget. At der altid er gode bøger tilgængeligt. 2. Vi er tydelige voksne i vores kommunikation med børnene, ved at hjælpe det enkelte barn med at sætte ord på det barnet ser og føler. Vi lærer børnene at tyde andre børns tale og kropssprog. 3. Sætte ord på alle handlinger og følelser Børnehave 1. Vi læser højt, hører musik/historier, rim og remser, bruger Himmelhulen og læsestedet i skoven. Vi appellerer til børnenes egne historier og fortællinger. Alsidigt udvalg af forskellige medier såsom bøger, musik, pc, Ipads, mm. 2. Gode rollemodeller i vores kommunikation. At der er nogle der lytter og er interesserede i det de siger. 3. Vi gør børnene opmærksomme på forskellige sprogformer (kropssprog /tale/billeder etc.) Arbejde med kommunikativ dannelse, normer og regler eks. lære at vente på tur, have en god omgangstone, tak for mad, tak for i dag etc. Tegn på læring Vuggestue At vi hører det begyndende sprog og at de udvikler det og bruger det i relationen At vi ser glæde når sproget bliver brugt 11

12 Børnehaven At barnet leger med sproget, verbalt/nonverbalt. At barnet udtrykker sig følelsesmæssigt. At barnet løser konflikter ved hjælp af sproget/kropssproget. At vi oplever at børnene begynder at bruge nye kommunikations former Dokumentation Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Evaluering Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Vi hører historier i Himmelhulen Vi laver teater Vi bruger multimedier Vi synger og danser Den voksne lytter og guider 12

13 Krop og bevægelse Tema Læringsmål Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Vi skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og Viberedens udeareal giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. 1. Barnet skal lære hele vores udeområde at kende og bruge det aktivt 2. Barnet skal lære at bruge egne erfaringer gennem sanserne og fysisk aktivitet 3. Barnet skal lære om kroppen og hvordan den virker. Inklusion Tiltag Respekt for at nogle børn måske har brug for en hånd for at lære området at kende, og skal bruge længere tid for at blive tryg. Vuggestue 1. Motorikken udvikles og styrkes ved at benytte hele Viberedens kuperede terræn. 2. Vi snakker med børnene om, hvad de forskellige områder på legepladsen hedder. Områderne indikerer, hvilken aktivitet børnene kan møde. Vi går ind i den mørke skov, vi løber op og ned af bakken. Vi leger i vandkanalen. Vi går ud og mærker vejret og årstiden. De voksne er rollemodeller. 3. Vi tegner og synger sange der benævner kroppens forskellige dele. Vi læser om kroppen, forskellen på dreng/pige og snakker om hvem man er og hvordan man ser ud. Børnehave 1. Vi laver aktiviteter, på navngivne områder, der får børnene rundt på hele udeområdet. eks. stjerneløb, luge i køkkenhaven, fortælle historier i fortællerhulen, fodre gederne. 2. Vi inddrager børnene i at vurdere, hvor meget tøj de skal have på ud. Vi snakker om vejret, og mærker efter på egen krop. Vi har aktiviteter eks. Snitte, save, bål, klatre, løbe i ujævnt terræn. Også vigtigt at lære af egne erfaringer eks brænde sig på brændenælder. Både børn og voksne skal være fysisk aktive og få pulsen op eks. løbe, lege, spille. 3. Viden om kroppens opbygning via bøger, Ipad, puslespil. Tegn på læring Vuggestue 1. Børnene viser vejen. Børnene kan fortælle til hinanden, hvad områderne hedder. 2. Deres motorik udvikler sig. Lysten til at komme ud afprøve ting. 13

14 3. Vi ser begyndende forståelse for kroppen og dens opbygning. Eks. kan benævne ører, hår, næse mund. Børnehave 1. At børnene selv finder ud af at bruge hele området 2. At de selv kan vurdere deres påklædning, om det er koldt/varmt, sol/regn osv. At de tør udfordre sig selv. 3. Kan koble og udtrykke den viden de har om kroppen eks. barnet fortæller om hvad der sundt/usundt, hvad støj gør ved ørerne. Dokumentation Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Evaluering Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Vi tumler Vi gynger Vi kravler Vi holder balancen Vi cykler 14

15 Naturen og naturfænomener Tema Læringsmål Viberedens unikke udeareal på kvm danner grundlaget for Viberedens Motto NATUR I BØRNEHØJDE. Det betyder at uderummet er omdrejningspunkt for vores hverdag. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Børnene udfordres, både på det kropslige og mentale. Vi vil give børnene forståelse for planter, dyr, årstider og vejr mv. Vi vil skabe varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. 1. Barnet skal have viden om og opleve skoven og søens muligheder 2. Barnet tilegner sig viden og erfaring med naturfænomener 3. Barnet lærer at omgås og have respekt for dyr Inklusion Tiltag At dele børnene op i mindre grupper, så den enkelte bedre kan blive hørt Respekt for børnenes forskellige forudsætninger, tilpasse praksis Vi gør brug af forskellige læringsstile Vuggestue 1. Gå på opdagelse i skoven og undersøge det man finder. Eks man finder et musehul, snakker man om hvad musen laver og spiser i skoven. Undersøger insekter, blomster, blade mv. som kommer med hjem og bliver brugt i en aktivitet. Man får lov at undersøge og mærke hvad der sker i og omkring søen. Eks fange haletudser, vårfluelarver etc. og følge deres udvikling hjemme på stuen. 2. Undersøge forskellige fænomener så som sne og is der smelter, sol/skygge i skoven, vinden der blæser og solen der varmer. Opleve bål, hvordan det laves og mærke ildens varme. 3. Vi besøger dyrene og er tæt på dem. Eks fodrer geder, besøger rideskolen og giver hestene gulerødder, kigger på insekter mv. Børnehaven 1. Børnene får selv lov til at gå på opdagelse i skoven, undersøge på egen hånd og kunne finde et sted at fordybe sig. At de får viden om skoven, dens flora og fauna eks. hvilke dyr der bor i skoven og hvad de spiser. De forskellige træers, svampe og planter. Børnene fanger de dyr der lever i og omkring søen, eks. haletudser, og lærer om udviklingen. Børnene færdes ved, eksperimenterer og udforsker søen og lærer respekt for vandet. Vi bruger Ipads og bestemmelsesduge til at få viden om det vi finder i søen 2. Eksperimentere med forskellige fænomener. Eks lave isskulpturer, vulkaner, vindmøller. Være med til at lave bål, finde brænde klar osv. 3. Børnene får viden om de forskellige dyrearter, vi leder efter dyrespor, laver afstøbninger, bruger bestemmelsesduge, kigger i bøger. Børnene hjælper med at fodre vores dyr og muge ud hos dem. 15

16 Tegn på læring Vuggestue 1. De opsøger og kan finde vej ind i skoven og ned til søen. Eks de spørger efter haletudsen og musene i musehullet. De er nysgerrige efter ny viden og bruger det aktivt i legen. 2. Når barnet er bevidst om vejret, eks at det regner. At man kan mærke vådt, tørt eks at ens strømper og sko er våde. 3. At vi ser at børnene viser omsorg for dyrene og behandler dem med respekt. At de kan kende forskel på dyr. At nogle dyr kan skubbe eks. når vi besøger gederne. Børnehaven 1. At børnene taler om deres ny viden og evt. leger lege hvor der indgår ny viden. At børnene spørger ind til mere viden og bliver nysgerrige. Eks gerne vil vide mere om sommerfuglen efter den er fløjet fra Vibereden. At børnene finder på at bygge huler eller ser efter dyrene. 2. At barnet får lyst til at eksperimentere og bruge deres fantasi eks. med vand i vandkanalen bruge det aktivt i legen, hugger is de kan bygge med, når de graver i de forskellige jordlag. 3. Vi ser de har et tillidsfuldt forhold til dyrene og eks klapper og fodrer dem. At vi kan høre den nye viden bliver omdannet i deres leg og aktiviteter. Dokumentation Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Evaluering Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Vi undersøger dyrelivet Vi lærer om vand, sand, jord og ild Vi bruger hele området 16

17 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Legen ser vi som et af barnets vigtigste udtryksformer da det er her bearbejdning, fantasi, sprog, rollelege og identitetsdannelse sker. Læringsmål 1. At styrke legen og barnets fantasi og derigennem styrke barnets måde at udtrykke sig på. 2. Udtrykke sig gennem musiske og kreative udtryksformer. 3. At vi møder og ser det omkringliggende samfund. Inklusion Tiltag Ved at børnene lærer at acceptere og forstå hinandens kulturelle forskelligheder. Understøtter barnet i at udforme egen kultur i forlængelse af institutionens. Møde børnene hvor de er, og herfra præsentere dem for forskelligartede udtryksformer, så de får oplevelser, udfordringer og erfaringer. Vuggestue 1. Være igangsættende og opmuntre gennem spejling og kommunikation med barnet. Sætte små lege i gang hvor der hele tiden støttes op med sproglig kommunikation. 2. At vi bruger fortællerstedet i skoven og Himmelhulen. Vi arbejder med teater, dialoglæsning, sang, musik og rollespil. Børnene arbejder kreativt med forskellige materialer. 3. Besøge rideskolen, mødes med Åcentrets beboere, åen, skoven, de omkringliggende legepladser. Deltagelse i kulturelle arrangementer udenfor institutionen. Eks Karneval. Børnehaven 1. Vi vil støtte barnets leg og give mulighed for at den udvikler sig (Tid og minimal af forstyrrelser, indretning af inde og uderum med barnets som initiativ tager). 2. At vi bruger fortællerstedet i skoven og Himmelhulen hvor der arbejdes med teater, oplæsning, sang, musik og rollespil. Børnene arbejder kreativt med forskellige materialer. Fx blomster og blade som farve til billeder, At male med hjemmebrændt kul, at flette med pil, land art, modellervoks mm. Vi bruger instrumenter. 3. At vi som institution deltager i, eller laver min. et kulturelt arrangement om året. Eks. Remisen, karneval, oplevelsesuge, biblioteket, Kirken, Svømmehal, sportshal, bondegårdsbesøg. 17

18 Tegn på læring Vuggestue 1. At vi ser barnet leger rollelege og at de selv finder på og kan sætte en leg i gang. 2. At de selv foreslå sang og synger med eller peger på bøger de gerne vil høre. 3. At de i deres tale nævner noget udenfor Vibereden. Eks hesten, genkender personer og steder. Børnehaven 1. At deres selvværd bliver styrket og at vi kan se de vokser i deres selvfølelse. 2. At barnet på eget initiativ eksperimenterer med forskellige materialer. At de spørger om at komme i Himmelhulen og fortællerstedet og at sprog og leg viser de udvikler sig. Eks genfortæller eventyr eller bruger det i en leg. 3. At børnene har opnået viden og udtrykker det. Eks. Efter virksomhedsbesøg at de fortæller om det til de andre børn og hjemme. Dokumentation Praksisfortællinger Billeder, små film, video Børnenes egne produkter og udtryk Børneintra/facebook Ophæng af SMITTE/Blomsten Evaluering Stuemøder og p-møder ved brug af Blomsten og SMITTE-modellen Praksisfortællingen bruger vi som redskab til at evaluere. Tur på Falck stationen Vi har traditioner, her Lygtefest Vi besøger samfundet omkring os Baby Art i Remisen Tur på rideskolen 18

19 Børn med særlige behov Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Tiltag Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er vigtigt at vi sætter fokus på hvilke aktiviteter, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. 1. At børnene føler de er en del af fællesskabet. 2. At personalet ved mest muligt om hinandens børn for at forstå barnet. 3. Vi i personalegruppen udvikler vores samarbejde for at være inkluderende. 1. At vi tilpasser pædagogisk praksis efter barnet. Der skabes små grupper hvor barnet har mulighed for en mindre sammenhæng og dermed får barnets personlighed og ressourcer bedre betingelser. 2. Orientering på personalemøder og via praksisfortællinger give viden som kan give et nuanceret billede af barnet og dets liv. Tegn på læring 3. At regler og måden vi er sammen bliver på sat på dagsordenen. 1. At børnene kan finde ud af at agere og bruge sig selv i fællesskabet. At de opsøger små fællesskaber. 2. At flere børn bliver forstået. At alle har viden til at kunne støtte børn i hele huset. 3. At den pædagogiske praksis udvikles. At fællesskabet og det enkelte barn trives. Evaluering Praksisfortællinger Pædagogisk weekend Personalemøder Hjernen & Hjertet, forældresamtaler Der skabes små grupper og fællesskaber Inklusion er i højsædet 19

20 Overgange Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi ser os selv som et vigtigt bindeled i alle overgange. Både fra dagpleje/hjem til vuggestue og børnehave og senere skole. 1. At sikre tryghed i overgangen for både børn og forældre. 2. De lærer at mestre eget liv og er rustet til videre færd. 3. At de etiske overvejelser i forhold til formidling omkring barnet i overgangene er højt prioriteret. Eks. At barnet bliver mødt med de ressourcer de har. Tiltag 1. Velkomstbrev og informationsfolder sendes til alle kommende børn. Besøg i institutionen/stuen inden start. God tid til indkøring. 2. Give dem tid til at lære og styrke deres selvhjulpenhed. At de voksne giver sig tid til at lytte Tegn på 3. Børneprofilen i Hjernen & Hjertet som et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. læring At forældrene og de nye voksne omkring barnet udtrykker at barnet er faldet godt til. At børnene har gåpåmod og har fundet sig godt tilrette. Udtryk fra børnene at de er kendte med det nye. Evaluering Tværfagligt samarbejde. Feedback på overgangen. Skolegruppen på tur Sikre tryghed ved start 20