Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune"

Transkript

1 Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1

2 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede Halsnæs kommunale tandpleje til i 2008 at indføre en ny tandsundhedsplan, foreløbig for 5 år. Under vejledning af Kim Ekstrand, var alle medarbejdere med til at bestemme, hvordan den nye tandsundhedsplan skulle udformes, herunder guidelines til klinikassistenterne. Halsnæs kommune består af de tidligere Frederiksværk og Hundested kommuner. Tandplejen blev i 2004 slået sammen til én stor tandpleje der således dækker både Frederiksværk og Hundested tandpleje. På dette tidspunkt og frem til 2007 var der især i den tidligere Frederiksværk tandpleje et relativt stort cariesproblem. Desværre kan det ikke ses på SCOR-tallene for den periode, da SCOR indberetningerne er < 80% af de 5,7,12 og 15-årige, og tallene derfor ikke er valide. Den første årgang vi egentlig kan gå ud fra er 2008, hvor tandsundhedsplanen blev indført. Halsnæs kommunale tandpleje består nu af 3 tandklinikker; 2 i Frederiksværk og 1 i Hundested. Inden sammenlægningen i 2009 var der tandpleje på 7 skoler. I alt dækker tandplejen ca børn. Carieserfaringen var på det tidspunkt hvor tandsundhedsplanen blev indført over landsgennemsnittet og ca. dobbelt så stor som i nabokommunerne (Nordsjælland). Med en ny overtandlæge i tandplejen, kom ønsket også om, at vi skulle forbedre tandsundheden og have sundere børn! De 3 klinikker adskiller sig på det punkt, at der i Frederiksværk er en lav ppm-konc. af fluorid i drikkevandet, hvorimod der i Hundested er en høj ppm-konc. af fluorid i drikkevandet. Der blev inden etablereingen af den nye tandsundhedsplan også brugt kliniskassistenter i arbejdet med forebyggelse, herunder tandbørsteinstruktion, dog ikke systematisk. Der fandtes på dette tidspunkt ikke én samlet tandsundhedsplan for hele kommunen. Formålet med denne opgave er at beskrive Tandsundhedsplanen i Halsnæs kommunale tandpleje, herunder baggrunden for den og resultaterne af den - samt komme med en foreløbig evaluering af planen. 2

3 Baggrund I Kim Ekstrands artikel Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre? (7) bliver der lagt vægt på, at der til trods for at man i Danmark kan fremvise flotte resultater mht. cariesreduktion gennem tiderne i den kommunale tandpleje, stadig er en stor og uforklarlig variation i def-s og DMF-S-værdierne kommunerne imellem. I artiklen gives inspiration til en professionalisering af cariesfaglige strategier, så endnu bedre behandlingsresultater kan opnås. Der bliver foreslået en cariesstrategi med besøg, undersøgelser og udvidede undersøgelser - alle relateret til dentalaldre, samt forslag til risikorelaterede og symptom relaterede cariesbehandlinger. Hvad vi også ved om cariessygdommen, men som ikke bruges konstruktivt: - Det tager i gennemsnit et år efter m2 er frembrudt før der vil være fast appr. kontakt til m1. Barnet vil således være 3-4 år før forholdene er til stede for cariesudviklingen approksimalt på de primære molarer. - Tidspunktet for eruptionen af M1 og M2 varierer meget. I gennemsnit erupterer M1 ca. ved 6 år (fra 5 år og 2 mdr. til 7 år og 10 mdr) og eruptionstiden inden okklusion varer i gennemsnit 15 mdr. (fra 5 til 32 mdr.). M2 erupterer i gennemsnit ved 11,3 år (8 år og 11 mdr. til 14 år og 4 mdr.) for piger og 12,0 år (9 år og 11 mdr. til 13 år og 11 mdr.) hos drenge. Eruptionstiden inden okklusion for piger varierer fra mdr. og hos drenge fra 9-45 mdr. gennemsnit ca. 27 mdr. Radiologiske undersøgelser har kortlagt cariesprogressionshastigheden. I gennemsnit tog det 4 år for caries at penetrere fra approximal emalje til dentin på børn fra år mens det i gennemsnit tog 7 år på årige. Cariesprogressionen er hurtigere i primær emalje end i permanent emalje. Okklusalflader på molarer er meget modtagelige for caries i eruptionstiden. Dels fordi der ikke er naturligt slid i denne periode og dels fordi traditionel tandbørstning ikke når dette plaque stagnationsområde. Præmolarerne er ikke lige så længe om at eruptere ( ca ½ år), og der udvikles derfor sjældnere caries på disses okklusalflader. Diagnostik af caries: Kim Ekstrand (7) foreslår at opdele diagnostik af caries i 3 faser: -Caries registreres -Alvorligheden/dybden bestemmes -Aktiviteten bestemmes. En aktiv læsion har ru overflade og findes i et plaquestagnationsområde. Gingivas tilstand kan også bedømmes, herunder blødning ved sondering. 3

4 Radiologisk cariesregisterering: Approksimal caries underregistreres ofte, hvis den kliniske undersøgelse ikke suppleres med bitewing optagelse (Oddershede et. al., 2004). Mængden er uopdaget caries ved klinisk undersøgelse af 5-6 årige opfordrer derfor til udvidet indikation for bite-wing undersøgelse. Relation mellem fluoridindholdet i drikkevand og caries: Fluoridkoncentrationen i drikkevandet antages i dag at udgøre en mindre rolle end tidligere. Alligevel kan det konstateres at 30-40% af den interkommunale variation i DMFS-værdier, eksemplificeret ved 12-, 15- og 18-årige skyldes forskelle i fluorid-konc. i drikkevandet. Der er en stærk sammenhæng mellem øget fluorid-konc og lavere DMFS op til omkring 0,3 ppm. Over 0,3 ppm minimeres denne sammenhæng. I kommuner hvor fluorid-konc. er under 0,3 ppm, bør dette tages op til overvejelse i den cariesforebyggende indsats. Kim Ekstrand, Jette Christiansen og Mauri E.C. Christiansen (5) Cariesrisiko: Der bør ved hver undersøgelse foretages en cariesrisikovurdering. Ved vurderingen medtages følgende faktorer: - Plaque - Kost - Fluor - Saliva Efter vurderingen foretages vurdering af hvilke cariesforebyggende tiltag der skal til: -Fluortandpasta -lokal applikation af fluorid mere end 2 gange årligt -forebyggende programmer -professionel rengøring -fissurforseglinger Af forebyggende programmer der virker, kan nævnes Nexø-programmet af Kim Ekstrand og Mauri Erik Christiansen (8). Det blev iværksat i Programmet fokuserer på at forstyrre plak i 4

5 stagnationsområder, hertil 3 indsatsområder: 1) forældreundervisning og undervisning af store børn i forståelsen af caries. 2) Intensiv træning i hjemmetandpleje. 3) Professionel plakfjernelse. Tiltagene doseres efter individuelt afsatte indkaldeintervaller. I risikovurderingen blev der kigget på kooperation og molarer i frembrud. Ekstrand, Christiansen (8) Indkald Ud fra ovennævnte viden kan man fastsætte indkaldeintervaller. Man bør her tænke på at caries på okklusalflader hyppigt kommer når tænderne bryder frem, samt at approksimal caries opstår efter fast approksimal kontakt er etableret. Man bør indkalde efter dentalaldre. Tidspunkter for bite-wing optagelser fastlægges også efter viden om hvornår approksimal caries opstår og cariesprogressionshastigheden. Tabellen viser hvornår man som min. bør tilbyde undersøgelse. Ved UUS tages bite-wing. Kim Ekstrand (7) Dentalaldre Risiko/behandling Besøg 1.tænder erupterer X? Besøg m 1 erne erupterer X? Besøg m 2 erne erupterer X? US Fast kontakt m 1 /m 2 X? UUS 1½ efter approksimal kontakt X? m 1 /m 2 US M 1 erne erupterer XXXX? X? UUS 1½ år efter approksimal kontakt m 2 /M 1 US M 2 erne erupterer XXXXXX? UUS UUS 1½ år efter approksimal kontakt M 1 /M 2 Udslusning i 17-års alderen X? 5

6 Metode og materiale Tandsundhedsplanen i Halsnæs kommunale tandpleje startede i efteråret Det er et 5-årigtprojekt. Vi regner med at evalure det i efteråret Mål -Sunde tænder holdes sunde (kindtænder i frembrud). -Erkendt caries (emaljecaries) forhindres i størst muligt omfang i at progrediere. -Fluor skal i spil ved al indsats for at stoppe progression af caries. -Vi tilrettelægger efter dental-aldre. -100% registrering af obligatoriske årgange. - I 2012 vil vi gerne have 85% cariesfri 5-årige og def-s gennemsnit på 0,75. Metode 80% cariesfri 12-årige og DMFS-gennemsnit på 0,6 55% cariesfri 15-årige og DMFS-gennemsnit på 1,8. -Undervisning af forældre og børn i at forstå caries som en lokal sygdom og årsagen til caries. -Træning i hjemmebehandling baseret på forældrenes hjælp med tandbørstning. -Tidlig diagnostik. -Individuel risikovurdering. -Molarfrembrud -> dentale aldre. 04-ere, 05-ere, 6-ere og 7-ere -Ny-frembrudte tænder bevares sunde -Early childhood caries (ECC) skal forebygges og / eller håndteres. -Fluor -Bite-wings, 1 ½ år efter veletableret kontaktpunkt ellers på indikation. 6

7 Ca. 8 mdr. Første indkald hos klinikassistent. Indkaldekort + informationsfolder udsendes sammen. Her er fokus på tandbørstning, tandfrembrud og at komme godt i gang fra starten. Information om amning og sutteflaske efter tandfrembrud og sukkerindhold i mælk. Det bliver vist eksempler på tandbørster og tandpasta til denne aldersgruppe. Risikovurdering. HUSK: 2. indkald tilrettelægges tidsmæssigt efter forventet frembrud af 04-ere (ca. 8 mdr. efter 01-01, 4-6 mdr. efter 01+01) Ca. 18 mdr.? Andet indkald hos klinikassistent. Fokus er opfølgning på første besøg. Vi spørger, hvordan det går med tandbørstning. Stadig sutteflaske/amning? Kost information. De første mælkekindtænder er på vej, og de kræver særlig opmærksomhed. Risikovurdering. Det er her vi har mulighed for at opdage dem, der vil udvikle early childhood caries Husk: 3. indkald tilrettelægges tidsmæssigt efter forventet frembrud af 05-ere (05-ere bryder frem ca. 10 måneder efter frembrud af 04-ere) Ca. 2½ år? Tredje indkald hos klinikassistent. Opfølgning på de 2 første besøg. Spørges hvordan det er gået. Fokus er igen på øget risiko ved kindtænder i frembrud. De sidste mælkekindtænder er nu brudt frem/på vej, og vi viser hvordan vi børster tyggefladerne. Spørger om hyggeamning? Sutteflaske uvane? Sut? Risikovurdering. Ca. 3½ år Undersøgelse ved tandlæge/tandplejer. SCOR-registrering. Mælketænderne står nu meget tæt sammen. Vi undersøger for caries og giver yderligere vejledning. Sut? I områder med lavt fluoridindhold i drikkevandet (mindre end 0,3 ppm) anbefales allerede nu tandpasta med 1450 ppm. Ca. 5 år UUS Udvidet Undersøgelse ved tandlæge/tandplejer. SCOR-registrering. Indikation for at tage BW er: fladeformet kontakt 04/05, plak i approximalrum 04/05, blødning fra papil ved 04/05 ved sondering.) Er 6-ere på vej? Her anbefaler vi tandpasta med 1450 ppm til alle. 7

8 Ca. 6 år Undersøgelse ved tandlæge/tandplejer, Nu er den første blivende kindtand på vej. 6-ere: status på frembrud, mineraliseringsforstyrrelser. Renholdelse, progredierende caries, opfølgningsbehov? Ekstra ved 6-er frembrud F6 - Indkald. Klinikassistent. Standard-intervallet er 4 måneder, mens 6-erne frembryder. Er der helt sunde forhold, rene 6-ere og god kooperation, kan ekstra indkald undlades. 7½ år US + SCOR-registrering ved tandlæge/tandplejer. Status på 6-ere. Nu er kontakten mellem 05-ere og 6-ere færdigetableret. 9 år UUS Udvidet US ved tandlæge/tandplejer. Forældre helst med. Nu kontakt mellem 05/6 i 1½ år. Der tages BW. Formålet med BW er mulighed for tidlig non-operativ behandling og for risikovurdering, især af 6-eres mesialflader. Aplasier i fronten? Kan 3+3 palperes? 10½ år US ved tandlæge/tandplejer. Palpation af 3+3 igen. 7-ere? Er der indikation for orto? 12 år US. SCOR-registrering ved tandlæge/tandplejer. Fokus er på 7-ere. Agenesier. Ektopier. Er der visiteret til orto/kan vi selv visitere til - indikation for orto Ekstra ved 7-er frembrud->f7 Indkald hos Klinikassistent. 13½ år US. Tandlæge/tandplejer. 6-ere og 7-ere er nu i kontakt hos gennemsnitsbarnet. Status på 7-ere? Er der agenesier? 15 år UUS Udvidet US ved tandlæge/tandplejer. SCOR. Nu er det 1½ år efter kontakt på 6-ere og 7-ere, derfor tages BW. Ved agenesier: Der skal tages stilling til om der skal henvises til regionstandplejen, evt i samarbejde med orto. 16½ år US. Tandlæge/tandplejer. 8

9 17 år 6,7 eller 8 mdr.uus Udvidet US ved tandlæge. Afsluttende. Indkald med information om sidste indkald og tandlægevalg. Dobbelt BW. Sidste udkald for henvisning til regionstandpleje. Opfølgning på diverse forhold (traumer, agenesier, erosioner mm) med henblik på hensigtsmæssig overførsel. Kun ved subjektive eller objektive symptomer fra 8-ere, tages røntgen af disse. Mundtlig information om overgang til privat tandpleje ved fyldte 18 år. Risikovurdering, ekstra tilbud til patienter med høj risiko. Tilbud for caries-højrisiko-børn: 18-måneders intervaller for børn med ukomplicerede tandforhold er etableret, for at få tid til individuelle planer for børn med behov for dette! Højrisiko-børn har kortere kontaktintervaller end børn med lav risiko. Tandlægen laver individuel behandlingsplan, herunder f. eks. us.kon (kontrol efter undersøgelse+beh.plan), forbyggende behandlinger (diverse F-behov) efter individuel vurdering. Det sikres at caries-højrisiko-børn bruger tandpasta med 1450 ppm. Den højere daglige dosis berettiger 4-6 måneders intervaller i vores forebyggelsesprogram. Behandlingsplanen er dog individuel, og tandlægen kan suverænt definere behovet og tilpasse behandlingsplanen til dette! Tilbuddet besluttes af tandlægen ved undersøgelsen. Skrives i kontinuation som behandlingsplan. Tilbuddet målrettes problemstillingen. F 6 og F 7: Er forebyggelsesprogrammer i forbindelse med frembrud af 6-ere og 7-ere. F øvrige: FOREBYGGELSESPROGRAM FOR HØJRISIKOPATIENTER. Det udføres af klinikassistenter på børn med generel progredierende caries. Instruktion, indfarvning, professionel rengøring og fluorbehandling med 2% NaF eller Duraphat. 4-6 måneders intervaller. Øvrige muligheder: INSTRUKTION PASSIV PROFYLAKSE 9

10 Resultater Den måde vi kan evaluere vores tandsundhedsplan, er ved at se på SCOR-tallene. Disse tal fortæller os, hvor mange børn med et defs=0 vi har og hvad gennemsnits defs/dmf-s ligger på. Som tidligere nævnt, kan vi først stole på tallene fra 2008 og frem, da der inden dette tidspunkt ikke havde været indberettet over 80%. Nedenstående 8 diagrammer viser %cariesfri og def-s/dmf-s udefra scor indberetning fra 2007 til og med Her ses, at der i 2012 er flere cariesfri end i 2007/2008. I 2012 har Halsnæs flere cariesfri end i hele Danmark, hvilket ikke var udgangspunktet i 2007 og Def-s er lidt svingende for de 5-årige. Generelt ligger vi lidt højere end landsgennemsnittet. Dog ser det ud til at niveauforskellen mellem Halsnæs og resten af Danmark udjævnes i forhold til Tallene i 2012 viser stadig at vi i Halsnæs ligger højere end i hele Danmark. 10

11 Her følger vi nogenlunde resten af Danmark, vi får flere cariesfri fra 2007/2008 til Def-s for de 7-årige er faldet i hele landet også Halsnæs. I 2012 har vi for første gang lavere defs end i resten af Danmark. 11

12 Der er flere cariesfri 12-årige i Halsnæs i forhold til resten af Danmark, både ved start og slut. De 12-årige adskiller sig fra de 5- og 7-årige, idet DMF-S her ligger lavere end landsgennemsnittet. DMF-S er faldende både i Halsnæs og resten af Danmark. 12

13 Her ses at vi får flere 15-årige, der er cariesfri fra 2007/2008 til Vi ligger bedre end landsgennemsnittet, og der ses ikke samme stigning i resten af Danmark. Denne tabel minder meget om den for de 12-årige. Der ses nemlig DMF-S der er lavere end landsgennemsnittet og som er faldende. Sammenlignet med 2007 er DMF-S for Halsnæs faldet med over 50% 13

14 Her ses de samme tal i tabelform: år Genemsnitligt def-s Halsnæs 1,13 1,46 1,03 1,13 1 1,22 DK 1,15 0,99 0,88 0,85 0,83 0,81 5-årig cariesfri Halsnæs 76,61 78,96 81,82 80,58 84,29 86,36 DK 78,73 81,6 83,56 83,37 84,31 84,9 7-årig Genemsnitligt def-s Halsnæs 2,7 2,78 2,36 2,96 2,21 1,62 DK 2,84 2,68 2,45 2,24 2,03 1,94 7-årig %Cariesfri Halsnæs 59,79 60,96 63,06 62,91 69,14 72,10 DK 59,67 61,44 64,5 67,33 70,01 70,61 12 år Genemsnitligt DMFS Halsnæs 0,87 0,69 0,58 0,81 0,61 0,54 DK 0,96 0,93 0,9 0,89 0,84 0,79 12-årig %Cariesfri Halsnæs 72,02 70,93 78,72 69,69 76,35 78,68 DK 67,34 68,28 69,47 69,55 71,07 72,08 15 år Genemsnitligt DMFS Halsnæs 2,31 1,93 1,68 1,47 1,33 1,01 DK 2,49 2,31 2,34 2,14 2,02 1,92 15-årig %Cariesfri Halsnæs 43,96 53,53 51,46 58,51 60,13 66,76 DK 44,76 47,07 46,67 49,77 51,65 53,59 14

15 Nedenfor ses et kort over de forskellige fluoridkoncentrationer i drikkevandet i Danmark samt en tabel med de præcise fluoridkoncentrationer i Halsnæs kommune. Drikkevand ( varierer kun lidt eller ikke fra måling til måling. Disse er fra F-tal angives som ppm, der svarer til mg/l eller mg/kg): Ølsted Vandværk 0,61 Ølsted Strand Vandværk 0,52 Søværnets Grundskoles Vandværk 0,40 St. Havelse Strand Vandværk 0,38 Kappelhøj Vandværk 0,25 Liseleje Vandværk 0,20 Kregme Sogns Vandværk 0,27 Evetofte Vandværk 0,13 I/S Asserbo Vandværk 0,19 Asserbo By Vandværk 0,15 Vinderød Skov Vandværk 0,16 Ullerup/Torplille Vandværk 0,82 Hundested Vandværk 0,78 I/S Lynæs Vandværk 0,87 15

16 Tabellerne nedenfor viser samme tal som tidligere vist (cariesfri/def-s/dmf-s), dog med den forskel at Frederiksværk (lav fluoridkonc.) og Hundested (høj fluoridkonc.) er delt op Dk Reg.hov. Fred.værk Hundested Halsnæs 5-årige cariesfri 81,6 81,67 79,84 76,6 78,96 5-årige defs-gnst 0,99 1,01 1,58 1,13 1,46 7-årige cariesfri 61,44 62,41 61,48 59,3 60,96 7-årige DMFS-gnst 0,11 0,1 0,09 0,06 0,08 7-årige defs-gnst 2,68 2,67 2,8 2,72 2,78 12-årige cariesfri 68,28 71,52 73,02 65,22 70,93 12-årige DMFS-gnst 0,93 0,76 0,63 0,87 0,69 15-årige cariesfri 47,08 52,02 52,42 56,25 53,53 15-årige DMFS-gnst 2,31 1,81 2,15 1,45 1,93 Indberetningsprocenter: 5-årige: 92,53% 7-årige: 86,82% 12-årige: 92,22% 15-årige: 92,39% 2009 Dk Reg.hov. Fred.værk Hundested Halsnæs 5-årige cariesfri 83,56 84,27 81,07 83,67 81,82 5-årige defs-gnst 0,88 0,88 1,17 0,67 1,03 7-årige cariesfri 64,5 66,37 62,72 63,95 63,06 7-årige DMFS-gnst 0,07 0,07 0,07 0,13 0,09 7-årige defs-gnst 2,45 2,3 2,35 2,4 2,36 12-årige cariesfri 69,47 72,89 81,61 72,82 78,82 12-årige DMFS-gnst 0,9 0,76 0,5 0,76 0,58 15-årige cariesfri 46,67 50,82 54,35 46,79 51,46 15-årige DMFS-gnst 2,34 1,81 1,67 1,59 1,68 Indberetningsprocenter: 5-årige: 85,25% 7-årige: 92,62 12-årige: 89,64 15-årige: 85,50 16

17 2010 Dk Reg.hov. Fred.værk Hundested Halsnæs 5-årige cariesfri 83,4 84,13 78,97 85,95 80,58 5-årige defs-gnst 0,85 0,82 1,21 0,88 1,13 7-årige cariesfri 67,33 68,66 59,75 70,83 62,91 7-årige DMFS-gnst 0,07 0,06 0,07 0,04 0,06 7-årige defs-gnst 2,24 2,17 3,27 2,18 2,96 12-årige cariesfri 69,55 72,54 71,0 65,06 69,69 12-årige DMFS-gnst 0,89 0,76 0,87 0,71 0,81 15-årige cariesfri 49,77 74,91 56,17 63,64 58,51 15-årige DMFS-gnst 2,14 1,67 1,53 1,34 1,47 Indberetningsprocenter: 5-årige: 84,49% 7-årige: 88,22% 12-årige: 82,05% 15-årige: 82,31% 2011 Dk Reg.hov. Fred.værk Hundested Halsnæs 5-årige cariesfri 84,31 85,04 81,5 91,67 84,29 5-årige defs-gnst 0,83 0,79 1,24 0,38 1,00 7-årige cariesfri 70,01 71,69 70,04 66,67 96,14 7-årige DMFS-gnst 0,07 0,06 0,05 0,0 0,04 7-årige defs-gnst 2,03 1,94 2,17 2,32 2,21 12-årige cariesfri 71,07 74,63 74,52 81,61 76,35 12-årige DMFS-gnst 0,84 0,70 0,62 0,51 0,61 15-årige cariesfri 51,65 57,49 62,34 52,24 60,13 15-årige DMFS-gnst 2,02 1,54 2,17 1,57 1,33 Indberetningsprocenter 2011: 5-årige: 82,97% 7-årige: 84,25% 12-årige: 81,76% 15-årige: 81,38% gennemsnit: 82,62% 17

18 2012 DK Reg.Hov. Frederiksværk Hundested Halsnæs (lavt fluorind.) (højt fluorind.) 5-årige cariesfri 84,9 85,51 84,92 90,91 86,36 5-årige defs-gnst 0,81 0,82 1,47 0,42 1,22 7-årige cariesfri 70,61 72,14 72,13 73,97 72,10 7-årige DMFSgnst 0,07 0,07 0,07 0,10 0,08 7-årige defs-gnst 1,94 1,85 1,68 1,10 1,62 12-årige cariesfri 72,08 75,45 77,73 80,83 78,68 12-årige DMFSgns 0,79 0,65 0,55 0,52 0,54 15-årige cariesfri 53,59 59,08 68,78 62,75 66,76 15-årige DMFSgns 1,92 1,54 0,99 1,04 1,01 Indberetningsprocenter 2011: 5-årige: 93,75% 7-årige: 96,37% 12-årige: 103,54% 15-årige: 92,45% gennemsnit: 96,53 % Tabellerne viser ikke stor forskel i caries mellem Frederiksværk og Hundested på trods af at fluoridindholdet i drikkevandet er højere i Hundested end i Frederiksværk. Der er færre fyldte tandflader i Hundested end i Frederiksværk, men der er ikke altid flere cariesfri i Hundested. 18

19 Diskussion Hensigten med etableringen af en tandsundhedsplan var at forbedre tandsundheden. Vi har valgt at lægge vægt på de cariesfri resulter i stedet for def-s/dmf-s, da de er mere sikre. Der er enkelte børn med mange carierede tænder som påvirker resultatet i den forkerte retning. Idet der ikke er indberettet 100% af en årgang, kan de forskellige indberetningprocenter have betydning for vores resultat. Er der f.eks. indberettet 85%, kan de sidste 15% enten være sunde børn, der (hvis de havde været indberettet) ville have gjort vores resultater endnu bedre. Eller hvis de sidste 15% havde været børn med meget caries, ville de have påvirket resultaterne i negativ retning. SCOR fra 2012 viser højere defs på 5-årige børn end i resten af Danmark. Dette kan skyldes, at vi tager BW på næsten alle 5-årige børn, og derfor opdager vi caries, som vi ellers ikke ville have opdaget. Samme tabel viser at vores 7-årige børn har lavere defs end resten af Danmark. Dette kan skyldes at vi allerede har opdaget caries, da børnene var 5 år, og risikobørn med initial caries har fået forebyggende og non-operativ behandling. I samme tabel ses det, at DMFS for 15-årige børn er ca. 50% lavere end i resten af Danmark. Dette viser, at vores sundhedsplan virker, idet disse børn var 10 år da vi startede vores sundhedsplan i Vi regner derfor med at de børn, der var 8 mdr. ved tandsundhedsplanens start, og derved har fulgt tandsundhedsplanen fra starten, vil ende ud med endnu bedre resultater når de om 10 år er 15 år. Med i overvejelserne skal man også have, at det er forskellige børn vi kigger på. Nogle årgange er sundere end de andre. Igen kan der her være enkelte børn med stort behandlingsbehov, der påvirker resultaterne. Cariesdata fra SCOR omfatter caries på kavitets niveau og derover og må anses for præcise. Dog vil indikationen for fyldning i nogen grad rette sig efter den enkelte tandlæges erfaring. Arbejder en tandlæge i et område med meget caries, er hun formentlig tilbøjelig til at restaurere en mindre carieslæsion af frygt for at læsionen er blevet rigtig stor ved næste besøg. Arbejder en tandlæge i et område med højt fluoridindhold i drikkevandet og en langsommere cariesprogression, er hun mere tilbøjelig at se tiden an. (6) For at vurdere vores resultater, kan man sammenligne defs/dmfs med nabokommunerne i Nordsjælland. Vi lå i 2007 som den dårligste kommune, med næsten 4 gange så høj defs og dobbelt så høj DMFS som Allerød (bedste resultat) Nedenfor ses tallene: 19

20 årige defs 12-årige DMFS Halsnæs 1,13 0,87 Gribskov 1,06 0,63 Frederikssund 0,91 0,93 Hillerød 0,88 0,61 Rudersdal 0,56 0,5 Egedal 0,46 0,84 Allerød 0,35 0, årige defs 5-årige %- cariesfri 7-årige defs 7-årige %- cariesfri 12-årige DMFS 12-årige %- cariesfri 15-årige DMFS 15-årige %- cariesfri Halsnæs 1,22 86,36 1,62 72,10 0,54 78,68 1,01 66,76 Gribskov 0,7 82,24 1,76 72,46 0,51 77,44 1,35 59,32 Frederikssund 0,66 88,33 1,44 74,17 0,79 72,73 2,13 47,28 Hillerød 0,50 84,52 1,25 78,95 0,57 75,44 1,67 55,68 Rudersdal 0,38 90,61 1,24 76,08 0,41 83,64 1,05 63,87 Egedal 0,40 91,11 1,33 82,47 0,52 76,96 1,41 60,90 Allerød 0,51 91,06 1,46 73,93 0,39 84,55 1,0 65,57 I 2012 er Halsnæs stadig den kommune med mest caries. Dog er forskellen blevet mindre. Man kan ikke forvente lige så gode resultater som f.eks. Allerød kommune, idet der ikke er samme befolkningsgrundlag. Cariesrisiko udregnes på baggrund af mange forskellige faktorer, herunder socioøkonomisk baggrund, uddannelse, viden og holdninger (7). Halsnæs Kommune har ligesom resten af landet en betydelig social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Risikoen for helbredsproblemer, trivselsproblemer og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er generelt meget højere i lavere socioøkonomiske grupper end i højere socioøkonomiske grupper. Det er ikke nemt for en kommune eller en skole at lave om på samfundet, så den sociale ulighed forsvinder. Men det understreger vigtigheden af at have et fokus på gruppen af socialt udsatte børn. Første trin er, at man i hvert eneste sundhedsfremmende initiativ gør en særlig indsats for at sikre, at indsatsen har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier (10). Vi havde forventet flere cariesfri i Hundested, da litteraturen viser at fluorkoncentrationen i drikkevandet fra nærmeste vandværk har betydning for cariesudvikling for børn og unge, og at der kan afledes en carieshæmmende effekt på op til 50% afhængige af den generelle caries forekomst. (6) Ved en fluoridkoncentration over 0,3 ppm minimeres sammenhængen mellem øget fluoridkoncentration og lavere DMFS-værdier. I områder hvor fluoridkoncentrationen er mindre end 0,3 ppm. ( 7 ud af 14 vandværker i Halsnæs Kommune) bør dette forhold tages i betragtning i såvel den generelle som den individuelle cariesforebyggende indsats (5). Dog skal man tage højde 20

21 for, at næsten alle bruger tandpasta med fluor. Således får man en meget høj fluoridkoncentration fra tandpastaen, hvilket udligner koncentrationsforskellen i drikkevandets betydning for cariesudvikling. Øges koncentrationen med 500 ppm. i tandpasta f.eks. fra 1000 ppm. til 1500 ppm., så kan der på populationsniveau forventes en cariesreduktion på 6-8 %. Når fluorid findes i produkter som tandpasta, så har det en cariesreducenrende effekt på DMFS-niveau på den rigtige side af 25% i forhold til, hvis fluorid ikke indgår i produkterne (12). Vi har valgt at evaluere vores plan efter 5 år. Dette er ikke en lang evaluerings-periode. Hvis vi havde vores tandsundhedsplan i 15 år, ville tendensen til forbedring muligvis være tydeligere. Og i hvert fald mere sikker. Vi har i 2013 sat os nye mål for 2017: 5- årige cariesfri 90% 5-årige defs-gnst. 0,8 7-årige cariesfri 80% 7-årige defs-gnst. 1,0 12-årige cariesfri 83% 12-årige DMFS 0,4 15-årige cariesfri 74% 15-årige DMFS 0,5 Forslag til forbedringer hvis man skal bruge samme ressourcer 1. Mere systematisk indkaldelse til undersøgelse og forebyggelse. På grund af oparbejdet venteliste, kan vi ikke altid overholde de indkaldeintervaller vi ønsker. Når vi på et tidspunkt kan overholde de ønskede indkaldeintervaller, forventer vi endnu bedre resultater. I efteråret 2010 blev behovstypen us efter kontrol indført, og denne behovstype bliver givet (og prioriteret) til risiko-børn, således at det kun er de sunde børn, der bliver berørt at ventetid. 2. Kliniksammenlægning til én enhed, så man kan udnytte personalet bedre. (hvis vi får lov til at beholde alle medarbejdere, det er jo sjældent i disse tider). Der kan blive mere tid til forebyggende behandling og systematisering. Der er flere hænder på samme sted. Giver også mulighed for at arbejde smartere. Lean kan bedre gennemføres, når der er flere stole/enheder samme sted; 2 klinikassistenter kan f.eks. lakere samme dag. 3. Uddelegering (Lean). Flere tandplejere der kan overtage flere undersøgelser, således kan tandlægens tid bruges til behandlings planlægning. 4. Løbende klinikassistent-undervisning. Dette vil give klinikassistenterne en bedre forståelse af cariessygdommen og dens forebyggelse. På den måde kan de bedre sælge budskabet og komme igennem til patienterne. 5. Bedre kommunikation kan gøre vores sundhedsplan mere effektiv. Det kræver ikke blot sundhedsfaglige, men også (sundheds)pædagogiske og kommunikative kompetencer at gå i dialog med patienter og forældre om sundhedsbudskaber, så de får størst mulig effekt. 21

22 6. Mere effektiv instruktion i tandbørstning. Herunder vejledning i brug af el-tandbørste. Eventuelt skriftlig vejledning i brug af el-tandbørste til udlevering. Spørge mere ind til tandbørste-størrelse, type mv mdr. s besøg fjernes ved familier med ældre søskende. 18 mdr. bliver første besøg. Herved flyttes mere tid til profylakse. Konklusion Ud fra vores SCOR-resultater kan man konkludere, at tandsundheden generelt er blevet bedre i Halsnæs kommune i perioden 2007/2008 til Ser man på de enkelte årgange, er de 5-årige gået fra 78,96 % cariesfri til 86,36%. De 7- årige fra 60,96 % til 72,10%. De 12-årige fra 70,93% til 78,68% og de 15-årige fra 53,53% til 66,76%. Dette er en betydelig generel forbedring. Sammenligner man med forbedringerne på landsplan ligger vi for de 5- og 7-årige på samme niveau som resten af Danmark, men bedre for de 12- og 15-årige. Dog skal vi huske på, at vi havde et dårligere udgangspunkt. Vi har opnået en del af vores målsætning Vi ønskede 85% cariesfri 5 årige Vi har i ,36%. Vi ønskede en def-s på 0,75 for de 5-årige dette har vi ikke opnået, da den ligger på 1,22. Vi ønskede 80% cariesfri 12-årige dette har vi heller ikke helt opnået, da vi i 2012 har 78,68% cariesfri. Derimod har vi opnåede det ønskede DMFS-gennemsnit på 0,6, idet det ligger på 0,54. Vi ønskede 55% cariesfri 15-årige vi har opnået 66,76%! DMFS-gennemsnit for de 15- årige skulle være 1,8 det ligger på 1,01. Herved kan man konkludere at vores tandsundhedsplan fungerer som ønsket. Tandsundheden er blevet bedre. Men som beskrevet under diskussion, er der dog stadigvæk plads til forbedringer. 22

23 1. SYV PARAMETER TIL BEDØMMELSE AF CARIES RISIKO UNDER DANSKE FORHOLD - ALTSÅ CHANCEN FOR AT DER UDVIKLES FYLDNINGSKRÆVENDE LÆSIONER INDEN FOR EN 2 ÅRIGE PERIODE. PARAMETERNE ER TIL BRUG FOR CARIOGRAMMET. CARIOGRAMMET VIRKER NÅR 8 af 10 PARAMETER ER INDFØRT. EN PARAMETER ER ANGIVET FRA PROGRAMMETS SIDE NEMLIG JERES KLINISKE VURDERING (sidste parameter i Cariogrammet). 2. Organisation af pædodontisk service i de nordiske lande. Sven Poulsen, Anna-Karin Holm, Nina J. Wang og Harri Torppa Tidlig diagnostik af approksimal caries i primære molarer og hjørnetænder på 5-6-årige. Bente Oddershede, Rigmor Lerche, Jens Gundgaard og Rikke Juul Larsen Sundhedsfremme og forebyggelse af tandsygdomme hos børn og unge. Annette Sundby. Tandlægebladet Relationen mellem fluoridindholdet i kommunernes drikkevand og caries eksemplificeret ved DMF-S-værdier hos 12-, 15- og 18-årige i Kim Ekstrand, Jette Christiansen og Mauri E.C.Christiansen. Tandlægebladet Caries hos børn og unge, fluorid i drikkevandet, forældreindtægt og køn. Eva Kristiansen, toksikolog, cand.med.vet., ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet, Skive. Lilli Kirkeskov, ledende overlæge, ph.d., Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet, Skive. Henrik Bøggild, embedslæge, ph.d., Embedslægeinstitutionen for Nordjyllands Amt, Region Nordjylland. Frants von Platen-Hallermund, geodatalog, cand.scient., GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Halfdan Sckerl, geograf, cand.scient., Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing Amt, Region Midtjylland. Anders Carlsen, ledende embedslæge, Embedslægeinstitutionerne i Region Midt- og Nordjylland. Mogens Joost Larsen, professor, dr.odont., MPH, Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægeskolen i Århus. Sven Poulsen, professor, lic. et dr.odont., Afdeling for Pædodonti, Tandlægeskolen i Århus. Tandlægebladet Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det endnu bedre? Kim R. Ekstrand. Tandlægebladet Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv. Kim Rud Ekstrand, Mauri Erik Christian Christiansen. Den nordiske tannlegeforenings Tidende Dental Caries The disease and its clinical management. Ole Fejerskov and Edwina Kidd. 10. Skolebørnsundersøgelsen sundhed og trivsel blandt årige i Halsnæs. Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed Kjærulff TM, Pedersen TP, Holstein BE. 0B%C3%B8rn/Ukendt/ ashx

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE Sundhedsplanen bør beskrive: de mål, vores tandpleje ønsker at tilstræbe og helst opfylde, samt de metoder, vi bør anvende, for at opnå disse mål på en sådan

Læs mere

Sundhedsplan 2016-2020

Sundhedsplan 2016-2020 Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI Flourid i drikkevand og tandskader - muligheder for forskning i danske registre om miljø og sundhed Henrik Bøggild Ledende embedslæge, phd, lektor Embedslægerne Nordjylland og Aalborg Universitet ATV møde,

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram,

Læs mere

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation.

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Dagens temaer Hvorfor denne forandring? Hvad ved vi om cariessygdommen? Hvad gør vi i Odder? Non-operativ tandpleje. Anerkendende kommunikation.

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for viser, at børn og unges tandsundhed i Herning Kommune fortsat er helt

Læs mere

Caries i pædodontien

Caries i pædodontien Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 211 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 211 foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Behandling af børnepatienter

Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2011

Forebyggelsesstrategi 2011 Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår

Læs mere

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon TANDPLEJEN Næstved Kommune Tandplejen Parkvej Parkvej 48 4700 Næstved Telefon 55881500 Tandplejen Karrebækvej Karrebækvej 80 4700 Næstved Telefon 55881580 VI BEVARER SMILET... VI BEVARER SMILET... Tandplejen

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk

Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Der skal generelt normændringer til, hvis vi vil skabe større lighed i tandsundhed blandt børn og unge. Sådan siger

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 0-5 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 Nej - du blev ikke downloaded, du blev født! 2 Mælketænder Ved fødslen er mælketænderne

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Tandplejen Aarhus 1915-2015

Tandplejen Aarhus 1915-2015 1. november 1915 åbnede Århus Skoletandklinik i lejede lokaler hos fattigvæsenet i Graven 21 Den nye skoletandklinik bestod af to klinikker, et venteværelse og et værelse til klinikfrøkenen. Kun de 1.700

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2 PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15

Læs mere

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?

Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld 1 Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld, studienr.

Læs mere

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Kim Rud Ekstrand, Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram, som blev udviklet og igangsat i 1987-1988

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2014-2015 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Tandplejen. Forslag til besparelse budget Indholdsfortegnelse

Tandplejen. Forslag til besparelse budget Indholdsfortegnelse Tandplejen. Forslag til besparelse budget 2016-2019. Indholdsfortegnelse Forslag 1 Forlængelse af undersøgelsesintervaller...2 Forslag 2 Første besøg for 1½ årige bortfalder...4 Forslag 3 Forlængelse af

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Gode tænder hele livet

Gode tænder hele livet SUNDHEDSPLAN 2012-2017 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Det enkelte barns behov. Clara Mohammad

Det enkelte barns behov. Clara Mohammad Caries i pædodontien Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet 2010 Caries i pædodontien

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Hvordan kom projektet i gang? v. Steen Overgaard Larsen, Overtandlæge Den praktiske udførelse af projektet og evaluering. v. Stine Tick,

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark

Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Sundhedsplan

Sundhedsplan Sundhedsplan 2013-2017 Ringkøbing-Skjern Kommunale Tandplejes forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til børn og unge under 18 år Sunde tænder hele livet - forebyggelse er den bedste behandling Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere