IFA Strategiplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IFA Strategiplan 2013-2017"

Transkript

1 IFA Strategiplan Sammenfatning/Executive summary Der gives en redegørelse for organisationen af Institut for Fysik og Astronomi (IFA). Ligeledes diskuteres forskningsinfrastruktur og mulige nye forskningssatsninger og tværfaglige tiltag. Der præsenteres en benchmarkinganalyse, der viser, at instituttet klarer sig godt nationalt og internationalt. Instituttets strategikort præsenteres og diskuteres. Sluttelig gives en oversigt over instituttets bemanding og forventede afgange, samt en plan for ansættelser i de kommende år, og der peges på mulige nye større forskningsplatforme. 2. Introduktion - Beskrivelse af arbejdet med udfærdigelse af rapporten Denne rapport er resultatet af instituttets behandling af det af AU/ST formulerede strategikort. Den er udformet således, at analyse og planer for både det gamle IFA og det nye Center for Videnskabsstudier (CVS tidligere Institut for Videnskabsstudier, IVS) er inkluderet. Målene i strategikortet har været diskuteret med CVS-centerets leder og medarbejdere. Strategikortet har været behandlet på møder i instituttets forskningsudvalg (7/ og 6/2-2012), i flere omgange i det videnskabelige forretningsudvalg (VIP-FU) samt i uddannelsesudvalget med studenterdeltagelse. Et udkast har desuden været behandlet i samarbejdsudvalget (15/ og 9/2-2012). Planen har ligeledes været præsenteret på et åbent møde for alle medarbejdere i instituttets auditorium (8/2-2012). Organiseringen af instituttet er blevet til i en proces hen over sommeren Den følger hovedsageligt den etablerede tradition på IFA under tidligere institutledere, dog således at IFAs VIP forretningsudvalg (VIP-FU) nu er et officielt organ. Fusionen med IVS er sket i samarbejde med tidligere IVS-institutleder Hanne Andersen. Under sammenlægningen har Institutlederen ført individuelle samtaler med alle VIP-medarbejdere på CVS. Organisatorisk ligger alle TAPfunktionerne på CVS nu under IFAs sekretariat. I marts 2012 vil alle CVS-medarbejdere flytte til nye kontorer i 1500 bygningskomplekset på fysik, og de to institutters biblioteker fusioneres. 1

2 - SWOT analyse Nedenfor er indledningsvist givet en SWOT (strength, weakness, opportunities and threat) analyse af hhv. instituttet (Fysik og Astronomi) og for Center for Vidensskabsstudier. SWOT for Fysik og Astronomi Strengths Stærkt forskningsmiljø (teori & expt.) Engagerede medarbejdere (TAP & VIP) Adskillige centre (SAC, ISA, CVS, NICE) Int. konkurrencedygtige studerende Godt forskningsudstyr God infrastruktur (f.eks. konstruktion) Stærk national profil Stort internationalt netværk God bevillingshistorik Relativt åbne forskningsmiljøer Opportunities Udbygning af tværfaglighed UNILAB renovering Nye muligheder med ASTRID2 Nye laboratorier i Nanohuset Renrumsfacilitet, Mars, AMS Uudnyttede ansøgningsmuligheder Flere EU-midler Rekruttering af nye forskningsledere Øget samarbejde teori/eksperiment Øget studenteroptag Weaknesses Manglende repræs. i forskningsråd Puklet aldersprofil Skæv kønsprofil Begyndende isolation af grupper Få yngre forskertalenter i anvendelsesorienteret forskning Threaths Begrænset økonomisk frirum Stort tidsforbrug ved ansøgninger Utilstrækkelige FNU driftsmidler Overcentralisering i adm. Åreladninger af VIP til adm. still. Udvandring af kvinder efter ph.d. Stor undervisningsbyrde/vip 2

3 SWOT for Center for Videnskabsstudier Strengths Stærkt forskningsmiljø Engagerede medarbejdere Godt bibliotek Stærk national profil Stort internationalt netværk Høj aktivitet af internationale workshops og konferencer Genuin interdisciplinær enhed Klar forskningsstrategi fokuseret på studiet af contemporary science og understøttet af placeringen ved ST Omfattende formidling af høj kvalitet Opportunities Udbygning af samarbejde på hele ST, samt med tilsvarende enheder ved AU Rekruttering af nye forskningsledere Øget studenteroptag på revideret MScuddannelse Udfoldelse af anvendelsespotentiale Større profilering af national profil Weaknesses Bevillingsmæssigt vanskeligt placeret ml. f.eks. FNU og FKK Beskeden udnyttelse af anvendelsespotentiale Skæv kønsprofil Få MSc-studerende og lille ph.d.- program Huller i dækning af faglig bredde Threaths Begrænset økonomisk frirum Nedgang i eksterne midler Fluktuationer i volumen af både fast stab og juniorforskere Undervisningsbyrde/VIP Stort formidlingspotentiale kan gå ud over forskningsproduktion Opbygning af stærke grupper kan føre til isolation mellem grupper 3. Kort beskrivelse af instituttet - Organisation IFAs daglige ledelse varetages af: Institutleder: Lars H. Andersen Viceinstitutleder: Ulrik I. Uggerhøj Sekretariatsleder: Ruth Laursen Opgaver relateret til videnskabelige anliggender behandles i VIP-FU. Udvalget nedsættes af Institutlederen og består af en række nøglemedarbejdere fra VIP-kredsen, herunder centerlederen for CVS. Møderne afholdes hver 14. dag og indkaldes af Institutlederen. Opgaver vedr. teknisk-administrative anliggender behandles i et TAP forretningsudvalg (TAP-FU). Udvalget nedsættes af Institutlederen og består foruden Institutlederen og Sekretariatslederen af lederne for de tekniske grupper (mekanisk værksted, konstruktion, kemi og renrum, og elektronik), samt centerlederen for ISA. Møderne afholdes hver 14. dag og indkaldes med udsendelse af dagsorden af Sekretariatslederen og Institutlederen. 3

4 Institutlederen varetager den strategiske forskningsledelse på instituttet. For at sikre opbakning, bredde og kvalitet i den faglige udvikling drøftes forskningsplaner i forskningsudvalget, der hovedsageligt består af instituttets professorer. Det understreges, at medlemmerne af dette udvalg varetager hele instituttets interesser, og ikke særinteresser. Strategier for videnskabelige ansættelser o.l. drøftes endeligt i VIP-FU. Instituttets øvrige centrale opgaver såsom uddannelse, PR og hjemmeside osv. varetages gennem en række udvalg, der opererer selvstændigt under ansvar. Hvert enkelt udvalg har et klart defineret kommissorium. Instituttet har et velfungerende samarbejdsudvalg. Vi har endnu ikke nedsat et institutforum, men det vil blive gjort så snart retningslinjerne herfor er kendte. Organisationsdiagram for Institut for Fysik og Astronomi - Kort beskrivelse af forskningsområder ved IFA Instituttets forskningsaktiviteter kan lidt forenklet inddeles i Atomic, Molecular and Optical Physics (AMO), Condensed Matter Physics (inkl. Surface Science og Materials Science), Astronomi (inkl. astrofysik), CERN-relateret forskning, og centeraktiviteter (ISA, AMS og CVS). Disse forskningsaktiviteter holder ultimo 2011 bevillinger for samlet 350 mio. kr. Hertil kommer et betydelig beløb på 270 mio. kr. vedrørende inano hovedsageligt med Professor Flemming Besenbacher som bevillingshaver. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 44% af instituttets aktiviteter økonomisk set hører under inano. Vi har lavet en analyse og samlet beskrivelse af forskergruppernes aktiviteter, deres stærkeste kompetencer internationalt set, og de udfordringer, de står overfor. Udfordringerne er i høj grad knyttet til fornyelse af forskergruppernes faste bemanding samt muligheder for finansiering af ph.d.-studerende og postdocs. På CVS tillader et generationsskifte satsning inden for nye områder (videnskabskommunikation og innovation), som vil kunne understøtte AU s nye overordnede strategi for videnudveksling. 4

5 Centre (ISA,AMS) 17% CERN 2% ASTRO 12% Centre (CVS) 3% Total grants ultimo 2011 Condensed matter 21% AMO 45% Faglig fordeling af forskningsmidler, IFA (fraregnet inano) Vi kan med glæde berette, at IFA fra 2012 er vært for et nyt grundforskningscenter, Stellar Astrophysics Centre (SAC) med Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard som centerleder. Bevillingen på 55 mio. kr. er ikke inkluderet i ovenstående analyse (da centeret først starter i 2012). Det bemærkes, at vi i højere grad bør få del i midler fra det strategiske forskningsråd. Antallet af ph.d.-studerende i de faglige miljøer følger ikke overraskende økonomien al den stund, at det er dyrt at finansiere ph.d.-studerende (undtaget er her kategorien Centre, hvor en stor ASTRID2-bevilling ikke giver ph.d.-studerende): CERN; 3 ASTRO; 5 Centre (ISA,AMS); 0 Centre (CVS); 7 Condensed matter; 20 AMO; 25 Antal ph.d.-studerende, IFA (fraregnet inano) 5

6 Samme billede findes for antallet af postdocs, som fordelt på de faglige grupper er: Centre (ISA,AMS); 5 CERN; 0 ASTRO; 4 Centre (CVS); 5 Condensed matter; 12 AMO; 17 Antal postdocs, IFA (fraregnet inano) - Erhvervssamarbejder Instituttets medarbejdere er involveret i en række samarbejder med erhvervslivet. Der er tradition for, at initiativerne til disse samarbejder ligger hos den enkelte forsker og det pågældende firma. Baseret på tilbagemeldinger fra forskerne er der samarbejder med bl.a.: OFS-Fitel Denmark; en samfinansieret ph.d.-studerende. FL Smidth; 1 erhvervsph.d.-studerende. Kaleido Technology; pilotstudier af ny teknologi på timebetaling muligt fremtidigt samarbejde. Elos-Pinol; 1 postdoc finansieret af Højteknologifonden. NKT Photonics Vestas; 1 ph.d. finansieret af Vestas, 1 ph.d.-student finansieret af FTP, 1 ph.d.-student finansieret af det Strategiske Forskningsråd. Grundfos; ingen samfinansiering pt (har tidligere haft ph.d.-studerende). Gang i patentsag. Haldor Topsøe A/S; 1 ph.d.-student betalt af Haldor Topsøe. Capres A/S Elkem Solar A/S; 1 ph.d.-studerende. Topsil Semiconductor Materials; stilling under forhandling. Polyteknik A/S; THINC projektet, 1 postdoc, 2 ph.d.-studerende. Vestas, Danfoss, Grundfos, KK-electronics i CORPE projektet; 1 postdoc. Desuden indgår en række danske firmaer i EU-projekter såsom: Danfysik, B-Rustfri-stål, Danish Aerotech m.fl. 6

7 inano har, under IFA, samarbejde med: Haldor Topsøe, Image Metrology, SCF Technologies, Fibertex, Coloplast, Arla, Danisco, NanoNord, Aalborg Portland, FLSmidth, Unisense, H2Logic, Steeper Energy Aps. - Bemanding IFA har en stærk teknisk og administrativ infrastruktur. Denne struktur har gjort det muligt at bygge store og vigtige forskningsinstrumenter på instituttet, og samtidig udgør den en basis for teknisk knowhow til hele ST i forbindelse med tværfaglige initiativer (AMS, renrum, vindtunneller osv.). Det skal dog bemærkes, at disse opgaver nu udgør en problematisk bemandingsmæssig belastning for IFA. Instituttet (inkl. CVS og ISA) har ansat 48 TAP er, hvoraf 15 er AC-TAP er. Der er et stigende fokus på personale i sidste kategori, hvilket skyldes behov for kontinuitet omkring udvikling og vedligeholdelse af komplicerede eksperimentelle faciliteter. En del grupper har i mange år haft denne service (f.eks. halvledergruppen, STM og AMS-laboratoriet). Samtidig er der stigende behov for personale til forsknings-administrative opgaver. Vi er pt. 40 VIP er på IFA samt 7 VIP er på CVS foruden i alt 44 postdocs/adjunkter ekskl. inano. På den videnskabelige side har der i de seneste år været tale om en svag nedgang i antallet af fastansatte trods stigende studenteroptag. Instituttets bemanding er opsummeret i følgende tabel: Professor Seniorforsker/ Lektor Forsker/ Adjunkt Post doc Ph.d (dela + delb) Teknisk AC-TAP Teknisk TAP Administrativ TAP/AC- TAP 13 (+1) 27 (+6) 1 38 (+5) 53 (+7) (+3) 177 (+22) Tallene i parentes angiver CVS Aldersfordelingen af fastansat VIP og fastansat TAP ses på grafen nedenfor. I alt Antal TAP VIP Alder 7

8 Aldersfordelingen af TAP-medarbejdere i forskellige stillingskategorier ses på grafen nedenfor Antal Adm. TAP / AC-TAP Teknisk AC-TAP TAP Alder - Til- og afgange for fastansatte VIP i 2010 og Afgange 1 4 Tilgange Forventede afgange de næste 5 år Nedenstående graf viser de forventede afgange af fast personale fra IFA. Tallene er baseret på forventet afgang (hovedsagelig ved en alder på 70 år, men en del afgange finder sted tidligere). Fra CVS er inkluderet 2 forventede VIP-afgange i perioden. Som det fremgår, er der behov for ganske mange stillinger i de næste fem år, og vi har udarbejdet en plan for opslag af VIP-stillinger, der kan sikre instituttets fremtidige behov. Det bemærkes, at TAP-afgangene kommer meget jævnt over de kommende fem år Antal Årstal VIP-afgange TAP-afgange VIP-SUM 8

9 -Eksisterende større infrastruktur/forskningsplatforme ved IFA Instituttet har en mangeårig tradition for udvikling og brug af store forskningsapparaturer. Det helt unikke er her, at de stort set alle er udviklet på instituttet, hvilket har skabt et højt kompetenceniveau blandt ingeniører og teknikere på instituttet. Disse forhold gør, at trods den relativt beskedne størrelse (sammenlignet med dem vi er oppe imod ) har instituttet formået, foruden stor styrke i de teoretiske discipliner, at være førende på verdensplan inden for en række områder af eksperimentel fysik. En forudsætning for at dette kan fortsætte og styrkes, er også, at vi til stadighed fagligt udvikler vores TAP-stab og TAP-ledere. Blandt eksemplerne på større infrastruktur på IFA kan nævnes: AMS dateringsfacilitet ASTRID2 synkrotronstrålingsfacilitet Ion-acceleratorer og lagerringe (ELISA, SAPHIRA) Kemilaboratorium og faciliteter til materialesyntese og materialeanalyse Renrum Adskillige højteknologiske laserlaboratorier MARS vindtunnel Scanning Tunneling Microscope (STM). SONG (Stellar Observations Network Group) telescope nodes. Instituttet får til stadighed forespørgsler om at fabrikere vore eksperimentelle apparater for andre forskningsinstitutioner verden over. For eksempel har ISA udviklet den centrale seeding monokromator til FLASH i Hamborg. Kun i ganske få tilfælde har dette ledt til egentlig spin-off virksomhed. Til gengæld finansieres enkelte aktiviteter af indtægter for serviceydelser udefra. Det skal også pointeres, at megen forskning foregår ved større internationale anlæg f. eks. i Hamburg og på CERN ikke uvæsentligt for vores kontakt til den internationale forskerverden. I den forbindelse er IFA også med i design/udviklingen af ESS i Lund, en neutronfacilitet som forventeligt kommer til at spille en stor rolle i forbindelse med materialefysik efter Et meget væsentligt element for forskningsaktiviteten på CVS er et bibliotek, der er let tilgængeligt, og som indeholder nødvendig faglitteratur. Dette er i øvrigt et vigtigt element i forbindelse med at tiltrække udenlandske gæster til centeret. Vi anser det for en god løsning at samle bibliotekerne for CVS og IFA. Vi har pladsen i den ny-renoverede 1520 bygning, og biblioteket vil hovedsageligt indeholde monografier. Alle tidsskrifter, der er elektronisk tilgængelige, vil blive arkiveret på lager. - Nye indsatsområder ved IFA En stor del af den forskning, der udføres på instituttet, har sit afsæt i allerede eksisterende forskning på og ud fra instituttet. Således er synkrotronfaciliteten ASTRID et direkte resultat af IFAforskeres engagement på CERN samt politisk villighed til at satse stort. Det er også bemærkelsesværdigt, at inano blev kickstartet via udviklingen af STM-apparatet på IFA. Det er derfor ikke uden grund, at vi ønsker stærke grupper på instituttet, men samtidig ønsker vi til stadighed åbning mod nye og om nødvendigt risikobetonede tiltag. 9

10 IFA vil i mange sammenhænge indgå i tværfaglige aktiviteter, og tiltag på tværs af traditionelle institutgrænser vil blive forsøgt etableret. Vi vil i de kommende år se på mulighederne inden for emner som: Klimaforskning i grænsefladen mellem Fysik (AMS), Geoscience og Miljøvidenskab. Et bærende element er her den nye AMS-facilitet, som bliver etableret på IFA. Materials Science and Engineering som udfoldes i grænsen mellem Fysik, Kemi, Ingeniørvidenskab, inano og Geoscience. Partikelterapi til cancerbehandling i samarbejde med Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Planetary sciences i samarbejde med Geoscience. Den historiske udvikling vedr. miljø- og energiområdet. 4. Benchmarking - Argumentation for valg af institutter Instituttet havde valgt at benchmarke sig med følgende institutter: The Dept. of Physics and The Dept. of Astronomy at Berkeley, the Dept. of Physics and Astronomy, Utrecht, og Niels Bohr Instituttet (NBI) i København. Med disse valg kan vi benchmarke imod ét dansk, ét europæisk og ét amerikansk institut. Men det har vist sig at være vanskeligt at få tal fra Berkeley, og vi har efterfølgende valgt at inddrage University of California in Los Angeles (UCLA) til benchmarking. Dette universitet er ranket nummer 2 (U.S. News and World Report) blandt de offentlige universiteter i USA og nummer 13 i verden ifølge Shanghai Ranking of World Universities. Valget af NBI er oplagt, da vi ønsker en anden international anerkendt dansk institution, der både rummer fysik og astronomi. De andre to er valgt, fordi vi naturligt ønsker at benchmarke vores forskning med de bedste i verden, om ikke i bredde og kvantitet, så i dybden og kvaliteten af vores særlige indsatsområder. Utrecht er nummer 1 i Holland, 12 i Europa og nummer 48 i verden ifølge Shanghai Ranking of World Universities (og er tildelt i alt 12 Nobelprismodtagere fra ). - Oversigtsskema med sammenligning af benchmarkingparametre I det følgende skema sammenlignes fem udvalgte benchmarkparametre. Vi har selv været hovedansvarlige for at fremskaffe tallene, idet de øvrige institutter (bortset fra NBI) har reageret sent eller slet ikke på henvendelsen herfra. 10

11 Benchmark Aarhus NBI Utrecht UCLA Number of peer-reviewed articles Number of peer-reviewed articles Number of peer-reviewed articles Number of academic staff (VIP) ) 49 1) Number of citations in Web of Science from peer-reviewed papers published in the same period Number of PhD degrees awarded Number of new Bachelor's students admitted ) Tal fra Web of Science (Address=Aarhus SAME astro* or Aarhus SAME dept physics or Aarhus SAME inst physics or Aarhus SAME storage ring; Copenhagen SAME Niels Bohr; Utrecht SAME astro* or Utrecht SAME physics; Univ Calif Los Angeles SAME dept physics or Univ Calif Los Angeles SAME astro*. Tallene for IFA er excl. CVS, der har en væsentlig forskellig publikations- og citationstradition. 1) From the department Home page (Jan. 2012). 2) Awarded Blandt VIP staff tælles alene de fastansatte. Antal publikationer ( ) Antal citationer for publikationer i perioden * Antal citationer pr. publikation (gennemsnit) IFA ,0 Utrecht ,2 NBI ,3 UCLA ,7 *Citationer er talt i perioden , hvor artiklerne er publiceret - Kommentarer til resultatet af benchmarkingen Det første, man bemærker, er en publikationsrate på godt 7 artikler/vip fra IFA (2010), naturligvis med en betydelig spredning blandt vore medarbejdere. Raten er næsten identisk med den fra NBI og Utrecht og større end publikationsraten på UCLA. Antallet af citationer/vip er hhv. 204, 242, 171, og 269 ( ). Her placerer IFA sig midt mellem NBI og Utrecht, betydeligt under UCLA. Det er interessant, at IFA har haft en produktionsfremgang på 9% i perioden , hvor de andre har haft hhv. 21%, -7% og -8%. Bemærk dog at disse tal ikke tager højde for udviklingen af den akademiske stab, der for de øvrige institutter er ukendt. En dybere analyse af publikationer og citationer på IFA er foretaget, hvor et 3-årigt sliding time window er benyttet. Analysen er præsenteret i skemaet nedenfor. Den viser, at vores produktion/medarbejder er konstant i perioden , men der er en betydelig fremgang i citationer/artikel, hvilket vi er meget tilfredse med. Her er citationer talt i samme 3-årige periode, som artiklerne er udkommet. 11

12 Periode Antal publikationer Antal citationer Antal citationer pr. publikation* Antal VIP Antal publikationer pr. VIP , , , , *Citationer er talt i samme periode, som artiklerne er publiceret Peer-reviewed publikationer og impact i årene År Antal publikationer i pure* Antal i Web of Science Antal citationer i Web of Science Antal citationer pr. publikation i perioden Article influence score* ,8 1, ,9 1, ,7 2, ,0 - *Fra ST bibliometrisk analyse Bibliometrianalysen fra Science and Technology (AU) indeholder en sammenligning med vore benchmarkpartnere på de største fagområder på IFA. Den gennemsnitlige (over alle opgjorte discipliner) Impact Relative to Subject Area fordeler sig således: IFA NBI Utrecht Berkeley Og konklusionen må være, at de tre første universiteter klarer sig nogenlunde lige godt (i middel!), mens Berkeley indtager en klar førerposition. Her ville yderligere analyse om forskernes forhold være interessante hvilke midler har de til rådighed, hvilken løn tilbydes der, osv. Tallene signalerer, at vi allerede er rigtig godt kørende, hvilket naturligvis ikke udelukker plads til forbedringer. Ifølge Web of Science er Impact Relative to Subject Area fordelt på fagområderne: Impact relative to subject area (1=verdensgennemsnittet) Atomic&Mol. Astro&Astro. Optics Multidiscipl. Chem. Phys. IFA Utrecht NBI Berkeley (Fra ST bibliometrisk analyse ; Værdien 1= verdensgennemsnittet) 12

13 Number Vi noterer, at IFA er over verdensgennemsnittet i alle discipliner. Sammenligningen mellem NBI og IFA viser især faglige variationer i Astronomi og Astrophysics og i Chemical Physics kategorierne. Det er ikke uproblematisk at melde ud, at vi generelt ønsker flere artikler pr. medarbejder (det kan lede til en ikke hensigtsmæssig publikationsstrategi, som alene skal tjene benchmarkingformål og ikke forskningen selv). Det synes langt bedre at have fokus på den enkelte medarbejders situation og hjælpe individuelt til øget produktivitet og kvalitet. Sluttelig vises H-indeks fordeling for IFA VIP-medarbejdere. 10 IFA-Jan > 45 years < 45 years Total H-index Figuren viser en H-indeksfordeling (bin på 5), der tilnærmelsesvis er normalfordelt (stiplet kurve) med et maksimum ved 24. For forskere under 45 år har fordelingen et maksimum ved 21, mens det er 27 for forskere over 45 år. Instituttet har 5 medarbejdere, der udmærker sig med et betydeligt højere H-indeks på over 50. Topscoren er Flemming Besenbacher med et H-indeks på

14 5. Strategikort Forskning - Beskrivelse af sammenhæng med benchmarking Forskningen er vigtig for IFA. Den er fundamentet for uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Strategiprocessen har været glimrende til at belyse, hvad der skal sættes fokus på, og hvilke initiativer vi bør tage. Naturligvis kan god forskning måles i benchmarkparametre såsom antallet af publikationer og citationer. Vi har valgt at nævne enkelte parametre i strategikortet. Som det fremgår, er der også en række af andre parametre, som vi ønsker at måle vores succes på: Antal forskningscentre, gæsteforskere og nye tværfaglige initiativer. Det er vanskeligt at komme med gode bud på, hvor stor fremgang der bør være i citationer og publikationsrate. Det er dog klart, at en forbedring i forskernes forhold (f.eks. gennem bedre TAPstøtte) bør afspejles i et forbedret output. Men der er mange faktorer, der spiller ind. Når vi står med en stor fornyelse af staben, kan det bevirke, at publikationsraten bliver nedadgående en periode, for forhåbentlig derefter igen at tage fart. Tidskonstanterne kan være lange i den 14

15 forbindelse. Ligeledes vil citationer måske også fortrinsvis følge mere etablerede forskere. Det er dog klart, at vore forskere skal præstere optimalt for at kunne deltage i konkurrencen om eksterne midler, som igen er helt afgørende for, at forskerne kan fortsætte med at virke optimalt. Det gælder om, at den enkelte forsker ikke bliver opslugt i et sort hul, hvor manglende forskningsmidler leder til manglende produktion, som igen leder til færre forskningsmidler. Det er vigtigt at bemærke, at god forskning aldrig opstår med motivation i at tilfredsstille strategiske mål (benchmarkparametre). Fremragende forskning kommer af engagerede og dygtige forskere, som har de rette betingelser for at drive deres forskning med personlige ambitioner og interesser. Derfor er det vigtigt at have fokus på forskernes forhold: Har de den nødvendige opbakning og ressourcer? Er der forhold, der forhindrer, at de kan udfolde deres talenter optimalt? Disse vigtige spørgsmål ønsker vi bl.a. at klarlægge gennem vores MUS-koncept, som målbart skal vise, hvordan instituttets medarbejdere er stillede. - Målsætning for forskning Målsætningen for instituttet er at skabe forhold for dets forskere, der muliggør førsteklasses forskning inden for udvalgte områder af grundforskning, anvendt fysik, astronomi og videnskabsstudier. Forskningen skal være drevet af nysgerrighed efter fundamental erkendelse og samfundets behov for viden. Hertil vil instituttet sørge for, at vores forskergrupper har en størrelse og kvalitet, som gør, at der udvikles frugtbare forsknings- og uddannelsesmiljøer på internationalt niveau. Med de mange afgange over de næste år er det en udfordrende opgave, men disse afgange giver også gode muligheder for fornyelse og nyorientering af forskningen. Nedenfor er nævnt forskningsområder og initiativer, som har vores særlige bevågenhed, og instituttets udbygningsplan er konkretiseret i et skema. Generelt ønsker vi at udbygge tværfaglige initiativer, som med den nye struktur på ST har fået gode betingelser. Der er i denne sammenhæng særlig fokus på eksperimentel forskning i faststoffysik og Materials Science. Afgange giver en stærk udtynding af staben på området, og der er behov for nye aktiviteter, som udnytter de særlige faciliteter som synkrotronstråling ved ASTRID2 og de rene rum, samt de gode tværfaglige samarbejdsmuligheder med bl.a. kemi, inano og ingeniørområdet. Der bør være mere fokus på mulige anvendelser af erhvervsph.d.-forløb. Den tværvidenskabelige forskning i AMS- og Mars-grupperne skal nytænkes i sammenhæng med planerne i Geoscience. AMO-gruppen på IFA står stærkt, både teoretisk og eksperimentelt. Det skal her især bemærkes, at vi uddanner særdeles dygtige forskerkandidater i dette område. Vi har således ikke har svært ved at finde gode kandidater til kommende stillinger her. Situationen er desværre ikke så gunstig inden for alle områder, og specielt udgør området Materials Science en udfordring. 15

16 IFA har særdeles gode forskningsaktiviteter ved CERN inden for relativistisk atomfysik og ikke mindst dannelse og karakterisering af antistof. Begge dele har betydelig international bevågenhed, og det er instituttets mål at styrke disse forskningsaktiviteter, f.eks. gennem professorater. Astronomi- og astrofysik står også stærkt forskningsmæssigt, og det er en glæde at byde velkommen til et nyt grundforskningscenter i stellar astrofysik. Centeret vil med ca. 25 medarbejdere sætte sit præg på forskningen i de kommende år, ikke mindst gennem et stort gæsteforskerprogram. Centerets konstruktion vil nøje blive undersøgt for om muligt at danne skole for nye centre ved IFA. I den forbindelse bør det undersøges, om forskningsmomenter fra CVS kan inkluderes. IFA havde overordentlig mange gode interessetilkendegivelser i forbindelse med sidste ansøgningsrunde til Grundforskningsfonden. En af ansøgningerne inden for eksperimentel biofysik nåede langt i processen, og dette område har sammen med mange andre naturligvis vores bevågenhed med henblik på kommende muligheder. På CVS står man stærkt, specielt i videnskabshistorie, og det er en udfordring i de kommende år at fastholde denne position i forbindelse med et generationsskifte. Det vil være ønskeligt, om CVS kunne udvide sine aktiviteter til at omfatte hele ST, hvilket naturligvis er en ressourcemæssig udfordring Talentudvikling 16

17 - Målsætning for talentudvikling En vigtig målparameter for succesen af IFAs talentudvikling er naturligvis, at vore yngre færdige kandidater er anvendelige, dvs. hurtigt aftages til bl.a. forskning, industri og undervisning. Det er klart, at uddannelse af forskertalenter koster mange penge, og en forudsætning for, at vi kan producere det rette volumen også af udenlandske talenter er, at der er økonomiske midler til rådighed. Vi ønsker i den forbindelse at have fokus på alle muligheder. Vi ønsker tydelige karriereveje, stor gennemførelsesprocent og fokus på coaching af den enkelte yngre forsker gennem tæt kontakt med vejleder. Vi ønsker også at udnytte de internationale muligheder, der findes f. eks. via training-netværk, som erfaringsvis er vældig gode til at danne netværk på tværs af landegrænser, både for de unge forskere, men også for seniorforskerne. Vi har på IFA en stor andel af kvindelige ph.d.-studerende, men relativt få af dem kommer igennem til en forskerkarriere efter endt postdoc-ophold i udlandet. Vi mener, at der er behov for en meget konkret vejledning af det enkelte (ikke mindst kvindelige) forskertalent. En specielt sårbar gruppe er unge forskere (postdocs og adjunkter), der har været ansat ved IFA i mere end tre år uden fast ansættelse. Denne gruppe tilbydes medarbejderudviklingssamtaler med Institutlederen for at give bedst mulig vejledning om deres karrieremuligheder Videnudveksling 17

18 - Målsætning for videnudveksling Vi ser det også som en betydelig opgave på IFA at formidle seneste nyt såvel som etablerede (undertiden svært forståelige) emner til samfundet. Vi tilskynder en fortsat synlig og aktiv indsats inden for offentlige foredrag, som hidtil har været karakteriseret ved sin diversitet, omfattende alt fra besøg på gymnasier over fakultetets offentlige foredrag i søauditorierne, til foredrag ved eksempelvis den årlige bogmesse i Kbh. I denne forbindelse søges effektiviteten øget ved i højere grad at fokusere på tiltag, der adresserer så mange som muligt. Vi vil ligeledes søge at opmuntre grupperne på IFA til at formidle deres forskning bredt gennem skriftlige medier, som f.eks. populærvidenskabelige bøger, artikler i videnskabelige almentdannende tidsskrifter som Aktuel Naturvidenskab og indlæg i aviser, som f.eks. i Jyllands- Postens nye sektion, Newton. De hidtil udgivne populærvidenskabelige bøger fra IFA har været overvældende succeser og benyttes i stor udstrækning i projektforløb i eksempelvis gymnasieskolen. Denne indsats skal følges op og gerne udbredes mere med bøger rettet mod et endnu bredere publikum, som det f.eks. er tanken i Aarhus Universitetsforlags serie, Tænkepause, der søges udgivet bredt i op til eksemplarer. Den overvældende tilstrømning til fakultetets offentlige foredrag i søauditorierne viser klart, at der er et publikum også til svære emner for offentligheden. IFAs forskere deltager allerede nu forholdsvis hyppigt i interviews til såvel internet-medier som Videnskab.dk, som til aviser og dagblade. Vi opfordrer ST til at tage initiativ til at ruste vores medarbejdere, allerede fra ph.d.-niveau, til at tackle journalister. Erfaringer viser, at selv et 2-3 dages kursus i håndtering af journalisters interviews øger sandsynligheden for, at den pågældende forsker accepterer journalistens tilbud og dermed chancen for at gøre sig positivt bemærket i den brede offentlighed. Hvordan naturvidenskabelige emner bedst formidles, undersøges bedst i tæt samspil med de naturvidenskabelige miljøer, og IFA ønsker derfor at gøre brug af og styrke forskningen i videnskabskommunikation ved CVS. 18

19 - 5.4 Uddannelse - Målsætning for uddannelse IFA har en klar ambition om at være fremragende på uddannelsesområdet. Denne målsætning skal opnås ved at fortsætte hidtidige initiativer samt etablere nye tiltag. Blandt de allerede implementerede kan nævnes vore Ebeltoft-møder, hvor der fokuseres på uddannelsens form (pædagogiske og didaktiske principper), indhold og forløb. Især inden for sidstnævnte er overvejelser vedrørende bacheloruddannelsens eksperimentelle forløb værd at nævne. Her blev der uden forbindelse til Ebeltoft-mødet nedsat et udvalg til kulegravning af hvilke eksperimentelle kurser, der skulle lægges vægt på, og som resultat har de eksperimentelle kurser siden haft fokus på læringselementer, såsom begrebsforståelse, udstyrskendskab, kreativitet, planlægning, opbygning, data-tagning og -analyse samt præsentation. Sådanne initiativer ønskes styrket fremover. Som et minimum bør nye undervisere have deltaget i Fakultetets pædagogiske kurser på adjunktniveau, og vi søger at opmuntre yderligere deltagelse i relevante kurser, f.eks. inden for præsentations-teknik. Initiativerne bliver løbende fulgt i IFAs uddannelsesudvalg. 19

20 Vi tager ligeledes begrebet forskningsbaseret uddannelse alvorligt og vil derfor sikre, at også de mest aktive forskere underviser. Dette betyder ikke, at undervisningsfrie perioder er udelukket, men de er undtagelser fra reglen og skal være velargumenterede. Som målbare parametre har IFA til hensigt at benytte antallet og andelen af beståede studerende efter normeret tid, resultater fra studenter-evalueringer samt analyser af jobsituationen for kandidater og ph.d. ere fra IFA (hvor har de fået arbejde, hvor hurtigt, og hvilken funktion har de?). Vi anmoder her ST om at etablere et aftagerpanel, til vurdering af blandt andet uddannelsernes egnethed og udvidelsesmuligheder, set med aftagers øjne. Et afgørende element for at kunne opnå disse mål er et velfungerende miljø, såvel for undervisere som for studerende. For sidstnævnte gruppe følger vi op på kvaliteten gennem målrettede spørgeskemaer for studerende samt gennemgange af AUs studiemiljøundersøgelser. Det er i den forbindelse en glæde at kunne konstatere, at de studerendes repræsentanter i Uddannelsesudvalget kun påpeger et enkelt problem; for få kontorpladser. Undersøgelser blandt vore studenter viser også, at det sociale studiemiljø er velfungerende. Som en fortsættelse af initiativet, der førte til etableringen af uddannelsen i medicinsk fysik, i nært samarbejde med biologer og læger, vil vi også fremover stile efter at kunne udbyde interdisciplinære samt erhvervs- og samfundsrelevante kurser på kandidatniveau. IFA vil ligeledes, blandt andet gennem sådanne interdisciplinære tiltag, søge at øge andelen af studerende fra f.eks. Indien, Kina og Brasilien, idet det er vores overbevisning, at de vil bibringe vores eget studiemiljø forfriskende og gode perspektiver, og at de uddannede på IFA fremover på sigt vil fungere som en slags ambassadører for AU. Blandt de nye initiativer kan nævnes deltagelse af undervisere på førsteårsfagene i 1-2 dages møder, arrangeret i Dansk Fysisk Selskabs regi, målrettet erfaringer, potentielle problemer og succesfulde fremgangsmåder i undervisningen af de nye studerende. Det er målet blandt andet at vurdere specifikke fordele og ulemper i fysik-undervisningen ved benyttelse af nye teknologier såsom pencasts, clickere og Mastering Physics (internet-baseret, direkte responsgivende opgavedel af Young and Freedmans University Physics som benyttes i vid udstrækning). IFA ønsker at være med til at sikre, at der er tilstrækkelig naturvidenskabelig know-how i industri og i det danske skolevæsen, specielt på gymnasieniveau. Dette gøres ved målrettet at øge informationen til aftagere i både gymnasiet og industrien gennem en fordobling af de såkaldte fysiklærerdage, som hidtil har været en ubetinget succes med fuldtegning hver gang. Vi vil desuden udgive en kompakt og professionelt udarbejdet informationsrapport omhandlende IFAs aktiviteter inden for forskning, talentudvikling, uddannelse og formidling. Det bør nævnes, at der er behov for en større synlighed på STs uddannelser af CVS interdisciplinære fagudbud samt en stærkere markedsføring nationalt og internationalt af kandidatuddannelsen i videnskabsstudier. IFA har gode muligheder for uddannelse af lærlinge på såvel maskinværksted og elektronikværksted. For nærværende har vi 5 lærlinge, hvilket har været en konstant kvote i mange år. 20

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces

Læs mere

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU. 1 HVAD DÆKKER DET OVER? Et fælles politik papir Holdningsbearbejdende Medinddrages i vores daglige aktiviteter Inspiration til specifikke

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING

FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 AARHUS AU UNIVERSITET HEALTH 2 FORORD Formålet med denne handleplan er at fremme en bedre kønsmæssig balance blandt VIP

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT NOTAT Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere Baggrund og formål Fremragende medarbejdere og studerende spiller en altafgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Ikke mindst gælder

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Arbejdsmiljøudvalget Institut for Fysik og Astronomi August 2016 Psykisk APV 2016 Institut for Fysik og Astronomi Handleplan udarbejdet af: Lars

Læs mere

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 SDC-sekretariatet kompenserer de danske universiteter for udsendelse af fastansat videnskabeligt personale (VIP) samt ph.d.-studerende ansat ved danske universiteter

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM november 2007

AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM november 2007 AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM 7-2007 8. november 2007 Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Aarhus Universitets bestyrelse 8. november 2007 2 Pkt. 2 Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 24.

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende. 25-03-2014 Indkaldelse af interessetilkendegivelser. Pulje til støtte af centre for klinisk excellence i Region Syddanmark 2014. Ansøgningsfrist 3. juni. 2014 kl. 8.00. Ansøgningsskema findes på : http://www.regionsyddanmark.dk/

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi

Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Handleplan for Psykisk APV, Institut for Fysik og Astronomi Arbejdsmiljøudvalget Institut for Fysik og Astronomi Maj 2013 Psykisk APV 2012 Institut for Fysik og Astronomi Handleplan udarbejdet af: Ruth

Læs mere

Forskningsstrategi

Forskningsstrategi Forskningsstrategi 2001-2005 Strategiplan for udvikling af forskningen ved Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er et af landets største sygehuse. Sygehusets primære opgave er at sikre behandling og pleje af

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus

Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Folketingets Videnskabsudvalg - besøg på Nørre Campus Den 29. september 2008 Dias 1 Dagens program 12:40 Velkommen til Nørre Campus og universitetet, ved Bodil Nyboe Andersen Hvorfor nybyggeri på Nørre

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus Forskningsstrategi 2012-2015 OUH Svendborg Sygehus Forord OUH Svendborg Sygehus ønsker at styrke sundhedsforskningen til gavn for patienter, personale og samfundet som helhed. Lokalt forankret klinisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere