IFA Strategiplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IFA Strategiplan 2013-2017"

Transkript

1 IFA Strategiplan Sammenfatning/Executive summary Der gives en redegørelse for organisationen af Institut for Fysik og Astronomi (IFA). Ligeledes diskuteres forskningsinfrastruktur og mulige nye forskningssatsninger og tværfaglige tiltag. Der præsenteres en benchmarkinganalyse, der viser, at instituttet klarer sig godt nationalt og internationalt. Instituttets strategikort præsenteres og diskuteres. Sluttelig gives en oversigt over instituttets bemanding og forventede afgange, samt en plan for ansættelser i de kommende år, og der peges på mulige nye større forskningsplatforme. 2. Introduktion - Beskrivelse af arbejdet med udfærdigelse af rapporten Denne rapport er resultatet af instituttets behandling af det af AU/ST formulerede strategikort. Den er udformet således, at analyse og planer for både det gamle IFA og det nye Center for Videnskabsstudier (CVS tidligere Institut for Videnskabsstudier, IVS) er inkluderet. Målene i strategikortet har været diskuteret med CVS-centerets leder og medarbejdere. Strategikortet har været behandlet på møder i instituttets forskningsudvalg (7/ og 6/2-2012), i flere omgange i det videnskabelige forretningsudvalg (VIP-FU) samt i uddannelsesudvalget med studenterdeltagelse. Et udkast har desuden været behandlet i samarbejdsudvalget (15/ og 9/2-2012). Planen har ligeledes været præsenteret på et åbent møde for alle medarbejdere i instituttets auditorium (8/2-2012). Organiseringen af instituttet er blevet til i en proces hen over sommeren Den følger hovedsageligt den etablerede tradition på IFA under tidligere institutledere, dog således at IFAs VIP forretningsudvalg (VIP-FU) nu er et officielt organ. Fusionen med IVS er sket i samarbejde med tidligere IVS-institutleder Hanne Andersen. Under sammenlægningen har Institutlederen ført individuelle samtaler med alle VIP-medarbejdere på CVS. Organisatorisk ligger alle TAPfunktionerne på CVS nu under IFAs sekretariat. I marts 2012 vil alle CVS-medarbejdere flytte til nye kontorer i 1500 bygningskomplekset på fysik, og de to institutters biblioteker fusioneres. 1

2 - SWOT analyse Nedenfor er indledningsvist givet en SWOT (strength, weakness, opportunities and threat) analyse af hhv. instituttet (Fysik og Astronomi) og for Center for Vidensskabsstudier. SWOT for Fysik og Astronomi Strengths Stærkt forskningsmiljø (teori & expt.) Engagerede medarbejdere (TAP & VIP) Adskillige centre (SAC, ISA, CVS, NICE) Int. konkurrencedygtige studerende Godt forskningsudstyr God infrastruktur (f.eks. konstruktion) Stærk national profil Stort internationalt netværk God bevillingshistorik Relativt åbne forskningsmiljøer Opportunities Udbygning af tværfaglighed UNILAB renovering Nye muligheder med ASTRID2 Nye laboratorier i Nanohuset Renrumsfacilitet, Mars, AMS Uudnyttede ansøgningsmuligheder Flere EU-midler Rekruttering af nye forskningsledere Øget samarbejde teori/eksperiment Øget studenteroptag Weaknesses Manglende repræs. i forskningsråd Puklet aldersprofil Skæv kønsprofil Begyndende isolation af grupper Få yngre forskertalenter i anvendelsesorienteret forskning Threaths Begrænset økonomisk frirum Stort tidsforbrug ved ansøgninger Utilstrækkelige FNU driftsmidler Overcentralisering i adm. Åreladninger af VIP til adm. still. Udvandring af kvinder efter ph.d. Stor undervisningsbyrde/vip 2

3 SWOT for Center for Videnskabsstudier Strengths Stærkt forskningsmiljø Engagerede medarbejdere Godt bibliotek Stærk national profil Stort internationalt netværk Høj aktivitet af internationale workshops og konferencer Genuin interdisciplinær enhed Klar forskningsstrategi fokuseret på studiet af contemporary science og understøttet af placeringen ved ST Omfattende formidling af høj kvalitet Opportunities Udbygning af samarbejde på hele ST, samt med tilsvarende enheder ved AU Rekruttering af nye forskningsledere Øget studenteroptag på revideret MScuddannelse Udfoldelse af anvendelsespotentiale Større profilering af national profil Weaknesses Bevillingsmæssigt vanskeligt placeret ml. f.eks. FNU og FKK Beskeden udnyttelse af anvendelsespotentiale Skæv kønsprofil Få MSc-studerende og lille ph.d.- program Huller i dækning af faglig bredde Threaths Begrænset økonomisk frirum Nedgang i eksterne midler Fluktuationer i volumen af både fast stab og juniorforskere Undervisningsbyrde/VIP Stort formidlingspotentiale kan gå ud over forskningsproduktion Opbygning af stærke grupper kan føre til isolation mellem grupper 3. Kort beskrivelse af instituttet - Organisation IFAs daglige ledelse varetages af: Institutleder: Lars H. Andersen Viceinstitutleder: Ulrik I. Uggerhøj Sekretariatsleder: Ruth Laursen Opgaver relateret til videnskabelige anliggender behandles i VIP-FU. Udvalget nedsættes af Institutlederen og består af en række nøglemedarbejdere fra VIP-kredsen, herunder centerlederen for CVS. Møderne afholdes hver 14. dag og indkaldes af Institutlederen. Opgaver vedr. teknisk-administrative anliggender behandles i et TAP forretningsudvalg (TAP-FU). Udvalget nedsættes af Institutlederen og består foruden Institutlederen og Sekretariatslederen af lederne for de tekniske grupper (mekanisk værksted, konstruktion, kemi og renrum, og elektronik), samt centerlederen for ISA. Møderne afholdes hver 14. dag og indkaldes med udsendelse af dagsorden af Sekretariatslederen og Institutlederen. 3

4 Institutlederen varetager den strategiske forskningsledelse på instituttet. For at sikre opbakning, bredde og kvalitet i den faglige udvikling drøftes forskningsplaner i forskningsudvalget, der hovedsageligt består af instituttets professorer. Det understreges, at medlemmerne af dette udvalg varetager hele instituttets interesser, og ikke særinteresser. Strategier for videnskabelige ansættelser o.l. drøftes endeligt i VIP-FU. Instituttets øvrige centrale opgaver såsom uddannelse, PR og hjemmeside osv. varetages gennem en række udvalg, der opererer selvstændigt under ansvar. Hvert enkelt udvalg har et klart defineret kommissorium. Instituttet har et velfungerende samarbejdsudvalg. Vi har endnu ikke nedsat et institutforum, men det vil blive gjort så snart retningslinjerne herfor er kendte. Organisationsdiagram for Institut for Fysik og Astronomi - Kort beskrivelse af forskningsområder ved IFA Instituttets forskningsaktiviteter kan lidt forenklet inddeles i Atomic, Molecular and Optical Physics (AMO), Condensed Matter Physics (inkl. Surface Science og Materials Science), Astronomi (inkl. astrofysik), CERN-relateret forskning, og centeraktiviteter (ISA, AMS og CVS). Disse forskningsaktiviteter holder ultimo 2011 bevillinger for samlet 350 mio. kr. Hertil kommer et betydelig beløb på 270 mio. kr. vedrørende inano hovedsageligt med Professor Flemming Besenbacher som bevillingshaver. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 44% af instituttets aktiviteter økonomisk set hører under inano. Vi har lavet en analyse og samlet beskrivelse af forskergruppernes aktiviteter, deres stærkeste kompetencer internationalt set, og de udfordringer, de står overfor. Udfordringerne er i høj grad knyttet til fornyelse af forskergruppernes faste bemanding samt muligheder for finansiering af ph.d.-studerende og postdocs. På CVS tillader et generationsskifte satsning inden for nye områder (videnskabskommunikation og innovation), som vil kunne understøtte AU s nye overordnede strategi for videnudveksling. 4

5 Centre (ISA,AMS) 17% CERN 2% ASTRO 12% Centre (CVS) 3% Total grants ultimo 2011 Condensed matter 21% AMO 45% Faglig fordeling af forskningsmidler, IFA (fraregnet inano) Vi kan med glæde berette, at IFA fra 2012 er vært for et nyt grundforskningscenter, Stellar Astrophysics Centre (SAC) med Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard som centerleder. Bevillingen på 55 mio. kr. er ikke inkluderet i ovenstående analyse (da centeret først starter i 2012). Det bemærkes, at vi i højere grad bør få del i midler fra det strategiske forskningsråd. Antallet af ph.d.-studerende i de faglige miljøer følger ikke overraskende økonomien al den stund, at det er dyrt at finansiere ph.d.-studerende (undtaget er her kategorien Centre, hvor en stor ASTRID2-bevilling ikke giver ph.d.-studerende): CERN; 3 ASTRO; 5 Centre (ISA,AMS); 0 Centre (CVS); 7 Condensed matter; 20 AMO; 25 Antal ph.d.-studerende, IFA (fraregnet inano) 5

6 Samme billede findes for antallet af postdocs, som fordelt på de faglige grupper er: Centre (ISA,AMS); 5 CERN; 0 ASTRO; 4 Centre (CVS); 5 Condensed matter; 12 AMO; 17 Antal postdocs, IFA (fraregnet inano) - Erhvervssamarbejder Instituttets medarbejdere er involveret i en række samarbejder med erhvervslivet. Der er tradition for, at initiativerne til disse samarbejder ligger hos den enkelte forsker og det pågældende firma. Baseret på tilbagemeldinger fra forskerne er der samarbejder med bl.a.: OFS-Fitel Denmark; en samfinansieret ph.d.-studerende. FL Smidth; 1 erhvervsph.d.-studerende. Kaleido Technology; pilotstudier af ny teknologi på timebetaling muligt fremtidigt samarbejde. Elos-Pinol; 1 postdoc finansieret af Højteknologifonden. NKT Photonics Vestas; 1 ph.d. finansieret af Vestas, 1 ph.d.-student finansieret af FTP, 1 ph.d.-student finansieret af det Strategiske Forskningsråd. Grundfos; ingen samfinansiering pt (har tidligere haft ph.d.-studerende). Gang i patentsag. Haldor Topsøe A/S; 1 ph.d.-student betalt af Haldor Topsøe. Capres A/S Elkem Solar A/S; 1 ph.d.-studerende. Topsil Semiconductor Materials; stilling under forhandling. Polyteknik A/S; THINC projektet, 1 postdoc, 2 ph.d.-studerende. Vestas, Danfoss, Grundfos, KK-electronics i CORPE projektet; 1 postdoc. Desuden indgår en række danske firmaer i EU-projekter såsom: Danfysik, B-Rustfri-stål, Danish Aerotech m.fl. 6

7 inano har, under IFA, samarbejde med: Haldor Topsøe, Image Metrology, SCF Technologies, Fibertex, Coloplast, Arla, Danisco, NanoNord, Aalborg Portland, FLSmidth, Unisense, H2Logic, Steeper Energy Aps. - Bemanding IFA har en stærk teknisk og administrativ infrastruktur. Denne struktur har gjort det muligt at bygge store og vigtige forskningsinstrumenter på instituttet, og samtidig udgør den en basis for teknisk knowhow til hele ST i forbindelse med tværfaglige initiativer (AMS, renrum, vindtunneller osv.). Det skal dog bemærkes, at disse opgaver nu udgør en problematisk bemandingsmæssig belastning for IFA. Instituttet (inkl. CVS og ISA) har ansat 48 TAP er, hvoraf 15 er AC-TAP er. Der er et stigende fokus på personale i sidste kategori, hvilket skyldes behov for kontinuitet omkring udvikling og vedligeholdelse af komplicerede eksperimentelle faciliteter. En del grupper har i mange år haft denne service (f.eks. halvledergruppen, STM og AMS-laboratoriet). Samtidig er der stigende behov for personale til forsknings-administrative opgaver. Vi er pt. 40 VIP er på IFA samt 7 VIP er på CVS foruden i alt 44 postdocs/adjunkter ekskl. inano. På den videnskabelige side har der i de seneste år været tale om en svag nedgang i antallet af fastansatte trods stigende studenteroptag. Instituttets bemanding er opsummeret i følgende tabel: Professor Seniorforsker/ Lektor Forsker/ Adjunkt Post doc Ph.d (dela + delb) Teknisk AC-TAP Teknisk TAP Administrativ TAP/AC- TAP 13 (+1) 27 (+6) 1 38 (+5) 53 (+7) (+3) 177 (+22) Tallene i parentes angiver CVS Aldersfordelingen af fastansat VIP og fastansat TAP ses på grafen nedenfor. I alt Antal TAP VIP Alder 7

8 Aldersfordelingen af TAP-medarbejdere i forskellige stillingskategorier ses på grafen nedenfor Antal Adm. TAP / AC-TAP Teknisk AC-TAP TAP Alder - Til- og afgange for fastansatte VIP i 2010 og Afgange 1 4 Tilgange Forventede afgange de næste 5 år Nedenstående graf viser de forventede afgange af fast personale fra IFA. Tallene er baseret på forventet afgang (hovedsagelig ved en alder på 70 år, men en del afgange finder sted tidligere). Fra CVS er inkluderet 2 forventede VIP-afgange i perioden. Som det fremgår, er der behov for ganske mange stillinger i de næste fem år, og vi har udarbejdet en plan for opslag af VIP-stillinger, der kan sikre instituttets fremtidige behov. Det bemærkes, at TAP-afgangene kommer meget jævnt over de kommende fem år Antal Årstal VIP-afgange TAP-afgange VIP-SUM 8

9 -Eksisterende større infrastruktur/forskningsplatforme ved IFA Instituttet har en mangeårig tradition for udvikling og brug af store forskningsapparaturer. Det helt unikke er her, at de stort set alle er udviklet på instituttet, hvilket har skabt et højt kompetenceniveau blandt ingeniører og teknikere på instituttet. Disse forhold gør, at trods den relativt beskedne størrelse (sammenlignet med dem vi er oppe imod ) har instituttet formået, foruden stor styrke i de teoretiske discipliner, at være førende på verdensplan inden for en række områder af eksperimentel fysik. En forudsætning for at dette kan fortsætte og styrkes, er også, at vi til stadighed fagligt udvikler vores TAP-stab og TAP-ledere. Blandt eksemplerne på større infrastruktur på IFA kan nævnes: AMS dateringsfacilitet ASTRID2 synkrotronstrålingsfacilitet Ion-acceleratorer og lagerringe (ELISA, SAPHIRA) Kemilaboratorium og faciliteter til materialesyntese og materialeanalyse Renrum Adskillige højteknologiske laserlaboratorier MARS vindtunnel Scanning Tunneling Microscope (STM). SONG (Stellar Observations Network Group) telescope nodes. Instituttet får til stadighed forespørgsler om at fabrikere vore eksperimentelle apparater for andre forskningsinstitutioner verden over. For eksempel har ISA udviklet den centrale seeding monokromator til FLASH i Hamborg. Kun i ganske få tilfælde har dette ledt til egentlig spin-off virksomhed. Til gengæld finansieres enkelte aktiviteter af indtægter for serviceydelser udefra. Det skal også pointeres, at megen forskning foregår ved større internationale anlæg f. eks. i Hamburg og på CERN ikke uvæsentligt for vores kontakt til den internationale forskerverden. I den forbindelse er IFA også med i design/udviklingen af ESS i Lund, en neutronfacilitet som forventeligt kommer til at spille en stor rolle i forbindelse med materialefysik efter Et meget væsentligt element for forskningsaktiviteten på CVS er et bibliotek, der er let tilgængeligt, og som indeholder nødvendig faglitteratur. Dette er i øvrigt et vigtigt element i forbindelse med at tiltrække udenlandske gæster til centeret. Vi anser det for en god løsning at samle bibliotekerne for CVS og IFA. Vi har pladsen i den ny-renoverede 1520 bygning, og biblioteket vil hovedsageligt indeholde monografier. Alle tidsskrifter, der er elektronisk tilgængelige, vil blive arkiveret på lager. - Nye indsatsområder ved IFA En stor del af den forskning, der udføres på instituttet, har sit afsæt i allerede eksisterende forskning på og ud fra instituttet. Således er synkrotronfaciliteten ASTRID et direkte resultat af IFAforskeres engagement på CERN samt politisk villighed til at satse stort. Det er også bemærkelsesværdigt, at inano blev kickstartet via udviklingen af STM-apparatet på IFA. Det er derfor ikke uden grund, at vi ønsker stærke grupper på instituttet, men samtidig ønsker vi til stadighed åbning mod nye og om nødvendigt risikobetonede tiltag. 9

10 IFA vil i mange sammenhænge indgå i tværfaglige aktiviteter, og tiltag på tværs af traditionelle institutgrænser vil blive forsøgt etableret. Vi vil i de kommende år se på mulighederne inden for emner som: Klimaforskning i grænsefladen mellem Fysik (AMS), Geoscience og Miljøvidenskab. Et bærende element er her den nye AMS-facilitet, som bliver etableret på IFA. Materials Science and Engineering som udfoldes i grænsen mellem Fysik, Kemi, Ingeniørvidenskab, inano og Geoscience. Partikelterapi til cancerbehandling i samarbejde med Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Planetary sciences i samarbejde med Geoscience. Den historiske udvikling vedr. miljø- og energiområdet. 4. Benchmarking - Argumentation for valg af institutter Instituttet havde valgt at benchmarke sig med følgende institutter: The Dept. of Physics and The Dept. of Astronomy at Berkeley, the Dept. of Physics and Astronomy, Utrecht, og Niels Bohr Instituttet (NBI) i København. Med disse valg kan vi benchmarke imod ét dansk, ét europæisk og ét amerikansk institut. Men det har vist sig at være vanskeligt at få tal fra Berkeley, og vi har efterfølgende valgt at inddrage University of California in Los Angeles (UCLA) til benchmarking. Dette universitet er ranket nummer 2 (U.S. News and World Report) blandt de offentlige universiteter i USA og nummer 13 i verden ifølge Shanghai Ranking of World Universities. Valget af NBI er oplagt, da vi ønsker en anden international anerkendt dansk institution, der både rummer fysik og astronomi. De andre to er valgt, fordi vi naturligt ønsker at benchmarke vores forskning med de bedste i verden, om ikke i bredde og kvantitet, så i dybden og kvaliteten af vores særlige indsatsområder. Utrecht er nummer 1 i Holland, 12 i Europa og nummer 48 i verden ifølge Shanghai Ranking of World Universities (og er tildelt i alt 12 Nobelprismodtagere fra ). - Oversigtsskema med sammenligning af benchmarkingparametre I det følgende skema sammenlignes fem udvalgte benchmarkparametre. Vi har selv været hovedansvarlige for at fremskaffe tallene, idet de øvrige institutter (bortset fra NBI) har reageret sent eller slet ikke på henvendelsen herfra. 10

11 Benchmark Aarhus NBI Utrecht UCLA Number of peer-reviewed articles Number of peer-reviewed articles Number of peer-reviewed articles Number of academic staff (VIP) ) 49 1) Number of citations in Web of Science from peer-reviewed papers published in the same period Number of PhD degrees awarded Number of new Bachelor's students admitted ) Tal fra Web of Science (Address=Aarhus SAME astro* or Aarhus SAME dept physics or Aarhus SAME inst physics or Aarhus SAME storage ring; Copenhagen SAME Niels Bohr; Utrecht SAME astro* or Utrecht SAME physics; Univ Calif Los Angeles SAME dept physics or Univ Calif Los Angeles SAME astro*. Tallene for IFA er excl. CVS, der har en væsentlig forskellig publikations- og citationstradition. 1) From the department Home page (Jan. 2012). 2) Awarded Blandt VIP staff tælles alene de fastansatte. Antal publikationer ( ) Antal citationer for publikationer i perioden * Antal citationer pr. publikation (gennemsnit) IFA ,0 Utrecht ,2 NBI ,3 UCLA ,7 *Citationer er talt i perioden , hvor artiklerne er publiceret - Kommentarer til resultatet af benchmarkingen Det første, man bemærker, er en publikationsrate på godt 7 artikler/vip fra IFA (2010), naturligvis med en betydelig spredning blandt vore medarbejdere. Raten er næsten identisk med den fra NBI og Utrecht og større end publikationsraten på UCLA. Antallet af citationer/vip er hhv. 204, 242, 171, og 269 ( ). Her placerer IFA sig midt mellem NBI og Utrecht, betydeligt under UCLA. Det er interessant, at IFA har haft en produktionsfremgang på 9% i perioden , hvor de andre har haft hhv. 21%, -7% og -8%. Bemærk dog at disse tal ikke tager højde for udviklingen af den akademiske stab, der for de øvrige institutter er ukendt. En dybere analyse af publikationer og citationer på IFA er foretaget, hvor et 3-årigt sliding time window er benyttet. Analysen er præsenteret i skemaet nedenfor. Den viser, at vores produktion/medarbejder er konstant i perioden , men der er en betydelig fremgang i citationer/artikel, hvilket vi er meget tilfredse med. Her er citationer talt i samme 3-årige periode, som artiklerne er udkommet. 11

12 Periode Antal publikationer Antal citationer Antal citationer pr. publikation* Antal VIP Antal publikationer pr. VIP , , , , *Citationer er talt i samme periode, som artiklerne er publiceret Peer-reviewed publikationer og impact i årene År Antal publikationer i pure* Antal i Web of Science Antal citationer i Web of Science Antal citationer pr. publikation i perioden Article influence score* ,8 1, ,9 1, ,7 2, ,0 - *Fra ST bibliometrisk analyse Bibliometrianalysen fra Science and Technology (AU) indeholder en sammenligning med vore benchmarkpartnere på de største fagområder på IFA. Den gennemsnitlige (over alle opgjorte discipliner) Impact Relative to Subject Area fordeler sig således: IFA NBI Utrecht Berkeley Og konklusionen må være, at de tre første universiteter klarer sig nogenlunde lige godt (i middel!), mens Berkeley indtager en klar førerposition. Her ville yderligere analyse om forskernes forhold være interessante hvilke midler har de til rådighed, hvilken løn tilbydes der, osv. Tallene signalerer, at vi allerede er rigtig godt kørende, hvilket naturligvis ikke udelukker plads til forbedringer. Ifølge Web of Science er Impact Relative to Subject Area fordelt på fagområderne: Impact relative to subject area (1=verdensgennemsnittet) Atomic&Mol. Astro&Astro. Optics Multidiscipl. Chem. Phys. IFA Utrecht NBI Berkeley (Fra ST bibliometrisk analyse ; Værdien 1= verdensgennemsnittet) 12

13 Number Vi noterer, at IFA er over verdensgennemsnittet i alle discipliner. Sammenligningen mellem NBI og IFA viser især faglige variationer i Astronomi og Astrophysics og i Chemical Physics kategorierne. Det er ikke uproblematisk at melde ud, at vi generelt ønsker flere artikler pr. medarbejder (det kan lede til en ikke hensigtsmæssig publikationsstrategi, som alene skal tjene benchmarkingformål og ikke forskningen selv). Det synes langt bedre at have fokus på den enkelte medarbejders situation og hjælpe individuelt til øget produktivitet og kvalitet. Sluttelig vises H-indeks fordeling for IFA VIP-medarbejdere. 10 IFA-Jan > 45 years < 45 years Total H-index Figuren viser en H-indeksfordeling (bin på 5), der tilnærmelsesvis er normalfordelt (stiplet kurve) med et maksimum ved 24. For forskere under 45 år har fordelingen et maksimum ved 21, mens det er 27 for forskere over 45 år. Instituttet har 5 medarbejdere, der udmærker sig med et betydeligt højere H-indeks på over 50. Topscoren er Flemming Besenbacher med et H-indeks på

14 5. Strategikort Forskning - Beskrivelse af sammenhæng med benchmarking Forskningen er vigtig for IFA. Den er fundamentet for uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Strategiprocessen har været glimrende til at belyse, hvad der skal sættes fokus på, og hvilke initiativer vi bør tage. Naturligvis kan god forskning måles i benchmarkparametre såsom antallet af publikationer og citationer. Vi har valgt at nævne enkelte parametre i strategikortet. Som det fremgår, er der også en række af andre parametre, som vi ønsker at måle vores succes på: Antal forskningscentre, gæsteforskere og nye tværfaglige initiativer. Det er vanskeligt at komme med gode bud på, hvor stor fremgang der bør være i citationer og publikationsrate. Det er dog klart, at en forbedring i forskernes forhold (f.eks. gennem bedre TAPstøtte) bør afspejles i et forbedret output. Men der er mange faktorer, der spiller ind. Når vi står med en stor fornyelse af staben, kan det bevirke, at publikationsraten bliver nedadgående en periode, for forhåbentlig derefter igen at tage fart. Tidskonstanterne kan være lange i den 14

15 forbindelse. Ligeledes vil citationer måske også fortrinsvis følge mere etablerede forskere. Det er dog klart, at vore forskere skal præstere optimalt for at kunne deltage i konkurrencen om eksterne midler, som igen er helt afgørende for, at forskerne kan fortsætte med at virke optimalt. Det gælder om, at den enkelte forsker ikke bliver opslugt i et sort hul, hvor manglende forskningsmidler leder til manglende produktion, som igen leder til færre forskningsmidler. Det er vigtigt at bemærke, at god forskning aldrig opstår med motivation i at tilfredsstille strategiske mål (benchmarkparametre). Fremragende forskning kommer af engagerede og dygtige forskere, som har de rette betingelser for at drive deres forskning med personlige ambitioner og interesser. Derfor er det vigtigt at have fokus på forskernes forhold: Har de den nødvendige opbakning og ressourcer? Er der forhold, der forhindrer, at de kan udfolde deres talenter optimalt? Disse vigtige spørgsmål ønsker vi bl.a. at klarlægge gennem vores MUS-koncept, som målbart skal vise, hvordan instituttets medarbejdere er stillede. - Målsætning for forskning Målsætningen for instituttet er at skabe forhold for dets forskere, der muliggør førsteklasses forskning inden for udvalgte områder af grundforskning, anvendt fysik, astronomi og videnskabsstudier. Forskningen skal være drevet af nysgerrighed efter fundamental erkendelse og samfundets behov for viden. Hertil vil instituttet sørge for, at vores forskergrupper har en størrelse og kvalitet, som gør, at der udvikles frugtbare forsknings- og uddannelsesmiljøer på internationalt niveau. Med de mange afgange over de næste år er det en udfordrende opgave, men disse afgange giver også gode muligheder for fornyelse og nyorientering af forskningen. Nedenfor er nævnt forskningsområder og initiativer, som har vores særlige bevågenhed, og instituttets udbygningsplan er konkretiseret i et skema. Generelt ønsker vi at udbygge tværfaglige initiativer, som med den nye struktur på ST har fået gode betingelser. Der er i denne sammenhæng særlig fokus på eksperimentel forskning i faststoffysik og Materials Science. Afgange giver en stærk udtynding af staben på området, og der er behov for nye aktiviteter, som udnytter de særlige faciliteter som synkrotronstråling ved ASTRID2 og de rene rum, samt de gode tværfaglige samarbejdsmuligheder med bl.a. kemi, inano og ingeniørområdet. Der bør være mere fokus på mulige anvendelser af erhvervsph.d.-forløb. Den tværvidenskabelige forskning i AMS- og Mars-grupperne skal nytænkes i sammenhæng med planerne i Geoscience. AMO-gruppen på IFA står stærkt, både teoretisk og eksperimentelt. Det skal her især bemærkes, at vi uddanner særdeles dygtige forskerkandidater i dette område. Vi har således ikke har svært ved at finde gode kandidater til kommende stillinger her. Situationen er desværre ikke så gunstig inden for alle områder, og specielt udgør området Materials Science en udfordring. 15

16 IFA har særdeles gode forskningsaktiviteter ved CERN inden for relativistisk atomfysik og ikke mindst dannelse og karakterisering af antistof. Begge dele har betydelig international bevågenhed, og det er instituttets mål at styrke disse forskningsaktiviteter, f.eks. gennem professorater. Astronomi- og astrofysik står også stærkt forskningsmæssigt, og det er en glæde at byde velkommen til et nyt grundforskningscenter i stellar astrofysik. Centeret vil med ca. 25 medarbejdere sætte sit præg på forskningen i de kommende år, ikke mindst gennem et stort gæsteforskerprogram. Centerets konstruktion vil nøje blive undersøgt for om muligt at danne skole for nye centre ved IFA. I den forbindelse bør det undersøges, om forskningsmomenter fra CVS kan inkluderes. IFA havde overordentlig mange gode interessetilkendegivelser i forbindelse med sidste ansøgningsrunde til Grundforskningsfonden. En af ansøgningerne inden for eksperimentel biofysik nåede langt i processen, og dette område har sammen med mange andre naturligvis vores bevågenhed med henblik på kommende muligheder. På CVS står man stærkt, specielt i videnskabshistorie, og det er en udfordring i de kommende år at fastholde denne position i forbindelse med et generationsskifte. Det vil være ønskeligt, om CVS kunne udvide sine aktiviteter til at omfatte hele ST, hvilket naturligvis er en ressourcemæssig udfordring Talentudvikling 16

17 - Målsætning for talentudvikling En vigtig målparameter for succesen af IFAs talentudvikling er naturligvis, at vore yngre færdige kandidater er anvendelige, dvs. hurtigt aftages til bl.a. forskning, industri og undervisning. Det er klart, at uddannelse af forskertalenter koster mange penge, og en forudsætning for, at vi kan producere det rette volumen også af udenlandske talenter er, at der er økonomiske midler til rådighed. Vi ønsker i den forbindelse at have fokus på alle muligheder. Vi ønsker tydelige karriereveje, stor gennemførelsesprocent og fokus på coaching af den enkelte yngre forsker gennem tæt kontakt med vejleder. Vi ønsker også at udnytte de internationale muligheder, der findes f. eks. via training-netværk, som erfaringsvis er vældig gode til at danne netværk på tværs af landegrænser, både for de unge forskere, men også for seniorforskerne. Vi har på IFA en stor andel af kvindelige ph.d.-studerende, men relativt få af dem kommer igennem til en forskerkarriere efter endt postdoc-ophold i udlandet. Vi mener, at der er behov for en meget konkret vejledning af det enkelte (ikke mindst kvindelige) forskertalent. En specielt sårbar gruppe er unge forskere (postdocs og adjunkter), der har været ansat ved IFA i mere end tre år uden fast ansættelse. Denne gruppe tilbydes medarbejderudviklingssamtaler med Institutlederen for at give bedst mulig vejledning om deres karrieremuligheder Videnudveksling 17

18 - Målsætning for videnudveksling Vi ser det også som en betydelig opgave på IFA at formidle seneste nyt såvel som etablerede (undertiden svært forståelige) emner til samfundet. Vi tilskynder en fortsat synlig og aktiv indsats inden for offentlige foredrag, som hidtil har været karakteriseret ved sin diversitet, omfattende alt fra besøg på gymnasier over fakultetets offentlige foredrag i søauditorierne, til foredrag ved eksempelvis den årlige bogmesse i Kbh. I denne forbindelse søges effektiviteten øget ved i højere grad at fokusere på tiltag, der adresserer så mange som muligt. Vi vil ligeledes søge at opmuntre grupperne på IFA til at formidle deres forskning bredt gennem skriftlige medier, som f.eks. populærvidenskabelige bøger, artikler i videnskabelige almentdannende tidsskrifter som Aktuel Naturvidenskab og indlæg i aviser, som f.eks. i Jyllands- Postens nye sektion, Newton. De hidtil udgivne populærvidenskabelige bøger fra IFA har været overvældende succeser og benyttes i stor udstrækning i projektforløb i eksempelvis gymnasieskolen. Denne indsats skal følges op og gerne udbredes mere med bøger rettet mod et endnu bredere publikum, som det f.eks. er tanken i Aarhus Universitetsforlags serie, Tænkepause, der søges udgivet bredt i op til eksemplarer. Den overvældende tilstrømning til fakultetets offentlige foredrag i søauditorierne viser klart, at der er et publikum også til svære emner for offentligheden. IFAs forskere deltager allerede nu forholdsvis hyppigt i interviews til såvel internet-medier som Videnskab.dk, som til aviser og dagblade. Vi opfordrer ST til at tage initiativ til at ruste vores medarbejdere, allerede fra ph.d.-niveau, til at tackle journalister. Erfaringer viser, at selv et 2-3 dages kursus i håndtering af journalisters interviews øger sandsynligheden for, at den pågældende forsker accepterer journalistens tilbud og dermed chancen for at gøre sig positivt bemærket i den brede offentlighed. Hvordan naturvidenskabelige emner bedst formidles, undersøges bedst i tæt samspil med de naturvidenskabelige miljøer, og IFA ønsker derfor at gøre brug af og styrke forskningen i videnskabskommunikation ved CVS. 18

19 - 5.4 Uddannelse - Målsætning for uddannelse IFA har en klar ambition om at være fremragende på uddannelsesområdet. Denne målsætning skal opnås ved at fortsætte hidtidige initiativer samt etablere nye tiltag. Blandt de allerede implementerede kan nævnes vore Ebeltoft-møder, hvor der fokuseres på uddannelsens form (pædagogiske og didaktiske principper), indhold og forløb. Især inden for sidstnævnte er overvejelser vedrørende bacheloruddannelsens eksperimentelle forløb værd at nævne. Her blev der uden forbindelse til Ebeltoft-mødet nedsat et udvalg til kulegravning af hvilke eksperimentelle kurser, der skulle lægges vægt på, og som resultat har de eksperimentelle kurser siden haft fokus på læringselementer, såsom begrebsforståelse, udstyrskendskab, kreativitet, planlægning, opbygning, data-tagning og -analyse samt præsentation. Sådanne initiativer ønskes styrket fremover. Som et minimum bør nye undervisere have deltaget i Fakultetets pædagogiske kurser på adjunktniveau, og vi søger at opmuntre yderligere deltagelse i relevante kurser, f.eks. inden for præsentations-teknik. Initiativerne bliver løbende fulgt i IFAs uddannelsesudvalg. 19

20 Vi tager ligeledes begrebet forskningsbaseret uddannelse alvorligt og vil derfor sikre, at også de mest aktive forskere underviser. Dette betyder ikke, at undervisningsfrie perioder er udelukket, men de er undtagelser fra reglen og skal være velargumenterede. Som målbare parametre har IFA til hensigt at benytte antallet og andelen af beståede studerende efter normeret tid, resultater fra studenter-evalueringer samt analyser af jobsituationen for kandidater og ph.d. ere fra IFA (hvor har de fået arbejde, hvor hurtigt, og hvilken funktion har de?). Vi anmoder her ST om at etablere et aftagerpanel, til vurdering af blandt andet uddannelsernes egnethed og udvidelsesmuligheder, set med aftagers øjne. Et afgørende element for at kunne opnå disse mål er et velfungerende miljø, såvel for undervisere som for studerende. For sidstnævnte gruppe følger vi op på kvaliteten gennem målrettede spørgeskemaer for studerende samt gennemgange af AUs studiemiljøundersøgelser. Det er i den forbindelse en glæde at kunne konstatere, at de studerendes repræsentanter i Uddannelsesudvalget kun påpeger et enkelt problem; for få kontorpladser. Undersøgelser blandt vore studenter viser også, at det sociale studiemiljø er velfungerende. Som en fortsættelse af initiativet, der førte til etableringen af uddannelsen i medicinsk fysik, i nært samarbejde med biologer og læger, vil vi også fremover stile efter at kunne udbyde interdisciplinære samt erhvervs- og samfundsrelevante kurser på kandidatniveau. IFA vil ligeledes, blandt andet gennem sådanne interdisciplinære tiltag, søge at øge andelen af studerende fra f.eks. Indien, Kina og Brasilien, idet det er vores overbevisning, at de vil bibringe vores eget studiemiljø forfriskende og gode perspektiver, og at de uddannede på IFA fremover på sigt vil fungere som en slags ambassadører for AU. Blandt de nye initiativer kan nævnes deltagelse af undervisere på førsteårsfagene i 1-2 dages møder, arrangeret i Dansk Fysisk Selskabs regi, målrettet erfaringer, potentielle problemer og succesfulde fremgangsmåder i undervisningen af de nye studerende. Det er målet blandt andet at vurdere specifikke fordele og ulemper i fysik-undervisningen ved benyttelse af nye teknologier såsom pencasts, clickere og Mastering Physics (internet-baseret, direkte responsgivende opgavedel af Young and Freedmans University Physics som benyttes i vid udstrækning). IFA ønsker at være med til at sikre, at der er tilstrækkelig naturvidenskabelig know-how i industri og i det danske skolevæsen, specielt på gymnasieniveau. Dette gøres ved målrettet at øge informationen til aftagere i både gymnasiet og industrien gennem en fordobling af de såkaldte fysiklærerdage, som hidtil har været en ubetinget succes med fuldtegning hver gang. Vi vil desuden udgive en kompakt og professionelt udarbejdet informationsrapport omhandlende IFAs aktiviteter inden for forskning, talentudvikling, uddannelse og formidling. Det bør nævnes, at der er behov for en større synlighed på STs uddannelser af CVS interdisciplinære fagudbud samt en stærkere markedsføring nationalt og internationalt af kandidatuddannelsen i videnskabsstudier. IFA har gode muligheder for uddannelse af lærlinge på såvel maskinværksted og elektronikværksted. For nærværende har vi 5 lærlinge, hvilket har været en konstant kvote i mange år. 20

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 KEMI PÅ KU Kemisk Institut

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 KEMI PÅ KU Kemisk Institut det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 1 KEMI PÅ KU Strategi 2016 Kemisk Institut 2 Kemisk Institut Strategi 2016 3 FORORD Kemisk Institut (CHEM) er Københavns Universitets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015 Ansøgere til Kulturministeriets Forskningspulje Marts 2015 Hermed indkaldes ansøgninger til Kulturministeriets Forskningsudvalg 2015 Kulturministeriets Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet

Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab, herunder fastsættelse af kontingent for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE DISPOSITION Hvad er Aftercare? Analyser Segmentering Målsætninger for arbejdet Få større resultater Hvordan kan jeg komme i gang mandag morgen? 2 AFTERCARE HVAD ER

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Dagsorden til møde i Akademisk Råd Tirsdag den 1. december kl. 14-16 i Augustinusfondens mødelokale, Solbjerg Plads 3, D4

Dagsorden til møde i Akademisk Råd Tirsdag den 1. december kl. 14-16 i Augustinusfondens mødelokale, Solbjerg Plads 3, D4 Dagsorden til møde i Akademisk Råd Tirsdag den 1. december kl. 14-16 i Augustinusfondens mødelokale, Solbjerg Plads 3, D4 23.november 2009 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Opfølgning fra sidste møde vedr.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

NYE FUNKTIONSMAILADRESSER

NYE FUNKTIONSMAILADRESSER NYE FUNKTIONSMAILADRESSER FEBRUAR 2012 Listen opdateres løbende i takt med at flere adresser oprettes. Funktion Hovedområde Funktionsmailadresse arts@au.dk scitech@au.dk health@au.dk bss@au.dk Uniled Rektor

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Internt stormøde: Strategi og budget

Internt stormøde: Strategi og budget Internt stormøde: Strategi og budget Karsten Kristiansen Mandag d. 15. august 2011 kl. 14:00 Lundbeckfond Auditorium De dystre prognoser for KU s forskningstilskud Lene Düwel: Væksten der blev væk, KUreren

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Forskningsstøtteenheden UHH

AARHUS UNIVERSITY. Forskningsstøtteenheden UHH AARHUS UNIVERSITY Forskningsstøtteenheden UHH 1 Hvorfor har AU/AUH en forskningsstøtteenhed? Hvorfor er jeg her i dag? FSEs kunder Aarhus Universitet (forskere og ledelse) Aarhus Universitetshospital (forskere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet DFS debatmøde Niels Bohr Institutet den 21. april 2006 Henrik Bruus på vegne af COM Institut for Kommunikation, Optik og Materialer FYS Institut for

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere