TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKSIKKERHEDSPLAN"

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1

2 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring Telefon:

3 3

4 1 FORORD Denne Trafiksikkerhedsplan er en opdateret plan for den nye storkommune Rebild Kommune. Planen samler trafiksikkerhedsarbejdet fra de tre gamle kommuner og de tre trafiksikkerhedsplaner udarbejdet af hhv. Støvring kommune (1997), Skørping kommune (2000) og Nørager kommune (2004). Planen danner grundlaget for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på vejnettet i Rebild kommune. Trafiksikkerhedsplanen udstikker først og fremmest initiativer for de næste to år, men giver samtidig et overblik over perspektivinitiativerne for de næste 12 års trafiksikkerhedsarbejde. Med udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplanen sættes arbejdet med trafiksikkerhed i Rebild kommune i system. Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke i en dynamisk proces om trafiksikkerhed, hvor arbejdet løbende tilpasses og opdateres som følge af de opsamlede erfaringer og det voksende datagrundlag. Trafiksikkerhedsarbejdet har som udgangspunkt det overordnede mål, at reducere i antallet og alvorlighedsgraden af trafikulykker i Rebild kommune. Samtidig har trafiksikkerhedsarbejdet også til formål at forbedre trygheden og fremkommeligheden på veje og stier i kommunen. Trafiksikkerhedsplanen skal fungere både som en intern plan for trafiksikkerhedsarbejdet i de kommende år og som information og videndeling med borgere, interessenter, lokalråd og virksomheder om det arbejde som foregår i kommunen. Øget trafiksikkerhed er langt hen ad vejen et fælles ansvar, da vi alle færdes i trafikken og medvirker til trafikadfærden. I 9 ud af 10 ulykker er den menneskelige adfærd årsag eller medvirkende årsag til trafikulykker. Derfor skal Trafiksikkerhedsplanen ligeledes underbygge den adfærdsændring, der skal til for at færre overskrider hastighedsgrænserne og alle tager hensyn til hinanden, når de bevæger sig i trafikken. Trafiksikkerhedsarbejdet skal derfor med tiden udbedres og løftes i fællesskab af mange aktører i kommunen. 4

5 I forbindelse med trafiksikkerhedsarbejdet har arbejdsgruppen nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: Ældrerådet Handicaprådet Erhvervsudviklingsrådet Landsbyrådet Vejdirektoratet Nordjyllands Politi Falck Landdistriktskoordinator Ungdomsskolen Sundhedsafdelingen i Rebild Kommune Social- og handicapafdelingen i Rebild Kommune Skoleafdelingen i Rebild Kommune Kultur- og fritidsafdelingen i Rebild Kommune Rebild turistforening Rebild turistbureau Borger-, Håndværker- og Erhvervsforeninger Handelsstandsforeninger Kørelærerforeningen Arbejdsgruppen ønsker at takke følgegruppens repræsentanter samt de mange borgere og skoler, der har bidraget til datamaterialet og input til processen. 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 4 2 SAMMENFATNING Vision og mål Status og analyser Trafiksikkerhedsarbejdet Økonomi Handlingsplan 12 3 INDLEDNING Formål 15 4 VISION OG MÅLSÆTNING Vision Overordnet målsætning Delmål 19 5 VEJ- OG STINETTET Vejplan Hastighedsplan Stiplan 27 6 UHELD Generel uheldsudvikling Uheldsbelastede lokaliteter Indsatsområder for færre trafikuheld 31 7 UTRYGHED Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse Indsatsområder for øget tryghed 37 8 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Trafiktællinger og hastighedsmålinger Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Lokalplaner og trafiksikkerhed Kontinuert drift og vedligeholdelse af sti- og vejarealer Årlig sortpletudpegning 39 6

7 8.6 Samarbejde med politi Samarbejde med Vejdirektoratet Borgerhenvendelser 39 9 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser 41 7

8 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks. 8

9 HVER ULYKKE ER ÉN FOR MEGET TRAFIKSIKKERHED BEGYNDER MED DIG LESSKAB MEN OPGAVEN SKAL LØSES I FÆL- 9

10 2 SAMMENFATNING 2.1 Vision og mål Rebild Kommune har som overordnet vision at undgå trafikulykker og dermed undgå tilskadekomne i trafikken. Visionen underbygges af en konkret målsætning, der følger den nationale målsætning om at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken med 40 % i 2012 med basis i året Arbejdet er dermed godt i gang og viser delvis en positiv udvikling. Udover den nationale og kommunale målsætning ønsker Rebild Kommune at arbejde for øget trafiksikkerhed og øget tryghed på det kommunale vejnet. Først og fremmest handler arbejdet om at skabe overblik over den aktuelle trafiksikkerhedssituation, som nu er igangsat, men kræver løbende initiativer. Dernæst handler arbejdet om at systematisere og sikre en dynamisk arbejdsgang i forbindelse med trafiksikkerhed og tryghed. Derfor er der valgt en kort planperiode på to år for denne første Trafiksikkerhedsplan for Rebild Kommune. Planen evalueres og revideres igen i slutningen af 2012 eller senest i starten af Rebild Kommune har sat sig en række mål og delmål som omfatter mangeartede og fælles initiativer kommune og borger imellem. Rebild Kommune vil som udgangspunkt arbejde for at sikre de lette trafikanters færden i trafikken, så færdselsarealerne kan anvendes af alle trafikantgrupper. 2.2 Status og analyser Arbejdet med denne Trafiksikkerhedsplan har stået på i perioden marts 2009 til februar 2011 og omfatter følgende analyser: uheldsanalyse utryghedsanalyse (borgerhenvendelser via Internetbaseret spørgeskema) skolevejsanalyse tilgængelighedsanalyse cykelruteanalyse 10

11 Uheldsanalysen viser få uheld i den seneste 5-årige periode, hvor der ingen koncentrerede uheldslokaliteter er at finde. Derimod viser analysen af de skete uheld, at mange uheld sker i landzonen og i forbindelse med kurver eller strækninger, og primært som eneuheld, hvilket kan betyde at hastighedsniveauet generelt er for højt på kommunens veje udenfor byerne. Det viser de få eksisterende hastighedsmålinger fra de mindre bysamfund også. Utryghedsanalysen viser, at mange borgere føler sig utrygge på bestemte lokaliteter. Primært som følge af bilernes og lastbilernes færdsel og hastigheder. Borgerne ser i udpræget grad trafikseparering vha. cykelsti og sikre krydsningspunkter som løsningen på utrygheden. Skolevejsanalysen er primært tiltænkt som en fastlæggelse af foretrukne og sikre ruter for skolebørn, så flere skolebørn vælger cyklen som transportmiddel til og fra skole og mellem skole/bopæl og fritidsfaciliteter. Tilgængelighedsanalysen har til hensigt at sikre at færdselsarealerne med tiden indrettes fornuftigt og sikkert, så alle trafikantgrupper inklusiv handicappede mv. kan færdes i trafikken. Cykelruteanalysen kortlægger det eksisterende stinet og stirutenet, hvorved en plan for de fremtidige udbygninger af stirutenettet er udarbejdet. Hensigten er at etablere et sammenhængende stirutenet, så cyklen i mange henseender bliver det foretrukne transportmiddel for flere borgere herunder skoleelever. 2.3 Trafiksikkerhedsarbejdet På baggrund af analyserne og de kommende opgaver med forbedret dataindsamling er der udvalgt en række særlige initiativer og konkrete projekter som arbejdet i den kommende planperiode skal løse. Initiativer i det daglige trafiksikkerhedsarbejde er beskrevet i Trafiksikkerhedsplanen og vil blive løst af Rebild Kommune i fællesskab med Politiet, Vejdirektoratet samt relevante interesseorganisationer. Initiativer som fysiske ændringer på kommunevejene er beskrevet i trafiksikkerhedsprojektkataloget. 11

12 2.4 Økonomi De samfundsmæssige omkostninger som følge af et trafikuheld er i 2009 opgjort til mellem 1,3 og godt 3 mio. kroner afhængig af personeller materielskadesgrad. Heraf udgør de kommunale udgifter cirka 80 %, hvilket vil sige, at det kan være en meget god forretning, at gøre noget ved trafiksikkerheden og undgå ulykker med personskade. Formålet med mange af de investeringer som Rebild Kommune kommer til at foretage på trafiksikkerhedsområdet de kommende år kan dermed tjene sig selv ind igen i form af sparede trafikulykker. For nogle af initiativer kommer investeringen retur mange gange og kan dermed indirekte finansiere de næste mange initiativer. En del initiativer og øget trafiksikkerhed forventes at kunne opnås gennem forbedret drift og vedligeholdelse af de eksisterende færdselsarealer og afmærkning mv. Potentialet for effekten af driften og vedligeholdelsen af de eksisterende færdselsarealer vil dog først blive kortlagt ved arbejdet med trafiksikkerhed i den kommende planperiode. 2.5 Handlingsplan Handlingsplanen for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde omfatter følgende initiativer: 12

13 OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER 1) Drift og vedligeholdelse af eksisterende færdselsarealer herunder fastlæggelse af færdselsarealets udseende og udformning med henblik på at færdselsarealet skal være selvforklarende 2) Etablering og udbygning af sikre skoleveje i eget tracé og langs kommuneveje, hvor kriterierne for skolevejene prioriteres efter flest eksisterende og potentielle skolebørn på ruterne 3) Etablering af et sammenhængende cykelrutenet, der omfatter etablering af cykelstier, cykelbaner og øvrige reserveringer af vejareal til lette trafikanter 4) Indarbejdelse af tilgængelighed i fremtidige anlægsprojekter, hvilket omfatter alt lige fra placering af byinventar, belægningstyper, akustiske signaler og placering af krydsningspunkter 5) Kortlægning og udbedring af utrygge lokaliteter udpeget af kommunens borgere, hvilket kan omfatte lige fra sikre krydsningspunkter, generel hastighedsdæmpning, sikring af oversigtsforhold og øvrige fysiske foranstaltninger, der forhindrer trafikulykker og sikrer tryghed ved færdsel i trafikken 6) Øget fundraising, hvilket betyder at kommunen vil afsætte midler til forskellige puljesøgninger både i forbindelse med selve puljesøgningen og som en del af den medfinansiering, der som regel skal inddrages i arbejdet, når puljemidler skal anvendes Arbejdet er konkretiseret i notatet Konkrete projekter. Der er initiativer for mange millioner kroner opstillet i trafiksikkerhedsarbejdet, hvorfor der i forbindelse med den årlige budgetbehandling vil blive foretaget en prioritering af initiativerne for det pågældende år. 13

14 14

15 3 INDLEDNING Der sker dagligt trafikulykker på de danske veje. Trafikulykker, der koster menneskeliv, invalideringer, genererer utryghed og barrierer overfor det at færdes i trafikken. Der er dagligt enkeltindivider, der tilsidesætter andres sikkerhed i trafikken ved at køre hensynsløst, så det for andre føles utrygt at færdes i trafikken. Ulykker betyder smerte og sorg hos mennesker, der rammes af ulykken. Utryghed kan betyde isolering, inaktivitet og forringet livskvalitet mv. Trafikulykker og utryghed medfører samtidig store udgifter både lokalt hos kommunerne, men også samfundsmæssigt set som helhed. I bestræbelserne på at forhindre ulykker ved at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne samt forebygge utryghed, er det nødvendigt at stat, kommuner, politi, offentlige såvel som private aktører samt dig som enkelt individ bidrager til den fælles opgave. Det er påkrævet, at den enkelte trafikant påtager sig et ansvar for den fælles sikkerhed og tryghed i trafikken. Rebild Kommune har som en del af kommunens daglige trafiksikkerhedsarbejde gennemført en række planlægningsopgaver frem mod at kunne begrunde og underbygge en fælles og overordnet strategi for forbedret trafiksikkerhed og tryghed i Rebild Kommune. Dette arbejdet er præsenteret i denne temaplan: Trafiksikkerhedsplanen. De bagvedliggende planlægningsopgaver foreligger som øvrige temaplaner og baggrundsrapporter til denne plan. 3.1 Formål Trafiksikkerhedsplanens formål er at danne grundlag for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Rebild Kommune. Trafiksikkerhedsplanen skal sikre, at der arbejdes frem mod at skabe mest trafiksikkerhed for de økonomiske midler, som kommunen har til rådighed. Trafiksikkerhedsplanen vil blive evalueret og revideret hvert andet år. Næste revision sker i

16 TRAFIKSIKKERHED OG UTRYGHED Disse to begreber går som oftest hånd i hånd, men er forskellige. Trafiksikkerhed er den objektive målbare risiko ved at færdes i trafikken. Trafiksikkerheden måles i trafikuheld og personskader og indberettes ved Politiets registreringer og afrapporteringer. En usikkerhed i Politiets registreringer er mørketallet, der dækker over de trafikulykker, der aldrig kommer til Politiets kendskab pga. ingen eller begrænset personskade eller andre forhold. Utryghed er et udtryk for, hvad trafikanterne oplever som utrygt ved trafikken, og er derfor en individuel subjektiv vurdering som hver trafikant gør sig. Fx vurderer en bilist utryghed anderledes end en cyklist. Et skolebarn kan vurdere utryghed i trafikken anderledes end en voksen. Utryghed kan ikke umiddelbart måles og er derfor en svær størrelse. Utryghed for bløde trafikanter er dog som oftest en direkte konsekvens af forhold som fx høj hastighed, mange biler, tunge køretøjer, dårlige oversigtsforhold og manglende faciliteter for de bløde trafikanter. Utryghed kan dog også skyldes manglende belysning, mørke rum og andre visuelle og driftmæssige problemstillinger. Undersøgelser påviser, at utrygge lokaliteter faktisk kan være de mest trafiksikre lokaliteter, fordi trafikanterne er ekstra påpasselig de steder, hvor der er utrygt. Omvendt kan fysiske foranstaltninger være med til at skabe en falsk tryghed fx strækningsfodgængerfelter, hvor undersøgelser viser, at der sker flere uheld måske af den grund. Det er et paradoks. En utryg lokalitet kan dog være medvirkende til, at lokaliteten undgås eller fx at en cyklist i stedet vælger at benytte bilen til transporten i stedet for. Derfor skal utrygge lokaliteter forbedres med sikre og trygge fysiske løsninger. Andre undersøgelser viser, at der kan opnås en trafiksikkerhedsmæssig gevinst ved at øge mængden af bløde trafikanter, fordi bilisterne derved bliver mere opmærksomme på tilstedeværelsen af cyklister, knallertkørere og fodgængere. Ved at opprioritere cykeltrafikken kan der på mange områder skabes en forbedret trafiksikkerhed og afledt effekt for en øget tryghed. 16

17 4 VISION OG MÅLSÆTNING 4.1 Vision! Det er Rebild Kommunes vision, at ingen dræbes og ingen kvæstes alvorligt på det kommunale vejnet.! Det er Rebild Kommunes vision, at alle veje i kommunen opleves som ligeværdige færdselsarealer for den enkelte og ingen borgere eller besøgende til kommunen skal føle så stor utryghed, at de vælger at blive hjemme og ikke vil færdes i trafikken.! Det er Rebild Kommunes vision, at alle kommunens borgere medvirker til at nå de fælles mål og alle gør en indsats for at målene lykkes. Rebild kommune vil derfor arbejde målrettet mod at sikre vejene og påvirke trafikanternes adfærd for at opnå en reduktion i tilskadekomne og utrygge trafikanter. 4.2 Overordnet målsætning Rebild Kommunes overordnede målsætning for øget trafiksikkerhed bygger på målsætningerne fra Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fra 2007 udstikker en målsætning om en 40 % reduktion i antallet af personskader i 2012 i forhold til Dette mål vil Rebild Kommune forsøge at opfylde. Målsætningen er vist på figur 1. Den historiske uheldsstatistik viser, at antallet af personskader i 2009 er faldet i forhold til 2008 og 2004, men viser dog ikke en faldende tendens i forhold til 2005, der er udgangsåret for målsætningen. Derfor vil Rebild Kommune gennem en række initiativer sætte yderligere fokus på trafiksikkerhed, så den overordnede målsætning kommer tættere på kommunens visioner for trafiksikkerhedsarbejdet. 17

18 Tilskadekomne i t raf ikken på kommuneveje Mål for antallet af tilskadekomne i trafikken på kommuneveje Figur 1 Målsætning om en reduktion på 40 % af antallet af personskader i 2012 i forhold til Statistikken for 2009 og 2010 er nedtonet, da data endnu ikke er frigivet eller naturligt nok registreret. Det er ikke utopi at forestille sig en yderligere tilsvarende reduktion af antallet af personskader for den næste 2-årige periode, hvorfor den overordnede målsætning om en 40 % reduktion i antallet af personskader kan fastholdes udover Den overordnede målsætning evalueres og revideres hvert andet år. Næste revision sker i

19 4.3 Delmål Rebild Kommune vil ved en række delmål sætte konkrete målbare værdier på kommunens delmålsætninger for at opnå fælles forståelse bag kommunens initiativer for øget trafiksikkerhed og tryghed i trafikken. Delmålene er følgende:! Gennemsnitshastigheden må ikke være højere end skiltet hastighed på alle veje og forbi skoler må 85 %-fraktilhastigheden ikke overstige skiltet hastighed! 90 % af samtlige børn fra 3. klasse og op skal være selvtransporterende! Ingen skolebørn må komme til skade i trafikken på vej til eller fra skole! De hyppigste borgerudpegede utrygge lokaliteter skal løbende registreres og forbedres. Målet er at forbedre alle borgerudpegede lokaliteter, hvor trafikken beviseligt udgør et uhensigtsmæssigt fare- eller utryghedsmoment!! Kommunevejene i Rebild kommune skal så vidt muligt være selvforklarende for trafikanterne i forhold til hastighed, trafikantgrupper der færdes på vejen samt krydsningspunkter særligt i forbindelse med stikrydsninger Der skal opbygges et bedre datagrundlag til trafiksikkerhedsarbejdet i form af trafiktællinger, registreringer af by- og vejinventar og systematisering af prioriteringslisten for fysiske projekter Delmålene vil blive evalueret og revideret hvert andet år. Næste revision sker i

20 SAMKOM Klassificering af vejene er et centralt værktøj i processen kommunerne i mellem. En fælles vejklassificering er et centralt grundlag for dialog, samarbejde og koordinering mellem vejbestyrelserne. Således er en fælles vejklassificering et middel til at skabe sammenhæng og at opnå et fælles serviceniveau på tværs af kommunegrænser for vejnettets brugere. Vejsektoren.dk Vejsektoren.dk 20

21 5 VEJ- OG STINETTET Der er udarbejdet en Trafikplan og en Stiplan, der begge foreligger som temaplaner. Trafikplanen indeholder en Vejplan og en Hastighedsplan. Stiplanen indeholder planlægning for overordnede transportstier og understøttes af en cykelruteanalyse. Her gengives de overordnede forhold i de to temaplaner. Vejnettet i Rebild kommune er ligesom i det øvrige Danmark opdelt på vejbestyrelser hhv. statsveje og kommuneveje. Forholdene på kommunevejene varetages af Rebild Kommune, mens forholdene på statsvejene varetages af Vejdirektoratet. Figur 2 viser vejbestyrelsesforholdene i Rebild kommune. Figur 2 Vejbestyrelsesforhold i Rebild kommune. 21

22 Det er vigtigt at vide, at Rebild Kommune ikke kan foretage sig noget såsom ombygninger eller andre fysiske ændringer af færdselsareal, skiltning mv. på statsvejene. Her er Vejdirektoratet vejbestyrelse og dermed Vejdirektoratet, der eventuelt i samråd med Rebild Kommune vurderer og bestemmer, hvad der skal ske af eventuelle ændringer. Samtidig er det væsentligt at pointere, at statsvejene alle er overordnede veje, der skal sikre stor fremkommelighed på tværs af kommunen og internt i kommunen, hvorfor fx hastighedsdæmpende foranstaltninger og andre tiltag, der mindsker fremkommeligheden ikke har høj prioritet. Dermed ikke sagt, at der ikke bør og kan gennemføres yderligere trafiksikkerhedsmæssige initiativer på statsvejene. 5.1 Vejplan Som en grundlæggende del af trafiksikkerhedsarbejdet er alle veje, statsveje såvel som kommuneveje i Rebild Kommune klassificeret ud fra tre vejklasser: Gennemfartsvej Fordelingsveje Lokalveje Gennemfartsveje er som navnet siger veje med udpræget gennemkørende fjerntrafik. Hastighedsniveauet er højt og trafikmængden er stor. Gennemfartsveje skal sikre god fremkommelighed dvs. med få tilslutninger samt få langsomme køretøjer. Lette trafikanters færden på gennemfartsveje bør begrænses. Fordelingsveje forbinder gennemfartsveje med lokalområdernes lokalveje og skal sikre dels god fremkommelighed og god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Der er en større grad af blandede trafikantgrupper på fordelingsveje, hvor hastighedsniveauet tilpasses den enkelte trafikantgruppe og trafikmængden er middel til lav. Lokalveje opdeles på dels primære og dels sekundære lokalveje. De primære lokalveje servicerer lokaltrafikken og sikrer først og fremmest god tilgængelighed. Trafikafviklingen bør primært ske på de lette trafikanters præmisser. Lokalveje er kendetegnet ved mange tilslutninger og lave hastigheder. Sekundære lokalveje er den mindste vejklasse i Rebild kommune og er små adgangsveje til landejendomme, boligveje eller lignende. 22

23 Formålet med vejklassificeringen er, at der arbejdes frem mod at alle veje i udseende og indretning er selvforklarende. Dermed giver vejklassificeringen mulighed for at vælge vejudstyr og initiativer til forbedring af trafiksikkerheden, der passer til vejens udformning og funktion. Inddelingen af vejnettet i vejklasser er foretaget efter funktion, trafikmængde og trafiktype fx gennemfartstrafik eller lokaltrafik samt tungog personbiltrafik mv. Vejklassificeringen er et vigtigt værktøj i trafikplanlægningen og trafiksikkerhedsarbejdet, og meget trafiksikkerhedsarbejde vil være sikret med en entydig klassificering. Samtidig kan et større æstetisk indtryk af vejene opnås. Det bør dog samtidig ikke overskygge en sund holdning til brug af færdselstavler og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger fx i form af differentierede fartgrænser i det åbne land, hvor der viser sig et behov. Vejklassificeringen er vist på figur 3. Figur 3 Vejklassificering i Rebild kommune. 23

24 FAKTA VEJSTATUS I REBILD KOMMUNE Statsveje Kommuneveje I ALT 112 km km km VEJKLASSIFICERING I REBILD KOM- MUNE: Gennemfartsveje: Fordelingsveje: Primære lokalveje: Sekundære lokalveje: - heraf grusveje: I ALT 120 km 152 km 510 km 780 km 135 km km Cykelstinet: 40 km VEJE FORDELT PÅ: By: Land: I ALT 151 km km km Tallene i FAKTA-boksen er cirkatal. 24

25 INDSATSOMRÅDER Vejklassificeringen er ikke statisk, hvorfor ændringer til det viste oplæg kan komme, når Rebild Kommune har haft lejlighed til at drøfte vejklassificeringen med de omkringliggende kommuner, der for enkelte kommuners vedkommende endnu mangler at udarbejde en vejklassificering. Samtidig kan enkelte vejes klassificering ændres, hvis der viser sig et behov for at opklassificere eller nedklassificere en strækning som følge af fx en manglende forbindelse eller en omfartsvej, eller som følge af fx brug af strækningen til uønsket gennemfart eller hastighedssænkning omkring en stikrydsning. Rebild Kommune vil som en del af arbejdet med vejklassificering og sikring at kommunevejnettet er selvforklarende arbejde med følgende indsatsområder: 1) Sikre at alle veje er selvforklarende mht. hastighed og overskuelighed for trafikanterne 2) Sikre at vejklassen er ensartet over kommunegrænsen 3) Fastholde udbygningen af cykelstinettet enten i form af stier i eget tracé eller langs overordnede og direkte veje 4) Gennemfartstrafik forbliver på overordnede gennemfartsveje og forbindelsesveje 5) Vedligeholdelse af det eksisterende vejnet, så kommunens veje har et højt serviceniveau. Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. 25

26 5.2 Hastighedsplan Der er udarbejdet en hastighedsplan for Rebild kommune med det formål at skabe overblik over det eksisterende hastighedsproblem samt udarbejde en plan for lokale hastighedsgrænser og graduerede hastigheder ud fra dels ulykkebilledet og dels det ønskede hastighedsniveau på særlige lokaliteter fx omkring skoler og i vejkurver. Formålet med at tage fat på netop hastigheden på særlige lokaliteter er dels at tilgodese lette trafikanter, da bilisters for høje hastigheder er en væsentlig barriere og utryghedsfaktor som betyder, at mange borgere ikke bevæger sig ad disse lokaliteter. Det er i bund og grund en velfærdsforringelse og en begrænsning i disse borgeres bevægelsesfrihed. Derudover er hastighedsplanlægning en væsentlig forebyggelse af ulykker både set i et historisk perspektiv mht. hvor der tidligere er sket mange uheld og så det fremtidige perspektiv mht. hvor der ikke må ske uheld. Jo højere hastigheden er ved en ulykke, jo større risiko er der for alvorlige og fatale personskader. Uheldsbilledet i Rebild kommune viser, at for høj hastighed som forklaringsparameter i uheld ligger på mellem 7 18 procent. Dermed er en generel sænkning af hastigheden en forudsætning for, at kunne undgå rigtigt mange uheld og alvorlighedsgraden for de uheld, der alligevel indtræffer. Kommunens målsætninger for hastighedsplanlægningen er konkretiseret i hastighedsplanen. I den kommende planperiode vil kommunens arbejde indenfor hastighedsplanlægningen omfatte følgende forhold: 26

27 INDSATSOMRÅDER INDSATSOMRÅDER 1) Hastighedsdæmpning ved skoler 2) Markering af overgangen fra land til by (byporte) 3) Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund (blå byer) 4) Afmærkning af kurver i åbent land 5) 30 / 40 km/t hastighedszoner i udvalgte byområder Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. 5.3 Stiplan I Rebild Kommunes stiplan er der udpeget 7 indsatsområder som kommunen i den kommende planperiode vil koncentrere indsatsen om, for at sikre en bedre, en mere sikker og en mere tryg færdsel på cykel. 1) Trafiksikkerhed 2) Sikring af krydsningspunkter mellem sti og vej 3) Skoleveje 4) Borgerhenvendelser 5) Et sammenhængende cykelrutenet 6) Drift og vedligeholdelse 7) Information og samarbejde 27

28 DEFINITION AF SORT PL Med indsatsområderne in mente er der i Stiplanen udpeget en række cykelstiprojekter og i notatet Konkrete projekter er der udpeget yderligere fysiske projekter, der vil tilgodese lette trafikanter herunder skolebørn og borgere i øvrigt. Alle projekter med trafiksikkerhed for øje. Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. Sort plet En sort plet er betegnelse for en koncentration af trafikuheld på en enkelt lokalitet enten i et kryds eller på en strækning. 28 Grundlaget for udpegningen trafikuheldene fås ved udtræk fra VIS-databasen, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Uheldsgrundlaget udgøres af trafikuheld i perioden til En sort plet i Rebild kommune defineres således:

29 Uheld 6 UHELD Forebyggelse af uheld er en væsentlig målsætning i trafiksikkerhedsarbejdet. Derfor er det væsentlig viden at kortlægge, hvor der tidligere er sket uheld og hvordan uheldene er sket. Samtidig er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet at vurdere kommunevejnettet ud fra at sikre større trafiksikkerhed og dermed forebygge fremtidige uheld. 6.1 Generel uheldsudvikling Der sker generelt få uheld i Rebild kommune sammenlignet med de omkringliggende kommuner, men alligevel viser uheldsbilledet en udvikling, der ikke har en faldende tendens. Faktisk er antallet af uheld i Rebild kommune mere eller mindre stigende siden 2004 som vist på figur 4. Det er bekymrende i og med at trafiksikkerhedsarbejdet har været i gang i mange år. Dog er der også lyspunkter i statistikken. Skadesgraden og dermed alvorlighedsgraden af de hændte uheld er gradvist blevet bedre, hvilket vil sige at færre bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i 2009 i forhold til 2004 og Dette er vist på figur Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 4 Uheld i trafikken fordelt på år. 29

30 Personskader Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 5 Tilskadekomne i trafikken fordelt på år. 6.2 Uheldsbelastede lokaliteter De historiske uheld i Rebild kommune knytter sig ikke til specifikke lokaliteter. Det er således ikke i perioden 2004 til 2008 registreret såkaldte sorte pletter. Uheldene er i højere grad spredt ud over stort set hele kommunen på alle typer af veje lige fra gennemfartsvejene til de sekundære lokalveje og på stinettet. Det kan dermed ikke umiddelbart fokuseres på ændringer af enkeltlokaliteter, men der skal i højere grad arbejdes med typer af lokaliteter fx kurver og på andre fronter såsom adfærdsændring og lignende. Uheldsbilledet viser flere sammenfaldende kendetegn ved trafikuheldene. Derfor kan trafiksikkerhedsarbejdet også koncentreres på nærmere specificerede områder. 30

31 INDSATSOMRÅ- DER 6.3 Indsatsområder for færre trafikuheld Den udarbejdede uheldsanalyse for Rebild kommune for perioden 2004 til 2008 ligger som baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen, og heri er følgende indsatsområder udpeget med henblik på bekæmpelse af uheld i Rebild kommune. 1) Uheld i landzonen 2) Eneuheld 3) Kurveuheld 4) Uheld med trafikanter i aldersgruppen år 5) Uheld med bløde trafikanter Indsatsområderne evalueres hvert 2. år efter en opdatering af uheldsanalysen og en fornyet sortpletudpegning. 31

32 FAKTABOKS SKOLEBØRNS TRAFIKALE AD- FÆRD: år: Kan generelt færdes sikkert til fods på veje, hvor trafikken er begrænset og hvor hastighedsniveauet er lavt. Børnene er kun i stand til at krydse veje sikkert, hvis oversigtsforholdene er gode. Børn må først cykle alene, når de er fyldt 6 år år: Kan normalt færdes sikkert til fods på lidt større veje. De fleste børn i denne alder er i stand til at cykle på lettere trafikerede veje. - >12 år: Tidligste alder for hvor man kan forvente at børnenes trafikale evner er på højde med en voksens. Dette er desuden under forudsætning af at barnet har fået en del træning og kender området indgående. 32

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse Sønder Omme Filskov Grindsted Billund Stenderup / Krogager Hejnsvig Trafiksikkerhedsplan Vorbasse Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009 Udarbejdet af Billlund

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan TRAFIKPLAN Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan Status Mål Indsatsområder Handlingsplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Formål 5 2 CYKELTRAFIKKEN I TØNDER KOMMUNE 8 2.1 Generelt om cykeltrafikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6 ldsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kortlægning og baggrundsmateriale 4 Målsætning og vision 5 Temaer og indsatsområder 6 Virkemidler 7 Projekter og økonomi 10 Realisering af Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafikplan - Bredebro

Trafikplan - Bredebro Trafikplan - Bredebro April 2013 TRAFIKPLAN FOR BREDEBRO 2014-2018 PROJEKT Projekt nr. 1100009782 Version 2 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af MNSS Godkendt af JKD Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8 Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Trafiksikkerhedsplan 2012 2018 1 1 Forord...2 2 Indledning...3 2.1 Læsevejledning...4 3 Fra politik til handling...5 4 Målsætninger...7 4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Trafikplan - Løgumkloster

Trafikplan - Løgumkloster Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED

HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED BILAG 5 VEJPLAN 24 HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED STATUSREDGØRELSE 24 VEJKONTORET - FEBRUAR 24 BAGGRUND I 1994 tilsluttede hus Kommune sig Færdselssikkerhedskommissionens mål om at mindske antallet

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016. Trafiksikkerhedsplan. Forslag

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016. Trafiksikkerhedsplan. Forslag TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Trafiksikkerhedsplan Forslag Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Indhold forord 4

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere