TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKSIKKERHEDSPLAN"

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1

2 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring Telefon:

3 3

4 1 FORORD Denne Trafiksikkerhedsplan er en opdateret plan for den nye storkommune Rebild Kommune. Planen samler trafiksikkerhedsarbejdet fra de tre gamle kommuner og de tre trafiksikkerhedsplaner udarbejdet af hhv. Støvring kommune (1997), Skørping kommune (2000) og Nørager kommune (2004). Planen danner grundlaget for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på vejnettet i Rebild kommune. Trafiksikkerhedsplanen udstikker først og fremmest initiativer for de næste to år, men giver samtidig et overblik over perspektivinitiativerne for de næste 12 års trafiksikkerhedsarbejde. Med udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplanen sættes arbejdet med trafiksikkerhed i Rebild kommune i system. Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke i en dynamisk proces om trafiksikkerhed, hvor arbejdet løbende tilpasses og opdateres som følge af de opsamlede erfaringer og det voksende datagrundlag. Trafiksikkerhedsarbejdet har som udgangspunkt det overordnede mål, at reducere i antallet og alvorlighedsgraden af trafikulykker i Rebild kommune. Samtidig har trafiksikkerhedsarbejdet også til formål at forbedre trygheden og fremkommeligheden på veje og stier i kommunen. Trafiksikkerhedsplanen skal fungere både som en intern plan for trafiksikkerhedsarbejdet i de kommende år og som information og videndeling med borgere, interessenter, lokalråd og virksomheder om det arbejde som foregår i kommunen. Øget trafiksikkerhed er langt hen ad vejen et fælles ansvar, da vi alle færdes i trafikken og medvirker til trafikadfærden. I 9 ud af 10 ulykker er den menneskelige adfærd årsag eller medvirkende årsag til trafikulykker. Derfor skal Trafiksikkerhedsplanen ligeledes underbygge den adfærdsændring, der skal til for at færre overskrider hastighedsgrænserne og alle tager hensyn til hinanden, når de bevæger sig i trafikken. Trafiksikkerhedsarbejdet skal derfor med tiden udbedres og løftes i fællesskab af mange aktører i kommunen. 4

5 I forbindelse med trafiksikkerhedsarbejdet har arbejdsgruppen nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: Ældrerådet Handicaprådet Erhvervsudviklingsrådet Landsbyrådet Vejdirektoratet Nordjyllands Politi Falck Landdistriktskoordinator Ungdomsskolen Sundhedsafdelingen i Rebild Kommune Social- og handicapafdelingen i Rebild Kommune Skoleafdelingen i Rebild Kommune Kultur- og fritidsafdelingen i Rebild Kommune Rebild turistforening Rebild turistbureau Borger-, Håndværker- og Erhvervsforeninger Handelsstandsforeninger Kørelærerforeningen Arbejdsgruppen ønsker at takke følgegruppens repræsentanter samt de mange borgere og skoler, der har bidraget til datamaterialet og input til processen. 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 4 2 SAMMENFATNING Vision og mål Status og analyser Trafiksikkerhedsarbejdet Økonomi Handlingsplan 12 3 INDLEDNING Formål 15 4 VISION OG MÅLSÆTNING Vision Overordnet målsætning Delmål 19 5 VEJ- OG STINETTET Vejplan Hastighedsplan Stiplan 27 6 UHELD Generel uheldsudvikling Uheldsbelastede lokaliteter Indsatsområder for færre trafikuheld 31 7 UTRYGHED Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse Indsatsområder for øget tryghed 37 8 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Trafiktællinger og hastighedsmålinger Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Lokalplaner og trafiksikkerhed Kontinuert drift og vedligeholdelse af sti- og vejarealer Årlig sortpletudpegning 39 6

7 8.6 Samarbejde med politi Samarbejde med Vejdirektoratet Borgerhenvendelser 39 9 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser 41 7

8 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks. 8

9 HVER ULYKKE ER ÉN FOR MEGET TRAFIKSIKKERHED BEGYNDER MED DIG LESSKAB MEN OPGAVEN SKAL LØSES I FÆL- 9

10 2 SAMMENFATNING 2.1 Vision og mål Rebild Kommune har som overordnet vision at undgå trafikulykker og dermed undgå tilskadekomne i trafikken. Visionen underbygges af en konkret målsætning, der følger den nationale målsætning om at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken med 40 % i 2012 med basis i året Arbejdet er dermed godt i gang og viser delvis en positiv udvikling. Udover den nationale og kommunale målsætning ønsker Rebild Kommune at arbejde for øget trafiksikkerhed og øget tryghed på det kommunale vejnet. Først og fremmest handler arbejdet om at skabe overblik over den aktuelle trafiksikkerhedssituation, som nu er igangsat, men kræver løbende initiativer. Dernæst handler arbejdet om at systematisere og sikre en dynamisk arbejdsgang i forbindelse med trafiksikkerhed og tryghed. Derfor er der valgt en kort planperiode på to år for denne første Trafiksikkerhedsplan for Rebild Kommune. Planen evalueres og revideres igen i slutningen af 2012 eller senest i starten af Rebild Kommune har sat sig en række mål og delmål som omfatter mangeartede og fælles initiativer kommune og borger imellem. Rebild Kommune vil som udgangspunkt arbejde for at sikre de lette trafikanters færden i trafikken, så færdselsarealerne kan anvendes af alle trafikantgrupper. 2.2 Status og analyser Arbejdet med denne Trafiksikkerhedsplan har stået på i perioden marts 2009 til februar 2011 og omfatter følgende analyser: uheldsanalyse utryghedsanalyse (borgerhenvendelser via Internetbaseret spørgeskema) skolevejsanalyse tilgængelighedsanalyse cykelruteanalyse 10

11 Uheldsanalysen viser få uheld i den seneste 5-årige periode, hvor der ingen koncentrerede uheldslokaliteter er at finde. Derimod viser analysen af de skete uheld, at mange uheld sker i landzonen og i forbindelse med kurver eller strækninger, og primært som eneuheld, hvilket kan betyde at hastighedsniveauet generelt er for højt på kommunens veje udenfor byerne. Det viser de få eksisterende hastighedsmålinger fra de mindre bysamfund også. Utryghedsanalysen viser, at mange borgere føler sig utrygge på bestemte lokaliteter. Primært som følge af bilernes og lastbilernes færdsel og hastigheder. Borgerne ser i udpræget grad trafikseparering vha. cykelsti og sikre krydsningspunkter som løsningen på utrygheden. Skolevejsanalysen er primært tiltænkt som en fastlæggelse af foretrukne og sikre ruter for skolebørn, så flere skolebørn vælger cyklen som transportmiddel til og fra skole og mellem skole/bopæl og fritidsfaciliteter. Tilgængelighedsanalysen har til hensigt at sikre at færdselsarealerne med tiden indrettes fornuftigt og sikkert, så alle trafikantgrupper inklusiv handicappede mv. kan færdes i trafikken. Cykelruteanalysen kortlægger det eksisterende stinet og stirutenet, hvorved en plan for de fremtidige udbygninger af stirutenettet er udarbejdet. Hensigten er at etablere et sammenhængende stirutenet, så cyklen i mange henseender bliver det foretrukne transportmiddel for flere borgere herunder skoleelever. 2.3 Trafiksikkerhedsarbejdet På baggrund af analyserne og de kommende opgaver med forbedret dataindsamling er der udvalgt en række særlige initiativer og konkrete projekter som arbejdet i den kommende planperiode skal løse. Initiativer i det daglige trafiksikkerhedsarbejde er beskrevet i Trafiksikkerhedsplanen og vil blive løst af Rebild Kommune i fællesskab med Politiet, Vejdirektoratet samt relevante interesseorganisationer. Initiativer som fysiske ændringer på kommunevejene er beskrevet i trafiksikkerhedsprojektkataloget. 11

12 2.4 Økonomi De samfundsmæssige omkostninger som følge af et trafikuheld er i 2009 opgjort til mellem 1,3 og godt 3 mio. kroner afhængig af personeller materielskadesgrad. Heraf udgør de kommunale udgifter cirka 80 %, hvilket vil sige, at det kan være en meget god forretning, at gøre noget ved trafiksikkerheden og undgå ulykker med personskade. Formålet med mange af de investeringer som Rebild Kommune kommer til at foretage på trafiksikkerhedsområdet de kommende år kan dermed tjene sig selv ind igen i form af sparede trafikulykker. For nogle af initiativer kommer investeringen retur mange gange og kan dermed indirekte finansiere de næste mange initiativer. En del initiativer og øget trafiksikkerhed forventes at kunne opnås gennem forbedret drift og vedligeholdelse af de eksisterende færdselsarealer og afmærkning mv. Potentialet for effekten af driften og vedligeholdelsen af de eksisterende færdselsarealer vil dog først blive kortlagt ved arbejdet med trafiksikkerhed i den kommende planperiode. 2.5 Handlingsplan Handlingsplanen for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde omfatter følgende initiativer: 12

13 OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER 1) Drift og vedligeholdelse af eksisterende færdselsarealer herunder fastlæggelse af færdselsarealets udseende og udformning med henblik på at færdselsarealet skal være selvforklarende 2) Etablering og udbygning af sikre skoleveje i eget tracé og langs kommuneveje, hvor kriterierne for skolevejene prioriteres efter flest eksisterende og potentielle skolebørn på ruterne 3) Etablering af et sammenhængende cykelrutenet, der omfatter etablering af cykelstier, cykelbaner og øvrige reserveringer af vejareal til lette trafikanter 4) Indarbejdelse af tilgængelighed i fremtidige anlægsprojekter, hvilket omfatter alt lige fra placering af byinventar, belægningstyper, akustiske signaler og placering af krydsningspunkter 5) Kortlægning og udbedring af utrygge lokaliteter udpeget af kommunens borgere, hvilket kan omfatte lige fra sikre krydsningspunkter, generel hastighedsdæmpning, sikring af oversigtsforhold og øvrige fysiske foranstaltninger, der forhindrer trafikulykker og sikrer tryghed ved færdsel i trafikken 6) Øget fundraising, hvilket betyder at kommunen vil afsætte midler til forskellige puljesøgninger både i forbindelse med selve puljesøgningen og som en del af den medfinansiering, der som regel skal inddrages i arbejdet, når puljemidler skal anvendes Arbejdet er konkretiseret i notatet Konkrete projekter. Der er initiativer for mange millioner kroner opstillet i trafiksikkerhedsarbejdet, hvorfor der i forbindelse med den årlige budgetbehandling vil blive foretaget en prioritering af initiativerne for det pågældende år. 13

14 14

15 3 INDLEDNING Der sker dagligt trafikulykker på de danske veje. Trafikulykker, der koster menneskeliv, invalideringer, genererer utryghed og barrierer overfor det at færdes i trafikken. Der er dagligt enkeltindivider, der tilsidesætter andres sikkerhed i trafikken ved at køre hensynsløst, så det for andre føles utrygt at færdes i trafikken. Ulykker betyder smerte og sorg hos mennesker, der rammes af ulykken. Utryghed kan betyde isolering, inaktivitet og forringet livskvalitet mv. Trafikulykker og utryghed medfører samtidig store udgifter både lokalt hos kommunerne, men også samfundsmæssigt set som helhed. I bestræbelserne på at forhindre ulykker ved at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne samt forebygge utryghed, er det nødvendigt at stat, kommuner, politi, offentlige såvel som private aktører samt dig som enkelt individ bidrager til den fælles opgave. Det er påkrævet, at den enkelte trafikant påtager sig et ansvar for den fælles sikkerhed og tryghed i trafikken. Rebild Kommune har som en del af kommunens daglige trafiksikkerhedsarbejde gennemført en række planlægningsopgaver frem mod at kunne begrunde og underbygge en fælles og overordnet strategi for forbedret trafiksikkerhed og tryghed i Rebild Kommune. Dette arbejdet er præsenteret i denne temaplan: Trafiksikkerhedsplanen. De bagvedliggende planlægningsopgaver foreligger som øvrige temaplaner og baggrundsrapporter til denne plan. 3.1 Formål Trafiksikkerhedsplanens formål er at danne grundlag for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Rebild Kommune. Trafiksikkerhedsplanen skal sikre, at der arbejdes frem mod at skabe mest trafiksikkerhed for de økonomiske midler, som kommunen har til rådighed. Trafiksikkerhedsplanen vil blive evalueret og revideret hvert andet år. Næste revision sker i

16 TRAFIKSIKKERHED OG UTRYGHED Disse to begreber går som oftest hånd i hånd, men er forskellige. Trafiksikkerhed er den objektive målbare risiko ved at færdes i trafikken. Trafiksikkerheden måles i trafikuheld og personskader og indberettes ved Politiets registreringer og afrapporteringer. En usikkerhed i Politiets registreringer er mørketallet, der dækker over de trafikulykker, der aldrig kommer til Politiets kendskab pga. ingen eller begrænset personskade eller andre forhold. Utryghed er et udtryk for, hvad trafikanterne oplever som utrygt ved trafikken, og er derfor en individuel subjektiv vurdering som hver trafikant gør sig. Fx vurderer en bilist utryghed anderledes end en cyklist. Et skolebarn kan vurdere utryghed i trafikken anderledes end en voksen. Utryghed kan ikke umiddelbart måles og er derfor en svær størrelse. Utryghed for bløde trafikanter er dog som oftest en direkte konsekvens af forhold som fx høj hastighed, mange biler, tunge køretøjer, dårlige oversigtsforhold og manglende faciliteter for de bløde trafikanter. Utryghed kan dog også skyldes manglende belysning, mørke rum og andre visuelle og driftmæssige problemstillinger. Undersøgelser påviser, at utrygge lokaliteter faktisk kan være de mest trafiksikre lokaliteter, fordi trafikanterne er ekstra påpasselig de steder, hvor der er utrygt. Omvendt kan fysiske foranstaltninger være med til at skabe en falsk tryghed fx strækningsfodgængerfelter, hvor undersøgelser viser, at der sker flere uheld måske af den grund. Det er et paradoks. En utryg lokalitet kan dog være medvirkende til, at lokaliteten undgås eller fx at en cyklist i stedet vælger at benytte bilen til transporten i stedet for. Derfor skal utrygge lokaliteter forbedres med sikre og trygge fysiske løsninger. Andre undersøgelser viser, at der kan opnås en trafiksikkerhedsmæssig gevinst ved at øge mængden af bløde trafikanter, fordi bilisterne derved bliver mere opmærksomme på tilstedeværelsen af cyklister, knallertkørere og fodgængere. Ved at opprioritere cykeltrafikken kan der på mange områder skabes en forbedret trafiksikkerhed og afledt effekt for en øget tryghed. 16

17 4 VISION OG MÅLSÆTNING 4.1 Vision! Det er Rebild Kommunes vision, at ingen dræbes og ingen kvæstes alvorligt på det kommunale vejnet.! Det er Rebild Kommunes vision, at alle veje i kommunen opleves som ligeværdige færdselsarealer for den enkelte og ingen borgere eller besøgende til kommunen skal føle så stor utryghed, at de vælger at blive hjemme og ikke vil færdes i trafikken.! Det er Rebild Kommunes vision, at alle kommunens borgere medvirker til at nå de fælles mål og alle gør en indsats for at målene lykkes. Rebild kommune vil derfor arbejde målrettet mod at sikre vejene og påvirke trafikanternes adfærd for at opnå en reduktion i tilskadekomne og utrygge trafikanter. 4.2 Overordnet målsætning Rebild Kommunes overordnede målsætning for øget trafiksikkerhed bygger på målsætningerne fra Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fra 2007 udstikker en målsætning om en 40 % reduktion i antallet af personskader i 2012 i forhold til Dette mål vil Rebild Kommune forsøge at opfylde. Målsætningen er vist på figur 1. Den historiske uheldsstatistik viser, at antallet af personskader i 2009 er faldet i forhold til 2008 og 2004, men viser dog ikke en faldende tendens i forhold til 2005, der er udgangsåret for målsætningen. Derfor vil Rebild Kommune gennem en række initiativer sætte yderligere fokus på trafiksikkerhed, så den overordnede målsætning kommer tættere på kommunens visioner for trafiksikkerhedsarbejdet. 17

18 Tilskadekomne i t raf ikken på kommuneveje Mål for antallet af tilskadekomne i trafikken på kommuneveje Figur 1 Målsætning om en reduktion på 40 % af antallet af personskader i 2012 i forhold til Statistikken for 2009 og 2010 er nedtonet, da data endnu ikke er frigivet eller naturligt nok registreret. Det er ikke utopi at forestille sig en yderligere tilsvarende reduktion af antallet af personskader for den næste 2-årige periode, hvorfor den overordnede målsætning om en 40 % reduktion i antallet af personskader kan fastholdes udover Den overordnede målsætning evalueres og revideres hvert andet år. Næste revision sker i

19 4.3 Delmål Rebild Kommune vil ved en række delmål sætte konkrete målbare værdier på kommunens delmålsætninger for at opnå fælles forståelse bag kommunens initiativer for øget trafiksikkerhed og tryghed i trafikken. Delmålene er følgende:! Gennemsnitshastigheden må ikke være højere end skiltet hastighed på alle veje og forbi skoler må 85 %-fraktilhastigheden ikke overstige skiltet hastighed! 90 % af samtlige børn fra 3. klasse og op skal være selvtransporterende! Ingen skolebørn må komme til skade i trafikken på vej til eller fra skole! De hyppigste borgerudpegede utrygge lokaliteter skal løbende registreres og forbedres. Målet er at forbedre alle borgerudpegede lokaliteter, hvor trafikken beviseligt udgør et uhensigtsmæssigt fare- eller utryghedsmoment!! Kommunevejene i Rebild kommune skal så vidt muligt være selvforklarende for trafikanterne i forhold til hastighed, trafikantgrupper der færdes på vejen samt krydsningspunkter særligt i forbindelse med stikrydsninger Der skal opbygges et bedre datagrundlag til trafiksikkerhedsarbejdet i form af trafiktællinger, registreringer af by- og vejinventar og systematisering af prioriteringslisten for fysiske projekter Delmålene vil blive evalueret og revideret hvert andet år. Næste revision sker i

20 SAMKOM Klassificering af vejene er et centralt værktøj i processen kommunerne i mellem. En fælles vejklassificering er et centralt grundlag for dialog, samarbejde og koordinering mellem vejbestyrelserne. Således er en fælles vejklassificering et middel til at skabe sammenhæng og at opnå et fælles serviceniveau på tværs af kommunegrænser for vejnettets brugere. Vejsektoren.dk Vejsektoren.dk 20

21 5 VEJ- OG STINETTET Der er udarbejdet en Trafikplan og en Stiplan, der begge foreligger som temaplaner. Trafikplanen indeholder en Vejplan og en Hastighedsplan. Stiplanen indeholder planlægning for overordnede transportstier og understøttes af en cykelruteanalyse. Her gengives de overordnede forhold i de to temaplaner. Vejnettet i Rebild kommune er ligesom i det øvrige Danmark opdelt på vejbestyrelser hhv. statsveje og kommuneveje. Forholdene på kommunevejene varetages af Rebild Kommune, mens forholdene på statsvejene varetages af Vejdirektoratet. Figur 2 viser vejbestyrelsesforholdene i Rebild kommune. Figur 2 Vejbestyrelsesforhold i Rebild kommune. 21

22 Det er vigtigt at vide, at Rebild Kommune ikke kan foretage sig noget såsom ombygninger eller andre fysiske ændringer af færdselsareal, skiltning mv. på statsvejene. Her er Vejdirektoratet vejbestyrelse og dermed Vejdirektoratet, der eventuelt i samråd med Rebild Kommune vurderer og bestemmer, hvad der skal ske af eventuelle ændringer. Samtidig er det væsentligt at pointere, at statsvejene alle er overordnede veje, der skal sikre stor fremkommelighed på tværs af kommunen og internt i kommunen, hvorfor fx hastighedsdæmpende foranstaltninger og andre tiltag, der mindsker fremkommeligheden ikke har høj prioritet. Dermed ikke sagt, at der ikke bør og kan gennemføres yderligere trafiksikkerhedsmæssige initiativer på statsvejene. 5.1 Vejplan Som en grundlæggende del af trafiksikkerhedsarbejdet er alle veje, statsveje såvel som kommuneveje i Rebild Kommune klassificeret ud fra tre vejklasser: Gennemfartsvej Fordelingsveje Lokalveje Gennemfartsveje er som navnet siger veje med udpræget gennemkørende fjerntrafik. Hastighedsniveauet er højt og trafikmængden er stor. Gennemfartsveje skal sikre god fremkommelighed dvs. med få tilslutninger samt få langsomme køretøjer. Lette trafikanters færden på gennemfartsveje bør begrænses. Fordelingsveje forbinder gennemfartsveje med lokalområdernes lokalveje og skal sikre dels god fremkommelighed og god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Der er en større grad af blandede trafikantgrupper på fordelingsveje, hvor hastighedsniveauet tilpasses den enkelte trafikantgruppe og trafikmængden er middel til lav. Lokalveje opdeles på dels primære og dels sekundære lokalveje. De primære lokalveje servicerer lokaltrafikken og sikrer først og fremmest god tilgængelighed. Trafikafviklingen bør primært ske på de lette trafikanters præmisser. Lokalveje er kendetegnet ved mange tilslutninger og lave hastigheder. Sekundære lokalveje er den mindste vejklasse i Rebild kommune og er små adgangsveje til landejendomme, boligveje eller lignende. 22

23 Formålet med vejklassificeringen er, at der arbejdes frem mod at alle veje i udseende og indretning er selvforklarende. Dermed giver vejklassificeringen mulighed for at vælge vejudstyr og initiativer til forbedring af trafiksikkerheden, der passer til vejens udformning og funktion. Inddelingen af vejnettet i vejklasser er foretaget efter funktion, trafikmængde og trafiktype fx gennemfartstrafik eller lokaltrafik samt tungog personbiltrafik mv. Vejklassificeringen er et vigtigt værktøj i trafikplanlægningen og trafiksikkerhedsarbejdet, og meget trafiksikkerhedsarbejde vil være sikret med en entydig klassificering. Samtidig kan et større æstetisk indtryk af vejene opnås. Det bør dog samtidig ikke overskygge en sund holdning til brug af færdselstavler og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger fx i form af differentierede fartgrænser i det åbne land, hvor der viser sig et behov. Vejklassificeringen er vist på figur 3. Figur 3 Vejklassificering i Rebild kommune. 23

24 FAKTA VEJSTATUS I REBILD KOMMUNE Statsveje Kommuneveje I ALT 112 km km km VEJKLASSIFICERING I REBILD KOM- MUNE: Gennemfartsveje: Fordelingsveje: Primære lokalveje: Sekundære lokalveje: - heraf grusveje: I ALT 120 km 152 km 510 km 780 km 135 km km Cykelstinet: 40 km VEJE FORDELT PÅ: By: Land: I ALT 151 km km km Tallene i FAKTA-boksen er cirkatal. 24

25 INDSATSOMRÅDER Vejklassificeringen er ikke statisk, hvorfor ændringer til det viste oplæg kan komme, når Rebild Kommune har haft lejlighed til at drøfte vejklassificeringen med de omkringliggende kommuner, der for enkelte kommuners vedkommende endnu mangler at udarbejde en vejklassificering. Samtidig kan enkelte vejes klassificering ændres, hvis der viser sig et behov for at opklassificere eller nedklassificere en strækning som følge af fx en manglende forbindelse eller en omfartsvej, eller som følge af fx brug af strækningen til uønsket gennemfart eller hastighedssænkning omkring en stikrydsning. Rebild Kommune vil som en del af arbejdet med vejklassificering og sikring at kommunevejnettet er selvforklarende arbejde med følgende indsatsområder: 1) Sikre at alle veje er selvforklarende mht. hastighed og overskuelighed for trafikanterne 2) Sikre at vejklassen er ensartet over kommunegrænsen 3) Fastholde udbygningen af cykelstinettet enten i form af stier i eget tracé eller langs overordnede og direkte veje 4) Gennemfartstrafik forbliver på overordnede gennemfartsveje og forbindelsesveje 5) Vedligeholdelse af det eksisterende vejnet, så kommunens veje har et højt serviceniveau. Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. 25

26 5.2 Hastighedsplan Der er udarbejdet en hastighedsplan for Rebild kommune med det formål at skabe overblik over det eksisterende hastighedsproblem samt udarbejde en plan for lokale hastighedsgrænser og graduerede hastigheder ud fra dels ulykkebilledet og dels det ønskede hastighedsniveau på særlige lokaliteter fx omkring skoler og i vejkurver. Formålet med at tage fat på netop hastigheden på særlige lokaliteter er dels at tilgodese lette trafikanter, da bilisters for høje hastigheder er en væsentlig barriere og utryghedsfaktor som betyder, at mange borgere ikke bevæger sig ad disse lokaliteter. Det er i bund og grund en velfærdsforringelse og en begrænsning i disse borgeres bevægelsesfrihed. Derudover er hastighedsplanlægning en væsentlig forebyggelse af ulykker både set i et historisk perspektiv mht. hvor der tidligere er sket mange uheld og så det fremtidige perspektiv mht. hvor der ikke må ske uheld. Jo højere hastigheden er ved en ulykke, jo større risiko er der for alvorlige og fatale personskader. Uheldsbilledet i Rebild kommune viser, at for høj hastighed som forklaringsparameter i uheld ligger på mellem 7 18 procent. Dermed er en generel sænkning af hastigheden en forudsætning for, at kunne undgå rigtigt mange uheld og alvorlighedsgraden for de uheld, der alligevel indtræffer. Kommunens målsætninger for hastighedsplanlægningen er konkretiseret i hastighedsplanen. I den kommende planperiode vil kommunens arbejde indenfor hastighedsplanlægningen omfatte følgende forhold: 26

27 INDSATSOMRÅDER INDSATSOMRÅDER 1) Hastighedsdæmpning ved skoler 2) Markering af overgangen fra land til by (byporte) 3) Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund (blå byer) 4) Afmærkning af kurver i åbent land 5) 30 / 40 km/t hastighedszoner i udvalgte byområder Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. 5.3 Stiplan I Rebild Kommunes stiplan er der udpeget 7 indsatsområder som kommunen i den kommende planperiode vil koncentrere indsatsen om, for at sikre en bedre, en mere sikker og en mere tryg færdsel på cykel. 1) Trafiksikkerhed 2) Sikring af krydsningspunkter mellem sti og vej 3) Skoleveje 4) Borgerhenvendelser 5) Et sammenhængende cykelrutenet 6) Drift og vedligeholdelse 7) Information og samarbejde 27

28 DEFINITION AF SORT PL Med indsatsområderne in mente er der i Stiplanen udpeget en række cykelstiprojekter og i notatet Konkrete projekter er der udpeget yderligere fysiske projekter, der vil tilgodese lette trafikanter herunder skolebørn og borgere i øvrigt. Alle projekter med trafiksikkerhed for øje. Indsatsområderne evalueres hvert 2. år. Sort plet En sort plet er betegnelse for en koncentration af trafikuheld på en enkelt lokalitet enten i et kryds eller på en strækning. 28 Grundlaget for udpegningen trafikuheldene fås ved udtræk fra VIS-databasen, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Uheldsgrundlaget udgøres af trafikuheld i perioden til En sort plet i Rebild kommune defineres således:

29 Uheld 6 UHELD Forebyggelse af uheld er en væsentlig målsætning i trafiksikkerhedsarbejdet. Derfor er det væsentlig viden at kortlægge, hvor der tidligere er sket uheld og hvordan uheldene er sket. Samtidig er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet at vurdere kommunevejnettet ud fra at sikre større trafiksikkerhed og dermed forebygge fremtidige uheld. 6.1 Generel uheldsudvikling Der sker generelt få uheld i Rebild kommune sammenlignet med de omkringliggende kommuner, men alligevel viser uheldsbilledet en udvikling, der ikke har en faldende tendens. Faktisk er antallet af uheld i Rebild kommune mere eller mindre stigende siden 2004 som vist på figur 4. Det er bekymrende i og med at trafiksikkerhedsarbejdet har været i gang i mange år. Dog er der også lyspunkter i statistikken. Skadesgraden og dermed alvorlighedsgraden af de hændte uheld er gradvist blevet bedre, hvilket vil sige at færre bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i 2009 i forhold til 2004 og Dette er vist på figur Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 4 Uheld i trafikken fordelt på år. 29

30 Personskader Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Figur 5 Tilskadekomne i trafikken fordelt på år. 6.2 Uheldsbelastede lokaliteter De historiske uheld i Rebild kommune knytter sig ikke til specifikke lokaliteter. Det er således ikke i perioden 2004 til 2008 registreret såkaldte sorte pletter. Uheldene er i højere grad spredt ud over stort set hele kommunen på alle typer af veje lige fra gennemfartsvejene til de sekundære lokalveje og på stinettet. Det kan dermed ikke umiddelbart fokuseres på ændringer af enkeltlokaliteter, men der skal i højere grad arbejdes med typer af lokaliteter fx kurver og på andre fronter såsom adfærdsændring og lignende. Uheldsbilledet viser flere sammenfaldende kendetegn ved trafikuheldene. Derfor kan trafiksikkerhedsarbejdet også koncentreres på nærmere specificerede områder. 30

31 INDSATSOMRÅ- DER 6.3 Indsatsområder for færre trafikuheld Den udarbejdede uheldsanalyse for Rebild kommune for perioden 2004 til 2008 ligger som baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen, og heri er følgende indsatsområder udpeget med henblik på bekæmpelse af uheld i Rebild kommune. 1) Uheld i landzonen 2) Eneuheld 3) Kurveuheld 4) Uheld med trafikanter i aldersgruppen år 5) Uheld med bløde trafikanter Indsatsområderne evalueres hvert 2. år efter en opdatering af uheldsanalysen og en fornyet sortpletudpegning. 31

32 FAKTABOKS SKOLEBØRNS TRAFIKALE AD- FÆRD: år: Kan generelt færdes sikkert til fods på veje, hvor trafikken er begrænset og hvor hastighedsniveauet er lavt. Børnene er kun i stand til at krydse veje sikkert, hvis oversigtsforholdene er gode. Børn må først cykle alene, når de er fyldt 6 år år: Kan normalt færdes sikkert til fods på lidt større veje. De fleste børn i denne alder er i stand til at cykle på lettere trafikerede veje. - >12 år: Tidligste alder for hvor man kan forvente at børnenes trafikale evner er på højde med en voksens. Dette er desuden under forudsætning af at barnet har fået en del træning og kender området indgående. 32

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Erfaringer om processer og resultater

Erfaringer om processer og resultater Erfaringer om processer og resultater Stiplan for Holbæk k Kommune Fjordstien,, anlæg Vedligeholdelse Morten Holme Holbæk Kommune Planafdelingen Holbæk Kommune lokalområder Holbæk by + 17 lokalområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE

TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE TILBUD, APRIL 2010 ERIK BASSE KRISTENSEN MORTEN FABRIN Tilbud på trafikplan 2010 for Rønne Udarbejdet af: Grontmij

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Projektets hovedformål er at etablere en sikker og tryg cykelforbindelse mellem de 2 bysamfund

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune

Cyklen i fokus. Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025. Kolding Kommune Cyklen i fokus Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025 Kolding Kommune Forord Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO 2 -neutral og kan indgå som en del af den daglige motion,

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere