Da der viste sig at være stor interesse for projektet er projektet videreført i 2011,2012 og 2013.

Transkript

1 DN Furesø. Projekt til registrering af flagermus: 2013 Projektet er et fælles projekt mellem Furesø Kommune og DN Furesø til registrering af flagermus. Projektet er inspireret af Københavns Kommunes projekt i 2009 i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Zoologisk Museum. DN Furesø har kontakt med Hans Baagøe og Julie Dahl Møller, Zoologisk Museum og Bo Håkansson fra DN, der yder stor støtte til projektet med deres erfaringer. Formålet med projektet Formålet med projektet er at registrere forekomster af flagermus i Furesø Kommune med henblik på at forbedre kommunens mulighed for at tage hensyn til flagermus i forbindelse med administration og drift. erne stilles til rådighed for Furesø Kommune med henblik på at forbedre kommunens indsats i forhold til Habitatdirektivet. Erfaringerne fra projektet kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af retningslinier for pleje af beplantninger og skovarealer med forekomst af flagermus. Projektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i Furesø Kommune. Projektet er igangsat med reference til Furesø Kommunes Agenda 21 plan og de mål, kommunen har sat for den biologiske mangfoldighed og inddragelse af borgerne i udviklingen af kommunen. Pilotprojektet i 2010 I 2010 kørte projektet som pilotprojekt, hvor indsatsen blev prioriteret til at dække få arealer. Kommunen udpegede områder af særlig interesse for arbejdet i 2010, så registreringerne kunne indgå i en fælles drøftelse inden træfældninger. I de udvalgte områder blev der foretaget screening, dvs. registrering af forekomster af flagermus, indtegning på kort af områder med aktivitet, områder med særlig kraftig aktivitet og om muligt registrering af fund af yngle- og overvintringskolonier. DN Furesø har sammenfattet resultaterne fra pilotprojektet i en rapport, som Furesø Kommune modtog. DN Furesø modtog i 2010 fra Kommunens miljøinitiativpulje kr. til indkøb af flagermusdetektorer til brug ved arrangementer og til udlån til projektdeltagere. Da der viste sig at være stor interesse for projektet er projektet videreført i 2011,2012 og Organisering Der er nedsat en projektgruppe. Kommunen har udpeget Mette Bjerre Larsen og Christina Kastrup Madsen og DN har udpeget Lisbet Heerfordt og Hanne Juel til projektgruppen. Projektgruppen varetager kontakten mellem Furesø Kommune og DN. DN foretager feltarbejdet og registreringerne. Kommunen bidrager med omtale af projektet på kommunens hjemmeside og oplysninger om, hvordan private kan være med til at passe på flagermusene. Kommunen har på sin hjemmeside på GIS-kortet over Furesø Kommune etableret mulighed for at borgere kan indberette, hvor man har set flagermus. DN Furesø har etableret en arbejdsgruppe, Flagermusgruppen, der er åben for alle. Kontakt: Lisbet Heerfordt, eller Hanne Juel, , furesoe@dn.dk

2 Projektets forløb i 2012 GIS-registrering I 2011 blev der etableret mulighed for GIS-rapportering på kommunens hjemmeside, hvor borgerne opfordres til at indberette, når de ser flagermus. Dette kort viser borgernes observationer af steder, hvor der er set flagermus. Målet med denne registrering er ikke en detaljeret registrering af antal individer, eller af hvor hyppigt de ses det pågældende sted. Heller ikke nødvendigvis af, hvilke arter der er tale om - men udelukkende et overblik over, hvor der bliver set flagermus. Støtte efter Miljøinitiativpuljen I 2011 modtog DN Furesø kr. fra Miljøinitiativpuljen til indkøb af en detektor med digitalt optagelsessystem der gør det muligt at foretage sikker identifikation og dokumentation af artsbestemmelse. Samarbejdet i projektgruppen I 2011 etablerede Furesø kommune på sin hjemmeside oplysninger om de gældende regler for beskyttelsen af flagermus og deres levesteder, samt oplysninger til borgerne om vigtigheden af at beskytte gamle træer. Kommunen udarbejdede en plan for håndtering af risikotræer og oplysning på kommunens hjemmeside om planlagte fældninger. Gennemførte aktiviteter i 2012 Planlægningsmøde i DN s flagermusgruppe afholdt den 2. april. Fælles registreringstur til Baunesletten og Farum Sø den 2. maj. Statusmøde i projektgruppen afholdt den 11. maj. Fælles registreringstur: den 1. juni til Enghaven og Løvfaldsvej. Fælles registreringstur: den 12. juni til området ved Naturskolen og Nørreskov. Flagermustur den 30. juni til Dyrehaven. Fælles registreringstur: den 2. juli til Ravnsholt Skov og området ved Allerød Lergrav. Fælles registreringstur: den 29. juli med Julie Dahl Møller til Grethesholm, og skoven langs Farum Søs nordbred. Flagermusvandring på European Bat Night, natten mellem den 25. og 26. august i Værløse. Fælles registreringstur, Furesø Natur og Miljøfestival, den 13. september til området ved Naturskolen og Nørreskov. Samarbejde mellem DN og Furesø Kommune om opsætning af midlertidigt hegn med henblik på bevarelse og selvforyngelse af Farumbøge på Grethesholm. 7. september blev der afholdt en fælles tur med deltagere fra Farum Menighedsråd, Furesø kommune og DN til menighedsrådets fredede skovarealer langs Farum Sø med det formål at diskutere plejen af arealerne bl.a. med henblik på den bedst mulige beskyttelse af bestandene af flagermus. Resultater af årets registreringer, 2012 Der er udarbejdet en kortfattet oversigt over resultaterne af årets registreringer, som kan ses på DN Furesøs hjemmeside. Her kan man også se detaljerede resultater af GIS-registreringen på Furesø Kommunes hjemmeside. Plan for projektets forløb 2013 Flagermusgruppen fortsætter med at foretage registreringer på samme måde som sidste år med de udarbejdede skemaer, og med indberetning til kommunens GIS-system.

3 Flagermusgruppen arrangerer sommeren igennem fælles registreringsaftener, der vil blive annonceret på foreningens hjemmeside. Interesserede kan melde sig til DN s kontaktpersoner i projektet, og vil derefter løbende blive informeret pr. mail om planlagte ture. Alle er velkomne på disse ture, og man skal ikke melde sig til på forhånd. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i turene. De registreringer, der foretages, vil blive indberettet på GISsystemet. Der planlægges en fælles tur med projektgruppens deltagere til drøftelse af planlagte træfældninger i DN udarbejder ved sæsonens afslutning en kort afrapportering af registreringen. Sådan foretages registreringerne Målet er inden for de prioriterede områder at: - Dokumentere forekomst af flagermus. - Registrere områder, der er fourageringsområder. - Registrere træer eller trægrupper, der benyttes som rastesteder. - Registrere ynglekolonier og om muligt vinteropholdssteder. Kort: erne indtegnes på kort udskrevet fra kommunens GIS-system. sperioder: erne foretages fortrinsvis de sidste 2 uger af juni, i juli og i de 2 første uger af august. er om morgenen sker fra senest 2½ time før solopgang til ½ time før solopgang. er om aftenen sker fra senest solnedgang til ca. 2 timer efter solnedgang. Se tabel over registreringstidspunkter. Alle øvrige registreringer er naturligvis også velkomne. Sådan gør du: I dagslys gås ruten igennem. Alle træer gennemses grundigt for spor af kolonier. Disse registreres på kortet. Flagermusene flytter ofte rundt mellem forskellige træer. Da yngle- og rasteområderne er beskyttet året rundt, også når der ikke opholder sig flagermus, registreres alle træer, man kan se benyttes som koloni eller nyligt har været det. Ved aftenregistrering er det vigtigt at starte ved de træer, hvor der er tegn på kolonier, og være der i tid før starttidspunktet. Udflyvningen kan ses i et kort tidsrum med start ved solnedgang. Udflyvningstidspunktet varierer fra art til art. Først brunflagermus, så dværgflagermus, så troldflagermus og til sidst vandflagermus. Morgenindflyvningen kan strække sig over et længere tidsrum, idet dyrene kredser om træet inden indflyvning. De sociale lyde og ungernes kald kan ofte høres uden detektor. Så lyt ved frekvenser fra 20 khz og nedefter. Kort før udflyvningen kan man først høre tiltagende sociale lyde, som direkte efter udflyvningen går over i de artsspecifikke lyde. Brunflagermusen yngler udelukkende i træer, og er derfor særlig vigtig. Det er også den letteste at finde kolonier af, da der er tydelige spor af ekskrementer og urin ved hullerne. Sydflagermusen og skimmelflagermusen yngler ikke i træer men kun i bygninger. Dværgflagermusen gør begge dele. Vandflagermusen har ynglekolonier i træer. Troldflagermusen har sommerrastesteder i træer og trækker sydpå om vinteren.

4 Art Frekvens Khz Udflyvning min. efter solnedgang Bemærkning Brunflagermus 20 0 Stor art med smalle vinger. Flip-flop Sydflagermus 25 - Stor art med brede vinger. Raster kun i bygninger Skimmelflagermus 25 - Mellemstor art. Raster kun i bygninger Troldflagermus Lille art. Trækker sydpå om vinteren Vandflagermus Lille art. Jager over vandoverfladen Dværgflagermus Lille art Denne tabel viser kun de arter, der er aktuelle i Furesø Kommune. Langøret flagermus kan måske også forekomme. Den jager helt inde i vegetationen og kan stå stille i luften. Feltregistreringer Der benyttes udskrift af luftfotos i høj opløsning, hvor enkeltstående træer og trægrupper kan skelnes. 1 A4 ark til hvert område. Ved hver registrering benyttes to udskrifter en til kladde og en til renskrift. Alle registreringer afleveres ved sæsonens afslutning renskrevet til DNs kontaktpersoner i projektgruppen. På kortet indtegnes og nummereres observationssteder, områder der anvendes til fouragering, samt enkelttræer og trægrupper, der anvendes som rasteområde. Samme nummererede sted kan med fordel benyttes flere gange under dagens registrering og med fordel også ved efterfølgende registreringer. I feltskemaet noteres observatørens navn, dato, tidspunkt for observationen og alle andre oplysninger, man finder relevante.

5 Observatørens navn Område: Bemærkninger om vejret i observationsperioden: Dato Numm ereret observ ationssted på kortet Tidspunkt eller periode Registreret frekvens Formodet art Bemærkning, fx: Flyvende Område, der anvendes til fouragering Lyde fra træ eller trægruppe Konstateret ud- eller indflyvning Træ med tegn på mulig koloni

6 s- tidsrum er om morgenen sker fra senest 2½ time før solopgang til ca. ½ time før solopgang. er om aftenen sker fra senest solnedgang til ca. 2 timer efter solnedgang. Nedenstående skema dækker som et eksempel juli måned. Dato Solnedgang Solopgang start slut start slut

7