SLAGELSE KOMMUNE PLANSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLAGELSE KOMMUNE PLANSTRATEGI"

Transkript

1 SLAGELSE KOMMUNE PLANSTRATEGI med Agenda21-strategi Kommuneplan 2013

2 Forord Slagelse Kommune skal, i lighed med landets øvrige kommuner, fremlægge en strategi for den kommende kommuneplanlægning. Den såkaldte Planstrategi er første skridt på vejen mod en revision af den gældende kommuneplan. Sideløbende udarbejdes en strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede en Agenda21-strategi. Formålet med Planstrategien er at redegøre for Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen i kommunen; det vil sige at udpege de hovedområder, Byrådet navnlig vil fokusere deres indsats på i arbejdet med at planlægge og udvikle kommunen. Formålet med en Agenda21-strategi for Slagelse Kommune er at sikre kommunens bidrag til en generel bæredygtig udvikling gennem arbejde med en række indsatsområder for at mindske miljøbelastningen. Slagelse Kommunes Planstrategi, med tilhørende Agenda 21-plan er vedtaget af Slagelse Byråd d. 19. december Planstrategien, med tilhørende Agenda 21- plan er udarbejdet forud for revision af Slagelse Kommunes Kommuneplan, der forventes vedtaget i Kolofon Udarbejdet af Slagelse Kommune, Planlægning i samarbejde med PLAN.TXT aps. Fotografier ved Slagelse Kommune, Planlægning hvor intet andet er anført. dobbeltkysten feudalsamfund oplevelse Trykt januar Forslag til Planstrategi, med Agenda 21 strategi, har været i høring i 8 uger frem til 9. november Trelleborgen fritidsliv herregårdslandskab Side 2

3 Indhold Side 2 Forord Side 17 Slagelse By Side 3 Indhold Side 21 Skælskør Side 4 Indledning Side 23 Korsør Side 7 Slagelse Kommune Side 25 Landområdet Side 9 Den overordnede Planstrategis temaer Side 27 Kystområdet Side 13 Andre, vigtige indsatsområder Side 29 Oplevelser Side 14 Agenda21-strategi Side 31 Slagelse Kommune og regionen havnebyen industrilandskabet teknologi livsstilsbyen købstaden landindvinding robusthed infrastruktur landbrug dynamik sygehusbyen det maritime herlighedsværdi mangfoldighed Side 3

4 Indledning Byrådets overordnede vision for den samlede Slagelse Kommune er, at her skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Lidt mindre slagordsagtigt betyder det, at Byrådet arbejder ud fra et princip om, at kommunens borgere på ethvert stadie i deres liv kan leve et godt liv og få tilfredsstillet de basale behov inden for service, boliger, jobs, uddannelse, indkøb, oplevelser, kulturtilbud og natur. os på vej til at gøre Slagelse Kommune et endnu bedre sted at leve, bo, uddanne sig og arbejde. Vi fremlægger hermed strategien, så alle kan se hvad vej vi i Byrådet vil gå for at kunne leve det hele liv i Slagelse Kommune. Strategien rummer samtidigt vores bud på, hvordan vi kan skabe en bæredygtig kommune en Agenda21-strategi. Lis Tribler, borgmester Visionen er dog ikke en ambition om, at alle skal bo her altid, som nok er for meget forlangt i denne globaliserede verden. Men den skal hjælpe os med at skabe en så rummelig, alsidig og stabil kommune, at vi både kommunen og borgerne - er mest muligt robuste overfor de udsving, der altid vil være i samfundsudviklingen. Visionen skal ikke forstås som et konkret mål, men som en overordnet retning for Byrådets arbejde. Inden for rammerne af visionen skal blandt andet Planstrategien konkretisere de handlinger, vi i Byrådet er enige om at ville arbejde med de kommende år. Den Planstrategi, du sidder med i hånden, er Byrådets strategi for hvordan kommuneplanen skal revideres, så vi opnår alt det, vi så gerne vil. Kommuneplanen fastlægger rammerne for de handlinger, som kan hjælpe Side 4

5 Side 5

6 Ny Trelleborg Slagelse by Tropebyen Korsør Gerlev-parkerne landområdet Skælskør kyst og øer Side 6

7 Slagelse Kommune Slagelse Kommune er relativ ny med hensyn til størrelse, afgrænsning og struktur, men historisk afspejler kommunen Danmarks historie fra stenalder over Trelleborg, kirkebyggeri, købstæder, industrialisering til moderne tid. Strukturen præges af de tre købstæder, som med hver sin profil har sin rolle i kommunen. I de tre købstæder bor ca. to ud af tre af kommunens godt indbyggere - den resterende tredjedel bor på landet, i en landsby eller på en af øerne. Slagelse By Slagelse By er kommunens centrum og den ældste af kommunens tre købstæder. Med sine ca indbyggere også klart den største. Slagelse By har gennem historien haft en væsentlig rolle som centerby for en større del af det vestsjællandske område. Først som handelsby for blandt andet landbrugsvarer, siden som industriby og i dag tillige som serviceby med sygehus, en række offentlige institutioner og uddannelser. Skælskør Skælskør by er med sine godt indbyggere bymæssige tyngdepunkt i kommunens kreative og rekreative hjørne. Byen har et oprindeligt og intakt købstadsog havnemiljø, og oplandet rummer store herlighedsværdier i form af markante herregårdslandskaber og fristende kyster, som til sammen udgør grundlaget for at dyrke det gode liv for besøgende og for bosiddende. Korsør Byens identitet er tæt knyttet til den industrielle udvikling i Danmark. Færgeoverfarten var byens beskæftigelsesmæssige motor fra midten af 1800-tallet og frem til 1997, hvor Storebæltsbroen blev indviet. Byen rummer flere elementer fra den tid, blandet med nye elementer som har gjort Korsør til en moderne og robust by med i dag ca indbyggere. Landområdet Slagelse Kommune har et stort og varieret landområde med få større og mange mindre landsbyer. I alt ca indbyggere bor på landet og i landsbyerne. Landskabet er præget af skove, naturområder og gode landbrugsarealer blandt andet med specialafgrøder inden for frøavl og frugtproduktion. Endvidere er Slagelse Kommune rig på natur, og indeholder især mod nordøst store skovarealer. Kyster og øer Slagelse Kommune er præget af sin 180 km. lange kyststrækning og meget smukke kystlandskaber, som både mod syd og vest er præget af de mange herregårde med deres markstruktur og karakteristiske landskabselementer som kastanjealleer, solitære træer mm. I mange områder er der desuden interessante geologiske formationer og over alt formidable udsigter. De to øer Agersø og Omø bebos af ca. 400 fastboende, der i sæsonen suppleres af sommerhusenes beboere og dagturister i øvrigt. Oplevelser - Byrådets projekter: Som en del af Byrådets vision for at øge mulighederne for oplevelser i kommunen, støttes i de kommende år tre projekter: Ny Trelleborg Udvidelse af Gerlevparkerne Tropebyen ved Korsør Side 7

8 Side 8

9 Den overordnede Planstrategis temaer Byrådets Planstrategi tager sit udgangspunkt i, at kommuneplanen som helhed skal revideres. I princippet indgår alle kommuneplanens temaer derfor i Planstrategien, men nogle temaer er mere centrale for kommunens fortsatte udvikling end andre, og dem har vi i Byrådet fokuseret på: Erhverv, bosætning og uddannelse. Emnerne er centrale i det visionsarbejde som Byrådet har arbejdet med gennem en periode. Udover de mere generelle strategier arbejder Byrådet desuden med nogle større enkeltprojekter, som går på tværs af de generelle temaer og som skal styrke oplevelsesmulighederne i kommunen. Erhverv, bosætning og uddannelse Den tætte sammenhæng mellem erhverv/arbejdspladser, bosætning og uddannelse er åbenlys og kunne i forenklet form illustreres således: Mange studerende pendler til Slagelses uddannelser. Med gode boligtilbud og et godt ungdomsmiljø kan vi få flere til at bo i kommunen. Vi vil så gerne have, at I bliver her lidt længere, hedder det i et reklameslogan. Det vil vi i Byrådet også gerne have de færdiguddannede unge gør, men så skal vi kunne sikre dem relevant arbejde. Og så finder de en kæreste, og deres fremtidige bosted bliver en afvejning af, hvor de samlede beskæftigelsesmuligheder er bedst. Vælger de Slagelseområdet, skal vi sikre dem et passende udvalg af bosætningsmuligheder i boligområder med institutioner, skole, kulturelle aktiviteter, idræt mm. De tre hovedtemaer hænger således tæt sammen og kræver, at vi skal tænke og planlægge i helheder. En lignende årsagssammenhæng kunne beskrives for andre aldersgrupper. Erhverv Byrådet ser flere veje til at styrke erhvervslivet i kommunen. Nogle af dem ligger lige for, fordi de bygger på allerede vedtagne planer realiseringen af nyt sygehus for eksempel. Andre veje er at styrke det eksisterende erhvervslivs udviklingsmuligheder inden for alle sektorer og at fremme forskellige former for turisme med udgangspunkt i kommunens faciliteter og naturværdier. Region Sjællands beslutning om at udvide Slagelse Sygehus og opføre et nyt, psykiatrisk sygehus ser vi i Byrådet som en oplagt frontløber i udviklingen af nye arbejdspladser med relation til sundhedssektoren. Ud over de arbejdspladser, sygehuset i sig selv medfører, vil Byrådet arbejde for, at den nye ekspertise bliver en platform for en ny erhvervsklynge inden for sundhedsviden og teknologi. Kommunen rummer desuden mange institutioner for handicappede og sociale institutioner, som beskæftiger over 900 personer, så den samlede sundhedssektor udgør faktisk en stor del af det lokale arbejdsmarked. I forvejen rummer kommunen flere vidensarbejdspladser, herunder en stor afdeling af Syddansk Universitet. Sammen med sygehuset og det psykiatriske center har vi i kommunen fået et fundament af videnstunge arbejdspladser at bygge videre på. Og vi vil meget gerne have mange flere. Byrådet vil styrke samarbejdet mellem erhvervsskolerne og kommunens virksomheder, for dels at skabe relevante arbejdspladser for de unge og dels at skabe vækstmuligheder i de eksisterende virksomheder. For at fremme dette har vi blandt andet etableret en vækstfabrik, hvor iværksættere kan få gode vilkår til at konvertere gode idéer til bæredygtige virksomheder og skabe lokalt forankrede arbejdspladser. Vi har i kommunen noget af Danmarks bedste landbrugsjord, og erhvervslivet er i dag ikke mindst præget Side 9

10 Hvorfor satse på erhverv, bosætning og uddannelse? En bosætnings- og flytteanalyse fra 2010 viser betydningen af strategiens tre hovedtemaer. Her er tre af hovedkonklusionerne: Flytteaktiviteten er størst blandt dem under 35 år! af specialafgrøder som for eksempel frøproduktion. Byrådet vil understøtte en fortsat udvikling på området. Kommunen ligger centralt i forhold til hovedfærdselsårerne - motorvej og jernbane, som begge er en væsentlig ressource i bestræbelsen på at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser. Byrådet vil derfor styrke tilgængeligheden til stationerne med kollektiv trafik, så uddannelser, virksomheder og beboere bedre kan udnytte fordelen. Desuden ser Byrådet en væsentlig ressource i kommunens beliggenhed ved Storebælt hovedvejen til Østersølandene. Også turisme er et potentiale, vi ser gode muligheder for at udvikle yderligere. Vi ser allerede en positiv udvikling af Skælskørområdets kvaliteter som base for det gode liv i bred forstand, men kommunens kystområder og eksisterende kursusaktiviteter er et potentiale for udvikling af en bred vifte af virksomheder inden for turisme, konference, livsstil mm. Byrådet vil i øvrigt generelt vurdere kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål for at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes beliggenhed, omfang og karakter. De eksisterende arealudlæg er udlagt i forhold til de gamle kommuners struktur, men de bør revurderes i lyset af den nye struktur og behovet i den nuværende kommune. Bosætning Arbejdspladser og gode trafikforbindelser er vigtige parametre for valg af bolig. Det første arbejder vi på at skabe, og det andet arbejder vi på at forbedre. Men der skal også kunne findes en passende bolig, og det gælder uanset, om man bor i kommunen eller er tilflytter. Byrådets væsentlige ambition er at lade de erhvervspolitiske tiltag ledsages af relevante boligpolitiske handlinger, så vi gør kommunen til et eftertragtet sted at bo. Vi vil sikre, at der i kommunen helt generelt er et alsi- Denne flytteaktivitet er normal for alle danske byer, men de unge bliver jo ældre og mere bofaste, og hvorfor skulle de ikke blive det i Slagelse? Virkemidlet er arbejdspladser, hvor de unge kan bruge deres uddannelse. De fraflyttede er bedre uddannede end de tilflyttede! Andelen af veluddannede borgere tynder altså ud, og for at holde på de uddannede unge skal der sikres arbejdspladser for højt- og mellemuddannede - som jo tillige er gode skattebetalere. Flere tilflyttere end fraflyttere er uden beskæftigelse! Et typisk byfænomen, men mod-svaret må være at skabe flere arbejdspladser på alle niveauer. (At være uden beskæftigelse er dog ikke ensbetydende med at være arbejdssøgende). Kilde: Niras - Bosætnings og Flytteanalyse 2010, udført for Slagelse Kommune digt boligudbud med både leje-, andels- og ejerboliger, lejligheder og parcelhuse. Vi vil desuden imødekomme nye typer af boformer og åbne for de eksperimenterende, herunder at blande bolig- og ejerformer. Vi har konstateret, at forholdsvis mange af de højtuddannede arbejder men ikke bor i kommunen. Byrådet ser her et væsentligt motiv til at skabe bosætningstilbud, som appellerer til denne gruppe. Det skal gøres mere fristende at bosætte sig i kommunen frem for at pendle, men relevante beskæftigelsesmuligheder for en ægtefælle spiller en væsentlig rolle for at lykkes med det. Attraktive bosætningsmuligheder er mere end selve boligen og bosætningsvalget bestemmes ikke mindst af, hvor man er i sin livsfase, og af om der i området er de faciliteter, man efterspørger, for at bo godt. Uanset om det er i købstæderne, på landet, på en ø eller i en af kommunens landsbyer. Side 10

11 Befolkningsprognose Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper % vis fordeling år år år år år år år år % vis fordeling 0-5 år år år år år år år år pr. 1. januar 2011 og prognose pr. 1. januar 2022 Kilde: befolkningsprognose Slagelse Kommune Ved planlægningen af nye eller revitalisering af ældre boligkvarterer skal der tænkes i helheder. Det vil sige, at lokaliseringen af de enkelte boligtyper skal afstemmes med tilstedeværelsen af den infrastruktur og de services, der er naturlige at anvende for beboerne i de enkelte boligkategorier. Trods tilbøjeligheden til at flytte fra land til by vil Byrådet arbejde for, at boligmassen i landdistriktet opretholdes, moderniseres og forbedres med hensyn til energiforbrug. Byrådet vil endvidere arbejde for, at bæredygtige løsninger også kommer til at omfatte landboligerne. Byrådet vil generelt revurdere kommuneplanens uudnyttede arealudlæg til boligformål for at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes beliggenhed, omfang og karakter. Uddannelse Børnene og de unge er kommunens vækstlag, og det Befolkningstallet på ca i Slagelse Kommune forventes at holde de næste 12 år. Der ses en lille tendens til at befolkningssammensætningen, ændres mod flere ældre medborgere og færre unge. Den tendens er dog slet ikke så tydelig i Slagelse Kommune, som det ses flere andre steder i landet. forpligter os i Byrådet til at sikre dem gode, basale uddannelses- og udviklingsmuligheder. Men ikke nok med det vi vil sikre helhed i børnenes og de unges vej gennem dagtilbud, folkeskole og det videre uddannelsessystem, og det gør vi med støtte og udvidet vejledning i overgangene mellem de forskellige tilbud. Helhed i uddannelsessystemet indebærer desuden, at vi udover at tilbyde dem adgang til uddannelser tillige kan sikre dem gode boliger i et ungdomspræget by-, kultur- og idrætsmiljø. Vi vil styrke det nuværende, alsidige uddannelsesudbud, og det vil vi blandt andet ved at fremme et tæt samarbejde mellem uddannelserne og erhvervslivet. Vi finder det vigtigt at opkvalificere de unges erhvervsuddannelse gennem bedre adgang til lærepladser og praktiksteder og efterfølgende at fremme deres muligheder for at finde arbejdsmæssige udfordringer i kommunen. Byrådet vil endvidere arbejde for at sikre overbygningsuddannelser til de allerede eksisterende grunduddannelser, som for eksempel en ingeniøruddannelse eller speciale- og diplomuddannelser på University College Sjælland. Rekrutteringsgrundlaget for ungdomsuddannelserne er folkeskoleeleverne, og vi vil arbejde for, at de får det bedst mulige grundlag for at vælge en videreuddannelse. Vi vil derfor styrke og tænke nyt i uddannelsesvejledningen, for eksempel gennem et styrket samarbejde mellem jobcenteret, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Koncentrationen af ungdomsuddannelserne i Slagelse by stiller særlige krav til at sikre tilgængeligheden til uddannelserne fra oplandet. Byrådet vil arbejde for, at den kollektive trafik forbedres, så transportbesvær ikke bliver en barriere for de unges adgang til uddannelser og læresteder. Side 11

12 Foto: Peder G. Madsen, SK-forsyning Side 12

13 Andre, vigtige indsatsområder Infrastruktur Med omkring biler i døgnet på motorvejen og landets mest befærdede togstrækning, ligger kommunen ved Danmarks trafikale pulsåre. Når Femernbælt-forbindelsen åbner i 2020, vil især den tunge trafik mellem Skandinavien/Hovedstadsområdet og Europa køre over Femern Bælt i stedet for Storebælt. Byrådet vil løbende følge og vurdere konsekvensen af disse trafikomlægninger. I 2013 indvies en ny omfartsvej vest og syd om Slagelse. Omfartsvejen bliver en del af den kommende opgradering af Rute 22 fra Kalundborg over Slagelse til Næstved. Omlægningen vil aflaste bykernen for den belastende trafik, så byområdets trafikale mønster ændrer sig og åbner for nye muligheder i byens indretning og udvikling. De seneste års klimadebat har sat fokus på trafikken som et vigtigt indsatsområde. Byrådet vil den kommende periode se nærmere på muligheden for at tilrettelægge kommunens offentlige transportsystem på en sådan måde, at det bliver et godt alternativ til kørsel i privatbil. Parallelt vil vi, navnlig i byområderne og mellem byerne, arbejde for at motivere til mere cykling ved at tilrettelægge sikre cykelruter. Især for de unge skal stirutenettet tilrettelægges logisk i forhold til deres uddannelser og fritidsaktiviteter. Bebyggelsesstrukturen er spredt i Slagelse Kommune, og den individuelle bilkørsel kan næppe fjernes, men der skal søges løsninger, hvor omstigningen mellem trafikarter gøres smidig og frister til at øge brugen af kollektiv transport. God koordinering mellem de offentlige trafiksystemer og gode parkeringsmuligheder for cykler og biler er nogle af virkemidlerne. skibe. Denne særlige position vil Byrådet løbende vurdere muligheden for at udnytte under respekt for den omgivne, sårbare natur. Klima vand Klimaændringerne varsler mere vand både fra oven og fra neden. Den årlige regnmængde forventes at stige med op til 10 % og havet forventes samtidig at stige med op til en meter. Og som om dette ikke var nok, så er der samtidig udsigt til flere ekstreme vejrhændelser, blandt andet med større vindstyrker og kraftigere regnskyl. Disse beregninger skal dog ses i et 100 års perspektiv og er forbundet med store usikkerheder, men tendensen synes klar nok til, at Slagelse Kommune har en særlig udfordring på grund af den lange kystlinje. Så sent som i november 2006 var der oversvømmelser i Korsør by og flere sommerhusområder langs kysten. I Slagelse by er der udfordringer i forhold til regnvandshåndteringen, fordi det eksisterende kloaknet ikke har kapacitet til at aftage vandet, når der er regnskyl for eksempel som i sommeren 2010 med oversvømmelser og kloakoverløb til følge. Byrådet vil i de kommende år fokusere på at finde løsninger på de udfordringer klimaforandringerne skaber, for eksempel i form af øget kystbeskyttelse og metoder til lokal afledning af regnvand. Virkemidlerne kan spænde fra grønne tage, over faskiner på egen grund til decentrale forsinkelsesbassiner. Stigsnæs havn er den inderste dybvandshavn inden Østersøen og dermed endestation for de helt store Side 13

14 Agenda21-strategi til fremme af bæredygtig udvikling Det er en tværgående opgave at sikre en bæredygtig udvikling, og den varetages gennem kommuneplan, sektorplaner, handleplaner, projekter, borgerinddragelse og konkrete initiativer. De kommende fire år vil Byrådet især sætte fokus på følgende fire områder Klima tilpasning og forebyggelse. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog. Klima forebyggelse og tilpasning Slagelse Kommune indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe udledningen af CO 2 med 2% årligt frem til Aftalen forpligter alene til en indsats inden for den kommunale virksomhed. Samme år tiltrådte kommunen den Europæiske Borgmesterpagt, der sigter mod at indfri EU s overordnede klimamål. Ifølge pagten skal Slagelse Kommune frem til 2020 reducere udledningen af CO 2 med 20% inden for kommunens geografiske område. Hertil kommer opgaven med at tilpasse samfundet til de forventede ændringer i temperatur, nedbør og havvandstand. Opgaverne omkring forebyggelse af klimaændringer og tilpasninger hertil er beskrevet i kommunens klimaplan. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør Slagelse Kommunes egne aktiviteter repræsenterer et stort forbrug af ressourcer. I den forrige Agenda21- strategi vedtog vi målsætningen Fej for egen dør, der indebærer, at vi vil gå foran og være det gode eksempel. Den indsats skal fortsættes og styrkes, og et årligt grønt regnskab skal gøre status over den samlede fremgang. Byrådet vil udvikle redskaber til vurdering af bæredygtighed inden for eksempelvis byggeri og indkøb, omlægge kommunalt ejet landbrugsjord til økologisk eller skånsom drift i størst mulig omfang, udbygge kommunens udbud af sund og økologisk kost begyndende med kantinerne i kommunens administration, og nedbringe forbruget af el, vand, varme, CO 2 -udslip og øvrige, miljøbelastende aktiviteter. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling Slagelse Kommune har en værdifuld natur. Især den 180 kilometer lange kyststrækning rummer unikke landskaber, plantesamfund og dyreliv med et betydelig kulturhistorisk og rekreativ indhold. Et oplevelsesrigt landskab indbyder til friluftsliv og turisme, fremmer borgernes trivsel og bidrager til social og kulturel vækst. Byrådet vil fremme den biologiske mangfoldighed gennem fortsat naturbevaring, naturpleje og naturgenopretning, skabe gunstige rammer for det friluftsliv og turisterhverv, som benytter naturen på skånsom og bæredygtig vis, forbedre adgangen til naturen for gående og cyklende kombineret med kollektiv trafik, koordinere de interesser, som indgår i landskabet, dets brug og forvaltning, stimulere til øget viden og interesse for natur, miljø og bæredygtig udvikling også som kilde til sundhed og glæde for borgerne, og styrke kvaliteten af naturformidlingen omkring Blå Flag, samt udvikle nye former for natur- og miljøformidling, det vil sige nye temaer på nye lokaliteter. Side 14

15 Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog Børn og unge skal lære, hvordan deres daglige adfærd og forbrug påvirker miljøet, og de skal kende deres handlemuligheder for at håndtere klima- og miljøspørgsmål. Indsatsen for bæredygtig udvikling skal ske i dialog med borgerne i både formelle og uformelle sammenhænge og netværk. Byrådet vil give børn i dagtilbud, skole og fritidsliv erfaringer i arbejde med natur, miljø, klima og forbrug på bæredygtige måder, tilpasset lokale forudsætninger og pædagogiske mål, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhverv, der vil udbrede kendskabet til for eksempel energivenligt byggeri, grøn teknologi og brug af miljøvenlige materialer, inddrage befolkningen og erhvervslivet i arbejdet for en bæredygtig udvikling gennem miljøkampagner, information og vejledning, og vi vil møde dem, hvor deres motivation er størst for eksempel i faglige og sociale netværk, i dialog med borgere, erhvervsliv og institutioner, hvor der er mulighed for konstruktive samspil omkring bæredygtige løsninger inden for alle relevante områder, og fortsat understøtte formaliserede udvalg og netværk som Agenda 21 udvalg og Miljøforum for boligorganisationer. Bæredygtig erhvervsudvikling Opgaven med at finde løsninger på de kommende års udfordringer omkring klima og energi kan udvikle nye, bæredygtige metoder, som kan danne grundlag for nye forretningsområder. Byrådet vil efterspørge klimavenlige og bæredygtige løsninger, fx i kommunens bygninger, og ved udbud og indkøb, fremme netværk og partnerskaber med blandt andet bygge- og uddannelsessektoren, og støtte demonstrationsprojekter og formidle de gode eksempler, som kan fremme virksomhedernes udvikling af bæredygtige kompetencer og teknologi. Bæredygtig bosætning I kommunens bestræbelser på at skabe et varieret udbud af boliger i attraktive omgivelser indgår flere grønne områder i byerne og mere bynær natur. Det vil fremme trivsel og forbedre luftkvaliteten samt øge mangfoldigheden af dyr og planter. Mere grønt kan samtidig absorbere regnvand og begrænse oversvømmelser ved voldsomme regnskyl. Forbedring af bymiljøet vil således også nedbringe kommunens klimabelastning. Byrådet vil etablere grønne byrum med facadeplantning, grønne tage, regnvand i frodige oaser og andre former for anvendelse af grønt i byrummet. øge arealet af bynær skov, blandt andet nord for Slagelse by. fremme eksperimenterende boligformer, der anvendelser bæredygtige materialer og klimavenlig teknologi, og gennemføre demonstrationsprojekter i landsbyerne med fællesløsninger for energirenovering og brug af vedvarende energi. Side 15

16 Side 16

17 Slagelse By Slagelse By er kommunens motor. Med sin størrelse, sine alsidige servicetilbud og strategiske beliggenhed i et stort opland tæt ved de overordnede trafikforbindelser, besidder byen de betingelser og den dynamik, der gør den til det naturlige tyngdepunkt i kommunens fortsatte udvikling. Erhverv og arbejdspladser En positiv udvikling handler ikke mindst om tilførsel af nye arbejdspladser både private og offentlige. Regionens beslutning om at udbygge Slagelse Sygehus og opføre et helt nyt psykiatrisygehus, fører ca. 650 arbejdspladser med sig. I sig selv er det en væsentlig forøgelse af antallet af arbejdspladser og en udbredelse af viften af arbejdspladstyper i kommunen. Men Byrådet ser det som mere end det. Vi ser det samlede udvidede sygehusprojekt som en ny drivkraft til en bredere erhvervsudvikling. Det er baggrunden for, at vi har oprettet et særligt Sygehussekretariat, der skal fremme mulighederne for at skabe nye erhvervsmuligheder med udgangspunkt i den specialviden, der tilføres kommunen. Et af de konkrete projekter er at danne en erhvervsklynge et udviklingsmiljø med både private og offentlige partnere - inden for sundhedssektoren. Erhvervsklyngen skal samordne og lette de processer en iværksættervirksomhed skal igennem for at komme fra en idé til et færdigt produkt. Den nye vækstfabrik åbnede i 2011 med i første omgang 20 arbejdspladser. Vækstfabrikken er et grosted for iværksættere, og en del af arbejdspladserne er reserveret til iværksættere inden for medicosektoren. Reservationen skal ses som et led i at fremme en medico-erhvervsklynge. Vækstfabrikken skal gøre Slagelse til et mere oplagt sted at placere og udvikle sin nye virksomhed. Nyt psykiatrisk sygehus Region Sjælland besluttede i 2009 at placere og samle sine psykiatri-aktiviteter i Slagelse. Det nye psykiatrisygehus kommer til at ligge ved hjørnet mellem Grønningen og Stadionvej i Slagelse by på de nuværende boldarealer. Psykiatrisygehuset skal huse en bred vifte af Region Sjællands psykiatritilbud. Psykiatrisygehuset betyder, at Slagelse Kommune med ét får en ny stor arbejdsplads først i byggefasen og siden hen, når psykiatrisygehuset skal bemandes med personale fra 2014 eller Sygehuset skal indgå i en større sammenhæng med byen, og Byrådet arbejder for, at det kommer til, på en naturlig måde, at blive en del af den grønne kile, der løber fra Lystskoven ind mod byen. Side 17

18 Andre relaterede overvejelser går på at udbygge sygeplejeuddannelsen med speciale- eller overbygningsuddannelser, for eksempel inden for psykiatriområdet og således opgradere byens uddannelsesprofil. Byrådet ser gerne et udvidet samarbejde mellem uddannelser, forskning og virksomheder til gavn for alle parter. En sådan kobling kan fremme, at der bliver uddannet den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger. Et andet ben i Byrådets bestræbelser på at styrke erhvervslivet i kommunen er at etablere praktikværksteder, hvor de uddannelsessøgende og nyuddannede kan møde og samarbejde med kommunens mange - store og små - virksomheder. Perspektivet er, at danne grobund for nye idéer og udviklingsmuligheder til glæde for virksomhederne, at danne et vækstlag for iværksætteri og at fremme de lokale beskæftigelsesmuligheder for de unge, som vi så gerne vil have bliver lidt længere i kommunen. Forskellige typer virksomheder stiller forskellige krav til beliggenhed. Byrådet vil gennemgå de eksisterende og planlagte erhvervsområder og vurdere deres egnethed i forhold til deres formål. Videnstunge virksomheder stiller andre krav til beliggenhed, for eksempel gerne en stationsnær placering tæt på byens puls. De mere transport- og produktionstunge har brug for at ligge tæt på motorvej og langt fra boliger. Vi vil søge at indplacere liberale og kreative erhverv i eller tæt på bykernen, så de kan bidrage til og blive en del af et pulserende handelsliv og studiemiljø. Den nye ringvej mellem Sdr. Ringgade og motorvejen afsnører et areal, som allerede indeholder to erhvervsområder. Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde for, at det ikke-planlagte areal ligeledes inddrages til erhverv for at kunne udnytte arealets centrale beliggenhed tæt på motorvejen. Bosætning I takt med en forventet, positiv udvikling i antallet og arten af byens arbejdspladser, skal der arbejdes på at få nye borgere til at bosætte sig lokalt, herunder også de uddannelsessøgende. Boligbestanden domineres af det traditionelle miks af parcelhuse, gruppebebyggelser og etageboliger. Byrådet er imidlertid opmærksom på vigtigheden af at skabe større bredde i boligtilbuddene med appel til nye typer af borgere. Vi ser forskellighed og variation som en styrke for kommunens sociale og kulturelle liv. Bredden kunne omfatte boligeksperimenter inden for økologiske eller energivenlige boliger, bofællesskaber af forskellig slags, kollegier mm. De eksisterende byområder rummer muligheder for at indrette anderledes boliger i tidligere erhvervsbyggerier eller at skabe moderne boliger i renoverede, bevaringsværdige bygninger. Et velegnet middel til at skabe nyt liv i trætte kvarterer, men under respekt af den eksisterende bygningskultur. Slagelse har en åben bystruktur, og Byrådet ser gode muligheder for gennem fortætning at tilføje nye boliger, for eksempel i forbindelse med overvejelserne om at skabe flere stationsnære boliger. Vi kan ikke alle bo stationsnært, men Byrådet arbejder med at lette adgangen til stationerne ved dels at forbedre stisystemet og dels at sikre effektiv, kollektiv transport for at forbedre og udnytte den fordel, det er at rumme en station på jernbanens hovedstrækning. Vi vil endvidere arbejde for, at der sikres tilstrækkeligt med egnede boliger for de unge uddannelsessøgende, det vil sige boliger tæt på de offentlige transportmidler, uddannelsesstederne eller byens aktiviteter. At fremme bosætningen i byen og kommunen handler ikke kun om at finde en egnet bolig. Det handler mindst lige så meget om at finde det miljø, de omgivelser, som tilfredsstiller ens samlede behov. Bosætning handler også om boligens omgivelser - trygge boligkvarterer Side 18

19 med sikre trafikforbindelser ikke mindst for børnene, adgang til forskellige former for service, skole, institutioner, byliv, indkøb med mere. Uddannelse Slagelse besidder i kraft af sit brede udbud af ungdomsuddannelser et væsentligt vækstpotentiale. Byrådet vil generelt arbejde for dels at udvide bredden i uddannelsesudbuddet og dels at supplere med overbygninger, så vi også kan tilbyde de unge uddannelsesmuligheder i højden. Slagelse har både handelsskole og et af Danmarks største gymnasier, der henter masser af unge til fra hele Vestsjælland. Byrådet ønsker løbende at gøre tilbuddene og ungdomskulturen bredere og søge nye samarbejdspartnere for eksempel inden for kulturens og sportens verden. De umiddelbare udviklingsmuligheder er relateret til de nye funktioner på sygehusområdet og fortsætte de igangværende bestræbelser på at tilføre en ingeniøruddannelse som videreuddannelsesmulighed for de studerende på erhvervsskolen. Udvidelsen af Slagelse Sygehus og især tilførslen af nye funktioner ser Byrådet som en god anledning til at fremme nye uddannelsestilbud med relation til sundhedssektoren. Vi har allerede sygeplejeskeuddannelsen som fundament for udvidelser med forskellige overbygnings- og videreuddannelser. Tilstedeværelsen af uddannelserne på Syddansk Universitetscenters afdeling i Slagelse ses også som en ressource i en sådan udvikling. Byrådet forbereder initiativer til at forbedre og supplere de faglige uddannelser med tilbud om at hente praktisk læring og erfaring i samarbejde med kommunens virksomheder. Oprettelse af praktikværksteder og vækstfabrikker, hvor de unge kan udvikle sig til glæde for dem selv og det lokale erhvervsliv, er et af initiativerne. De centrale byområder Bykernen er byens omdrejningspunkt og mødestedet for mange forskellige - men til tider også modsat rettede interesser, og udviklingen af en attraktiv bymidte indgår som virkemiddel i alle fokusområderne: erhverv, bosætning og uddannelse. Gennemførelsen af omfartsvejen vest om byen vil aflaste byens trafik, og det er en god anledning til at se nærmere på de nye muligheder, det medfører for bykernens videre udvikling, hvor ikke mindst stationsnærheden spiller en væsentlig rolle. Liv skaber liv og mange, forskellige former for liv skaber den variation, som tiltrækker os som mennesker. Men når mange interesser mødes kan der opstå interessekonflikter, og det er en udfordring for Byrådet i det videre arbejde med at skabe en attraktiv bymidte med plads til alle de byfunktioner, der kendetegner en spændende by. Der er jf. Planloven mulighed for at etablere tre udvalgsvare butikker på over 2000 m² i Slagelse midtby, da Slagelse by har mere end indbyggere. Vi ønsker plads til kontorfaciliteter for nye vidensvirksomheder og liberale erhverv, en god handelsby med et bredt udbud at butikker inden for både udvalgs- og dagligvarer, boliger for unge og uddannelsessøgende, men også familieboliger, bredde i kulturtilbuddene og flere og mere grønne byrum med gode opholds- og legemuligheder. Side 19

20 Side 20

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område?

Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Skal vi prøve at lave et kæmpe turist område? Den Nye børnevenlige Vestkyst Med centrum i Bade Byerne Skælskør og Korsør Strand. Lidt ideer og nytænkning til Korsør og hele Slagelse kommune. Kamp nr. 1

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Beretning til planstrategi

SLAGELSE KOMMUNE. Beretning til planstrategi SLAGELSE KOMMUNE Beretning til planstrategi Kommuneplan 2013 Forord Slagelse Kommune er, i lighed med landets øvrige kommuner, i gang med at revidere sin kommuneplanstrategi. Det første skridt i det arbejder

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handle- og kommunikationsplan. for realisering af nye stier i Slagelse Kommune.

Handle- og kommunikationsplan. for realisering af nye stier i Slagelse Kommune. Handle- og kommunikationsplan for realisering af nye stier i Slagelse Kommune. Center for Plan og Byg April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Mål og Vision... 2 Projektorganisation... 3 Lodsejere...

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere