Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Resumérapport 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MILJØMÅL FOR VAND HVAD ER INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? HVOR KOMMER FORURENINGEN FRA? FORMÅLET MED DENNE INDSATSPLAN HVAD SKAL DER TIL FOR AT BESKYTTE GRUNDVANDET? DE 11 INDSATSTEMAER NØDVENDIGE INDSATSER Klorerede opløsningsmidler MTBE og andre benzinkomponenter Pesticider og BAM Nikkel Nitrat SUPPLERENDE INDSATSER Overvågning Målrettede tilsyn med virksomheder Boringer og brønde Kloakker og nedsivningsanlæg Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Oplysningskampagner ØKONOMI HVAD KOSTER DET OG HVEM BETALER? Kildehenvisninger 2

3 1 Indledning 1.1 Miljømål for vand I 2000 vedtog EU Vandrammedirektivet /20/ efter hvilket medlemslandende er forpligtet til at varetage rammer for beskyttelse og planlægning af deres vandområder, såvel overfladevande (vandløb og søer, kystvande, vådområder m.m.) som grundvand. Disse rammer blev implementeret i dansk lovgivning i den såkaldte Miljømålslov /23/. Miljømålsloven sætter nye rammer for den fremtidige administration af vand og natur og indeholder bl.a.: konkrete mål, som f.eks., at forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges rammerne for udarbejdelsen af vandplaner, som binder myndighederne til at sikre, at Danmarks overfladevand og grundvand opnår og sikres en god tilstand inden udgangen af år Målet om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. For grundvandet betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have god kemisk kvalitet. Rammerne i Miljømålsloven udfyldes via de statslige vandplaner, som sendes i høring i 2010 af Staten (Miljøministeriet), hvorefter det vil være kommunernes opgave hver især at udarbejde deres egne handleplaner. De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandplanen, ved at opstille konkrete indsatser som begrænser den menneskelige påvirkning af søer, vandløb, kystvande, fjorde og grundvand. Planerne bliver bindende, og derved styrende, for kommunernes administration på spildevandsområdet, drikkevandsområdet, landbrugsområdet og hele naturarbejdet omkring vandløb, søer, kystvande og beskyttede arealer. De konkrete tiltag som indarbejdes i handleplanerne skal være iværksat inden udgangen af 2012, og endelig skal alle vandområder have opnået deres målsætning om god tilstand inden udgangen af år

4 1.2 Hvad er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen? I Danmark har vi en national målsætning for vores drikkevandsforsyning. Forsyningen skal være baseret på rent grundvand bl.a. uden pesticider, klorerede opløsningsmidler, oliekomponenter og forhøjede indhold af problemstoffer som f.eks. nitrat og nikkel. Som hovedregel må vandet kun gennemgå en helt simpel rensning inden det sendes ud til forbrugerne. Men nogle steder er man blevet indhentet af fortidens synder, så man i dag står uden mulighed for at forsyne borgerne med rent drikkevand. Da der sjældent gives tilladelse til videregående rensning af vandet, er konsekvensen, at vandværker over hele landet har været tvunget til at lukke boringer og forsøge at finde nye kildepladser. En ændring af vandforsyningsloven i 1999 medførte, at de tidligere amter, som dengang var ansvarlig for kortlægning af grundvandsressourcen skulle lave en prioriteret kortlægning af grundvandet og denne kortlægning skulle følges op af planer for beskyttelse af grundvandet. Med lovændringen blev der indført begreberne indsatskortlægning og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. De tidligere amter delte Danmark op i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Områder med drikkevandsinteresser (OD) og Områder med begrænset drikkevandsinteresser. Indsatskortlægningen blev prioriteret i OSD og blev derfor påbegyndt i disse områder først. Indtil strukturreformen trådte i kraft i 2007, var det de tidligere amter, der lavede både indsatskortlægningen og indsatsplanerne. I dag er det de statslige Miljøcentre, der laver kortlægningen, mens kommunerne er ansvarlige for at lave de efterfølgende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. En indsatsplan er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Kommunerne skal med udgangspunkt i Bekendtgørelsen om indsatsplaner /1/, udarbejde indsatsplanerne i områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Indsatsplanen skal indeholde en kortlægning og en vurdering af forureningskilder og den skal beskrive de virkemidler, som skal afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Endvidere skal indsatsplanen indeholde en tidsplan for, hvornår, og af hvem indsatsen skal gennemføres. En indsatsplan er samtidig en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Formålet med udarbejdelsen af indsatsplanerne, er at sikre borgerne rent drikkevand nu og i fremtiden. 4

5 1.3 Hvor kommer forureningen fra? Tidligere var der ingen regler for eller tilsyn med virksomheder og fabrikkers opbevaring, håndtering og bortskaffelse af olie og kemikalier. Før 1970érne var det helt almindeligt at kemikalieaffald og andet miljøfremmede affald, blev bortskaffet ved at grave det ned eller opfylde vandhuller med affaldet. Ligeledes blev klorerede opløsningsmidler, olie, benzin, pesticidrester mv. bortskaffet ved at blive hældt direkte ud på jorden eller i kloakken. (F.eks. skulle diesel- og benzinstandere før i tiden, af hensyn til brandfaren, placeres direkte på grus eller slagger således, at spildt væske kunne trænge dybt ned i jorden). Opbevaring af kemisk affald Denne måde at bortskaffe og håndtere kemikalier på tidligere skyldes formentlig dels uvidenhed om stoffernes giftighed for mennesker, samt deres videre skæbne i jord og grundvand, dels at der på dette tidspunkt ikke fandtes en egentlig miljølovgivning. Det var først i starten af 1970érne, at de første love på miljøområdet blev vedtaget. Selvom forbruget af mange giftstoffer er faldet eller anvendelsen helt er blevet forbudt for mange år siden, fortsætter nedsivningen af giftstofferne gennem jorden i mange år endnu. For det grundvand som er bestemt til at være ældre end år har man formentlig, mange steder, endnu ikke set den fulde effekt af forureninger fra virksomheder og fabrikker, som har været i drift frem til 1990érne. Selv om fortidens synder nogle steder har indhentet os, og der kan ske nye forureninger, som vil kunne udgøre en risiko for grundvandet, så kan vi gøre meget for at beskytte det gode grundvand vi trods alt - fortsat har mange steder i Danmark. 5

6 2 Formålet med denne indsatsplan Denne indsatsplans formål er at beskytte grundvandet i et område der geografisk dækker en del af Høje- Taastrup Kommune og Albertslund Kommune samt en mindre del af Egedal Kommune. Området kaldes Indsatsområde Taastrup Nord, jf. figur 1. Figur 1. Beliggenhed af indsatsområde Taastrup Nord sammen med bufferzone omkring indsatsområdet samt placering af vandværker og kildepladser. Grundvandet i Indsatsområde Taastrup Nord er generelt af god kvalitet, men store dele af området har kun en ringe naturlig beskyttelse overfor forureninger. Kombinationen af ringe naturlig beskyttelse og placering af nogle vandværker i byområder gør, at der flere steder i den sydlige og sydøstlige del af området er påvist miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler og pesticider i grundvandet. De miljøfremmede stoffer, er årsag til at vandværker i denne del af indsatsområdet enten har droslet ned for indvindingen eller helt er blevet nedlagt. 6

7 Der ligger fire aktive vandværker inden for Taastrup Nord indsatsområde, jf. tabel 1. Tabel 1. Aktive vandværker og kildepladser indenfor Taastrup Nord indsatsområde. Kildeplads Bemærkninger Indvindingstilladelse Kommune m 3 /pr. år Vridsløselille Vandværk Aktivt ) Albertslund Risby Vandværk Aktivt Albertslund Snubbekors Værket Aktivt Høje-Taastrup Rømershøj Vandværk Aktivt Høje-Taastrup Klovtofte Vandværk Aktivt, nedlukkes inden udgangen af år ) Høje Taastrup St. Vejle Å Kildeplads Afværgeanlæg Albertslund Vestskoven Ikke i drift. Ansøgning foreligger ) Albertslund Kildeplads VVM redegørelse skal udarbejdes 1) Når der skal gives ny indvindingstilladelse og resultater fra VVM-redegørelsen i Vestskoven foreligger, skal indvindingsmængden fra vandværket revurderes. 2) Indvindingen varierer da vandværket er under nedlukning og skal erstattes af Snubbekors Værket inden udgangen af år I nedlukningsfasen må indvindingen på Klovtofte Vandværk og Snubbekors Værket tilsammen ikke overstige en samlet indvindingsmængde på m 3 /år. 3) Der foreligger en ansøgning fra Albertslund Kommune om en ny kildeplads i Vestskoven. Ansøgningen lyder på en årlig indvindingsmængde på op til 1 mio. m 3. Inden der gives tilladelse, skal der udarbejdes en VVM redegørelse, som forventes påbegyndt medio 2009 Fra St. Vejle Å Kildeplads, foregår der en afværgepumpning på i ca. 1,2 mio. m 3 vand pr. år. Vandet har ikke været anvendt til drikkevand siden Københavns Energi (KE) har ikke ansøgt om fornyelse af indvindingstilladelse i 2010 for St. Vejle Å Kildeplads. 7

8 3 Hvad skal der til for at beskytte grundvandet? 3.1 De 11 indsatstemaer Når grundvandet i indsatsområde Taastrup Nord skal beskyttes, er det ikke nok bare at foretage enkelte tiltag overfor bestemte forureningskilder. Beskyttelse af grundvandet er et puslespil med mange brikker, der samlet kan være med til at beskytte grundvandsressourcen i området. De tiltag der vurderes nødvendige til beskyttelse af grundvandet i indsatsområde Taastrup Nord kan opdeles i 11 indsatstemaer: fem nødvendige indsatser og seks supplerende indsatser. Den første del af indsatsplanen beskriver de fem indsatstemaer, der er basale i grundvandsbeskyttelsen og nødvendige for at sikre kvaliteten på kort og på langt sigt. Anden del beskriver de sidste seks indsatstemaer, der hver især vil styrke beskyttelsen eller bidrage til en forbedret grundvandskvalitet. Hvert af temaerne indeholder en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor temaet indgår i grundvandsbeskyttelsen. For truslerne følger herefter en overordnet vurdering af risikoen og til sidst de tiltag, der er nødvendige for at fjerne eller formindske risikoen. Planperioden for denne indsatsplan er valgt til at være 5 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis ny viden ændrer forudsætningerne for de valgte indsatser. Nødvendige indsatser: Klorerede opløsningsmidler MTBE og andre benzinkomponenter Pesticider og BAM Nikkel Nitrat Supplerende indsatser: Overvågning Målrettede tilsyn med virksomheder Boringer og brønde Kloakker og nedsivningsanlæg Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Oplysningskampagner Temaer der ikke medtages i denne indsatsplan Foruden de fem nødvendige og de seks supplerende indsatser er nedenstående tre temaer gennemgået. Dette med henblik på en vurdering af, hvorvidt de var relevante at medtage i denne indsatsplan. Veje og jernbaner Opfyldte mergel- og grusgrave Skovrejsning og græs Undersøgelser har konkluderet at forureningsrisikoen fra veje og jernbaner samt opfyldte mergelgrave og vandhuller ikke udgør nogen risiko i indsatsområdet Taastrup Nord /13/. Med hensyn til skovrejsninger, vil Egedal Kommune indenfor indsatsområdet fastholde de i Regionplan 2005 udpegede skovrejsningsområder ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan. Høje-Taastrup Kommune har i september 2008 udarbejdet et forslag om at ændre de i Regionplan 2005 udlagte skovrejsningsområder, bl.a. med henblik på grundvandsbeskyttelse ved Snubbekors Værket. Albertslund Kommune har udarbejdet forslag i den kommende kommuneplan til fritagelse fra skovrejsning i umiddelbar nærhed af landsbyerne. Forslagene er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget, hvorfor de i Regionplan 2005 udpegede skovrejsningsområder, fortsat er gældende. Skovrejsning og græs vil derfor ikke blive gennemgået yderligere i denne indsatsplan. 8

9 3.2 Nødvendige indsatser 1. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler er betegnelsen for en række stoffer der har haft, og i et vist omfang fortsat har bred anvendelse i en lang række virksomheder. Der er mange kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler bl.a. metalforarbejdning, affedtning, garverier, renserier m.fl. De grunde, der er mest forurenede, er ofte dem, hvor virksomhederne er grundlagt tilbage i 1960érne og 70érne og som har været i drift i en lang årrække. Fakta om klorerede opløsningsmidler De klorede opløsningsmidler, der findes i grundvandsmagasinerne, er primært stofferne Triklorethylen (TCE), tetrachlorethylen (PCE) og disses nedbrydningsprodukter diklorethylener (DCE) og vinylklorid (VC). Klorerede opløsningsmidler har nogle fysiske/kemiske egenskaber, der gør dem særlige problematiske i forhold til grundvandet. De er svært nedbrydelige og de er tungere end vand. Derfor vil et spild af klorerede opløsningsmidler sive ned gennem de øvre jordlag og ned gennem grundvandsmagasinerne. De vil blive delvist opløst og spredes yderligere i grundvandsmagasinet og her er det meget vanskeligt og dyrt at foretage en oprensning eller afværgeforanstaltninger. Foruden risikoen overfor grundvandet, udgør stofferne også en risiko overfor indeklimaet i de bygninger, der ligger oven på en forurening. Klorerede opløsningsmidler er flygtige, og de kan derfor afdampe op i overliggende bygninger og derved skabe problemer med indeklimaet. Resultatet er et dårligt indeklima med stoffer, der kan være kræftfremkaldende Den mest effektive indsats overfor en konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler er at fjerne forureningen ved kilden dvs. hvor forureningen er sket. De tidligere amter og Region Hovedstaden har gjort meget for at opspore forureninger og rydde op på grunde med klorerede opløsningsmidler. Fakta om afværgeforanstaltninger Oprydning på forurenede grunde kaldes afværgeforanstaltninger. Typisk er det Regionerne som er myndighed. Oprydningerne vil i nogle tilfælde bestå af simple afgravninger og oppumpninger af forurenet grundvand. I tilfælde, hvor f.eks. oppumpning ikke slår til, kan det være nødvendigt med injektion af aktivstoffer der kan nedbryde forureningen. I andre tilfælde kan det være nødvendig med mere avancerede anlæg, der f.eks. damper eller suger forureningen ud af jorden. Stort set alle grunde, hvor klorerede opløsningsmidler har været anvendt, er blevet kortlagt på vidensniveau 1. Grundene er siden hen blevet kortlagt på vidensniveau 2, hvis en efterfølgende forureningsundersøgelse har påvist forurening med klorerede opløsningsmidler. Når en grund er kortlagt på vidensniveau 2, indgår den i Regionens arbejde med at undersøge og gøre noget ved de værste forureninger. De grunde, som er mest forurenet og som truer grundvandet eller mennesker sundhed, rydder Regionen op først. Klorerede opløsningsmidler er en af de forureningstyper, der udgør den største trussel mod grundvandet og lukker de fleste vandværksboringer i Hovedstadsområdet Inden for indsatsområdet Taastrup Nord er de højeste koncentrationer med klorerede opløsningsmidler påvist i den sydlige og østlige del af området, hvor der er tæt Fakta om V1- og V2-kortlægning En grund kortlagt på vidensniveau 1 betyder, at der er mistanke om, at grunden kan være forurenet. Mistanken baserer sig på gennemgang af byggesagsarkiver, historiske oplysninger mm., som har givet viden om, at der har fundet forurenende aktiviteter sted på grunden. En grund kortlagt på vidensniveau 2 betyder, at der er konstateret forurening på grunden baseret på forureningsundersøgelser. bebygget. Dette gælder specielt nord for Vridsløselille Vandværk, ved St. Vejle Å afværgeanlæg samt ved Klovtofte Vandværk. Klorerede opløsningsmidler er den primære årsag til, at flere vandværker i den sydlige del af indsatsområdet enten er taget ud af drift eller er droslet ned. Dette gælder specielt for Klovtofte Vandværk, som pga. mange års fund af klorerede opløsningsmidler i det oppumpede grundvand, er under nedlukning og som helt skal erstattes af nye Snubbekors Værket. 9

10 Indsatsen over de mange påviste grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler består i at Region Hovedstaden fortsat prioriterer oprydning (eller afværge), af de forureninger med klorerede opløsningsmidler, der udgør den største trussel mod de eksisterende vandværker og kildepladser i indsatsområdet 2. MTBE og olie- og benzinstoffer MTBE (methyl-tertiær-butylether) er et tilsætningsstof i benzin, som i Danmark er blevet anvendt som erstatning for bly siden Forekomsten af MTBE i grundvandet knytter sig derfor udelukkende til benzinforureninger fra servicestationers benzinudslip. Uden for Danmark er raffinaderiernes foretrukne måde at opnå det ønskede oktantal ved at tilsætte stoffet MTBE. Imidlertid har man i Danmark ikke haft MTBE i oktan 92 og 95 benzin siden Dette skyldes alene ønsket om at forbygge forurening af grundvandet med MTBE /4/. MTBE er meget letopløselig i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, har der frem til 2001 været risiko for, at lækage fra underjordiske benzintanke kan forurene grundvandet med MTBE. MTBE er ikke direkte giftig for mennesker og dyr, men det har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende terpentinagtig lugt, der selv i meget små mængder gør drikkevandet udrikkeligt. Fakta om Oliebranchens Miljøpulje Oliebranchens Miljøpulje (OM) undersøger og rydder, så vidt muligt, op på nedlagte benzinsalgsstationer. OM er resultatet af en aftale mellem olieselskaberne og en række offentlige myndigheder. Ordningen finansieres i fællesskab af benzinselskaberne over benzinprisen. Fakta om forsikring af villaolietanke Som ejer af villaolietanke er man ansvarlig for at tanken og det tilhørende rørsystem er lovligt. Dette er betingelsen for at være omfattet af den særlige forsikringsordning for villatanke. Forsikringsordningen betyder, at man skal anmelde en forurening til kommunen og til Top Danmark, der administrerer ordningen. Herefter dækker forsikringen de udgifter, som det koster at få renset op. Forsikringsordningen finansieres over olieprisen. Der bliver i dag gjort meget for at forhindre nye forureninger med olie og benzin, men også allerede påviste forureninger fra f.eks. nedlagte servicestationer bliver undersøgt og ryddet op enten frivilligt af ejeren, af Regionen eller via oprydninger finansieret af Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje varetager også en forsikringsordning for villaolietanke. Sammen med virksomhedernes egne oprensninger af olie- og benzinforureninger, vil de 2 ordninger håndtere en lang række af olie og benzinforureninger. Derudover er der en række retningsliner som skal overholdes i forbindelse med etablering af villaolietanke. Inden for byområder i indsatsområdet, er der påvist MTBE i ca. 1/3 af grundvandsanalyserne (dog under gældende vandkvalitetskriterier), hvorimod der ikke er påvist MTBE inden for i landbrugsarealerne i indsatsområdet /3/. Dette stemmer godt overens med det faktum, at de fleste eksisterende servicestationer er lokaliseret i byområdet. Fakta om retningsliner for etablering af villaolietanke Etablering af olietanke og det tilhørende rørsystem skal følge olietankbekendtgørelsen nr. 724 af den 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørføringer og pipelines. Ifølge bekendtgørelsen 27 stk. 1 må olietanke og det tilhørende rørsystem: b) Ikke etableres inden for en afstand af 50 meter fra almene vandværkers indvindingsboringer. Afstandskravet omfatter ikke overjordiske, indendørs olietanke under l, med synlige rørføringer, der ikke er indstøbte eller indmuret. (Dette krav kan dog skærpes i henhold til bekendtgørelsens 50, såfremt der vurderes at være særlig risiko for grundvandet.) c) Ikke nedgraves inden for beskyttelsesområdet for grundvandsindvinding, som er fastlagt i forbindelse med en vandindvindingstilladelse efter de til enhver gældende regler i miljøbeskyttelsesloven. I modsætning til MTBE, er der kun påvist forurening af grundvandet med benzin- og oliestoffer i et begrænset omfang indenfor indsatsområdet. Dette er dog ikke ensbetydende med at disse forureninger ikke forekommer - der findes nemlig mange kendte jordforureninger med benzin- og oliestoffer. Men blot en indikation af, at de formentlig nedbrydes, opløses og transporteres anderledes end MTBE og klorerede opløsningsmidler, så de sjældent når helt ned til grundvandet. Indsatsen består derfor i, at der fortsat gøres en indsats for at forhindre, at nye og/eller tidligere benzinog olieforureninger kommer til at udgøre en trussel for grundvandet i området. I Bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg, 2001 /14/ fremgår en 10

11 række regler for indretning og drift af benzin- og dieselsalgsanlæg, transportørens forpligtigelse samt andre bestemmelser. Det er ejeren af anlægget, som har ansvar for at kravet i bekendtgørelsen overholdes. Bekendtgørelsen omfatter ikke benzin- og dieselanlæg, der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje. Arbejdet med oprydning på OM-grunde er afsluttet i indsatsområdet. Indenfor indsatsområdet, findes der pr. 1. april igangværende servicestationer i Albertslund Kommune og 14 i Høje-Taastrup Kommune. 3. Pesticider og BAM Pesticider eller kemiske sprøjtemidler er kemiske stoffer som bliver brugt på marker, i gartnerier eller haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb fra skadedyr, mod svampeangreb og til påvirkning af plantens vækst. BAM er det pesticidrelaterede stof, der oftest findes i grundvandet. Problemet med BAM er, at det findes overalt, hvor der er blevet anvendt pesticider i Danmark og det giver store problemer, for i modsætning til mange andre stoffer, nedbrydes det ikke altid før det når grundvandet. På landsplan indeholder hver femte udtagne vandprøve fra vandværksboringer BAM /6/ og flere hundrede drikkevandsboringer er allerede lukket på grund af BAM-forurening. I indsatsområdet Taastrup Nord, er der påvist indhold af pesticider og BAM i 2/3 af de analyserede boringer. De påviste pesticider forekommer primært som BAM. Pesticider generelt Det offentliges forbrug af pesticider er reduceret markant siden 2003, hvor Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening indgik en aftale om udfasning af brugen af pesticider på offentlige arealer. I dag må kommunerne kun anvende Roundup til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Selvom der i mange år har været fokus på risikoen af forkert håndtering af pesticider, vil der i forbindelse med påfyldning af sprøjteudstyret altid i større eller mindre grad, ske spild af pesticider. Blot 100 ml sprøjtemiddel kan forurene m 3 grundvand /7, 8/. I dag skal personer der håndtere pesticider dog følge den nye bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter /29/. Bekendtgørelsen indeholder desuden forskrifter om korrekt indretning af påfyldnings- og vaskepladser. Fakta om BAM BAM (2,6-dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt fra pesticiderne dichlorbenil og chlorthiamid der blev brugt i perioden fra 1965 til 1997, hvor stofferne blev forbudt. Pesticiderne er ukrudtsmidler og blev solgt under handelsnavnene Prefix og Casoron. Stofferne har været brugt til bekæmpelse af ukrudt på en lang række forskellige arealer som for eksempel vandværksgrunde, gårdspladser til landbrugsdrift, gartnerier, havegange, legearealer, sportspladser, fortove og stier. Ukrudtsmidlerne er et granulat som strøs direkte ud på jorden. Granulatet opløses når det regner og herefter siver nedbrydningsproduktet ned i jorden. BAM-forureningen kan spredes til grundvandet ved nedsivning gennem jordlagene eller fra vandløb, søer, regnvandsbassiner mv. I perioden fra 1965 til 1997 har der i gennemsnit været brugt kg pr. år af de to aktive stoffer dichlorbenil og chlorthiamid. Forbudet mod brugen af Prefix og Casoron kom da man opdagede, at BAM s nedbrydningstid er så lang, at det trænger ned i grundvandet. Man er for øjeblikket i gang med at udvikle en ny metode, hvor man ved hjælp af naturligt forekommende bakterier kan rense BAM-forurenet grundvand. Pt. er det muligt at rense vandet med aktivt kul. Indsatsen overfor BAM og pesticidforureninger i området er at følge udviklingen af de allerede påviste forureninger samt at udføre ekstra kontrolmålinger på de indvindingsboringer, som ligger tæt på en allerede påvist grundvandsforurening med BAM eller pesticider. Med hensyn til privates forbrug af pesticider anvendes der mange forskellige ukrudtsmidler for at holde private haver fri for ukrudt. Derfor skal der fremover fokuseres på, at netop denne målgruppe informeres om pesticiders trussel mod grundvandet og hjælpes med at holde deres haver sprøjtefri. Se desuden den supplerende indsats Anvendelse af kemikalier og pesticider, afsnit 11 på side

12 4. Nikkel Nikkel er et grundstof, der forekommer naturligt i små mængder i den kalk, hvorfra grundvandet indvindes, men stoffet har vist sig at være allergifremkaldende og der er derfor en grænse for, hvor meget nikkel der må være i drikkevandet. Forhøjede koncentrationer af nikkel i grundvandet udgør et alvorligt kvalitetsproblem for vandforsyningerne i Køge Bugt området. Det tilskrives et naturligt højt nikkelindhold i kalken kombineret med en intensiv indvinding. Inden for indsatsområdet Taastrup Nord, er der flere steder påvist forhøjede værdier af nikkel i grundvandet. Mest markant er det i de områder, hvor der foregår eller har foregået en intensiv indvinding af grundvand. De højeste koncentrationer af nikkel er påvist i indsatsområdets sydlige del. Herunder omkring Snubbekors Værket, Klovtofte Vandværk, St. Vejleå afværgeanlæg samt Vridsløselille Vandværk. Fakta om Nikkel Nikkel findes naturlig i kalken i form af nikkelholdigt pyrit. Når grundvandstanden sænkes som følge af kraftig oppumpning risikere man at ilt trænger ned i kalken og oxiderer pyritten dette kaldes pyritoxidation. Ved denne iltning frigøres via en række kemiske processer nikkel, og nikkelindholdet i grundvandet vil stige. På dette tidspunkt nytter det ingenting at mindske indvindingen og hæve grundvandsspejlet igen. Ved at hæve det igen frigives der endnu mere nikkel til grundvandet, da en del af det frigjorte nikkel bil findes i jorden. Den væsentligste indsats overfor problemer med nikkel består i at styre grundvandsindvindingen, således at der fastholdes et nogenlunde stabilt grundvandspejl. Der kan dog gå en lang årrække før der ses en effekt af styret indvinding. Derudover skal vandværkerne sikre, at boringerne er tætte, så der ikke kan trænge ilt ned i grundvandsmagasinet og derigennem frigive nikkel til vandet - processen kaldes barometerånding. 5. Nitrat Kvælstof tilføres landbrugsjord som hovedregel i form af enten husdyr- eller kunstgødning. Som alternativ til f.eks. kunstgødning kan spildevandsslam også betragtes som en potentiel nitratkilde på lige fod med andre organiske gødningsprodukter. Kvælstof (ammonium), der i øvrigt også dannes naturligt i jorden, omsættes af bakterier til nitrat, som herefter kan udvaskes til grundvandet. Jordlagenes evne til at reducere nitrat afhænger først og fremmest af forekomsten af dæklag, der kan bidrage til nedbrydningen af kvælstof. Et dæklag kan typisk være det lerlag som beskytter kalkmagasinet, hvoraf grundvandet indvindes. Med Fakta om nitrat Nitrat i høje koncentrationer i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit i mavetamkanalen og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen ("blå børn"). Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. andre ord afhænger nitratudvaskningen til grundvandet blandt andet af tykkelsen af ler over grundvandet. I 2005 udpegede det tidligere Københavns Amt de såkaldte nitratsårbare områder for indsatsområde Taastrup Nord /3/. Heraf fremgår det, at de bedst beskyttede områder findes i indsatsområdets nordlige og sydvestlige del, mens de nitratsårbare områder (dårligst beskyttede områder) dominerer i indsatsområdets centrale og sydøstlige del, jf. figur 2. 12

13 Figur 2. Nitratsårbare områder inden for Taastrup Nord indsatsområde. 42 % af Taastrup Nord Indsatsområdet (2.232 ha) består af landbrugsarealer. De nitratbelastende aktiviteter (områder med landbrug og husdyrbrug) ligger primært i den nordlige og vestlige del af området. Risikoen for belastning af nitrat er størst i de mest nitratsårbare områder, hvis der samtidig drives landbrug. Dermed kan det generelt siges, at en væsentlig udvidelse af landbrug og husdyrbrug (samt udbringning af spildevandsslam) - med deraf forhøjet kvælstofbelastning - er særlig kritisk i de nitratsårbare områder. Fakta om nitratsårbare områder Flere faktorer har betydning for et områdes sårbarhed overfor nitrat. De vigtigste er: Dæklagstykkelse: Tykkelsen af lerlaget over grundvandsmagasinet har betydning for, hvor meget nitrat der når grundvandet - jo mere ler jo bedre beskyttelse. Infiltration: Infiltrationen er et andet ord for den mængde vand, der siver ned i jorden. Infiltrationen er derfor styrende for, hvor meget grundvand der dannes i et område. Jo mere grundvand der dannes, jo større sårbarhed er der overfor nedsivende stoffer. Vandtyper: Grundvandets kemiske sammensætning afspejler alle de påvirkninger vandet har været udsat for på dets vej fra overfladen og ned til grundvandsmagasinet. Ved bestemmelse af vandtypen kan man typisk se, hvorvidt grundvandet er påvirket af menneskelige aktiviteter. 13

14 Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord udgør først og fremmeste en nitratbelastning. Men spildevandsslam indeholder foruden næringsstoffer også bakterier, kim, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, der kan have en skadelig effekt på planter og dyr. Med hensyn til udbringning af spildevandsslam fra rensningsanlæg er der, i Slambekendtgørelsen /2/ opstillet krav til slammets indhold af skadelige stoffer som f.eks. LAS (vaskeaktiv sæbestof), nonylphenoler (findes i bl.a. i kosmetik og vaskepulver), DEHP (blødgørere i bl.a. plast) samt PAH (tjærestoffer). Der er i den vestlige del af indvindingsoplandet til Snubbekors Værket påvist nitratkoncentrationer over kriterierne for grundvand. I resten af indsatsområdet er der endnu ikke påvist forhøjede nitratkoncentrationer - denne lave belastning ønskes derfor bevaret. Indsatsen overfor nitrat er, at der sættes fokus på anvendelsen af gødning i næroplandet til indvindingsboringer og i de mest nitratsårbare dele af indvindingsoplandene til vandværkerne. En stor del af de områder, som er udpeget som mest sårbare overfor nitrat i den vestlige del af indsatsområdet, er også udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i Regionplan Administrationen af tilladelser indenfor dette område, skal følge retningslinier i Regionplan 2005 og efterfølgende i Vandplanen. Indsatsen skal gennemføres i samarbejde mellem kommunerne, Plantedirektoratet, landbrugsvirksomhederne og vandværkerne. 3.3 Supplerende indsatser 6. Overvågning I mange år har staten, de tidligere amter, kommuner, vandværker og virksomheder hver for sig, overvåget grundvandet, men formålene med overvågningerne har været forskellige. Et element i indsatsplanen er at skabe et fælles program for overvågningen af forureningskilder og udviklingen af den generelle vandkvalitet i området. Overvågning af grundvandet består af flere forskellige tiltag. Det kan være vandanalyser af grundvandet fra vandværkernes indvindingsboringer, fra overvågningsboringer og fra afværgeboringer. På baggrund af en systematisk indsamling af disse data, foretages en vurdering af hele grundvandsressourcen i området samt udarbejdes relevante prøvetagningsprogrammer for vandværkerne. Derudover kan overvågning også være en systematisk indsamling af pejledata fra boringer, dvs. målinger at grundvandsstanden i området. Pejledata er vigtige i forhold til vurdering af strømningsretningen i grundvandet og dermed risikoen for forureningsspredning samt ressourcemæssige opgørelser og vurderinger. Det tidligere Københavns Amt har haft tradition for, i samarbejde med de lokale vandværker og kommunerne, at foretage en årlig St. Pejledag. På denne dag gik myndigheder og vandværker ud og målte vandstanden i deres boringer for at få et billede af grundvandets strømning. Efter kommunalreformen er der ikke gennemført en sådan fælles St. Pejledag i Hovedstadsområdet. Albertslund Kommune har dog, i samarbejde med nabokommunerne på Vestegnen, der har indgået et såkaldt vandsamarbejde, fortsat aktiviteten. Albertslund, Egedal og Høje-Taastrup Kommune vil - gerne i samarbejde med Staten -, tage initiativ til, at der gennemføres en fælles årlig St. Pejledag for vandværkerne i området. I forbindelse med grundvandsbeskyttelsen i indsatsområde Taastrup Nord, er der udarbejdet forslag til et overvågningsprogram bestående af vandanalyser af grundvandet fra vandværkernes indvindingsboringer og fra udvalgte overvågningsboringer. Overvågningsprogrammets primære formål er at følge udviklingen af eksisterende forureninger, således at der kan handles inden de når en drikkevandsboring. Forslaget til overvågningsprogram opstilles efter aftale og i samarbejde med vandværkerne i indsatsområdet. 14

15 7. Målrettede tilsyn med virksomheder Kommunerne fører tilsyn med landbrug, gartnerier og virksomheder. I forbindelse med tilsynene skal myndighederne regulere og registrere forhold omkring spildevand, affald, støj-, luft, jord- og grundvandsforureninger. På grund af de mange jord- og grundvandsforureninger, der er blevet konstateret i de seneste år, er der i dag stigende fokus på håndtering og opbevaring af kemikalier og affald. De seneste 10 års erfaring har vist, at nogle bestemte stoffers egenskaber er specielt kritiske i forhold til grundvandet. Disse stoffer kan selv i ganske små mængder ødelægge store grundvandsressourcer. For at forebygge forurening vil Høje-Taastrup, Albertslund og Egedal kommune forsat føre målrettede tilsyn med særlig fokus på grundvandstruende stoffer på alle relevante virksomheder. Derudover vil Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner gennemføre tilsyn på større landbrug, som er beliggende i indvindingsoplande til vandværkerne. Benzinstationer er ikke omfattet af kommunernes tilsynsfrekvens, men både Egedal, Albertslund og Høje- Taastrup Kommuner vil fremover føre regelmæssige tematilsyn med benzinanlæg indenfor indsatsplanens område. På tematilsynet skal alle aktiviteter som er omfattet af bekendtgørelse om forebyggelse af jordog grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg /14/ gennemgås. 8. Boringer og brønde Opsporing og renovering af gamle boringer og brønde er en forebyggende aktivitet i grundvandsbeskyttelse. Boringer og brønde i dårlig stand udgør en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. En utæt boring eller brønd, der virker som et lodret dræn for overfaldevand, vil forøge risikoen for at pesticider brugt til ukrudtsbekæmpelse omkring anlægget, ender i grundvandet. Det samme gælder for spild af andre miljøfremmede stoffer nær en boring eller en brønd, eksempelvis olieprodukter. I perioden opsporede og registrerede Københavns Amt, i samarbejde med blandt andet Albertslund, Egedal og Høje-Taastrup kommune, boringer og brønde indenfor et stort område, herunder bl.a. indsatsområde Taastrup Nord. Det generelle billede er, at tilstanden af cirka 24 % af boringer og brønde er så dårlig, at det vurderes at anlægget vil kunne bidrage til en forureningsspredning. En del af disse dårlige boringer og brønde ligger indenfor vandværkernes indvindingsoplande. De tre kommuner er godt i gang med at tage hånd om de mangler, der er konstateret på de aktive boringer og brønde samt at sikre, at ubenyttede boringer og brønde sløjfes. Udgangspunktet for at få sløjfet ubenyttede boringer og brønde, og forbedre de mangler som er konstateret ved registreringen af boringer er dialog. Nøgleordet for dialogen er frivillighed fra ejernes side og assistance fra kommunerne. Assistancen fra kommuner kunne bestå i tekniske anvisninger i forbindelse med tilsyn, med henblik på at få indrettet indvindingsanlægget på korrekt vis. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale om sløjfning af en ubenyttede boring eller brønd, kan Kommunalbestyrelsen give et påbud om sløjfning. Udgangspunktet for kommunerne er, at det er ejeren af boringen eller brønden som skal afholde udgifterne for sløjfning og renovering. I Egedal Kommune kan ejere af ubenyttede boringer og brønde dog søge om at få finansieret sløjfning af deres boring/brønd af Grundvandspuljen. Hovedparten af de dårlige boringer ligger i indsatsområdets nordlige og vestlige del. En del af disse dårlige boringer ligger indenfor indvindingsoplande til vandværker og må derfor samlet set betragtes som en risiko for de nærliggende vandværkers kildepladser. 9. Kloakker og nedsivningsanlæg Fakta om Grundvandspuljen Grundvandspuljen er et vandsamarbejde indgået mellem vandværker i Egedal Kommune og Københavns Energi. Som led i grundvandsbeskyttelsen finansierer Grundvandspuljen sløjfning af boringer og brønde i Egedal Kommune som var ubenyttede før 21. november Mange kloakker er gamle og utætte og udgør dermed en potentiel trussel mod grundvandet. Udsivning fra spildevand fra kloakker kan dog kun finde sted, hvor kloakledningerne ligger over grundvandsspejlet, dvs. i umættet zone. Er kloakkerne omgivet af vand f.eks. i sekundært grundvandsmagasin, vil utætheder i systemet resultere i indsivning af grundvand i kloakkerne i stedet. 15

16 Forureningen fra udsivende spildevand afspejler det opland, som kloaknettet dækker. Typiske forureninger er bakterier, næringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer som detergenter, blødgører og organiske opløsningsmidler. Det er derfor vigtigt at undersøge tilstanden af kloakkerne, især inden for næroplandet til indvindingerne i området. Generelt vurderes forureningsrisikoen fra kloakker dog at være lille. Princippet i et nedsivningsanlæg til husspildevand er at spildevandet, efter mekanisk rensning i en bundfældningstank, ledes ud i jorden, som naturligt renser spildevandet efterhånden som det siver ned gennem jordlagende. Indsatsen overfor forurening fra nedsivningsanlæg til husspildevand består primært i, at der i forhold til nyetablering anbefales, at der ikke gives tilladelse til nedsivning af husspildevand i nitratfølsomme områder, samt at administrationen af tilladelser i øvrigt skal følge retningslinier i Regionplan 2005 /15/(afløses af vandplanen) herfor. Kommunerne skal sikre at kloakker renoveres og holdes i god stand i nærområdet til indvindingsboringerne. 10. Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Der findes ingen officiel statistik over salget og anvendelse af kemikalier og pesticider til private. Generelt er forbruget lavt sammenlignet med anvendelsen i mere professionelle sammenhænge, dvs. landbrug, gartnerier m.v. Markedet for pesticider til private områder udgør ifølge Dansk Planteværn 1 % af det totale forbrug. Det vurderes dog, at der har været en stigende tendens de senere år. Privates håndtering af pesticider og andre kemikalier er uprofessionel, hvilket muligvis kan øge risikoen for spild og uheld. Et af hovedpunkterne i Pesticidplan /21/ som er vedtaget af Folketinget, er da også, at der skal gøres en indsats for at private informeres om korrekt håndtering af pesticider. Både Egedal, Høje-Taastrup og Albertslund kommuner informerer, bl.a. på deres hjemmesider om affaldsordninger, genbrugsstationer, indsamling af farligt affald med miljøbil osv. Albertslund Kommune har herudover udarbejdet en affaldshåndbog rettet mod forskellige bebyggelsestyper. Herudover har kommunen planlagt en treårig informationskampagne for at begrænse de privates brug af pesticider. 11. Oplysningskampagner Indsatsplanen sætter rammerne for beskyttelsen af grundvandsressourcen i indsatsområdet Taastrup Nord, men ansvaret for beskyttelse af grundvandet ligger hos enhver der anvender området, hvad enten man arbejder eller bor her. Derfor er det vigtigt at informere om de tiltag hver enkelt kan gøre for at beskytte grundvandet. Kommunerne skal derfor ved tilsyn på virksomheder, landbrug, gartnerier m.v. informere om grundvandsressourcen, således at der af denne vej skabes incitament til grundvandsbeskyttende adfærd. Albertslund Kommune oplyser løbende virksomheder og landbrug om korrekt håndtering af pesticider og kemikalier i forbindelse med tilsyn og ved udgivelse af Miljøavis til virksomheder fire gange årligt. Kommunen udarbejder løbende oplysningskampagner over for borgerne i regi af Vestegnens Vandsamarbejde om vandforbrug og grundvandsbeskyttelse. I perioden laves en informationskampagne rettet mod borgerne om begrænsning af brugen af pesticider. Derudover samarbejdes der med Agendacenter Albertslund om information til borgere om grundvandsbeskyttelse, herunder haveejernes pesticidforbrug. På kommunens årlige Grøn Dag, sættes jævnligt fokus på de private haveejeres brug af pesticider. Derudover sætter kommunen fokus på at minimere vandforbruget ved udarbejdelse af årlige grønne regnskaber for alle boligområder, så borgerne informeres om deres vandforbrug og hvad de kan gøre for at begrænse det. Høje-Taastrup Kommune har i mange år, i forbindelse med vandværks- og virksomhedstilsyn, oplyst om grundvandsbeskyttelse, men vil udvide denne indsats ved at udarbejde oplysningsfoldere til vandværker, landmænd og større virksomheder om grundvandsbeskyttende adfærd. Egedal Kommune oplyser løbende virksomheder og landbrug om korrekt opbevaring, håndtering og bortskaffelse af pesticider og kemikalier i forbindelse med miljøtilsyn. Derudover gennemføres sløjfningskampagner for olietanke i avisen. 16

17 ØKONOMI 4 Økonomi 4.1 Hvad koster det og hvem betaler? Indsatsplan Taastrup Nord beskriver en række forebyggende foranstaltninger, som har det overordnede mål at sikre grundvandskvaliteten i indsatsområdet, hvor Snubbekors Værket, Rømershøj Vandværk, Vridsløselille Vandværk og Risby Vandværk indvinder deres vand. Den samlede tilladelse til vandindvinding er på ca. ca. 1,4 million m 3 /år. Indsatsplanen skal leve op til 2 overordnede krav: Den skal være helhedsorienteret og dække alle betydende problemstillinger. Målet er at sikre, at indsatserne virker og at væsentlige trusler ikke overses. Der skal være en rimelig balance mellem værdien af de grundvandsressourcer, indsatsplanen søger at beskytte, og de økonomiske omkostninger ved indsatsplanen. Økonomibetragtningerne er baseret på overordnede skøn over de omkostninger/ressourcer, der vil være i forbindelse med gennemførelse af de indsatser, der vurderes at være nødvendige for at beskytte grundvandsressourcen i Taastrup Nord. Vandværker og andre ejere af vandforsyningsanlæg, hvor der årligt indvindes mere en m 3 grundvand, opkræves årligt en afgift på 30,5 øre pr. kubikmeter tilladte mængde grundvand. Heraf skal de 21,9 øre dække Miljøministeriets udgifter til opgaver som kortlægning af grundvandsressourcen og de resterende 8,6 øre skal dække kommunernes udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner. Derimod er der ikke afsat økonomiske midler til finansiering og implementering af de indsatser, som anbefales i indsatsplanerne. Afgiften reguleres årligt af Staten og ovenstående beløb gælder for Omkostningerne er udregnet for planperioden for hele indsatsområdet. Økonomi for Vestskoven er ikke medregnet i tabel 2, da kildepladsen endnu ikke er i drift. 17

18 ØKONOMI Tabel 2. Omkostninger til gennemførelse af indsatser for planperioden Indsats Økonomi ca. kr. Hvem betaler? Nikkel 1) ,- Vandværker (HTK Vand A/S, Albertslund Vandforsyning) Nitrat ,- Høje-Taastrup Kommune Pesticider og BAM ,- Albertslund Vandforsyning/ Vestegnens Vandsamarbejde/ Agendacenter Albertslund Høje-Taastrup Kommune Overvågning af grundvandskvaliteten 2,4) Store Pejledag og udarbejdelsen af potentialekort , ,- Vandværker (HTK Vand A/S, Rømershøj Vandværk, Albertslund Vandforsyning), Vestegnens Vandsamarbejde og Region Hovedstaden 4) Albertslund Vandforsyning, Egedal og Høje-Taastrup Kommuner Kildepladsrenovering ,- Albertslund Vandforsyning Boringer og brønde ,- Brønd-/boringsejer, Risby Vandværk ,- Grundvandspuljen i Egedal Kommune ,- Albertslund Kommune, Høje-Taastrup Kommune Målrettede tilsyn 3) ,- Albertslund Kommune, Høje-Taastrup kommune Forurenede grunde? - 4) Region Hovedstaden Koordinering og opfølgning på ,- Albertslund, Egedal, Høje-Taastrup kommuner indsatsplan, herunder datahåndtering Omkostninger i alt Ca ,- 1) Udarbejdelse af nikkelstrategi og overvågning af vandspejlssænkning 2) Opstillede moniteringsprogrammer i forbindelse med ekstra overvågning af bl.a. nærliggende forureninger 3) Ekstra målrettede tilsyn ud over dem kommunen har tilsynspligt med 4) Regionens udgifter forbundet med overvågning er ikke fastlagt Nedenstående tabel 3 synliggør, hvilke omkostninger der er for kommunerne, vandværkerne og ejer af dårlige eller ubenyttede boringer eller brønde, når grundvandet i indsatsområdet Taastrup Nord skal beskyttes. Tabel 3. Omkostninger til gennemførelse af indsatser fordelt på kommuner, vandværker m.fl. Hvem betaler? Omkostninger til gennemførelse af indsatser ca. kr. Høje-Taastrup Kommune ,- Albertslund Kommune ,- Egedal Kommune ,- Albertslund Vandforsyning ,- Risby Vandværk ,- Rømershøj Vandværk ,- HTK Vand A/S ,- Brønd-/boringsejer ,- Grundvandspuljen i Egedal Kommune Region Hovedstaden? - 1) Omkostninger i alt Ca ) Udgifterne er ikke fastlagt. 18

19 KILDEHENVISNINGER /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 13/ om indsatsplaner /2/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 13/ om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) /3/ Hedeselskabet, 2005: Endelig kortlægning og anbefalinger til indsatser for Taastrup Nord Indsatsområde. Detailkortlægning, fase 2. (rekvirent Københavns Amt) /4/ /5/ Hedeselskabet, 2004: Kortlægning af grundvandsressourcens beskyttelse, trusler og muligheder for Taastrup Nord indsatsområde. Detailkortlægning, fase 1. (rekvirent Københavns Amt) /6/ Miljø Horisont. Nummer 4, april Artikel: Den store vandværksdræber /7/ DHI Institut for Vand og Miljø, november 2004: Notat: Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen og mulige indsatser /8/ sprøjteteknik /9/ Hedeselskabet, 2005: Resumérapport: Kortlægning af grundvandsressourcens beskyttelse og trusler samt anbefalinger til indsats. (rekvirent Københavns Amt) /10/ Hedeselskabet, juli 2005: Indledende forureningsundersøgelse. Ole Rømers Vej 41, 2630 Taastrup. (rekvirent Københavns Amt) /11/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr af 11/ om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /12/ Hedeselskabet, marts 2006: Moniteringsrapport for Taastrup Nord Indsatsområde (rekvirent Københavns Amt) /13/ Hedeselskabet, maj 2006: Tillægsrapport til fase 2 undersøgelser for Taastrup Nord Indsatsområde (rekvirent Københavns Amt) /14/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr.555 af 09/ om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg /15/ Regionplan 2005, på /16/ Københavns Amt, 2004: Stationær grundvandsmodel på regional skala KAM /17/ Snubbekors Værket: Pers kom. v/ vandchef Kim René Hansen, november 2008 /18/ Miljøstyrelsen: Vejledning nr : Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /19/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 22/ Bekendtgørelse af lov miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /20/ EU s Vandrammedirektiv direktiv 2000/60FF) af 22/ Fastlægger rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. /21/ Miljøministeriet: Pesticidplan for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen /22/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 20/ Lov om vandforsyning mv. 19

20 /23 Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr / Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) /24/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr. 453 af 21/ Brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse samt lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr (Brugerbetalingsbekendtgørelsen) /25/ Høje-Taastrup Kommune: Spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune /26/ Albertslund Kommune: Forslag til Spildevandsplan 2003 /27/ Rambøll, oktober 2002: Kortlægning af boringer og brønde i Københavns Indsatsområde 1.b. (rekvirent Københavns Amt) /28/ Vestegnens Vandsamarbejde I/S. Sløjfning af boringer og brønde. Rambøll. 8. januar /29/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr. 268 af 31/ Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. 20

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Resumérapport 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 MILJØMÅL FOR VAND... 3 1.2 HVAD ER INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?...

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Hovedrapport

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Hovedrapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Hovedrapport Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet Taastrup Nord Udgivet af Egedal Kommune, Albertslund Kommune

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN Civilingeniør Bente Villumsen, COWI A/S Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Per Grønvald, Aalborg Kommune, Vandforsyningen

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV TO AF KØBENHAVNS

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet Punkt 5. Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet 2011-18795 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at den nuværende strategi

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker Holbæk Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning med drikkevand

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand november 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER DISPOSITION Regulering af grundvandsbeskyttelse hvem og hvordan? 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder: Hvordan fastlægges de?

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden December 2008 1 Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014 Sønderborg Forsyning, Huholt Vandværk Vollerup-Ulkebøl Vandværk Titel Berørte Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Vollerup-Ulkebøl

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Skårup Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Skårup Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Skårup Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand november 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Skårup Vandværk Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere