Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Resumérapport 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MILJØMÅL FOR VAND HVAD ER INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? HVOR KOMMER FORURENINGEN FRA? FORMÅLET MED DENNE INDSATSPLAN HVAD SKAL DER TIL FOR AT BESKYTTE GRUNDVANDET? DE 11 INDSATSTEMAER NØDVENDIGE INDSATSER Klorerede opløsningsmidler MTBE og andre benzinkomponenter Pesticider og BAM Nikkel Nitrat SUPPLERENDE INDSATSER Overvågning Målrettede tilsyn med virksomheder Boringer og brønde Kloakker og nedsivningsanlæg Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Oplysningskampagner ØKONOMI HVAD KOSTER DET OG HVEM BETALER? Kildehenvisninger 2

3 1 Indledning 1.1 Miljømål for vand I 2000 vedtog EU Vandrammedirektivet /20/ efter hvilket medlemslandende er forpligtet til at varetage rammer for beskyttelse og planlægning af deres vandområder, såvel overfladevande (vandløb og søer, kystvande, vådområder m.m.) som grundvand. Disse rammer blev implementeret i dansk lovgivning i den såkaldte Miljømålslov /23/. Miljømålsloven sætter nye rammer for den fremtidige administration af vand og natur og indeholder bl.a.: konkrete mål, som f.eks., at forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges rammerne for udarbejdelsen af vandplaner, som binder myndighederne til at sikre, at Danmarks overfladevand og grundvand opnår og sikres en god tilstand inden udgangen af år Målet om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. For grundvandet betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have god kemisk kvalitet. Rammerne i Miljømålsloven udfyldes via de statslige vandplaner, som sendes i høring i 2010 af Staten (Miljøministeriet), hvorefter det vil være kommunernes opgave hver især at udarbejde deres egne handleplaner. De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandplanen, ved at opstille konkrete indsatser som begrænser den menneskelige påvirkning af søer, vandløb, kystvande, fjorde og grundvand. Planerne bliver bindende, og derved styrende, for kommunernes administration på spildevandsområdet, drikkevandsområdet, landbrugsområdet og hele naturarbejdet omkring vandløb, søer, kystvande og beskyttede arealer. De konkrete tiltag som indarbejdes i handleplanerne skal være iværksat inden udgangen af 2012, og endelig skal alle vandområder have opnået deres målsætning om god tilstand inden udgangen af år

4 1.2 Hvad er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen? I Danmark har vi en national målsætning for vores drikkevandsforsyning. Forsyningen skal være baseret på rent grundvand bl.a. uden pesticider, klorerede opløsningsmidler, oliekomponenter og forhøjede indhold af problemstoffer som f.eks. nitrat og nikkel. Som hovedregel må vandet kun gennemgå en helt simpel rensning inden det sendes ud til forbrugerne. Men nogle steder er man blevet indhentet af fortidens synder, så man i dag står uden mulighed for at forsyne borgerne med rent drikkevand. Da der sjældent gives tilladelse til videregående rensning af vandet, er konsekvensen, at vandværker over hele landet har været tvunget til at lukke boringer og forsøge at finde nye kildepladser. En ændring af vandforsyningsloven i 1999 medførte, at de tidligere amter, som dengang var ansvarlig for kortlægning af grundvandsressourcen skulle lave en prioriteret kortlægning af grundvandet og denne kortlægning skulle følges op af planer for beskyttelse af grundvandet. Med lovændringen blev der indført begreberne indsatskortlægning og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. De tidligere amter delte Danmark op i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Områder med drikkevandsinteresser (OD) og Områder med begrænset drikkevandsinteresser. Indsatskortlægningen blev prioriteret i OSD og blev derfor påbegyndt i disse områder først. Indtil strukturreformen trådte i kraft i 2007, var det de tidligere amter, der lavede både indsatskortlægningen og indsatsplanerne. I dag er det de statslige Miljøcentre, der laver kortlægningen, mens kommunerne er ansvarlige for at lave de efterfølgende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. En indsatsplan er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Kommunerne skal med udgangspunkt i Bekendtgørelsen om indsatsplaner /1/, udarbejde indsatsplanerne i områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Indsatsplanen skal indeholde en kortlægning og en vurdering af forureningskilder og den skal beskrive de virkemidler, som skal afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Endvidere skal indsatsplanen indeholde en tidsplan for, hvornår, og af hvem indsatsen skal gennemføres. En indsatsplan er samtidig en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Formålet med udarbejdelsen af indsatsplanerne, er at sikre borgerne rent drikkevand nu og i fremtiden. 4

5 1.3 Hvor kommer forureningen fra? Tidligere var der ingen regler for eller tilsyn med virksomheder og fabrikkers opbevaring, håndtering og bortskaffelse af olie og kemikalier. Før 1970érne var det helt almindeligt at kemikalieaffald og andet miljøfremmede affald, blev bortskaffet ved at grave det ned eller opfylde vandhuller med affaldet. Ligeledes blev klorerede opløsningsmidler, olie, benzin, pesticidrester mv. bortskaffet ved at blive hældt direkte ud på jorden eller i kloakken. (F.eks. skulle diesel- og benzinstandere før i tiden, af hensyn til brandfaren, placeres direkte på grus eller slagger således, at spildt væske kunne trænge dybt ned i jorden). Opbevaring af kemisk affald Denne måde at bortskaffe og håndtere kemikalier på tidligere skyldes formentlig dels uvidenhed om stoffernes giftighed for mennesker, samt deres videre skæbne i jord og grundvand, dels at der på dette tidspunkt ikke fandtes en egentlig miljølovgivning. Det var først i starten af 1970érne, at de første love på miljøområdet blev vedtaget. Selvom forbruget af mange giftstoffer er faldet eller anvendelsen helt er blevet forbudt for mange år siden, fortsætter nedsivningen af giftstofferne gennem jorden i mange år endnu. For det grundvand som er bestemt til at være ældre end år har man formentlig, mange steder, endnu ikke set den fulde effekt af forureninger fra virksomheder og fabrikker, som har været i drift frem til 1990érne. Selv om fortidens synder nogle steder har indhentet os, og der kan ske nye forureninger, som vil kunne udgøre en risiko for grundvandet, så kan vi gøre meget for at beskytte det gode grundvand vi trods alt - fortsat har mange steder i Danmark. 5

6 2 Formålet med denne indsatsplan Denne indsatsplans formål er at beskytte grundvandet i et område der geografisk dækker en del af Høje- Taastrup Kommune og Albertslund Kommune samt en mindre del af Egedal Kommune. Området kaldes Indsatsområde Taastrup Nord, jf. figur 1. Figur 1. Beliggenhed af indsatsområde Taastrup Nord sammen med bufferzone omkring indsatsområdet samt placering af vandværker og kildepladser. Grundvandet i Indsatsområde Taastrup Nord er generelt af god kvalitet, men store dele af området har kun en ringe naturlig beskyttelse overfor forureninger. Kombinationen af ringe naturlig beskyttelse og placering af nogle vandværker i byområder gør, at der flere steder i den sydlige og sydøstlige del af området er påvist miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler og pesticider i grundvandet. De miljøfremmede stoffer, er årsag til at vandværker i denne del af indsatsområdet enten har droslet ned for indvindingen eller helt er blevet nedlagt. 6

7 Der ligger fire aktive vandværker inden for Taastrup Nord indsatsområde, jf. tabel 1. Tabel 1. Aktive vandværker og kildepladser indenfor Taastrup Nord indsatsområde. Kildeplads Bemærkninger Indvindingstilladelse Kommune m 3 /pr. år Vridsløselille Vandværk Aktivt ) Albertslund Risby Vandværk Aktivt Albertslund Snubbekors Værket Aktivt Høje-Taastrup Rømershøj Vandværk Aktivt Høje-Taastrup Klovtofte Vandværk Aktivt, nedlukkes inden udgangen af år ) Høje Taastrup St. Vejle Å Kildeplads Afværgeanlæg Albertslund Vestskoven Ikke i drift. Ansøgning foreligger ) Albertslund Kildeplads VVM redegørelse skal udarbejdes 1) Når der skal gives ny indvindingstilladelse og resultater fra VVM-redegørelsen i Vestskoven foreligger, skal indvindingsmængden fra vandværket revurderes. 2) Indvindingen varierer da vandværket er under nedlukning og skal erstattes af Snubbekors Værket inden udgangen af år I nedlukningsfasen må indvindingen på Klovtofte Vandværk og Snubbekors Værket tilsammen ikke overstige en samlet indvindingsmængde på m 3 /år. 3) Der foreligger en ansøgning fra Albertslund Kommune om en ny kildeplads i Vestskoven. Ansøgningen lyder på en årlig indvindingsmængde på op til 1 mio. m 3. Inden der gives tilladelse, skal der udarbejdes en VVM redegørelse, som forventes påbegyndt medio 2009 Fra St. Vejle Å Kildeplads, foregår der en afværgepumpning på i ca. 1,2 mio. m 3 vand pr. år. Vandet har ikke været anvendt til drikkevand siden Københavns Energi (KE) har ikke ansøgt om fornyelse af indvindingstilladelse i 2010 for St. Vejle Å Kildeplads. 7

8 3 Hvad skal der til for at beskytte grundvandet? 3.1 De 11 indsatstemaer Når grundvandet i indsatsområde Taastrup Nord skal beskyttes, er det ikke nok bare at foretage enkelte tiltag overfor bestemte forureningskilder. Beskyttelse af grundvandet er et puslespil med mange brikker, der samlet kan være med til at beskytte grundvandsressourcen i området. De tiltag der vurderes nødvendige til beskyttelse af grundvandet i indsatsområde Taastrup Nord kan opdeles i 11 indsatstemaer: fem nødvendige indsatser og seks supplerende indsatser. Den første del af indsatsplanen beskriver de fem indsatstemaer, der er basale i grundvandsbeskyttelsen og nødvendige for at sikre kvaliteten på kort og på langt sigt. Anden del beskriver de sidste seks indsatstemaer, der hver især vil styrke beskyttelsen eller bidrage til en forbedret grundvandskvalitet. Hvert af temaerne indeholder en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor temaet indgår i grundvandsbeskyttelsen. For truslerne følger herefter en overordnet vurdering af risikoen og til sidst de tiltag, der er nødvendige for at fjerne eller formindske risikoen. Planperioden for denne indsatsplan er valgt til at være 5 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis ny viden ændrer forudsætningerne for de valgte indsatser. Nødvendige indsatser: Klorerede opløsningsmidler MTBE og andre benzinkomponenter Pesticider og BAM Nikkel Nitrat Supplerende indsatser: Overvågning Målrettede tilsyn med virksomheder Boringer og brønde Kloakker og nedsivningsanlæg Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Oplysningskampagner Temaer der ikke medtages i denne indsatsplan Foruden de fem nødvendige og de seks supplerende indsatser er nedenstående tre temaer gennemgået. Dette med henblik på en vurdering af, hvorvidt de var relevante at medtage i denne indsatsplan. Veje og jernbaner Opfyldte mergel- og grusgrave Skovrejsning og græs Undersøgelser har konkluderet at forureningsrisikoen fra veje og jernbaner samt opfyldte mergelgrave og vandhuller ikke udgør nogen risiko i indsatsområdet Taastrup Nord /13/. Med hensyn til skovrejsninger, vil Egedal Kommune indenfor indsatsområdet fastholde de i Regionplan 2005 udpegede skovrejsningsområder ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan. Høje-Taastrup Kommune har i september 2008 udarbejdet et forslag om at ændre de i Regionplan 2005 udlagte skovrejsningsområder, bl.a. med henblik på grundvandsbeskyttelse ved Snubbekors Værket. Albertslund Kommune har udarbejdet forslag i den kommende kommuneplan til fritagelse fra skovrejsning i umiddelbar nærhed af landsbyerne. Forslagene er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget, hvorfor de i Regionplan 2005 udpegede skovrejsningsområder, fortsat er gældende. Skovrejsning og græs vil derfor ikke blive gennemgået yderligere i denne indsatsplan. 8

9 3.2 Nødvendige indsatser 1. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler er betegnelsen for en række stoffer der har haft, og i et vist omfang fortsat har bred anvendelse i en lang række virksomheder. Der er mange kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler bl.a. metalforarbejdning, affedtning, garverier, renserier m.fl. De grunde, der er mest forurenede, er ofte dem, hvor virksomhederne er grundlagt tilbage i 1960érne og 70érne og som har været i drift i en lang årrække. Fakta om klorerede opløsningsmidler De klorede opløsningsmidler, der findes i grundvandsmagasinerne, er primært stofferne Triklorethylen (TCE), tetrachlorethylen (PCE) og disses nedbrydningsprodukter diklorethylener (DCE) og vinylklorid (VC). Klorerede opløsningsmidler har nogle fysiske/kemiske egenskaber, der gør dem særlige problematiske i forhold til grundvandet. De er svært nedbrydelige og de er tungere end vand. Derfor vil et spild af klorerede opløsningsmidler sive ned gennem de øvre jordlag og ned gennem grundvandsmagasinerne. De vil blive delvist opløst og spredes yderligere i grundvandsmagasinet og her er det meget vanskeligt og dyrt at foretage en oprensning eller afværgeforanstaltninger. Foruden risikoen overfor grundvandet, udgør stofferne også en risiko overfor indeklimaet i de bygninger, der ligger oven på en forurening. Klorerede opløsningsmidler er flygtige, og de kan derfor afdampe op i overliggende bygninger og derved skabe problemer med indeklimaet. Resultatet er et dårligt indeklima med stoffer, der kan være kræftfremkaldende Den mest effektive indsats overfor en konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler er at fjerne forureningen ved kilden dvs. hvor forureningen er sket. De tidligere amter og Region Hovedstaden har gjort meget for at opspore forureninger og rydde op på grunde med klorerede opløsningsmidler. Fakta om afværgeforanstaltninger Oprydning på forurenede grunde kaldes afværgeforanstaltninger. Typisk er det Regionerne som er myndighed. Oprydningerne vil i nogle tilfælde bestå af simple afgravninger og oppumpninger af forurenet grundvand. I tilfælde, hvor f.eks. oppumpning ikke slår til, kan det være nødvendigt med injektion af aktivstoffer der kan nedbryde forureningen. I andre tilfælde kan det være nødvendig med mere avancerede anlæg, der f.eks. damper eller suger forureningen ud af jorden. Stort set alle grunde, hvor klorerede opløsningsmidler har været anvendt, er blevet kortlagt på vidensniveau 1. Grundene er siden hen blevet kortlagt på vidensniveau 2, hvis en efterfølgende forureningsundersøgelse har påvist forurening med klorerede opløsningsmidler. Når en grund er kortlagt på vidensniveau 2, indgår den i Regionens arbejde med at undersøge og gøre noget ved de værste forureninger. De grunde, som er mest forurenet og som truer grundvandet eller mennesker sundhed, rydder Regionen op først. Klorerede opløsningsmidler er en af de forureningstyper, der udgør den største trussel mod grundvandet og lukker de fleste vandværksboringer i Hovedstadsområdet Inden for indsatsområdet Taastrup Nord er de højeste koncentrationer med klorerede opløsningsmidler påvist i den sydlige og østlige del af området, hvor der er tæt Fakta om V1- og V2-kortlægning En grund kortlagt på vidensniveau 1 betyder, at der er mistanke om, at grunden kan være forurenet. Mistanken baserer sig på gennemgang af byggesagsarkiver, historiske oplysninger mm., som har givet viden om, at der har fundet forurenende aktiviteter sted på grunden. En grund kortlagt på vidensniveau 2 betyder, at der er konstateret forurening på grunden baseret på forureningsundersøgelser. bebygget. Dette gælder specielt nord for Vridsløselille Vandværk, ved St. Vejle Å afværgeanlæg samt ved Klovtofte Vandværk. Klorerede opløsningsmidler er den primære årsag til, at flere vandværker i den sydlige del af indsatsområdet enten er taget ud af drift eller er droslet ned. Dette gælder specielt for Klovtofte Vandværk, som pga. mange års fund af klorerede opløsningsmidler i det oppumpede grundvand, er under nedlukning og som helt skal erstattes af nye Snubbekors Værket. 9

10 Indsatsen over de mange påviste grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler består i at Region Hovedstaden fortsat prioriterer oprydning (eller afværge), af de forureninger med klorerede opløsningsmidler, der udgør den største trussel mod de eksisterende vandværker og kildepladser i indsatsområdet 2. MTBE og olie- og benzinstoffer MTBE (methyl-tertiær-butylether) er et tilsætningsstof i benzin, som i Danmark er blevet anvendt som erstatning for bly siden Forekomsten af MTBE i grundvandet knytter sig derfor udelukkende til benzinforureninger fra servicestationers benzinudslip. Uden for Danmark er raffinaderiernes foretrukne måde at opnå det ønskede oktantal ved at tilsætte stoffet MTBE. Imidlertid har man i Danmark ikke haft MTBE i oktan 92 og 95 benzin siden Dette skyldes alene ønsket om at forbygge forurening af grundvandet med MTBE /4/. MTBE er meget letopløselig i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, har der frem til 2001 været risiko for, at lækage fra underjordiske benzintanke kan forurene grundvandet med MTBE. MTBE er ikke direkte giftig for mennesker og dyr, men det har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende terpentinagtig lugt, der selv i meget små mængder gør drikkevandet udrikkeligt. Fakta om Oliebranchens Miljøpulje Oliebranchens Miljøpulje (OM) undersøger og rydder, så vidt muligt, op på nedlagte benzinsalgsstationer. OM er resultatet af en aftale mellem olieselskaberne og en række offentlige myndigheder. Ordningen finansieres i fællesskab af benzinselskaberne over benzinprisen. Fakta om forsikring af villaolietanke Som ejer af villaolietanke er man ansvarlig for at tanken og det tilhørende rørsystem er lovligt. Dette er betingelsen for at være omfattet af den særlige forsikringsordning for villatanke. Forsikringsordningen betyder, at man skal anmelde en forurening til kommunen og til Top Danmark, der administrerer ordningen. Herefter dækker forsikringen de udgifter, som det koster at få renset op. Forsikringsordningen finansieres over olieprisen. Der bliver i dag gjort meget for at forhindre nye forureninger med olie og benzin, men også allerede påviste forureninger fra f.eks. nedlagte servicestationer bliver undersøgt og ryddet op enten frivilligt af ejeren, af Regionen eller via oprydninger finansieret af Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje varetager også en forsikringsordning for villaolietanke. Sammen med virksomhedernes egne oprensninger af olie- og benzinforureninger, vil de 2 ordninger håndtere en lang række af olie og benzinforureninger. Derudover er der en række retningsliner som skal overholdes i forbindelse med etablering af villaolietanke. Inden for byområder i indsatsområdet, er der påvist MTBE i ca. 1/3 af grundvandsanalyserne (dog under gældende vandkvalitetskriterier), hvorimod der ikke er påvist MTBE inden for i landbrugsarealerne i indsatsområdet /3/. Dette stemmer godt overens med det faktum, at de fleste eksisterende servicestationer er lokaliseret i byområdet. Fakta om retningsliner for etablering af villaolietanke Etablering af olietanke og det tilhørende rørsystem skal følge olietankbekendtgørelsen nr. 724 af den 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørføringer og pipelines. Ifølge bekendtgørelsen 27 stk. 1 må olietanke og det tilhørende rørsystem: b) Ikke etableres inden for en afstand af 50 meter fra almene vandværkers indvindingsboringer. Afstandskravet omfatter ikke overjordiske, indendørs olietanke under l, med synlige rørføringer, der ikke er indstøbte eller indmuret. (Dette krav kan dog skærpes i henhold til bekendtgørelsens 50, såfremt der vurderes at være særlig risiko for grundvandet.) c) Ikke nedgraves inden for beskyttelsesområdet for grundvandsindvinding, som er fastlagt i forbindelse med en vandindvindingstilladelse efter de til enhver gældende regler i miljøbeskyttelsesloven. I modsætning til MTBE, er der kun påvist forurening af grundvandet med benzin- og oliestoffer i et begrænset omfang indenfor indsatsområdet. Dette er dog ikke ensbetydende med at disse forureninger ikke forekommer - der findes nemlig mange kendte jordforureninger med benzin- og oliestoffer. Men blot en indikation af, at de formentlig nedbrydes, opløses og transporteres anderledes end MTBE og klorerede opløsningsmidler, så de sjældent når helt ned til grundvandet. Indsatsen består derfor i, at der fortsat gøres en indsats for at forhindre, at nye og/eller tidligere benzinog olieforureninger kommer til at udgøre en trussel for grundvandet i området. I Bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg, 2001 /14/ fremgår en 10

11 række regler for indretning og drift af benzin- og dieselsalgsanlæg, transportørens forpligtigelse samt andre bestemmelser. Det er ejeren af anlægget, som har ansvar for at kravet i bekendtgørelsen overholdes. Bekendtgørelsen omfatter ikke benzin- og dieselanlæg, der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje. Arbejdet med oprydning på OM-grunde er afsluttet i indsatsområdet. Indenfor indsatsområdet, findes der pr. 1. april igangværende servicestationer i Albertslund Kommune og 14 i Høje-Taastrup Kommune. 3. Pesticider og BAM Pesticider eller kemiske sprøjtemidler er kemiske stoffer som bliver brugt på marker, i gartnerier eller haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb fra skadedyr, mod svampeangreb og til påvirkning af plantens vækst. BAM er det pesticidrelaterede stof, der oftest findes i grundvandet. Problemet med BAM er, at det findes overalt, hvor der er blevet anvendt pesticider i Danmark og det giver store problemer, for i modsætning til mange andre stoffer, nedbrydes det ikke altid før det når grundvandet. På landsplan indeholder hver femte udtagne vandprøve fra vandværksboringer BAM /6/ og flere hundrede drikkevandsboringer er allerede lukket på grund af BAM-forurening. I indsatsområdet Taastrup Nord, er der påvist indhold af pesticider og BAM i 2/3 af de analyserede boringer. De påviste pesticider forekommer primært som BAM. Pesticider generelt Det offentliges forbrug af pesticider er reduceret markant siden 2003, hvor Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening indgik en aftale om udfasning af brugen af pesticider på offentlige arealer. I dag må kommunerne kun anvende Roundup til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Selvom der i mange år har været fokus på risikoen af forkert håndtering af pesticider, vil der i forbindelse med påfyldning af sprøjteudstyret altid i større eller mindre grad, ske spild af pesticider. Blot 100 ml sprøjtemiddel kan forurene m 3 grundvand /7, 8/. I dag skal personer der håndtere pesticider dog følge den nye bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter /29/. Bekendtgørelsen indeholder desuden forskrifter om korrekt indretning af påfyldnings- og vaskepladser. Fakta om BAM BAM (2,6-dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt fra pesticiderne dichlorbenil og chlorthiamid der blev brugt i perioden fra 1965 til 1997, hvor stofferne blev forbudt. Pesticiderne er ukrudtsmidler og blev solgt under handelsnavnene Prefix og Casoron. Stofferne har været brugt til bekæmpelse af ukrudt på en lang række forskellige arealer som for eksempel vandværksgrunde, gårdspladser til landbrugsdrift, gartnerier, havegange, legearealer, sportspladser, fortove og stier. Ukrudtsmidlerne er et granulat som strøs direkte ud på jorden. Granulatet opløses når det regner og herefter siver nedbrydningsproduktet ned i jorden. BAM-forureningen kan spredes til grundvandet ved nedsivning gennem jordlagene eller fra vandløb, søer, regnvandsbassiner mv. I perioden fra 1965 til 1997 har der i gennemsnit været brugt kg pr. år af de to aktive stoffer dichlorbenil og chlorthiamid. Forbudet mod brugen af Prefix og Casoron kom da man opdagede, at BAM s nedbrydningstid er så lang, at det trænger ned i grundvandet. Man er for øjeblikket i gang med at udvikle en ny metode, hvor man ved hjælp af naturligt forekommende bakterier kan rense BAM-forurenet grundvand. Pt. er det muligt at rense vandet med aktivt kul. Indsatsen overfor BAM og pesticidforureninger i området er at følge udviklingen af de allerede påviste forureninger samt at udføre ekstra kontrolmålinger på de indvindingsboringer, som ligger tæt på en allerede påvist grundvandsforurening med BAM eller pesticider. Med hensyn til privates forbrug af pesticider anvendes der mange forskellige ukrudtsmidler for at holde private haver fri for ukrudt. Derfor skal der fremover fokuseres på, at netop denne målgruppe informeres om pesticiders trussel mod grundvandet og hjælpes med at holde deres haver sprøjtefri. Se desuden den supplerende indsats Anvendelse af kemikalier og pesticider, afsnit 11 på side

12 4. Nikkel Nikkel er et grundstof, der forekommer naturligt i små mængder i den kalk, hvorfra grundvandet indvindes, men stoffet har vist sig at være allergifremkaldende og der er derfor en grænse for, hvor meget nikkel der må være i drikkevandet. Forhøjede koncentrationer af nikkel i grundvandet udgør et alvorligt kvalitetsproblem for vandforsyningerne i Køge Bugt området. Det tilskrives et naturligt højt nikkelindhold i kalken kombineret med en intensiv indvinding. Inden for indsatsområdet Taastrup Nord, er der flere steder påvist forhøjede værdier af nikkel i grundvandet. Mest markant er det i de områder, hvor der foregår eller har foregået en intensiv indvinding af grundvand. De højeste koncentrationer af nikkel er påvist i indsatsområdets sydlige del. Herunder omkring Snubbekors Værket, Klovtofte Vandværk, St. Vejleå afværgeanlæg samt Vridsløselille Vandværk. Fakta om Nikkel Nikkel findes naturlig i kalken i form af nikkelholdigt pyrit. Når grundvandstanden sænkes som følge af kraftig oppumpning risikere man at ilt trænger ned i kalken og oxiderer pyritten dette kaldes pyritoxidation. Ved denne iltning frigøres via en række kemiske processer nikkel, og nikkelindholdet i grundvandet vil stige. På dette tidspunkt nytter det ingenting at mindske indvindingen og hæve grundvandsspejlet igen. Ved at hæve det igen frigives der endnu mere nikkel til grundvandet, da en del af det frigjorte nikkel bil findes i jorden. Den væsentligste indsats overfor problemer med nikkel består i at styre grundvandsindvindingen, således at der fastholdes et nogenlunde stabilt grundvandspejl. Der kan dog gå en lang årrække før der ses en effekt af styret indvinding. Derudover skal vandværkerne sikre, at boringerne er tætte, så der ikke kan trænge ilt ned i grundvandsmagasinet og derigennem frigive nikkel til vandet - processen kaldes barometerånding. 5. Nitrat Kvælstof tilføres landbrugsjord som hovedregel i form af enten husdyr- eller kunstgødning. Som alternativ til f.eks. kunstgødning kan spildevandsslam også betragtes som en potentiel nitratkilde på lige fod med andre organiske gødningsprodukter. Kvælstof (ammonium), der i øvrigt også dannes naturligt i jorden, omsættes af bakterier til nitrat, som herefter kan udvaskes til grundvandet. Jordlagenes evne til at reducere nitrat afhænger først og fremmest af forekomsten af dæklag, der kan bidrage til nedbrydningen af kvælstof. Et dæklag kan typisk være det lerlag som beskytter kalkmagasinet, hvoraf grundvandet indvindes. Med Fakta om nitrat Nitrat i høje koncentrationer i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit i mavetamkanalen og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen ("blå børn"). Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. andre ord afhænger nitratudvaskningen til grundvandet blandt andet af tykkelsen af ler over grundvandet. I 2005 udpegede det tidligere Københavns Amt de såkaldte nitratsårbare områder for indsatsområde Taastrup Nord /3/. Heraf fremgår det, at de bedst beskyttede områder findes i indsatsområdets nordlige og sydvestlige del, mens de nitratsårbare områder (dårligst beskyttede områder) dominerer i indsatsområdets centrale og sydøstlige del, jf. figur 2. 12

13 Figur 2. Nitratsårbare områder inden for Taastrup Nord indsatsområde. 42 % af Taastrup Nord Indsatsområdet (2.232 ha) består af landbrugsarealer. De nitratbelastende aktiviteter (områder med landbrug og husdyrbrug) ligger primært i den nordlige og vestlige del af området. Risikoen for belastning af nitrat er størst i de mest nitratsårbare områder, hvis der samtidig drives landbrug. Dermed kan det generelt siges, at en væsentlig udvidelse af landbrug og husdyrbrug (samt udbringning af spildevandsslam) - med deraf forhøjet kvælstofbelastning - er særlig kritisk i de nitratsårbare områder. Fakta om nitratsårbare områder Flere faktorer har betydning for et områdes sårbarhed overfor nitrat. De vigtigste er: Dæklagstykkelse: Tykkelsen af lerlaget over grundvandsmagasinet har betydning for, hvor meget nitrat der når grundvandet - jo mere ler jo bedre beskyttelse. Infiltration: Infiltrationen er et andet ord for den mængde vand, der siver ned i jorden. Infiltrationen er derfor styrende for, hvor meget grundvand der dannes i et område. Jo mere grundvand der dannes, jo større sårbarhed er der overfor nedsivende stoffer. Vandtyper: Grundvandets kemiske sammensætning afspejler alle de påvirkninger vandet har været udsat for på dets vej fra overfladen og ned til grundvandsmagasinet. Ved bestemmelse af vandtypen kan man typisk se, hvorvidt grundvandet er påvirket af menneskelige aktiviteter. 13

14 Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord udgør først og fremmeste en nitratbelastning. Men spildevandsslam indeholder foruden næringsstoffer også bakterier, kim, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, der kan have en skadelig effekt på planter og dyr. Med hensyn til udbringning af spildevandsslam fra rensningsanlæg er der, i Slambekendtgørelsen /2/ opstillet krav til slammets indhold af skadelige stoffer som f.eks. LAS (vaskeaktiv sæbestof), nonylphenoler (findes i bl.a. i kosmetik og vaskepulver), DEHP (blødgørere i bl.a. plast) samt PAH (tjærestoffer). Der er i den vestlige del af indvindingsoplandet til Snubbekors Værket påvist nitratkoncentrationer over kriterierne for grundvand. I resten af indsatsområdet er der endnu ikke påvist forhøjede nitratkoncentrationer - denne lave belastning ønskes derfor bevaret. Indsatsen overfor nitrat er, at der sættes fokus på anvendelsen af gødning i næroplandet til indvindingsboringer og i de mest nitratsårbare dele af indvindingsoplandene til vandværkerne. En stor del af de områder, som er udpeget som mest sårbare overfor nitrat i den vestlige del af indsatsområdet, er også udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i Regionplan Administrationen af tilladelser indenfor dette område, skal følge retningslinier i Regionplan 2005 og efterfølgende i Vandplanen. Indsatsen skal gennemføres i samarbejde mellem kommunerne, Plantedirektoratet, landbrugsvirksomhederne og vandværkerne. 3.3 Supplerende indsatser 6. Overvågning I mange år har staten, de tidligere amter, kommuner, vandværker og virksomheder hver for sig, overvåget grundvandet, men formålene med overvågningerne har været forskellige. Et element i indsatsplanen er at skabe et fælles program for overvågningen af forureningskilder og udviklingen af den generelle vandkvalitet i området. Overvågning af grundvandet består af flere forskellige tiltag. Det kan være vandanalyser af grundvandet fra vandværkernes indvindingsboringer, fra overvågningsboringer og fra afværgeboringer. På baggrund af en systematisk indsamling af disse data, foretages en vurdering af hele grundvandsressourcen i området samt udarbejdes relevante prøvetagningsprogrammer for vandværkerne. Derudover kan overvågning også være en systematisk indsamling af pejledata fra boringer, dvs. målinger at grundvandsstanden i området. Pejledata er vigtige i forhold til vurdering af strømningsretningen i grundvandet og dermed risikoen for forureningsspredning samt ressourcemæssige opgørelser og vurderinger. Det tidligere Københavns Amt har haft tradition for, i samarbejde med de lokale vandværker og kommunerne, at foretage en årlig St. Pejledag. På denne dag gik myndigheder og vandværker ud og målte vandstanden i deres boringer for at få et billede af grundvandets strømning. Efter kommunalreformen er der ikke gennemført en sådan fælles St. Pejledag i Hovedstadsområdet. Albertslund Kommune har dog, i samarbejde med nabokommunerne på Vestegnen, der har indgået et såkaldt vandsamarbejde, fortsat aktiviteten. Albertslund, Egedal og Høje-Taastrup Kommune vil - gerne i samarbejde med Staten -, tage initiativ til, at der gennemføres en fælles årlig St. Pejledag for vandværkerne i området. I forbindelse med grundvandsbeskyttelsen i indsatsområde Taastrup Nord, er der udarbejdet forslag til et overvågningsprogram bestående af vandanalyser af grundvandet fra vandværkernes indvindingsboringer og fra udvalgte overvågningsboringer. Overvågningsprogrammets primære formål er at følge udviklingen af eksisterende forureninger, således at der kan handles inden de når en drikkevandsboring. Forslaget til overvågningsprogram opstilles efter aftale og i samarbejde med vandværkerne i indsatsområdet. 14

15 7. Målrettede tilsyn med virksomheder Kommunerne fører tilsyn med landbrug, gartnerier og virksomheder. I forbindelse med tilsynene skal myndighederne regulere og registrere forhold omkring spildevand, affald, støj-, luft, jord- og grundvandsforureninger. På grund af de mange jord- og grundvandsforureninger, der er blevet konstateret i de seneste år, er der i dag stigende fokus på håndtering og opbevaring af kemikalier og affald. De seneste 10 års erfaring har vist, at nogle bestemte stoffers egenskaber er specielt kritiske i forhold til grundvandet. Disse stoffer kan selv i ganske små mængder ødelægge store grundvandsressourcer. For at forebygge forurening vil Høje-Taastrup, Albertslund og Egedal kommune forsat føre målrettede tilsyn med særlig fokus på grundvandstruende stoffer på alle relevante virksomheder. Derudover vil Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner gennemføre tilsyn på større landbrug, som er beliggende i indvindingsoplande til vandværkerne. Benzinstationer er ikke omfattet af kommunernes tilsynsfrekvens, men både Egedal, Albertslund og Høje- Taastrup Kommuner vil fremover føre regelmæssige tematilsyn med benzinanlæg indenfor indsatsplanens område. På tematilsynet skal alle aktiviteter som er omfattet af bekendtgørelse om forebyggelse af jordog grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg /14/ gennemgås. 8. Boringer og brønde Opsporing og renovering af gamle boringer og brønde er en forebyggende aktivitet i grundvandsbeskyttelse. Boringer og brønde i dårlig stand udgør en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. En utæt boring eller brønd, der virker som et lodret dræn for overfaldevand, vil forøge risikoen for at pesticider brugt til ukrudtsbekæmpelse omkring anlægget, ender i grundvandet. Det samme gælder for spild af andre miljøfremmede stoffer nær en boring eller en brønd, eksempelvis olieprodukter. I perioden opsporede og registrerede Københavns Amt, i samarbejde med blandt andet Albertslund, Egedal og Høje-Taastrup kommune, boringer og brønde indenfor et stort område, herunder bl.a. indsatsområde Taastrup Nord. Det generelle billede er, at tilstanden af cirka 24 % af boringer og brønde er så dårlig, at det vurderes at anlægget vil kunne bidrage til en forureningsspredning. En del af disse dårlige boringer og brønde ligger indenfor vandværkernes indvindingsoplande. De tre kommuner er godt i gang med at tage hånd om de mangler, der er konstateret på de aktive boringer og brønde samt at sikre, at ubenyttede boringer og brønde sløjfes. Udgangspunktet for at få sløjfet ubenyttede boringer og brønde, og forbedre de mangler som er konstateret ved registreringen af boringer er dialog. Nøgleordet for dialogen er frivillighed fra ejernes side og assistance fra kommunerne. Assistancen fra kommuner kunne bestå i tekniske anvisninger i forbindelse med tilsyn, med henblik på at få indrettet indvindingsanlægget på korrekt vis. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale om sløjfning af en ubenyttede boring eller brønd, kan Kommunalbestyrelsen give et påbud om sløjfning. Udgangspunktet for kommunerne er, at det er ejeren af boringen eller brønden som skal afholde udgifterne for sløjfning og renovering. I Egedal Kommune kan ejere af ubenyttede boringer og brønde dog søge om at få finansieret sløjfning af deres boring/brønd af Grundvandspuljen. Hovedparten af de dårlige boringer ligger i indsatsområdets nordlige og vestlige del. En del af disse dårlige boringer ligger indenfor indvindingsoplande til vandværker og må derfor samlet set betragtes som en risiko for de nærliggende vandværkers kildepladser. 9. Kloakker og nedsivningsanlæg Fakta om Grundvandspuljen Grundvandspuljen er et vandsamarbejde indgået mellem vandværker i Egedal Kommune og Københavns Energi. Som led i grundvandsbeskyttelsen finansierer Grundvandspuljen sløjfning af boringer og brønde i Egedal Kommune som var ubenyttede før 21. november Mange kloakker er gamle og utætte og udgør dermed en potentiel trussel mod grundvandet. Udsivning fra spildevand fra kloakker kan dog kun finde sted, hvor kloakledningerne ligger over grundvandsspejlet, dvs. i umættet zone. Er kloakkerne omgivet af vand f.eks. i sekundært grundvandsmagasin, vil utætheder i systemet resultere i indsivning af grundvand i kloakkerne i stedet. 15

16 Forureningen fra udsivende spildevand afspejler det opland, som kloaknettet dækker. Typiske forureninger er bakterier, næringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer som detergenter, blødgører og organiske opløsningsmidler. Det er derfor vigtigt at undersøge tilstanden af kloakkerne, især inden for næroplandet til indvindingerne i området. Generelt vurderes forureningsrisikoen fra kloakker dog at være lille. Princippet i et nedsivningsanlæg til husspildevand er at spildevandet, efter mekanisk rensning i en bundfældningstank, ledes ud i jorden, som naturligt renser spildevandet efterhånden som det siver ned gennem jordlagende. Indsatsen overfor forurening fra nedsivningsanlæg til husspildevand består primært i, at der i forhold til nyetablering anbefales, at der ikke gives tilladelse til nedsivning af husspildevand i nitratfølsomme områder, samt at administrationen af tilladelser i øvrigt skal følge retningslinier i Regionplan 2005 /15/(afløses af vandplanen) herfor. Kommunerne skal sikre at kloakker renoveres og holdes i god stand i nærområdet til indvindingsboringerne. 10. Privates anvendelse af kemikalier og pesticider Der findes ingen officiel statistik over salget og anvendelse af kemikalier og pesticider til private. Generelt er forbruget lavt sammenlignet med anvendelsen i mere professionelle sammenhænge, dvs. landbrug, gartnerier m.v. Markedet for pesticider til private områder udgør ifølge Dansk Planteværn 1 % af det totale forbrug. Det vurderes dog, at der har været en stigende tendens de senere år. Privates håndtering af pesticider og andre kemikalier er uprofessionel, hvilket muligvis kan øge risikoen for spild og uheld. Et af hovedpunkterne i Pesticidplan /21/ som er vedtaget af Folketinget, er da også, at der skal gøres en indsats for at private informeres om korrekt håndtering af pesticider. Både Egedal, Høje-Taastrup og Albertslund kommuner informerer, bl.a. på deres hjemmesider om affaldsordninger, genbrugsstationer, indsamling af farligt affald med miljøbil osv. Albertslund Kommune har herudover udarbejdet en affaldshåndbog rettet mod forskellige bebyggelsestyper. Herudover har kommunen planlagt en treårig informationskampagne for at begrænse de privates brug af pesticider. 11. Oplysningskampagner Indsatsplanen sætter rammerne for beskyttelsen af grundvandsressourcen i indsatsområdet Taastrup Nord, men ansvaret for beskyttelse af grundvandet ligger hos enhver der anvender området, hvad enten man arbejder eller bor her. Derfor er det vigtigt at informere om de tiltag hver enkelt kan gøre for at beskytte grundvandet. Kommunerne skal derfor ved tilsyn på virksomheder, landbrug, gartnerier m.v. informere om grundvandsressourcen, således at der af denne vej skabes incitament til grundvandsbeskyttende adfærd. Albertslund Kommune oplyser løbende virksomheder og landbrug om korrekt håndtering af pesticider og kemikalier i forbindelse med tilsyn og ved udgivelse af Miljøavis til virksomheder fire gange årligt. Kommunen udarbejder løbende oplysningskampagner over for borgerne i regi af Vestegnens Vandsamarbejde om vandforbrug og grundvandsbeskyttelse. I perioden laves en informationskampagne rettet mod borgerne om begrænsning af brugen af pesticider. Derudover samarbejdes der med Agendacenter Albertslund om information til borgere om grundvandsbeskyttelse, herunder haveejernes pesticidforbrug. På kommunens årlige Grøn Dag, sættes jævnligt fokus på de private haveejeres brug af pesticider. Derudover sætter kommunen fokus på at minimere vandforbruget ved udarbejdelse af årlige grønne regnskaber for alle boligområder, så borgerne informeres om deres vandforbrug og hvad de kan gøre for at begrænse det. Høje-Taastrup Kommune har i mange år, i forbindelse med vandværks- og virksomhedstilsyn, oplyst om grundvandsbeskyttelse, men vil udvide denne indsats ved at udarbejde oplysningsfoldere til vandværker, landmænd og større virksomheder om grundvandsbeskyttende adfærd. Egedal Kommune oplyser løbende virksomheder og landbrug om korrekt opbevaring, håndtering og bortskaffelse af pesticider og kemikalier i forbindelse med miljøtilsyn. Derudover gennemføres sløjfningskampagner for olietanke i avisen. 16

17 ØKONOMI 4 Økonomi 4.1 Hvad koster det og hvem betaler? Indsatsplan Taastrup Nord beskriver en række forebyggende foranstaltninger, som har det overordnede mål at sikre grundvandskvaliteten i indsatsområdet, hvor Snubbekors Værket, Rømershøj Vandværk, Vridsløselille Vandværk og Risby Vandværk indvinder deres vand. Den samlede tilladelse til vandindvinding er på ca. ca. 1,4 million m 3 /år. Indsatsplanen skal leve op til 2 overordnede krav: Den skal være helhedsorienteret og dække alle betydende problemstillinger. Målet er at sikre, at indsatserne virker og at væsentlige trusler ikke overses. Der skal være en rimelig balance mellem værdien af de grundvandsressourcer, indsatsplanen søger at beskytte, og de økonomiske omkostninger ved indsatsplanen. Økonomibetragtningerne er baseret på overordnede skøn over de omkostninger/ressourcer, der vil være i forbindelse med gennemførelse af de indsatser, der vurderes at være nødvendige for at beskytte grundvandsressourcen i Taastrup Nord. Vandværker og andre ejere af vandforsyningsanlæg, hvor der årligt indvindes mere en m 3 grundvand, opkræves årligt en afgift på 30,5 øre pr. kubikmeter tilladte mængde grundvand. Heraf skal de 21,9 øre dække Miljøministeriets udgifter til opgaver som kortlægning af grundvandsressourcen og de resterende 8,6 øre skal dække kommunernes udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner. Derimod er der ikke afsat økonomiske midler til finansiering og implementering af de indsatser, som anbefales i indsatsplanerne. Afgiften reguleres årligt af Staten og ovenstående beløb gælder for Omkostningerne er udregnet for planperioden for hele indsatsområdet. Økonomi for Vestskoven er ikke medregnet i tabel 2, da kildepladsen endnu ikke er i drift. 17

18 ØKONOMI Tabel 2. Omkostninger til gennemførelse af indsatser for planperioden Indsats Økonomi ca. kr. Hvem betaler? Nikkel 1) ,- Vandværker (HTK Vand A/S, Albertslund Vandforsyning) Nitrat ,- Høje-Taastrup Kommune Pesticider og BAM ,- Albertslund Vandforsyning/ Vestegnens Vandsamarbejde/ Agendacenter Albertslund Høje-Taastrup Kommune Overvågning af grundvandskvaliteten 2,4) Store Pejledag og udarbejdelsen af potentialekort , ,- Vandværker (HTK Vand A/S, Rømershøj Vandværk, Albertslund Vandforsyning), Vestegnens Vandsamarbejde og Region Hovedstaden 4) Albertslund Vandforsyning, Egedal og Høje-Taastrup Kommuner Kildepladsrenovering ,- Albertslund Vandforsyning Boringer og brønde ,- Brønd-/boringsejer, Risby Vandværk ,- Grundvandspuljen i Egedal Kommune ,- Albertslund Kommune, Høje-Taastrup Kommune Målrettede tilsyn 3) ,- Albertslund Kommune, Høje-Taastrup kommune Forurenede grunde? - 4) Region Hovedstaden Koordinering og opfølgning på ,- Albertslund, Egedal, Høje-Taastrup kommuner indsatsplan, herunder datahåndtering Omkostninger i alt Ca ,- 1) Udarbejdelse af nikkelstrategi og overvågning af vandspejlssænkning 2) Opstillede moniteringsprogrammer i forbindelse med ekstra overvågning af bl.a. nærliggende forureninger 3) Ekstra målrettede tilsyn ud over dem kommunen har tilsynspligt med 4) Regionens udgifter forbundet med overvågning er ikke fastlagt Nedenstående tabel 3 synliggør, hvilke omkostninger der er for kommunerne, vandværkerne og ejer af dårlige eller ubenyttede boringer eller brønde, når grundvandet i indsatsområdet Taastrup Nord skal beskyttes. Tabel 3. Omkostninger til gennemførelse af indsatser fordelt på kommuner, vandværker m.fl. Hvem betaler? Omkostninger til gennemførelse af indsatser ca. kr. Høje-Taastrup Kommune ,- Albertslund Kommune ,- Egedal Kommune ,- Albertslund Vandforsyning ,- Risby Vandværk ,- Rømershøj Vandværk ,- HTK Vand A/S ,- Brønd-/boringsejer ,- Grundvandspuljen i Egedal Kommune Region Hovedstaden? - 1) Omkostninger i alt Ca ) Udgifterne er ikke fastlagt. 18

19 KILDEHENVISNINGER /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 13/ om indsatsplaner /2/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 13/ om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) /3/ Hedeselskabet, 2005: Endelig kortlægning og anbefalinger til indsatser for Taastrup Nord Indsatsområde. Detailkortlægning, fase 2. (rekvirent Københavns Amt) /4/ /5/ Hedeselskabet, 2004: Kortlægning af grundvandsressourcens beskyttelse, trusler og muligheder for Taastrup Nord indsatsområde. Detailkortlægning, fase 1. (rekvirent Københavns Amt) /6/ Miljø Horisont. Nummer 4, april Artikel: Den store vandværksdræber /7/ DHI Institut for Vand og Miljø, november 2004: Notat: Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen og mulige indsatser /8/ sprøjteteknik /9/ Hedeselskabet, 2005: Resumérapport: Kortlægning af grundvandsressourcens beskyttelse og trusler samt anbefalinger til indsats. (rekvirent Københavns Amt) /10/ Hedeselskabet, juli 2005: Indledende forureningsundersøgelse. Ole Rømers Vej 41, 2630 Taastrup. (rekvirent Københavns Amt) /11/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr af 11/ om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /12/ Hedeselskabet, marts 2006: Moniteringsrapport for Taastrup Nord Indsatsområde (rekvirent Københavns Amt) /13/ Hedeselskabet, maj 2006: Tillægsrapport til fase 2 undersøgelser for Taastrup Nord Indsatsområde (rekvirent Københavns Amt) /14/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr.555 af 09/ om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin og dieselsalgsanlæg /15/ Regionplan 2005, på /16/ Københavns Amt, 2004: Stationær grundvandsmodel på regional skala KAM /17/ Snubbekors Værket: Pers kom. v/ vandchef Kim René Hansen, november 2008 /18/ Miljøstyrelsen: Vejledning nr : Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /19/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 22/ Bekendtgørelse af lov miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /20/ EU s Vandrammedirektiv direktiv 2000/60FF) af 22/ Fastlægger rammer for beskyttelsen af vandmiljøet. /21/ Miljøministeriet: Pesticidplan for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen /22/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 20/ Lov om vandforsyning mv. 19

20 /23 Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr / Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) /24/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr. 453 af 21/ Brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse samt lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr (Brugerbetalingsbekendtgørelsen) /25/ Høje-Taastrup Kommune: Spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune /26/ Albertslund Kommune: Forslag til Spildevandsplan 2003 /27/ Rambøll, oktober 2002: Kortlægning af boringer og brønde i Københavns Indsatsområde 1.b. (rekvirent Københavns Amt) /28/ Vestegnens Vandsamarbejde I/S. Sløjfning af boringer og brønde. Rambøll. 8. januar /29/ Miljøministeriet: Bekendtgørelsen nr. 268 af 31/ Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. 20

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden December 2008 1 Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT JUNI 2004 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Lobbæk Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Lobbæk Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Lobbæk Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Lobbæk Vandværk Udgiver Bornholms Regionskommune (BRK), Teknik & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge Udgivelsesår

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Regler for villaolietanke

Regler for villaolietanke Regler for villaolietanke Denne pjece er rettet mod dig, der skal have ny olietank eller skal sløjfe din gamle olietank og til din vvs-installatør, der foretager arbejdet. Indledning Denne pjece er udarbejdet

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen. Swing Design Tønder, Laursen Tønder. Sønderjyllands Amt

Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen. Swing Design Tønder, Laursen Tønder. Sønderjyllands Amt Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sats og tryk: Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen Swing Design Tønder, Laursen Tønder Fotos: Sønderjyllands Amt Adresser: Sønderjyllands Amt Amtsgården Skelbækvej

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Vojens Kommune Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret 7 6500 Vojens Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.: +45 87 32

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vandforsyningsplan 2009-2021

Vandforsyningsplan 2009-2021 Vandforsyningsplan 2009-2021 Forfatter og udgiver Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Rapport titel Vandforsyningsplan 2009-2021, Hjørring Kommune Dato 12. august

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten UDKAST Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Større ressourcebevidsthed Øget sikkerhed Bedre teknologi Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. Juli 2010 Forord I Danmark

Læs mere

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Plandel Titel: Vandforsyningsplan 2013-23 Rapport: Foto: Tryk: Rapporten er udarbejdet af Egedal Kommune og Rambøll Egedal Kommune og Rambøll Rambøll Udgivelsesår:

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen Team Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 28. januar 2014 Hardy Skov Direkte tlf. 79947460 hask@varde.dk Journalnr. 6044/14 Sagsnr. 12/1728 Varde Kommunes

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr. l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/1869 Mødeaften om den fremtidige vandforsyningsstruktur i område 4.

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere