Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen"

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen, Aalborg Kommune Udarbejdet af: Park & Natur, Teknik- & Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Januar 2012

3 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Særligt fokusområde 3 Ide og vision 3 Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål 3 Status 4 Lovgrundlag 4 Retsvirkning 5 Baggrund 6 Historie 6 Plantens udseende - Morfologiske kendetegn 6 Forvekslingsmuligheder 7 Artens økologi 8 Plantesaftens gift og forholdsregler 9 Bekæmpelsesfrister 10 Bekæmpelsesmetoder 11 Afbrænding/svidning 11 Afdækning 11 Rodstikning 11 Slåning 12 Skærmkapning 12 Græsning 13 Bekæmpelsesmetoder & tidspunkter i henhold til bestandsstørrelse 14 Indsatsområdet 15 [2]

4 Indledning Nærværende indsatsplan fastsætter bestemmelserne for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, i daglig tale Bjørneklo (også benævnt BK) i indsatsområde Lindenborg ådal og Østerådalen, Aalborg Kommune, på såvel private som offentlige arealer. Pligten til at bekæmpelses gælder alle bestande, såvel de kendte/registrerede, som de der opdages/opstår mens indsatsplanen er gældende. Kommunens mål med indsatsplanen er, at strukturere og prioritere bekæmpelsen af planten for herved at hindre yderligere spredning fra 2011 og herefter at udrydde planten i indsatsområdet, i løbet af 3-7 år. Særligt fokusområde Ide og vision Bjørneklo problemet har gennem en årrække været markant og stigende i Aalborg Kommune som følge af pesticidstop, ekstensivering af plejen og en øget tilpasning af planten til de lokalklimatiske forhold. Bjørneklo bliver mere og mere synlig og problematisk i vores rekreative områder, hvor den indskrænker og hindrer den tilsigtede brug, samt udgør en stigende sundhedsrisiko pga. plantens størrelse og toksiske (giftige) indhold. Bjørneklo en særdeles aggressiv plante der fortrænger andre plantesamfund, med en forarmning af naturen og reduceret biodiversitet til følge. Især på 3 naturbeskyttet natur og i natura 2000 områder er dette alvorligt, i modstrid med lovgivning og såvel nationale som internationale forpligtigelser. Endelig ødelægger den de rent fysiske forhold, hvor skråningsarealer og vandløbsbrinker bliver udsatte for erosion når den fortrænger og bortskygger den naturlige græs urtevegetation. Aalborg Kommunes vision i forbindelse med Bjørneklobekæmpelse er, som offentlig myndighed at gå foran med et godt eksempel - vise og bevise hvordan bekæmpelse kan lykkes uden brug af herbicider. Bekæmpelse af Bjørneklo skal nødvendigvis være en folkesag for at lykkes. Bekæmpelsen skal foregå som en fælles indsats, hvor de offentlige instanser samarbejder, hvor Kommunen og private samarbejder og hvor borgere i lokalsamfundet mobiliseres og deltager i bekæmpelsen - også gerne på de offentlige arealer. Det er helt afgørende, at der sker koordineret 100 % bekæmpelse både på de private og offentligt ejede områder når den iværksættes. Aalborg kommune har med denne indsatsplan koncentreret sig om at udpege et veldefineret indsatsområde og en klar målsætning indenfor dette. Denne indsatsplan afløser og sammenkæder to mindre og udbreder dermed det samlede areal omfattet af indsatsplan i Aalborg Kommune. Dette er det andet store skridt mod en plan, der i sidste ende skal dække hele kommunen. Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål Alle Bjørneklo skal bekæmpes, så frøsætning og frøspredning hindres, og således at brugernes/borgernes risiko for kontakt med planterne minimeres. Bjørneklo må ikke virke [3]

5 hindrende eller indskrænkende for brugen af kommunens grønne områder. Ved registrering indtegnes bestanden på kort og det vurderes hvor mange planter der er pr. m 2 hvor alvorlig invasionen er (potentielt reproducerende, tæt på færdselsårer eller vandløb osv.), og om den er bekæmpet effektivt (dvs. ingen frøsætning). Bekæmpelse af mindre forekomster er omfattet af standardplejen i kommunens grønne områder, hvilket betyder, at disse skal bekæmpes sammen med den øvrige vedligeholdelse og drift. Flere steder er forekomsterne efterhånden så massive, så der er behov for en særlig indsats. Det er nødvendigt at prioritere opgaven, og forsøge at bekæmpe effektivt, hvor det bedst kan betale sig tilsvarende nedprioritere opgaven, hvor bekæmpelse har minimal effekt eller er meget krævende. Den politisk vedtagne prioritering af bekæmpelse udenfor indsatsområder er som følger: 1. Alle forekomster i forbindelse med legepladser, børnehaver, skoler, idrætsanlæg o. lign, hvor der færdes mange børn. 2. Der, hvor Bjørneklobestande hænger ind over stier, eller på anden måde hindrer færdsel Små (1-10 m 2 ) isolerede bestande. Mindre ( m 2 ) isolerede bestande i bynære omgivelser. 4. Små og mindre bestande der ikke er i forbindelse med store bestande 2 og er på vej til at inficere nærliggende elementer. Store bestande (>100 m 2 ) i bynære omgivelser. 5. Mindre og små bestande der er i umiddelbar nærhed af store bestande. 6. Store bestande fra 100 stk. og opefter. I indsatsområder skal alle forekomster jf. lovbekendtgørelsen bekæmpes. Status Lovgrundlag Der bekæmpes i øjeblikket på alle de kommunale arealer, hvor vi har kendskab til forekomster med alle de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder at alle bjørneklo på kommunale arealer i indsatsområder bekæmpes/fjernes før de kaster frø, mens hovedparten af bjørneklo på kommunale arealer udenfor indsatsområder bekæmpes. Gennem de senere år er der sket en kraftig udvikling i forekomster af Bjørneklo dels udvidelse af de eksisterende forekomster, dels etablering af nye kolonier, men fra sæsonen 2010 lykkedes det at knække kurven og fra 2011 forventes det, at vi kan se en markant tilbagegang, særligt indenfor indsatsområdet. Kommunens entreprenører bekæmper kun med mekaniske metoder, og anvender ingen sprøjtemidler. Der kommer til stadighed flere arealer under hegn og husdyrgræsning er på lang sigt en effektiv og bæredygtig bekæmpelsesmetode, men med hegnssætning opstår andre følgeproblemer, idet hegning skaber en række bræmmer f.eks. til vandløb og veje. På baggrund af de mange negative effekter Bjørneklo har på såvel naturen som menneskers mulighed for at bruge den, nedsatte folketinget i 2003 et udvalg, der skulle analysere situationen og komme med en indstilling til lovgivning på området. 1 Hvor dette er i forbindelse med fladeforekomster bør der slås en bræmme ud mod stien, som defineret i kvalitetsbeskrivelsen under Naturgræs. Dette skår bør så være 2-3 m bredt, så visne planter ikke efterfølgende falder ud over stien! 2 Dvs. at der er andre elementer imellem der hindrer spredning f.eks. sammenhængende afslåning eller anden bekæmpelse. [4]

6 Retsvirkning Det førte i første omgang til, at miljøministeren i 2003 dispenserede fra den aftale, der var truffet med KL om totalt sprøjtestop pr , når det gjaldt bjørneklobekæmpelse. En dispensation, der blev opretholdt i Aalborg Kommune benytter sig ikke af denne mulighed, ønsket er derimod at gå foran med et godt eksempel på, hvordan man effektivt bekæmper uden brug af sprøjtemidler. Målet med en bekendtgørelse er at forpligte ejere af bjørnekloinficerede arealer at foretage bekæmpelse, hvis der er udfærdiget en indsatsplan for området. Den første bekendtgørelse blev vedtaget i 2004 og er siden revideret, sidst i I medfør af lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 er der ved bemyndigelse fastsat Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Desuden reguleres bekæmpelse af bjørneklo i indsatsområder i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse nr af 16. december 2009 En indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal som minimum indeholde: angivelse af indsatsområdet frister for årets bekæmpelse(r) vejledning i bekæmpelssmetoder Indsatsplan skal fremlægges offentligt med en indsigelsesperiode på min. 8 uger inden endelig vedtagelse. Berørte lodsejere og brugere samt Landbrug og Fødevarer (LF), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet (FR) er klageberettigede ved deres hovedorganisationer. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre at den enkelte plante dør og på intet tidspunkt reproducerer sig selv Kommunen har til enhver tid mod behørig legitimation ret til at føre tilsyn og foretage bekæmpelse på arealer omfattet af indsatsplan. Hvis ikke indsatsplanens bestemmelser er overholdt, kan kommunen påbyde bekæmpelse med en frist på 14 dage til at udføre. Det skal af påbud fremgå hvornår kommunen vil fortage kontrollen, og at kommunen umiddelbart i forbindelse hermed kan iværksætte bekæmpelsen. Hvis påbud ikke efterkommes kan lodsejer desuden politi anmeldes og straffes med bøde. Ifølge vejledning af 31. Juli 2006 vil bødens størrelse blive på mindst kr. plus kommunens aktuelle bekæmpelsesudgifter. Hvis lodsejer accepterer at afholde den udgift Aalborg Kommune måtte have til minimums bekæmpelse på det givne areal for resten af sæsonen, vil kommunen undlade at politi anmelde lodsejer. Denne indsatsplan træder i kraft når byrådet ved Teknik & Miljøudvalget har endelig godkendt den efter indsigelsesperiodens ophør. Denne indsatsplan afløser ved godkendelse gældende Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Østerådalen og gældende Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i oplandet til Lindenborg å for så vidt angår den del der ligger i Aalborg Kommune. [5]

7 Baggrund Historie 3 Den art vi i dag kender i Danmark som Kæmpe-Bjørneklo, kan man ikke med sikkerhed stedfæste oprindelsen af. Man ved dog, at der i Københavns botaniske have voksede en række arter af Heracleum fra begyndelsen af 1900-tallet om end navngivningen af disse ikke var entydig, og at disse efter alt sandsynlighed stammede fra øst først og fremmest Kaukasus, hvor den er naturligt hjemmehørende! Fra botanisk have og andre der solgte frø har disse arter i midten af 1900-tallet fundet vej ud til store haver og herregårdsparker, hvor den formodentlig er plantet ud som statelig prydplante på bredden af søer, damme og langs vandløb. I løbet af nogle årtier forvildedes planterne herfra ud i naturen, men kun en af arterne naturaliseredes og tilpassede sig de lokale jordbundsmæssige og klimatiske forhold den vi i dag kender som; Heracleum mantegazzianum Kæmpe-Bjørneklo. I 1920-erne bliver den første gang fundet vild i Himmerland, men der går yderligere år uden voldsom spredning den såkaldte latens fase, hvorefter den pludselig ændrer karakter og bliver invasiv. Denne forandring er formodentlig et sammenfald af flere faktorer, f.eks. kan der være foregået en yderligere tilpasning, ændret dyrkningspraksis i landbruget, bygning af nye vejstrækninger som spredningskorridorer. Måske er det på dette tidspunkt, den har spredt sig til vandløb og genbrugspladser, der siden har fungeret som særdeles effektive spredningskorridorer og kilder. Af de mere kuriøse forklaringer kan nævnes Bo Bedre effekten, hvor bladet i 70 erne gjorde det populært at hænge tørrede blomsterstande op på væggen man skal se for sig hundrede af biler med bjørnekloblomster på taget, på frøspredningstur gennem landskabet! Plantens udseende - Morfologiske kendetegn Kæmpe-bjørneklo er en skærmplante som kan blive 2-4 m høj. Grundblade er dybt fligede op til 1,5 m lange/brede med groft savtakkede bladrande. Stænglen 5-10 cm i diameter ved basis, furet, typisk med stive hår og med rødlige pletter forneden. Tabel 1 Kæmpe-Bjørneklo s videnskabelige klassifikation Dansk Latin Rige Planter Plantae Division: Dækfrøede Magnoliophyta Klasse: Tokimbladede Magnoliopsida Orden: Skærmplante Apiales Familie: Skærmplante Apiaceae Slægt: Bjørneklo Heracleum Art: Kæmpe-Bjørneklo mantegazzianum Videnskabelige navn: Heracleum mantegazzianum Nyspirede kimplanter har aflange blade, der afløses af afrundede tandede småblade der efterhånden udvikler sig til de store karakteristiske dobbelt tandede blade med opblæste 3 Kilde: URT 27:2 maj 2003 og [6]

8 bladskeder. Blomsterne er hvide og skærmstillet; skærmene bliver ca. 0,5 m i diameter, med grene. Planten blomstrer fra medio juni til slutningen af juli. De 9-11 mm lange grønne frugter (frø) dannes fra juli, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige. Hvert individ kan producere op imod frø, I gennemsnit producerer et fuldvoksent individ ca spiringsdygtige frø. Op mod 90% af frøpuljen spirer det følgende forår og efter 3 år er frøpuljen normalt udtømt. Store planter Mellemstore planter Blomstrende planter Små planter Nyspirede planter Forvekslingsmuligheder På trods af et meget karakteristisk udseende og lugt, har Kæmpe-bjørneklo visse morfologiske ligheder med andre planter. Det anbefales derfor, at man inden bekæmpelse iværksættes tilegner sig et godt kendskab til planten og alle dens former, så forvekslinger undgås og man i bedste fald ikke spilder sin tid, men i værste fald bekæmper en sjælden art. Nedenstående billeder illustrer nogle forvekslingsmuligheder, som alle findes i Aalborg Kommune. [7]

9 Angelik Angelica sylvestris Artens økologi Strand-Kvan Angelica archangelica ssp. litoratis Grønblomstret Bjørneklo Heracleum sibiricum Kæmpe-bjørneklo er en ikke-hjemmehørende invasiv planteart, som af mennesker er blevet ført til landet fra en anden del af verden. Herhjemme påvirker Kæmpe-bjørneklo den naturligt forekommende og hjemmehørende flora- og faunasammensætning i en negativ retning. Det vil sige, at de hjemmehørende arter bliver udkonkurreret i områder, hvor de tidligere dominerede. Bjørneklo har både pionerlignende egenskaber, dvs. hurtig vækst og evne til at etablere sig på et bredt spektrum af jordtyper, kombineret med klimaks egenskaber dvs. den overvokser næsten alle andre urter og har et bladdække der kan optage næsten 100% af det tilgængelig lys. Desuden optager den store nærings- og vandmængder og har ingen naturlige fjender af betydning. Så på alle de væsentligste konkurrenceparametre har den fordele og optræder derfor invasivt. I Danmark foretrækker Kæmpe-bjørneklo voksesteder med rigelig vandforsyning såsom moser, våde enge og brinker langs vandløb, men kan vokse på næsten alle jordtyper også mere tør og ofte gruset/stenet bund såsom overdrev, industri grunde og ruderater. Kæmpe-bjørneklo er en to til flerårig plante, som udelukkende formerer sig ved frøspredning. Grundet den manglende evne til vegetativ formering 4, vil planter derfor dø ved afskæring under vækstpunktet. Blomstring forekommer typisk i andet eller tredje leveår, men afhængig af vækstbetingelserne (herunder afslåning og skyggeforhold) kan planten udskyde blomstring, indtil tilstrækkelige energireserver er opbygget i roden. Blomstringen finder som nævnt sted i juni og juli måned, hvorefter frøene dannes og modnes. Frøene er tunge og falder normalt umiddelbart under, den nu visne plante fra august til oktober. Umodne frø er grønne og modne frø er brune. Spredning forgår hovedsagligt langs vandløb hvor frøene flyder i vandet, langs veje og åbne landskaber hvor blæsten hvirvler dem af sted, eller hvor mennesker flytter jord der indeholder frø. Langt de fleste frø lander som sagt tæt ved moderplanten, og i tætte bestande kan der 4 Rodskud mv. [8]

10 opbygges en meget stor frøpulje indeholdende op imod frø/m2 i efteråret, hvilket giver op mod spiredygtige frø/m2 det følgende forår. Frøene spirer villigt hvilket resulterer i kimplante bestande, med flere tusinde individer pr. m 2. Som en naturlig konsekvens af den indbyrdes konkurrence, vil langt de fleste kim- og småplanter dog dø i konkurrence med hinanden Nogle frø forbliver i dvaletilstand, og kan overleve i jorden i op til 5 år, spirings evnen falder drastisk år for år. Det er altså afgørende; dels at forhindre frøsætning og dermed vedligehold af frøpuljen, dels at være vedholdende til hele frøpuljen er forsvundet. Undervejs kan man med fordel benytte sig af og afvente den naturlige selektion inden den årlige bekæmpelse iværksættes i så fald skærmkapning. Plantesaftens gift og forholdsregler Inden bekæmpelse af Bjørneklo påbegyndes, er det vigtigt at forberede sig rigtigt. Kontakt med plantesaften kan forsage forskellige voldsomme reaktioner, hvorfor man bør tage nogle forholdsregler. Alle grønne dele af Bjørneklo indeholder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer der i kontakt med huden fremkalder en hypersensitivitet overfor ultraviolet lys dvs. alm. Sollys. Resultatet kan blive en betændelses eller brænd vabel lignende tilstand i hudens yderste lag, forsaget af kemisk nedbrydning af hudens indhold af proteinstoffer (fotodermatitis). Det kan være særdeles smertefuldt og give langvarig skade af huden, der kan forblive hypersensitiv i adskillige år efter første eksponering. Reaktionen har ikke umiddelbart noget at gøre med allergier, men rammer alle - generelt er mørkhudede mindre sensible end lyshudede. Fænomenet er i første omgang smertefrit og eksponeringen overfor de fotodynamiske stoffer er derfor nem at overse. Det er derfor vigtigt, at den som udfører bekæmpelse er korrekt påklædt; bedst er vandafvisende, tætsluttende og dækkende syntetiske materialer; IKKE bomuld og lærred, idet disse opsuger plantesaften. Der bør altid benyttes syretætte handsker. Desuden kan visir/beskyttelsesbriller, maske og andre værnemidler være en god idé. Medbring altid rigeligt med vand og solblokker, så stænk med jævne mellemrum kan afvaskes. Hud der har været udsat i mere end 20 minutter bør smøres og beskyttes mod sollys i minimum 48 timer. Behandling med hydrocortison creme (steroid creme) kan mindske smerte og omfang af skaden hvis den er sket. Især ved skærmkapning bør man holde pause hver 20. minut, hvor eksponeret hud (ansigt, hals, hænder og underarme) afvaskes med vand og sæbe. Risikoen for uheld kan minimeres ved at foretage bekæmpelse på tider af døgnet, hvor solen ikke er fremme eller står lavt; hvilket vil sige, når det er overskyet/regn og ellers tidlig morgen/først på aftenen. Hvis bjørneklo bekæmpes ved afgræsning med husdyr, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på fotodermatitis. Symptomerne ved en eventuel forgiftning viser sig bl.a. ved rødme og/eller betændelse (herunder dannelse af væskefyldte blærer) på eksponerede områder, hvilket primært gælder mund, næse, øjne og ører og mave. Fænomenet er mest udpræget ved lavt pigmenteret hudtyper samt ved manglende hårvækst, så valg af dyr med pigmentering i den nøgne hud samt kraftig hårvækst er generelt at foretrække. Også andre planter kan udløse fotodermatitis f.eks. Vild pastinak. Se afsnittet Græsning for flere informationer. [9]

11 Bekæmpelsesfrister Der arbejdes i det følgende med to typer af frister; kan frister og skal frister. Husk at det uanset bekæmpelsesfrister er lodsejers eller brugers ansvar at Bjørnekloen bekæmpes så: den enkelte plante indenfor indsatsområdet dør og på intet tidspunkt reproducerer sig selv. De enkelte metoder gennemgås nedenfor i detaljer. Følgende Kan frister, er for opgaver der primært er til for at forlænge bekæmpelsessæson og hjælpe til et godt resultat med en mindre indsats. Det er lodsejeres egen sag om disse følges. o Afbrænding kan fortages fra starten til slutningen af april o o Afdækning kan foretages i løbet af april måned Rodstikning kan foretages fra starten af maj til midten af juni Følgende Skal frister, er juridisk gældende i henhold til bekendtgørelsen og indsatsplanenes bestemmelser, fravigelse fra disse udløser kommunal selvhjælpshandling og potentiel bødestraf: o Sprøjtning med glyphosat skal foretages minimum 3 gange og kun én gang mellem de angivne frister: Inden 1. maj og Inden 1. juni og o Inden 1. juli Slåning skal foretages minimum 4 gange, men kun én gang mellem de angivne frister og med minimum 14 dages mellemrum: Inden 1. juni og Inden 1. juli og Inden 20. juli og o Inden 10. august Skærmkapning 5 skal foretages minimum 3 gange, men kun én gang mellem de angivne frister og med minimum 14 dages mellemrum: Inden 1. juli 5 og Inden 20. juli og Inden 10. august Ønsker man at benytte anden anerkendt metode, skal det aftales skriftligt med myndigheden inden 1. maj. 5 Ønsker man at benytte skærmkapning alene, skal dette meddeles myndigheden skriftligt, ønsker man at undlade den første skærmkapning, skal det aftales skriftligt med myndigheden, begge dele inden 1. maj. [10]

12 Efter udsendt påbud er der en 14 dages bekæmpelsesfrist i henhold til bekendtgørelsen når fristen er udløbet, vil Aalborg Kommune straks iværksætte nødvendig bekæmpelse. Kommunens udgift til bekæmpelse viderefaktureres og afholdes af lodsejer/bruger, alternativt politi anmeldes lodsejer/bruger. Kommunen vil fortrinsvis foretage bekæmpelse ved skærmkapning, evt. suppleret med samling af frømodne skærme og afbrænding følgende forår. [11]

13 Bekæmpelsesmetoder Afbrænding/svidning Afdækning Rodstikning Afbrænding foretages med gasbrænder i det tidlige forår og på de nyspirede kimplanter. Metoden anvendes altså primært i bestande hvor der har været frøfald, eller hvor man har samlet for sent kappede skærme i bunker i forbindelse med sidste års bekæmpelse (se skærmkapning). Kimplanter er nemme at slå ihjel, mens flerårige planter (rundbladsformer) skal svides flere gange før de dør. For at udføre metoden korrekt er det vigtigt at planterne kun svides og ikke forkulles. Svidning virker ved at cellerne i bladenes øverste lag ødelægges og transpirationen (afdampning) forhøjes kraftigt, hvorfor planterne efterfølgende dør af udtørring. Unødig kraftig brænding vil forringe effekten og forhøje plejeomkostningerne og forbruget af gas. Afdækning med UV uigennemtrængelig plast er en effektiv metode til udryddelse både på bestande der har været bekæmpet i en årrække og som førstegangs bekæmpelse. Det optimale er at benytte afdækning på tætte og velafgrænsede bestande, hvor anden vegetation er blevet udkonkurreret af bjørneklo og sammenhængende arealer >100 m 2 kan afdækkes og føres tilsyn med på en gang. Det kan være en fordel at slå arealet først for gammel opvækst, f.eks. kan visne brændenælde stængler nemt prikke hul i plasten. Ligeledes kan det være en fordel at slå bjørnekloen først, hvis de er vokset til en vis størrelse inden afdækningen foretages. Da planten ikke skaffe sig energi fra fotosyntesen, vil afdækningen langsomt men sikkert dræne planterne, bevirke en kraftig øget temperatur og i løbet af 4-6 uger på den måde slå hovedparten ihjel. Afdækning kan foretages når de første planter dukker op af jorden i slutningen af marts. I løbet af april og maj vil planterne løfte afdækningen 1-1,5 m hvorefter de klasker sammen. Afdækningen kan herefter fjernes og der vil kun være meget få overlevne planter tilbage, som hurtigt kan fjernes ved rodstikning. Afdækning skal ske med en UV uigennemtrængelig plast der samtidig er forholdsvis rivefast. Plasten bør sikres ved tøjring. Afdækning kræver hyppig overvågning og plasten skal være lagt ud så planterne kan løfte den uden at bryde igennem, og bør tilses og korrigeres løbende. Hastigheden hvormed metoden virker afhænger i høj grad af solskin og arealets eksponering for dette. Mere solskin giver mere varme, hurtigere spiring/vækst og dermed hurtigere udpining. Ved tidlig afdækning og gode vilkår kan plasten evt. anvendes en gang mere samme sæson. Rodstikning benyttes i bestande med spredte planter, hvor der ikke har været frøsætning. Man skal helst rodstikke i løbet af foråret, da metoden bliver besværlig når planterne får en vis størrelse. Rodstikning fortages med en almindelig skarp spade, ved kappe plantens rod umiddelbart under vækstpunktet. For at sikre sig korrekt overskæring bør stikket placeres omtrent 7-10 cm under nederste grundbladsstilks kontaktpunkt til stænglen. Vækstpunktet er der hvor grundbladene udspringer fra stænglen ved basis af planten, umiddelbart omkring jordoverfladen. En vellykket rodstikning bør derfor resultere i et grundblad med et stykke rod for enden af bladstilken. [12]

14 Planterne kan sagtens efterlades på arealet, men skal bunkes så rod stumpen ikke har jordkontakt. Hvis den får kontakt med bar og fugtig jord, kan den sagtens vokse videre og etablere sig igen. Grene og kviste eller andet for hånden værende kan snildt anvendes. Det er vigtigt at kontrollere bestanden 2-3 uger efter rodstikning for at sikre at ingen planter har overlevet. Ofte er der oversete planter som skal rodstikkes eller allerede bekæmpede der har haft held til at vokse videre. Ved korrekt rodstikning og omhyggelig opfølgning kan bestande effektivt bekæmpes og lukkes start med et mindre og overskueligt område, så får man hurtigt oplevelsen at succes Spaden placeres 7-10 cm fra stængelbasis i en vinkel på 45 grader. Spaden stikkes i denne vinkel og roden kappes i en dybde på 7-10 cm og som minimum 2 cm under vækstpunkt 6 Det afskårne plantemateriale trækkes op af jorden og placeres så rod stumpen ikke har jordkontakt. Slåning Skærmkapning Slåning egner sig kun som en overgangsmetode kan ikke anbefales alene, da planten er utrolig hårdfør skal upines kontinuerligt gennem længere tid for at dø. Hvis der er tale om store bestande eller talrige bestande, kan slåning være en god metode til at hindre frøsætning og holde planten nede. Slåning kræver dog at man er omhyggelig og påpasselig, da bjørneklo kan sætte blomster i græshøjde og man let kan sprede planten med slåmaskiner. Det anbefales at man udrydder planterne med rodstikning, når antallet af planter er på et overskueligt niveau, for at undgå at skulle fortsætte slåning i adskillige år fremover. Slåning kan foretages med enten slagleklipper (maskinel), buskrydder (motor manuel) eller le (manuel). Ved maskinel slåning ophvirvles store mængder af plantens saft hvorfor den form for bekæmpelse bør udføres med største forsigtighed og kun på maskiner med lukket førerhus, og bagmonteret klipper. Hvis buskrydder anvendes bør denne udstyres med rund- eller trekantsklinge og heldragt samt åndedrætsværn benyttes. Slåning kræver ca. 5 årlige slåninger over en 10-årig periode for at nedbringe/udrydde en bestand ved udpining, og kræver nærmest konstant overvågning. Skærmkapning foretages på blomstrende planter for at forhindre frømodning og dermed spredning af planten. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer i juni-juli alt efter voksested og lysindfald. Det er vigtigt at skærmkappe med få ugers mellemrum gennem hele denne periode for at sikre sig at der ikke modnes frø. Frøene modnes omkring den 20. juli og efter blomstring dør planterne. Normalt når skærmkappede planter dog at sætte nye panik-blomster, der i løbet af 3 uger kan producere nye modne frø dvs. et stykke ind i august. Derfor er det vigtigt at kontrollere planterne gennem hele sæsonen. Panik-blomster der sættes efter 10. august og efter 2-3 skærmkapninger vurderes at være meget fåtallige og have ingen eller meget ringe spiringsevne. 6 På arealer hvor der er tilfør jord f.eks. ved erosion mens der har været bjørneklo vækstpunktet ligge dybere [13]

15 Græsning Skærmkapning kan være en god metode til at få hul på større bestande, men kræver forsigtighed da udførelsen sker på voksne (høje) planter og i måneder med stærk sol (se afsnit om Plantesaftens gift og forholdsregler). Ved skærmkapning udnyttes planterne evne til at udkonkurrere hinanden og kan ligeledes udnyttes til at tømme frøbanken. I løbet af 2-3 år bestandstætheden nedbringes fra >2000 individer/m2 til <20 individer/m2. Ved at bekæmpes planten når frøsætning er begyndt, er størstedelen af plantens energireserver opbrugte, og antallet og størrelsen af panikblomsterne reduceres. Det er til gengæld afgørende at skærmene skilles helt fra resten af moderplanten, ellers indeholder - blot en del af stænglen nok energi til at afmodne og dermed levere springsdygtige frø. Skærme med grønne frø kan efterlades hvor de falder, skærme med brune frø samles enten i veldefinerede bunker der kan genfindes til foråret (se Afbrænding/svidning) eller i sække og bortskaffes som Brændbart til nærgenbrugsstation. Græsning er en effektiv metode der hovedsagelig finder benyttelse i store sammenhængende bestande. De fleste kreaturer, geder og får holder effektivt de uønskede planter nede, men som ved slåning kræver det op til 10 års konstant afgræsning før planterne er så udpinte og svækkede at de dør. Heste er uegnede og erfaringer med svin mangler. Græsningsdyrene kan med fordel udsættes så tidligt at Bjørneklo er det eneste der gror, ellers vil dyrene typisk først vælge dem til når de når rabarberstørrelse og dermed indeholder et tilpas stort foder og protein indhold. Hvis dyrene udsættes efter 1. juni kan Bjørnekloen med fordel slås først for at sikre friske, lettere tilgængelige planter. Ved hegning bør man hegne hele kolonier og søge at undgå bræmmer hvor Bjørnekloen stadig står. Desuden bør man sammensætte arealerne, så maksimalt halvdelen af arealet er domineret af Bjørneklo. På den måde sikres mulighederne for kontinuerlig græsning uden tilskudsfodring og risikoen for sundhedsmæssige problemer, som f.eks. fotodermatitis sænkes (se Plantesaftens gift og forholdsregler). Generelt er det vigtigt at have fokus på dyrevelfærd og -etik (jf. LBK nr 1343 af 04/12/2007), samt løbende at overvåge bestandsudviklingen og tilpasse indhegninger og græsningstryk i henhold til dette. Ved bekæmpelse, f.eks. rodstikning eller sen skærmkapning i nærliggende bræmmer eller områder, kan Bjørneklo planter med fordel smides ind til de græssende dyr, der som regel straks går om bord. Hebicider, flydende nitrogen, VegaNo mv. Aalborg Kommune bruger ikke Glyphosat, men under forudsætning af at det er tilladt at sprøjte, både i henhold til vandløbs- og naturbeskyttelses lovgivning samt eventuelle grundvandsdeklarationer, er det selvfølgelig en mulighed (se under Bekæmpelsesfrister). Vi har gennem årene afprøvet en række alternative metoder herunder; hvidløgsmidlet VegaNo der ved optimale forhold og nogen overdosering kunne anvendes, flydende Nitrogen der virker men er dyrt og besværligt, Waipuna skum som entreprenøren demonstrerede uden den store virkning og desuden forekom meget besværligt. Den overordnede konklusion fra disse forsøg er: At udgiften altid er højere og kræver særligt udstyr, men ikke slår effektiviteten for en spade eller de andre metoder gennemgået ovenfor, og [14]

16 finder derfor ingen grund til at anbefale disse metoder. Bekæmpelsesmetoder & tidspunkter i henhold til bestandsstørrelse Alle metoder kan i princippet anvendes overalt, man bør dog overveje nøje hvordan man sætter ind og hvilke metode man har de største forudsætninger for at lykkes med det er bedre at have succes i det små end fiasko i det store. Afbrænding/ svidning Afdækning Rodstikning Slåning Skærmkapning Græsning Tidspunkt(er) for bekæmpelse April Alle bestande med frøfald, men virker hovedsagligt på kimplanter. April Skal opvejes mod løbende tilsyn og de nødvendige investeringer i plast og sikring. Ultimo April medio Juni Opgaven kan blive uoverskuelig - især i større bestande, hvis ikke frøsætning har været undgået i min. to sæsoner forud. Juni August Bør kun bruges for at kontrollere bestande og forhindre frøfald. Juni August I små/mindre bestande uden frøfald bør rodstikning og dermed egentlig lukning af bestande overvejes. April eller Maj Oktober Skal nøje overvejes i forhold til investeringer i hegn mv., adgang til græsningsdyr og mulighed for rationel hegnsføring. Bestandsstørrelse Lille Mindre 1-10 m m 2 Store >100 m 2 Ja Ja Ja Måske Måske Ja Ja Ja Måske/Ja Måske Måske Måske Måske Måske/Ja Ja Ja Ja Ja [15]

17 Indsatsområdet Området udgøres i sin væsentligste del af oplandende til de to åer Øster Å og Lindeborg Å, og bygger desuden på den registrering som Aalborg Kommune metodisk har foretaget gennem en årrække, kombineret med satellit optagelser. Fra sommeren 2011 er det muligt for borgere at indberette Bjørneklo og andre invasive arter via en borgerportal på Grænserne for indsatsområdet er så vidt muligt lagt langs kendte trafikårer og matrikelskel, så borgere, lodsejere og bekæmpere ikke skulle komme i tvivl. Indsatsområde 2012 [16]

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune

Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for bygge- og anlægsprojekter samt nedrivningsarbejder i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 81 Offentligt Plantedirektoratet Sektor for Miljø Den 7 januar 2008 J.nr.: PD 07-440-000001 SMJ / MEDH Redegørelse om lovovervågning

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 24. marts 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Rottehandlingsplan 2013-2016

Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan Status i Ikast-Brande Kommune På nuværende tidspunkt har Ikast-Brande Kommune indgået en aftale med ISS, der foretager de lovbestemte forårs- og efterårskampagner

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere