Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen"

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen, Aalborg Kommune Udarbejdet af: Park & Natur, Teknik- & Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Januar 2012

3 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Særligt fokusområde 3 Ide og vision 3 Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål 3 Status 4 Lovgrundlag 4 Retsvirkning 5 Baggrund 6 Historie 6 Plantens udseende - Morfologiske kendetegn 6 Forvekslingsmuligheder 7 Artens økologi 8 Plantesaftens gift og forholdsregler 9 Bekæmpelsesfrister 10 Bekæmpelsesmetoder 11 Afbrænding/svidning 11 Afdækning 11 Rodstikning 11 Slåning 12 Skærmkapning 12 Græsning 13 Bekæmpelsesmetoder & tidspunkter i henhold til bestandsstørrelse 14 Indsatsområdet 15 [2]

4 Indledning Nærværende indsatsplan fastsætter bestemmelserne for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, i daglig tale Bjørneklo (også benævnt BK) i indsatsområde Lindenborg ådal og Østerådalen, Aalborg Kommune, på såvel private som offentlige arealer. Pligten til at bekæmpelses gælder alle bestande, såvel de kendte/registrerede, som de der opdages/opstår mens indsatsplanen er gældende. Kommunens mål med indsatsplanen er, at strukturere og prioritere bekæmpelsen af planten for herved at hindre yderligere spredning fra 2011 og herefter at udrydde planten i indsatsområdet, i løbet af 3-7 år. Særligt fokusområde Ide og vision Bjørneklo problemet har gennem en årrække været markant og stigende i Aalborg Kommune som følge af pesticidstop, ekstensivering af plejen og en øget tilpasning af planten til de lokalklimatiske forhold. Bjørneklo bliver mere og mere synlig og problematisk i vores rekreative områder, hvor den indskrænker og hindrer den tilsigtede brug, samt udgør en stigende sundhedsrisiko pga. plantens størrelse og toksiske (giftige) indhold. Bjørneklo en særdeles aggressiv plante der fortrænger andre plantesamfund, med en forarmning af naturen og reduceret biodiversitet til følge. Især på 3 naturbeskyttet natur og i natura 2000 områder er dette alvorligt, i modstrid med lovgivning og såvel nationale som internationale forpligtigelser. Endelig ødelægger den de rent fysiske forhold, hvor skråningsarealer og vandløbsbrinker bliver udsatte for erosion når den fortrænger og bortskygger den naturlige græs urtevegetation. Aalborg Kommunes vision i forbindelse med Bjørneklobekæmpelse er, som offentlig myndighed at gå foran med et godt eksempel - vise og bevise hvordan bekæmpelse kan lykkes uden brug af herbicider. Bekæmpelse af Bjørneklo skal nødvendigvis være en folkesag for at lykkes. Bekæmpelsen skal foregå som en fælles indsats, hvor de offentlige instanser samarbejder, hvor Kommunen og private samarbejder og hvor borgere i lokalsamfundet mobiliseres og deltager i bekæmpelsen - også gerne på de offentlige arealer. Det er helt afgørende, at der sker koordineret 100 % bekæmpelse både på de private og offentligt ejede områder når den iværksættes. Aalborg kommune har med denne indsatsplan koncentreret sig om at udpege et veldefineret indsatsområde og en klar målsætning indenfor dette. Denne indsatsplan afløser og sammenkæder to mindre og udbreder dermed det samlede areal omfattet af indsatsplan i Aalborg Kommune. Dette er det andet store skridt mod en plan, der i sidste ende skal dække hele kommunen. Overordnet bekæmpelsesstrategi og mål Alle Bjørneklo skal bekæmpes, så frøsætning og frøspredning hindres, og således at brugernes/borgernes risiko for kontakt med planterne minimeres. Bjørneklo må ikke virke [3]

5 hindrende eller indskrænkende for brugen af kommunens grønne områder. Ved registrering indtegnes bestanden på kort og det vurderes hvor mange planter der er pr. m 2 hvor alvorlig invasionen er (potentielt reproducerende, tæt på færdselsårer eller vandløb osv.), og om den er bekæmpet effektivt (dvs. ingen frøsætning). Bekæmpelse af mindre forekomster er omfattet af standardplejen i kommunens grønne områder, hvilket betyder, at disse skal bekæmpes sammen med den øvrige vedligeholdelse og drift. Flere steder er forekomsterne efterhånden så massive, så der er behov for en særlig indsats. Det er nødvendigt at prioritere opgaven, og forsøge at bekæmpe effektivt, hvor det bedst kan betale sig tilsvarende nedprioritere opgaven, hvor bekæmpelse har minimal effekt eller er meget krævende. Den politisk vedtagne prioritering af bekæmpelse udenfor indsatsområder er som følger: 1. Alle forekomster i forbindelse med legepladser, børnehaver, skoler, idrætsanlæg o. lign, hvor der færdes mange børn. 2. Der, hvor Bjørneklobestande hænger ind over stier, eller på anden måde hindrer færdsel Små (1-10 m 2 ) isolerede bestande. Mindre ( m 2 ) isolerede bestande i bynære omgivelser. 4. Små og mindre bestande der ikke er i forbindelse med store bestande 2 og er på vej til at inficere nærliggende elementer. Store bestande (>100 m 2 ) i bynære omgivelser. 5. Mindre og små bestande der er i umiddelbar nærhed af store bestande. 6. Store bestande fra 100 stk. og opefter. I indsatsområder skal alle forekomster jf. lovbekendtgørelsen bekæmpes. Status Lovgrundlag Der bekæmpes i øjeblikket på alle de kommunale arealer, hvor vi har kendskab til forekomster med alle de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder at alle bjørneklo på kommunale arealer i indsatsområder bekæmpes/fjernes før de kaster frø, mens hovedparten af bjørneklo på kommunale arealer udenfor indsatsområder bekæmpes. Gennem de senere år er der sket en kraftig udvikling i forekomster af Bjørneklo dels udvidelse af de eksisterende forekomster, dels etablering af nye kolonier, men fra sæsonen 2010 lykkedes det at knække kurven og fra 2011 forventes det, at vi kan se en markant tilbagegang, særligt indenfor indsatsområdet. Kommunens entreprenører bekæmper kun med mekaniske metoder, og anvender ingen sprøjtemidler. Der kommer til stadighed flere arealer under hegn og husdyrgræsning er på lang sigt en effektiv og bæredygtig bekæmpelsesmetode, men med hegnssætning opstår andre følgeproblemer, idet hegning skaber en række bræmmer f.eks. til vandløb og veje. På baggrund af de mange negative effekter Bjørneklo har på såvel naturen som menneskers mulighed for at bruge den, nedsatte folketinget i 2003 et udvalg, der skulle analysere situationen og komme med en indstilling til lovgivning på området. 1 Hvor dette er i forbindelse med fladeforekomster bør der slås en bræmme ud mod stien, som defineret i kvalitetsbeskrivelsen under Naturgræs. Dette skår bør så være 2-3 m bredt, så visne planter ikke efterfølgende falder ud over stien! 2 Dvs. at der er andre elementer imellem der hindrer spredning f.eks. sammenhængende afslåning eller anden bekæmpelse. [4]

6 Retsvirkning Det førte i første omgang til, at miljøministeren i 2003 dispenserede fra den aftale, der var truffet med KL om totalt sprøjtestop pr , når det gjaldt bjørneklobekæmpelse. En dispensation, der blev opretholdt i Aalborg Kommune benytter sig ikke af denne mulighed, ønsket er derimod at gå foran med et godt eksempel på, hvordan man effektivt bekæmper uden brug af sprøjtemidler. Målet med en bekendtgørelse er at forpligte ejere af bjørnekloinficerede arealer at foretage bekæmpelse, hvis der er udfærdiget en indsatsplan for området. Den første bekendtgørelse blev vedtaget i 2004 og er siden revideret, sidst i I medfør af lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 er der ved bemyndigelse fastsat Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Desuden reguleres bekæmpelse af bjørneklo i indsatsområder i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse nr af 16. december 2009 En indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal som minimum indeholde: angivelse af indsatsområdet frister for årets bekæmpelse(r) vejledning i bekæmpelssmetoder Indsatsplan skal fremlægges offentligt med en indsigelsesperiode på min. 8 uger inden endelig vedtagelse. Berørte lodsejere og brugere samt Landbrug og Fødevarer (LF), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet (FR) er klageberettigede ved deres hovedorganisationer. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre at den enkelte plante dør og på intet tidspunkt reproducerer sig selv Kommunen har til enhver tid mod behørig legitimation ret til at føre tilsyn og foretage bekæmpelse på arealer omfattet af indsatsplan. Hvis ikke indsatsplanens bestemmelser er overholdt, kan kommunen påbyde bekæmpelse med en frist på 14 dage til at udføre. Det skal af påbud fremgå hvornår kommunen vil fortage kontrollen, og at kommunen umiddelbart i forbindelse hermed kan iværksætte bekæmpelsen. Hvis påbud ikke efterkommes kan lodsejer desuden politi anmeldes og straffes med bøde. Ifølge vejledning af 31. Juli 2006 vil bødens størrelse blive på mindst kr. plus kommunens aktuelle bekæmpelsesudgifter. Hvis lodsejer accepterer at afholde den udgift Aalborg Kommune måtte have til minimums bekæmpelse på det givne areal for resten af sæsonen, vil kommunen undlade at politi anmelde lodsejer. Denne indsatsplan træder i kraft når byrådet ved Teknik & Miljøudvalget har endelig godkendt den efter indsigelsesperiodens ophør. Denne indsatsplan afløser ved godkendelse gældende Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Østerådalen og gældende Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i oplandet til Lindenborg å for så vidt angår den del der ligger i Aalborg Kommune. [5]

7 Baggrund Historie 3 Den art vi i dag kender i Danmark som Kæmpe-Bjørneklo, kan man ikke med sikkerhed stedfæste oprindelsen af. Man ved dog, at der i Københavns botaniske have voksede en række arter af Heracleum fra begyndelsen af 1900-tallet om end navngivningen af disse ikke var entydig, og at disse efter alt sandsynlighed stammede fra øst først og fremmest Kaukasus, hvor den er naturligt hjemmehørende! Fra botanisk have og andre der solgte frø har disse arter i midten af 1900-tallet fundet vej ud til store haver og herregårdsparker, hvor den formodentlig er plantet ud som statelig prydplante på bredden af søer, damme og langs vandløb. I løbet af nogle årtier forvildedes planterne herfra ud i naturen, men kun en af arterne naturaliseredes og tilpassede sig de lokale jordbundsmæssige og klimatiske forhold den vi i dag kender som; Heracleum mantegazzianum Kæmpe-Bjørneklo. I 1920-erne bliver den første gang fundet vild i Himmerland, men der går yderligere år uden voldsom spredning den såkaldte latens fase, hvorefter den pludselig ændrer karakter og bliver invasiv. Denne forandring er formodentlig et sammenfald af flere faktorer, f.eks. kan der være foregået en yderligere tilpasning, ændret dyrkningspraksis i landbruget, bygning af nye vejstrækninger som spredningskorridorer. Måske er det på dette tidspunkt, den har spredt sig til vandløb og genbrugspladser, der siden har fungeret som særdeles effektive spredningskorridorer og kilder. Af de mere kuriøse forklaringer kan nævnes Bo Bedre effekten, hvor bladet i 70 erne gjorde det populært at hænge tørrede blomsterstande op på væggen man skal se for sig hundrede af biler med bjørnekloblomster på taget, på frøspredningstur gennem landskabet! Plantens udseende - Morfologiske kendetegn Kæmpe-bjørneklo er en skærmplante som kan blive 2-4 m høj. Grundblade er dybt fligede op til 1,5 m lange/brede med groft savtakkede bladrande. Stænglen 5-10 cm i diameter ved basis, furet, typisk med stive hår og med rødlige pletter forneden. Tabel 1 Kæmpe-Bjørneklo s videnskabelige klassifikation Dansk Latin Rige Planter Plantae Division: Dækfrøede Magnoliophyta Klasse: Tokimbladede Magnoliopsida Orden: Skærmplante Apiales Familie: Skærmplante Apiaceae Slægt: Bjørneklo Heracleum Art: Kæmpe-Bjørneklo mantegazzianum Videnskabelige navn: Heracleum mantegazzianum Nyspirede kimplanter har aflange blade, der afløses af afrundede tandede småblade der efterhånden udvikler sig til de store karakteristiske dobbelt tandede blade med opblæste 3 Kilde: URT 27:2 maj 2003 og [6]

8 bladskeder. Blomsterne er hvide og skærmstillet; skærmene bliver ca. 0,5 m i diameter, med grene. Planten blomstrer fra medio juni til slutningen af juli. De 9-11 mm lange grønne frugter (frø) dannes fra juli, hvorefter de tørrer ind og bliver brunlige. Hvert individ kan producere op imod frø, I gennemsnit producerer et fuldvoksent individ ca spiringsdygtige frø. Op mod 90% af frøpuljen spirer det følgende forår og efter 3 år er frøpuljen normalt udtømt. Store planter Mellemstore planter Blomstrende planter Små planter Nyspirede planter Forvekslingsmuligheder På trods af et meget karakteristisk udseende og lugt, har Kæmpe-bjørneklo visse morfologiske ligheder med andre planter. Det anbefales derfor, at man inden bekæmpelse iværksættes tilegner sig et godt kendskab til planten og alle dens former, så forvekslinger undgås og man i bedste fald ikke spilder sin tid, men i værste fald bekæmper en sjælden art. Nedenstående billeder illustrer nogle forvekslingsmuligheder, som alle findes i Aalborg Kommune. [7]

9 Angelik Angelica sylvestris Artens økologi Strand-Kvan Angelica archangelica ssp. litoratis Grønblomstret Bjørneklo Heracleum sibiricum Kæmpe-bjørneklo er en ikke-hjemmehørende invasiv planteart, som af mennesker er blevet ført til landet fra en anden del af verden. Herhjemme påvirker Kæmpe-bjørneklo den naturligt forekommende og hjemmehørende flora- og faunasammensætning i en negativ retning. Det vil sige, at de hjemmehørende arter bliver udkonkurreret i områder, hvor de tidligere dominerede. Bjørneklo har både pionerlignende egenskaber, dvs. hurtig vækst og evne til at etablere sig på et bredt spektrum af jordtyper, kombineret med klimaks egenskaber dvs. den overvokser næsten alle andre urter og har et bladdække der kan optage næsten 100% af det tilgængelig lys. Desuden optager den store nærings- og vandmængder og har ingen naturlige fjender af betydning. Så på alle de væsentligste konkurrenceparametre har den fordele og optræder derfor invasivt. I Danmark foretrækker Kæmpe-bjørneklo voksesteder med rigelig vandforsyning såsom moser, våde enge og brinker langs vandløb, men kan vokse på næsten alle jordtyper også mere tør og ofte gruset/stenet bund såsom overdrev, industri grunde og ruderater. Kæmpe-bjørneklo er en to til flerårig plante, som udelukkende formerer sig ved frøspredning. Grundet den manglende evne til vegetativ formering 4, vil planter derfor dø ved afskæring under vækstpunktet. Blomstring forekommer typisk i andet eller tredje leveår, men afhængig af vækstbetingelserne (herunder afslåning og skyggeforhold) kan planten udskyde blomstring, indtil tilstrækkelige energireserver er opbygget i roden. Blomstringen finder som nævnt sted i juni og juli måned, hvorefter frøene dannes og modnes. Frøene er tunge og falder normalt umiddelbart under, den nu visne plante fra august til oktober. Umodne frø er grønne og modne frø er brune. Spredning forgår hovedsagligt langs vandløb hvor frøene flyder i vandet, langs veje og åbne landskaber hvor blæsten hvirvler dem af sted, eller hvor mennesker flytter jord der indeholder frø. Langt de fleste frø lander som sagt tæt ved moderplanten, og i tætte bestande kan der 4 Rodskud mv. [8]

10 opbygges en meget stor frøpulje indeholdende op imod frø/m2 i efteråret, hvilket giver op mod spiredygtige frø/m2 det følgende forår. Frøene spirer villigt hvilket resulterer i kimplante bestande, med flere tusinde individer pr. m 2. Som en naturlig konsekvens af den indbyrdes konkurrence, vil langt de fleste kim- og småplanter dog dø i konkurrence med hinanden Nogle frø forbliver i dvaletilstand, og kan overleve i jorden i op til 5 år, spirings evnen falder drastisk år for år. Det er altså afgørende; dels at forhindre frøsætning og dermed vedligehold af frøpuljen, dels at være vedholdende til hele frøpuljen er forsvundet. Undervejs kan man med fordel benytte sig af og afvente den naturlige selektion inden den årlige bekæmpelse iværksættes i så fald skærmkapning. Plantesaftens gift og forholdsregler Inden bekæmpelse af Bjørneklo påbegyndes, er det vigtigt at forberede sig rigtigt. Kontakt med plantesaften kan forsage forskellige voldsomme reaktioner, hvorfor man bør tage nogle forholdsregler. Alle grønne dele af Bjørneklo indeholder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer der i kontakt med huden fremkalder en hypersensitivitet overfor ultraviolet lys dvs. alm. Sollys. Resultatet kan blive en betændelses eller brænd vabel lignende tilstand i hudens yderste lag, forsaget af kemisk nedbrydning af hudens indhold af proteinstoffer (fotodermatitis). Det kan være særdeles smertefuldt og give langvarig skade af huden, der kan forblive hypersensitiv i adskillige år efter første eksponering. Reaktionen har ikke umiddelbart noget at gøre med allergier, men rammer alle - generelt er mørkhudede mindre sensible end lyshudede. Fænomenet er i første omgang smertefrit og eksponeringen overfor de fotodynamiske stoffer er derfor nem at overse. Det er derfor vigtigt, at den som udfører bekæmpelse er korrekt påklædt; bedst er vandafvisende, tætsluttende og dækkende syntetiske materialer; IKKE bomuld og lærred, idet disse opsuger plantesaften. Der bør altid benyttes syretætte handsker. Desuden kan visir/beskyttelsesbriller, maske og andre værnemidler være en god idé. Medbring altid rigeligt med vand og solblokker, så stænk med jævne mellemrum kan afvaskes. Hud der har været udsat i mere end 20 minutter bør smøres og beskyttes mod sollys i minimum 48 timer. Behandling med hydrocortison creme (steroid creme) kan mindske smerte og omfang af skaden hvis den er sket. Især ved skærmkapning bør man holde pause hver 20. minut, hvor eksponeret hud (ansigt, hals, hænder og underarme) afvaskes med vand og sæbe. Risikoen for uheld kan minimeres ved at foretage bekæmpelse på tider af døgnet, hvor solen ikke er fremme eller står lavt; hvilket vil sige, når det er overskyet/regn og ellers tidlig morgen/først på aftenen. Hvis bjørneklo bekæmpes ved afgræsning med husdyr, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på fotodermatitis. Symptomerne ved en eventuel forgiftning viser sig bl.a. ved rødme og/eller betændelse (herunder dannelse af væskefyldte blærer) på eksponerede områder, hvilket primært gælder mund, næse, øjne og ører og mave. Fænomenet er mest udpræget ved lavt pigmenteret hudtyper samt ved manglende hårvækst, så valg af dyr med pigmentering i den nøgne hud samt kraftig hårvækst er generelt at foretrække. Også andre planter kan udløse fotodermatitis f.eks. Vild pastinak. Se afsnittet Græsning for flere informationer. [9]

11 Bekæmpelsesfrister Der arbejdes i det følgende med to typer af frister; kan frister og skal frister. Husk at det uanset bekæmpelsesfrister er lodsejers eller brugers ansvar at Bjørnekloen bekæmpes så: den enkelte plante indenfor indsatsområdet dør og på intet tidspunkt reproducerer sig selv. De enkelte metoder gennemgås nedenfor i detaljer. Følgende Kan frister, er for opgaver der primært er til for at forlænge bekæmpelsessæson og hjælpe til et godt resultat med en mindre indsats. Det er lodsejeres egen sag om disse følges. o Afbrænding kan fortages fra starten til slutningen af april o o Afdækning kan foretages i løbet af april måned Rodstikning kan foretages fra starten af maj til midten af juni Følgende Skal frister, er juridisk gældende i henhold til bekendtgørelsen og indsatsplanenes bestemmelser, fravigelse fra disse udløser kommunal selvhjælpshandling og potentiel bødestraf: o Sprøjtning med glyphosat skal foretages minimum 3 gange og kun én gang mellem de angivne frister: Inden 1. maj og Inden 1. juni og o Inden 1. juli Slåning skal foretages minimum 4 gange, men kun én gang mellem de angivne frister og med minimum 14 dages mellemrum: Inden 1. juni og Inden 1. juli og Inden 20. juli og o Inden 10. august Skærmkapning 5 skal foretages minimum 3 gange, men kun én gang mellem de angivne frister og med minimum 14 dages mellemrum: Inden 1. juli 5 og Inden 20. juli og Inden 10. august Ønsker man at benytte anden anerkendt metode, skal det aftales skriftligt med myndigheden inden 1. maj. 5 Ønsker man at benytte skærmkapning alene, skal dette meddeles myndigheden skriftligt, ønsker man at undlade den første skærmkapning, skal det aftales skriftligt med myndigheden, begge dele inden 1. maj. [10]

12 Efter udsendt påbud er der en 14 dages bekæmpelsesfrist i henhold til bekendtgørelsen når fristen er udløbet, vil Aalborg Kommune straks iværksætte nødvendig bekæmpelse. Kommunens udgift til bekæmpelse viderefaktureres og afholdes af lodsejer/bruger, alternativt politi anmeldes lodsejer/bruger. Kommunen vil fortrinsvis foretage bekæmpelse ved skærmkapning, evt. suppleret med samling af frømodne skærme og afbrænding følgende forår. [11]

13 Bekæmpelsesmetoder Afbrænding/svidning Afdækning Rodstikning Afbrænding foretages med gasbrænder i det tidlige forår og på de nyspirede kimplanter. Metoden anvendes altså primært i bestande hvor der har været frøfald, eller hvor man har samlet for sent kappede skærme i bunker i forbindelse med sidste års bekæmpelse (se skærmkapning). Kimplanter er nemme at slå ihjel, mens flerårige planter (rundbladsformer) skal svides flere gange før de dør. For at udføre metoden korrekt er det vigtigt at planterne kun svides og ikke forkulles. Svidning virker ved at cellerne i bladenes øverste lag ødelægges og transpirationen (afdampning) forhøjes kraftigt, hvorfor planterne efterfølgende dør af udtørring. Unødig kraftig brænding vil forringe effekten og forhøje plejeomkostningerne og forbruget af gas. Afdækning med UV uigennemtrængelig plast er en effektiv metode til udryddelse både på bestande der har været bekæmpet i en årrække og som førstegangs bekæmpelse. Det optimale er at benytte afdækning på tætte og velafgrænsede bestande, hvor anden vegetation er blevet udkonkurreret af bjørneklo og sammenhængende arealer >100 m 2 kan afdækkes og føres tilsyn med på en gang. Det kan være en fordel at slå arealet først for gammel opvækst, f.eks. kan visne brændenælde stængler nemt prikke hul i plasten. Ligeledes kan det være en fordel at slå bjørnekloen først, hvis de er vokset til en vis størrelse inden afdækningen foretages. Da planten ikke skaffe sig energi fra fotosyntesen, vil afdækningen langsomt men sikkert dræne planterne, bevirke en kraftig øget temperatur og i løbet af 4-6 uger på den måde slå hovedparten ihjel. Afdækning kan foretages når de første planter dukker op af jorden i slutningen af marts. I løbet af april og maj vil planterne løfte afdækningen 1-1,5 m hvorefter de klasker sammen. Afdækningen kan herefter fjernes og der vil kun være meget få overlevne planter tilbage, som hurtigt kan fjernes ved rodstikning. Afdækning skal ske med en UV uigennemtrængelig plast der samtidig er forholdsvis rivefast. Plasten bør sikres ved tøjring. Afdækning kræver hyppig overvågning og plasten skal være lagt ud så planterne kan løfte den uden at bryde igennem, og bør tilses og korrigeres løbende. Hastigheden hvormed metoden virker afhænger i høj grad af solskin og arealets eksponering for dette. Mere solskin giver mere varme, hurtigere spiring/vækst og dermed hurtigere udpining. Ved tidlig afdækning og gode vilkår kan plasten evt. anvendes en gang mere samme sæson. Rodstikning benyttes i bestande med spredte planter, hvor der ikke har været frøsætning. Man skal helst rodstikke i løbet af foråret, da metoden bliver besværlig når planterne får en vis størrelse. Rodstikning fortages med en almindelig skarp spade, ved kappe plantens rod umiddelbart under vækstpunktet. For at sikre sig korrekt overskæring bør stikket placeres omtrent 7-10 cm under nederste grundbladsstilks kontaktpunkt til stænglen. Vækstpunktet er der hvor grundbladene udspringer fra stænglen ved basis af planten, umiddelbart omkring jordoverfladen. En vellykket rodstikning bør derfor resultere i et grundblad med et stykke rod for enden af bladstilken. [12]

14 Planterne kan sagtens efterlades på arealet, men skal bunkes så rod stumpen ikke har jordkontakt. Hvis den får kontakt med bar og fugtig jord, kan den sagtens vokse videre og etablere sig igen. Grene og kviste eller andet for hånden værende kan snildt anvendes. Det er vigtigt at kontrollere bestanden 2-3 uger efter rodstikning for at sikre at ingen planter har overlevet. Ofte er der oversete planter som skal rodstikkes eller allerede bekæmpede der har haft held til at vokse videre. Ved korrekt rodstikning og omhyggelig opfølgning kan bestande effektivt bekæmpes og lukkes start med et mindre og overskueligt område, så får man hurtigt oplevelsen at succes Spaden placeres 7-10 cm fra stængelbasis i en vinkel på 45 grader. Spaden stikkes i denne vinkel og roden kappes i en dybde på 7-10 cm og som minimum 2 cm under vækstpunkt 6 Det afskårne plantemateriale trækkes op af jorden og placeres så rod stumpen ikke har jordkontakt. Slåning Skærmkapning Slåning egner sig kun som en overgangsmetode kan ikke anbefales alene, da planten er utrolig hårdfør skal upines kontinuerligt gennem længere tid for at dø. Hvis der er tale om store bestande eller talrige bestande, kan slåning være en god metode til at hindre frøsætning og holde planten nede. Slåning kræver dog at man er omhyggelig og påpasselig, da bjørneklo kan sætte blomster i græshøjde og man let kan sprede planten med slåmaskiner. Det anbefales at man udrydder planterne med rodstikning, når antallet af planter er på et overskueligt niveau, for at undgå at skulle fortsætte slåning i adskillige år fremover. Slåning kan foretages med enten slagleklipper (maskinel), buskrydder (motor manuel) eller le (manuel). Ved maskinel slåning ophvirvles store mængder af plantens saft hvorfor den form for bekæmpelse bør udføres med største forsigtighed og kun på maskiner med lukket førerhus, og bagmonteret klipper. Hvis buskrydder anvendes bør denne udstyres med rund- eller trekantsklinge og heldragt samt åndedrætsværn benyttes. Slåning kræver ca. 5 årlige slåninger over en 10-årig periode for at nedbringe/udrydde en bestand ved udpining, og kræver nærmest konstant overvågning. Skærmkapning foretages på blomstrende planter for at forhindre frømodning og dermed spredning af planten. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer i juni-juli alt efter voksested og lysindfald. Det er vigtigt at skærmkappe med få ugers mellemrum gennem hele denne periode for at sikre sig at der ikke modnes frø. Frøene modnes omkring den 20. juli og efter blomstring dør planterne. Normalt når skærmkappede planter dog at sætte nye panik-blomster, der i løbet af 3 uger kan producere nye modne frø dvs. et stykke ind i august. Derfor er det vigtigt at kontrollere planterne gennem hele sæsonen. Panik-blomster der sættes efter 10. august og efter 2-3 skærmkapninger vurderes at være meget fåtallige og have ingen eller meget ringe spiringsevne. 6 På arealer hvor der er tilfør jord f.eks. ved erosion mens der har været bjørneklo vækstpunktet ligge dybere [13]

15 Græsning Skærmkapning kan være en god metode til at få hul på større bestande, men kræver forsigtighed da udførelsen sker på voksne (høje) planter og i måneder med stærk sol (se afsnit om Plantesaftens gift og forholdsregler). Ved skærmkapning udnyttes planterne evne til at udkonkurrere hinanden og kan ligeledes udnyttes til at tømme frøbanken. I løbet af 2-3 år bestandstætheden nedbringes fra >2000 individer/m2 til <20 individer/m2. Ved at bekæmpes planten når frøsætning er begyndt, er størstedelen af plantens energireserver opbrugte, og antallet og størrelsen af panikblomsterne reduceres. Det er til gengæld afgørende at skærmene skilles helt fra resten af moderplanten, ellers indeholder - blot en del af stænglen nok energi til at afmodne og dermed levere springsdygtige frø. Skærme med grønne frø kan efterlades hvor de falder, skærme med brune frø samles enten i veldefinerede bunker der kan genfindes til foråret (se Afbrænding/svidning) eller i sække og bortskaffes som Brændbart til nærgenbrugsstation. Græsning er en effektiv metode der hovedsagelig finder benyttelse i store sammenhængende bestande. De fleste kreaturer, geder og får holder effektivt de uønskede planter nede, men som ved slåning kræver det op til 10 års konstant afgræsning før planterne er så udpinte og svækkede at de dør. Heste er uegnede og erfaringer med svin mangler. Græsningsdyrene kan med fordel udsættes så tidligt at Bjørneklo er det eneste der gror, ellers vil dyrene typisk først vælge dem til når de når rabarberstørrelse og dermed indeholder et tilpas stort foder og protein indhold. Hvis dyrene udsættes efter 1. juni kan Bjørnekloen med fordel slås først for at sikre friske, lettere tilgængelige planter. Ved hegning bør man hegne hele kolonier og søge at undgå bræmmer hvor Bjørnekloen stadig står. Desuden bør man sammensætte arealerne, så maksimalt halvdelen af arealet er domineret af Bjørneklo. På den måde sikres mulighederne for kontinuerlig græsning uden tilskudsfodring og risikoen for sundhedsmæssige problemer, som f.eks. fotodermatitis sænkes (se Plantesaftens gift og forholdsregler). Generelt er det vigtigt at have fokus på dyrevelfærd og -etik (jf. LBK nr 1343 af 04/12/2007), samt løbende at overvåge bestandsudviklingen og tilpasse indhegninger og græsningstryk i henhold til dette. Ved bekæmpelse, f.eks. rodstikning eller sen skærmkapning i nærliggende bræmmer eller områder, kan Bjørneklo planter med fordel smides ind til de græssende dyr, der som regel straks går om bord. Hebicider, flydende nitrogen, VegaNo mv. Aalborg Kommune bruger ikke Glyphosat, men under forudsætning af at det er tilladt at sprøjte, både i henhold til vandløbs- og naturbeskyttelses lovgivning samt eventuelle grundvandsdeklarationer, er det selvfølgelig en mulighed (se under Bekæmpelsesfrister). Vi har gennem årene afprøvet en række alternative metoder herunder; hvidløgsmidlet VegaNo der ved optimale forhold og nogen overdosering kunne anvendes, flydende Nitrogen der virker men er dyrt og besværligt, Waipuna skum som entreprenøren demonstrerede uden den store virkning og desuden forekom meget besværligt. Den overordnede konklusion fra disse forsøg er: At udgiften altid er højere og kræver særligt udstyr, men ikke slår effektiviteten for en spade eller de andre metoder gennemgået ovenfor, og [14]

16 finder derfor ingen grund til at anbefale disse metoder. Bekæmpelsesmetoder & tidspunkter i henhold til bestandsstørrelse Alle metoder kan i princippet anvendes overalt, man bør dog overveje nøje hvordan man sætter ind og hvilke metode man har de største forudsætninger for at lykkes med det er bedre at have succes i det små end fiasko i det store. Afbrænding/ svidning Afdækning Rodstikning Slåning Skærmkapning Græsning Tidspunkt(er) for bekæmpelse April Alle bestande med frøfald, men virker hovedsagligt på kimplanter. April Skal opvejes mod løbende tilsyn og de nødvendige investeringer i plast og sikring. Ultimo April medio Juni Opgaven kan blive uoverskuelig - især i større bestande, hvis ikke frøsætning har været undgået i min. to sæsoner forud. Juni August Bør kun bruges for at kontrollere bestande og forhindre frøfald. Juni August I små/mindre bestande uden frøfald bør rodstikning og dermed egentlig lukning af bestande overvejes. April eller Maj Oktober Skal nøje overvejes i forhold til investeringer i hegn mv., adgang til græsningsdyr og mulighed for rationel hegnsføring. Bestandsstørrelse Lille Mindre 1-10 m m 2 Store >100 m 2 Ja Ja Ja Måske Måske Ja Ja Ja Måske/Ja Måske Måske Måske Måske Måske/Ja Ja Ja Ja Ja [15]

17 Indsatsområdet Området udgøres i sin væsentligste del af oplandende til de to åer Øster Å og Lindeborg Å, og bygger desuden på den registrering som Aalborg Kommune metodisk har foretaget gennem en årrække, kombineret med satellit optagelser. Fra sommeren 2011 er det muligt for borgere at indberette Bjørneklo og andre invasive arter via en borgerportal på Grænserne for indsatsområdet er så vidt muligt lagt langs kendte trafikårer og matrikelskel, så borgere, lodsejere og bekæmpere ikke skulle komme i tvivl. Indsatsområde 2012 [16]

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Derfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes i Faaborg-Midtfyn Kommune Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt i Danmark. Planten

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014.

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune 2008-2014. Udarbejdet af Hans Wernberg Biomedia 1 Indhold 1. Indledning. 3 2. Lovgrundlag. 4 3. Indsatsområde.... 4 4. Gyldighedsområde.

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1 Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Hedensted Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune 1 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Hedensted Kommune

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune

Forslag. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Roskilde Kommune Forslag vedtaget af Roskilde Byråd oktober 2009 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kalundborg Kommune 2011-2021 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Politisk godkendelse... 3 4 Indsatsområdet... 3 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Januar 2008 Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur, og som derfor bør bekæmpes.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO I FURESØ KOMMUNE 2012-2018 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune

Udkast -INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Fredericia Kommune Udkast -INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Fredericia Kommune 2010-2020 Forord Kæmpe-bjørneklo er et problem i den danske natur. I Fredericia Kommune findes planten spredt i hele kommunen med de

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Sagsnr. 2010-749 Dok.nr. 2011-8677 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2016 Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven.

Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Rebild Kommune 2015-2017 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse

Kæmpebjørneklo. Vejledning i bekæmpelse Kæmpebjørneklo Vejledning i bekæmpelse 2005 Historie og udbredelse i Danmark Kæmpebjørnekloen blev indført til Danmark før 1830 som prydplante. Den bredte sig langsomt fra enkelte haver og parker til større

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023

En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 En kommune uden bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 UDKAST Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023 1 Udarbejdet af Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO. Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Allerød Kommune 2017-2027 Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Indsatsområde... 3 Bekæmpelsens udførelse...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Rudersdal Kommune. Kæmpebjørneklo kan vokse næsten alle

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020. KOV1_Kvadrat_RØD KOV1_Kvadrat_RØD Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune 2011-2020 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5 Bekæmpelsespligt...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved Vejlbækken April 2008 Indledning Denne indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo har været offentliggjort til otte ugers indsigelsesperiode, hvor alle

Læs mere

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo

INDSATSPLAN. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Vejen Kommune. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo INDSATSPLAN Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Vejen Kommune Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 1 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Lay out: Vejen

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i den nordøstlige del af Næstved Kommune 2013 2022 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 4 3 Formål... 4 4 Indsatsområde og gyldighedsområde... 4 5

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023. Indsatsplan for bekæmpelse af æmpe-bjørneklo i Vordingborg ommune 2014 2023. Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning...3 ovgrundlag...3 Formål...3 Indsatsområde og gyldighedsområde...3 Bekæmpelsespligt...3

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2.

En grundig vejledning i bekæmpelse af kæmpebjørneklo findes i Bilag 2. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i område ved Søndersø 2010-2016 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4 3 Formål...5 4 Indsatsområde og gyldighedsområde...5 5 Bekæmpelsespligt...5 6 Tidsfrister

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Vejledning til grundejere Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsområde Hørsholm Nord ved motorvejen. (2013-2016) Hørsholm Kommune Center for Teknik Team Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune

INDSATSPLAN INDSATSPLAN. for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune INDSATSPLAN INDSATSPLAN for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Egedal Kommune 2012 2022 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Hvorfor bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo?...3 Identifikation

Læs mere

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008.

Forord. Indsatsplanen er vedtaget på Teknik og miljøudvalgsmøde den 4. september 2008. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018. Forord Med denne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo tager Sønderborg Kommune et vigtigt skridt i de langsigtede

Læs mere

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008

Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Brønderslev Kommune Teknik og Miljø Miljø, Vand og Natur - 2008 Adresse ved besøg: Miljø, Vand & Natur, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune.

Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune. Midtvejsevaluering af Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Sønderborg Kommune 2008-2018 April 2014 Forord Den 4. september 2008 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en indsatsplan for bekæmpelse

Læs mere

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023

Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Center for Teknik & Miljø INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPE-BJØRNEKLO 2013-2023 Udarbejdet af: Charlotte Rosenblad Ralund Februar 2013 For: Faxe Kommune Center for Teknik & Miljø Industrivej 2 4683 Rønnede

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune.

bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Københavns Kommune. Forord Denne indsatsplan er et led i en systematisk og langsigtet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter

Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter Forebyggelse og bekæmpelse af Invasive plantearter det økologiske råd Indhold 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 5 3. Invasive plantearter 9 3.1 Hvad betinger invasive arters udbredelse? 3.2 Spredningsveje

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å

SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Skovsø-Gudum Å SLAGELSE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Nr. 1 Skovsø-Gudum Å 2006-2016 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo Skovsø-Gudum Å (2006-2016) Udarbejdet

Læs mere

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab, 18-04-2013 Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2010 2021 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hillerød Kommune Indsatsplanen er udarbejdet af en tværgående projektgruppe i Hillerød Kommune bestående

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune

Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune Februar 2008 Indledning Denne handleplan tilkendegiver Kerteminde Kommunens strategi for bekæmpelse af den invasive plante Kæmpe Bjørneklo.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven... 3 2. Botanik... 4 3.

Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven... 3 2. Botanik... 4 3. Handleplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nyborg Kommune 2009 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og administrativ forvaltning af loven.... 3 2. Botanik... 4 3. Biologiske

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( )

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune ( ) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2017) Lejre Kommune Teknik & Miljø Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lejre Kommune (2008-2018). Udarbejdet af: I samarbejde

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere