Vejlederen. En plan i hånden. Nyt fra Grontmij

Transkript

1 24. årgang, nr. 2 Danmark November 2011 Nyt fra Grontmij Vejlederen Foto: Foto: Flemming Grontmij Jeppesen, Carl Bro Fokus En plan i hånden Én plan i hånden er bedre end tusind meninger på taget. Sådan siger driftschef Bjarne Fly fra Varde Kommune om baggrunden for, at alle kommunens veje er blevet gennemgået, og der er udarbejdet en plan, som sikrer, at vejene er lige så meget værd om ti år, som de er i dag. Baggrunden er kommunesammenlægningen i 2007, hvor Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg, Ølgod og Helle kommuner blev lagt sammen og blev til Danmarks arealmæssigt femte største kommune med 1500 km veje at passe på. Ved at lægge vedligeholdelsesbudgetterne for de fem gamle kommuner sammen fremkom et tal på 20 mio. kr. om året, og den generelle mening om kommunens veje var, at de nok ikke var så ringe endda.»men det er netop kun meninger! Politikere og teknikere fra fem kommuner havde alle en mening om og en holdning til vejene. Og selvom de fleste mente, at bevillingerne var nogenlunde i orden, så VIDSTE vi det ikke. Var de 20 mio. kr. nu nok til, at vi også i fremtiden ville kunne bevare værdien af vores veje?«siger Bjarne Fly som begrundelse for, at Grontmij blev kontaktet til at hjælpe med at få meningerne erstattet med en plan. Store værdier på spil Varde Kommunes veje blev gennemgået og værdiansat, og konklusionen blev, at kommunen forvalter veje til en værdi af 1,1 mia. kr. Læs mere om, hvordan Varde Kommune har sikret vejenes værdi frem til 2021 på side 4-5. Hvad ved de andre? Liv i parkerne Uden værditab i ti år Win-win-win i Vejle Hvornår kommer sneploven? På netdating med borgere

2 Leder Side 2 Ved du hvad de andre ved? Vi vil bidrage med løsninger til dig, hvor du anvender, deler og samler viden fra ét sted. Vi tror på, at det skaber nye og bedre måder at løse kommunens opgaver på. Dette nummer af Vejlederen handler om at udveksle viden, erfaringer, metoder og gode idéer internt i vejafdelingen, med planlægnings- og trafikfolk, andre grene af forvaltningen eller med andre kommuner. Vi har hentet input ude hos dig. Efter godt og vel et halvt år hos Grontmij, hvor jeg har besøgt adskillige kommuner, kan jeg skrive under på, at kreativiteten blomstrer i de danske kommuner i mindst lige så høj grad som i erhvervslivet. Overalt i de danske kommuner bliver der opfundet kreative måder at tilrettelægge arbejdet på, at effektivisere og at udnytte de sparsomme ressourcer bedst muligt. I Varde Kommune har man nu samlet nye data plus data fra de tidligere fem kommuner, lavet en plan for det totale vedligeholdelsesbehov og beregnet værdien af samtlige veje og sideanlæg i kommunen. Kommunen har så at sige samlet erfaringer, gode idéer og metoder og kogt dem sammen til en sammenhængende plan, der sikrer vejene minimum 10 år frem i tiden. I Vejle Kommune planlægger driftsfolk ruter til feje- og klippemaskiner og bruger data og erfaringer fra vejafdelingen. I Kalundborg Kommune trækker forsyningsselskaber og kommunens medarbejdere på en fælles viden. I Thisted Kommune går man endnu et skridt videre og samler medarbejdere fra helt andre forvaltninger som social- og børne- og ungeforvaltningen til at udvikle idéer til parker og grønne områder. Viden er en af de ting, du kan dele igen og igen uden, at der bliver mindre af den faktisk tværtimod. Men det at dele viden kræver også interesse i og tid til at forstå opgaverne i andre afdelinger for at finde frem til, hvad der er relevant at dele, og gøre denne viden let tilgængelig. Det er vi allerede godt i gang med sammen med kommunerne. Udover at løse opgaverne i dagligdagen bliver de udvidede muligheder i vejforvaltningssystemet, RoSy, også i stigende grad benyttet som katalysator på kryds og tværs af de forskellige afdelinger og forvaltninger, når der skal deles og samles viden eller udvikles nye idéer både internt i kommunerne men også mellem kommunerne. Det er først, når du får set alt dét, de andre véd, at de nye idéer opstår. Vi vil med dette blad bidrage til, at mere viden bliver delt, så der bliver mere af den God fornøjelse med læsningen. Bjarne Bylov Jensen, Salgsleder Grontmij Vejmanagement Vi ses på Vejforum Den 7. december, åbner Konferencecentret Nyborg Strand dørene for årets store begivenhed for vejfolk: Vejforum Grontmij holder fem indlæg om alt fra trafiksikkerhed på hovedveje, over trafikafvikling og fodgængersimulering ved Nørre port til modulvogntog. Vi deltager naturligvis også i udstillingen, og vi glæder os til, at du besøger os på vores stand. Bjarne Bylov Jensen BjarneBylov.Jensen@grontmij.dk

3 Side 3 Samarbejde om liv i parkerne Thisted Kommune Der kom næsten 200 idéer til at skabe liv i Thisted Kommunes parker og grønne områder ud af et unikt samarbejde på tværs af forvaltninger og ekspertiser. Thisted Kommune fik i 1844 en park i gave af Kong Christian d. 8. Christians Gave er i dag blevet til et imponerende anlæg med kæmpemæssige træer, skyggefulde stier og masser af idyl, fred og ro Alt for meget fred og ro! For gæster er sjældne i den smukke park. Thisted Kommune mangler ikke natur til dem, der søger fred og ro, men i parkerne og de grønne anlæg i byområderne vil kommunen hellere have liv. Anlæggene skal bruges, og derfor besluttede Thisted Kommune at holde en workshop for at få idéer til, hvordan der kan komme liv i kommunens parker og grønne områder. Innovation sat i system Workshoppen blev planlagt i et tæt samarbejde mellem kommunen og Grontmij. Formålet var at skabe et idékatalog over livgivende tiltag samt at konkretisere udvalgte idéer, gøre dem brugbare og sætte handling bag ordene.»hvis alle, der deltager i en idéudviklingsproces, har den samme baggrund og uddannelse, sker der enten ikke ret meget, eller der bliver skabt nogle urealistiske luftkasteller. Hvis der derimod i forsamlingen er én eller flere med en helt anderledes baggrund, kommer der ofte langt flere brugbare idéer på bordet,«fortæller proceskonsulent Lene Rusholt fra Grontmij. Kommunen stillede derfor med forskellige medarbejdere fra Drift & Anlæg, og der var også en naturvejleder, planlæggere, miljøfolk og medarbejdere fra sundhedsforvaltningen, skoleområdet med flere. Udefra deltog en trafikingeniør og en afdelingsleder fra Grontmij samt en udviklingskoordinator fra UngNorddjurs, Norddjurs Kommunes Ungdomsskole, der kunne inspirere med erfaringer fra lignende projekter.»vi lod idéerne blomstre, og ind i mellem blev vi også udsat for lidt benspænd i form af kendte personer, der blev kastet ind i legen. Hvad ville Astrid Lindgren eller brødrene Price have foreslået,«fortæller driftsleder Bjarne Andersen, Thisted Kommune. Fra 199 idéer til en håndfuld projekter Ud af formiddagens brainstorm kom der ikke færre end 199 idéer til, hvordan Thisted Kommunes borgere vil kunne få liv i parkerne. Eftermiddagen blev brugt til at sortere fra. Processen går ud på at skabe konsensus, og derfor skulle deltagerne ikke blot forholde sig til sine egne idéer, men også de andres. De tværfaglige grupper inspirerer hinanden og udvikler idéer ud fra forskellige valgte emner og temaer. Efter idégenereringen sker der en udvælgelsesproces, så man ender med at have et overskueligt antal projekter, der beskrives nærmere i mindre grupper.»i forvaltningen er vi nu enige om at foreslå en motionsbane med udendørs fitness, et sted til eftertænksomhed, forskellige muligheder for spil mv. Desuden vil vi gerne i samme omgang tænke på klimaforandringerne og inddrage de afvandingsprojekter og regnvandsbassiner, vi alligevel har planer om. Vi vil forvandle de kommende regnskyl til en idyllisk sø om sommeren og en skøjtebane om vinteren. Helt præcist hvordan det skal ske, har vi endnu ikke besluttet, men idéerne lever videre som et eksempel på, at ikke bare Drift & Anlæg, men også Natur & Miljøafdelingen har fået konkret benefit ud af processen,«påpeger Bjarne Andersen. Lene Rusholt Lene.Rusholt@grontmij.dk Christian 8. skuer i ensom majestæt hen over sin gave til Thisted. Det er sjældent, han får selskab af levende mennesker.

4 Varde Kommune Side 4 Rettidig omhu og indsats baseret på vedligeholdelsesplan. Veje uden værditab i ti år De fem kommuner, som i 2007 dannede den nye Varde Kommune, var meget forskellige, men de havde én holdning til fælles: De fem kommuner følte alle et ansvar for de værdier, de var blevet betroet af borgerne. beregnes og i sidste ende en plan kunne udarbejdes for vejene.»en plan baseret på fakta er nemlig langt bedre end tusind meninger,«understreger Bjarne Fly. Milliardværdier på spil Varde Kommunes 1350 km asfaltveje og 150 km grusveje blev gennemgået og værdiansat, og konklusionen på vejsyn og beregninger er, at kommunen forvalter værdier for 1,1 mia. kr. i form af veje. Derfor var de kommunale veje måske heller ikke helt så nedslidte i 2007, som det var tilfældet i mange andre af de sammenlægningskommuner, der opstod efter kommunalreformen. Det var i hvert fald opfattelsen, at det sagt på jysk ikke var helt så ringe endda.»vores problem var, at vi ikke vidste det. Vi havde en fornemmelse af, at de ca. 20 mio. kr., som de fem kommuner tilsammen havde afsat om året til vejvedligeholdelse, var nogenlunde tilfredsstillende. Men vi havde ikke en fælles registrering af vejenes tilstand, og vi brugte forskellige metoder og beregningsmodeller, så der var omtrent lige så mange meninger om vejenes sande tilstand og om, hvor mange penge vi havde brug for, som der var medarbejdere i vejforvaltningen,«fortæller Bjarne Fly, der er driftschef i Varde Kommune. Varde Kommune vil gerne bevare de værdier, der er repræsenteret i vejene, men da hverken vejenes tilstand eller værdien af dem var kendt i detaljer, blev Grontmij kontaktet, så tilstanden kunne registreres, værdien Foto: Flemming Jeppesen, Fokus Fagleder Per Kierkegaard (tv)og driftschef Bjarne Fly ved den næsten usynlige linje på en vej, hvor der til venstre er en ældre belægning og til højre en ny. Det er nemlig nøje planlagt, hvilke veje, der skal vedligeholdes hvornår og hvordan, hvis budgettet skal holdes. Der skal ikke spildes ny asfalt på veje, der er gode nok.

5 Side 5 Planlægning og vidensudveksling Målrettet inspektion af en af de veje, som RoSy har udpeget til vedligeholdelse i 2011.»Hvad skal der til for at kunne bevare værdien også i fremtiden? Det spørgsmål ville vi gerne have svar på, og derfor allierede vi os med Grontmij, og fik lavet beregninger på vedligeholdelsesbehovet,«fortæller Bjarne Fly. Behovet for vedligeholdelsesmidler blev beregnet ved hjælp af de Asset Managementværktøjer, som findes i RoSy, Grontmijs erfaringer fra et halvt hundrede kommuner og ikke mindst tal og iagttagelser fra Varde Kommunes driftsafdeling. Konklusionen på forskellige scenarier viste, at der skal bruges 23,4 mio. kr. om året for at bevare vejenes værdi frem til og med Alle veje gennemgås i løbet af fem år Driftsafdelingen fandt én million ekstra ved at omprioritere bevillingerne. Derudover har byrådet bevilget yderligere en million kr. fra 2013 på baggrund af planen for, hvornår og hvilke veje der skal have ny belægning eller repareres. Selvom der endnu mangler lidt, for at enderne når helt sammen, er der dog trods sparekrav og stram økonomi fundet midler til at begrænse værditabet på vejene til et minimum. Det har givet ro i vejafdelingen.»vi kan naturligvis ikke gardere os mod ekstraordinært vintervejr og uforudsete skader, men planen indeholder også en systematisk gennemgang af alle kommunens veje, så vi sikrer os mod de største overraskelser. Vi gennemgår 20 procent af vejene, hvert år, så vi kommer rundt til alle veje i løbet fem år,«oplyser fagleder for vejene, Per Kierkegaard. Erfaringsudveksling på tværs En gang i mellem mødes en lille gruppe medarbejdere fra de kontorer i Varde Kommune, som beskæftiger sig med planlægning, trafik, vejdrift og vedligeholdelse eller myndighedsopgaver. Mange steder ses medarbejdere, som løser disse opgaver, ofte kun sporadisk i faglige sammenhænge. Varde Kommune har valgt at bruge RoSy som det overordnede system til at holde styr på data og opdateringer. Uanset om medarbejderen beskæftiger sig med planlægning af vedligeholdelsesindsatsen, beregning af vejkapitalen, udarbejdelse af udbudsmateriale, trafiksikkerhed, drift, gravetilladelser eller andet, så vil RoSyvinduet næsten altid være åbent på pc en.»rosy indeholder en nem og hurtig måde at opdatere og sortere i data, der gør det let at anvende,«siger trafikingeniør Charlotte Schultz-Nielsen. Seminaret fortsætter hjemme Grontmij holder seminar for RoSy-brugere en gang om året. Her er formålet blandt andet at udveksle erfaringer, tips og gode idéer mellem RoSy-brugere i hele landet. I Varde fortsætter man dette arbejde i mindre målestok ved at holde interne erfa-møder. På brugerseminaret i september 2011 var ét af emnerne at bruge data fra Ulla Paulsen er RoSy-superbruger i Varde Kommune. RoSy i forbindelse med trafiktællinger og til sortpletudpegning. RoSy kan ikke bare behandle veje og punkter men også strækninger. Charlotte Schultz-Nielsen og Ulla Paulsen, der arbejder med henholdsvis trafiksikkerhed og RoSy på superbrugerniveau i Varde Kommune, så straks nogle nye muligheder med fx at identificere særligt uheldsramte strækninger.»vi kan nemt hente fx de seneste trafiktællinger, og vi kan måske kombinere forskellige informationer og pege på nogle sammenhænge, som vi ikke var opmærksomme på før. Måske er der en sammenhæng mellem antallet af uheld og vejens tilstand på en strækning, belysningsforhold eller andet? Det er hurtigt at lave en graf, som kan be- eller afkræfte forskellige teorier,«påpeger Charlotte Schultz-Nielsen. Flere af medarbejderne i Varde Kommune har været på kursus i at bruge RoSy.»Det var super godt at se de forskellige funktioner demonstreret og at få sat ansigt på de rådgivere, vi normalt kun taler i telefon med,«påpeger Ulla Paulsen. Medarbejdere med forskellige arbejdsopgaver mødes ind i mellem for at udveksle idéer og erfaringer om, hvordan systemet kan udnyttes bedst muligt, og de to senest ankomne RoSy-brugere i Varde Kommune er netop i disse dage også af sted på kursus hos Grontmij, så de kan blive helt fortrolige med at bruge systemet til lidt mere end at løse de daglige rutineopgaver. Bjarne Bylov Jensen BjarneBylov.Jensen@grontmij.dk

6 Kommune-cases Side 6 Win-win-win i Vejle I Vejle Kommune er græsslåning af rabatter og fejning af gader blevet en vindersituation for alle parter for driftsoperatørerne, for driftsadministrationen og ikke mindst for borgerne. Vejle Kommune bruger RoSY SERVICE til at planlægge driftsruter, og fordelene ved at kunne tegne, redigere og optimere ruterne ind på et kort er mange.»det giver synlighed, harmonisering, entydighed og enkelthed. Grundejerforeninger, landmænd, trafikanter og andre borgere i kommunen kan nu få klar besked om, hvornår der bliver slået græsrabatter eller fejet. Rabatter og veje får en ensartet behandling i hele kommunen, driftsaktører får et entydigt materiale, og for medarbejderne selv er dagligdagen blevet en hel del lettere,«opsummerer Sari Jensen og Irene Jensen, der varetager den daglige administration af henholdsvis feje- og græsslåningsruter. Anne Dorte Tiedt, der planlægger græsruterne i Vejle Kommune, supplerer med, at borgerhenvendelser om driftsruterne nu kan behandles bedre og hurtigere.»nu kan borgerne få klar besked om, hvornår det er planlagt, at maskinerne kommer til bestemte områder. Vi kan også sikre, at områder, hvor forholdene er ens, bliver klippet og fejet efter de samme retningslinjer. Vi kan definere frekvensen for hvert stykke rabat eller vej,«siger hun. Det er nu enkelt at udarbejde udbud eller planlægge arbejdet, og systemet sikrer, at alle strækninger kommer med. Det er ganske enkelt ikke muligt at afslutte ruteplanlægningen, før alle strækninger og retninger er godkendt i systemet. Bjarne Bylov Jensen BjarneBylov.Jensen@grontmij.dk Foto: Flemming Jeppesen, Fokus 550 borgerhenvendelser med et minimum af administration 550 På et år har godt 550 borgere i Thisted Kommune henvendt sig via kommunens hjemmeside for at gøre opmærksom på huller i vejbelægningen, knækkede fliser, bøjede vejskilte, gadelygter uden lys mv.

7 Side 7 Vejle, Thisted og Kalundborg Jeg er sneet inde men jeg kommer på kontoret om 1½ time Visionen er, at en borger, som er sneet inde, kan klikke ind på hjemmesiden og se præcis, hvornår sneploven kommer frem. Så kan man udnytte ventetiden og give en klar melding til arbejdspladsen. Asger Hansen er driftsleder ved Kalundborg Kommune, og den vision, han har på borgernes vegne, er ikke fremtidsmusik, men faktisk en mulighed der er lige om hjørnet. Kalundborg Kommune er nemlig testkommune for et Grontmij-produkt, der i dag bruges af mange virksomheder til at holde styr på transporter. TourTrack hedder det og bruges fx af vognmænd, som har brug for at vide nøjagtigt, hvor lastbilerne befinder sig på et givet tidspunkt. Nu er TourTrack videreudviklet, så det også er velegnet til at kunne anvendes fx i en kommunes driftsafdeling. Det betyder blandt andet, at TourTrack kan arbejde sammen med RoSy. TourTrack er en enhed, der monteres i køretøjet, og som måler tidspunkt og position. Der kan overføres data via mobil datakommunikation direkte til kommunens server. Det betyder, at relevante informationer kan placeres på et kort, som kan vises på kommunens hjemmeside, hvis det ønskes. Hvis man kender position, tidspunkt og sneplovens hastighed og rute, er det nemt at udregne, hvornår den er fremme hos familien Jensen, så dens medlemmer kan komme på arbejde eller tage på indkøb. RoSy MEMO WEB kan kobles med de oplysninger, der kommer hjem fra køretøjerne, og så er Asger Hansens vision blevet til virkelighed. Forbereder funktionsudbud I Kalundborg Kommune behøver man ikke at vente til vinter for at se fordelene ved TourTrack:»Lige nu anvender vi udstyret til at registrere kommunens vejbrønde, vejunderføringer og dræn. Vi holder også styr på, hvornår de bliver renset, og indsamler forskellige data om brøndene. Det vil vi anvende som grundlag for et udbudsmateriale i forbindelse med et planlagt funktionsudbud,«afslører Asger Hansen. Han tilføjer, at TourTrack også vil være et godt værktøj både for den entreprenør, der bliver valgt, og for kommunens driftsafdeling.»vi vil jo altid have dokumentation for, hvornår brøndene bliver renset og tømt. Det vil befordre samarbejdet, at begge parter altid kan dokumentere, at arbejdet er udført i henhold til funktionskontrakten,«påpeger Asger Hansen. Mette Båstrup-Larsen Mette.Bastrup-Larsen@grontmij.dk Foto: Jonas Vestfalen, KommunikationsTanken Hver eneste gang, det er sket, har vi i den centrale driftsafdeling sparet noget arbejde,«fortæller Bjarne Andersen, der indtil for nylig var driftschef i Thisted Kommune, og som rådede kommunen at få RoSy MEMO WEB til at holde styr på borgerhenvendelserne. Når en borger går ind på thisted.dk og klikker på linket Fejl og skader på veje og parker på forsiden, kommer der straks et kort frem. Borgeren vælger, hvad henvendelsen drejer sig om, og taster øvrige oplysninger ind. Hvis det ønskes, kan der vedhæftes et billede. Til sidst vælger borgeren, om der ønskes tilbagemelding eller ej. Imens fortsætter arbejdet i driftsadministrationen, som om intet var hændt. Men det er der! Borgerhenvendelsen er automatisk gået videre til rette vedkommende til forsyningsselskaber, hvis det drejer om deres gebet, og til vejformanden, hvis det drejer sig om veje, fortove mv. Når formanden åbner sin opgaveboks næste morgen klokken 7, får han et samlet overblik over sine opgaver fra borgerne. Han har alle relevante informationer og kan kontakte borgeren direkte, hvis han har brug for yderligere oplysninger. Arbejdet kan tilrettelægges, så det passer med dagens øvrige opgaver, og der er praktisk taget intet administrativt arbejde tilbage bortset fra at vinge opgaverne af, efterhånden som de bliver løst,«oplyser Bjarne Andersen og tilføjer, at sikkerheden for, at henvendelsen altid når frem til lige den, der tager hånd om den, giver tryghed i driftsafdelingen. Bjarne Bylov Jensen BjarneBylov.Jensen@grontmij.dk

8 side 8 Støjdæmpningen bliver mindre med tiden Grontmij har målt støj ved hjælp af det såkaldte CPX-måleudstyr siden Derfor har vi nu har så mange data, at vi kan udarbejde modeller for, hvordan belægningers støjegenskaber udvikler sig med tiden. Ikke overraskende viser det sig, at både støjreducerende belægninger (SRS) og andre belægningstyper generer mere og mere støj, efterhånden som de bliver ældre. Derfor er det en god idé for en vejmyndighed alt afhængig af forholdene at få målt støjen med for eksempel 3-5 års mellemrum. Det giver en god mulighed for at tjekke, hvornår en belægning ikke længere lever op til de støjgrænser, kommunen ønsker at overholde det pågældende sted. De mange data, Grontmij efterhånden har indsamlet, fortæller os imidlertid lidt mere end, at støjen stiger, efterhånden som belægningen ældes. Vi kan nu også beregne, hvordan støjegenskaberne ændrer sig. Disse beregninger kan indarbejdes i RoSy. Derved kan kommunerne få et godt billede af, hvornår der bør foretages en støjmåling, og hvornår der eventuelt bør udlægges ny belægning. Vi kan se, at både SRS-belægninger og andre typer belægninger mister deres støjdæmpende egenskaber i nogenlunde samme takt. SRS-belægningerne bliver ved med at være bedre end en tilsvarende referencebelægning på samme alder. Men en helt ny almindelig belægning kan til gengæld godt have støjegenskaber, der er bedre end en ældre SRS-belægning. Foto: Søren Wesseltoft Udgiver: Grontmij, Pavement Consultants Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, JornRiishede.Kristiansen@grontmij.dk. Redaktion: Gordon Vahle, gordon@ktank.dk Produktion: Gorm Larsen & Zornig A/S Oplag: stk. Jørn Riishede Kristiansen JornRiishede.Kristiansen@grontmij.dk Kokbjerg 5, 6000 Kolding