ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT
|
|
- Edith Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010
2 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Emneord: Tarmkræft, kræft, cancer, kolorektal, kolorectal, colorectal, tyktarm, colon, kolon, endetarm, rectal, screening Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 26. maj 2010 Elektronisk ISBN:
3 Forord Kræft i tyk- og endetarm er den tredjehyppigste kræftform i Danmark, og den er forbundet med høj dødelighed. Formålet med screening for tarmkræft er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, dels om muligt at nedsætte forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig til kræft. I 2001 udgav Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering rapporten Kræft i tyktarm og endetarm, diagnostik og screening, der vurderede udbyttet af en national screening for tyk- og endetarmskræft ved en undersøgelse for blod i afføringen og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod. Rapportens beregninger forudsatte en deltagelsesprocent på over 60%. Efterfølgende gennemførlighedsundersøgelser i Københavns og Vejle amter viste, at kun 48% af de inviterede tog i mod tilbuddet om screening, men også at 64% af de identificerede kræfttilfælde blev fundet i tidlige stadier af sygdommen. Undersøgelserne viste tillige, at det praktisk var muligt at gennemføre en screening, og at komplikationshyppigheden ikke var større end forventet. Sundhedsstyrelsen udgav derfor i 2008 en supplerende MTV-analyse Screening for tarmkræft. Deltagelsesprocentens betydning en medicinsk teknologivurdering. Analysen viste, at en deltagelsesprocent på 40% ikke påvirker omkostningseffektiviteten ved screening for tarmkræft, og at deltagelsesprocenten skal under 40%, før udgifterne pr. vundet leveår overstiger kr., hvilket svarer til omkostningerne ved screening for livmoderhalskræft og brystkræft. Kræftstyregruppen anbefalede i 2008 Sundhedsstyrelsen, at der blev indført et nationalt screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft i Danmark. Det indgik heri, at der dels burde opstilles nationale anbefalinger for screeningen og monitorering dels etableres en klinisk database til opfølgning af programmets gennemførelse. Sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i oktober 2008 en arbejdsgruppe med henblik på at formulere sådanne anbefalinger og sikre et landsdækkende, ensartet screeningsprogram med en høj faglig kvalitet. Arbejdsgruppen har afventet resultatet af tilsvarende europæiske overvejelser og anbefalinger. Med udgangspunkt heri samt de tidligere danske erfaringer og analyser anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft til alle i aldersgruppen 50 til og med 74 år hvert 2. år. Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en immunkemisk metode til påvisning af humant blod og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod i afføringen. Det forventes, at et sådant program vil identificere ca tilfælde af tarmkræft i det første screeningsår. Som en følge af screeningsprogrammet vil der blive identificeret et antal personer med tarmpolypper med svære grader af forstadier til tarmkræft. Det anbefales, at der opstilles et nationalt kontrolprogram for disse personer. Indtil dette er sket, anbefales det at følge de europæiske anbefalinger, hvor personer med svære grader af forstadier til tarmkræft opdeles i en højrisikogruppe, der følges med hyppige kontrolkoloskopier, en mellemrisikogruppe der følges mindre hyppigt, og en lavrisikogruppen hvor personer uden yderligere kontrol kan indgå i følgende runde af rutinescreeningsprogrammet. Det vil imidlertid medføre et stigende antal kontrolkoloskopier, der efter ca. 9 år vil nå samme størrelsesorden som antallet af koloskopier i selve screeningsprogrammet. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at screeningsprogrammet tages op til revision efter 2 screeningsrunder, dvs. efter 4-5 år. Formålet er blandt andet at genoverveje, om det danske kontrolprogram til den tid stadig skal følge de foreslåede europæiske retningslinjer for opfølgning af polypper.
4 Kræftstyregruppen tilsluttede sig nærværende anbefalinger d. 11. marts På mødet drøftede gruppen bl.a. problematikken angående det stigende antal kontrolkoloskopier efter fjernelse af polypper og afledte risici samt ubehag ved undersøgelsen. Problematikken skal ses i lyset af, at der forventes at blive fundet relativt få kræfttilfælde blandt personer, der følger kontrolprogrammet. I regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet er der efterfølgende behandlet et forslag om at kombinere implementeringen med en videnskabelig undersøgelse, hvor personer ved lodtrækning fordeles til forskellige kontrolforløb. Undersøgelsen vil kunne danne grundlag for tilrettelæggelsen af det mest hensigtsmæssige kontrolprogram. Idet Sundhedsstyrelsen er bekendt med en interesse herfor i andre europæiske lande, skal undersøgelsen gennemføres i internationalt samarbejde. Målgruppen for anbefalingerne er politikere, administratorer og sundhedsfagligt personale, som er ansvarlige for beslutninger, tilrettelæggelse og gennemførelse af screeningsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har anbefalet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der etableres et nationalt screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft i overensstemmelse med anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen, maj 2010 Direktør Jesper Fisker
5 Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger Indledning og baggrund Screeningsmetode Organisering af screeningsprogrammerne Invitationer og svar på afføringsprøve Landsdækkende monitorering Ressourcebehov Etiske overvejelser og perspektivering 4 2 Arbejdsgruppens kommissorium 6 3 Arbejdsgruppens sammensætning 9 4 Indledning 12 5 Baggrund Sygdomsforekomst Naturhistorie og stadieinddeling Symptomer Arvelige faktorer Risikofaktorer: Kost, medicin og rygning Konklusion 18 6 Screeningsmetode Screening med afføringsprøve for usynligt blod Evidens for nedsættelse af dødeligheden ved screening med gfobt Evidens for nedsættelse af dødeligheden ved screening med ifobt Kvalitetssikring af ifobt analyse Fordeling af udfald ved screening med ifobt Screening ved primær endoskopi Krav til kvalitet af koloskopi og polypfjernelse Aldersinterval for screening Screeningsinterval Opfølgning efter fjernelse af polypper Karensperiode Forventet forekomst af tarmkræft og forstadier i første screeningsrunde Konklusion 28 7 Organisering af screeningsprogrammerne Screeningssekretariater Identifikation af målgruppen og udsendelse af invitationer og påmindelsesbrev Svar på afføringsprøven og indkaldelse til koloskopi Påmindelse ved manglende koloskopi efter påvist blod i afføringen Kontakt til borgere og telefonrådgivning Laboratorium til undersøgelse af afføringsprøverne Skopi- og billeddiagnostiske enheder Bestilling og ændring af koloskopitider Koloskopi CT-kolografi Svar på koloskopi Svar på CT-kolografi Anbefalinger vedrørende organisering af screeningsprogrammerne 36 8 Invitationsbreve, påmindelsesbreve og svarbreve Invitationsbreve, informationspjecer og påmindelsesbreve Invitationsbreve 38
6 8.2.1 Informationspjecer Påmindelsesbreve ved manglende indsendelse af afføringsprøve Svar på afføringsprøven Påmindelsesbrev ved manglende opfølgning på positiv afføringsprøve Anbefalinger vedrørende invitation, svar på afføringsprøven og opfølgning af positiv afføringsprøve 40 9 Landsdækkende monitorering Effektmål Dødelighed og forekomst af tarmkræft Bivirkninger ved screening Procesmål Invitationsprocedure Påmindelsesprocedure Deltagelsesprocenten Kvaliteten af modtagne afføringsprøver Laboratoriets arbejde Koloskopi CT-kolografi Kontrolkoloskopi efter polypfjernelse Datagrundlaget Landsdækkende monitorering og opfølgning på screeningsprogrammet Anbefalinger Ressourcebehov Screeningssekretariater Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Udsendelse af prøvesæt med svarkuverter Analyse af afføringsprøver og brev med svar Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Koloskopi/CT-kolografi Etableringsomkostninger Driftsomkostninger Svar på histopatologiske undersøgelser Svar på CT-kolografi Sammenligning af omkostninger ved screening med gfobt og ifobt Kontrol efter fjernelse af polypper Karensperiode efter normal koloskopi Kapacitetsmæssige forudsætninger Sammenfatning af ressourcebehov Etiske overvejelser Reduktion i dødelighed Falsk negative svar Falsk positive svar og koloskopi Psykosociale konsekvenser Overbehandling af kræft Polypper og overbehandling Uopfordret henvendelse til borgerne Perspektivering Ordliste Referencer 65
7 1 Sammenfatning og anbefalinger 1.1 Indledning og baggrund Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af kapitel 2 og 3. Det fremgår af kapitel 4 og 5, at kræft i tyk- og endetarm, tarmkræft, er en hyppig sygdom som primært optræder hos personer over 50 år. I 2008 blev danskere diagnosticeret med sygdommen. Mens risikoen for tarmkræft blandt mænd er steget med knapt 30% siden 1960, har risikoen for at dø af tarmkræft haft en faldende tendens i samme periode. I 2008 døde af tarmkræft. Der er god evidens, bl. a. fra dansk forskning for, at screening for tarmkræft nedsætter dødeligheden af sygdommen med 15% blandt borgere, der inviteres til screening for sygdommen, og med 25% blandt dem, der deltager i screeningsprogrammet. 1.2 Screeningsmetode Kapitel 6 beskriver de mulige metoder, der kan anvendes ved en befolkningsscreening for tarmkræft. Screening for blod i afføringen med en farvemetode (gfobt) og efterfølgende koloskopi (kikkertundersøgelse) er den eneste screeningsmetode, hvor der er evidens for en nedsættelse af dødeligheden fra tarmkræft. Imidlertid foreligger der i dag tilstrækkelig viden om, at screening for blod i afføringen med en immunkemisk metode (ifobt) identificerer flere tarmkræfttilfælde og tilfælde af svære grader af forstadier til tarmkræft end screening med gfobt. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at screening for tarmkræft foretages med en ifobt metode, der er gennemprøvet i screeningsundersøgelser, til påvisning af blod i afføringen, og at der kun opsamles én afføringsprøve borgere ved positiv ifobt tilbydes efterfølgende koloskopi at der på landsplan etableres et samarbejde mellem de involverede laboratorier, og at laboratorier udover et internt kontrol system, også deltager i et eksternt kontrolprogram til sikring af ensartetheden mellem laboratorierne der udarbejdes landsdækkende retningslinjer for koloskopi samt løbende uddannelse af endoskopører og kvalitetskontrol af proceduren, og at opgaveglidning ift. udførelse af koloskopi overvejes der anvendes indblæsning af kultveilte samt endoskopisk magnetisk positions systemer ved koloskopi screening for tarmkræft tilbydes til alle borgere fra 50 år til og med 74 år borgere tilbydes screening hvert andet år patienter efter fjernelse af polypper med svære grader af forstadier til kræft tilbydes regelmæssig kontrol med koloskopi National screening for tyk- og endetarmskræft 1
8 at der udarbejdes nationale retningslinjer for kontrol efter fjernelse af polypper, og at det beskrevne kontrolprogram i nærværende anbefalinger følges i mellemtiden borgere, der ved koloskopi ikke har polypper eller tarmkræft, holder en screeningspause, såkaldt karensperiode, og ikke inviteres til de følgende 3 screeningsrunder svarende til 8 år 1.3 Organisering af screeningsprogrammerne I kapitel 7 beskrives arbejdsgruppens overvejelser om screeningsprogrammets organisering. Arbejdsgruppen anbefaler at der etableres regionale screeningssekretariater til at varetage praktiske opgaver og koordination screeningssekretariatet udsender invitationsbreve til borgerne inkl. prøvesæt med selvklæbende labels til undersøgelse for blod i afføringen udsendelsen afpasses i forhold til eventuelle helligdage screeningssekretariatet registrerer en eventuel midlertidig eller permanent framelding fra borgeren screeningssekretariatet sender 1 påmindelsesbrev til borgere, der ikke indsender afføringsprøve screeningssekretariatet afsender svar på afføringsprøven til borgeren senest 5 hverdage efter prøve-modtagelsen i laboratoriet screeningssekretariatet sender invitation til koloskopi med tidsangivelse til borgere, hos hvem der er fundet blod i afføringen. Brevet vedlægges en pjece med information om koloskopi borgeren tilbydes tid til koloskopi inden for 14 hverdage efter afsendelse af svarbrev, hvis der er fundet blod i afføringen opgaven med bestilling og ændring af koloskopitider varetages, afhængig af lokale aftaler, enten af screeningssekretariatet eller skopienheden screeningssekretariatet sender 2 påmindelsesbreve til borgere, der ikke møder til den opfølgende koloskopi efter påvisning af blod i afføringen screeningssekretariatet forsøger at tage telefonisk kontakt 1 gang til borgere, der ikke reagerer efter 2 påmindelsesbreve koloskopitilbuddet etableres i kortest mulige afstand fra borgeren screeningskoloskopier varetages af enheder, der har erfaring med disse undersøgelser eventuelle polypper fjernes i samme seance som koloskopien, undtaget herfra er særligt store og bredbasede polypper skopienheden henviser borgere til CT-kolografi, hvis koloskopien ikke kan gennemføres National screening for tyk- og endetarmskræft 2
9 funktionen tilrettelægges således, at det er muligt at gennemføre evt. CT-kolografi uden at der skal foretages fornyet udrensning (dvs. inden for et døgn) der afsendes et brev med svar på den histopatologiske undersøgelse til patient senest 5 hverdage efter, at koloskopien er foretaget. Svaret afsendes af skopienheden eller screeningssekretariatet afhængigt af lokale aftaler i tilfælde, hvor den efterfølgende histopatologiske undersøgelse af en fjernet polyp viser forekomst af kræftceller, bør patienten indkaldes til ambulant svar på prøven og drøftelse af indgang i pakkeforløb for tyk- og endetarmskræft den billeddiagnostiske enhed sender svar på CT-kolografien til skopienheden med kopi til screeningssekretariatet skopienheden giver borgeren ambulant svar på CT-kolografien, så borgeren har modtaget svaret senest 5 hverdage efter, at undersøgelsen er foretaget der etableres telefonrådgivning, gerne kombineret med screeningssekretariatet 1.4 Invitationer og svar på afføringsprøve Kapitel 8 beskriver form og indhold af informationen til borgere angående screeningsprogrammet for tarmkræft. Øget viden blandt borgere er et vigtigt redskab til at øge deltagelsesprocenten i screening, og det er veldokumenteret, at skriftlige invitationer er vigtige for at opnå en høj deltagelsesprocent. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at screeningssekretariatet sender borgeren skriftlig invitation til screening vedlagt en informationspjece med oplysning om undersøgelse af afføring for blod samt kort information om evt. efterfølgende koloskopi påmindelsesbrevene adskiller sig fra invitationsbrevene ved at henvende sig direkte til gruppen, der ikke har reageret på første henvendelse invitationer, påmindelser og informationspjecer følger en national skabelon 1.5 Landsdækkende monitorering Arbejdsgruppens overvejelser angående landsækkende monitorering af screeningsprogrammet er beskrevet i kapitel 9. Arbejdsgruppen anbefaler, at der iværksættes en landsdækkende monitorering af screeningen for tarmkræft, og at denne sikres ved nedsættelse af en landsdækkende styregruppe. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der ved etablering af datagrundlaget for monitorering af screeningsprogrammet for tarmkræft drages nytte af, at der på kolorektal området allerede eksisterer en klinisk database, og at erfaringer fra oprettelse og drift af kliniske kvalitetsdatabaser for screening for livmoderhalskræft og brystkræft udnyttes National screening for tyk- og endetarmskræft 3
10 Danske Regioner nedsætter en styregruppe til at varetage den landsdækkende monitorering og løbende opfølgning på screeningsprogrammet styregruppen udvælger de endelige indikatorer for screeningsprogrammet og sikrer et komplet datagrundlag for den landsdækkende monitorering styregruppen medvirker til at sikre, at regionernes screeningsprogrammer foregår efter ensartede principper landet over og udføres med høj kvalitet styregruppen udgiver en årlig rapport om screeningsprogrammet med fokus på programmets indikatorer 1.6 Ressourcebehov I kapitel 10 estimeres det forventede ressourcebehov ved introduktion af et nationalt screeningsprogram for tarmkræft. Beregninger i MTV-rapporten fra 2008 viste, at et nationalt screeningsprogram for tarmkræft er omkostningseffektivt med en omkostning på mindre end kr. per vundet leveår ved anvendelse af gfobt analysemetoden. Idet ifobt som metode er billigere per identificeret kræfttilfælde end gfobt (jf. beregninger i kapitel 10), kan det, såfremt det antages, at anvendelsen af ifobt vil medføre samme antal vundne leveår som gfobt per identificeret kræfttilfælde, konkluderes, at ifobt er mere omkostningseffektiv end gfobt. Omkostningerne i det første år til et nationalt screeningsprogram med anvendelse af ifobt kan beregnes til ca. 202 mio. kr. og antallet af identificerede kræfttilfælde ved screening forventes at være 2.000, dvs. ca kr. per identificeret kræfttilfælde. Det forventes, at screeningsprogrammet hvert år vil identificere ca patienter med svære grader af forstadier til tarmkræft. Et kontrolprogram efter fjernelse af polypper forventes at medføre ca kontrolkoloskopier første år efter screeningsprogrammets start stigende gradvist til ca kontrolkoloskopier efter 9 år. Antallet af screeningsrelaterede koloskopier ( per år det første år stigende til per år efter 9 år, hvoraf ca. halvdelen vil være screeningskoloskopier, og den anden halvdel kontrolkoloskopier efter fjernelse af polypper) vil stille krav om tilstedeværelse af de nødvendige personaleressourcer. Der skal derfor i planlægningen af programmet tages hensyn til, at det kan være en udfordring at rekruttere personale med de nødvendige kompetencer, og opgaveglidning bør nøje overvejes. 1.7 Etiske overvejelser og perspektivering Kapitel 11 beskriver arbejdsgruppens etiske overvejelser i forbindelse med introduktionen af et nationalt screeningsprogram for tarmkræft og kapitel 12 diskuterer perspektiverne og eventuelle tilpasninger af programmet i fremtiden. Arbejdsgruppen anbefaler, at antallet af kontrolkoloskopier efter polypfjernelse følges nøje, og at det efter anden afsluttede screeningsrunde vurderes, om udbyttet af det danske kontrolprogram opvejer de dermed forbundne omkostninger og fortsat skal følge de foreslåede europæiske retningslinjer for opfølgning efter polypfjernelse tilsvarende bør screeningsintervallet, hvert 2. år, og aldersintervallet for invitation til screening, år, løbende vurderes og evt. revideres National screening for tyk- og endetarmskræft 4
11 opdatering af screeningsprogrammets anbefalinger foretages med passende mellemrum, første gang efter 5 års screening, med mindre tidligere opdatering er påkrævet National screening for tyk- og endetarmskræft 5
12 2 Arbejdsgruppens kommissorium Baggrund I 2001 udgav Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering rapporten Kræft i tyktarm og endetarm. Diagnostik og screening 1. På baggrund af anbefalinger i rapporten gennemførtes to gennemførlighedsundersøgelser i de tidligere Vejle og Københavns amter 2;3, som bl.a. viste, at det var svært at leve op til en deltagelse på 60%, som var forudsat i vurderingerne i MTV-rapporten 4. På baggrund af rådgivning fra Kræftstyregruppen i 2007 fik Sundhedsstyrelsen efterfølgende udarbejdet en afgrænset MTV: Screening for tarmkræft: Deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering (2008) 4. Rapporten havde til formål at belyse betydningen af deltagelsesprocent, klinisk effekt samt risici ved screening for tarmkræft. Endvidere blev forhold omkring organisation, personalebehov og sundhedsøkonomi belyst. Efter fremlæggelsen af den opdaterede MTV-rapport og med baggrund i det eksisterende materiale, har Kræftstyregruppen i maj 2008 rådgivet Sundhedsstyrelsen om indførelse af screening for tarmkræft i Danmark. Herunder har Kræftstyregruppen understreget betydningen af, at der udarbejdes nationale anbefalinger for screeningen og monitorering deraf samt, at der etableres en klinisk database til opfølgning af programmets gennemførelse. Endvidere har Kræftstyregruppen bemærket, at indførelse af screening bør være veltilrettelagt, og at den internationale udvikling indenfor screening for tarmkræft løbende bør følges mhp. mulige alternative screenings-/diagnostiske metoder, der kan accepteres i en bredere del af befolkningen. Sundhedsstyrelsen nedsætter derfor en arbejdsgruppe med henblik på at beskrive alle væsentlige overordnede elementer ved indførslen af et landsdækkende screeningstilbud for tarmkræft. Formålet er at tilvejebringe det nødvendige grundlag for, at Sundhedsstyrelsen kan udarbejde en endelig indstilling vedr. indførelse af screening for tarmkræft til forelæggelse for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsgruppens kommissorium Med udgangspunkt i ovenstående skal arbejdsgruppen lægge vægt på, at anbefalingerne understøtter, at tilrettelæggelse, gennemførelse og kvalitetsudvikling af den landsdækkende screening for tarmkræft foregår på et højt fagligt niveau og med den bedst mulige dækningsgrad. Herunder, at praksis i regionerne er ensartet på alle områder, hvor det er nødvendigt for at sikre og monitorere kvaliteten i undersøgelserne samt monitorere dækningsgraden. Endelig skal arbejdsgruppen stille forslag til etablering af et monitoreringsprogram/-database. Arbejdsgruppen skal gennemgå de centrale områder vedrørende teknologi, organisation og patientforhold samt foretage driftsøkonomiske overvejelser, idet der fokuseres på områder, hvor der er behov for at ensarte og kvalitetssikre praksis i regionerne. Arbejdsgruppen skal ved formuleringen af sine anbefalinger anvende MTV tankegangen med udgangspunkt i eksisterende publikationer, herunder MTV en fra , samt de relevante faglige selskabers retningslinjer. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for opdatering af anbefalingerne og udsendelsen deraf. Arbejdsgruppen skal således varetage følgende opgaver: Udarbejdelse af nationale anbefalinger for screening for tarmkræft: 1. Udarbejdelse af faglige anbefalinger for screeningen herunder: Anvendelse af teknologi (prøveopsamling, koloskopi m.m.). National screening for tyk- og endetarmskræft 6
13 Overvejelser omkring alternative teknologier mhp. at finde screenings-/diagnostiske metoder, der kan accepteres i en bredere del af befolkningen. Arbejdsgruppen skal ved udarbejdelsen af de faglige anbefalinger inddrage internationale erfaringer, og herunder vurdere hvilke erfaringer der kan anvendes i Danmark. 2. Udarbejdelse af anbefalinger for organiseringen af screeningsprogrammet herunder tilrettelæggelsen og gennemførslen af screeningen (udformning af oplysningsmateriale, procedurer for indkaldelse og genindkaldelse, m.m.). 3. Overvejelser om ressourcer herunder personaleressourcer og faggruppernes opgavevaretagelse indenfor de forskellige dele af screeningsprogrammet. Etablering af national monitorering af screeningsprogrammet: 4. Udarbejdelse af retningslinjer for monitorering mhp. kvalitetssikring af screeningen og måling af dækningsgraden i de enkelte regioner. 5. Udarbejdelse af forslag til etablering af klinisk kvalitetsdatabase i lighed med databaserne for screeningsprogrammerne for henholdsvis brystkræft og livmoderhalskræft for at sikre opfølgning på programmets gennemførelse og effekt. Arbejdsgruppen påbegynder sit arbejde i oktober 2008 og afrapporterer til Kræftstyregruppen inden 1. april Arbejdsgruppens sammensætning Sundhedsstyrelsen, Sundhedsplanlægning varetager formandskabet af arbejdsgruppen. For at sikre faglig og organisatorisk repræsentation, sammensættes arbejdsgruppen som følger: 1 repræsentant fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 repræsentant fra hver af de fem regioner 1 repræsentant fra Danske Regioner 1 repræsentant fra Kræftens Bekæmpelse 2 repræsentanter fra Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 1 repræsentant fra Dansk Kirurgisk Selskab (DKS) 1 repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) 1 repræsentant fra Dansk Radiologisk Selskab (DRS) 1 repræsentant fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) 1 repræsentant fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) National screening for tyk- og endetarmskræft 7
14 1 repræsentant fra Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi (DSPAC) 2 repræsentanter fra Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) Sundhedsstyrelsen udpeger herudover en epidemiolog til at deltage i arbejdsgruppen. Sundhedsstyrelsen varetager formandskab og sekretariat. National screening for tyk- og endetarmskræft 8
15 3 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i oktober Medlemmerne af arbejdsgruppen har været repræsentanter fra relevante faglige miljøer inkl. medlemmer udpeget af videnskabelige selskaber, Danske Regioner, regionerne, Kræftens Bekæmpelse, Institut for Folkesundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen. Formand: Overlæge Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Dansk Colorectal Cancer Gruppe: Overlæge Anders Fischer Afdelingslæge Morten Rasmussen Dansk Kirurgisk Selskab: Ledende overlæge Per Gandrup Dansk Selskab for Almen Medicin: Professor Jens Søndergaard Dansk Radiologisk Selskab: Overlæge Hanne Nellemann Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: Overlæge Bent Lind Dansk Selskab for Klinisk Onkologi: Overlæge Mette Yilmaz Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi: Overlæge Dorte Linneman National screening for tyk- og endetarmskræft 9
16 Dansk Sygepleje Selskab: Ledende oversygeplejerske Birgitte Østergaard Klinisk oversygeplejerske Winnie Seidelin Kræftens Bekæmpelse: Overlæge Iben Holten Danske Regioner: Konsulent Maria Altschuler Konsulent Susan Colding Regionerne: Region Nordjylland: Fuldmægtig Malene Horsholt Jensen Region Midtjylland: Ledende overlæge Claus Bisgaard og Kontorchef Rikke Skou Jensen Region Syddanmark: Lægelig direktør Johannes Gaub Region Sjælland: Ledende overlæge Vilhelm Møller Pedersen Region Hovedstaden: Ledende overlæge Henrik Harling Københavns Universitet: Professor Elsebeth Lynge Ministeriet for Sundhed og forebyggelse: Fuldmægtig Irene Holm Sundhedsstyrelsen: Læge Thea Kølsen Fischer (til ) Læge Andreas Bjerrum (fra ) National screening for tyk- og endetarmskræft 10
17 Specialkonsulent Charlotte Hosbond (til ) Fuldmægtig Naja Holten Møller (til ) Fuldmægtig Mette Østergaard (fra ) Fuldmægtig Mette Bork Hansen (bidrag til kapitel 8) Fuldmægtig Lene Pedersen (bidrag til kapitel 8) Konsulent Christian Kronborg (bidrag til kapitel 8) National screening for tyk- og endetarmskræft 11
18 4 Indledning Kræft i tyk- og endetarm (herefter sammenfattet som tarmkræft hvor intet andet er anført) er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark og forbundet med en høj dødelighed. Forekomsten af nye tilfælde har stort set været konstant de seneste 10 år, omend der ses en svag stigende incidens for mænd. Dødeligheden for tarmkræft har vist et lille fald i Danmark, men er stadig højere end i andre skandinaviske lande. En systematisk gennemgang af videnskabelige undersøgelser har vist, at det ved screening hvert andet år er muligt at nedsætte dødeligheden af tarmkræft med 15% blandt borgere, der inviteres til screening for sygdommen, og med 25% blandt de inviterede borgere, der vælger at deltage i screeningsprogrammet 5. Ved screening for tarmkræft er de væsentligste forudsætninger for en screeningsundersøgelse opfyldt, idet sygdommen udgør et vigtigt sundhedsproblem, og der findes en accepteret behandling for sygdommen. Formålet er at opdage ikke-symptomgivende tarmkræft hos borgerne, idet muligheden for helbredelse så ofte er større, end hvis sygdommen diagnosticeres på grund af erkendte symptomer. Hos andre borgere kan man ved screening opspore og fjerne forstadier til tarmkræft, hvilket vil forhindre, at forstadierne senere udvikler sig til kræft. Flere Europæiske lande, heriblandt Finland, Italien, Holland og England har indført eller er ved at indføre nationale screeningsprogrammer for tarmkræft med forskellige screeningsmetoder. En europæisk ekspertgruppe støttet af EU er ved at udarbejde fælles europæiske anbefalinger for screening for tarmkræft med udgangspunkt i internationale publikationer og erfaringer med medlemslandenes screeningsprogrammer. Arbejdsgruppen for de danske anbefalinger har fulgt arbejdet i den europæiske ekspertgruppe, og overvejelser gjort i europæisk regi er inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende anbefalinger. Anbefalingerne for et organiseret screeningsprogram i Danmark er beskrevet i kapitel 6 til 9: Screeningsmetode Organisering af screeningsprogrammerne Invitationer og svar på prøver Landsdækkende monitorering Derudover findes et kapitel om baggrund, som beskriver naturhistorie og epidemiologiske forhold for tarmkræft, et kapitel om ressourcebehov, som indeholder beregninger over konsekvenser af anbefalingerne, et kapitel om etiske overvejelser i forbindelse med screeningsprogrammet og en perspektivering. Sidst i anbefalingerne findes en ordliste, som forklarer de anvendte faglige udtryk og anvendte forkortelser. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for, at anbefalingerne opdateres med passende mellemrum, første gang efter 5 års screening, med mindre tidligere opdatering er påkrævet. Regionerne er ansvarlige for implementering og gennemførelse af screeningen samt monitoreringen af, at screeningen lever op til de nationale anbefalinger. National screening for tyk- og endetarmskræft 12
Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft
Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft 2012 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010 og 2012. Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT
2018 Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereOrientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Notat Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland Baggrund Tarmkræftscreeningsprogrammet
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer
ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening
Læs mere2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer
R E F E R A T Emne 2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer Mødedato 15. september 2015 Sted Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale 501 Deltagere Afbud Gunnar Baatrup,
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs merePatientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen
Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereKirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group
Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereMøde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Læs mereStatusnotat Den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske
Statusnotat Den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske Grundlag og formål Sundhedsdirektørkredsen under Danske Regioner besluttede primo 2012 at etablere en landsdækkende uddannelse til
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereDansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014. Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde
Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereScreening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?
Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler
Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereForebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening.
Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs mereRegion Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Maj 2007 Indhold Sammenfatning Bilag 1 Evaluering af organiseringen af screening for tarmkræft
Læs mere28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mere