Kommuneplan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2013-2025 for"

Transkript

1 Kommuneplan for

2 Indholdsfortegnelse samlet Fakta om Hørsholm Hovedstruktur Retningslinjer for arealanvendelse Rammer for lokalplanlægning Øvrigt indhold 1

3 Kommuneplanen Fakta

4 Velkommen til Kommuneplan Et af de vigtigste dokumenter i kommunen er kommuneplanen. Det er på baggrund af den, vi styrer den fysiske udvikling og indretning af vores kommune. Hvor skal vi bygge nyt? Hvordan udvikler vi vores byer? Hvordan sikrer vi en mangfoldig natur? Og meget mere. Denne kommuneplan - som for første gang kun findes i en digital udgave - vedtog Hørsholm Kommunalbestyrelse den 24. juni 2013 til offentlig høring. Hvordan du navigerer rundt i kommuneplanen, kan du læse mere om ved at klikke i feltet "Brugervejledning" i øverste bjælke her på siden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Team Plan på Hørsholm Rådhus. Fakta om Hørsholm Et historisk rids Hver bydel - sit særpræg I sognet som helhed levede langt de fleste stadig af landbruget, og endnu omkring århundredeskiftet havde de forskellige dele af nutidens Hørsholm Kommune hver deres tydelige særpræg: Hørsholm var den lille søvnige provinsby, Vallerød den typiske danske landsby, i Rungsted lå badehotel og fashionable landliggervillaer tæt ved det lille fiskerleje. I Usserød lå arbejder- og funktionærboliger omkring klædefabrikken og udgjorde et selvstændigt industrisamfund. Kommunen var præget af det åbne landsbrugslandskab med fritliggende gårde og små landsbyer - afbrudt af hegn og skovstrækninger. Et velfungerende lokalsamfund i Hovedstadsområdet I vort århundrede kom så den udvikling, der med rivende hast har skabt et helt nyt samfund. Hørsholm Kommune er blevet en del af Hovedstadsområdet, men alligevel har borgerne en klar følelse af, at den ikke er ganske opslugt af Storkøbenhavn. Hørsholm er på en gang en forstad til storbyen og et selvstændigt og velfungerende lokalsamfund med sit eget særpræg. Både erhvervslivet og de private og offentlige institutioner har et bredt tilbud - dette gælder også på det kulturelle område. Geografi Hørsholm i regionen Hørsholm er en del af Region Hovedstaden, som består af 29 kommuner. Region Hovedstaden er den geografisk mindste, men befolkningsmæssigt og økonomisk største af de i alt fem regioner i Danmark. Den regionale Udviklingsplan har særligt fokus på infrastruktur, erhverv, uddannelse, internationalt samarbejde, kultur, forskning og miljø. Øresundsregionen er en del af vores hverdag, hvor samarbejder på tværs af kommune- og landegrænser hele tiden udvides. Hørsholm har inden for både teknik, sundhed, kultur, undervisning og omsorg samarbejder med en række nabokommuner, institutioner og erhvervsliv. Vores nabokommuner er; Rudersdal mod syd, Allerød mod vest og Fredensborg mod nord. Hørsholm og naturen I kommunen er der et tæt samspil mellem landskab og by, det mest dominerende landskabelige træk i byområdet er først og fremmest kystlinjen langs Øresund, som optræder varieret ned gennem kommunen, dels med åbne og mere lukkede forløb.

5 Derudover danner vandspejle i form af søer, gadekær og damme markante samlingspunkter for bebyggelser i både Vallerød, Usserød og ikke mindst i Hørsholm by. Det grønne islæt der præger hele kommen, breder sig dels i form af skovarealer og dels i form af grønninger og grønne kiler i det bymæssige landskab. Demografi Det samlede befolkningstal var 1. januar 2013 på personer. Befolkningstallet forventes at stige til borgere frem til 2017, som følge af den planlagte boligudbygning og fortætning i den eksisterende boligmasse. Herefter forventes befolkningstallet at falde igen i resten af prognoseperioden og at være på niveau med det nuværende befolkningstal omkring Befolkningstallet forventes således at være relativt stabilt i prognoseperioden. Der forventes imidlertid at ske forskydninger mellem aldersgrupperne. Befolkningsprognosen 2013 viser at: Antallet af børn i vuggestuealderen forventes at stige lidt frem til Herefter falder antallet svagt i resten af prognoseperioden. Antallet forventes dog ikke at nå tilbage på niveauet 1. januar 2013 inden for 10 år. For børn i børnehavealderen vil antallet falde frem til 2017, hvorefter den stiger frem til 2020 dog ikke til det niveau, der var 1. januar Herefter falder antallet småt. Antallet af børn i skolealderen forventes at falde i hele prognoseperioden. I 2024 forventes antallet at være ca. 440 personer lavere end 1. januar Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes at stige med ca. 108 personer fra 1.januar 2013 og frem til Herefter forventes antallet at falde med 308 personer i resten af prognoseperioden. Antallet af årige forventes at stige med 289 personer frem til 2017, hvorefter antallet forventes at falde med ca. 209 i resten af prognoseperioden. Samtidig forventes antallet af 80+ årige at stige jævnt i hele prognoseperioden. Generelt Befolkningstallet har ligget mellem og personer i perioden I de senere år er den erhvervsaktive befolkningsgruppe blevet mindre, antallet af børn er faldet og antallet af ældre borgere steget. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år. Udvikling kan komme til at se lidt anderledes ud, hvis nye og eksisterende boliger kan tiltrække flere unge familier og par end hid til. I den sammenhæng vil den økonomiske situation, boligmarkedet, udviklingen i borgernes præferencer og evt. boligudbygning få betydning på befolkningsudviklingen. Generelt har kommunen et attraktivt boligudbud, hvilket afspejler sig i relativt høje priser sammenlignet med vore nabokommuner. Dette har dog også hid til betydet, at det har været vanskeligt at tiltrække de unge par og unge familier.

6 Antallet af boliger har ligget stabilt på ca de senere år. Kommunen er næsten fuldt udbygget, der er dog mulighed for enkelte større boligprojekter på sygehusgrunden samt Kokkedal NV og V. Hvilke befolkningsgrupper sådanne større boligudbygninger vil kunne tiltrække afhænger af, hvilket byggeri, der opføres, beliggenhed, situationen på boligmarkedet etc. Befolkningsudviklingen spiller en afgørende rolle for kommunens økonomi og planlægning. I forbindelse med den årlige budgetlægning beregner kommunens administration de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen på baggrund af befolkningsprognosen, boligudbygningsplanen og en række nøgletal vedrørende udgifter på serviceområderne. På den måde sikres det, at der afsættes ressourcer til at opretholde serviceniveauet på de enkelte serviceområder trods den ændrede demografiske sammensætning, og det sikres at ressourcer flyttes fra områder med målgrupper, hvis antal falder, til områder med voksende målgrupper. Forskydningen mellem aldersgrupperne de senere år har betydet, at kommunen har været nødt til at tilpasse kapaciteten på børne- og ældreområdet. På ældreområdet har der været behov for at udbygge med flere pleje- og ældreboliger, mens det faldende børnetal har medført et behov for at lukke institutioner på dagtilbudsområdet. Der vil også fremadrettet være behov for at justere vores kapacitet på de forskellige serviceområder i takt med, at demografien i befolkningen udvikler sig. Demografien har også en betydning for planlægningen af forskellige indsatser. F.eks. medfører en stor andel af ældre fokus på forebyggende indsatser og sundhedsfremme, idet den forebyggende og sundhedsfremmende indsats lønner sig på sigt i forhold til færre sygehusindlæggelser og færre udgifter relateret til livsstilssygdomme. Den prognosticerede befolkningsudvikling fordelt på relevante aldersgrupper er gengivet nedenfor i tabelen.

7 Hovedstruktur

8 Indholdsfortegnelse 1. Byliv og boliger 2. Kulturmiljøer 3. Natur og miljø 4. Klima 5. Erhvervslivet 6. Detailhandel 7. Trafik & Transport 8. Fritids- og kulturlivet 9. Børn og familie 10. Ældre & Seniorer 11. Sundhed 2

9 Samlet hovedstrukturkort Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, den er ligeledes et udtryk for den interesseafvejning kommunalbestyrelsen har foretaget. 3

10 1. Byliv og boliger Vision Hørsholm skal være et godt sted at bo og leve for alle. Vi vil sikre varierede boliger, som passer til forskellige livsfaser og familietyper. Vores by- og boligmiljøer skal tilpasses klimaændringer og bidrage til reduktion af energiforbrug. Byens grønne identitet skal afspejles i gadebilledet og der skal være god adgang til grønne områder og gode rammer for fysisk udfoldelse. Bæredygtig byudvikling Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for en bæredygtig byudvikling, derfor sættes der fokus på: Fortætning og byomdannelse Udvikling i de stationsnære områder Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Fortætning og byomdannelse Der skal satses på fortætning og omdannelse af den allerede eksisterende by. Dette vil samtidig fremme en bæredygtig byudvikling, hvor der blandt andet kan lægges større vægt på fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. En tættere by vil også ofte være en mere levende by med basis for mange nye aktiviteter. I Hørsholm by ligger de væsentligste fortætningspotentialer i områder langs Usserød Kongevej, f.eks Sygehusgrunden, samt enkelte steder langs Rungstedvej. 4

11 Udvikling i de stationsnære områder Områderne nær de to stationer Kokkedal og Rungsted Kyst skal bruges intensivt - Ønsket om at fremme kollektiv trafik er baggrunden for, at områder tæt på stationerne reserveres til tæt byggeri med kontorer og andre byerhverv med mange arbejdspladser eller mange besøgende. Erfaringsmæssigt vil flere bruge den kollektive trafik, hvis målet ligger tæt på en station. Stationsnærhed er derfor et af hovedprincipperne i statens fingerplan og princippet er indarbejdet i kommuneplanlægningen, dels for at fremme bæredygtige trafikformer, dels for at udvikle intensive bymiljøer med masser af liv. Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Hørsholm Kommune er begunstiget med en store sammenhængende naturområder. I planlægningen af byområderne skal der sættes fokus på samspillet mellem by, land og vand, så der skabes en hensigtsmæssig overgang til de bynære naturområder, og byernes grønne rum tænkes ind i sammenhæng med vandet og det åbne land. Grønne kiler og adgang til rekreative arealer skal indgå som et væsentligt element i byudviklingen. Byliv Bæredygtige byer er levende byer. Byliv bidrager til bæredygtighed i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Liv i byen giver tryghed for byens borgere, det motiverer folk til at benytte cykel og gang som transportmiddel og byliv giver mulighed for udveksling af varer og ideer. Hørsholm Kommune har fokus på sundhed og ønsker at gøre det nemt for borgerne at bevæge sig, derfor vil kommunalbestyrelsen gøre byens rum til sjove, smukke, spændende og tiltrækkende steder til aktivt ophold. Planlægning af byens rum skal skabe steder og forløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Ved at arbejde strategisk med den fysiske planlægning af byen skal der sikres sammenhængende bevægelsesforløb, der gør byen til et sjovere sted at være. Bebyggelse Markante bebyggelsesplaner Hørsholm Kommune har en række smukke og karakteristiske bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. Flere tidligere sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser, fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine eksempler er Ved Stampedammen i Usserød og Kirstineparken i Hørsholm, begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960 erne. Også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx Dianas Have og Rungsted Sundpark. Nyt byggeri Hørsholm Kommune vil udvikle byggerier som har mennesket i centrum, og som har blik for, hvordan man med kvalitet og bæredygtighed kan udvikle byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at Hørsholm skal sætte arkitekturen på dagsordenen og nyt byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og tilpasset de fremtidige udfordringer i forhold til klima, energi og miljø. Indsatsområder Konkrete indsatsområder Byudvikling på sygehusgrunden Hannebjerg, Udvikling til boligformål Fornyelse af Hørsholm Idrætspark Kokkedal Nordvest byudvikling Byudvikling i Hørsholm bymidte Kokkedal vest 5

12 Generelle indsatsområder Fremme bæredygtighed gennem byfortætning i udvalgte områder, anvendelse af alternative energikilder og miljørigtigt byggeri Gennem lokalplanlægning tilskynde, at byggeriet indrettes, så regnvand nedsiver i stedet for at belaste kloaksystemet Medvirke til at optimere og udbrede fjernvarmeforsyning og arbejde med muligheden for fjernkøling af bygninger Information til bygherrer om miljørigtigt byggeri ved såvel nybyggeri, som ved om- og tilbygninger 6

13 2. Kulturmiljøer Vision Hørsholm er kendetegnet ved en lang række historiske bygninger, anlæg og bymiljøer, der er med til at give byen identitet og karakter. Udover de mange velbevarede enkeltbygninger er området karakteriseret af en række meget fine og helstøbte kulturmiljøer, der spænder fra den gamle klædefabrik til nogle af de nyere tæt-lav og rækkehusbebyggelser, der som et fællestræk rummer både kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. I Hørsholm skal der fortsat kunne ske udvikling og forandring - men det skal ske i respekt for de historiske spor, så markante rumlige træk og historiske elementer understreges og fortsat udgør visuelle højdepunkter i kommunen. Forandringer skal tage udgangspunkt i det udpegede kulturmiljøs karakter, den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk. Værdifulde ressourcer Kommunen er helt unik i sin sammensætning af mange forskellige bebyggelsesmønstre, fra villaer i alle stilarter, arbejderboligbebyggelser, etagebyggeri, lystgårde, industrianlæg fra begyndelsen af 1800 årene til vor tid, regulerede barokke slots- og byanlæg og de selvgroede snoede landsbyforløb. Hørsholm Kommune ser denne kulturarv som en værdifuld ressource, der kan bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske. Flere markante kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er omdannet til erhvervs- og kulturformål, herunder kan nævnes; 7

14 Den militære klædefabrik, omdannet til kontorfaciliteter for mindre vidensintensive erhverv. Rungstedgårdene, omdannet til konferencefaciliteter Sophienberg, omdannet til konferencefaciliteter Laderne og kavalerboligerne ved Slotssøen, omdannet til Hørsholm Egn museum og private boliger. Kokkedal Slot, omdannet til hotel- og konferencefaciliteter Bevarende lokalplan Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en temalokalplan for bevaring i Hørsholm Kommune. Planen skal være med til at sikre at vi fortsat værner om bygninger, bebyggelser og bymiljøer der har bevaringsværdi. 8

15 3. Natur og miljø Vision Vi vil værne om de landskabelige værdier, det åbne land og Øresundskysten. Vi vil styrke den grønne og blå identitet ved at fastholde de store samlede grønne områder i kommunen. Vi vil skabe nye muligheder for, at borgerne kan kombinere naturoplevelser med motion og et aktivt fritidsliv. Vi vil udnytte øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i bymiljøet. Vi vil værne om vores natur og fremme biologisk mangfoldighed. Vi vil aktivt medvirke til at bevare og forbedre områder hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for plante- og dyreliv. Miljøtilstande skal forbedres gennem reduktion af ressourceforbruget og renere teknologi. Unik beliggenhed Hørsholm Kommune har en enestående naturmæssig beliggenhed med Øresund mod vest og store grønne områder vest for motorvejen. Byen byder på mange grønne oaser der indgår i kommunens mangfoldige grønne struktur. Hørsholm er endvidere forbindelsesled mellem to store naturområder; Hovedstadens Nye Grønne Ring og den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Hovedstadens Nye Grønne Ring strækker sig fra Køge Bugt op til Sjælsø og videre til Rungsted. Natur og landskab Åbne landskaber, skov og strand er dominerende træk i kommunens samlede grønne struktur. Naturen og landskabet giver borgerne muligheder for et aktivt fritidsliv, øst for motorvejen er det muligt at opleve åbne landskaber og skove. Slotshaven, Folehaveskoven, Rungsted Hegn, Kokkedal området og Usserød Ådal er eksempler på områder der har en størrelse og kvalitet, 9

16 så de kan fungere både som rekreative områder og grønne oaser for borgere, derudover er de vigtige elementer i kommunens samlede grønne struktur. Store dele af områderne vest for Helsingørmotorvejen anvendes til landbrugsformål og er ikke offentlig tilgængelige. Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med lodsejerne om etablering af trampestier eller andre mindre naturstier så borgerne har mulighed for at opleve det åbne landskab. Der er stier med offentlig adgang i Sjælsølund Skov og Stumpedysse Hegn, samt en græssti med offentlig adgang henover Hørsholm Golf. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bedre forbindelse mellem byområdet øst for motorvejen og området vest for motorvejen. Hørsholm Kommune arbejder for, at etablere en stitunnel under Helsingørmotorvejen. Tunnelen vil indgå i det samlede stiforløb langs Usserød Å fra Sjælsø til Nive Å og Øresund, der indgår i Nivå delområdeplan fra Øresundskysten Hørsholm Kommunes kyst langs Øresund er godt 6 km lang. Udover strækningens varierende natur omfatter dens rige mangfoldighed historiske, kulturelle, rekreative og æstetiske værdier som det er overordentligt vigtigt at værne om. Det største område med synlig offentlig adgang er Rungsted Havn, som indtager en central plads i fritidslivet i kommunen, og som byder på mange rekreative muligheder. Rungsted badestrand er kommunens offentlige strand med badebroer og toiletter, derudover er der offentlig adgang til strande ved Mikkelborg og Strandvejen 168. Øvrige strande er private. Mikkelborg Strandpark på grænsen til Fredensborg Kommune er et mindre, fredet, område med offentlig adgang og opholdsmuligheder. Parken har et meget uregelmæssigt areal med spredt privat bebyggelse op til det offentlige område. Dette betyder, at Strandparken ikke endnu har den benyttelse, som den fortjener. Fra Mikkelborg til havnen går vejen tæt på vandet med de deraf følgende meget varierende indtryk og oplevelsesmuligheder. Udsynet til og over Øresund blev allerede i 1919 sikret ved en ca. 500 meter lang udsigtsfredning nord for havnen til Vallerød bygrænse. Fremtidige rekreative støttepunkter Mulige rekreative støttepunkter er udpeget på hovedstrukturkortet. De rekreative støttepunkter skal fremme det almene friluftsliv langs kysten. Rekreative støttepunkter kan være små anlæg som; primitive teltpladser, shelters, en anløbsbro, kiosk, mindre udlejningseller udskænkningssteder, naturformidling eller evt lidt parkering. Udviklingen af de rekreative støttepunkter skal indgå i det kommende arbejde med kystplanlægning og naturstrategien. Motion i det grønne Kommunens grønne områder giver mulighed for en række aktiviteter, der er godt for sundheden. Her er plads til både leg og gåture, samt løb og cykling og andre former for aktivitet alt efter hvilket område man befinder sig i. Der findes motionsruter i Kokkedal Skov og i Rungsted Hegn. Ruterne er markeret og har forskellig længde. Det er planen at etablere flere motions ruter i andre dele af kommunen, så det bliver nemmere for borgerne at leve et sundt og aktivt liv. Nye ruter skal forbinde eller ligge tæt på de bymæssige bebyggelser, så borgerne nemt kan finde en rute tæt på deres bolig. På længere sigt kan der etableres et sammenhængende net af alle ruterne. Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med at øge muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder. Ved Idrætsparken er der anlagt en skaterbane og en parkourbane. Ved Kulturhus Trommen planlægges 2 nye legepladser der er færdige sommer Kommunalbestyrelsen prioriterer desuden at forbedre det eksisterende cykelstinet, med blandt andet en plan for en cykelsti langs Sjælsmarksvej og en mere direkte forbindelse af kystbanestien sydfra Rungsted Station. 10

17 Naturstrategi for Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en naturstrategi. Naturstrategien skal, i forlængelse af den statslige vandplan og den efterfølgende kommunale handlingsplan og med udgangspunkt i de målsætninger, der skal opfyldes, hjælpe og understøtte både naturens artsrigdom og bestandsstørrelser i kommunen. Strategien skal bl.a. indeholde en vurdering af mulighederne for at håndtere Sjælsø som et Natura 2000 område, fokusere på vandmiljø og 3 områder, mulighederne for at skabe bedre adgang til grønne områder både øst og vest for motorvejen, samt samarbejdet med nabokommunerne. Det er også et ønske at sætte fokus på spredningskorridorer, der kan styrke natursammenhængen i det åbne land. Naturindholdet i landbrugs- og naturområder vil kunne styrkes via mere sammenhængende spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Fredninger Usserød Ådal fredningen Usserød Å snor sig som et natur- og kulturhistorisk bånd fra Sjælsø indtil den løber sammen med Nive Å i Fredensborg kommune for at ende i Nivåbugt. Åen har spillet en central og skiftende rolle i egnens udvikling. Landskabet langs åen er meget varieret. Vest for motorvejen er åen delvis skjult i det småbakkede terræn, og stadig på en stor del af strækningen præget af en hårdhændet regulering i midten af 1800-tallet. Lige øst for motorvejen passerer åen mellem to markante højdedrag, som understreger de kræfter, der dannede landskabet i istiden. Fra motorvejen til Stampedammen er åen nu genslynget og indgår i et storslået landskab, Usserød Ådal, som nu er fredet. Området langs Usserød Å byder på mange naturmæssige oplevelser og et rigt fugleliv. Usserød Ådal fredningen blev endeligt vedtaget i Fredningen sikrer at området bevares ubebygget og at naturindholdet i området bliver styrket. Fredningen er en del af et morænelandskab, hvor højtliggende bakker afvandes gennem Usserød Å og Blårenden, som er rørlagt. I forlængelse af fredningen er der udarbejdet en plejeplan for området. Smidstrup fredningen Denne grønne kile mellem Vedbæk og Rungsted blev fredet i Fredningen sikrer samspillet mellem skoven og markerne i dette store, smukke, kuperede landskab for eftertiden. Områdets status som grøn kile blev besluttet med Fingerplanen i 2007, som fastslog, at de grønne områder mellem byerne i hovedstadsområdet skal bevares. Med den nye fredning får landskabet en permanent sikring mod ny bebyggelse og tilplantning eller tekniske anlæg, som vil kunne ødelægge muligheden for at opleve landskabet i sin helhed. Vandplaner De statslige vandplaner er pt tilbagevist til fornyet behandling. Disse planer omhandler både overfladevand, grundvand og spildevand. Når vandplanerne foreligger skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret. Plejeplaner I 2012 er der udarbejdet plejeplaner for fire værdifulde naturområder i kommunen, for at sikre sjældne og truede dyre- og plantearters overlevelse. Det er området ved Bolbroengen, Strandengen helt ned til Øresund ved Mikkelborg, Krebseklosøen ved Folehave Overdrev og det nyretablerede vandhul på arealerne ved Kirstineparken på området mellem Natttergalevej og Bolbrovej. Plejeplanerne beskriver en førstegangspleje af arealerne og derefter, hvorledes den årlige pleje skal udføres. LIFE-projekt for Usserød Å Projektet er et tværkommunalt projekt mellem Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm Kommuner, der skal klimasikre Usserød Å. Der er blandt andet planer om at engene omkring 11

18 Blårenden og Svenstrupgård skal virke som bufferzoner ved ekstremregn, og samtidig skal områdernes naturmæssige værdier øges. Vand Hørsholm Kommune ligger i et område med grundvand af god kvalitet, og det er vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer tilstrækkelige mængder godt vand. Langt den største del af vandforsyningen dækkes af Sjælsø Vandværk, der også leverer vand til Gentofte, Gladsaxe, Lyngby og Fredensborg kommuner. Sjælsø vandværk pumper grundvand op mange steder og bl.a. i fem større områder i Hørsholm. Kommunalbestyrelsen vil fortsat forbedre rensningen af spildevand for at forbedre vandløb og søer som levested for planter og dyr, og sikre at vi kan bruge byens grønne og blå områder til rekreative formål. Hørsholm Kommune viderefører arbejdet de kommende år ved at lade Hørsholm Vand ApS renovere kloaknettet, etablere bassiner og generelt reducere overløb fra kloaksystemet til Usserød Å, Øresund og kommunens øvrige vandløb og søer. Affaldsforbrændingen Nordforbrændingen ligger i et af Hørsholm kommunes erhvervsområder og driver i nært samarbejde med de omkringliggende kommuner en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet. Der fastholdes en sammenhæng i aktiviteterne med udgangspunkt i affalds- og fjernvarmeområdet. Fra affaldet smides ud til det bliver genanvendt, brændt eller deponeret. Fra energien er produceret til fjernvarmen er leveret hos forbrugeren. Mængden af affald fra virksomheder og husholdninger har været stabil de seneste år, og følger som sådan den økonomiske udvikling i samfundet. Affaldsmængderne forventes fremover også at være på nuværende niveau. Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at øge genanvendelsen, og reducere mængden af affald, der skal deponeres. Der er i 2013 vedtaget en ny lokalplan der gør det muligt at optimere Nordforbrændingens affaldsforbrænding. Usserød renseanlæg Hørsholm Kommune ejer og driver Usserød Renseanlæg. Renseanlægget modtager det meste spildevand fra Hørsholm Kommune samt en betydelig spildevandsmængde fra Fredensborg og Rudersdal kommuner, svarende til 1/3 af den samlede mængde spildevand på Usserød Renseanlæg. Spildevandsplan indeholder blandt andet, problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til klimasikring af kloak og afløb, skrappere grænser for afledningen af regnvand til kloak fra de nye byudviklingsprojekter. Indsatsområder: Pilotkommune ifb. med introduktion af Friluftsguiden.dk i hovedstadsregionen, for hermed at forbedre borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv. Stitunnel under motorvejen med forbindelse til sti langs Usserød Å Motionsruter Stier i landområdet Handleplaner for vand, som følge af de statslige vandplaner Grønne indkøb LIFE projekt ( ) Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen (2013) Regulativer for vandløb ( ) Udvikling af nye rekreative støttepunkter Undersøgelse af nye mulige spredningskorridorer Plejeplaner for kommunalt ejede 3 områder 12

19 4. Klima Vision I Hørsholm Kommune tager vi ansvar for at løse klimaproblemerne både ved at forebygge og reducere klimapåvirkningerne og tilpasse vores by og kommune til klimaændringerne. Vi kan påvirke udviklingen både som myndighed og som virksomhed og være med til at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen. Hørsholm Kommune kan og vil høste de fordele, der er ved at omlægge, udbygge, og renovere til miljørigtige og vedvarende teknologier, hvad enten det drejer sig om byggeri, transport, energiforsyning, planlægning eller spildevand. Kommunen skal være et godt eksempel for borgere og erhvervsliv. Vi vil tænke klimaindsats ind i så mange aspekter som muligt, og inspirere private husholdninger og store virksomheder til det samme. Hørsholm som CO2-neutral kommune Vi ønsker at reducere den lokale CO2-udledning markant og på sigt være en CO2-neutral kommune og alternativ transport by. Den fysiske planlægning skal baseres på bæredygtig udvikling, og vi vil tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringer. I 2010 blev Hørsholm Klimakommune - aftalen løber i 5 år. Klimakommunekonceptet er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og er en aftale mellem de enkelte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Hørsholm Kommune skal, ifølge aftalen, som minimum reducere CO2 - udledningen med minimum 2% om året på kommunens egne aktiviteter dvs. at der er indsatsområder på alt fra dagrenovation til kørselsbehov og energiforbrug i bygninger. Hørsholm Kommune har valgt yderligere at reducere CO2 - udledningen fra 13

20 kommunen som virksomhed med i alt 4% årligt fra Hørsholm Kommune har fra 2010 til 2011 reduceret udledningen af CO2 på egne aktiviteter med 2.8 %. I den fysiske planlægning arbejder Hørsholm Kommune for, at nye boliger skal være lavenergibyggeri. Bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl, regnvand skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås. Vi vil tilpasse ved fx at lave bassiner, der kan forsinke store vandmængder, så regnvand på nye måder kan bruges rekreativt i bymiljøet. Man skal generelt i Hørsholm Kommune være særlig opmærksom på sokkelkoter og kældre i forbindelse med planlægning af nyt byggeri. Transport er en vigtig del af infrastrukturen og en stor bidragsyder til CO2 udledningen. Både som virksomhed og som geografisk område kan kommunen drage fordel af en omlægning af transportformer og -mønstre i kommunen. Hørsholm som alternativ transport by er en by, der belønner og fremmer den kollektive transport, men også den individuelle transport, der foregår i fx el-/ hybridbiler og ikke mindst på cykel. Det handler om at bevare komforten og bekvemmeligheden i transportformerne via ny teknologi og infrastrukturplanlægning og samtidig reducere partikler og drivhusgasser fra fossilt brændstof, en reduktion som også har stor betydning for sundheden. Gode eksempler Hørsholm Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m. Hørsholm Idrætspark er et eksempel på en af kommunens bygninger der har gennemgået en omfattende energirenovering, og herved blandt andet opnået en årlig driftsbesparelse på ca 35 %. Et andet eksempel er den klimavenlige børneinstitution Solhuset, der understreger at god arkitektur og integreret energidesign kan gøre en forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima. Solhuset som er kommunens flagskib indenfor grønt byggeri, har udover 250 m2 solceller på taget også solfangere og jordvarme, hvilket gør at huset er et såkaldt aktiv hus. Det betyder at husets energikilder kommer fra vedvarende energikilder og at bygningen har en positiv indvirkning på miljøet. Alternative energikilder Hørsholm har et veludbygget kollektivt varmeforsyningsnet naturgas og fjernvarme. Fjernvarme er baseret på forbrænding af affald på Nordforbrænding. Affaldet er en vedvarende ressource, som ved afbrænding på Nordforbrænding konverteres til el og varme. Der findes allerede i dag mange alternative energikilder som fx solvarme, jordvarme og vindenergi. Disse alternativer vil vi fremme mest muligt i forhold til samfundsmæssig økonomi og klimagevinst. Når temperaturen stiger, både globalt og lokalt, vil behovet for køling også stige. Køling kræver et stort energiforbrug, og vi vil være med til at sikre, at der i fremtiden bliver mulighed for både at få fjernvarme og fjernkøling. Klimatilpasningsplan I henhold til aftale med regeringen skal kommunerne udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes som en del af Kommuneplanen. I Hørsholm udarbejder vi klimatilpasningsplanen som et tillæg til Kommuneplanen. Tillægget forventes godkendt 1. halvår Sårbarhedskort Sårbarhedskortene bruges fremadrettet til at sikre, at de kommende års indsats på kloakområdet sættes ind de steder, hvor behovet er størst, når det drejer sig om at dæmme op for følgevirkningerne af klimaforandringerne. I forbindelse med klimatilpasningsplanen der er under udarbejdelse, bliver der lavet et risikokort der mere nøjagtigt kan udpege områder der er særligt udsatte i forhold til klimaforandringer. 14

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Samlet hovedstrukturkort

Samlet hovedstrukturkort Hovedstruktur Samlet hovedstrukturkort Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, den er ligeledes et udtryk for den interesseafvejning kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på design Omsorg globalisering Kvalitet læring nærhed initiativ Visionsdokument for Kolding Kommune forord Dette er Kolding Byråds vision for den fremtidige udvikling af Kolding Kommune. Visionen er udformet

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere