Kommuneplan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2013-2025 for"

Transkript

1 Kommuneplan for

2 Indholdsfortegnelse samlet Fakta om Hørsholm Hovedstruktur Retningslinjer for arealanvendelse Rammer for lokalplanlægning Øvrigt indhold 1

3 Kommuneplanen Fakta

4 Velkommen til Kommuneplan Et af de vigtigste dokumenter i kommunen er kommuneplanen. Det er på baggrund af den, vi styrer den fysiske udvikling og indretning af vores kommune. Hvor skal vi bygge nyt? Hvordan udvikler vi vores byer? Hvordan sikrer vi en mangfoldig natur? Og meget mere. Denne kommuneplan - som for første gang kun findes i en digital udgave - vedtog Hørsholm Kommunalbestyrelse den 24. juni 2013 til offentlig høring. Hvordan du navigerer rundt i kommuneplanen, kan du læse mere om ved at klikke i feltet "Brugervejledning" i øverste bjælke her på siden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Team Plan på Hørsholm Rådhus. Fakta om Hørsholm Et historisk rids Hver bydel - sit særpræg I sognet som helhed levede langt de fleste stadig af landbruget, og endnu omkring århundredeskiftet havde de forskellige dele af nutidens Hørsholm Kommune hver deres tydelige særpræg: Hørsholm var den lille søvnige provinsby, Vallerød den typiske danske landsby, i Rungsted lå badehotel og fashionable landliggervillaer tæt ved det lille fiskerleje. I Usserød lå arbejder- og funktionærboliger omkring klædefabrikken og udgjorde et selvstændigt industrisamfund. Kommunen var præget af det åbne landsbrugslandskab med fritliggende gårde og små landsbyer - afbrudt af hegn og skovstrækninger. Et velfungerende lokalsamfund i Hovedstadsområdet I vort århundrede kom så den udvikling, der med rivende hast har skabt et helt nyt samfund. Hørsholm Kommune er blevet en del af Hovedstadsområdet, men alligevel har borgerne en klar følelse af, at den ikke er ganske opslugt af Storkøbenhavn. Hørsholm er på en gang en forstad til storbyen og et selvstændigt og velfungerende lokalsamfund med sit eget særpræg. Både erhvervslivet og de private og offentlige institutioner har et bredt tilbud - dette gælder også på det kulturelle område. Geografi Hørsholm i regionen Hørsholm er en del af Region Hovedstaden, som består af 29 kommuner. Region Hovedstaden er den geografisk mindste, men befolkningsmæssigt og økonomisk største af de i alt fem regioner i Danmark. Den regionale Udviklingsplan har særligt fokus på infrastruktur, erhverv, uddannelse, internationalt samarbejde, kultur, forskning og miljø. Øresundsregionen er en del af vores hverdag, hvor samarbejder på tværs af kommune- og landegrænser hele tiden udvides. Hørsholm har inden for både teknik, sundhed, kultur, undervisning og omsorg samarbejder med en række nabokommuner, institutioner og erhvervsliv. Vores nabokommuner er; Rudersdal mod syd, Allerød mod vest og Fredensborg mod nord. Hørsholm og naturen I kommunen er der et tæt samspil mellem landskab og by, det mest dominerende landskabelige træk i byområdet er først og fremmest kystlinjen langs Øresund, som optræder varieret ned gennem kommunen, dels med åbne og mere lukkede forløb.

5 Derudover danner vandspejle i form af søer, gadekær og damme markante samlingspunkter for bebyggelser i både Vallerød, Usserød og ikke mindst i Hørsholm by. Det grønne islæt der præger hele kommen, breder sig dels i form af skovarealer og dels i form af grønninger og grønne kiler i det bymæssige landskab. Demografi Det samlede befolkningstal var 1. januar 2013 på personer. Befolkningstallet forventes at stige til borgere frem til 2017, som følge af den planlagte boligudbygning og fortætning i den eksisterende boligmasse. Herefter forventes befolkningstallet at falde igen i resten af prognoseperioden og at være på niveau med det nuværende befolkningstal omkring Befolkningstallet forventes således at være relativt stabilt i prognoseperioden. Der forventes imidlertid at ske forskydninger mellem aldersgrupperne. Befolkningsprognosen 2013 viser at: Antallet af børn i vuggestuealderen forventes at stige lidt frem til Herefter falder antallet svagt i resten af prognoseperioden. Antallet forventes dog ikke at nå tilbage på niveauet 1. januar 2013 inden for 10 år. For børn i børnehavealderen vil antallet falde frem til 2017, hvorefter den stiger frem til 2020 dog ikke til det niveau, der var 1. januar Herefter falder antallet småt. Antallet af børn i skolealderen forventes at falde i hele prognoseperioden. I 2024 forventes antallet at være ca. 440 personer lavere end 1. januar Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes at stige med ca. 108 personer fra 1.januar 2013 og frem til Herefter forventes antallet at falde med 308 personer i resten af prognoseperioden. Antallet af årige forventes at stige med 289 personer frem til 2017, hvorefter antallet forventes at falde med ca. 209 i resten af prognoseperioden. Samtidig forventes antallet af 80+ årige at stige jævnt i hele prognoseperioden. Generelt Befolkningstallet har ligget mellem og personer i perioden I de senere år er den erhvervsaktive befolkningsgruppe blevet mindre, antallet af børn er faldet og antallet af ældre borgere steget. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år. Udvikling kan komme til at se lidt anderledes ud, hvis nye og eksisterende boliger kan tiltrække flere unge familier og par end hid til. I den sammenhæng vil den økonomiske situation, boligmarkedet, udviklingen i borgernes præferencer og evt. boligudbygning få betydning på befolkningsudviklingen. Generelt har kommunen et attraktivt boligudbud, hvilket afspejler sig i relativt høje priser sammenlignet med vore nabokommuner. Dette har dog også hid til betydet, at det har været vanskeligt at tiltrække de unge par og unge familier.

6 Antallet af boliger har ligget stabilt på ca de senere år. Kommunen er næsten fuldt udbygget, der er dog mulighed for enkelte større boligprojekter på sygehusgrunden samt Kokkedal NV og V. Hvilke befolkningsgrupper sådanne større boligudbygninger vil kunne tiltrække afhænger af, hvilket byggeri, der opføres, beliggenhed, situationen på boligmarkedet etc. Befolkningsudviklingen spiller en afgørende rolle for kommunens økonomi og planlægning. I forbindelse med den årlige budgetlægning beregner kommunens administration de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen på baggrund af befolkningsprognosen, boligudbygningsplanen og en række nøgletal vedrørende udgifter på serviceområderne. På den måde sikres det, at der afsættes ressourcer til at opretholde serviceniveauet på de enkelte serviceområder trods den ændrede demografiske sammensætning, og det sikres at ressourcer flyttes fra områder med målgrupper, hvis antal falder, til områder med voksende målgrupper. Forskydningen mellem aldersgrupperne de senere år har betydet, at kommunen har været nødt til at tilpasse kapaciteten på børne- og ældreområdet. På ældreområdet har der været behov for at udbygge med flere pleje- og ældreboliger, mens det faldende børnetal har medført et behov for at lukke institutioner på dagtilbudsområdet. Der vil også fremadrettet være behov for at justere vores kapacitet på de forskellige serviceområder i takt med, at demografien i befolkningen udvikler sig. Demografien har også en betydning for planlægningen af forskellige indsatser. F.eks. medfører en stor andel af ældre fokus på forebyggende indsatser og sundhedsfremme, idet den forebyggende og sundhedsfremmende indsats lønner sig på sigt i forhold til færre sygehusindlæggelser og færre udgifter relateret til livsstilssygdomme. Den prognosticerede befolkningsudvikling fordelt på relevante aldersgrupper er gengivet nedenfor i tabelen.

7 Hovedstruktur

8 Indholdsfortegnelse 1. Byliv og boliger 2. Kulturmiljøer 3. Natur og miljø 4. Klima 5. Erhvervslivet 6. Detailhandel 7. Trafik & Transport 8. Fritids- og kulturlivet 9. Børn og familie 10. Ældre & Seniorer 11. Sundhed 2

9 Samlet hovedstrukturkort Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, den er ligeledes et udtryk for den interesseafvejning kommunalbestyrelsen har foretaget. 3

10 1. Byliv og boliger Vision Hørsholm skal være et godt sted at bo og leve for alle. Vi vil sikre varierede boliger, som passer til forskellige livsfaser og familietyper. Vores by- og boligmiljøer skal tilpasses klimaændringer og bidrage til reduktion af energiforbrug. Byens grønne identitet skal afspejles i gadebilledet og der skal være god adgang til grønne områder og gode rammer for fysisk udfoldelse. Bæredygtig byudvikling Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for en bæredygtig byudvikling, derfor sættes der fokus på: Fortætning og byomdannelse Udvikling i de stationsnære områder Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Fortætning og byomdannelse Der skal satses på fortætning og omdannelse af den allerede eksisterende by. Dette vil samtidig fremme en bæredygtig byudvikling, hvor der blandt andet kan lægges større vægt på fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. En tættere by vil også ofte være en mere levende by med basis for mange nye aktiviteter. I Hørsholm by ligger de væsentligste fortætningspotentialer i områder langs Usserød Kongevej, f.eks Sygehusgrunden, samt enkelte steder langs Rungstedvej. 4

11 Udvikling i de stationsnære områder Områderne nær de to stationer Kokkedal og Rungsted Kyst skal bruges intensivt - Ønsket om at fremme kollektiv trafik er baggrunden for, at områder tæt på stationerne reserveres til tæt byggeri med kontorer og andre byerhverv med mange arbejdspladser eller mange besøgende. Erfaringsmæssigt vil flere bruge den kollektive trafik, hvis målet ligger tæt på en station. Stationsnærhed er derfor et af hovedprincipperne i statens fingerplan og princippet er indarbejdet i kommuneplanlægningen, dels for at fremme bæredygtige trafikformer, dels for at udvikle intensive bymiljøer med masser af liv. Samspil mellem byudvikling og de grønne områder Hørsholm Kommune er begunstiget med en store sammenhængende naturområder. I planlægningen af byområderne skal der sættes fokus på samspillet mellem by, land og vand, så der skabes en hensigtsmæssig overgang til de bynære naturområder, og byernes grønne rum tænkes ind i sammenhæng med vandet og det åbne land. Grønne kiler og adgang til rekreative arealer skal indgå som et væsentligt element i byudviklingen. Byliv Bæredygtige byer er levende byer. Byliv bidrager til bæredygtighed i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Liv i byen giver tryghed for byens borgere, det motiverer folk til at benytte cykel og gang som transportmiddel og byliv giver mulighed for udveksling af varer og ideer. Hørsholm Kommune har fokus på sundhed og ønsker at gøre det nemt for borgerne at bevæge sig, derfor vil kommunalbestyrelsen gøre byens rum til sjove, smukke, spændende og tiltrækkende steder til aktivt ophold. Planlægning af byens rum skal skabe steder og forløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Ved at arbejde strategisk med den fysiske planlægning af byen skal der sikres sammenhængende bevægelsesforløb, der gør byen til et sjovere sted at være. Bebyggelse Markante bebyggelsesplaner Hørsholm Kommune har en række smukke og karakteristiske bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. Flere tidligere sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser, fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine eksempler er Ved Stampedammen i Usserød og Kirstineparken i Hørsholm, begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960 erne. Også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx Dianas Have og Rungsted Sundpark. Nyt byggeri Hørsholm Kommune vil udvikle byggerier som har mennesket i centrum, og som har blik for, hvordan man med kvalitet og bæredygtighed kan udvikle byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at Hørsholm skal sætte arkitekturen på dagsordenen og nyt byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og tilpasset de fremtidige udfordringer i forhold til klima, energi og miljø. Indsatsområder Konkrete indsatsområder Byudvikling på sygehusgrunden Hannebjerg, Udvikling til boligformål Fornyelse af Hørsholm Idrætspark Kokkedal Nordvest byudvikling Byudvikling i Hørsholm bymidte Kokkedal vest 5

12 Generelle indsatsområder Fremme bæredygtighed gennem byfortætning i udvalgte områder, anvendelse af alternative energikilder og miljørigtigt byggeri Gennem lokalplanlægning tilskynde, at byggeriet indrettes, så regnvand nedsiver i stedet for at belaste kloaksystemet Medvirke til at optimere og udbrede fjernvarmeforsyning og arbejde med muligheden for fjernkøling af bygninger Information til bygherrer om miljørigtigt byggeri ved såvel nybyggeri, som ved om- og tilbygninger 6

13 2. Kulturmiljøer Vision Hørsholm er kendetegnet ved en lang række historiske bygninger, anlæg og bymiljøer, der er med til at give byen identitet og karakter. Udover de mange velbevarede enkeltbygninger er området karakteriseret af en række meget fine og helstøbte kulturmiljøer, der spænder fra den gamle klædefabrik til nogle af de nyere tæt-lav og rækkehusbebyggelser, der som et fællestræk rummer både kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. I Hørsholm skal der fortsat kunne ske udvikling og forandring - men det skal ske i respekt for de historiske spor, så markante rumlige træk og historiske elementer understreges og fortsat udgør visuelle højdepunkter i kommunen. Forandringer skal tage udgangspunkt i det udpegede kulturmiljøs karakter, den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk. Værdifulde ressourcer Kommunen er helt unik i sin sammensætning af mange forskellige bebyggelsesmønstre, fra villaer i alle stilarter, arbejderboligbebyggelser, etagebyggeri, lystgårde, industrianlæg fra begyndelsen af 1800 årene til vor tid, regulerede barokke slots- og byanlæg og de selvgroede snoede landsbyforløb. Hørsholm Kommune ser denne kulturarv som en værdifuld ressource, der kan bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen giver vi mulighed for, at vi selv og kommende generationer sikres oplevelsesrige og attraktive omgivelser at bo i, at besøge og at udforske. Flere markante kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er omdannet til erhvervs- og kulturformål, herunder kan nævnes; 7

14 Den militære klædefabrik, omdannet til kontorfaciliteter for mindre vidensintensive erhverv. Rungstedgårdene, omdannet til konferencefaciliteter Sophienberg, omdannet til konferencefaciliteter Laderne og kavalerboligerne ved Slotssøen, omdannet til Hørsholm Egn museum og private boliger. Kokkedal Slot, omdannet til hotel- og konferencefaciliteter Bevarende lokalplan Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en temalokalplan for bevaring i Hørsholm Kommune. Planen skal være med til at sikre at vi fortsat værner om bygninger, bebyggelser og bymiljøer der har bevaringsværdi. 8

15 3. Natur og miljø Vision Vi vil værne om de landskabelige værdier, det åbne land og Øresundskysten. Vi vil styrke den grønne og blå identitet ved at fastholde de store samlede grønne områder i kommunen. Vi vil skabe nye muligheder for, at borgerne kan kombinere naturoplevelser med motion og et aktivt fritidsliv. Vi vil udnytte øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i bymiljøet. Vi vil værne om vores natur og fremme biologisk mangfoldighed. Vi vil aktivt medvirke til at bevare og forbedre områder hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for plante- og dyreliv. Miljøtilstande skal forbedres gennem reduktion af ressourceforbruget og renere teknologi. Unik beliggenhed Hørsholm Kommune har en enestående naturmæssig beliggenhed med Øresund mod vest og store grønne områder vest for motorvejen. Byen byder på mange grønne oaser der indgår i kommunens mangfoldige grønne struktur. Hørsholm er endvidere forbindelsesled mellem to store naturområder; Hovedstadens Nye Grønne Ring og den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Hovedstadens Nye Grønne Ring strækker sig fra Køge Bugt op til Sjælsø og videre til Rungsted. Natur og landskab Åbne landskaber, skov og strand er dominerende træk i kommunens samlede grønne struktur. Naturen og landskabet giver borgerne muligheder for et aktivt fritidsliv, øst for motorvejen er det muligt at opleve åbne landskaber og skove. Slotshaven, Folehaveskoven, Rungsted Hegn, Kokkedal området og Usserød Ådal er eksempler på områder der har en størrelse og kvalitet, 9

16 så de kan fungere både som rekreative områder og grønne oaser for borgere, derudover er de vigtige elementer i kommunens samlede grønne struktur. Store dele af områderne vest for Helsingørmotorvejen anvendes til landbrugsformål og er ikke offentlig tilgængelige. Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med lodsejerne om etablering af trampestier eller andre mindre naturstier så borgerne har mulighed for at opleve det åbne landskab. Der er stier med offentlig adgang i Sjælsølund Skov og Stumpedysse Hegn, samt en græssti med offentlig adgang henover Hørsholm Golf. Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe bedre forbindelse mellem byområdet øst for motorvejen og området vest for motorvejen. Hørsholm Kommune arbejder for, at etablere en stitunnel under Helsingørmotorvejen. Tunnelen vil indgå i det samlede stiforløb langs Usserød Å fra Sjælsø til Nive Å og Øresund, der indgår i Nivå delområdeplan fra Øresundskysten Hørsholm Kommunes kyst langs Øresund er godt 6 km lang. Udover strækningens varierende natur omfatter dens rige mangfoldighed historiske, kulturelle, rekreative og æstetiske værdier som det er overordentligt vigtigt at værne om. Det største område med synlig offentlig adgang er Rungsted Havn, som indtager en central plads i fritidslivet i kommunen, og som byder på mange rekreative muligheder. Rungsted badestrand er kommunens offentlige strand med badebroer og toiletter, derudover er der offentlig adgang til strande ved Mikkelborg og Strandvejen 168. Øvrige strande er private. Mikkelborg Strandpark på grænsen til Fredensborg Kommune er et mindre, fredet, område med offentlig adgang og opholdsmuligheder. Parken har et meget uregelmæssigt areal med spredt privat bebyggelse op til det offentlige område. Dette betyder, at Strandparken ikke endnu har den benyttelse, som den fortjener. Fra Mikkelborg til havnen går vejen tæt på vandet med de deraf følgende meget varierende indtryk og oplevelsesmuligheder. Udsynet til og over Øresund blev allerede i 1919 sikret ved en ca. 500 meter lang udsigtsfredning nord for havnen til Vallerød bygrænse. Fremtidige rekreative støttepunkter Mulige rekreative støttepunkter er udpeget på hovedstrukturkortet. De rekreative støttepunkter skal fremme det almene friluftsliv langs kysten. Rekreative støttepunkter kan være små anlæg som; primitive teltpladser, shelters, en anløbsbro, kiosk, mindre udlejningseller udskænkningssteder, naturformidling eller evt lidt parkering. Udviklingen af de rekreative støttepunkter skal indgå i det kommende arbejde med kystplanlægning og naturstrategien. Motion i det grønne Kommunens grønne områder giver mulighed for en række aktiviteter, der er godt for sundheden. Her er plads til både leg og gåture, samt løb og cykling og andre former for aktivitet alt efter hvilket område man befinder sig i. Der findes motionsruter i Kokkedal Skov og i Rungsted Hegn. Ruterne er markeret og har forskellig længde. Det er planen at etablere flere motions ruter i andre dele af kommunen, så det bliver nemmere for borgerne at leve et sundt og aktivt liv. Nye ruter skal forbinde eller ligge tæt på de bymæssige bebyggelser, så borgerne nemt kan finde en rute tæt på deres bolig. På længere sigt kan der etableres et sammenhængende net af alle ruterne. Kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med at øge muligheden for fysisk aktivitet i byrummet og i de grønne områder. Ved Idrætsparken er der anlagt en skaterbane og en parkourbane. Ved Kulturhus Trommen planlægges 2 nye legepladser der er færdige sommer Kommunalbestyrelsen prioriterer desuden at forbedre det eksisterende cykelstinet, med blandt andet en plan for en cykelsti langs Sjælsmarksvej og en mere direkte forbindelse af kystbanestien sydfra Rungsted Station. 10

17 Naturstrategi for Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en naturstrategi. Naturstrategien skal, i forlængelse af den statslige vandplan og den efterfølgende kommunale handlingsplan og med udgangspunkt i de målsætninger, der skal opfyldes, hjælpe og understøtte både naturens artsrigdom og bestandsstørrelser i kommunen. Strategien skal bl.a. indeholde en vurdering af mulighederne for at håndtere Sjælsø som et Natura 2000 område, fokusere på vandmiljø og 3 områder, mulighederne for at skabe bedre adgang til grønne områder både øst og vest for motorvejen, samt samarbejdet med nabokommunerne. Det er også et ønske at sætte fokus på spredningskorridorer, der kan styrke natursammenhængen i det åbne land. Naturindholdet i landbrugs- og naturområder vil kunne styrkes via mere sammenhængende spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Fredninger Usserød Ådal fredningen Usserød Å snor sig som et natur- og kulturhistorisk bånd fra Sjælsø indtil den løber sammen med Nive Å i Fredensborg kommune for at ende i Nivåbugt. Åen har spillet en central og skiftende rolle i egnens udvikling. Landskabet langs åen er meget varieret. Vest for motorvejen er åen delvis skjult i det småbakkede terræn, og stadig på en stor del af strækningen præget af en hårdhændet regulering i midten af 1800-tallet. Lige øst for motorvejen passerer åen mellem to markante højdedrag, som understreger de kræfter, der dannede landskabet i istiden. Fra motorvejen til Stampedammen er åen nu genslynget og indgår i et storslået landskab, Usserød Ådal, som nu er fredet. Området langs Usserød Å byder på mange naturmæssige oplevelser og et rigt fugleliv. Usserød Ådal fredningen blev endeligt vedtaget i Fredningen sikrer at området bevares ubebygget og at naturindholdet i området bliver styrket. Fredningen er en del af et morænelandskab, hvor højtliggende bakker afvandes gennem Usserød Å og Blårenden, som er rørlagt. I forlængelse af fredningen er der udarbejdet en plejeplan for området. Smidstrup fredningen Denne grønne kile mellem Vedbæk og Rungsted blev fredet i Fredningen sikrer samspillet mellem skoven og markerne i dette store, smukke, kuperede landskab for eftertiden. Områdets status som grøn kile blev besluttet med Fingerplanen i 2007, som fastslog, at de grønne områder mellem byerne i hovedstadsområdet skal bevares. Med den nye fredning får landskabet en permanent sikring mod ny bebyggelse og tilplantning eller tekniske anlæg, som vil kunne ødelægge muligheden for at opleve landskabet i sin helhed. Vandplaner De statslige vandplaner er pt tilbagevist til fornyet behandling. Disse planer omhandler både overfladevand, grundvand og spildevand. Når vandplanerne foreligger skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret. Plejeplaner I 2012 er der udarbejdet plejeplaner for fire værdifulde naturområder i kommunen, for at sikre sjældne og truede dyre- og plantearters overlevelse. Det er området ved Bolbroengen, Strandengen helt ned til Øresund ved Mikkelborg, Krebseklosøen ved Folehave Overdrev og det nyretablerede vandhul på arealerne ved Kirstineparken på området mellem Natttergalevej og Bolbrovej. Plejeplanerne beskriver en førstegangspleje af arealerne og derefter, hvorledes den årlige pleje skal udføres. LIFE-projekt for Usserød Å Projektet er et tværkommunalt projekt mellem Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm Kommuner, der skal klimasikre Usserød Å. Der er blandt andet planer om at engene omkring 11

18 Blårenden og Svenstrupgård skal virke som bufferzoner ved ekstremregn, og samtidig skal områdernes naturmæssige værdier øges. Vand Hørsholm Kommune ligger i et område med grundvand af god kvalitet, og det er vigtigt, at vi også i fremtiden sikrer tilstrækkelige mængder godt vand. Langt den største del af vandforsyningen dækkes af Sjælsø Vandværk, der også leverer vand til Gentofte, Gladsaxe, Lyngby og Fredensborg kommuner. Sjælsø vandværk pumper grundvand op mange steder og bl.a. i fem større områder i Hørsholm. Kommunalbestyrelsen vil fortsat forbedre rensningen af spildevand for at forbedre vandløb og søer som levested for planter og dyr, og sikre at vi kan bruge byens grønne og blå områder til rekreative formål. Hørsholm Kommune viderefører arbejdet de kommende år ved at lade Hørsholm Vand ApS renovere kloaknettet, etablere bassiner og generelt reducere overløb fra kloaksystemet til Usserød Å, Øresund og kommunens øvrige vandløb og søer. Affaldsforbrændingen Nordforbrændingen ligger i et af Hørsholm kommunes erhvervsområder og driver i nært samarbejde med de omkringliggende kommuner en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet. Der fastholdes en sammenhæng i aktiviteterne med udgangspunkt i affalds- og fjernvarmeområdet. Fra affaldet smides ud til det bliver genanvendt, brændt eller deponeret. Fra energien er produceret til fjernvarmen er leveret hos forbrugeren. Mængden af affald fra virksomheder og husholdninger har været stabil de seneste år, og følger som sådan den økonomiske udvikling i samfundet. Affaldsmængderne forventes fremover også at være på nuværende niveau. Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at øge genanvendelsen, og reducere mængden af affald, der skal deponeres. Der er i 2013 vedtaget en ny lokalplan der gør det muligt at optimere Nordforbrændingens affaldsforbrænding. Usserød renseanlæg Hørsholm Kommune ejer og driver Usserød Renseanlæg. Renseanlægget modtager det meste spildevand fra Hørsholm Kommune samt en betydelig spildevandsmængde fra Fredensborg og Rudersdal kommuner, svarende til 1/3 af den samlede mængde spildevand på Usserød Renseanlæg. Spildevandsplan indeholder blandt andet, problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til klimasikring af kloak og afløb, skrappere grænser for afledningen af regnvand til kloak fra de nye byudviklingsprojekter. Indsatsområder: Pilotkommune ifb. med introduktion af Friluftsguiden.dk i hovedstadsregionen, for hermed at forbedre borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv. Stitunnel under motorvejen med forbindelse til sti langs Usserød Å Motionsruter Stier i landområdet Handleplaner for vand, som følge af de statslige vandplaner Grønne indkøb LIFE projekt ( ) Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen (2013) Regulativer for vandløb ( ) Udvikling af nye rekreative støttepunkter Undersøgelse af nye mulige spredningskorridorer Plejeplaner for kommunalt ejede 3 områder 12

19 4. Klima Vision I Hørsholm Kommune tager vi ansvar for at løse klimaproblemerne både ved at forebygge og reducere klimapåvirkningerne og tilpasse vores by og kommune til klimaændringerne. Vi kan påvirke udviklingen både som myndighed og som virksomhed og være med til at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen. Hørsholm Kommune kan og vil høste de fordele, der er ved at omlægge, udbygge, og renovere til miljørigtige og vedvarende teknologier, hvad enten det drejer sig om byggeri, transport, energiforsyning, planlægning eller spildevand. Kommunen skal være et godt eksempel for borgere og erhvervsliv. Vi vil tænke klimaindsats ind i så mange aspekter som muligt, og inspirere private husholdninger og store virksomheder til det samme. Hørsholm som CO2-neutral kommune Vi ønsker at reducere den lokale CO2-udledning markant og på sigt være en CO2-neutral kommune og alternativ transport by. Den fysiske planlægning skal baseres på bæredygtig udvikling, og vi vil tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringer. I 2010 blev Hørsholm Klimakommune - aftalen løber i 5 år. Klimakommunekonceptet er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening og er en aftale mellem de enkelte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening. Hørsholm Kommune skal, ifølge aftalen, som minimum reducere CO2 - udledningen med minimum 2% om året på kommunens egne aktiviteter dvs. at der er indsatsområder på alt fra dagrenovation til kørselsbehov og energiforbrug i bygninger. Hørsholm Kommune har valgt yderligere at reducere CO2 - udledningen fra 13

20 kommunen som virksomhed med i alt 4% årligt fra Hørsholm Kommune har fra 2010 til 2011 reduceret udledningen af CO2 på egne aktiviteter med 2.8 %. I den fysiske planlægning arbejder Hørsholm Kommune for, at nye boliger skal være lavenergibyggeri. Bebyggelse og friarealer skal tage højde for ekstreme regnskyl, regnvand skal så vidt muligt nedsives lokalt og store vandtætte belægningsflader skal undgås. Vi vil tilpasse ved fx at lave bassiner, der kan forsinke store vandmængder, så regnvand på nye måder kan bruges rekreativt i bymiljøet. Man skal generelt i Hørsholm Kommune være særlig opmærksom på sokkelkoter og kældre i forbindelse med planlægning af nyt byggeri. Transport er en vigtig del af infrastrukturen og en stor bidragsyder til CO2 udledningen. Både som virksomhed og som geografisk område kan kommunen drage fordel af en omlægning af transportformer og -mønstre i kommunen. Hørsholm som alternativ transport by er en by, der belønner og fremmer den kollektive transport, men også den individuelle transport, der foregår i fx el-/ hybridbiler og ikke mindst på cykel. Det handler om at bevare komforten og bekvemmeligheden i transportformerne via ny teknologi og infrastrukturplanlægning og samtidig reducere partikler og drivhusgasser fra fossilt brændstof, en reduktion som også har stor betydning for sundheden. Gode eksempler Hørsholm Kommune ønsker at tage ansvar som klimakommune og gå forrest med klimarenovering og energioptimering i kommunale bygninger. Det søges gennemført med virkemidler som efterisolering, energioptimering, udskiftning af energikilder m.m. Hørsholm Idrætspark er et eksempel på en af kommunens bygninger der har gennemgået en omfattende energirenovering, og herved blandt andet opnået en årlig driftsbesparelse på ca 35 %. Et andet eksempel er den klimavenlige børneinstitution Solhuset, der understreger at god arkitektur og integreret energidesign kan gøre en forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima. Solhuset som er kommunens flagskib indenfor grønt byggeri, har udover 250 m2 solceller på taget også solfangere og jordvarme, hvilket gør at huset er et såkaldt aktiv hus. Det betyder at husets energikilder kommer fra vedvarende energikilder og at bygningen har en positiv indvirkning på miljøet. Alternative energikilder Hørsholm har et veludbygget kollektivt varmeforsyningsnet naturgas og fjernvarme. Fjernvarme er baseret på forbrænding af affald på Nordforbrænding. Affaldet er en vedvarende ressource, som ved afbrænding på Nordforbrænding konverteres til el og varme. Der findes allerede i dag mange alternative energikilder som fx solvarme, jordvarme og vindenergi. Disse alternativer vil vi fremme mest muligt i forhold til samfundsmæssig økonomi og klimagevinst. Når temperaturen stiger, både globalt og lokalt, vil behovet for køling også stige. Køling kræver et stort energiforbrug, og vi vil være med til at sikre, at der i fremtiden bliver mulighed for både at få fjernvarme og fjernkøling. Klimatilpasningsplan I henhold til aftale med regeringen skal kommunerne udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes som en del af Kommuneplanen. I Hørsholm udarbejder vi klimatilpasningsplanen som et tillæg til Kommuneplanen. Tillægget forventes godkendt 1. halvår Sårbarhedskort Sårbarhedskortene bruges fremadrettet til at sikre, at de kommende års indsats på kloakområdet sættes ind de steder, hvor behovet er størst, når det drejer sig om at dæmme op for følgevirkningerne af klimaforandringerne. I forbindelse med klimatilpasningsplanen der er under udarbejdelse, bliver der lavet et risikokort der mere nøjagtigt kan udpege områder der er særligt udsatte i forhold til klimaforandringer. 14

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Referat fra ordinært møde 24-11-2009 Torsdag 26.11.2009 kl. 15:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Hovedstruktur Helhedsplan 2009-2020

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

STRATEGI 2015. Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm Kommune

STRATEGI 2015. Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm Kommune STRATEGI 2015 Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm Kommune Indhold Forord Baggrund Tendenser og muligheder side 3 side 3 side 5 TEMAER Boliger og byliv Kultur- og fritidsliv Handels - og erhvervsliv

Læs mere

Albertslund 2014-2017. socialdemokraterne

Albertslund 2014-2017. socialdemokraterne Albertslund 2014-2017 socialdemokraterne Sammen om Albertslund Socialdemokraterne i Albertslund har stået i spidsen for udviklingen af Albertslund som et moderne velfærdssamfund, hvor børn, miljø, kultur

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere