Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet"

Transkript

1 Lars Bodum 1 og Michael Tophøj Sørensen 2 Lars Bodumog Michael Tophøj Sørensen: Nordic cooperation in the area of education KART OG PLAN, Vol. 70, pp P. O. B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN Lars Bodum Closer cooperation between the Nordic educational institutions has been discussed for a long time. Cooperation could, among many other things, produce a definition and a platform for a common Nordic education. In this article the authors, Michael Tophøj Sørensen and Lars Bodum, both managers at Aalborg University, propose a way forward. Not toward a common Nordic education, since it is incompatible with the new principles for building cooperation s between higher educational institutions in Europe, but for cooperation built on principles such as transparency and comparability. These principles are defined and included in the Bologna-process and in the Nordic cooperation that stands on the shoulders of this Bologna-process. The goal should be to ensure that students as well as teachers at each educational institution are informed about the possibilities to study abroad in another Nordic country within a widely defined field of study, and that it will become easier to give credit for courses or semesters across borders. Keywords: Nordic education. Bologna-process. ECTS-label. Erasmus Mundus II. Lars Bodum. Chartered Surveyor, Ph.D., Associate Professor at Aalborg University. Michael Tophøj Sørensen. Chartered Surveyor, Ph.D., Associate Professor at Aalborg University. Michael Tophøj Sørensen Det har igennem længere tid været diskuteret at skabe et tættere samarbejde mellem de nordiske uddannelsesinstitutioner, hvorved man blandt meget andet kunne definere et grundlag for en fælles nordisk uddannelse. I denne artikel vil forfatterne Michael Tophøj Sørensen og Lars Bodum, der er henholdsvis studieleder og viceinstitutleder ved Aalborg Universitet, give deres bud på en vej frem. Ikke mod en egentlig fælles nordisk uddannelse, da den virker uforenelig med de nye principper for opbygning af samarbejder mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa, men mod et samarbejde, der bygger på principper som gennemskuelighed og sammenlignelighed. Disse principper er bl.a. defineret i Bologna-processen og i det nordiske samarbejde, der står på skuldrene af Bologna-processen. Målet må være at sikre, at de studerende såvel som de ansatte ved hver enkelt uddannelsesinstitution er informeret om de muligheder, der er for at studere i et andet nordisk land inden for et bredere defineret fagområde, og at det bliver lettere at meritere kurser eller semestre på tværs af grænserne. Nye udfordringer for universiteterne De senere år har det været et generelt problem for de tekniske universiteter i Europa at tiltrække flere studerende. Behovet for kandidater med en videregående uddannelse inden for ingeniørfagene, informationsteknologien 1. Lars Bodum er viceinstitutleder ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet i Danmark. 2. Michael Tophøj Sørensen er studieleder ved School of Architecture, Planning and Design ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet i Danmark. 70 KART OG PLAN

2 Fig. 1. Det 5. Skandinaviske Naturforskermøde i København i sommeren 1847 var højdepunktet for 1800-tallets drøm om Norden som et akademisk samlingspunkt. Her gengivet på et senere billede (1896) af maleren Erik Henningsen, der viser H. C. Ørsted der taler i Roskilde. Man havde kørt fra København i det få dage gamle og første danske tog med forspændt damplokomotiv. Billedet er desuden gengivet på væggen i festsalen på Københavns Universitet. eller andre teknisk funderede fag har været stigende i samfundet, men det har været mere end svært for universiteterne at sælge budskabet. Uddannelsesmarkedet er præget af et stort og differentieret udbud af uddannelser, hvor elementer som konkurrence, tendenser og muligheden for en realisering af sine personlige ambitioner tæller mere end jobsikkerhed, mobilitet og konkret faglighed. Det har været muligt at fastholde studenteroptaget generelt, men kun ved at lave intern fornyelse gennem oprettelse af nye uddannelser og en helt ny type markedsføring, hvor uddannelserne forsøger at møde de kommende studerende i øjenhøjde. Det er både krævende og bekosteligt. De traditionelle professionsuddannelser og de naturvidenskabelige grundfag som fx matematik, fysik, biologi og geografi har ikke gode tider disse år. De nordiske lande er ingen undtagelse fra den generelle tendens, men der er dog individuelle forskelle mellem dem, når det gælder Fig. 2. Grafen viser udviklingen i andelen af befolkningsgruppen år, der har enten en kandidatgrad eller ph.d. grad (ISCED 5 6) inden for det teknisknaturvidenskabelige uddannelsesområde. Enheden for skalaen til venstre er. EACEA (2009). Datakilden er Eurostat. KART OG PLAN

3 Lars Bodum og Michael Tophøj Sørensen Fig. 3. Denne graf viser optagelsestal for videregående uddannelser i Danmark på hovedområder i perioden 1999 til Det er netop perioden, hvor Bologna-processen har været i gang. Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Anm: Bestanden er per 1/10. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. andelen af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Statistikken for perioden viser, at andelen af befolkningen i aldersgruppen år med en uddannelse (kandidat- eller ph.d.-niveau) inden for ingeniør- eller naturvidenskab ligger meget stabilt omkring 12 13, hvis man ser på EU-27 (se figur 2). For de nordiske lande er der en variation mellem landene fra Norge i 2006 på 9,3 til Finland på 17,9. Generelt er der ikke sket en nævneværdig forandring fra 2002 til Et eksempel på den stagnation, der er sket, kan ses i figur 3. Her er de konkrete tal for optaget af studerende på hovedområder i Danmark vist. På de naturvidenskabelige og tekniske hovedområder blev der i 1999 optaget ca studerende. I 2008 var dette tal faldet til Der har i tiden imellem disse opgørelser ikke været hverken fremgang eller tilbagegang i optaget. Ser man mere specifikt på udviklingen på landinspektøruddannelsen i Aalborg (figur 4), vil man også kunne se et nogenlunde konstant niveau, dog med en vigende tendens de seneste år. Antallet af studerende er ét ud af flere elementer i en ny økonomi på universiteterne, der desuden er blevet mere afhængig af hjemtagning af forskningsmidler, forskeruddannelse (antallet af ph.d.-grader) og publicering i videnskabelige tidsskrifter. Derfor betyder den manglende udvikling i studenteroptaget, at der må satses mere på andre aktiviteter såsom større forskningsprojekter og flere ph.d.-studerende. Disse aktiviteter er afhængig af en kritisk masse, og derfor er der en tendens til, at universiteterne opbygger smallere kompetenceområder, men til gengæld på et højere videnskabeligt niveau. Det giver samtidig en mulighed for at «sælge» kompetencerne på et større nordisk eller i nogle tilfælde endda europæisk uddannelsesmarked for kandidatuddannelser. Det er netop det, der er med til at øge mobiliteten for de studerende. På den måde giver det i høj grad mening at arbejde med international markedsføring af uddannelser og samarbejde på tværs af Norden og Europa. Bologna-processen Bologna er navnet på en mellemstor italiensk provinsby, og det er samtidig navnet på den deklaration om de videregående uddannelser i Europa, der blev underskrevet i Som det foregår på mange andre områder inden for det europæiske samarbejde, så søger man at gøre området for videregående uddannelse mere sammenligneligt og gennemsigtigt. Målet er bl.a. at øge mobiliteten 72 KART OG PLAN

4 for de studerende og gøre studier og karakterer sammenlignelige på tværs af grænserne i Europa. I udgangspunktet var der tale om tre hovedformål: Sammenlignelige og gennemskuelige uddannelsesgrader, som skal organiseres i en tredelt struktur (bachelor-kandidatdoktor). Det er et vigtigt men stort krav, som har været under implementering siden Bologna blev underskrevet. Sikkerhed for kvaliteten i relation til fælles retningslinjer og rammer for bedømmelsen af de tre niveauer. Kun på den måde kan man sikre, at det vil være muligt at leve op til især mobilitetskravet. Retfærdig anerkendelse af uddannelsesgrader på tværs af grænserne (ECTS-label). Et vigtigt aspekt af det hele er også, at forandringerne går under navnet Bologna-processen. I 1999 tilrettelagde man det hele som et forløb, der skulle ende i Det vil faktisk sige, at dette år er udløbsdatoen for Bologna-processen og samtidig også tid for en vurdering af hvor langt man er nået i processen. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive, hvordan Bologna-processen er blevet gennemført på Aalborg Universitet. Status på Bologna-processen og dens udfordringer Kort fortalt er Bologna-processen gennemført ikke bare på Aalborg Universitet, herunder på Landinspektøruddannelsen, men i hele Danmark og formalia har allerede været på plads i mange år nu. Men implementeringen har ikke være uden udfordringer på en professionsuddannelse som Landinspektøruddannelsen, hvor der kræves 5 års universitetsuddannelse (foruden 3 års erhvervserfaring, jf. Lov om landinspektørvirksomhed 1, stk. 2) for senere at kunne opnå ministeriel beskikkelse (autorisation) som privatpraktiserende landinspektør. Her har det været en udfordring på den ene side at holde fast i en 5-årig enhedsuddannelse, og på den anden side opfylde Bologna-kravet om, at den studerende skal opnå en bachelorgrad efter 3 års studier, og en kandidatgrad efter yderligere 2 år. Konkret har uddannelsen på Aalborg Universitet sammen med Den danske Landinspektørforening løst udfordringen ved i 2006 at beslutte, at en studerende kun kan opnå titlen «landinspektør» (cand.geom.), såfremt den studerende har den særlige kombination af: Bachelor-grad i Landinspektørvidenskab (fra Aalborg Universitet i Aalborg eller Ballerup); samt Kandidatgrad i enten; - Measurement Science/Geoinformation Technology & Management, eller - Land Management/Property Economics. Studerende, der ikke har denne særlige bachelor- og kandidatgradskombination fx en student med en bachelorgrad i ingeniørvidenskab, som optages på kandidatuddannelsen i enten Measurement Science/Geoinformation Technology & Management eller Land Management/Property Economics opnår således ikke den beskyttede titel landinspektør (cand.geom.), men får en anden sluttitel, typisk cand.scient.tech. Eneste undtagelse herfra er svenske Lantmäteristuderende fra Lund Universitet, der er omfattet af «double degree»-aftalen mellem Aalborg og Lund, og som ved at følge 3 semestre på Landinspektøruddannelsen i Aalborg eller Ballerup får anerkendelse tilsvarende danske landinspektørstuderende. At den danske landinspektøruddannelse har præciseret de relativt snævre krav til de studerende, der ønsker titlen «landinspektør» (cand.geom.), og på samme tid har åbnet for adgangen til sine kandidatspecialiseringer for studerende med en anden bachelorbaggrund (fx ingeniør og geograf), vurderes ikke at have påvirket søgningen til Landinspektøruddannelsen i særlig grad. Studentertilgangen har gennem de seneste år været præget af visse fluktuationer (se figur 4), men så vidt det kan vurderes, skyldes den undertiden vigende søgning andre faktorer. ECTS-label og fremtiden Den sidste del af Bologna-processen drejer sig om krav til anerkendelsen af uddannel- KART OG PLAN

5 Lars Bodum og Michael Tophøj Sørensen Fig. 4: Studenteroptaget i perioden (Kilde: Økonomiafdelingen, AAU) er præget af fluktuationer og en vigende tendens. Der kan peges på flere mulige årsager: Branchens og uddannelsens manglende synlighed; vigende interesse hos de unge for teknik og naturvidenskab; og så videre. sesgraderne på tværs af grænserne. Det handler for universiteterne om at opnå den såkaldte ECTS-label. ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Et ECTS-label er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at et universitet forvalter brugen af henholdsvis ECTS og DS (Diploma Supplement) på en tilfredsstillende måde. Den næste udfordring for Landinspektøruddannelsen og de øvrige tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet er at opfylde kravene til og opnå denne ECTS-label. Første skridt på vejen mod et ECTS-label tages i forbindelse med den forestående studieplansrevision, som alle fakultetets uddannelser og derfor også landinspektøruddannelsen står overfor i ECTS er også navnet på de point man udmåler uddannelser med. Hvert semester i uddannelsen svarer til 30 ECTS-point, hvilket betyder at en bachelor-uddannelse (6 semestre) udmåles til 180 ECTS-point og en kandidatuddannelse (4 semestre) udmåles til 120 ECTSpoint. For at få en fornemmelse af omfanget af et ECTS-point, så plejer man at ækvivalere med 30 timers arbejdsindsats af den studerende. Da Aalborg Universitet har en lang tradition for problembaseret læring og projektarbejde i grupper, bliver et standardsemester (30 ECTS) i fremtiden defineret som bestående af 3 kursusmoduler á 5 ECTS samt et projektmodul á 15 ECTS (se figur 5). Alle moduler afsluttes og eksamineres i reglen særskilt, og de «deklareres» med præcise mål, så det klart fremgår, hvilken viden samt hvilke færdigheder og kompetencer, den stu- Kursusmodul I (5 ECTS) Kursusmodul II (5 ECTS) Kursusmodul III (5 ECTS) Projektmodul (15 ECTS) Fig. 5: Fremtidens standardsemester på Landinspektøruddannelsen i Aalborg og Ballerup. 74 KART OG PLAN

6 derende erhverver gennem det pågældende kursus- eller projektmodul. Denne nye struktur og de meget klare målbeskrivelser giver bedre muligheder for de studerende for udveksling på tværs af de nordiske lande både for at tage enkelte kursusmoduler og hele semestre. De klare målbeskrivelser giver især hjemmeuniversitetet og den studerende et langt mere forudsigeligt billede af, hvad der kan opnås ved at følge undervisning på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet. Dertil kommer, at alle kandidatuddannelserne (M.Sc.) på landinspektøruddannelsen fra efteråret 2010 udbydes som engelsksprogede uddannelser, hvorfor det bliver lettere at følge undervisningen, såfremt man som studerende helst ikke vil undervises på dansk. Mange ubrugte muligheder for udveksling og samarbejde på tværs af de nordiske lande Men muligheden for at tage ét kursusmodul eller et helt semester i et andet nordisk land er blot én blandt flere andre muligheder for udveksling og samarbejde på tværs af de nordiske uddannelser. Der er også mulighed for at lave flere «double degree»-aftaler, som Landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet og Lantmäteri-uddannelsen på Lunds Universitet har gjort og som især har været anvendt af danske studerende (de første 3 studerende med double degree fra de to universiteter dimitterer sommeren 2010). Dog er den den mest oplagte samarbejdsmulighed endnu ikke blevet anvendt: Et fælles Erasmus Mundus-program mellem de nordiske universiteter og med inddragelse af såkaldte 3. lande. Erasmus Mundus II programmet har til formål at styrke kvaliteten og synligheden af europæiske videregående uddannelser gennem universitetssamarbejde i Europa, herunder indenfor Norden, og med uddannelsesinstitutioner uden for Europa (3. lande). Konkret støtter EU Kommissionen udvikling af fælles kandidatprogrammer (og ph.d.- programmer og partnerskaber) med 950 mio. Euro for perioden (læs mere på: Fordelene ved et fælles nordisk initieret Erasmus Mundus-program er åbenbare. Flere af de nordiske landes universiteter har vigende studentersøgning navnlig på det tekniske område, men med et fælles (og fx teknisk orienteret) Erasmus Mundus-program, hvor de studerende fra Norden (og andre 3. lande) samles i store hold, der undervises ét semester i hvert af de involverede lande på skift, når studentertallet hurtigt op over en «kritisk masse». Dermed er de enkelte landes landinspektøruddannelser ikke i samme grad så sårbare overfor fluktuationer i studentertallet og de studerende får en unik uddannelse i et internationalt miljø. Det handler bare om at komme i gang. Referencer EACEA P9 Eurydice (2009), Key Data on Education in Europe, Brussels. KART OG PLAN

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik

Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik Aalborg Universitet og de fremtidige uddannelsestilbud indenfor Geoinformatik Lars Bodum, Carsten Jahn Hansen og Michael Tophøj Sørensen Aalborg Universitet (AAU) har som flere andre universiteter i Danmark

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Notat EU s regelgrundlag for Erasmus Mundus programmet Indholdsoversigt 1. Hvad er Erasmus Mundus programmet? 2. Hvilke

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Indhold Bachelorbeskrivelsen (Full Degree Undergraduate)... 3... 3... 3 Fagligt indhold... 3 Kombinations- & kandidatmuligheder...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

ZA4540. Flash Eurobarometer 198 Perceptions of Higher Education Reforms. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4540. Flash Eurobarometer 198 Perceptions of Higher Education Reforms. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4540 Flash Eurobarometer 198 Perceptions of Higher Education Reforms Country Specific Questionnaire Denmark Eurobarometer / Flash Eurobarometer Flash on Higher Education Reform (DG EAC/A2) Final Questionnaire

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven Til Bestyrelsen AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 6 Bilag: B Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 9500 www.aau.dk Sagsbehandler Hanne Engelund Tlf.

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

1 Formål med samarbejdet

1 Formål med samarbejdet Den følgende samarbejdsaftale er indgået mellem University College Nordjylland, Teknologi, IT-området og Aalborg Universitet (AAU), School of Information and Communication Technology (SICT) med virkning

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen 2 Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Program Aftagerpaneler Ny school-struktur

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Malmø Universitet og det svenske uddannelsessystem Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Om Malmø Universitet Sveriges sydligste universitet 100 programmer 350 fritstående kurser 24 000 studenter

Læs mere

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005. KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt 800 Introduktion til dagen, herunder præsentation POPBL er projektorganiseret og problembaseret læring Brug af POPBL i folkeskolens afgangsklasser Eksempel på projekt fra Friskolen 10.00 Udarbejdelse af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere