Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk samarbejde på uddannelsesområdet"

Transkript

1 Lars Bodum 1 og Michael Tophøj Sørensen 2 Lars Bodumog Michael Tophøj Sørensen: Nordic cooperation in the area of education KART OG PLAN, Vol. 70, pp P. O. B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN Lars Bodum Closer cooperation between the Nordic educational institutions has been discussed for a long time. Cooperation could, among many other things, produce a definition and a platform for a common Nordic education. In this article the authors, Michael Tophøj Sørensen and Lars Bodum, both managers at Aalborg University, propose a way forward. Not toward a common Nordic education, since it is incompatible with the new principles for building cooperation s between higher educational institutions in Europe, but for cooperation built on principles such as transparency and comparability. These principles are defined and included in the Bologna-process and in the Nordic cooperation that stands on the shoulders of this Bologna-process. The goal should be to ensure that students as well as teachers at each educational institution are informed about the possibilities to study abroad in another Nordic country within a widely defined field of study, and that it will become easier to give credit for courses or semesters across borders. Keywords: Nordic education. Bologna-process. ECTS-label. Erasmus Mundus II. Lars Bodum. Chartered Surveyor, Ph.D., Associate Professor at Aalborg University. Michael Tophøj Sørensen. Chartered Surveyor, Ph.D., Associate Professor at Aalborg University. Michael Tophøj Sørensen Det har igennem længere tid været diskuteret at skabe et tættere samarbejde mellem de nordiske uddannelsesinstitutioner, hvorved man blandt meget andet kunne definere et grundlag for en fælles nordisk uddannelse. I denne artikel vil forfatterne Michael Tophøj Sørensen og Lars Bodum, der er henholdsvis studieleder og viceinstitutleder ved Aalborg Universitet, give deres bud på en vej frem. Ikke mod en egentlig fælles nordisk uddannelse, da den virker uforenelig med de nye principper for opbygning af samarbejder mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa, men mod et samarbejde, der bygger på principper som gennemskuelighed og sammenlignelighed. Disse principper er bl.a. defineret i Bologna-processen og i det nordiske samarbejde, der står på skuldrene af Bologna-processen. Målet må være at sikre, at de studerende såvel som de ansatte ved hver enkelt uddannelsesinstitution er informeret om de muligheder, der er for at studere i et andet nordisk land inden for et bredere defineret fagområde, og at det bliver lettere at meritere kurser eller semestre på tværs af grænserne. Nye udfordringer for universiteterne De senere år har det været et generelt problem for de tekniske universiteter i Europa at tiltrække flere studerende. Behovet for kandidater med en videregående uddannelse inden for ingeniørfagene, informationsteknologien 1. Lars Bodum er viceinstitutleder ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet i Danmark. 2. Michael Tophøj Sørensen er studieleder ved School of Architecture, Planning and Design ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet i Danmark. 70 KART OG PLAN

2 Fig. 1. Det 5. Skandinaviske Naturforskermøde i København i sommeren 1847 var højdepunktet for 1800-tallets drøm om Norden som et akademisk samlingspunkt. Her gengivet på et senere billede (1896) af maleren Erik Henningsen, der viser H. C. Ørsted der taler i Roskilde. Man havde kørt fra København i det få dage gamle og første danske tog med forspændt damplokomotiv. Billedet er desuden gengivet på væggen i festsalen på Københavns Universitet. eller andre teknisk funderede fag har været stigende i samfundet, men det har været mere end svært for universiteterne at sælge budskabet. Uddannelsesmarkedet er præget af et stort og differentieret udbud af uddannelser, hvor elementer som konkurrence, tendenser og muligheden for en realisering af sine personlige ambitioner tæller mere end jobsikkerhed, mobilitet og konkret faglighed. Det har været muligt at fastholde studenteroptaget generelt, men kun ved at lave intern fornyelse gennem oprettelse af nye uddannelser og en helt ny type markedsføring, hvor uddannelserne forsøger at møde de kommende studerende i øjenhøjde. Det er både krævende og bekosteligt. De traditionelle professionsuddannelser og de naturvidenskabelige grundfag som fx matematik, fysik, biologi og geografi har ikke gode tider disse år. De nordiske lande er ingen undtagelse fra den generelle tendens, men der er dog individuelle forskelle mellem dem, når det gælder Fig. 2. Grafen viser udviklingen i andelen af befolkningsgruppen år, der har enten en kandidatgrad eller ph.d. grad (ISCED 5 6) inden for det teknisknaturvidenskabelige uddannelsesområde. Enheden for skalaen til venstre er. EACEA (2009). Datakilden er Eurostat. KART OG PLAN

3 Lars Bodum og Michael Tophøj Sørensen Fig. 3. Denne graf viser optagelsestal for videregående uddannelser i Danmark på hovedområder i perioden 1999 til Det er netop perioden, hvor Bologna-processen har været i gang. Kilde: Danmarks statistik, tal beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Anm: Bestanden er per 1/10. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. andelen af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Statistikken for perioden viser, at andelen af befolkningen i aldersgruppen år med en uddannelse (kandidat- eller ph.d.-niveau) inden for ingeniør- eller naturvidenskab ligger meget stabilt omkring 12 13, hvis man ser på EU-27 (se figur 2). For de nordiske lande er der en variation mellem landene fra Norge i 2006 på 9,3 til Finland på 17,9. Generelt er der ikke sket en nævneværdig forandring fra 2002 til Et eksempel på den stagnation, der er sket, kan ses i figur 3. Her er de konkrete tal for optaget af studerende på hovedområder i Danmark vist. På de naturvidenskabelige og tekniske hovedområder blev der i 1999 optaget ca studerende. I 2008 var dette tal faldet til Der har i tiden imellem disse opgørelser ikke været hverken fremgang eller tilbagegang i optaget. Ser man mere specifikt på udviklingen på landinspektøruddannelsen i Aalborg (figur 4), vil man også kunne se et nogenlunde konstant niveau, dog med en vigende tendens de seneste år. Antallet af studerende er ét ud af flere elementer i en ny økonomi på universiteterne, der desuden er blevet mere afhængig af hjemtagning af forskningsmidler, forskeruddannelse (antallet af ph.d.-grader) og publicering i videnskabelige tidsskrifter. Derfor betyder den manglende udvikling i studenteroptaget, at der må satses mere på andre aktiviteter såsom større forskningsprojekter og flere ph.d.-studerende. Disse aktiviteter er afhængig af en kritisk masse, og derfor er der en tendens til, at universiteterne opbygger smallere kompetenceområder, men til gengæld på et højere videnskabeligt niveau. Det giver samtidig en mulighed for at «sælge» kompetencerne på et større nordisk eller i nogle tilfælde endda europæisk uddannelsesmarked for kandidatuddannelser. Det er netop det, der er med til at øge mobiliteten for de studerende. På den måde giver det i høj grad mening at arbejde med international markedsføring af uddannelser og samarbejde på tværs af Norden og Europa. Bologna-processen Bologna er navnet på en mellemstor italiensk provinsby, og det er samtidig navnet på den deklaration om de videregående uddannelser i Europa, der blev underskrevet i Som det foregår på mange andre områder inden for det europæiske samarbejde, så søger man at gøre området for videregående uddannelse mere sammenligneligt og gennemsigtigt. Målet er bl.a. at øge mobiliteten 72 KART OG PLAN

4 for de studerende og gøre studier og karakterer sammenlignelige på tværs af grænserne i Europa. I udgangspunktet var der tale om tre hovedformål: Sammenlignelige og gennemskuelige uddannelsesgrader, som skal organiseres i en tredelt struktur (bachelor-kandidatdoktor). Det er et vigtigt men stort krav, som har været under implementering siden Bologna blev underskrevet. Sikkerhed for kvaliteten i relation til fælles retningslinjer og rammer for bedømmelsen af de tre niveauer. Kun på den måde kan man sikre, at det vil være muligt at leve op til især mobilitetskravet. Retfærdig anerkendelse af uddannelsesgrader på tværs af grænserne (ECTS-label). Et vigtigt aspekt af det hele er også, at forandringerne går under navnet Bologna-processen. I 1999 tilrettelagde man det hele som et forløb, der skulle ende i Det vil faktisk sige, at dette år er udløbsdatoen for Bologna-processen og samtidig også tid for en vurdering af hvor langt man er nået i processen. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive, hvordan Bologna-processen er blevet gennemført på Aalborg Universitet. Status på Bologna-processen og dens udfordringer Kort fortalt er Bologna-processen gennemført ikke bare på Aalborg Universitet, herunder på Landinspektøruddannelsen, men i hele Danmark og formalia har allerede været på plads i mange år nu. Men implementeringen har ikke være uden udfordringer på en professionsuddannelse som Landinspektøruddannelsen, hvor der kræves 5 års universitetsuddannelse (foruden 3 års erhvervserfaring, jf. Lov om landinspektørvirksomhed 1, stk. 2) for senere at kunne opnå ministeriel beskikkelse (autorisation) som privatpraktiserende landinspektør. Her har det været en udfordring på den ene side at holde fast i en 5-årig enhedsuddannelse, og på den anden side opfylde Bologna-kravet om, at den studerende skal opnå en bachelorgrad efter 3 års studier, og en kandidatgrad efter yderligere 2 år. Konkret har uddannelsen på Aalborg Universitet sammen med Den danske Landinspektørforening løst udfordringen ved i 2006 at beslutte, at en studerende kun kan opnå titlen «landinspektør» (cand.geom.), såfremt den studerende har den særlige kombination af: Bachelor-grad i Landinspektørvidenskab (fra Aalborg Universitet i Aalborg eller Ballerup); samt Kandidatgrad i enten; - Measurement Science/Geoinformation Technology & Management, eller - Land Management/Property Economics. Studerende, der ikke har denne særlige bachelor- og kandidatgradskombination fx en student med en bachelorgrad i ingeniørvidenskab, som optages på kandidatuddannelsen i enten Measurement Science/Geoinformation Technology & Management eller Land Management/Property Economics opnår således ikke den beskyttede titel landinspektør (cand.geom.), men får en anden sluttitel, typisk cand.scient.tech. Eneste undtagelse herfra er svenske Lantmäteristuderende fra Lund Universitet, der er omfattet af «double degree»-aftalen mellem Aalborg og Lund, og som ved at følge 3 semestre på Landinspektøruddannelsen i Aalborg eller Ballerup får anerkendelse tilsvarende danske landinspektørstuderende. At den danske landinspektøruddannelse har præciseret de relativt snævre krav til de studerende, der ønsker titlen «landinspektør» (cand.geom.), og på samme tid har åbnet for adgangen til sine kandidatspecialiseringer for studerende med en anden bachelorbaggrund (fx ingeniør og geograf), vurderes ikke at have påvirket søgningen til Landinspektøruddannelsen i særlig grad. Studentertilgangen har gennem de seneste år været præget af visse fluktuationer (se figur 4), men så vidt det kan vurderes, skyldes den undertiden vigende søgning andre faktorer. ECTS-label og fremtiden Den sidste del af Bologna-processen drejer sig om krav til anerkendelsen af uddannel- KART OG PLAN

5 Lars Bodum og Michael Tophøj Sørensen Fig. 4: Studenteroptaget i perioden (Kilde: Økonomiafdelingen, AAU) er præget af fluktuationer og en vigende tendens. Der kan peges på flere mulige årsager: Branchens og uddannelsens manglende synlighed; vigende interesse hos de unge for teknik og naturvidenskab; og så videre. sesgraderne på tværs af grænserne. Det handler for universiteterne om at opnå den såkaldte ECTS-label. ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Et ECTS-label er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at et universitet forvalter brugen af henholdsvis ECTS og DS (Diploma Supplement) på en tilfredsstillende måde. Den næste udfordring for Landinspektøruddannelsen og de øvrige tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet er at opfylde kravene til og opnå denne ECTS-label. Første skridt på vejen mod et ECTS-label tages i forbindelse med den forestående studieplansrevision, som alle fakultetets uddannelser og derfor også landinspektøruddannelsen står overfor i ECTS er også navnet på de point man udmåler uddannelser med. Hvert semester i uddannelsen svarer til 30 ECTS-point, hvilket betyder at en bachelor-uddannelse (6 semestre) udmåles til 180 ECTS-point og en kandidatuddannelse (4 semestre) udmåles til 120 ECTSpoint. For at få en fornemmelse af omfanget af et ECTS-point, så plejer man at ækvivalere med 30 timers arbejdsindsats af den studerende. Da Aalborg Universitet har en lang tradition for problembaseret læring og projektarbejde i grupper, bliver et standardsemester (30 ECTS) i fremtiden defineret som bestående af 3 kursusmoduler á 5 ECTS samt et projektmodul á 15 ECTS (se figur 5). Alle moduler afsluttes og eksamineres i reglen særskilt, og de «deklareres» med præcise mål, så det klart fremgår, hvilken viden samt hvilke færdigheder og kompetencer, den stu- Kursusmodul I (5 ECTS) Kursusmodul II (5 ECTS) Kursusmodul III (5 ECTS) Projektmodul (15 ECTS) Fig. 5: Fremtidens standardsemester på Landinspektøruddannelsen i Aalborg og Ballerup. 74 KART OG PLAN

6 derende erhverver gennem det pågældende kursus- eller projektmodul. Denne nye struktur og de meget klare målbeskrivelser giver bedre muligheder for de studerende for udveksling på tværs af de nordiske lande både for at tage enkelte kursusmoduler og hele semestre. De klare målbeskrivelser giver især hjemmeuniversitetet og den studerende et langt mere forudsigeligt billede af, hvad der kan opnås ved at følge undervisning på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet. Dertil kommer, at alle kandidatuddannelserne (M.Sc.) på landinspektøruddannelsen fra efteråret 2010 udbydes som engelsksprogede uddannelser, hvorfor det bliver lettere at følge undervisningen, såfremt man som studerende helst ikke vil undervises på dansk. Mange ubrugte muligheder for udveksling og samarbejde på tværs af de nordiske lande Men muligheden for at tage ét kursusmodul eller et helt semester i et andet nordisk land er blot én blandt flere andre muligheder for udveksling og samarbejde på tværs af de nordiske uddannelser. Der er også mulighed for at lave flere «double degree»-aftaler, som Landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet og Lantmäteri-uddannelsen på Lunds Universitet har gjort og som især har været anvendt af danske studerende (de første 3 studerende med double degree fra de to universiteter dimitterer sommeren 2010). Dog er den den mest oplagte samarbejdsmulighed endnu ikke blevet anvendt: Et fælles Erasmus Mundus-program mellem de nordiske universiteter og med inddragelse af såkaldte 3. lande. Erasmus Mundus II programmet har til formål at styrke kvaliteten og synligheden af europæiske videregående uddannelser gennem universitetssamarbejde i Europa, herunder indenfor Norden, og med uddannelsesinstitutioner uden for Europa (3. lande). Konkret støtter EU Kommissionen udvikling af fælles kandidatprogrammer (og ph.d.- programmer og partnerskaber) med 950 mio. Euro for perioden (læs mere på: Fordelene ved et fælles nordisk initieret Erasmus Mundus-program er åbenbare. Flere af de nordiske landes universiteter har vigende studentersøgning navnlig på det tekniske område, men med et fælles (og fx teknisk orienteret) Erasmus Mundus-program, hvor de studerende fra Norden (og andre 3. lande) samles i store hold, der undervises ét semester i hvert af de involverede lande på skift, når studentertallet hurtigt op over en «kritisk masse». Dermed er de enkelte landes landinspektøruddannelser ikke i samme grad så sårbare overfor fluktuationer i studentertallet og de studerende får en unik uddannelse i et internationalt miljø. Det handler bare om at komme i gang. Referencer EACEA P9 Eurydice (2009), Key Data on Education in Europe, Brussels. KART OG PLAN

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen 2 Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Program Aftagerpaneler Ny school-struktur

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt 800 Introduktion til dagen, herunder præsentation POPBL er projektorganiseret og problembaseret læring Brug af POPBL i folkeskolens afgangsklasser Eksempel på projekt fra Friskolen 10.00 Udarbejdelse af

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär

Malmø Universitet. og det svenske uddannelsessystem. Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Malmø Universitet og det svenske uddannelsessystem Susan Grahl & Mia Andersson Studier och karriär Om Malmø Universitet Sveriges sydligste universitet 100 programmer 350 fritstående kurser 24 000 studenter

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC)

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC) 25. SEPTEMBER 2013 FSV JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH Internationalt Center (IC) UNI VERSITET PLANLÆGNING HVORNÅR? Begynd planlægningen 1 1 ½ år før Kursuskataloger!

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Fremtidigt behov for it-specialister

Fremtidigt behov for it-specialister AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

VELKOMMEN. EDU-Danmark Henrik Bjerre, Studerende, Kandidat, Idræt/Matematik

VELKOMMEN. EDU-Danmark Henrik Bjerre, Studerende, Kandidat, Idræt/Matematik VELKOMMEN EDU-Danmark Henrik Bjerre, Studerende, Kandidat, Idræt/Matematik INDHOLD Hvem er EDU? Hvordan hjælper EDU? EDU vs. Udveksling Hvilke universiteter repræsenterer EDU? Hvordan gør du? HVEM ER EDU?

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1 Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. KL Ingeniørforeningen, IDA Den danske Landinspektørforening, DdL Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Tiltrædelse og gældende aftaler... 3 2. Hvem

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital Innovation og Management Studieordning per 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet DFS debatmøde Niels Bohr Institutet den 21. april 2006 Henrik Bruus på vegne af COM Institut for Kommunikation, Optik og Materialer FYS Institut for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

International profil (værdier og politik)

International profil (værdier og politik) 4. KEA er en stærk spiller på det internationale uddannelses- og jobmarked Mål Aktiviteter Milepæle Ansvar internationalisering og Bologna processen Et direktionsmøde i det kommende år vil omhandle Ulla/Jette

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere