: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ": 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag"

Transkript

1 Teknisk notat Kystvej Grenaa Danmark T F CVR-nr AquaDjurs - Udarbejdelse af oversvømmelseskort Grenaa 23. oktober 2013 Projekt: Udarbejdet Kontrolleret Vedlagt : Sille L. Larsen : - Alvaro Fonseca, Klaus Helweg : 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag Kopi til : - Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resumé og konklusion 4 3 Beskrivelse af modelområde 6 4 Scenarier og udførte beregninger 7 5 Opstilling af hydraulisk model Import af netværksdata Opsætning af bygværker, bassiner og pumper Opstilling af kloakoplande Spildevand Randbetingelser Grenåen Kattegat Udløb Hydrodynamisk afløbs- og overflademodel Regnserier 22 6 Beregningsresultater Oversvømmelseskort Beskrivelse af udpegede risikoområder 26 7 Sammenfatning og anbefalinger 30 D M E Oversvømmelseskortlægning_Grenaa_FINAL.docx

2 Side 2

3 Side 3 1 BAGGRUND Udsigten til ændrede nedbørsmønstre og stigende vandstande har sammen med de seneste 10 års oversvømmelseshændelser rundt omkring i Danmark påvist behovet for at kortlægge oversvømmelsesrisici og tage aktivt stilling til forebyggelse af oversvømmelser. I 2012 præsenterede den danske regering sin Handlingsplan for klimasikring af Danmark. Heri er der beskrevet en række initiativer, hvis formål er at skabe en ramme for klimatilpasning. Som følge af regeringens handlingsplan har KL og regeringen forhandlet en økonomiaftale, der indebærer blandt andet, at investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet løftes med 2,5 mia. kr. i Kommunerne skal i denne forbindelse udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt en prioritering over indsatserne. Med ændring af planloven fra 1. juni 2012 har regeringen desuden gjort det muligt for kommunerne at inddrage klimatilpasning direkte i lokalplanlægning, enten ved at indarbejde klimatilpasningsplanen direkte i kommuneplanen eller som et tillæg hertil. Forsyningens bidrag til dette arbejde er aktiv deltagelse og levering af en fyldestgørende kortlægning af kapacitetsforhold i de regnvandsførende ledninger samt oversvømmelsesmodellering af udvalgte områder. Miljøministeriet Naturstyrelsen (NST) har desuden udgivet en vejledning for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledningen giver et overblik over, hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres. De nærværende hydrauliske beregninger i forbindelse med denne opgave er udført i overensstemmelse med denne vejledning, og er en del af et samarbejde mellem AquaDjurs og Grontmij. Den opstillede hydrauliske model tager udgangspunkt i de tidligere hydrauliske opgaver udført for AquaDjurs. Dette notat beskriver udarbejdelsen af oversvømmelseskortlægning af Grenaa by udført for AquaDjurs.

4 Side 4 2 RESUMÉ OG KONKLUSION En Mike Urban hydraulisk model for regnvand- og fællessystemet i Grenaa er blevet opstillet. Modellen baseres på den nyeste opdaterede DANDAS ledningsdatabase samt oplysninger og data, som forsyningen har stillet til rådighed. Generelt vurderes inputdata at være af fornuftig kvalitet, omend det i forbindelse med opsætningen af modellen har været nødvendigt at estimere en række bundkoter, terrænkoter og ledningsdimensioner, samt manglende data vedrørende bassiner, pumper og overløbsbygværker. Modellens oplande er genereret med udgangspunkt i matrikelkort med manuel tilretning. Afløbstal og befæstelsesgrad er beregnet på baggrund af GIS-lag for befæstede arealer. Der er dog ikke foretaget kalibrering af modellen, hvorfor oplandsdata er behæftet med en vis usikkerhed. Grenåens daglige vandspejl er fundet på baggrund af data fra DMU, Naturstyrelsen samt bundkoter og længder fra vandløbsregulativet. Dette er anvendt som randbetingelse for udløb til Grenåen. Havvandsstand er baseret på DMI målinger fra st Som input til modellen er der anvendt CDS-regnhændelser genereret efter spildevandskomitéens skrift 28. På trods af AquaDjurs har opstillet en regnmåler ved pumpestation P40, indeholder denne kun regndata fra Derfor kan måleren ikke udelukkende danne grundlag for en repræsentativ årsmiddelnedbør. Anvendelsen af CDS-regnhændelser er derfor foretaget med en estimeret årsmiddelnedbør på 600 mm. Spildevandsmængder indgår dynamisk i modellen på baggrund af geokodede punktkilder med udgangspunkt i forsyningens forbrugsafregningsdata. Den udarbejdede afløbsmodel er efterfølgende sammenkoblet med en hydrologisk forbedret terrænmodel for Grenaa. Denne 1D-2D koblede model anvendes til udarbejdelse af Mike FLOOD oversvømmelseskort ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser efter forskrifterne i Naturstyrelsens vejledning, baseret på A1B klimascenario. Da der ikke i forbindelse med udarbejdelse af dette projekt har været nogle observerede regnhændelser at kalibrere modellen mod, kan modelresultaterne være forbundet med usikkerhed. Beregningerne viser, at der er flere områder i Grenaa by, hvor der er risiko for opstuvning af vand til terræn ved 5 og 10 års regnhændelser. Ved gentagelsesperioder på hhv. 20, 50 og 100 stiger udbredelsen og mængden af nedbørsrelaterede oversvømmelser markant. Disse kort overstiger forsyningens funktionskrav, men kan fremadrettet anvendes ved udbygningen af afløbssystemet samt i planlægningshenseende ved ændring af arealanvendelser.

5 Side 5 I forsyningens videre arbejde vil modellen kunne bidrage til optimering af afløbskapaciteten samt til konsekvensberegninger af enkelte eller flere forslag til tiltag på afløbskapaciteten. Samtidig kan modellen anvendes til at evaluere tiltags effekt på oversvømmelseshyppighed og oversvømmelsesudbredelse.

6 Side 6 3 BESKRIVELSE AF MODELOMRÅDE Afvandingen af de befæstede arealer i Grenaa sker via AquaDjurs afløbssystem samt via Grenåen og ud til havet. Grenåen afvander dele af de befæstede områder i Grenaa ved udløb fra separatkloakerede områder, samt overløb fra fælles- og spildevandssystemet. Hertil kommer den naturlige afstrømning i Grenåens opland på i alt 464 km 2. I det centrale Grenaa består kloakeringen hovedsageligt af fællesledninger. Vandet fra fælles- og spildevandssystemet ledes via ledninger og pumper til Fornæs Renseanlæg nord for byen. Figuren nedenunder giver et overblik over modelområdet.. Figur 1. Overblik over modelområdet i Grenaa

7 Side 7 4 SCENARIER OG UDFØRTE BEREGNINGER Der er udført simuleringer og udarbejdet oversvømmelseskort for gentagelsesperioderne angivet i nedenstående tabel. Tabel 1. Anbefalede scenarier fra Naturstyrelsens vejledning om Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Gentagelsesperiode [år] Klimafaktor 5 1, , , , ,18 De angivne klimafaktorer er udarbejdet af DMI for A1B-scenariet og beskriver den forventede statistiske stigning i fremtidens nedbørsmønstre frem til Der er udført beregninger på i alt 6 forskellige scenarier: Tabel 2. Beregningsscenarier i nærværende oversvømmelseskortlægning Gentagelsesperiode [år] Nedbør [mm] 5, status 30 10, status 35 10, plan 40 20, plan 47 50, plan , plan 69 5-plan, samt 20, 50 og 100-status er udeladt, da der ikke er stor forskel i nedbør mellem disse scenarier og planscenariet. For hver beregning er der udarbejdet detaljerede kort med oversvømmelsesudbredelser og dybder. 5 OPSTILLING AF HYDRAULISK MODEL Med henblik på at kortlægge opstuvning fra Grenaas regnvands- og fællessystem, er der opstillet en hydraulisk model i Mike Urban. Modellen er baseret på den nyeste, opdaterede DANDAS ledningsdatabase samt oplysninger og data, som forsyningen har stillet til rådighed. Herunder, beskrives de tekniske detaljer, betydelige antagelser og valg i forbindelse med opsætning af modellen: 1. Import af netværksdata 2. Opsætning af bassiner, pumper og bygværker 3. Opstilling af kloakoplande 4. Randbetingelser 5. Regndata

8 Side Import af netværksdata Modellen er bygget på basis af en DANDAS database udleveret i juli Herfra er systemet via Grontmijs egen udviklede import-bro oprettet i modelprogrammet Mike Urban CS version 2012, med anvendelse af koordinatsystem EUREF89, UTM32N. DVR90 anvendes som kotesystem. Data er gennemgået et grundigt kvalitetstjek med rettelser, hvor data har virket forkerte eller ikke opmålte. Især er der tale om flere end 1000 brønde uden diameter, omkring 250 brønde uden bundkote og 200 ledninger uden diameter og 300 med ukendt materiale. Bundkoter er blevet estimeret ved interpolering og anvendelse af digital terrænmodel. I nødvendigt omfang er der foretaget kvalificerede antagelser og estimater. Størstedelen af brønde med en angivet diameter er registreret som ø1000 brønde i databasen, og derfor er det antaget at brønde med ukendt diameter også er ø1000. Hvor ledningen er ø1000 eller over, er brønden sat til ø Ledningsdiameter er estimeret på baggrund af omkringliggende ledningsdimensioner, og det samme gør sig gældende for ledningsmateriale - enten beton eller plastik. En komplet oversigt over ændringer og antagelser gjort i forbindelse med knuder og ledninger kan ses i bilag 1. Under opsætning af afløbsmodellen er der løbende udvekslet informationer med AquaDjurs til afklaring af særlige områder i afløbssystemet. Disse er indarbejdet i den endelige model. Dette drejer sig i særdeleshed om pumper, bassiner og overløbsbygværker. 5.2 Opsætning af bygværker, bassiner og pumper Bygværker, bassiner og pumper er opstillet ud fra tilgængelige data og tegninger. Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe information om det pågældende bassin, bygværk eller pumpe, er disse data blevet estimeret. Manglende bund- og terrænkoter er vurderet ud fra de omkringliggende brønde og den digitale terrænmodel. En komplet oversigt over bygværker, bassiner og pumper kan ses i bilag 1. Pumper I forbindelse med opsætning af model og import af data fra DANDAS databasen, blev det konstateret, at der ingen pumper var med i importen. De relevante regnvands- og fællespumper blev derfor fundet på baggrund af et GIS-lag udviklet i forbindelse med Strukturplan for Grenaa by.

9 Side 9 Disse pumpeoplysninger blev sammenholdt med oplysninger fra AquaDjurs driftsafdeling, og der blev inden for modelområdet fundet 14 pumpestationer, hvoraf 1 er privatejet, 1 hører til regnvandssystemet, og 12 tilhører fællessystemet. Flere af stationerne styrer mere end én pumpe. Der er adskillige spildevandspumper, der pumper til fællessystemet, men da start-/stopkoter for disse ikke er blevet oplyst, er spildevandet direkte koblet til fællessystemet i den knude, hvortil vandet pumpes. Herved antages det, at spildevandspumpen har kapacitet nok til at pumpe alt spildevandet til den modtagende knude. AquaDjurs leverede data vedrørende start-/stophøjder over bund, undtagen ved pumpe; P23-Snebærvej, P42-Åbyen og pumpen ved Pakhusvej (privat). Adskillige steder har der dog manglet bundkote i pumpebrønden, og disse er derfor estimeret på baggrund af omkringliggende ledninger og knuder. Dette drejer sig om P11-Åstrupbakken, P13-Nordhavnsvej, P40-Ådalen, P44- Østervænget og P53-Rådmandsvej. Ved disse pumper er start-/stopkoter derfor fundet på baggrund af den estimerede bundkote. I dokumentet PST i AquaDjurs Fornæs er der angivet pumpeydelser, samt antallet af pumper ved hver station, se bilag 2. Disse ydelser er sat ind som konstante pumpeydelser. Specielle antagelser er gjort ved enkelte pumper. P44, Pumpe ved Østervænget/Østre Alle: Oplandet vest for Østervænget er privat. Ifølge GIS-laget fra Strukturplan for Grenaa by er der to pumpestationer placeret i området. Det har dog ikke været muligt at finde pumpeydelser på de to pumper, og der er derfor antaget en ydelse på 100 l/s på hver af pumperne. Da afløbssystemet i området er ukendt, antages det, at pumperne modtager alt vandet fra oplandet. Figuren nedenunder illustrerer denne opsætning. Figur 2. P44 - Pumpe ved Østervænget/Østre Alle

10 Side 10 Ydermere er pumpe P11, ved Åstrupbakken angivet som 4 alternerende pumper med samme start-/stopkote. Her er det antaget, at de kører i par af to med hver en pumpeydelse på 110 l/s. Bassiner Der er registreret otte bassiner i DANDAS databasen. Af disse otte blev fem verificeret af AquaDjurs. Det drejer sig om bassinerne: Skovsvinget, Snebærvej, Ådalen (underjordisk bassin), Lupinskrænten (underjordisk bassin), samt Hessel. De fire bassiner, der er blevet slettet, lå ifølge databasen placeret ved Hestehaven, Hessel Allé og to ved Skovsvinget (udløb i skoven). Der er yderligere indsat et bassin i modellen ved Bredstrup og der er derfor fem bassiner i afløbsmodellen. Der var ved import oplysninger vedrørende bundkote på Snebærvej, Lupinskrænten og Hessel. Ådalen og Bredstrup er estimeret på basis af omkringliggende ledninger og knuder. Volumen på de fem bassiner blev angivet af AquaDjurs og baseret på den digitale terræn model, er der blevet estimeret et overfladeareal, samt en terrænkote. Ud fra disse oplysninger er der efterfølgende blevet estimeret en bassingeometri. Det er antaget at Ådalen og Lupinskrænten er rørbassiner, da disse ikke var at finde i terrænmodellen.

11 Side 11 Specielle antagelser er gjort ved enkelte bassiner: Snebærvej: Figur 3. Øverst ses ledninger, knuder og bassinet ved Snebærvej, som det blev importeret fra DANDAS og nederst ses ændringer foretaget i modellen. Øverst på Figur 3 ses ledningsopbygning som importeret fra DANDAS for bassinet ved Snebærvej. Der er ingen forbindelse til bassinet fra systemet både nord og syd for Snebærvej. Der er derfor indsat en ledning fra den fælles knude til bassin, som det kan ses nederst af Figur 3. Pumpebrønden, P23 hvortil vandet fra bassinet løber, havde heller ingen bundkote, og det er derfor antaget, at vandet løber via gravitation til pumpebrønd P23, hvorfra det pumpes til Bavnehøjvej. På baggrund af oplysninger fra AquaDjurs har bassinet et volumen på 810 m 3 og et areal på 1800 m 2. Dette giver en opstuvningsdybde på 45 cm.

12 Side 12 Bredstrup: Figur 4. Øverst ses ledninger, knuder og bassinet ved Bredstrup, som det blev importeret fra DANDAS og nederst ses ændringer foretaget i modellen. Øverst på Figur 4 ses ledningsopbygning som importeret fra DANDAS ved Bredstrup Renseanlæg, som er et mekanisk forrenseanlæg. Bredstrup bassin er ikke registreret i DANDAS. Der er derfor indsat et bassin, med geometri defineret på baggrund af oplysninger fra AquaDjurs. Bundkote er estimeret ud fra tilkoblede ledninger. Der er ingen forbindelse mellem bassinet og den afskærende ø1100 fællesledning, der løber til Fornæs Renseanlæg via P11-Åstrupbakken. Nederst på Figur 4 ses den antagne sammenhæng mellem tilløbende ledninger, bassin og kobling til den afskærende ledning. Kotemæssigt ligger bassinet lavere end den afskærende ledning til Fornæs Renseanlæg, og da der ikke er nogle oplysninger om en pumpe fra bassinet til den afskærende ledning, graviterer spildevandet fra bassinet til ledningen ved en opstuvningshøjde i bassinet på 1,5m. Denne sammenhæng er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

13 Side 13 Overløbsbygværker Ved import fra databasen blev der registreret 25 overløbsbygværker på regn-, fælles- og spildevandssystemet. Ingen af disse havde data for overløbskant eller bredde. AquaDjurs leverede i den forbindelse data på 15 af de 25 overløb. Syv overløb blev slettet. To ved bassinet Hessel, et overløb fra spildevandssystemet til fællessystemet ved Passagen, Markedsgade og tre ved N.P. Josiassens Vej. Disse overløb er slettet i modellen under antagelse af, at spildevandsoverløb ikke bidrager væsentligt i forhold til afstrømmende regn ved en års hændelse. Data for de resterende fem overløb, stammer fra en tidligere Mike Urban model, opstillet i 2005 af Grontmij. Data fra AquaDjurs og data fra 2005 modellen blev sammenstillet og fundet i høj grad overensstemmende. 5.3 Opstilling af kloakoplande I forbindelse med Strukturplan for Grenaa by for Norddjurs Kommune i 2008, blev der foretaget en detaljeret kortlægning af grænser for regnvandsoplande, fællesoplande, spildevandsoplande og nedsivningsoplande. På baggrund heraf samt kommunens matrikelkort er der blevet defineret et opland for hver matrikel, og det er blevet angivet hvilket afløbssystem oplandet tilhører. Hvert opland er tilknyttet nærmeste brønd. Figuren nedenunder viser afgrænsningen af oplande i Grenaa. Figur 5. Afgrænsning af oplande i Grenaa (spildevandskloakerede oplande hvor regn- og overfladevand nedsives er ikke vist)

14 Side 14 Befæstelsesgrad Befæstelsesgraden angiver, hvor stor en del af overfladearealet, der bidrager til afstrømning af overfladevand, som dermed løber videre til f.eks. kloakken. For hvert opland er der ved GIS-beregninger autogenereret en befæstelsesgrad ud fra andelen af bygninger, veje og grønne områder inden for oplandsgrænserne. Der tages udgangspunkt i Norddjurs Kommunes Strukturplan for Grenaa by fra 2008 og matrikelkort. Tabel 3. GIS temaer anvendt til beregning af befæstelsesgrader GIS temaer Befæstelsesgrad (%) Matrikler (tagarealer) 100 Veje 95 Asfalt befæstede arealer 95 Græs og marker (syd for Ringvejen) 10 Græs og marker (nord for Ringvejen) 15 Grunden til at græs og marker nord og syd for Ringvejen er forskellige, er fordi der generelt syd for Grenåen er gode nedsivningsforhold i sand og kalk, mens der nord for Grenåen er dårligere muligheder for nedsivning. Derudover er der højt grundvandsspejl omkring Grenåen, og derfor sænkes befæstelsesgraden først syd for Ringvejen for at tage højde for den højere grundvandsstand i området mellem Grenåen og Ringvejen. GIS-analysen påkræver en efterfølgende gennemgang af de beregnede data, og er derfor efterfølgende blevet kontrolleret ud fra nyeste tilgængelige luftfotos. Figuren nedenunder viser fordeling af GIS temaer anvendt til beregning af befæstelsesgraden.

15 Side 15 Figur 6. GIS temaerne anvendt i beregning af befæstelsesgraden i Grenaa Koncentrationstid Koncentrationstiden er den tid det tager for vandet at komme fra fjerneste punkt i det tilknyttede opland til afløbssystemet. Denne er autogenereret i Mike Urban modellen på baggrund af opland og længste afstand til knuden, hvortil oplandet er koblet. Hastighed på vej og befæstede arealer er sat til 0,5 m/s, mens alle andre overflader er sat til en hastighed på 0,3 m/s. Reduktionsfaktor og initialtab Der regnes generelt med følgende parametre: Reduktionsfaktor: 0,8 Initialtab: 0,6 mm.

16 Side Spildevand Under statusberegningerne regnes der med en befæstelsesgrad på 0 på de fremtidige eller planlagte kloakoplande, således at disse ikke bidrager til afløbssystemet i dag. I klimascenariet vil disse dog indgå. Oplande defineret ved nedsivning af regnvand, ifølge Strukturplan for Grenaa By er ikke medtaget i modellen, og det antages derfor, at der også i fremtiden forekommer 100 % nedsivning på disse oplande (der er således ikke taget hensyn til eventuelle fejltilslutninger). Da spildevandssystemet ikke er repræsenteret i modellen er spildevandsknuderne blevet koblet til fællessystemet, der hvor spildevandsledningen løber til fællesledningen. FAS-data anvendes til at koble spildevandsforbrug på hver enkel adresse registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Data er hentet via den Offentlige Informationsserver, OIS. Nedenfor er vist alle de OIS-knuder, hvortil der ikke hørte FAS-data. Spildevandsforbrug er derfor beregnet på baggrund af: 2,3 PE/boligenhed 1 PE = 110 l/døgn (jf. DANVAS sidste vandstatistik) Dette medfører et spildevandsforbrug på ca. 253 l/døgn/boligenhed. Figur 7 Orange prikker markerer OIS data, hvortil der ikke hører FAS-data. Spildevandsforbruget er derfor estimeret ved samtlige gule markeringer.

17 Side 17 Specielle antagelser: Alle sommerhuse ved Grenaa strand uden spildevandsforbrug er blevet tildelt et gennemsnit af samtlige sommerhuse i området. Figur 8. Sommerhusområde med adskillige huse uden FAS data. Disse er blevet tildelt et spildevandsforbrug baseret på gennemsnittet af samtlige sommerhuse. Alle huse markeret på Figur 9 er ifølge FAS-data fra AquaDjurs erhverv. Disse har derfor fået tilnavnet forretning eller andet erhverv i modellen. Da de er registreret som erhverv er forbruget sat til 150 m 3 /år divideret ud på 250 dage, hvilket giver 0,6 m 3 /døgn. Figur 9. OIS-data registreret som erhverv. Disse er blevet tildelt et spildevandsforbrug på 600 l/døgn.

18 Side Randbetingelser Grenåen Randbetingelserne beskriver den geografiske grænse for afløbsmodellen, og hvorledes modellen påvirkes af omgivelserne. I dette afsnit defineres de randbetingelser, der er gældende for afløbsmodellen for Grenaa. I forbindelse med simulering af oversvømmelserne er det vigtigt at medregne evt. tilbagestuvning i forbindelse med høj vandstand, som reducerer afløbskapaciteten i systemet. Store dele af separat- og fællessystemet i Grenaa afvander til Grenåen og vandspejlskoten i åen er derfor afgørende for tilbagestuvning i systemet. Gældende for Grenåen er, at vandføringen ikke varierer ret meget over året, og at vandstanden fra Kolind til Grenaa ikke falder med meget mere end 1 meter. Da vandspejlskoten i eller omkring Grenaa ikke er angivet i vandløbsregulativet eller andet steds, beregnes denne på baggrund af informationer fra DMU Afstrømningsforhold i danske vandløb, oplandsstørrelse fra Naturstyrelsen Klimatilpasningsplaner (i portalen samt bundkoter og længder fra vandløbsregulativet. Der beregnes en generel vanddybde for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal. Vanddybden beregnes ud fra en målt afstrømning fra DMU for de fire stationer: Ryom Å, Ørum Å, Skod Å og Skærvad Å. Åens geometri i Grenaa er defineret i vandløbsregulativet, manningtallet er fundet for en lige kanal med lavt græs, og oplandet er fundet i et GIS-lag fra kortforsyningen. Det forventes, at den naturlige afstrømning til vandløb øges med faktor 1,3 som følge af klimaforandringerne (kilde: GEUS). Ved sammenligning med Ryom Å, Skod Å og Ørum Å, er den målte middelafstrømning for Skærvad Å betydeligt lavere. Årsagen til dette belyses ikke i nærværende notat. Denne er udeladt, og middelafstrømning i Grenåen er fundet som gennemsnit af de tre resterende stationer. Nedenfor ses en tabel med de målte middelafstrømninger og gennemsnittet for Grenåen samt oplandsareal, og den deraf afledte vandafstrømning nu og i fremtiden.

19 Side 19 Tabel 4. Afstrømningsforhold i vandløb, Skærvad Å udelades da denne har en betydeligt lavere afstrømning end de tre andre. Middelafstrømning (l/s/km2) Oplandsareal (km2) Stigning (%) Afstrømning (l/s) Afstrømning (m3/s) Ryom Å 7,4 Skod Å 10,4 Ørum Å 8,7 Skærvad Å 4,4 Grenåen, status Grenåen, klima 8, ,10 8, ,33 Vanddybden beregnes for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal på baggrund af manning-formlen: Hvor Q = Afstrømning M = Manningtallet A = Grenåens tværsnit R = Hydraulisk radius Q = M A R 2 3 S 1 2 Tabel 5. Afstrømningsforhold for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal Vandføring [m3/s] Manning Fald Bredde [m] Anlæg Dybde [m] Bundkote [m] VS kote Status VS kote Klima Stigning [m] 4, ,0E ,47-0,9 0,57-5, ,0E ,75-0,9 -- 0,85 + 0, Kattegat Tabel 5 viser at, vandspejlskoten i Grenåen er beregnet til 0,57 m og 0,85 m for hhv. statusmodellen og klimascenariet. FN s klimapanel IPCC arbejder med fire hovedgrupper af udslipsscenarier for antropogen udledning af drivhusgasser, som CO2, metan, vanddamp, m.fl. DMI og GEUS vurderer på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige til mellem 0,2 og 1,4 meter i dette århundrede. Vandstandsstigningen modvirkes ligeledes af en generel landhævning efter sidste istid. Resultater viser, at landhævningen er ca cm og ca cm i hhv. den nordligste og sydligste del af Danmark.

20 Side Udløb I Danmark anbefaler Naturstyrelsen at anvende scenariet A1B til fremskrivning af nedbør og havvandstande til fremtidige forhold. A1B er karakteriseret ved høj økonomisk vækst samt en blanding i anvendelsen af fossile og bæredygtige energikilder. Ved denne moderate udledning af drivhusgasser forventer klimapanelet i sin rapport fra 2007 en stigning i årsmiddeltemperaturen på 1,2 C og en øget årsmiddelnedbør på 7 % i 2050 samt en havvandstigning på 0,3 m. Med baggrund i Naturstyrelsens anbefalinger kan havvandstanden for en valgt gentagelsesperiode i 2050 beregnes som; Vandstand ved valgt gentagelsesperiode i dag + middelvandstandsstigning (+0,3m ± 0,2m) - landhævning (~-0,1) + vindbidrag ved stormflod (+0,0-0,1 m) Den dagligt observerede havvandstand i Grenaa Havn er i dag fundet fra DMI s hjemmeside st Denne er sat til 0,2 m, da der generelt ses en daglig variation på ± 20 cm. I modelberegningerne er der ikke medregnet sammenfald mellem skybrud og stormflod, idet dette er en statistisk meget usandsynlig hændelse og dermed ikke anvendelig til fremskrivning af middelforholdene i Det vurderes endvidere, at landhævningen er af samme størrelsesorden som et evt. vindbidrag. Den samlede vandstandsændring i 2050 fastsættes derfor til +0,3 m i forhold til i dag, og anvendes som randbetingelse ved udløb til havet. Der er i modellen registreret 51 udløb fra regnvand- og fællessystemet til Grenåen og 19 til havet. I den oprindelige DANDAS database udleveret af AquaDjurs var der ikke registreret udløbskoter ved 24 af udløbene. Disse er derfor estimeret på baggrund af bundkote for opstrøms knude og den opstrøms lednings fald. Yderligere 3 udløb er rettet til. Se bilag 1. Udløb til Grenåen og havet er under fastsatte vandspejl, og der er derfor indsat kontraklap ved alle udløb. Terrænkoten for alle udløb er estimeret ved hjælp af terrænmodellen. For udløbene til grøfter er randbetingelsen for udløb vurderet ud fra den digitale terrænmodel. Det er antaget, at koterne i den digitale terrænmodel repræsenterer den normale vandstand i grøften. For udløb til havet er der antaget kote 0,2 m som randbetingelse ved status-scenarier og kote 0,5 m for plan-scenarier. For udløb til Grenåen er der antaget kote 0,57 m som randbetingelse ved status-scenarier og kote 0,85 m for plan-scenarier - se afsnit og

21 Side Hydrodynamisk afløbs- og overflademodel Nærværende projekt har til formål at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i Grenaa. Dette er opnået ved at etablere en kombineret én- og todimensionel hydrodynamisk afløbs- og overflademodel; en såkaldt 2D-1D model. Der skal dermed defineres en geografisk ydre ramme for modellen. Denne ramme udgør området hvorpå vandet, via terræn kan strømme. Hvis denne ramme derfor ikke defineres stor nok, kan man risikere, at den virker som en mur for vandets afstrømning. For at køre simuleringen i høj opløsning (1,6 x 1,6 m) har det været nødvendigt at dele modelområdet op i 4 sektioner. Disse fire arealer er fundet på baggrund af terrænmodellen. Figur 10. Grenaa delt op i 4 modelområder af hensyn til modelberegninger.

22 Side Regnserier For de fem forskellige gentagelsesperioder er der med udgangspunkt i Spildevandskomiteens regnstatistikker udarbejdet syntetiske CDS-regn med en varighed på 5 timer med en symmetrisk intensitetsfordeling og udgangspunkt i en årsmiddelnedbør på 600 mm. Da den lokale regnmåler lokaliseret ved pumpestation P40 kun indeholder data fra 2010, kan måleren ikke udelukkende danne grundlag for en repræsentativ årsmiddelnedbør. Der anvendes derfor et gennemsnit mellem data fra måleren og årsmiddelnedbørskurven (fra perioden ) ved Grenaa. For en mere detaljerede beskrivelse af fordeling af regn i Danmark, refereres til figur 3.5 i Skrift 28. De syntetiske regnserier repræsenterer statistiske regnhændelser for de i Tabel 1 angivne gentagelsesperioder inklusiv klimafaktor, og er anvendt som input i de angivne scenarier. Figur 11. Eksempel på en CDS-regn med statistisk gentagelsesperiode hvert 5. år og med klimafaktor på 1,11

23 Side 23 6 BEREGNINGSRESULTATER I afsnit 5 blev beregningsgrundlaget for den hydrauliske model skitseret. I følgende beregninger bliver der taget højde for en statussituation, som angiver de nuværende forhold i Grenaa. Denne beregning foretages for en 5- års regn og en 10-års regn for at analysere systemet ud fra nuværende funktionspraksis. Planscenarierne er opstillet med henblik på at analysere afløbssystemet ved klimaændringer og planlagte oplande (jf. Strukturplan for Grenaa by). For at simulere afledning af regnvand til afløbssystemet fra de planlagte oplande, har disse oplande fået estimeret en befæstelsesgrad efter samme fremgangsmetode som de resterende oplande, således at disse indgår i modelberegningerne. For at simulere klimaændringer er der ganget en respektiv klima-faktor på hver af regnhændelserne, se afsnit 4. I henhold til Norddjurs Spildevandsplan , skal nye regnvands- og fællesledninger dimensioneres efter en funktionspraksis angivet i Tabel 6. Tabel 6. Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelse. Af oversvømmelseskortene for en 5-års hændelse og en 10-års hændelse fremgår det, at der er flere steder, hvor funktionskravet om stuvning til terræn ikke overholdes i det eksisterende afløbssystem. Disse områder beskriver nærmære i afsnit Oversvømmelseskort Følgende oversvømmelseskort er udarbejdet og vedlagt som bilag 3: 5 års hændelse, status 10 års hændelse, status 10 års hændelse, plan 20 års hændelse, plan 50 års hændelse, plan 100 års hændelse, plan Et eksempel af et oversvømmelseskort for en 50-års plan scenarie kan ses i nedenstående figur.

24 Side 24 Figur 12. Oversvømmelseskort for en 50-års regnhændelse under plan scenarie

25 Side 25 Ved en 20-års hændelse, som væsentligt overstiger forsyningens serviceniveau ift. stuvning til terræn, er der yderligere områder med vand på terræn, og ved en 50- og 100-års regnhændelse er oversvømmelserne af en udstrakt og omfattende karakter, der må betegnes som en potentiel beredskabssituation. AquaDjurs har oplyst, at der ikke er observeret problemer med vand på terræn i forbindelse med en regnvejrshændelse. Det er derimod høj havvandsstand ved hård pålandsvind, der forårsager at Grenåen går over sine bredder. Modelresultaterne viser derimod, at der ved en 5-årshændelse er opstuvning af vandet på terræn flere steder, og noget tyder derfor på, at modellen overestimerer risikoen for oversvømmelse. Dette kan stamme fra en overestimeret befæstelsesgrad, samt at vandet afstrømmer for hurtigt til systemet, dvs. at afløbstiden er for kort eller at datagrundlaget er fejlbehæftet. Data er gennemgået og korrigeret, hvor der var åbenlyse fejl og mangler. Flere steder er der dog i DANDAS angivet ledningsdimensioner, der skaber lokale flaskehalse i systemet. Grontmij har ikke foretaget et gennemtjek af hver eneste ledning, da dette er en tidskrævende opgave. Resultaterne er derfor baseret på det udleverede materiale i databasen, hvor Grontmij har foretaget korrektioner og/eller antagelser, der hvor det var nødvendigt for at skabe en sammenhængende afløbsmodel, som kan forbedres med tiden. Ikke desto mindre kan en mulig forklaring på disse flaskehalse i systemet findes i en kombination af flere elementer, som beskrives nedenfor. Afløbstiden er beregnet på baggrund af en antaget hastighed af vand på terræn samt længste afstand til koblede knude. Afløbstiden kan være estimeret for kort, hvilket betyder, at vandet afstrømmer for hurtigt på overfladen og når kloakken tidligere end i virkeligheden. Dette resulterer i, at den forsinkende effekt af vandets naturlige transporttid over terræn reduceres, og afløbssystemet belastes i højere grad. Afløbstiden blev derfor testet ved at sætte afløbstiden på samtlige oplande til 7 minutter (en meget længere transport tid end genereret automatisk i modellen). Resultatet viste ingen åbenlyse forskelle, og de estimerede varierende afløbstider er derfor benyttet. Befæstelsesgraden er blevet sammenlignet med oplandsdata fra 2008 i forbindelse med Strukturplan for Grenaa Status: Brutto areal (uden nedsivningsoplande) = 779 ha Red. areal (med reduktionsfaktor) = 241 ha Mike Urban model - Status: Brutto areal = 765 ha Red. areal = 365 ha * 0,8 = 290 ha

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr. EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden

Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden En analyse af, hvilke konsekvenser utætte kloakledninger har på spildevandsmængden og grundvandsspejlet i området nord for Frederikshavn,

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Kerteminde Kommune Udvidelse af industriområde syd for Lindø Port of Odense September 2015 Side 1 af 1 PROJEKT Lindø Industripark A/S, Afvanding af havneudvidelse

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune. Teknisk notat til Faxe Kommune Sendt per e-mail den 21.9.2016 Til Poul Jensen og Jacob Hald, Faxe Kommune. Fra Faxe Forsyning. Faxe Spildevand A/S CVR-nr. 31 49 83 41 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel, Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:

Læs mere

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne EVA-temadag den 24. september 2015 Anja Thrane Hejselbæk Thomsen, anja@orbicon.dk Morten Larsen, mola@orbicon.dk Indhold Naturlig afstrømning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere