: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ": 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag"

Transkript

1 Teknisk notat Kystvej Grenaa Danmark T F CVR-nr AquaDjurs - Udarbejdelse af oversvømmelseskort Grenaa 23. oktober 2013 Projekt: Udarbejdet Kontrolleret Vedlagt : Sille L. Larsen : - Alvaro Fonseca, Klaus Helweg : 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag Kopi til : - Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resumé og konklusion 4 3 Beskrivelse af modelområde 6 4 Scenarier og udførte beregninger 7 5 Opstilling af hydraulisk model Import af netværksdata Opsætning af bygværker, bassiner og pumper Opstilling af kloakoplande Spildevand Randbetingelser Grenåen Kattegat Udløb Hydrodynamisk afløbs- og overflademodel Regnserier 22 6 Beregningsresultater Oversvømmelseskort Beskrivelse af udpegede risikoområder 26 7 Sammenfatning og anbefalinger 30 D M E Oversvømmelseskortlægning_Grenaa_FINAL.docx

2 Side 2

3 Side 3 1 BAGGRUND Udsigten til ændrede nedbørsmønstre og stigende vandstande har sammen med de seneste 10 års oversvømmelseshændelser rundt omkring i Danmark påvist behovet for at kortlægge oversvømmelsesrisici og tage aktivt stilling til forebyggelse af oversvømmelser. I 2012 præsenterede den danske regering sin Handlingsplan for klimasikring af Danmark. Heri er der beskrevet en række initiativer, hvis formål er at skabe en ramme for klimatilpasning. Som følge af regeringens handlingsplan har KL og regeringen forhandlet en økonomiaftale, der indebærer blandt andet, at investeringerne i klimatilpasning af spildevandsområdet løftes med 2,5 mia. kr. i Kommunerne skal i denne forbindelse udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt en prioritering over indsatserne. Med ændring af planloven fra 1. juni 2012 har regeringen desuden gjort det muligt for kommunerne at inddrage klimatilpasning direkte i lokalplanlægning, enten ved at indarbejde klimatilpasningsplanen direkte i kommuneplanen eller som et tillæg hertil. Forsyningens bidrag til dette arbejde er aktiv deltagelse og levering af en fyldestgørende kortlægning af kapacitetsforhold i de regnvandsførende ledninger samt oversvømmelsesmodellering af udvalgte områder. Miljøministeriet Naturstyrelsen (NST) har desuden udgivet en vejledning for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledningen giver et overblik over, hvordan arbejdet med en klimatilpasningsplan kan tilrettelægges og gennemføres. De nærværende hydrauliske beregninger i forbindelse med denne opgave er udført i overensstemmelse med denne vejledning, og er en del af et samarbejde mellem AquaDjurs og Grontmij. Den opstillede hydrauliske model tager udgangspunkt i de tidligere hydrauliske opgaver udført for AquaDjurs. Dette notat beskriver udarbejdelsen af oversvømmelseskortlægning af Grenaa by udført for AquaDjurs.

4 Side 4 2 RESUMÉ OG KONKLUSION En Mike Urban hydraulisk model for regnvand- og fællessystemet i Grenaa er blevet opstillet. Modellen baseres på den nyeste opdaterede DANDAS ledningsdatabase samt oplysninger og data, som forsyningen har stillet til rådighed. Generelt vurderes inputdata at være af fornuftig kvalitet, omend det i forbindelse med opsætningen af modellen har været nødvendigt at estimere en række bundkoter, terrænkoter og ledningsdimensioner, samt manglende data vedrørende bassiner, pumper og overløbsbygværker. Modellens oplande er genereret med udgangspunkt i matrikelkort med manuel tilretning. Afløbstal og befæstelsesgrad er beregnet på baggrund af GIS-lag for befæstede arealer. Der er dog ikke foretaget kalibrering af modellen, hvorfor oplandsdata er behæftet med en vis usikkerhed. Grenåens daglige vandspejl er fundet på baggrund af data fra DMU, Naturstyrelsen samt bundkoter og længder fra vandløbsregulativet. Dette er anvendt som randbetingelse for udløb til Grenåen. Havvandsstand er baseret på DMI målinger fra st Som input til modellen er der anvendt CDS-regnhændelser genereret efter spildevandskomitéens skrift 28. På trods af AquaDjurs har opstillet en regnmåler ved pumpestation P40, indeholder denne kun regndata fra Derfor kan måleren ikke udelukkende danne grundlag for en repræsentativ årsmiddelnedbør. Anvendelsen af CDS-regnhændelser er derfor foretaget med en estimeret årsmiddelnedbør på 600 mm. Spildevandsmængder indgår dynamisk i modellen på baggrund af geokodede punktkilder med udgangspunkt i forsyningens forbrugsafregningsdata. Den udarbejdede afløbsmodel er efterfølgende sammenkoblet med en hydrologisk forbedret terrænmodel for Grenaa. Denne 1D-2D koblede model anvendes til udarbejdelse af Mike FLOOD oversvømmelseskort ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser efter forskrifterne i Naturstyrelsens vejledning, baseret på A1B klimascenario. Da der ikke i forbindelse med udarbejdelse af dette projekt har været nogle observerede regnhændelser at kalibrere modellen mod, kan modelresultaterne være forbundet med usikkerhed. Beregningerne viser, at der er flere områder i Grenaa by, hvor der er risiko for opstuvning af vand til terræn ved 5 og 10 års regnhændelser. Ved gentagelsesperioder på hhv. 20, 50 og 100 stiger udbredelsen og mængden af nedbørsrelaterede oversvømmelser markant. Disse kort overstiger forsyningens funktionskrav, men kan fremadrettet anvendes ved udbygningen af afløbssystemet samt i planlægningshenseende ved ændring af arealanvendelser.

5 Side 5 I forsyningens videre arbejde vil modellen kunne bidrage til optimering af afløbskapaciteten samt til konsekvensberegninger af enkelte eller flere forslag til tiltag på afløbskapaciteten. Samtidig kan modellen anvendes til at evaluere tiltags effekt på oversvømmelseshyppighed og oversvømmelsesudbredelse.

6 Side 6 3 BESKRIVELSE AF MODELOMRÅDE Afvandingen af de befæstede arealer i Grenaa sker via AquaDjurs afløbssystem samt via Grenåen og ud til havet. Grenåen afvander dele af de befæstede områder i Grenaa ved udløb fra separatkloakerede områder, samt overløb fra fælles- og spildevandssystemet. Hertil kommer den naturlige afstrømning i Grenåens opland på i alt 464 km 2. I det centrale Grenaa består kloakeringen hovedsageligt af fællesledninger. Vandet fra fælles- og spildevandssystemet ledes via ledninger og pumper til Fornæs Renseanlæg nord for byen. Figuren nedenunder giver et overblik over modelområdet.. Figur 1. Overblik over modelområdet i Grenaa

7 Side 7 4 SCENARIER OG UDFØRTE BEREGNINGER Der er udført simuleringer og udarbejdet oversvømmelseskort for gentagelsesperioderne angivet i nedenstående tabel. Tabel 1. Anbefalede scenarier fra Naturstyrelsens vejledning om Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Gentagelsesperiode [år] Klimafaktor 5 1, , , , ,18 De angivne klimafaktorer er udarbejdet af DMI for A1B-scenariet og beskriver den forventede statistiske stigning i fremtidens nedbørsmønstre frem til Der er udført beregninger på i alt 6 forskellige scenarier: Tabel 2. Beregningsscenarier i nærværende oversvømmelseskortlægning Gentagelsesperiode [år] Nedbør [mm] 5, status 30 10, status 35 10, plan 40 20, plan 47 50, plan , plan 69 5-plan, samt 20, 50 og 100-status er udeladt, da der ikke er stor forskel i nedbør mellem disse scenarier og planscenariet. For hver beregning er der udarbejdet detaljerede kort med oversvømmelsesudbredelser og dybder. 5 OPSTILLING AF HYDRAULISK MODEL Med henblik på at kortlægge opstuvning fra Grenaas regnvands- og fællessystem, er der opstillet en hydraulisk model i Mike Urban. Modellen er baseret på den nyeste, opdaterede DANDAS ledningsdatabase samt oplysninger og data, som forsyningen har stillet til rådighed. Herunder, beskrives de tekniske detaljer, betydelige antagelser og valg i forbindelse med opsætning af modellen: 1. Import af netværksdata 2. Opsætning af bassiner, pumper og bygværker 3. Opstilling af kloakoplande 4. Randbetingelser 5. Regndata

8 Side Import af netværksdata Modellen er bygget på basis af en DANDAS database udleveret i juli Herfra er systemet via Grontmijs egen udviklede import-bro oprettet i modelprogrammet Mike Urban CS version 2012, med anvendelse af koordinatsystem EUREF89, UTM32N. DVR90 anvendes som kotesystem. Data er gennemgået et grundigt kvalitetstjek med rettelser, hvor data har virket forkerte eller ikke opmålte. Især er der tale om flere end 1000 brønde uden diameter, omkring 250 brønde uden bundkote og 200 ledninger uden diameter og 300 med ukendt materiale. Bundkoter er blevet estimeret ved interpolering og anvendelse af digital terrænmodel. I nødvendigt omfang er der foretaget kvalificerede antagelser og estimater. Størstedelen af brønde med en angivet diameter er registreret som ø1000 brønde i databasen, og derfor er det antaget at brønde med ukendt diameter også er ø1000. Hvor ledningen er ø1000 eller over, er brønden sat til ø Ledningsdiameter er estimeret på baggrund af omkringliggende ledningsdimensioner, og det samme gør sig gældende for ledningsmateriale - enten beton eller plastik. En komplet oversigt over ændringer og antagelser gjort i forbindelse med knuder og ledninger kan ses i bilag 1. Under opsætning af afløbsmodellen er der løbende udvekslet informationer med AquaDjurs til afklaring af særlige områder i afløbssystemet. Disse er indarbejdet i den endelige model. Dette drejer sig i særdeleshed om pumper, bassiner og overløbsbygværker. 5.2 Opsætning af bygværker, bassiner og pumper Bygværker, bassiner og pumper er opstillet ud fra tilgængelige data og tegninger. Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe information om det pågældende bassin, bygværk eller pumpe, er disse data blevet estimeret. Manglende bund- og terrænkoter er vurderet ud fra de omkringliggende brønde og den digitale terrænmodel. En komplet oversigt over bygværker, bassiner og pumper kan ses i bilag 1. Pumper I forbindelse med opsætning af model og import af data fra DANDAS databasen, blev det konstateret, at der ingen pumper var med i importen. De relevante regnvands- og fællespumper blev derfor fundet på baggrund af et GIS-lag udviklet i forbindelse med Strukturplan for Grenaa by.

9 Side 9 Disse pumpeoplysninger blev sammenholdt med oplysninger fra AquaDjurs driftsafdeling, og der blev inden for modelområdet fundet 14 pumpestationer, hvoraf 1 er privatejet, 1 hører til regnvandssystemet, og 12 tilhører fællessystemet. Flere af stationerne styrer mere end én pumpe. Der er adskillige spildevandspumper, der pumper til fællessystemet, men da start-/stopkoter for disse ikke er blevet oplyst, er spildevandet direkte koblet til fællessystemet i den knude, hvortil vandet pumpes. Herved antages det, at spildevandspumpen har kapacitet nok til at pumpe alt spildevandet til den modtagende knude. AquaDjurs leverede data vedrørende start-/stophøjder over bund, undtagen ved pumpe; P23-Snebærvej, P42-Åbyen og pumpen ved Pakhusvej (privat). Adskillige steder har der dog manglet bundkote i pumpebrønden, og disse er derfor estimeret på baggrund af omkringliggende ledninger og knuder. Dette drejer sig om P11-Åstrupbakken, P13-Nordhavnsvej, P40-Ådalen, P44- Østervænget og P53-Rådmandsvej. Ved disse pumper er start-/stopkoter derfor fundet på baggrund af den estimerede bundkote. I dokumentet PST i AquaDjurs Fornæs er der angivet pumpeydelser, samt antallet af pumper ved hver station, se bilag 2. Disse ydelser er sat ind som konstante pumpeydelser. Specielle antagelser er gjort ved enkelte pumper. P44, Pumpe ved Østervænget/Østre Alle: Oplandet vest for Østervænget er privat. Ifølge GIS-laget fra Strukturplan for Grenaa by er der to pumpestationer placeret i området. Det har dog ikke været muligt at finde pumpeydelser på de to pumper, og der er derfor antaget en ydelse på 100 l/s på hver af pumperne. Da afløbssystemet i området er ukendt, antages det, at pumperne modtager alt vandet fra oplandet. Figuren nedenunder illustrerer denne opsætning. Figur 2. P44 - Pumpe ved Østervænget/Østre Alle

10 Side 10 Ydermere er pumpe P11, ved Åstrupbakken angivet som 4 alternerende pumper med samme start-/stopkote. Her er det antaget, at de kører i par af to med hver en pumpeydelse på 110 l/s. Bassiner Der er registreret otte bassiner i DANDAS databasen. Af disse otte blev fem verificeret af AquaDjurs. Det drejer sig om bassinerne: Skovsvinget, Snebærvej, Ådalen (underjordisk bassin), Lupinskrænten (underjordisk bassin), samt Hessel. De fire bassiner, der er blevet slettet, lå ifølge databasen placeret ved Hestehaven, Hessel Allé og to ved Skovsvinget (udløb i skoven). Der er yderligere indsat et bassin i modellen ved Bredstrup og der er derfor fem bassiner i afløbsmodellen. Der var ved import oplysninger vedrørende bundkote på Snebærvej, Lupinskrænten og Hessel. Ådalen og Bredstrup er estimeret på basis af omkringliggende ledninger og knuder. Volumen på de fem bassiner blev angivet af AquaDjurs og baseret på den digitale terræn model, er der blevet estimeret et overfladeareal, samt en terrænkote. Ud fra disse oplysninger er der efterfølgende blevet estimeret en bassingeometri. Det er antaget at Ådalen og Lupinskrænten er rørbassiner, da disse ikke var at finde i terrænmodellen.

11 Side 11 Specielle antagelser er gjort ved enkelte bassiner: Snebærvej: Figur 3. Øverst ses ledninger, knuder og bassinet ved Snebærvej, som det blev importeret fra DANDAS og nederst ses ændringer foretaget i modellen. Øverst på Figur 3 ses ledningsopbygning som importeret fra DANDAS for bassinet ved Snebærvej. Der er ingen forbindelse til bassinet fra systemet både nord og syd for Snebærvej. Der er derfor indsat en ledning fra den fælles knude til bassin, som det kan ses nederst af Figur 3. Pumpebrønden, P23 hvortil vandet fra bassinet løber, havde heller ingen bundkote, og det er derfor antaget, at vandet løber via gravitation til pumpebrønd P23, hvorfra det pumpes til Bavnehøjvej. På baggrund af oplysninger fra AquaDjurs har bassinet et volumen på 810 m 3 og et areal på 1800 m 2. Dette giver en opstuvningsdybde på 45 cm.

12 Side 12 Bredstrup: Figur 4. Øverst ses ledninger, knuder og bassinet ved Bredstrup, som det blev importeret fra DANDAS og nederst ses ændringer foretaget i modellen. Øverst på Figur 4 ses ledningsopbygning som importeret fra DANDAS ved Bredstrup Renseanlæg, som er et mekanisk forrenseanlæg. Bredstrup bassin er ikke registreret i DANDAS. Der er derfor indsat et bassin, med geometri defineret på baggrund af oplysninger fra AquaDjurs. Bundkote er estimeret ud fra tilkoblede ledninger. Der er ingen forbindelse mellem bassinet og den afskærende ø1100 fællesledning, der løber til Fornæs Renseanlæg via P11-Åstrupbakken. Nederst på Figur 4 ses den antagne sammenhæng mellem tilløbende ledninger, bassin og kobling til den afskærende ledning. Kotemæssigt ligger bassinet lavere end den afskærende ledning til Fornæs Renseanlæg, og da der ikke er nogle oplysninger om en pumpe fra bassinet til den afskærende ledning, graviterer spildevandet fra bassinet til ledningen ved en opstuvningshøjde i bassinet på 1,5m. Denne sammenhæng er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

13 Side 13 Overløbsbygværker Ved import fra databasen blev der registreret 25 overløbsbygværker på regn-, fælles- og spildevandssystemet. Ingen af disse havde data for overløbskant eller bredde. AquaDjurs leverede i den forbindelse data på 15 af de 25 overløb. Syv overløb blev slettet. To ved bassinet Hessel, et overløb fra spildevandssystemet til fællessystemet ved Passagen, Markedsgade og tre ved N.P. Josiassens Vej. Disse overløb er slettet i modellen under antagelse af, at spildevandsoverløb ikke bidrager væsentligt i forhold til afstrømmende regn ved en års hændelse. Data for de resterende fem overløb, stammer fra en tidligere Mike Urban model, opstillet i 2005 af Grontmij. Data fra AquaDjurs og data fra 2005 modellen blev sammenstillet og fundet i høj grad overensstemmende. 5.3 Opstilling af kloakoplande I forbindelse med Strukturplan for Grenaa by for Norddjurs Kommune i 2008, blev der foretaget en detaljeret kortlægning af grænser for regnvandsoplande, fællesoplande, spildevandsoplande og nedsivningsoplande. På baggrund heraf samt kommunens matrikelkort er der blevet defineret et opland for hver matrikel, og det er blevet angivet hvilket afløbssystem oplandet tilhører. Hvert opland er tilknyttet nærmeste brønd. Figuren nedenunder viser afgrænsningen af oplande i Grenaa. Figur 5. Afgrænsning af oplande i Grenaa (spildevandskloakerede oplande hvor regn- og overfladevand nedsives er ikke vist)

14 Side 14 Befæstelsesgrad Befæstelsesgraden angiver, hvor stor en del af overfladearealet, der bidrager til afstrømning af overfladevand, som dermed løber videre til f.eks. kloakken. For hvert opland er der ved GIS-beregninger autogenereret en befæstelsesgrad ud fra andelen af bygninger, veje og grønne områder inden for oplandsgrænserne. Der tages udgangspunkt i Norddjurs Kommunes Strukturplan for Grenaa by fra 2008 og matrikelkort. Tabel 3. GIS temaer anvendt til beregning af befæstelsesgrader GIS temaer Befæstelsesgrad (%) Matrikler (tagarealer) 100 Veje 95 Asfalt befæstede arealer 95 Græs og marker (syd for Ringvejen) 10 Græs og marker (nord for Ringvejen) 15 Grunden til at græs og marker nord og syd for Ringvejen er forskellige, er fordi der generelt syd for Grenåen er gode nedsivningsforhold i sand og kalk, mens der nord for Grenåen er dårligere muligheder for nedsivning. Derudover er der højt grundvandsspejl omkring Grenåen, og derfor sænkes befæstelsesgraden først syd for Ringvejen for at tage højde for den højere grundvandsstand i området mellem Grenåen og Ringvejen. GIS-analysen påkræver en efterfølgende gennemgang af de beregnede data, og er derfor efterfølgende blevet kontrolleret ud fra nyeste tilgængelige luftfotos. Figuren nedenunder viser fordeling af GIS temaer anvendt til beregning af befæstelsesgraden.

15 Side 15 Figur 6. GIS temaerne anvendt i beregning af befæstelsesgraden i Grenaa Koncentrationstid Koncentrationstiden er den tid det tager for vandet at komme fra fjerneste punkt i det tilknyttede opland til afløbssystemet. Denne er autogenereret i Mike Urban modellen på baggrund af opland og længste afstand til knuden, hvortil oplandet er koblet. Hastighed på vej og befæstede arealer er sat til 0,5 m/s, mens alle andre overflader er sat til en hastighed på 0,3 m/s. Reduktionsfaktor og initialtab Der regnes generelt med følgende parametre: Reduktionsfaktor: 0,8 Initialtab: 0,6 mm.

16 Side Spildevand Under statusberegningerne regnes der med en befæstelsesgrad på 0 på de fremtidige eller planlagte kloakoplande, således at disse ikke bidrager til afløbssystemet i dag. I klimascenariet vil disse dog indgå. Oplande defineret ved nedsivning af regnvand, ifølge Strukturplan for Grenaa By er ikke medtaget i modellen, og det antages derfor, at der også i fremtiden forekommer 100 % nedsivning på disse oplande (der er således ikke taget hensyn til eventuelle fejltilslutninger). Da spildevandssystemet ikke er repræsenteret i modellen er spildevandsknuderne blevet koblet til fællessystemet, der hvor spildevandsledningen løber til fællesledningen. FAS-data anvendes til at koble spildevandsforbrug på hver enkel adresse registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Data er hentet via den Offentlige Informationsserver, OIS. Nedenfor er vist alle de OIS-knuder, hvortil der ikke hørte FAS-data. Spildevandsforbrug er derfor beregnet på baggrund af: 2,3 PE/boligenhed 1 PE = 110 l/døgn (jf. DANVAS sidste vandstatistik) Dette medfører et spildevandsforbrug på ca. 253 l/døgn/boligenhed. Figur 7 Orange prikker markerer OIS data, hvortil der ikke hører FAS-data. Spildevandsforbruget er derfor estimeret ved samtlige gule markeringer.

17 Side 17 Specielle antagelser: Alle sommerhuse ved Grenaa strand uden spildevandsforbrug er blevet tildelt et gennemsnit af samtlige sommerhuse i området. Figur 8. Sommerhusområde med adskillige huse uden FAS data. Disse er blevet tildelt et spildevandsforbrug baseret på gennemsnittet af samtlige sommerhuse. Alle huse markeret på Figur 9 er ifølge FAS-data fra AquaDjurs erhverv. Disse har derfor fået tilnavnet forretning eller andet erhverv i modellen. Da de er registreret som erhverv er forbruget sat til 150 m 3 /år divideret ud på 250 dage, hvilket giver 0,6 m 3 /døgn. Figur 9. OIS-data registreret som erhverv. Disse er blevet tildelt et spildevandsforbrug på 600 l/døgn.

18 Side Randbetingelser Grenåen Randbetingelserne beskriver den geografiske grænse for afløbsmodellen, og hvorledes modellen påvirkes af omgivelserne. I dette afsnit defineres de randbetingelser, der er gældende for afløbsmodellen for Grenaa. I forbindelse med simulering af oversvømmelserne er det vigtigt at medregne evt. tilbagestuvning i forbindelse med høj vandstand, som reducerer afløbskapaciteten i systemet. Store dele af separat- og fællessystemet i Grenaa afvander til Grenåen og vandspejlskoten i åen er derfor afgørende for tilbagestuvning i systemet. Gældende for Grenåen er, at vandføringen ikke varierer ret meget over året, og at vandstanden fra Kolind til Grenaa ikke falder med meget mere end 1 meter. Da vandspejlskoten i eller omkring Grenaa ikke er angivet i vandløbsregulativet eller andet steds, beregnes denne på baggrund af informationer fra DMU Afstrømningsforhold i danske vandløb, oplandsstørrelse fra Naturstyrelsen Klimatilpasningsplaner (i portalen samt bundkoter og længder fra vandløbsregulativet. Der beregnes en generel vanddybde for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal. Vanddybden beregnes ud fra en målt afstrømning fra DMU for de fire stationer: Ryom Å, Ørum Å, Skod Å og Skærvad Å. Åens geometri i Grenaa er defineret i vandløbsregulativet, manningtallet er fundet for en lige kanal med lavt græs, og oplandet er fundet i et GIS-lag fra kortforsyningen. Det forventes, at den naturlige afstrømning til vandløb øges med faktor 1,3 som følge af klimaforandringerne (kilde: GEUS). Ved sammenligning med Ryom Å, Skod Å og Ørum Å, er den målte middelafstrømning for Skærvad Å betydeligt lavere. Årsagen til dette belyses ikke i nærværende notat. Denne er udeladt, og middelafstrømning i Grenåen er fundet som gennemsnit af de tre resterende stationer. Nedenfor ses en tabel med de målte middelafstrømninger og gennemsnittet for Grenåen samt oplandsareal, og den deraf afledte vandafstrømning nu og i fremtiden.

19 Side 19 Tabel 4. Afstrømningsforhold i vandløb, Skærvad Å udelades da denne har en betydeligt lavere afstrømning end de tre andre. Middelafstrømning (l/s/km2) Oplandsareal (km2) Stigning (%) Afstrømning (l/s) Afstrømning (m3/s) Ryom Å 7,4 Skod Å 10,4 Ørum Å 8,7 Skærvad Å 4,4 Grenåen, status Grenåen, klima 8, ,10 8, ,33 Vanddybden beregnes for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal på baggrund af manning-formlen: Hvor Q = Afstrømning M = Manningtallet A = Grenåens tværsnit R = Hydraulisk radius Q = M A R 2 3 S 1 2 Tabel 5. Afstrømningsforhold for Grenåen ved sammenløbet mellem Nordre- og Søndre Landkanal Vandføring [m3/s] Manning Fald Bredde [m] Anlæg Dybde [m] Bundkote [m] VS kote Status VS kote Klima Stigning [m] 4, ,0E ,47-0,9 0,57-5, ,0E ,75-0,9 -- 0,85 + 0, Kattegat Tabel 5 viser at, vandspejlskoten i Grenåen er beregnet til 0,57 m og 0,85 m for hhv. statusmodellen og klimascenariet. FN s klimapanel IPCC arbejder med fire hovedgrupper af udslipsscenarier for antropogen udledning af drivhusgasser, som CO2, metan, vanddamp, m.fl. DMI og GEUS vurderer på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige til mellem 0,2 og 1,4 meter i dette århundrede. Vandstandsstigningen modvirkes ligeledes af en generel landhævning efter sidste istid. Resultater viser, at landhævningen er ca cm og ca cm i hhv. den nordligste og sydligste del af Danmark.

20 Side Udløb I Danmark anbefaler Naturstyrelsen at anvende scenariet A1B til fremskrivning af nedbør og havvandstande til fremtidige forhold. A1B er karakteriseret ved høj økonomisk vækst samt en blanding i anvendelsen af fossile og bæredygtige energikilder. Ved denne moderate udledning af drivhusgasser forventer klimapanelet i sin rapport fra 2007 en stigning i årsmiddeltemperaturen på 1,2 C og en øget årsmiddelnedbør på 7 % i 2050 samt en havvandstigning på 0,3 m. Med baggrund i Naturstyrelsens anbefalinger kan havvandstanden for en valgt gentagelsesperiode i 2050 beregnes som; Vandstand ved valgt gentagelsesperiode i dag + middelvandstandsstigning (+0,3m ± 0,2m) - landhævning (~-0,1) + vindbidrag ved stormflod (+0,0-0,1 m) Den dagligt observerede havvandstand i Grenaa Havn er i dag fundet fra DMI s hjemmeside st Denne er sat til 0,2 m, da der generelt ses en daglig variation på ± 20 cm. I modelberegningerne er der ikke medregnet sammenfald mellem skybrud og stormflod, idet dette er en statistisk meget usandsynlig hændelse og dermed ikke anvendelig til fremskrivning af middelforholdene i Det vurderes endvidere, at landhævningen er af samme størrelsesorden som et evt. vindbidrag. Den samlede vandstandsændring i 2050 fastsættes derfor til +0,3 m i forhold til i dag, og anvendes som randbetingelse ved udløb til havet. Der er i modellen registreret 51 udløb fra regnvand- og fællessystemet til Grenåen og 19 til havet. I den oprindelige DANDAS database udleveret af AquaDjurs var der ikke registreret udløbskoter ved 24 af udløbene. Disse er derfor estimeret på baggrund af bundkote for opstrøms knude og den opstrøms lednings fald. Yderligere 3 udløb er rettet til. Se bilag 1. Udløb til Grenåen og havet er under fastsatte vandspejl, og der er derfor indsat kontraklap ved alle udløb. Terrænkoten for alle udløb er estimeret ved hjælp af terrænmodellen. For udløbene til grøfter er randbetingelsen for udløb vurderet ud fra den digitale terrænmodel. Det er antaget, at koterne i den digitale terrænmodel repræsenterer den normale vandstand i grøften. For udløb til havet er der antaget kote 0,2 m som randbetingelse ved status-scenarier og kote 0,5 m for plan-scenarier. For udløb til Grenåen er der antaget kote 0,57 m som randbetingelse ved status-scenarier og kote 0,85 m for plan-scenarier - se afsnit og

21 Side Hydrodynamisk afløbs- og overflademodel Nærværende projekt har til formål at kortlægge oversvømmelsesrisikoen i Grenaa. Dette er opnået ved at etablere en kombineret én- og todimensionel hydrodynamisk afløbs- og overflademodel; en såkaldt 2D-1D model. Der skal dermed defineres en geografisk ydre ramme for modellen. Denne ramme udgør området hvorpå vandet, via terræn kan strømme. Hvis denne ramme derfor ikke defineres stor nok, kan man risikere, at den virker som en mur for vandets afstrømning. For at køre simuleringen i høj opløsning (1,6 x 1,6 m) har det været nødvendigt at dele modelområdet op i 4 sektioner. Disse fire arealer er fundet på baggrund af terrænmodellen. Figur 10. Grenaa delt op i 4 modelområder af hensyn til modelberegninger.

22 Side Regnserier For de fem forskellige gentagelsesperioder er der med udgangspunkt i Spildevandskomiteens regnstatistikker udarbejdet syntetiske CDS-regn med en varighed på 5 timer med en symmetrisk intensitetsfordeling og udgangspunkt i en årsmiddelnedbør på 600 mm. Da den lokale regnmåler lokaliseret ved pumpestation P40 kun indeholder data fra 2010, kan måleren ikke udelukkende danne grundlag for en repræsentativ årsmiddelnedbør. Der anvendes derfor et gennemsnit mellem data fra måleren og årsmiddelnedbørskurven (fra perioden ) ved Grenaa. For en mere detaljerede beskrivelse af fordeling af regn i Danmark, refereres til figur 3.5 i Skrift 28. De syntetiske regnserier repræsenterer statistiske regnhændelser for de i Tabel 1 angivne gentagelsesperioder inklusiv klimafaktor, og er anvendt som input i de angivne scenarier. Figur 11. Eksempel på en CDS-regn med statistisk gentagelsesperiode hvert 5. år og med klimafaktor på 1,11

23 Side 23 6 BEREGNINGSRESULTATER I afsnit 5 blev beregningsgrundlaget for den hydrauliske model skitseret. I følgende beregninger bliver der taget højde for en statussituation, som angiver de nuværende forhold i Grenaa. Denne beregning foretages for en 5- års regn og en 10-års regn for at analysere systemet ud fra nuværende funktionspraksis. Planscenarierne er opstillet med henblik på at analysere afløbssystemet ved klimaændringer og planlagte oplande (jf. Strukturplan for Grenaa by). For at simulere afledning af regnvand til afløbssystemet fra de planlagte oplande, har disse oplande fået estimeret en befæstelsesgrad efter samme fremgangsmetode som de resterende oplande, således at disse indgår i modelberegningerne. For at simulere klimaændringer er der ganget en respektiv klima-faktor på hver af regnhændelserne, se afsnit 4. I henhold til Norddjurs Spildevandsplan , skal nye regnvands- og fællesledninger dimensioneres efter en funktionspraksis angivet i Tabel 6. Tabel 6. Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelse. Af oversvømmelseskortene for en 5-års hændelse og en 10-års hændelse fremgår det, at der er flere steder, hvor funktionskravet om stuvning til terræn ikke overholdes i det eksisterende afløbssystem. Disse områder beskriver nærmære i afsnit Oversvømmelseskort Følgende oversvømmelseskort er udarbejdet og vedlagt som bilag 3: 5 års hændelse, status 10 års hændelse, status 10 års hændelse, plan 20 års hændelse, plan 50 års hændelse, plan 100 års hændelse, plan Et eksempel af et oversvømmelseskort for en 50-års plan scenarie kan ses i nedenstående figur.

24 Side 24 Figur 12. Oversvømmelseskort for en 50-års regnhændelse under plan scenarie

25 Side 25 Ved en 20-års hændelse, som væsentligt overstiger forsyningens serviceniveau ift. stuvning til terræn, er der yderligere områder med vand på terræn, og ved en 50- og 100-års regnhændelse er oversvømmelserne af en udstrakt og omfattende karakter, der må betegnes som en potentiel beredskabssituation. AquaDjurs har oplyst, at der ikke er observeret problemer med vand på terræn i forbindelse med en regnvejrshændelse. Det er derimod høj havvandsstand ved hård pålandsvind, der forårsager at Grenåen går over sine bredder. Modelresultaterne viser derimod, at der ved en 5-årshændelse er opstuvning af vandet på terræn flere steder, og noget tyder derfor på, at modellen overestimerer risikoen for oversvømmelse. Dette kan stamme fra en overestimeret befæstelsesgrad, samt at vandet afstrømmer for hurtigt til systemet, dvs. at afløbstiden er for kort eller at datagrundlaget er fejlbehæftet. Data er gennemgået og korrigeret, hvor der var åbenlyse fejl og mangler. Flere steder er der dog i DANDAS angivet ledningsdimensioner, der skaber lokale flaskehalse i systemet. Grontmij har ikke foretaget et gennemtjek af hver eneste ledning, da dette er en tidskrævende opgave. Resultaterne er derfor baseret på det udleverede materiale i databasen, hvor Grontmij har foretaget korrektioner og/eller antagelser, der hvor det var nødvendigt for at skabe en sammenhængende afløbsmodel, som kan forbedres med tiden. Ikke desto mindre kan en mulig forklaring på disse flaskehalse i systemet findes i en kombination af flere elementer, som beskrives nedenfor. Afløbstiden er beregnet på baggrund af en antaget hastighed af vand på terræn samt længste afstand til koblede knude. Afløbstiden kan være estimeret for kort, hvilket betyder, at vandet afstrømmer for hurtigt på overfladen og når kloakken tidligere end i virkeligheden. Dette resulterer i, at den forsinkende effekt af vandets naturlige transporttid over terræn reduceres, og afløbssystemet belastes i højere grad. Afløbstiden blev derfor testet ved at sætte afløbstiden på samtlige oplande til 7 minutter (en meget længere transport tid end genereret automatisk i modellen). Resultatet viste ingen åbenlyse forskelle, og de estimerede varierende afløbstider er derfor benyttet. Befæstelsesgraden er blevet sammenlignet med oplandsdata fra 2008 i forbindelse med Strukturplan for Grenaa Status: Brutto areal (uden nedsivningsoplande) = 779 ha Red. areal (med reduktionsfaktor) = 241 ha Mike Urban model - Status: Brutto areal = 765 ha Red. areal = 365 ha * 0,8 = 290 ha

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rev. 1 Endelige

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

DanDasGraf Brugermøde

DanDasGraf Brugermøde DanDasGraf Brugermøde Oktober 2011 DanDasGraf 2011 Orbicon A/S 1 DanDasGraf 2010 2011 DanDasGraf 2011 Orbicon A/S 2 Lokale brugermøder Nord- og ØstJylland 8. marts hos Grontmij Århus Fyn 15. marts Svendborg

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LOGO SENEST REVIDERET: 13. november 2014 Rettelser er markeret med rødt DanDas STANDARD DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 12.06.2014 1 TITEL: KLIMATILPASNINGSPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 UDGIVET AF: GULDBORGSUND

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere