Analyse vedrørende skattefradrag for forskning og udvikling som incitament for investeringer i avanceret produktion
|
|
- Tina Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse vedrørende skattefradrag fr frskning g udvikling sm incitament fr investeringer i avanceret Prduktinspanelet 29 april 2015
2 Frfattere: Sigurd Næss-Schmidt, Partner, Directr f Ecnmics Lars Jensen, Analyst Jacek Przybyszewski, Analyst 2
3 Frrd Regeringen har nedsat et spanel, der skal kmme med anbefalinger til initiativer der kan styrke Danmark sm et attraktivt sland. Sekretariatet fr spanelet har i den frbindelse bedt Cpenhagen Ecnmics m at lave en analyse vedrørende skattefradrag fr frsknings- g udviklingsaktiviteter (FOU) sm. Dette ntat bygger på eksisterende viden på mrådet g udbygger især følgende 3 temaer: 1. Hvilke skattemæssige muligheder er der fr at stimulere svirksmheders investeringer i FOU, g hvilke initiativer ser ud til særligt at stimulere investeringer i avanceret? I hvilke virksmheder g industrier sker der samlkatin mellem FOU aktiviteter g? 2. Hvrdan anvender man skattefradrag i UK, Hlland, Tyskland g Sverige fr at stimulere virksmhedernes investeringer i FOU g er der sammenhæng mellem frskellige frmer fr støtte g niveauet fr landenes FOU aktiviteter? 3. Hvrdan er mulighederne fr at målrette et FOU fradrag til små g mellemstre virksmheder under hensynstagen til mulige udfrdringer i frhld til mgåelse g dødvægtstab. Hvrdan bør et FOU fradrag indrettes fr at være i samtykke med EU's regler fr statsstøtte, g under hvilke frudsætninger kan det tabte skatteprvenu indregnes i regeringens målsætning fr ffentlige investeringer i FOU (1 pct. af BNP), jf. OECD's Frascati manual? Det bemærkes, at analysen ikke frhlder sig generelt til skatteincitamenters effektivitet i frhld til andre typer af rdninger, der har til frmål at fremme frsknings- g udviklingsaktiviteter sm. 3
4 Sammenfatning I Danmark anvendes der mange frskellige incitamenter til at fremme FOU. De samlede udgifter til FOU (private g ffentlige) ligger på 3,09 pct. af BNP, hvilket er det 6. højeste udgiftsniveau i OECD. De ffentlige udgifter til FOU svarer til 1,11 pct. af BNP, hvilket er det 4. højeste udgiftsniveau i OECD (kun vergået af Sverige, Finland g Island). De ffentlige udgifter går bl.a. til at finansiere universitetsuddannelser, frskning g en række frskellige innvatinspuljer. Desuden findes der en række støtterdninger via skattesystemet, sm ikke er inkluderet i de 1,11 pct. af BNP, men sm ikke dest mindre beløb sig til 1,5 mia. kr. i En af disse rdninger er fx en skattekredit der kan udbetales til underskudsgivende FOU virksmheder i frskud fr fremtidige skattefradrag. I en nylig rapprt fr EU Kmmissinen rangeres denne rdning sm den tredjebedste af 80 frskellige rdninger, jf. Kmmissinens egen benchmarking. Hvis Danmark vil udvide værktøjskassen til fremme af FOU, så kan der vervejes et ekstrafradrag fr FOU udgifter fr verskudsgivende virksmheder. Sådan en rdning findes ikke i Danmark i dag, men anvendes i mange andre lande, bl.a. i UK g Hlland. Skatteplitiske instrumenter bruges gså i de fleste andre OECD lande til at stimulere enten innvatin g/eller af innvative prdukter. Det sker enten ved at give ekstrardinære de-fact skattebegunstigelser til udgifter der er knyttet til FOU aktiviteter primært ekstrafradrag fr udgifter til FOU, reduceret beskatning fr frskere mv., eller reduceret beskatning fra indtægter tilknyttet FOU aktiviteter f.eks. fra patenter. Den nrmale begrundelse fr sådanne fradrag er først g fremmest de psitive eksternaliteter sm FOU aktiviteter giver anledning til - såkaldte spillver effekter - når en del af den videns der stimuleres af en skattetilskyndelse, vil gavne andre virksmheder, end den, der udfører FOU aktiviteterne. Fradraget skal med andre rd kmpensere fr, at den almindelige markedsøknmi kan give fr små tilskyndelser til innvatin, såfremt virksmhederne baserer deres FOU aktiviteter alene på de gevinster de selv høster. Hvis der alene ses på de direkte skattetilskyndelser til fremme af FOU, ligger Danmark i bunden, sammenlignet med andre lande i OECD, jf. en nylig undersøgelse. Det skyldes bl.a. at halvdelen af landene i undersøgelsen 14 ud af 28 pererer med såkaldte ekstrafradrag fr FOU udgifter, dvs. man kan trække mere end 100 pct. af udgiften fra i skattegrundlaget - fte med særligt stre fradrag fr mindre virksmheder. Der er belæg fr at sådanne FOU rdninger virker i frhld til at stimulere øget FOU aktivitet: generelt synes en reduktin af den private udgift til FOU på 10 prcent at lede til en tilsvarende frøgelse på mtrent 10 prcent (en såkaldt elasticitet på én). Det er en nettgevinst fr samfundet, såfremt den afledte værdi af øget innvatin i hele øknmien, i frm af højere prduktivitet, verstiger det afledte frvridningstab fra øget beskatning g administrative udgifter. Det principielle regnestykke gælder selvsagt 4
5 gså fr direkte ffentlig frskning sm gså kræver ffentlig finansiering g en betydelig administratin. I frhld til jbskabelse vil effekterne af et FOU fradrag være stærkest i de virksmheder sm er præget af høj prdukt- g prceskmpleksitet, samt en høj hastighed i udviklingen af nye prdukter. I disse virksmheder er det særligt vigtigt at FOU ressurcerne er placeret tæt på en, idet udvikling g af nye prdukter g prcesser kræver et aktiv samspil mellem udviklings- g steams. Eksisterende studier tilsiger gså mere specifikt at: Effekter af skattetilskyndelser tager tid g kræver stabile g trværdige rdninger Effekterne af skattetilskyndelser (målt sm elasticiteten) synes at være størst fr start-up virksmheder. Med andre rd resulterer en krnes skattetilskud i mere frskning fr disse virksmheder, end det er tilfældet fr ældre g etablerede virksmheder. Der er større psitive eksternaliteter (spillver effekter) frbundet med FOU aktiviteter i stre virksmheder Der er større samfundsmæssige gevinster frbundet med rdninger rettet md teknlgiske gennembrud, i frhld til rdninger rettet md udvikling af eksisterende teknlgier Disse resultater har klare plitikknsekvenser: Nye rdninger skal fungere i mange år før resultaterne kan høstes g skal frankres stærkt plitisk, så de fremstår trværdige ver fr virksmhederne. Der er gså behv fr afklaring af pririteringer i frm af hvad der er vigtigst: skabelse af flere teknlgiske gennembrud med en bredere værdi fr Danmark (g resten af verden) eller øget vækst g jbskabelse i innvative små selskaber sm har udfrdringer med at skaffe sig egenkapital til finansiering af innvatin? Sådanne vervejelser har klare implikatiner fr både bredden af udgifter der giver anledning til ekstrafradrag, g fr, m mindre g yngre virksmheder skal have større ekstrafradrag. Endelig er der vurderingen af de samlede samfundsøknmiske effekter. Et FOU fradrag indebærer nye administrative mkstninger fr virksmheder g fr det ffentlige g vil indebære tab fra den frvridning sm følger af afledte krav til skattefinansiering. Gevinsterne fra et FOU fradrag skal derfr være stre nk til at betale fr de direkte g indirekte mkstninger sm de afstedkmmer. Et kmplet regnestykke ver dette vil afhænge helt af den knkrete udfrmning g er i øvrigt stærkt afhængig af en række heraf afledte antagelser m hvr meget en øget FOU indsats kan løfte prduktiviteten, hvr mange år effekterne varer, sv. Der er derfr ikke fretaget en sådan beregning i dette ntat. Der er gså fretaget ngle mere tekniske vurderinger af knsekvenserne af, at indføre sådan et ekstrafradrag i Danmark. Fr det første vurderes det, at en ny rdning vil kunne indføres uprblematisk i frhld til EU's statsstøtteregler jf. gså den udstrakte anvendelse i en række andre EU lande herunder med eventuelt gunstigere fradrag fr mindre virksmheder sm i UK. Fr det andet vil det være p til den danske regering selv, m en sådan rdning skal indgå sm en del af Danmarks 1 pct. mål- 5
6 sætning fr ffentligt finansieret frskning. Sm udgangspunkt indgår det tabte skatteprvenu fra sådanne tiltag ikke i målsætningen, men det kan indgå, såfremt det indgår eksplicit sm en integreret del af regeringens ffentlige frskningsstrategi f.eks. i ffentlige publikatiner. 1 Udgifter til FOU i Danmark Gennem de sidste 15 år har der været en kraftig stigning i udgifterne til FOU i Danmark, både i erhvervslivet g i den ffentlige sektr. I 2013 svarede de samlede udgifter til FOU således til 3,09 pct. af BNP, hvilket er det højeste niveau ngensinde. Den ffentlige sektrs udgifter svarede til 1,11 pct. af BNP, jf. Figur 1. Figur 1 Udgifter til FOU Pct. af BNP 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Erhvervslivet Den ffentlige sektr Nte: Udgifterne er frdelt efter brugssektrer. Brugssektrer er generelt ikke sammenfaldende med finansieringskilderne. Fx er en mindre andel af erhvervslivets FOU udgifter finansieret med ffentlig støtte, mens en mindre del af de ffentlige udgifter er finansieret med private midler. Surce: Danmarks Statistik (2014) FOU aktiviteter spænder bredt men inddeles af Danmarks Statistik i tre kategrier med udgangspunkt i internatinale knventiner: Grundfrskning: Eksperimenterende eller teretisk arbejde med det primære frmål at pnå ny viden g frståelse uden ngen bestemt anvendelse i sigte Anvendt frskning: Eksperimenterende eller teretisk arbejde med det frmål at pnå ny viden g frståelse. Arbejdet er primært rettet md bestemte anvendelsesmråder Udviklingsarbejde: Systematisk arbejde, der er baseret på anvendelse af viden pnået gennem frskning eller praktisk erfaring g har til frmål at frembringe nye eller væsentligt frbedrede materialer, prdukter, prcesser, systemer eller tjenesteydelser, fx gennem demnstratin g markedsmdning. De samlede ffentlige udgifter til FOU var på 20,9 mia. DKK i 2013, hvraf finanslvsbevillingerne udgjrde 16,8 mia. DKK. 1 De største udgiftsmråder var hhv. sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab g teknisk videnskab, jf. Tabel 1. 1 De resterende 4,1 mia. DKK blev finansieret via Danmarks Grundfrskningsfnd, internatinale bevillinger, samt kmmunale g reginale midler. 6
7 Tabel 1 Offentlige udgifter til FOU frdelt på fag Fag Mi. DKK Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jrdbrugs- g veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humanira I alt Nte: Opgørelsen er baseret på survey data fra universiteter g andre frskningsinstitutiner der ptræder i det ffentlige frskningsbudget. Kilde: Danmarks Statistik (2014) Denne pgørelse viser imidlertid kun de direkte ffentlige udgifter til FOU aktiviteter. Derudver findes en række skattemæssige tiltag, der skal gøre det mere gunstigt fr erhvervslivet at investere i FOU. Det fremgår af Frascati manualen at det tabte skatteprvenu fra sådanne tiltag i princippet ikke bør indregnes sm en andel af de ffentlige frskningsudgifter. De kan dg indregnes såfremt tiltagene indgår sm en integreret del af den samlede ffentlige frsknings- g innvatinsplitik jf. OECD's Frascati manual. 2 Det har Danmark f.eks. ikke valgt at gøre fr de skatteplitiske instrumenter sm Danmark i dag allerede anvender jf. nedenfr: de indgår ikke i udgifterne på 1,11 prcent af BNP. Hertil kmmer at typen af udgifter sm kan indgå i FOU fradrag kan være bredere end den type af udgifter, sm mfattes af Frascati manualens definitin: det er således tilfældet i UK. 3 Der er således et dbbelt krav fr at skattetab frbundet med FOU fradrag kan indgå i de ffentlige frskningsudgifter: 1) FOU fradrag skal være defineret tilstrækkelig snævert til at kunne indgå sm Frascati tilladt udgift 2) regeringen skal dernæst eksplicit vælge at lade det fremstå sm en integreret del af den ffentlige frskningsudgift. 2 Frascati (2002), se særligt afsnit side 142. thus lans that are t be repaid and indirect supprt f industrial R&D via tax rebates etc., shuld in principle be excluded. Nevertheless, when such indirect supprt prgrammes are undertaken as part f an integrated R&D plicy (fr examples when the surces are dcumented and included in inter-ministeriel discussins f a science budget), they may be included in GBAORD. GBAORD betyder Gvernment Budget Apprpriatins r Outlays fr R&D by Sci-ecnmic Objectives, med andre rd ffentlige frskningsmidler. 3 ONS (2014), side 6: T qualify fr these (tax) credits, R&D expenditure must seek t achieve an advance in verall knwledge r capability in a field f science r technlgy and nt simple an advance in the business wn state f knwledge. This is much brader than the Frascati Manual definitin as it included testing stages and trials which wuld be excluded under the OECD definitin. Med andre rd tillader det britiske FOU fradrag, fradrag fr udgiftstyper, sm ikke indgår i den type af udgifter sm kan indgå sm ffentlige frskningsudgifter efter Frascati manualen. 7
8 2 Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU 2.1 Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i Danmark I Danmark findes der 3 skattemæssige instrumenter til fremme af FOU: En rdning fr straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU 4 En frskerskatrdning En skattekreditrdning Fr at en udgift kan blive kvalificeret til en af de 3 rdninger kræves det at udgiften er knyttet til enten frsøgs- g frskningsvirksmhed, dvs. til riginale undersøgelser der retter sig md at tilegne ny videnskabelig eller teknisk viden, der kan anvendes praktisk, eller til grundfrskning fretaget i virksmheden. 5 Straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU En række investeringsudgifter sm virksmheder afhlder i frbindelse med FOU aktiviteter kan fradrages (straksafskrives) i den skattepligtige indkmst. Dette vedrører særligt anlægsudgifter til maskiner, udstyr, inventar, mv., samt immaterielle aktiver, der nrmalt skal afskrives ver aktivernes frventede levetid. 6,7 Straksafskrivning indebærer en likviditetsfrbedring fr virksmheder der har FOU aktiviteter. Frskerskatrdningen Udenlandske frskere g andre højtlønnede nøglemedarbejdere pnår særligt gunstige skattevilkår i Danmark, idet de er berettiget til en beskatning på kun 26 pct. af deres bruttløn i indtil 60 måneder. Ordningen er med til at sikre at danske virksmheder kan tiltrække internatinale frskere i skarp knkurrence med udenlandske virksmheder g frskningsinstitutter. Skattekreditrdningen Underskudsgivende virksmheder kan få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet der relaterer sig til FOU aktiviteter - i stedet fr en mdregning i fremtidige perider med verskud. Ordningen kan især styrke FOU virksmheders likviditet i pstartsfasen, hvr FOU aktiviteterne endnu ikke har genereret indtægter. 8 Disse 3 innvatinsfremmende tiltag udgør en udgift fr den danske stat, idet de gunstige skattefrhld medfører et tab i det samlede skatteprvenu (eller et tab i kraft af, at prvenuet først realiseres i senere perider). Omkstningerne til de 3 rdninger er i dag ikke medregnet i regeringens målsætning m at ffentlige udgifter til FOU skal udgøre mindst 1 pct. af BNP, men udgjrde tilsammen 1,48 mia. DKK i 2013, jf. Tabel 2. 4 Maskiner g udstyr, g de fleste immaterielle anlægsudgifter til FOU 5 Skatteministeriet (2015) 6 Ordningen mfatter alle immaterielle aktiver til FOU, såsm patentrettigheder g licenseret knwhw, jf. AL 41, stk. 1 7 Jf. LL 41 stilles der ikke særskilt krav m at patenter g knwhw skal anvendes til FOU fr at blive berettiget til straksafskrivning. 8 Der kan maksimalt udbetales en skattekredit svarende til skatteværdien af et underskud på 25 mi. DKK. I 2013 svarede dette til 6,25 mi. DKK, mens dette beløb falder til 5,5 mi. DKK i 2016 med den planlagte reduktin i selskabsskattesatsen. 8
9 Tabel 2 Udgifter til fremme af FOU via skattesystemet Område Mi. DKK Straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU 868 Frskerskatrdningen 458 Skattekreditrdningen 153 Udgifter i alt Nte: Beløbene er beregnet af Skatteministeriet efter tabt prvenu metden. Kilde: Erhvervs- g Vækstministeriet (2014): Redegørelse m erhvervsfremme g støtte Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i andre lande Næsten alle lande i EU (26 ud af 28) anvender skatteplitiske instrumenter til at stimulere investeringer i FOU g de fleste lande anvender mere end et instrument. 9 Den praktiske udfrmning g anvendelse af frskellige typer instrumenter varierer dg meget landene i mellem. Skatteplitiske instrumenter øger incitamentet til at investere i FOU ved at reducere skatten fr virksmheder, der enten har udgifter til FOU (udgiftsrelaterede instrumenter) - eller har indtægter fra en kmmercialisering af FOU aktiviteter (indtægtsrelaterede instrumenter). Udgiftsrelaterede instrumenter reducerer i praksis virksmheders udgifter til FOU aktiviteter, g findes i 4 verrdnede frmer: Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU Straksafskrivning af (visse) anlægsudgifter til FOU Reduceret persnskat fr FOU persnale eller Carryfrward g/eller refundering af skatteværdien af FOU udgifter ved underskud Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU Alle driftsudgifter kan i udgangspunktet fradrages med 100 pct. i den skattepligtige indkmst i samme peride sm de afhldes, jf. IFRS standarder. 10 Mange lande tillader imidlertid et ekstrafradrag fr driftsudgifter anvendt til FOU. Et ekstrafradrag kan have frm af enten et øget fradrag i den skattepligtige indkmst der verstiger den faktiske udgift (fx 230 pct.), eller et direkte fradrag i den beregnede skat - typisk en andel af den faktiske udgift (fx 10 pct.). 11 Begge typer fradrag (fradrag i indkmst g fradrag i skat) fører til en lavere skattebetaling med udgangspunkt i FOU udgifterne g de er derfr principielt ækvivalente. Flere lande differentierer mellem stre virksmheder g små g mellemstre virksmheder (SMV er) i deres udfrmning af fradraget. Fx tillader UK et fradrag på 230 pct. fr SMV'er, mens stre virksmheder kun kan pnå et fradrag 9 Estland g Tyskland er de eneste lande i EU sm ikke anvender skatteplitiske instrumenter til stimulering af private FOU aktiviteter. 10 Internatinal Financial Reprting Standards (internatinale regnskabsstandarder fr EU, m.fl.) 11 Denne type fradrag kaldes fr tax credit på engelsk, ikke at frveksle med den danske skattekreditrdning sm reelt er en kntant refunderingsrdning af fremtidige skattefradrag. 9
10 på 130 pct. 12 Givet en selskabsskat på 2 pct. betyder et punds gdkendte FOU udgifter en reduktin i den skattepligtige indkmst på 2,30 pund fr en SMV - g dermed en reduktin i skatten på 0,46 pund. Der er altså tale m et betydeligt tilskud til FOU udgifter fr mindre virksmheder. Denne differentiering begrundes nrmalt med, at mindre virksmheder har ringere adgang til ekstern g særligt risikbetnet finansiering af innvatin, g derfr vil være mere følsmme ver fr skattemæssige incitamenter. I ngle lande er det kun frøgelsen i FOU udgifter fra det ene år til det andet sm er fradragsberettiget, g ikke den ttale udgift til FOU. Frmålet hermed er at afgrænse støtten så den kun tilfalder nye FOU udgifter, g fr at undgå at betale fr allerede eksisterende FOU. Det er typisk begrundet i et ønske m at begrænse prvenutab g dermed reducere behvet fr en kmpenserende (g frvridende) ekstrapkrævning af skatter. Sådanne inkrementelle rdninger gælder dg kun i få lande, g det tyder på at rdningerne er under udfasning. 13 Flere studier peger desuden på, at inkrementelle rdninger fører til højere administratinsmkstninger g har en mindre effekt på investeringstilbøjeligheden. 14 Hensynet til effektiviteten af rdningen synes dermed at veje højere, end ønsket m at begrænse frvridende ekstraskatter. Straksafskrivning af anlægsudgifter til FOU Anlægsudgifter til maskiner, udstyr, mv. skal i udgangspunktet afskrives ver deres frventede levetid, jf. IFRS standarder. Flere lande tillader imidlertid virksmheder at straksafskrive anlægsudgifter der anvendes til FOU, allerede i anskaffelsesåret. Dette giver virksmhederne en likviditetsmæssig frdel, da de pnår reduktiner i deres skat tidligere end ellers. Flere lande skelner mellem anlægsaktiver der anvendes til at skabe ny FOU, g anlægsaktiver sm allerede er blevet frembragt ved FOU (fx erhvervelse af patentrettigheder, licenser g andre immaterieller). Fx tillader den danske skatterdning straksafskrivning fr køb af patentrettigheder g licenseret knwhw, hvilket bidrager til lavere mkstninger ved relativt avanceret. Mdsat har UK nget strengere krav fr kvalifikatin til rdningen, g tillader generelt ikke fradrag fr erhvervelse af eksisterende viden. 15 Reduceret persnskat fr FOU persnale Enkelte lande tilbyder lavere persnskatter fr (typisk udenlandske) frskere g andre nøglemedarbejdere, heriblandt Danmark, Hlland, Belgien g Sverige. Rent teknisk implementeres reduceret persnskat frskelligt landene i mellem, men metderne er ækvivalente i praksis, idet de reducerer den skat pct. fr SMV'er siden 1. april Efter nedsættelsen af den generelle selskabsskat til 20 prcent i UK fra 1 april 2015 er denne sats nu ens fr alle selskaber uanset størrelse. 13 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 14 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 15 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 10
11 der tilbagehldes i frskernes løn. 16 Carryfrward g refundering af skatteværdi af FOU Carryfrward princippet indebærer at virksmheder kan mdregne tidligere underskud i beregningen af skattegrundlaget i senere perider. I ngle lande, bl.a. i Danmark, kan virksmheder endda få refunderet den skattemæssige værdi af den del af underskuddet sm kmmer fra FOU aktiviteter. Dette er særligt relevant fr iværksættervirksmheder der fte har brug fr likviditet i pstartsfasen når de ikke genererer indtægter fra FOU. Indtægtsrelaterede instrumenter øger i praksis virksmheders nettindtægter fra IP-rettigheder ved at tilbyde en lavere selskabsskat fr disse indtægter. Der findes dg gså andre instrumenter der ikke relaterer sig knkret til IP-rettigheder, men mere generelt til FOU aktiviteterne i virksmheden. Patentbkse I dag anvender 11 lande i EU såkaldte patentbkse, sm medfører at, indtægter fra patenter g i visse tilfælde gså fra andre immaterielle rettigheder, bliver beskattet med en lavere skattesats end den sædvanlige selskabsskat. De 11 lande anvender ganske frskellige patentbks mdeller, der generelt varierer i t dimensiner - skattesatsens størrelse g bredden af basen fr den lave beskatning. Ngle mindre lande (Malta, Cypern) er kendetegnet ved meget lave skattesatser fr IP-indkmster, kmbineret med en bred base fr den lave beskatning, dvs. indtægter fra licenser g andre immaterieller pnår gså en lavere beskatning. I den anden ende af spektret findes UK g Frankrig der har nget højere skattesatser kmbineret med en snævrere base, så kun patenterede prdukter anerkendes. 17 Andre reduktiner i indkmstskat Tjekkiet g Bulgarien tillader virksmheder der pnår status sm FOU virksmheder, med udgangspunkt i en række krav, at pnå en reduktin i deres indkmstskat. Overrdnet set er udgiftsrelaterede instrumenter de mest udbredte skattemæssige tiltag i EU landene. 25 ud af 28 lande anvender ekstrafradrag fr udgifter til FOU, enten sm fradrag i den skattepligtige indkmst eller sm et direkte fradrag i skatten (såkaldte 'tax credits'). 20 lande tillader gså carryfrward af underskud, g 13 lande har straksafskrivning af visse typer af anlægsudgifter til FOU. Det er dg kun 4 lande, heriblandt Danmark, sm tillader straksafskrivning fr erhvervelse af licenser g patentrettigheder. 8 lande, heriblandt Danmark, anvender desuden lønbaserede instrumenter, jf. Tabel Fx er der frskelle på m skattereduktinen gives direkte i persnskatten eller i scial- g sundhedsbidraget. I andre tilfælde sker reduktinen i lønsumsskatterne fr virksmheden. 17 Cpenhagen Ecnmics (2014), Patentbks mdeller - frdele g ulemper i dansk g internatinalt perspektiv 11
12 Tabel 3 Oversigt ver skatteplitiske instrumenter i EU Instrument Lande i EU der anvender instrument Straksafskrivning af materielle anlægsudgifter til FOU 13 Straksafskrivning af immaterielle anlægsudgifter (IP) til FOU 4 Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i indkmst) 14 Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i skat) 17 Reduceret persnskat fr frskere, mv. 8 Carryfrward g refundering 20 (9) Patentbkse 11 Andre reduktiner i indkmstskat fr FOU virksmheder 2 Differentiering efter virksmhedsstørrelse 10 Kilde: EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives OECD (2013): Science, Technlgy and Industry Screbard Støtte g skatteplitiske instrumenter i udvalgte lande I denne sektin sammenligner vi hvrdan støttetiltag rettet md FOU, herunder særligt de skatteplitiske instrumenter, bliver anvendt i Danmark, Hlland, Sverige, Tyskland g UK. Der er stre frskelle mellem disse 5 lande g deres anvendelse af hhv. direkte støttebetalinger til fremme af FOU g indirekte støtte sm fregår via tilskyndelser i skattesystemet. Tyskland anvender fx slet ikke indirekte støtte via skattesystemet, mens Sverige kun anvender skattesystemet i en meget lille grad, jf. Figur Figur 2 Anvendelse af skatteplitiske instrumenter g direkte erhvervsstøtte til fremme af FOU aktiviteter i udvalgte lande Pct. af BNP 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Nte: Kilde: 0,00 Hlland UK Sverige Danmark Tyskland Direkte støtte Værdierne er pgjrt efter tabt prvenu metden. Opgørelsen tager kun udgangspunkt i udgiftsrelaterede skatteplitiske instrumenter, eksklusiv reducerede persnskatter fr frskere, mv. Tyskland anvender ingen skatteplitiske instrumenter mens Sverige udelukkende anvender reduceret persnskat fr frskere mv., sm dermed ikke er indregnet i denne pgørelse. OECD (2013), Tax Incentive Indicatrs Indirekte støtte via skat 18 Sverige har en frskerskatrdning, men denne er ikke medtaget i OECDs beregninger der er lagt til grund fr Figur 2. 12
13 De knkrete skatteplitiske instrumenter, der anvendes i disse lande, varierer både i mfang g i deres udfrmning. En versigt ver hvilke instrumenter der anvendes i disse udvalgte lande findes i Tabel 4. Der er selvsagt betydelige variatiner i udfrmninger heraf f.eks. giver UK højere fradrag til mindre virksmheder mens Hlland differentierer efter virksmhedens alder. Tabel 4 Oversigt ver skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i udvalgte lande Instrument DK UK NL SE DE Straksafskrivning af materielle anlægsudgifter til FOU Straksafskrivning af immaterielle anlægsudgifter (IP) til FOU Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i indkmst) Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i skat) () Reduceret persnskat fr frskere mv. Carryfrward g refundering Patentbkse Kilde: EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives OECD (2013): Science, Technlgy and Industry Screbard 2013 De knkrete instrumenter sm anvendes i de enkelte lande uddybes nedenfr. UK I UK findes en lang række skatteplitiske instrumenter. Først g fremmest findes der flere rdninger med ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU. UK anvender både fradrag i den skattepligtige indkmst g fradrag i den beregnede skat - g der differentieres mellem stre virksmheder g SMV'er. 19 Derudver beskattes indtægter fra patentrettigheder med en lavere skattesats end ellers. SMV'er er berettiget til et indkmstfradrag fr driftsudgifter til FOU på 230 pct. af udgifternes størrelse, mens stre virksmheder kan pnå enten 130 pct. fradrag i indkmsten eller 10 pct. fradrag i skatten - en ny rdning sm skal erstatte indkmstfradraget fra Der er indført en øvre grænse på 7,5 mi. EUR per FOU prjekt. UK har carryfrward g en skattekredit tilsvarende den danske, hvr underskudsgivende virksmheder kan få udbetalt skatteværdien af underskuddet i stedet fr at mdregne det i fremtidige perider. 21 I UK er det desuden muligt at straksafskrive visse anlægsudgifter til FOU, sm fx maskiner, inventar, mv., med 100 pct. i anskaffelsesåret. Erhvervelse af patentrettigheder, licenser g andre immaterieller kan dg ikke indregnes sm FOU udgifter. Generelt skelner UK's fradragsrdninger mellem aktiviteter der har til hensigt 19 En SMV er i UK defineret sm en virksmhed med i) mindre end 500 ansatte, ii) årlig msætning på under 100 mi. eller en balance på under 86 mi. g iii) maksimalt 25 pct. af virksmhedens egenkapital er ejet af stre virksmheder. EY (2015), Wrldwide R&D incentives reference guide. 20 Fradraget på 230 pct. fr SMV'er indføres fra 1. april 2015, g er en stigning i frhld til det tidligere fradrag på 225 pct. 21 Delitte (2014), Glbal Survey f R&D Tax Incentives 13
14 at skabe ny FOU, g aktiviteter der benytter allerede udviklet FOU. Med andre rd støtter rdningerne kun ny innvatin, ikke vidensverførsel i frm af eksisterende patenter mv., der beskytter brugsretten til innvative prdukter g prcesser. Fr at en aktivitet kan kvalificeres sm FOU, skal aktiviteten enten bidrage direkte til nye fremskridt inden fr videnskab eller teknlgi, eller bidrage hertil på indirekte vis. 22,23 Kvalificerede udgifter er bl.a. lønmkstninger til frskningspersnale g kliniske frsøgspersner, råvarer g hjælpematerialer anvendt i frskningen, FOU relevant sftware g udgifter til vand, el g varme. Siden 2013 har UK pereret med en patentbks, hvr virksmheder der har indtægter fra patenterede prdukter g services har frdel af en lav selskabsskat på 10 pct. fra indtægter der kmmer fra disse prdukter. Hlland I Hlland har man et samlet fradrag fr driftsudgifter til FOU på 160 pct. af udgifternes størrelse, dg med undtagelse af lønninger. Til gengæld betaler hllandske virksmheder en lavere lønsumskat af lønninger til FOU persnale - 35 pct. fradrag fr alle virksmheder g 50 pct. fr start-up virksmheder (p til 45 mi. EUR per år). Desuden har Hlland en bred patentbks (eller rettere, innvatinsbks), med en lav skattesats på kun 5 pct. fr kvalificeret indkmst fra nyudviklede prdukter, fratrukket deres udviklingsmkstninger. Fra 2013 er der yderligere mulighed fr at pnå den lave skattesats på 5 pct. fr 25 pct. af sin indkmst uden fradrag af udviklingsmkstninger - en rdning der særligt kmmer SMV'er g start-up virksmheder til gde, i perider hvr de genererer få indtægter fra deres FOU aktiviteter. 24 Sverige I Sverige findes kun et enkelt skatteplitisk instrument - en frskerskatrdning der knytter sig til udenlandske nøglemedarbejderes lønindkmst. Således kan udenlandske frskere mv. pnå en reduktin i den skattepligtige indkmst på 25 pct. i p til 3 år. Samtidig reduceres det arbejdsgiverbetalte sciale bidrag med 25 pct. 25 Udenlandske medarbejdere kan desuden mdtage skattefrie vederlag fra deres arbejdsgiver til dækning af rejseudgifter til deres hjemland g til deres børns sklegang. Alle udenlandske medarbejdere kan principielt kvalificeres til den svenske frskerskat, såfremt de tjener mere end SEK per måned. Derimd kan kun frskere g andet FOU relevant persnale pnå den lave skattesats med en lavere lønindkmst. 22 UK Department fr Business, Innvatin and Skills (2015) 23 I grænsetilfælde er det kun den andel af udgiften der anvendes til FOU sm kan fradrages. 24 Delitte (2014), Glbal Survey f R&D Tax Incentives 25 Skatterattsnamnden (2015) 14
15 Tyskland I Tyskland anvender man ingen skatteplitiske instrumenter til at stimulere private FOU aktiviteter. 3.1 Sammenhængen mellem ffentlig støtte til privat FOU g privat FOU På tværs af OECD er der en psitiv sammenhæng mellem niveauet af ffentlig støtte til FOU (både direkte g indirekte) g intensiteten af privat FOU - målt sm de ttale FOU udgifter ift. BNP, jf. Figur 3. Spredningen mellem landene er dg ret str. Danmark, Sverige g Tyskland ligger ver tendenslinjen, hvilket indikerer en høj FOU intensitet ift. graden af samlet ffentlig støtte. Dg skal det nævnes at datagrundlaget i Figur 3 ikke indehlder lønbaserede skattetilskyndelser sm fx den danske frskerskatrdning. Figur 3 Offentlig støtte g private FOU aktiviteter 4,0 3,5 Privat FOU, pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 DE SE DK UK NL 0,0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 Samlet ffentlig støtte til privat FOU, pct. af BNP Nte: Kilde: Offentligt støtte inkluderer både direkte støtte i frm af tilskud, kntrakter g lån, g indirekte støtte i frm af de samlede skattebegunstigelser OECD (2014), Measuring R&D tax incentives Sammenligning af datapunkterne i Figur 3 skal fretages med en vis varsmhed, da der kan være stre frskelle i landenes industrielle sammensætninger. Histrisk set er FOU intensiteten især høj fr virksmheder i industrierne: Teknlgisk hardware & udstyr, Farma & bitek g Sftware & cmputer service. Dette bekræftes gså i nyere data fr eurpæiske virksmheder, publiceret i EU Kmmissinens undersøgelse fra 2014, jf. Figur I undersøgelsen anvendes regnskabsdata fr investeringer i FOU fra verdens tp 2500 virksmheder (heraf 633 eurpæiske). 15
16 Figur 4 FOU intensiteter tp 10 industrier i EU, 2014 pct Nte: Kilde: Figuren viser de 10 industrisektrer med de højeste FOU intensiteter i EU baseret på data fra 633 eurpæiske virksmheder. FOU intensiteten er målt ved FOU divideret med salgsmsætning. Screbard undersøgelsen anvender ICB industriklassificeringer g er derfr ikke direkte sammenlignelige med industriklassificeringerne i Tabel 5 g Figur 5. EU R&D Screbard The 2014 EU Industrial R&D Investment Screbard, Eurpakmmissinen Når man sammenligner FOU intensiteter på tværs af lande er det vigtigt at tage hensyn til de ganske frskellige industristrukturer på tværs af landene. Tabel 5 dkumenterer dette ved en detaljeret industrifrdeling af de samlede private FOU udgifter på tværs af landene. Fr hvert land er inkluderet de 3 fremstillingsindustrier g 2 serviceindustrier, med de højeste FOU udgifter i Tabellen viser: Tyskland skiller sig ud ved at have en høj andel af FOU udgifterne kncentreret i fremstillingsindustrier (ca. 86 pct.), hvr autmbilindustrien udgør den højeste andel (32 pct.). Også den svenske fremstillingsindustri tiltrækker en relativt høj andel af FOU udgifterne (ca. 71 pct.). FOU udgifterne i Danmark har en væsentligt højere kncentratin i farma industrien sammenlignet med de andre lande (ca. 21 pct. af de samlede FOU udgifter). UK har den laveste andel af FOU udgifter i fremstillingsindustri (ca. 40 pct.) 16
17 Tabel 5 Frdeling af privat FOU på industrier, 2012 Andel af samlede private FOU investeringer Tyskland Danmark Sverige Hlland UK 1. Fremstilling 86,1 55,8 70,5 55,8 40,0 1.1 Farma g kemikalier 14,1 26,5 8,1 10,4 4, kemikalier g kemiske prdukter 6,5 5,7 n.a. 6,9 1, Farma, medicinalske kemikalier g btaniske prdukter 1.2 Cmputer, elektrnik g ptiske pr dukter 7,6 20,9 n.a. 3,5 2,9 13,7 7,6 20,4 8,7 5,7 1.3 Mtrkøretøjer, trailere g semi-trailere 32,3. 12,7. 8,6 1.4 Maskiner g udstyr. 12,9. 13, Andet transprtudstyr.. 8, Elektrisk udstyr... 6,6. 2. Service 13,1 42,8 28,4 38,9 58,1 2.1 Infrmatin g kmmunikatin 5,9 12,8. 9,9 14,2 2.2 Aktiviteter knyttet til fast ejendm 5,9 13,3 14,0 15,2 36,6 2.3 Engrs- g detailhandel, reparatin af mtrkøretøjer g mtrcykler.. 6, Andet 0,8 1,4 1,1 5,3 1,9 Kilde: OECD, Structural Analysis (STAN) Analytical Business Enterprise Research and Develpment (ANBERD) database, baseret på main-activity classificatin af industrier. De FOU-tunge industrier fylder meget frskelligt i de fem sammenlignede lande. Det indebærer bl.a. at bruttværditilvæksten fra industrier med høj FOU intensitet er frdelt meget frskelligt landene i mellem, jf. Figur Kategrierne er ikke identiske med kategrierne i Figur 4 da OECDs STAN database anvender en anden industriklassificering end den sm blev anvendt i EU's screbard undersøgelse. Der findes ikke tilgængelige data fr UK. 17
18 Figur 5 andel af den samlede bruttværditilvækst fra FOUintensive industrier, (2010/2011), pct. Pct. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Tyskland Sverige Danmark Hlland UK N.a. Teknlgisk hardware g udstyr Sftware g cmputer service Farma g biteknlgi Mtrkøretøjer g reservedele Nte: Figuren viser bidraget til den samlede bruttværditilvækst fra de FOU-intense industrier angivet i Figur 4. Da de t kilder ikke anvender samme industriklassificering er kategrierne i denne figur beregnet sm: Teknlgisk hardware g udstyr =D26+D27, Farma g biteknlgi = D20T21, Sftware g cmputer service =D62T63+D61, Mtrkøretøjer g reservedele =D29. Data fr Danmark g Hlland er fra Data er ikke tilgængeligt fr UK. Kilde: OECD STAN database ISIC 4 Vres knklusiner er således at frskelle i FOU-intensitet i den private sektr samlet set ikke kun påvirkes af rammevilkår, men gså af frskelle i industristruktur, sm til dels er histrisk betinget, mend de selvsagt bliver løbende påvirket af ændringer i rammevilkår. 4 Effekter af eksisterende skattetilskyndelser til FOU 4.1 Overrdnede empiriske resultater skattetilskyndelser g FOU Empiriske undersøgelser har primært studeret påvirkningen af frskellige skattetilskyndelser til FOU på niveauet fr private FOU udgifter/investeringer. Færre studier har frsøgt at kvantificere effekten på innvatin g på den verrdnede øknmi (dvs. prduktivitet g vækst). Dette skyldes at virksmhedernes innvatinsprces er kmpleks g afhænger af de samlede rammevilkår, hvr skattetilskyndelser blt er ét af flere elementer. Dette vanskeliggør en empirisk identifikatin af eksempelvis virkningen af et FOU skattefradrag på innvatinsniveauet eller på prduktivitetsudviklingen. 28 Derfr anvendes effekten på FOU udgifterne ftest sm en prxy fr den innvative virkning af skattetiltagene. Der er ver tid udført en række empiriske studier af frskellige landes brug af skatteincitamenter til FOU. De er fkuserede på at vurdere effekten på den samlede frskning 28 Köhler et al. (2012) 18
19 g ikke den samfundsøknmiske nettværdi under hensyntagen til finansiering via øgede skatter mv. Den langsigtede elasticitet i de empiriske studier er estimeret til at være mkring 1. Det vil sige, at en frøgelse på 1 pct. af udgifterne til skattemæssige instrumenter (i frm af tabt prvenu), på sigt vil føre til 1 pct. frøgelse i de private investeringer til FOU: I et empirisk litteraturstudie fra år 2000 knkluderes det at skatteincitamenter til FOU har en signifikant g psitiv effekt på FOU: 1 krnes ekstra skatteincitament udmønter sig i gennemsnit g på sigt i 1 krnes ekstra privat FOU. 29 Et nyere mfattende studie fra OECD finder tilsvarende at en reduktin i den såkaldte reale brugerpris på FOU på 1 pct. på lang sigt vil resultere i ca. 1 pct. stigning i private udgifter til FOU. 30 Den reale brugerpris skal frstås sm: en virksmheds faktiske (reale) mkstning ved 1 krnes FOU investering, hvilket inkluderer en justering fr de frskellige landespecifikke skatterdninger inkl. selskabsbeskatningen. 31 Eurpakmmissinen har i 2014 gså udført et mfattende metastudie af litteraturen. 32 Her pdeles de empiriske undersøgelser i t grupperinger baseret på de anvendte estimatinsmetder. 33 De målte effekter er i samme størrelsesrden sm i OECD's studie (mange af de samme studier indgår). Disse studier indehlder gså andre knklusiner med str relevans fr en effektiv skatteplitik i frhld til FOU indsats: Det er svært at identificere g måle effekten på krt sigt Effekten er meget begrænset fr lande sm fte ændrer deres FOU skatteplitik. Det kan ikke entydigt knkluderes m stre eller små virksmheder er mere respnsive ver fr skattetilskyndelser - knklusinerne varierer i de frskellige studier g afspejler givetvis frskelle i de øvrige natinale rammevilkår. Start-up virksmheder er generelt mere respnsive ver fr skattetilskyndelser end etablerede virksmheder Stre virksmheder genererer større psitive eksternaliteter, dvs. højere spillver effekter, af deres FOU end små virksmheder. 34 Disse resultater giver anledning til flere knkrete plicy implikatiner: Reelle effekter kræver tid g stabilitet før de manifesterer sig Hvis fkus fr FOU plitikken er at øge grundfrskningen med dens frventede spillver effekter, så er det nødvendigt at inddrage stre virksmheder der har denne kapacitet. 29 Hall g Reenen (2000) et studie af den eksisterende empiriske litteratur ann Westmre (2013) 31 Den reale brugerpris er frmaliseret lig med b-indexet justeret med realrenten g depricieringsraten fr FOU. B- indekset er et knstrueret mål sm angiver den samlede skattetilskyndelse til FOU. Den præcise frtlkning er: den nødvendige før-skat prfit fr at neutralisere 1 krnes FOU udgift givet de eksisterende skatterdninger fr FOU g selskabsbeskatningen. 32 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 33 Strukturelle metder (baseret på brugerpriser) g direkte metder (baseret på kntrlgrupper). Studier der anvender de direkte metder sammenligninger generelt frskelle i FOU udgifter mellem virksmheder sm har mdtaget støtte g virksmheder sm ikke har mdtaget støtte (kntrlgrupper). Her er de anvendte estimatinsteknikker væsentligt mere frskellige end fr de strukturelle analyser, hvilket gså gør resultaterne svært sammenlignelige. Men, grundlæggende findes igen en psitiv signifikant sammenhæng mellem skattetilskyndelser til FOU g FOU udgifter. 34 Se Blm et al. (2013) g Köehler et al. (2012) 19
20 Hvis fkus fr FOU plitikken er at øge innvatinsmængden i iværksættervirksmheder, så er det psitivt at respnseffekterne er relativt stre fr disse virksmheder (mere FOU per tabt skattekrne). Dette vil dg frmdentlig kræve en bredere afgrænsning af udgifter der kvalificerer sig sm FOU, dvs. inkl. anvendt frskning g udviklingsarbejde. 4.2 Erfaring g resultater fra den britiske g hllandske rdning Både UK g Hlland har sm tidligere nævnt indført et ekstrafradrag fr FOU udgifter. Det hllandske fradrag blev intrduceret i 2012 g differentierer ikke mellem stre g små virksmheder. Her var ekstrafradraget på 54 pct. ved indførslen, men blev hævet til 60 pct. i 2014 g gælder ikke fr udgifter til arbejdskraft. Fradragsrdningen blev indført sm et tillæg til en eksisterende rdning til fremme af FOU via. lønskatten, The Research and Develpment Act (WBSO), intrduceret i Ordningen giver virksmheder mulighed fr at reducere lønudgifterne til FOU persnale, gennem lavere sciale bidrag g persnskatter. Den knkrete fradragsrdning fra 2012 er endnu ikke blevet evalueret, men verrdnede evalueringer af WBSO finder en langsigtet elasticitet på ca Dvs. en reduktin på 10 pct. i skatteprvenuet har resulteret i en tilsvarende nettfrøgelse af de private FOU frskningsudgifter på 10 pct. Ordningen i UK blev gennemført sm et led i regeringens plan m at hæve FOU intensiteten i landet til 2,5 pct. i Den britiske rdning blev indført i 2000 fr SMV'er g udvidet i 2002 til gså at gælde stre virksmheder. UK har differentierede satser, således at SMV'er får et merfradrag på 130 pct. mens stre virksmheder får et merfradrag på 30 pct. Målsætningen m at øge FOU intensiteten i UK til 2,5 pct. af BNP er ikke pnået, men de private udgifter til FOU har generelt været stigende siden rdningen blev indført. 37 Ordningen har tilsyneladende været effektiv til at øge private FOU udgifter i de virksmheder der har været berørt af rdningen; I den fficielle evaluering vurderes det, at virksmhederne har øget deres FOU udgifter med ca. 18 pct. sm en knsekvens af rdningen. 38 I takt med at merfradraget fr SMV'er er blevet øget (fra pct.) er SMV'ernes andel i FOU rdningen gså blevet større - i 2013 mdtg SMV'er således 44 pct. af den samlede støtte inden fr fradragsrdningen, jf. Tabel EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 36 Abramvsky m.fl. (2005) 37 Den samlede stigning i private udgifter til FOU steg med ca. 17 pct. mellem 2001 g 2013 i UK. Andre faktrer har givetvis påvirket udgiftsniveauet i negativ retning, bl.a. sm en knsekvens af den finansielle krise. 38 Guceri (2013) 20
Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereKvinderne haler ind på mændene gennem pensionen
Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der
Læs mereMaj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
Maj 219 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 5 ÅR Analyse udarbejdet af Senirøknm Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Glbaliseringen har været en markant løftestang
Læs mereDet kan kun for alvor lykkes, hvis erhvervssamarbejde bliver en integreret del af universiteternes finansierings- og forretningsmodel.
N O T A T 05-04-2011 Viden der virker - Erhvervssamarbejde g videnspredning fra universiteterne Baggrund Danmark har et vækstprblem, sm hænger tungt ver udsigterne fr de kmmende år. Vres nærmeste knkurrenter
Læs mereEU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent
EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får
Læs mereLægemiddel industri foreningen
Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereat administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.
Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet
Læs mereIndstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs mereDen Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger
Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM), dynamiske effekter g makrøknmiske fremskrivninger Det fremgår af satspuljeaftalen 2018-2021 vedrørende initiativet Videreudvikling af Den Scialøknmiske Investeringsmdel
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereInternational strategi
Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder
Læs mereEurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014
Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne
Læs mereAt der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.
BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette
Læs mereSammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp?
er der lige adgang til hjælp? 1. Rapprtens fkus Retshjælpskntrerne Adgangen til juridisk rådgivning er en grundpille i den danske retsstat, sm skal sikre, at alle brgere uanset sciale, øknmiske g persnlige
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereLÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk
Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.
Læs mereIndledning Handlingsplan 2013-2014
Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.
Læs mereCareWare 2015 Koncept
CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr
Læs mereI det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.
3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ
Læs mereUdbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?
KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist
Læs mere2018 vedtaget denne politik om samfundsansvar. Politikken revideres løbende og ved væsentlige ændringer, dog mindst en gang årligt.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr samfundsansvar Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen, har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik m samfundsansvar. Plitikken revideres løbende g ved væsentlige
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereEffektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016
Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs mereStudie af litteraturen om effekter af skatteincitamenter til private FoUaktiviteter
Studie af litteraturen om effekter af skatteincitamenter til private FoUaktiviteter Dette studie giver et overordnet overblik over effekterne af skatteincitamenter til private virksomheders forskning og
Læs mereNyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job
Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 15-11-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs mereKonkret om AT-opgaver med innovation 1
Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning
Læs mereSundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder
Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs mereHvad en klimaaftale i København skal indeholde
Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker
Læs mereRetningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA
Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereAftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
18. nvember 2015 Aftale mellem Regeringen (Venstre) g Dansk Flkeparti, Liberal Alliance g Det Knservative Flkeparti Aftale m et kntanthjælpssystem hvr det kan betale sig at arbejde Jbrefrm fase I Fr mange
Læs mereEffektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking
Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:
Læs mereBoligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse
Bligmuligheder fr kntanthjælpsmdtagere på laveste ydelse I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremver skal unge uden en erhvervskmpetencegivende uddannelse,
Læs mereMBBL's totaløkonomiværktøj i praksis
Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS
Læs merePolitik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud
Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereMange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereVejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.
VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereFaktaark: Turismens økonomiske betydning i Danmark Tyskland. Markedsprofil VisitDenmark
Faktaark: Turismens øknmiske betydning i Danmark 2017 Tyskland Markedsprfil 2019 VisitDenmark Turisternes frbrug i Danmark i 2017 Samlet set landede turismefrbruget på 128 mia. kr. Turisterne brugte 122,7
Læs mereSamhandelskriteriet indeholder et krav om mærkbarhed, dvs. markedsandel, der er større end 5 %
INDHOLD: Krt gennemgang af de indledende bestemmelser... 4 Knkurrencebegrænsende aftaler... 5 Hvrnår har vi en aftale m knkurrencebegrænsning?... 6 Vertikale g hrisntale aftaler... 7 Frbudte aftaletyper
Læs mereSocialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte
Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse
Læs mereEN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505
087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference
Læs mereEvaluering af de faglige koordinationsfora
21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling
Læs mereEksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller
Lederhåndbg Bilag 10.8.1 Eksempler på beregning af frskellige tilskudsmdeller Mdel A: "Den nye" Lønsum (KL: "det maksimale løntilskud") De fleste kmmuner har fastsat en tilskudsmdel svarende til den af
Læs mereErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling
1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...
Læs mereN O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr
Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen
Læs mereVirksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats
Hrsens Virksmhedernes samarbejde med jbcentret - g tilfredshed med jbcentrenes indsats Hrsens Kmmune - Efteråret 2017 JOBCENTER HORSENS 1 Virksmhedernes samarbejde med jbcentrene - Hrsens efteråret 2017
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,
Læs merestrategiske mål for Ansvarlig Investering og anvisninger for hvordan de opnås.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr ansvarlig investering 16. ktber 2018 Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik. Plitikken revideres løbende g ved
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereEn samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked
En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring
Læs mereANALYSE AF UDGIFTER TIL KATETER- OG STOMIHJÆLPEMIDLER
N O T A T Til Jhn Christensen Kpi Klik her fr at angive tekst. Fra Klik her fr at angive tekst. Emne Kateter- g stmihjælpemidler - Analyse ANALYSE AF UDGIFTER TIL KATETER- OG STOMIHJÆLPEMIDLER Afdeling
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereNOTAT. Redegørelse: Kommenterede resultater fra eksterne rapporter om sygefraværet i kommunerne
NOTAT Kultur- g Øknmifrvaltningen Persnaleafdelingen Redegørelse: Kmmenterede resultater fra eksterne rapprter m sygefraværet i kmmunerne Køge Rådhus Trvet 1 4600 Køge Køge Kmmune har siden 2010 arbejdet
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 01-03-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mereNorddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang
Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereForrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)
Frrentning af netvirksmhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Energifrum 26. maj 2016 WACCekspertgruppen WACC-ekspertgruppens pgave g frmål Udarbejde en indstilling til fastsættelse af frrentningen
Læs mereTillæg om administrative samarbejder
Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab 2014 mellem regeringen g Vækstfrum fr Regin Midtjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012
Læs mereVejledning til kulturaftaler
Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes
Læs mereCentral Denmark EU Office Oplæg til MEA d. 27. oktober 2014. EU-konsulent, Rasmus Aspe Mørk
Central Denmark EU Office Oplæg til MEA d. 27. ktber 2014 EU-knsulent, Rasmus Aspe Mørk Central Denmark EU Office er drivkraft fr internatinalisering g anvender Eurpa til at skabe værdi fr Midtjylland.
Læs mereNy inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune
Læring i sklen Ny inklusinsfremmende ressurcemdel på specialundervisnings mrådet i Hedensted Kmmune Tfteskvvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 25.11.2015 Baggrund Fra skleåret 2011/12 indførte Hedensted
Læs mereAnsøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?
Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs mereSikkerhedsPlaster. ikraft innovationspuljen Projektansøgning. Deltagere/partnere: Egmont Højskolen, Odder. Delta, Them og København
ikraft innvatinspuljen Prjektansøgning SikkerhedsPlaster Deltagere/partnere: Egmnt Højsklen, Odder Delta, Them g København Active Institute, Århus Alexandra Instituttet, Århus ikraft, ReginMidtjylland
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
SAMARBEJDSAFTALE mellem LO Aarhus g Børn g Unge Side 1 af 5 Fra skle til erhverv Øvrige samarbejdspartnere: Aarhus Håndværkerfrening, Dansk Byggeri Østjylland, Erhverv Aarhus, MSB/ UU Aarhus g Aarhus Lærerfrening.
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune
- k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side
Læs mere- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet
Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,
Læs mereUDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)
Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. maj 2006 (10.05) (OR. en) 9035/06 POLGEN 55
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 5. maj 2006 (10.05) (OR. en) 9035/06 POLGEN 55 NOTE fra: frmandskabet til: De Faste Repræsentanters Kmité/Rådet Vedr.: Det Eurpæiske Råd (den 15.-16. juni
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereHandleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:
Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Der er fkus på: Udvikling i g niveauet fr ledigheden skal være mere psitiv end i resten af landsdel Vestjylland. Udviklingen i g niveauet fr langtidsledigheden
Læs mereSTATIONSSTRUKTUREN I DANMARK
STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse
Læs mereSærlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse
Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter
Læs mereNotat vedr. Brandskolen - RESC
Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr
Læs mereDanske Bank. Ansvarlig lånekapital
https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var
Læs mereEn seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):
Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr
Læs mereTil: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro
Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:
Læs mereEffektmåling og styrket videngrundlag for lokal erhvervsservice. figurer/indikatorer i ny publikation til danske kommuner
September 2015 Effektmåling g styrket videngrundlag fr lkal erhvervsservice figurer/indikatrer i ny publikatin til danske kmmuner 1. Indledning Neden fr er præsenteret de indikatrer/figurer, der skal udgøre
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 30-04-2018 Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.:
Læs mereEgo. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD
Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereVaretagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter
MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 30-04-2018 Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.:
Læs mere