Analyse vedrørende skattefradrag for forskning og udvikling som incitament for investeringer i avanceret produktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse vedrørende skattefradrag for forskning og udvikling som incitament for investeringer i avanceret produktion"

Transkript

1 Analyse vedrørende skattefradrag fr frskning g udvikling sm incitament fr investeringer i avanceret Prduktinspanelet 29 april 2015

2 Frfattere: Sigurd Næss-Schmidt, Partner, Directr f Ecnmics Lars Jensen, Analyst Jacek Przybyszewski, Analyst 2

3 Frrd Regeringen har nedsat et spanel, der skal kmme med anbefalinger til initiativer der kan styrke Danmark sm et attraktivt sland. Sekretariatet fr spanelet har i den frbindelse bedt Cpenhagen Ecnmics m at lave en analyse vedrørende skattefradrag fr frsknings- g udviklingsaktiviteter (FOU) sm. Dette ntat bygger på eksisterende viden på mrådet g udbygger især følgende 3 temaer: 1. Hvilke skattemæssige muligheder er der fr at stimulere svirksmheders investeringer i FOU, g hvilke initiativer ser ud til særligt at stimulere investeringer i avanceret? I hvilke virksmheder g industrier sker der samlkatin mellem FOU aktiviteter g? 2. Hvrdan anvender man skattefradrag i UK, Hlland, Tyskland g Sverige fr at stimulere virksmhedernes investeringer i FOU g er der sammenhæng mellem frskellige frmer fr støtte g niveauet fr landenes FOU aktiviteter? 3. Hvrdan er mulighederne fr at målrette et FOU fradrag til små g mellemstre virksmheder under hensynstagen til mulige udfrdringer i frhld til mgåelse g dødvægtstab. Hvrdan bør et FOU fradrag indrettes fr at være i samtykke med EU's regler fr statsstøtte, g under hvilke frudsætninger kan det tabte skatteprvenu indregnes i regeringens målsætning fr ffentlige investeringer i FOU (1 pct. af BNP), jf. OECD's Frascati manual? Det bemærkes, at analysen ikke frhlder sig generelt til skatteincitamenters effektivitet i frhld til andre typer af rdninger, der har til frmål at fremme frsknings- g udviklingsaktiviteter sm. 3

4 Sammenfatning I Danmark anvendes der mange frskellige incitamenter til at fremme FOU. De samlede udgifter til FOU (private g ffentlige) ligger på 3,09 pct. af BNP, hvilket er det 6. højeste udgiftsniveau i OECD. De ffentlige udgifter til FOU svarer til 1,11 pct. af BNP, hvilket er det 4. højeste udgiftsniveau i OECD (kun vergået af Sverige, Finland g Island). De ffentlige udgifter går bl.a. til at finansiere universitetsuddannelser, frskning g en række frskellige innvatinspuljer. Desuden findes der en række støtterdninger via skattesystemet, sm ikke er inkluderet i de 1,11 pct. af BNP, men sm ikke dest mindre beløb sig til 1,5 mia. kr. i En af disse rdninger er fx en skattekredit der kan udbetales til underskudsgivende FOU virksmheder i frskud fr fremtidige skattefradrag. I en nylig rapprt fr EU Kmmissinen rangeres denne rdning sm den tredjebedste af 80 frskellige rdninger, jf. Kmmissinens egen benchmarking. Hvis Danmark vil udvide værktøjskassen til fremme af FOU, så kan der vervejes et ekstrafradrag fr FOU udgifter fr verskudsgivende virksmheder. Sådan en rdning findes ikke i Danmark i dag, men anvendes i mange andre lande, bl.a. i UK g Hlland. Skatteplitiske instrumenter bruges gså i de fleste andre OECD lande til at stimulere enten innvatin g/eller af innvative prdukter. Det sker enten ved at give ekstrardinære de-fact skattebegunstigelser til udgifter der er knyttet til FOU aktiviteter primært ekstrafradrag fr udgifter til FOU, reduceret beskatning fr frskere mv., eller reduceret beskatning fra indtægter tilknyttet FOU aktiviteter f.eks. fra patenter. Den nrmale begrundelse fr sådanne fradrag er først g fremmest de psitive eksternaliteter sm FOU aktiviteter giver anledning til - såkaldte spillver effekter - når en del af den videns der stimuleres af en skattetilskyndelse, vil gavne andre virksmheder, end den, der udfører FOU aktiviteterne. Fradraget skal med andre rd kmpensere fr, at den almindelige markedsøknmi kan give fr små tilskyndelser til innvatin, såfremt virksmhederne baserer deres FOU aktiviteter alene på de gevinster de selv høster. Hvis der alene ses på de direkte skattetilskyndelser til fremme af FOU, ligger Danmark i bunden, sammenlignet med andre lande i OECD, jf. en nylig undersøgelse. Det skyldes bl.a. at halvdelen af landene i undersøgelsen 14 ud af 28 pererer med såkaldte ekstrafradrag fr FOU udgifter, dvs. man kan trække mere end 100 pct. af udgiften fra i skattegrundlaget - fte med særligt stre fradrag fr mindre virksmheder. Der er belæg fr at sådanne FOU rdninger virker i frhld til at stimulere øget FOU aktivitet: generelt synes en reduktin af den private udgift til FOU på 10 prcent at lede til en tilsvarende frøgelse på mtrent 10 prcent (en såkaldt elasticitet på én). Det er en nettgevinst fr samfundet, såfremt den afledte værdi af øget innvatin i hele øknmien, i frm af højere prduktivitet, verstiger det afledte frvridningstab fra øget beskatning g administrative udgifter. Det principielle regnestykke gælder selvsagt 4

5 gså fr direkte ffentlig frskning sm gså kræver ffentlig finansiering g en betydelig administratin. I frhld til jbskabelse vil effekterne af et FOU fradrag være stærkest i de virksmheder sm er præget af høj prdukt- g prceskmpleksitet, samt en høj hastighed i udviklingen af nye prdukter. I disse virksmheder er det særligt vigtigt at FOU ressurcerne er placeret tæt på en, idet udvikling g af nye prdukter g prcesser kræver et aktiv samspil mellem udviklings- g steams. Eksisterende studier tilsiger gså mere specifikt at: Effekter af skattetilskyndelser tager tid g kræver stabile g trværdige rdninger Effekterne af skattetilskyndelser (målt sm elasticiteten) synes at være størst fr start-up virksmheder. Med andre rd resulterer en krnes skattetilskud i mere frskning fr disse virksmheder, end det er tilfældet fr ældre g etablerede virksmheder. Der er større psitive eksternaliteter (spillver effekter) frbundet med FOU aktiviteter i stre virksmheder Der er større samfundsmæssige gevinster frbundet med rdninger rettet md teknlgiske gennembrud, i frhld til rdninger rettet md udvikling af eksisterende teknlgier Disse resultater har klare plitikknsekvenser: Nye rdninger skal fungere i mange år før resultaterne kan høstes g skal frankres stærkt plitisk, så de fremstår trværdige ver fr virksmhederne. Der er gså behv fr afklaring af pririteringer i frm af hvad der er vigtigst: skabelse af flere teknlgiske gennembrud med en bredere værdi fr Danmark (g resten af verden) eller øget vækst g jbskabelse i innvative små selskaber sm har udfrdringer med at skaffe sig egenkapital til finansiering af innvatin? Sådanne vervejelser har klare implikatiner fr både bredden af udgifter der giver anledning til ekstrafradrag, g fr, m mindre g yngre virksmheder skal have større ekstrafradrag. Endelig er der vurderingen af de samlede samfundsøknmiske effekter. Et FOU fradrag indebærer nye administrative mkstninger fr virksmheder g fr det ffentlige g vil indebære tab fra den frvridning sm følger af afledte krav til skattefinansiering. Gevinsterne fra et FOU fradrag skal derfr være stre nk til at betale fr de direkte g indirekte mkstninger sm de afstedkmmer. Et kmplet regnestykke ver dette vil afhænge helt af den knkrete udfrmning g er i øvrigt stærkt afhængig af en række heraf afledte antagelser m hvr meget en øget FOU indsats kan løfte prduktiviteten, hvr mange år effekterne varer, sv. Der er derfr ikke fretaget en sådan beregning i dette ntat. Der er gså fretaget ngle mere tekniske vurderinger af knsekvenserne af, at indføre sådan et ekstrafradrag i Danmark. Fr det første vurderes det, at en ny rdning vil kunne indføres uprblematisk i frhld til EU's statsstøtteregler jf. gså den udstrakte anvendelse i en række andre EU lande herunder med eventuelt gunstigere fradrag fr mindre virksmheder sm i UK. Fr det andet vil det være p til den danske regering selv, m en sådan rdning skal indgå sm en del af Danmarks 1 pct. mål- 5

6 sætning fr ffentligt finansieret frskning. Sm udgangspunkt indgår det tabte skatteprvenu fra sådanne tiltag ikke i målsætningen, men det kan indgå, såfremt det indgår eksplicit sm en integreret del af regeringens ffentlige frskningsstrategi f.eks. i ffentlige publikatiner. 1 Udgifter til FOU i Danmark Gennem de sidste 15 år har der været en kraftig stigning i udgifterne til FOU i Danmark, både i erhvervslivet g i den ffentlige sektr. I 2013 svarede de samlede udgifter til FOU således til 3,09 pct. af BNP, hvilket er det højeste niveau ngensinde. Den ffentlige sektrs udgifter svarede til 1,11 pct. af BNP, jf. Figur 1. Figur 1 Udgifter til FOU Pct. af BNP 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Erhvervslivet Den ffentlige sektr Nte: Udgifterne er frdelt efter brugssektrer. Brugssektrer er generelt ikke sammenfaldende med finansieringskilderne. Fx er en mindre andel af erhvervslivets FOU udgifter finansieret med ffentlig støtte, mens en mindre del af de ffentlige udgifter er finansieret med private midler. Surce: Danmarks Statistik (2014) FOU aktiviteter spænder bredt men inddeles af Danmarks Statistik i tre kategrier med udgangspunkt i internatinale knventiner: Grundfrskning: Eksperimenterende eller teretisk arbejde med det primære frmål at pnå ny viden g frståelse uden ngen bestemt anvendelse i sigte Anvendt frskning: Eksperimenterende eller teretisk arbejde med det frmål at pnå ny viden g frståelse. Arbejdet er primært rettet md bestemte anvendelsesmråder Udviklingsarbejde: Systematisk arbejde, der er baseret på anvendelse af viden pnået gennem frskning eller praktisk erfaring g har til frmål at frembringe nye eller væsentligt frbedrede materialer, prdukter, prcesser, systemer eller tjenesteydelser, fx gennem demnstratin g markedsmdning. De samlede ffentlige udgifter til FOU var på 20,9 mia. DKK i 2013, hvraf finanslvsbevillingerne udgjrde 16,8 mia. DKK. 1 De største udgiftsmråder var hhv. sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab g teknisk videnskab, jf. Tabel 1. 1 De resterende 4,1 mia. DKK blev finansieret via Danmarks Grundfrskningsfnd, internatinale bevillinger, samt kmmunale g reginale midler. 6

7 Tabel 1 Offentlige udgifter til FOU frdelt på fag Fag Mi. DKK Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jrdbrugs- g veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humanira I alt Nte: Opgørelsen er baseret på survey data fra universiteter g andre frskningsinstitutiner der ptræder i det ffentlige frskningsbudget. Kilde: Danmarks Statistik (2014) Denne pgørelse viser imidlertid kun de direkte ffentlige udgifter til FOU aktiviteter. Derudver findes en række skattemæssige tiltag, der skal gøre det mere gunstigt fr erhvervslivet at investere i FOU. Det fremgår af Frascati manualen at det tabte skatteprvenu fra sådanne tiltag i princippet ikke bør indregnes sm en andel af de ffentlige frskningsudgifter. De kan dg indregnes såfremt tiltagene indgår sm en integreret del af den samlede ffentlige frsknings- g innvatinsplitik jf. OECD's Frascati manual. 2 Det har Danmark f.eks. ikke valgt at gøre fr de skatteplitiske instrumenter sm Danmark i dag allerede anvender jf. nedenfr: de indgår ikke i udgifterne på 1,11 prcent af BNP. Hertil kmmer at typen af udgifter sm kan indgå i FOU fradrag kan være bredere end den type af udgifter, sm mfattes af Frascati manualens definitin: det er således tilfældet i UK. 3 Der er således et dbbelt krav fr at skattetab frbundet med FOU fradrag kan indgå i de ffentlige frskningsudgifter: 1) FOU fradrag skal være defineret tilstrækkelig snævert til at kunne indgå sm Frascati tilladt udgift 2) regeringen skal dernæst eksplicit vælge at lade det fremstå sm en integreret del af den ffentlige frskningsudgift. 2 Frascati (2002), se særligt afsnit side 142. thus lans that are t be repaid and indirect supprt f industrial R&D via tax rebates etc., shuld in principle be excluded. Nevertheless, when such indirect supprt prgrammes are undertaken as part f an integrated R&D plicy (fr examples when the surces are dcumented and included in inter-ministeriel discussins f a science budget), they may be included in GBAORD. GBAORD betyder Gvernment Budget Apprpriatins r Outlays fr R&D by Sci-ecnmic Objectives, med andre rd ffentlige frskningsmidler. 3 ONS (2014), side 6: T qualify fr these (tax) credits, R&D expenditure must seek t achieve an advance in verall knwledge r capability in a field f science r technlgy and nt simple an advance in the business wn state f knwledge. This is much brader than the Frascati Manual definitin as it included testing stages and trials which wuld be excluded under the OECD definitin. Med andre rd tillader det britiske FOU fradrag, fradrag fr udgiftstyper, sm ikke indgår i den type af udgifter sm kan indgå sm ffentlige frskningsudgifter efter Frascati manualen. 7

8 2 Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU 2.1 Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i Danmark I Danmark findes der 3 skattemæssige instrumenter til fremme af FOU: En rdning fr straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU 4 En frskerskatrdning En skattekreditrdning Fr at en udgift kan blive kvalificeret til en af de 3 rdninger kræves det at udgiften er knyttet til enten frsøgs- g frskningsvirksmhed, dvs. til riginale undersøgelser der retter sig md at tilegne ny videnskabelig eller teknisk viden, der kan anvendes praktisk, eller til grundfrskning fretaget i virksmheden. 5 Straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU En række investeringsudgifter sm virksmheder afhlder i frbindelse med FOU aktiviteter kan fradrages (straksafskrives) i den skattepligtige indkmst. Dette vedrører særligt anlægsudgifter til maskiner, udstyr, inventar, mv., samt immaterielle aktiver, der nrmalt skal afskrives ver aktivernes frventede levetid. 6,7 Straksafskrivning indebærer en likviditetsfrbedring fr virksmheder der har FOU aktiviteter. Frskerskatrdningen Udenlandske frskere g andre højtlønnede nøglemedarbejdere pnår særligt gunstige skattevilkår i Danmark, idet de er berettiget til en beskatning på kun 26 pct. af deres bruttløn i indtil 60 måneder. Ordningen er med til at sikre at danske virksmheder kan tiltrække internatinale frskere i skarp knkurrence med udenlandske virksmheder g frskningsinstitutter. Skattekreditrdningen Underskudsgivende virksmheder kan få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet der relaterer sig til FOU aktiviteter - i stedet fr en mdregning i fremtidige perider med verskud. Ordningen kan især styrke FOU virksmheders likviditet i pstartsfasen, hvr FOU aktiviteterne endnu ikke har genereret indtægter. 8 Disse 3 innvatinsfremmende tiltag udgør en udgift fr den danske stat, idet de gunstige skattefrhld medfører et tab i det samlede skatteprvenu (eller et tab i kraft af, at prvenuet først realiseres i senere perider). Omkstningerne til de 3 rdninger er i dag ikke medregnet i regeringens målsætning m at ffentlige udgifter til FOU skal udgøre mindst 1 pct. af BNP, men udgjrde tilsammen 1,48 mia. DKK i 2013, jf. Tabel 2. 4 Maskiner g udstyr, g de fleste immaterielle anlægsudgifter til FOU 5 Skatteministeriet (2015) 6 Ordningen mfatter alle immaterielle aktiver til FOU, såsm patentrettigheder g licenseret knwhw, jf. AL 41, stk. 1 7 Jf. LL 41 stilles der ikke særskilt krav m at patenter g knwhw skal anvendes til FOU fr at blive berettiget til straksafskrivning. 8 Der kan maksimalt udbetales en skattekredit svarende til skatteværdien af et underskud på 25 mi. DKK. I 2013 svarede dette til 6,25 mi. DKK, mens dette beløb falder til 5,5 mi. DKK i 2016 med den planlagte reduktin i selskabsskattesatsen. 8

9 Tabel 2 Udgifter til fremme af FOU via skattesystemet Område Mi. DKK Straksafskrivning af visse anlægsudgifter til FOU 868 Frskerskatrdningen 458 Skattekreditrdningen 153 Udgifter i alt Nte: Beløbene er beregnet af Skatteministeriet efter tabt prvenu metden. Kilde: Erhvervs- g Vækstministeriet (2014): Redegørelse m erhvervsfremme g støtte Skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i andre lande Næsten alle lande i EU (26 ud af 28) anvender skatteplitiske instrumenter til at stimulere investeringer i FOU g de fleste lande anvender mere end et instrument. 9 Den praktiske udfrmning g anvendelse af frskellige typer instrumenter varierer dg meget landene i mellem. Skatteplitiske instrumenter øger incitamentet til at investere i FOU ved at reducere skatten fr virksmheder, der enten har udgifter til FOU (udgiftsrelaterede instrumenter) - eller har indtægter fra en kmmercialisering af FOU aktiviteter (indtægtsrelaterede instrumenter). Udgiftsrelaterede instrumenter reducerer i praksis virksmheders udgifter til FOU aktiviteter, g findes i 4 verrdnede frmer: Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU Straksafskrivning af (visse) anlægsudgifter til FOU Reduceret persnskat fr FOU persnale eller Carryfrward g/eller refundering af skatteværdien af FOU udgifter ved underskud Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU Alle driftsudgifter kan i udgangspunktet fradrages med 100 pct. i den skattepligtige indkmst i samme peride sm de afhldes, jf. IFRS standarder. 10 Mange lande tillader imidlertid et ekstrafradrag fr driftsudgifter anvendt til FOU. Et ekstrafradrag kan have frm af enten et øget fradrag i den skattepligtige indkmst der verstiger den faktiske udgift (fx 230 pct.), eller et direkte fradrag i den beregnede skat - typisk en andel af den faktiske udgift (fx 10 pct.). 11 Begge typer fradrag (fradrag i indkmst g fradrag i skat) fører til en lavere skattebetaling med udgangspunkt i FOU udgifterne g de er derfr principielt ækvivalente. Flere lande differentierer mellem stre virksmheder g små g mellemstre virksmheder (SMV er) i deres udfrmning af fradraget. Fx tillader UK et fradrag på 230 pct. fr SMV'er, mens stre virksmheder kun kan pnå et fradrag 9 Estland g Tyskland er de eneste lande i EU sm ikke anvender skatteplitiske instrumenter til stimulering af private FOU aktiviteter. 10 Internatinal Financial Reprting Standards (internatinale regnskabsstandarder fr EU, m.fl.) 11 Denne type fradrag kaldes fr tax credit på engelsk, ikke at frveksle med den danske skattekreditrdning sm reelt er en kntant refunderingsrdning af fremtidige skattefradrag. 9

10 på 130 pct. 12 Givet en selskabsskat på 2 pct. betyder et punds gdkendte FOU udgifter en reduktin i den skattepligtige indkmst på 2,30 pund fr en SMV - g dermed en reduktin i skatten på 0,46 pund. Der er altså tale m et betydeligt tilskud til FOU udgifter fr mindre virksmheder. Denne differentiering begrundes nrmalt med, at mindre virksmheder har ringere adgang til ekstern g særligt risikbetnet finansiering af innvatin, g derfr vil være mere følsmme ver fr skattemæssige incitamenter. I ngle lande er det kun frøgelsen i FOU udgifter fra det ene år til det andet sm er fradragsberettiget, g ikke den ttale udgift til FOU. Frmålet hermed er at afgrænse støtten så den kun tilfalder nye FOU udgifter, g fr at undgå at betale fr allerede eksisterende FOU. Det er typisk begrundet i et ønske m at begrænse prvenutab g dermed reducere behvet fr en kmpenserende (g frvridende) ekstrapkrævning af skatter. Sådanne inkrementelle rdninger gælder dg kun i få lande, g det tyder på at rdningerne er under udfasning. 13 Flere studier peger desuden på, at inkrementelle rdninger fører til højere administratinsmkstninger g har en mindre effekt på investeringstilbøjeligheden. 14 Hensynet til effektiviteten af rdningen synes dermed at veje højere, end ønsket m at begrænse frvridende ekstraskatter. Straksafskrivning af anlægsudgifter til FOU Anlægsudgifter til maskiner, udstyr, mv. skal i udgangspunktet afskrives ver deres frventede levetid, jf. IFRS standarder. Flere lande tillader imidlertid virksmheder at straksafskrive anlægsudgifter der anvendes til FOU, allerede i anskaffelsesåret. Dette giver virksmhederne en likviditetsmæssig frdel, da de pnår reduktiner i deres skat tidligere end ellers. Flere lande skelner mellem anlægsaktiver der anvendes til at skabe ny FOU, g anlægsaktiver sm allerede er blevet frembragt ved FOU (fx erhvervelse af patentrettigheder, licenser g andre immaterieller). Fx tillader den danske skatterdning straksafskrivning fr køb af patentrettigheder g licenseret knwhw, hvilket bidrager til lavere mkstninger ved relativt avanceret. Mdsat har UK nget strengere krav fr kvalifikatin til rdningen, g tillader generelt ikke fradrag fr erhvervelse af eksisterende viden. 15 Reduceret persnskat fr FOU persnale Enkelte lande tilbyder lavere persnskatter fr (typisk udenlandske) frskere g andre nøglemedarbejdere, heriblandt Danmark, Hlland, Belgien g Sverige. Rent teknisk implementeres reduceret persnskat frskelligt landene i mellem, men metderne er ækvivalente i praksis, idet de reducerer den skat pct. fr SMV'er siden 1. april Efter nedsættelsen af den generelle selskabsskat til 20 prcent i UK fra 1 april 2015 er denne sats nu ens fr alle selskaber uanset størrelse. 13 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 14 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 15 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 10

11 der tilbagehldes i frskernes løn. 16 Carryfrward g refundering af skatteværdi af FOU Carryfrward princippet indebærer at virksmheder kan mdregne tidligere underskud i beregningen af skattegrundlaget i senere perider. I ngle lande, bl.a. i Danmark, kan virksmheder endda få refunderet den skattemæssige værdi af den del af underskuddet sm kmmer fra FOU aktiviteter. Dette er særligt relevant fr iværksættervirksmheder der fte har brug fr likviditet i pstartsfasen når de ikke genererer indtægter fra FOU. Indtægtsrelaterede instrumenter øger i praksis virksmheders nettindtægter fra IP-rettigheder ved at tilbyde en lavere selskabsskat fr disse indtægter. Der findes dg gså andre instrumenter der ikke relaterer sig knkret til IP-rettigheder, men mere generelt til FOU aktiviteterne i virksmheden. Patentbkse I dag anvender 11 lande i EU såkaldte patentbkse, sm medfører at, indtægter fra patenter g i visse tilfælde gså fra andre immaterielle rettigheder, bliver beskattet med en lavere skattesats end den sædvanlige selskabsskat. De 11 lande anvender ganske frskellige patentbks mdeller, der generelt varierer i t dimensiner - skattesatsens størrelse g bredden af basen fr den lave beskatning. Ngle mindre lande (Malta, Cypern) er kendetegnet ved meget lave skattesatser fr IP-indkmster, kmbineret med en bred base fr den lave beskatning, dvs. indtægter fra licenser g andre immaterieller pnår gså en lavere beskatning. I den anden ende af spektret findes UK g Frankrig der har nget højere skattesatser kmbineret med en snævrere base, så kun patenterede prdukter anerkendes. 17 Andre reduktiner i indkmstskat Tjekkiet g Bulgarien tillader virksmheder der pnår status sm FOU virksmheder, med udgangspunkt i en række krav, at pnå en reduktin i deres indkmstskat. Overrdnet set er udgiftsrelaterede instrumenter de mest udbredte skattemæssige tiltag i EU landene. 25 ud af 28 lande anvender ekstrafradrag fr udgifter til FOU, enten sm fradrag i den skattepligtige indkmst eller sm et direkte fradrag i skatten (såkaldte 'tax credits'). 20 lande tillader gså carryfrward af underskud, g 13 lande har straksafskrivning af visse typer af anlægsudgifter til FOU. Det er dg kun 4 lande, heriblandt Danmark, sm tillader straksafskrivning fr erhvervelse af licenser g patentrettigheder. 8 lande, heriblandt Danmark, anvender desuden lønbaserede instrumenter, jf. Tabel Fx er der frskelle på m skattereduktinen gives direkte i persnskatten eller i scial- g sundhedsbidraget. I andre tilfælde sker reduktinen i lønsumsskatterne fr virksmheden. 17 Cpenhagen Ecnmics (2014), Patentbks mdeller - frdele g ulemper i dansk g internatinalt perspektiv 11

12 Tabel 3 Oversigt ver skatteplitiske instrumenter i EU Instrument Lande i EU der anvender instrument Straksafskrivning af materielle anlægsudgifter til FOU 13 Straksafskrivning af immaterielle anlægsudgifter (IP) til FOU 4 Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i indkmst) 14 Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i skat) 17 Reduceret persnskat fr frskere, mv. 8 Carryfrward g refundering 20 (9) Patentbkse 11 Andre reduktiner i indkmstskat fr FOU virksmheder 2 Differentiering efter virksmhedsstørrelse 10 Kilde: EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives OECD (2013): Science, Technlgy and Industry Screbard Støtte g skatteplitiske instrumenter i udvalgte lande I denne sektin sammenligner vi hvrdan støttetiltag rettet md FOU, herunder særligt de skatteplitiske instrumenter, bliver anvendt i Danmark, Hlland, Sverige, Tyskland g UK. Der er stre frskelle mellem disse 5 lande g deres anvendelse af hhv. direkte støttebetalinger til fremme af FOU g indirekte støtte sm fregår via tilskyndelser i skattesystemet. Tyskland anvender fx slet ikke indirekte støtte via skattesystemet, mens Sverige kun anvender skattesystemet i en meget lille grad, jf. Figur Figur 2 Anvendelse af skatteplitiske instrumenter g direkte erhvervsstøtte til fremme af FOU aktiviteter i udvalgte lande Pct. af BNP 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Nte: Kilde: 0,00 Hlland UK Sverige Danmark Tyskland Direkte støtte Værdierne er pgjrt efter tabt prvenu metden. Opgørelsen tager kun udgangspunkt i udgiftsrelaterede skatteplitiske instrumenter, eksklusiv reducerede persnskatter fr frskere, mv. Tyskland anvender ingen skatteplitiske instrumenter mens Sverige udelukkende anvender reduceret persnskat fr frskere mv., sm dermed ikke er indregnet i denne pgørelse. OECD (2013), Tax Incentive Indicatrs Indirekte støtte via skat 18 Sverige har en frskerskatrdning, men denne er ikke medtaget i OECDs beregninger der er lagt til grund fr Figur 2. 12

13 De knkrete skatteplitiske instrumenter, der anvendes i disse lande, varierer både i mfang g i deres udfrmning. En versigt ver hvilke instrumenter der anvendes i disse udvalgte lande findes i Tabel 4. Der er selvsagt betydelige variatiner i udfrmninger heraf f.eks. giver UK højere fradrag til mindre virksmheder mens Hlland differentierer efter virksmhedens alder. Tabel 4 Oversigt ver skatteplitiske instrumenter til fremme af FOU i udvalgte lande Instrument DK UK NL SE DE Straksafskrivning af materielle anlægsudgifter til FOU Straksafskrivning af immaterielle anlægsudgifter (IP) til FOU Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i indkmst) Ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU (fradrag i skat) () Reduceret persnskat fr frskere mv. Carryfrward g refundering Patentbkse Kilde: EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives OECD (2013): Science, Technlgy and Industry Screbard 2013 De knkrete instrumenter sm anvendes i de enkelte lande uddybes nedenfr. UK I UK findes en lang række skatteplitiske instrumenter. Først g fremmest findes der flere rdninger med ekstrafradrag fr driftsudgifter til FOU. UK anvender både fradrag i den skattepligtige indkmst g fradrag i den beregnede skat - g der differentieres mellem stre virksmheder g SMV'er. 19 Derudver beskattes indtægter fra patentrettigheder med en lavere skattesats end ellers. SMV'er er berettiget til et indkmstfradrag fr driftsudgifter til FOU på 230 pct. af udgifternes størrelse, mens stre virksmheder kan pnå enten 130 pct. fradrag i indkmsten eller 10 pct. fradrag i skatten - en ny rdning sm skal erstatte indkmstfradraget fra Der er indført en øvre grænse på 7,5 mi. EUR per FOU prjekt. UK har carryfrward g en skattekredit tilsvarende den danske, hvr underskudsgivende virksmheder kan få udbetalt skatteværdien af underskuddet i stedet fr at mdregne det i fremtidige perider. 21 I UK er det desuden muligt at straksafskrive visse anlægsudgifter til FOU, sm fx maskiner, inventar, mv., med 100 pct. i anskaffelsesåret. Erhvervelse af patentrettigheder, licenser g andre immaterieller kan dg ikke indregnes sm FOU udgifter. Generelt skelner UK's fradragsrdninger mellem aktiviteter der har til hensigt 19 En SMV er i UK defineret sm en virksmhed med i) mindre end 500 ansatte, ii) årlig msætning på under 100 mi. eller en balance på under 86 mi. g iii) maksimalt 25 pct. af virksmhedens egenkapital er ejet af stre virksmheder. EY (2015), Wrldwide R&D incentives reference guide. 20 Fradraget på 230 pct. fr SMV'er indføres fra 1. april 2015, g er en stigning i frhld til det tidligere fradrag på 225 pct. 21 Delitte (2014), Glbal Survey f R&D Tax Incentives 13

14 at skabe ny FOU, g aktiviteter der benytter allerede udviklet FOU. Med andre rd støtter rdningerne kun ny innvatin, ikke vidensverførsel i frm af eksisterende patenter mv., der beskytter brugsretten til innvative prdukter g prcesser. Fr at en aktivitet kan kvalificeres sm FOU, skal aktiviteten enten bidrage direkte til nye fremskridt inden fr videnskab eller teknlgi, eller bidrage hertil på indirekte vis. 22,23 Kvalificerede udgifter er bl.a. lønmkstninger til frskningspersnale g kliniske frsøgspersner, råvarer g hjælpematerialer anvendt i frskningen, FOU relevant sftware g udgifter til vand, el g varme. Siden 2013 har UK pereret med en patentbks, hvr virksmheder der har indtægter fra patenterede prdukter g services har frdel af en lav selskabsskat på 10 pct. fra indtægter der kmmer fra disse prdukter. Hlland I Hlland har man et samlet fradrag fr driftsudgifter til FOU på 160 pct. af udgifternes størrelse, dg med undtagelse af lønninger. Til gengæld betaler hllandske virksmheder en lavere lønsumskat af lønninger til FOU persnale - 35 pct. fradrag fr alle virksmheder g 50 pct. fr start-up virksmheder (p til 45 mi. EUR per år). Desuden har Hlland en bred patentbks (eller rettere, innvatinsbks), med en lav skattesats på kun 5 pct. fr kvalificeret indkmst fra nyudviklede prdukter, fratrukket deres udviklingsmkstninger. Fra 2013 er der yderligere mulighed fr at pnå den lave skattesats på 5 pct. fr 25 pct. af sin indkmst uden fradrag af udviklingsmkstninger - en rdning der særligt kmmer SMV'er g start-up virksmheder til gde, i perider hvr de genererer få indtægter fra deres FOU aktiviteter. 24 Sverige I Sverige findes kun et enkelt skatteplitisk instrument - en frskerskatrdning der knytter sig til udenlandske nøglemedarbejderes lønindkmst. Således kan udenlandske frskere mv. pnå en reduktin i den skattepligtige indkmst på 25 pct. i p til 3 år. Samtidig reduceres det arbejdsgiverbetalte sciale bidrag med 25 pct. 25 Udenlandske medarbejdere kan desuden mdtage skattefrie vederlag fra deres arbejdsgiver til dækning af rejseudgifter til deres hjemland g til deres børns sklegang. Alle udenlandske medarbejdere kan principielt kvalificeres til den svenske frskerskat, såfremt de tjener mere end SEK per måned. Derimd kan kun frskere g andet FOU relevant persnale pnå den lave skattesats med en lavere lønindkmst. 22 UK Department fr Business, Innvatin and Skills (2015) 23 I grænsetilfælde er det kun den andel af udgiften der anvendes til FOU sm kan fradrages. 24 Delitte (2014), Glbal Survey f R&D Tax Incentives 25 Skatterattsnamnden (2015) 14

15 Tyskland I Tyskland anvender man ingen skatteplitiske instrumenter til at stimulere private FOU aktiviteter. 3.1 Sammenhængen mellem ffentlig støtte til privat FOU g privat FOU På tværs af OECD er der en psitiv sammenhæng mellem niveauet af ffentlig støtte til FOU (både direkte g indirekte) g intensiteten af privat FOU - målt sm de ttale FOU udgifter ift. BNP, jf. Figur 3. Spredningen mellem landene er dg ret str. Danmark, Sverige g Tyskland ligger ver tendenslinjen, hvilket indikerer en høj FOU intensitet ift. graden af samlet ffentlig støtte. Dg skal det nævnes at datagrundlaget i Figur 3 ikke indehlder lønbaserede skattetilskyndelser sm fx den danske frskerskatrdning. Figur 3 Offentlig støtte g private FOU aktiviteter 4,0 3,5 Privat FOU, pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 DE SE DK UK NL 0,0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 Samlet ffentlig støtte til privat FOU, pct. af BNP Nte: Kilde: Offentligt støtte inkluderer både direkte støtte i frm af tilskud, kntrakter g lån, g indirekte støtte i frm af de samlede skattebegunstigelser OECD (2014), Measuring R&D tax incentives Sammenligning af datapunkterne i Figur 3 skal fretages med en vis varsmhed, da der kan være stre frskelle i landenes industrielle sammensætninger. Histrisk set er FOU intensiteten især høj fr virksmheder i industrierne: Teknlgisk hardware & udstyr, Farma & bitek g Sftware & cmputer service. Dette bekræftes gså i nyere data fr eurpæiske virksmheder, publiceret i EU Kmmissinens undersøgelse fra 2014, jf. Figur I undersøgelsen anvendes regnskabsdata fr investeringer i FOU fra verdens tp 2500 virksmheder (heraf 633 eurpæiske). 15

16 Figur 4 FOU intensiteter tp 10 industrier i EU, 2014 pct Nte: Kilde: Figuren viser de 10 industrisektrer med de højeste FOU intensiteter i EU baseret på data fra 633 eurpæiske virksmheder. FOU intensiteten er målt ved FOU divideret med salgsmsætning. Screbard undersøgelsen anvender ICB industriklassificeringer g er derfr ikke direkte sammenlignelige med industriklassificeringerne i Tabel 5 g Figur 5. EU R&D Screbard The 2014 EU Industrial R&D Investment Screbard, Eurpakmmissinen Når man sammenligner FOU intensiteter på tværs af lande er det vigtigt at tage hensyn til de ganske frskellige industristrukturer på tværs af landene. Tabel 5 dkumenterer dette ved en detaljeret industrifrdeling af de samlede private FOU udgifter på tværs af landene. Fr hvert land er inkluderet de 3 fremstillingsindustrier g 2 serviceindustrier, med de højeste FOU udgifter i Tabellen viser: Tyskland skiller sig ud ved at have en høj andel af FOU udgifterne kncentreret i fremstillingsindustrier (ca. 86 pct.), hvr autmbilindustrien udgør den højeste andel (32 pct.). Også den svenske fremstillingsindustri tiltrækker en relativt høj andel af FOU udgifterne (ca. 71 pct.). FOU udgifterne i Danmark har en væsentligt højere kncentratin i farma industrien sammenlignet med de andre lande (ca. 21 pct. af de samlede FOU udgifter). UK har den laveste andel af FOU udgifter i fremstillingsindustri (ca. 40 pct.) 16

17 Tabel 5 Frdeling af privat FOU på industrier, 2012 Andel af samlede private FOU investeringer Tyskland Danmark Sverige Hlland UK 1. Fremstilling 86,1 55,8 70,5 55,8 40,0 1.1 Farma g kemikalier 14,1 26,5 8,1 10,4 4, kemikalier g kemiske prdukter 6,5 5,7 n.a. 6,9 1, Farma, medicinalske kemikalier g btaniske prdukter 1.2 Cmputer, elektrnik g ptiske pr dukter 7,6 20,9 n.a. 3,5 2,9 13,7 7,6 20,4 8,7 5,7 1.3 Mtrkøretøjer, trailere g semi-trailere 32,3. 12,7. 8,6 1.4 Maskiner g udstyr. 12,9. 13, Andet transprtudstyr.. 8, Elektrisk udstyr... 6,6. 2. Service 13,1 42,8 28,4 38,9 58,1 2.1 Infrmatin g kmmunikatin 5,9 12,8. 9,9 14,2 2.2 Aktiviteter knyttet til fast ejendm 5,9 13,3 14,0 15,2 36,6 2.3 Engrs- g detailhandel, reparatin af mtrkøretøjer g mtrcykler.. 6, Andet 0,8 1,4 1,1 5,3 1,9 Kilde: OECD, Structural Analysis (STAN) Analytical Business Enterprise Research and Develpment (ANBERD) database, baseret på main-activity classificatin af industrier. De FOU-tunge industrier fylder meget frskelligt i de fem sammenlignede lande. Det indebærer bl.a. at bruttværditilvæksten fra industrier med høj FOU intensitet er frdelt meget frskelligt landene i mellem, jf. Figur Kategrierne er ikke identiske med kategrierne i Figur 4 da OECDs STAN database anvender en anden industriklassificering end den sm blev anvendt i EU's screbard undersøgelse. Der findes ikke tilgængelige data fr UK. 17

18 Figur 5 andel af den samlede bruttværditilvækst fra FOUintensive industrier, (2010/2011), pct. Pct. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Tyskland Sverige Danmark Hlland UK N.a. Teknlgisk hardware g udstyr Sftware g cmputer service Farma g biteknlgi Mtrkøretøjer g reservedele Nte: Figuren viser bidraget til den samlede bruttværditilvækst fra de FOU-intense industrier angivet i Figur 4. Da de t kilder ikke anvender samme industriklassificering er kategrierne i denne figur beregnet sm: Teknlgisk hardware g udstyr =D26+D27, Farma g biteknlgi = D20T21, Sftware g cmputer service =D62T63+D61, Mtrkøretøjer g reservedele =D29. Data fr Danmark g Hlland er fra Data er ikke tilgængeligt fr UK. Kilde: OECD STAN database ISIC 4 Vres knklusiner er således at frskelle i FOU-intensitet i den private sektr samlet set ikke kun påvirkes af rammevilkår, men gså af frskelle i industristruktur, sm til dels er histrisk betinget, mend de selvsagt bliver løbende påvirket af ændringer i rammevilkår. 4 Effekter af eksisterende skattetilskyndelser til FOU 4.1 Overrdnede empiriske resultater skattetilskyndelser g FOU Empiriske undersøgelser har primært studeret påvirkningen af frskellige skattetilskyndelser til FOU på niveauet fr private FOU udgifter/investeringer. Færre studier har frsøgt at kvantificere effekten på innvatin g på den verrdnede øknmi (dvs. prduktivitet g vækst). Dette skyldes at virksmhedernes innvatinsprces er kmpleks g afhænger af de samlede rammevilkår, hvr skattetilskyndelser blt er ét af flere elementer. Dette vanskeliggør en empirisk identifikatin af eksempelvis virkningen af et FOU skattefradrag på innvatinsniveauet eller på prduktivitetsudviklingen. 28 Derfr anvendes effekten på FOU udgifterne ftest sm en prxy fr den innvative virkning af skattetiltagene. Der er ver tid udført en række empiriske studier af frskellige landes brug af skatteincitamenter til FOU. De er fkuserede på at vurdere effekten på den samlede frskning 28 Köhler et al. (2012) 18

19 g ikke den samfundsøknmiske nettværdi under hensyntagen til finansiering via øgede skatter mv. Den langsigtede elasticitet i de empiriske studier er estimeret til at være mkring 1. Det vil sige, at en frøgelse på 1 pct. af udgifterne til skattemæssige instrumenter (i frm af tabt prvenu), på sigt vil føre til 1 pct. frøgelse i de private investeringer til FOU: I et empirisk litteraturstudie fra år 2000 knkluderes det at skatteincitamenter til FOU har en signifikant g psitiv effekt på FOU: 1 krnes ekstra skatteincitament udmønter sig i gennemsnit g på sigt i 1 krnes ekstra privat FOU. 29 Et nyere mfattende studie fra OECD finder tilsvarende at en reduktin i den såkaldte reale brugerpris på FOU på 1 pct. på lang sigt vil resultere i ca. 1 pct. stigning i private udgifter til FOU. 30 Den reale brugerpris skal frstås sm: en virksmheds faktiske (reale) mkstning ved 1 krnes FOU investering, hvilket inkluderer en justering fr de frskellige landespecifikke skatterdninger inkl. selskabsbeskatningen. 31 Eurpakmmissinen har i 2014 gså udført et mfattende metastudie af litteraturen. 32 Her pdeles de empiriske undersøgelser i t grupperinger baseret på de anvendte estimatinsmetder. 33 De målte effekter er i samme størrelsesrden sm i OECD's studie (mange af de samme studier indgår). Disse studier indehlder gså andre knklusiner med str relevans fr en effektiv skatteplitik i frhld til FOU indsats: Det er svært at identificere g måle effekten på krt sigt Effekten er meget begrænset fr lande sm fte ændrer deres FOU skatteplitik. Det kan ikke entydigt knkluderes m stre eller små virksmheder er mere respnsive ver fr skattetilskyndelser - knklusinerne varierer i de frskellige studier g afspejler givetvis frskelle i de øvrige natinale rammevilkår. Start-up virksmheder er generelt mere respnsive ver fr skattetilskyndelser end etablerede virksmheder Stre virksmheder genererer større psitive eksternaliteter, dvs. højere spillver effekter, af deres FOU end små virksmheder. 34 Disse resultater giver anledning til flere knkrete plicy implikatiner: Reelle effekter kræver tid g stabilitet før de manifesterer sig Hvis fkus fr FOU plitikken er at øge grundfrskningen med dens frventede spillver effekter, så er det nødvendigt at inddrage stre virksmheder der har denne kapacitet. 29 Hall g Reenen (2000) et studie af den eksisterende empiriske litteratur ann Westmre (2013) 31 Den reale brugerpris er frmaliseret lig med b-indexet justeret med realrenten g depricieringsraten fr FOU. B- indekset er et knstrueret mål sm angiver den samlede skattetilskyndelse til FOU. Den præcise frtlkning er: den nødvendige før-skat prfit fr at neutralisere 1 krnes FOU udgift givet de eksisterende skatterdninger fr FOU g selskabsbeskatningen. 32 EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 33 Strukturelle metder (baseret på brugerpriser) g direkte metder (baseret på kntrlgrupper). Studier der anvender de direkte metder sammenligninger generelt frskelle i FOU udgifter mellem virksmheder sm har mdtaget støtte g virksmheder sm ikke har mdtaget støtte (kntrlgrupper). Her er de anvendte estimatinsteknikker væsentligt mere frskellige end fr de strukturelle analyser, hvilket gså gør resultaterne svært sammenlignelige. Men, grundlæggende findes igen en psitiv signifikant sammenhæng mellem skattetilskyndelser til FOU g FOU udgifter. 34 Se Blm et al. (2013) g Köehler et al. (2012) 19

20 Hvis fkus fr FOU plitikken er at øge innvatinsmængden i iværksættervirksmheder, så er det psitivt at respnseffekterne er relativt stre fr disse virksmheder (mere FOU per tabt skattekrne). Dette vil dg frmdentlig kræve en bredere afgrænsning af udgifter der kvalificerer sig sm FOU, dvs. inkl. anvendt frskning g udviklingsarbejde. 4.2 Erfaring g resultater fra den britiske g hllandske rdning Både UK g Hlland har sm tidligere nævnt indført et ekstrafradrag fr FOU udgifter. Det hllandske fradrag blev intrduceret i 2012 g differentierer ikke mellem stre g små virksmheder. Her var ekstrafradraget på 54 pct. ved indførslen, men blev hævet til 60 pct. i 2014 g gælder ikke fr udgifter til arbejdskraft. Fradragsrdningen blev indført sm et tillæg til en eksisterende rdning til fremme af FOU via. lønskatten, The Research and Develpment Act (WBSO), intrduceret i Ordningen giver virksmheder mulighed fr at reducere lønudgifterne til FOU persnale, gennem lavere sciale bidrag g persnskatter. Den knkrete fradragsrdning fra 2012 er endnu ikke blevet evalueret, men verrdnede evalueringer af WBSO finder en langsigtet elasticitet på ca Dvs. en reduktin på 10 pct. i skatteprvenuet har resulteret i en tilsvarende nettfrøgelse af de private FOU frskningsudgifter på 10 pct. Ordningen i UK blev gennemført sm et led i regeringens plan m at hæve FOU intensiteten i landet til 2,5 pct. i Den britiske rdning blev indført i 2000 fr SMV'er g udvidet i 2002 til gså at gælde stre virksmheder. UK har differentierede satser, således at SMV'er får et merfradrag på 130 pct. mens stre virksmheder får et merfradrag på 30 pct. Målsætningen m at øge FOU intensiteten i UK til 2,5 pct. af BNP er ikke pnået, men de private udgifter til FOU har generelt været stigende siden rdningen blev indført. 37 Ordningen har tilsyneladende været effektiv til at øge private FOU udgifter i de virksmheder der har været berørt af rdningen; I den fficielle evaluering vurderes det, at virksmhederne har øget deres FOU udgifter med ca. 18 pct. sm en knsekvens af rdningen. 38 I takt med at merfradraget fr SMV'er er blevet øget (fra pct.) er SMV'ernes andel i FOU rdningen gså blevet større - i 2013 mdtg SMV'er således 44 pct. af den samlede støtte inden fr fradragsrdningen, jf. Tabel EU Kmmissinen (2014): A Study n R&D Tax Incentives 36 Abramvsky m.fl. (2005) 37 Den samlede stigning i private udgifter til FOU steg med ca. 17 pct. mellem 2001 g 2013 i UK. Andre faktrer har givetvis påvirket udgiftsniveauet i negativ retning, bl.a. sm en knsekvens af den finansielle krise. 38 Guceri (2013) 20

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen

Læs mere

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling 1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Tillæg om administrative samarbejder

Tillæg om administrative samarbejder Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab 2014 mellem regeringen g Vækstfrum fr Regin Midtjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Vedtægter for Sager der Samler

Vedtægter for Sager der Samler Vedtægter fr Sager der Samler 1 Navn Freningens navn er Sager der Samler g har hjemsted i Aarhus. 2 Frmål Freningen arbejder fr et samfund, hvr vi løser fælles udfrdringer i fællesskab. Freningens frmål

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i frhld til at lave et HTML site sm vres styresystem? Hvr skal vi begrænse s? Har vi tilstrækkelig supplerende

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden )

K O N T R A K T. mellem. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K. (i det følgende kaldet Kunden ) J.nr.: 7509602 PIN K O N T R A K T mellem Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K (i det følgende kaldet Kunden ) g CVR-nr.... (i det følgende kaldet Leverandøren ) m Kapacitetspligt til destruktin

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen

Vedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen TOTAL SA - KØB Vedligehldelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen Dette selskab er valgt på baggrund af Jyske Quant. Jyske Quant er en mdel, sm giver selskaber karakter på baggrund en en lang række faktrer.

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010 Dagsrden A. Valg af rdstyrer B. Valg af referent C. Gdkendelse af dagsrdenspunkterne D. Gdkendelse af sidste mødereferat E. Regnskab (OJ) E1 Status DDS øknmi (OJ) E2 Budget 2011 gdkendelse (OJ/TB) F. Opfølgning

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Komparativ analyse af investeringsprojekter i vindmøller og fast ejendom

Komparativ analyse af investeringsprojekter i vindmøller og fast ejendom Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc.Aud Antal anslag: 267.405 ANSLAG: Kmparativ analyse af investeringspjekter i vindmøller g fast ejendm Frfattere: Steen Kjær Rene Olsen Vejleder: Censr: Ole

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED vedrørende rdentligt arbejde, rummelige arbejdsfrhld g scial mbilitet fr unge arbejdstagere i EFFAT-sektrerne Den Eurpæiske Føderatin af Fødevare-, Landbrugs- g Turismefrbund

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS Risikregister Alle rettigheder ejes af PR2 - Prjekter - Rådgivning Resultater. www.pr2.dk. Enhver anvendelse eller videreudvikling g editering, inklusive editering af dkumenter, sm tidligere er blevet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Quick Guide. Til. Optimering af efterforskningsmuligheder. Når systemet er kompromitteret. forholdsregler inden det går galt.

Quick Guide. Til. Optimering af efterforskningsmuligheder. Når systemet er kompromitteret. forholdsregler inden det går galt. Quick Guide Til Optimering af efterfrskningsmuligheder Når systemet er kmprmitteret g frhldsregler inden det går galt. Udarbejdet af Tm Engly Henriksen, kriminalassistent, CPSA, Rigsplitiets Kriminaltekniske

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg

Betingelser for handel med værdipapirer i Sparekassen Faaborg Betingelser fr handel med værdipapirer i Sparekassen Faabrg Gældende fra 1. nvember 2007. Intrduktin Handel med værdipapirer er et vigtigt frretningsmråde fr Sparekassen Faabrg, hvrfr vi ønsker at give

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

ILISIMATUSARFIK. Kulturit Piorsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkoortortaq. Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Versin 19.01.15 Kulturit Pirsarsimassutsillu Oqaluttuarisaanerannik Immikkrtrtaq Afdeling fr Kultur- g Samfundshistrie Lektinskatalg Frårssemestret 2015 KS Frårssemester 2015 *1 Indhld

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 22/2005. Halvårsrapport. 1. halvår 2005

Fondsbørsmeddelelse nr. 22/2005. Halvårsrapport. 1. halvår 2005 Fndsbørsmeddelelse nr. 22/2005 Halvårsrapprt 1. halvår 2005 PROFIL: Clumbus IT Partner pererer sm IT-knsulent på markedet fr integrerede virksmhedsløsninger baseret på Micrsft Business Slutins primært

Læs mere

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM)

Vedtægt for Dansk Magisterforening (DM) Vedtægt fr Dansk Magisterfrening (DM) Indhldsfrtegnelse: 1. Navn 2. Hjemsted 3. Frmål 4. Medlemskab 5. Medlemmernes rettigheder g pligter 6. Indmeldelse g udmeldelse 7. Arbejdspladsklubber 8. Landsklubber,

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

Nemt, online og skræddersyet til dit behov.

Nemt, online og skræddersyet til dit behov. SOMMERHUSBOOKINGSYSTEM WEBLØSNING TIL SOMMERHUSBUREAUER Nemt, nline g skræddersyet til dit behv. Bkingsystemet udmærker sig ved at være et nlinesystem, hvr det eneste der kræves på din cmputer er internet

Læs mere

Hændelig skade og tyveri

Hændelig skade og tyveri CmpleteCare Hændelig skade g tyveri Dækningsbetingelser Overblik Dette dkument redegør fr detaljerne i de tre niveauer af frsikringsdækning dækning ved Hændelig Skade, Tyveri g Multidækning (både Hændelig

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Knjunktur g Arbejdsmarked Uge 22 Indhld: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal m knjunktur g arbejdsmarked Ugens tema: Plitisk aftale m dagpenge Uddannelsesrdning frlænges Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Kontakt Interreg Deutschland-Danmark

Kontakt Interreg Deutschland-Danmark Kntakt Interreg Deutschland-Danmark Sekretariat i Kruså Flensbrgvej 26a DK-6340 Kruså Hannah Nagler han@rsyd.dk, Tlf. +45 76638235 Mbil +45 29201481 Anna Kindberg aki@rsyd.dk, Tlf. +45 76638234 Mbil +45

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0 Ord g begreber KMD Opus Øknmi Versin 1.0 1.1 SAP mdulbetegnelser FI: Finansregnskab Finansregnskabet indehlder anlægskarttek, debitrer, kreditrer,

Læs mere

Danmark som attraktivt luftfartsland

Danmark som attraktivt luftfartsland Erhvervs-, Vækst- g Eksprtudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 237 Offentligt Danmark sm attraktivt Branchefreningen Dansk Luftfart 4. maj 2015 Dansk Luftfart Danmark sm attraktivt Udgivet af Branchefreningen

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING Fdservice Nvember 2014 INDHOLD Undersøgelsens frmål Hvedknklusiner Køkkenernes adfærd g hldning Udviklingsptentialer fr øklgien Opsummering Appendix UNDERSØGELSENS FORMÅL I frbindelse

Læs mere

MEDIEINFORMATION 2015

MEDIEINFORMATION 2015 MEDIEINFORMATION 2015 BRANCHENS MØDESTED www.wd-supply.dk BRANCHENS daglige NYHEDSBREV Industry Supply Danmark A/S Industry Supply Danmark A/S er en ung virksmhed, der driver kmmercielle branchenetværk

Læs mere

udvikling og vækst Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

udvikling og vækst Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst Oktber 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalbrg Frmålet med denne rapprt De Nrdjyske Byggesten fr udvikling g vækst er at give et knsensusbillede af

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere