Drift og vedligehold. Implementering af bygningsdrift i alment boligbyggeri. Lena Juul-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drift og vedligehold. Implementering af bygningsdrift i alment boligbyggeri. Lena Juul-Jensen"

Transkript

1 Drift og vedligehold Implementering af bygningsdrift i alment boligbyggeri.

2 Titelblad: Titel: Emne: Udgiver: Implementering af bygningsdrift i alment boligbyggeri Drift og vedligehold UCN Porthusgade Aalborg Afleveringsdato: Tirsdag KL Specialevejleder: Oplag: Frank G. Bertelsen 3 eksemplar inkl. Cd Anslag: Udarbejdet af: 7. BKA UCN Brandstrupsgade 7 st Aalborg Side 2 af 28

3 Indholdsfortegnelse Titelblad:... 2 Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering Afgrænsning Hvorfor udføres drift og vedligehold?... 7 Lovkrav... 7 Forsikring... 8 Økonomi:... 9 Hvad er drift og vedligehold Definition af drift og vedligehold Drift og vedligeholdelsesplan Hvorfor er drift og vedligehold ikke bedre implementeret? Hvordan udføres drift og vedligehold i den virkelige verden Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: Webadresser Kompendier og vejledninger Artikler: Bilag: Side 3 af 28

4 Forord Denne rapport er et 7. Semesterspeciale på Bygningskonstruktøruddannelsen på University College Nordjylland i Aalborg. Rapporten henvender sig til personalet i teknisk afdeling i almene boligbyggeri. I forbindelse med uddannelsesforløbet til bygningskonstruktør indgår et 20 ugers praktikforløbet på 6. Semester. Mit praktikophold forgik hos teknisk afdeling i Alabu bolig. Alabu Bolig er et boligadministrationsfællesskab mellem Boligforeningen Vanggården og Boligforeningen Fjordblink samt BS Aalborglund, BS NordBo, Skørping Boligselskab, AB Østergården og AB Mariager. Alabu bolig varetager udlejning, økonomi samt drift og vedligehold af de nævnte boligforeninger. Under praktikopholdet observerede jeg at der kunne være stor forskel på afdelingernes økonomi og bygningernes kvalitet. Nogle afdelinger havde få normale reparationer og en sund økonomi med planer om renoveringer. Andre afdelinger havde en dårlig økonomi, hvor der ikke var lavet opsparinger til renoveringer som så hele tiden havde reparationer. Kiggede man nærmere på hvad forskellen på disse afdelinger kunne være, var det iøjnefaldende, hvor meget drift og vedligehold betød. De afdelinger som havde en god økonomi og hvis bygninger havde en god kvalitet havde alle en systematisk drift og vedligeholdelse bag sig. De afdelinger der havde en dårligere økonomi og hvis bygninger var nedslidte havde alle haft en sporadisk drift og vedligehold. Tanken om at drift og vedligehold har så stor betydning for bygningens fremtidige kvalitet og økonomi virkede interessant. Dette inspirerede mig til at kigge nærmere på drift og vedligehold som specialeemne. Jeg vil gerne takke følgende personer og virksomheder for hjælp med tilblivelsen af denne rapport: Alabu boligs tekniske afdeling for et godt og læringsrigt praktikophold som har givet mig en fornemmelse for egne evner og inspiration til rapportens emne. Specialevejleder Frank G. Bertelsen underviser på Aalborg UCN for inspiration og vejledning under rapportskrivningen. Michael Knudsen rådgivende medarbejder hos Cowi A/S i Aalborg for at tage sig tid til et interview og for at være en god sparringspartner. Dato: Side 4 af 28

5 Indledning Gennem uddannelsen til bygningskonstruktør bliver vigtigheden af drift og vedligehold nævnt gentagende gange og gennem praktikforløbet har jeg oplevet vigtigheden heraf. Dog har jeg også set at drift og vedligehold langt fra er det samme. Nogle steder er den meget systematisk, nogle steder sporadisk og andre steder ikke eksisterende. Der står i bekendtgørelserne om bygningsdrift for almene boliger at bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af bygningen. Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af bygningen og dennes installationer og friarealer. Bygningsdrift skal gennemføres således, at bygningen i overensstemmelse med god driftskik, opfylder sine funktioner og fremtræder i forsvarlig stand. Der er i bekendtgørelser ikke angivet hvordan en drifts og vedligeholdelsesplan skal se ud. Blot at driften skal dokumenteres, således at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse. Ifølge bekendtgørelsen skal driftsplanen angive/indeholde: De nødvendige driftsaktiviteter, herunder driftsrutiner. Tidspunkter for vedligeholds- og fornyelsesarbejders udførelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand bygningen skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet. De økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen. Der findes ikke en fællesstandart inden for drift og vedligehold. Dette bevirker at kvaliteten og systematikken bag drift og vedligehold varierer meget. Det varierer boligselskaberne imellem, sågar de ansatte imellem i en teknisk afdeling. For at sikre en minimum kvalitet af drift og vedligehold vil en fællesstandart være en fordel. Side 5 af 28

6 Problemformulering. Hvordan sikres en optimal drift og vedligehold gennem projekteringen i alment boligbyggeri? Hvorfor udføres drift og vedligehold? Hvad er drift og vedligehold? Hvorfor er drift og vedligehold ikke bedre implementeret i nybyggerier? Hvordan udføres drift og vedligehold? Hvordan ser fremtiden ud? Afgrænsning. Rapportens hovedformål er at fungere som en manual til implementering af drift og vedligehold fra byggeriets opstart for personale i almen bolig selskabers tekniske afdeling. Dette søges fyldestgjort ved at definere, hvad drift og vedligehold er. Forklare hvorfor det er en god ide og til sidst komme med et bud på en manual for implementering af drift og vedligehold. Manualen dannes på baggrund af indsamlet viden om hvordan markeds førende firmaer indenfor drift og vedligehold gør, sammensat med viden om it og digitalt byggeri. Ydelsesbeskrivelsen og lignende dokumenter vil blive nævnt i forhold til drift og vedligehold men ikke direkte gennemgået i rapporten. Granskning af Ydelsesbeskrivelsen samt ABR 98 og AB92 i forhold til drift og vedligehold er vedlagt i bilaget: Arbejdsnotat Ydelsesbeskrivelse, ABR98, AB92 Drift og vedligehold er teknisk og økonomisk planlægning, styring og udførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Bygningsdrift omfatter ikke politiske og sociale forhold, administrative forhold og udlejning. Der vil kun blive nævnt hvordan beboerdemokratiet kan have positiv eller negativ effekt på bygningsdriften. Denne manual er tiltænkt driftspersonalet i boligselskaber inden for almene boliger. Love og retningslinjer for almene boliger vil blive gennemgået, begreber defineret, problemer med implementeringen af DV opremset og til sidst eget bud på hvordan DV kan indtænkes i projekteringsmetodikker. Side 6 af 28

7 Hvorfor udføres drift og vedligehold? En optimal bygningsdrift kommer ikke af sig selv. For at kunne lave en god bygningsdrift skal man først se på hvorfor det er en god idé at lave den. Lovkrav Først og fremmest står det i loven at bygherre af alment boligbyggeri er forpligtet til at føre systematisk drift og vedligehold. Grunden til at denne bygherre er forpligtet til dette, er at disse byggerier ofte er opført med offentlig støtte. For at få udbetalt den offentlige støtte kræves dokumentation af kvalitetsikring, drift og vedligehold. Derudover kræver Byggeskadefonden at bygningsejeren gennemfører drift og vedligehold efter gældende regler i bekendtgørelsen 770 af 2011 om bygningsdrift for at opnå dækning herfra. Byggeskadefonden er en forsikringsordning for byggeskader i boligbyggerier, der siden 1986 er opført med offentlig støtte. Fonden har til formål at forestå og afholde udgiften til 1-års og 5-års eftersyn af byggeriet, at yde støtte til udbedring af byggeskader samt, at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge skader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet 1 I bekendtgørelsen 770 af 2011 om bygningsdrift i henhold til 160 i loven om almene boliger m.v Bekendtgørelsen gælder for følgende byggerier: 1. Nybyggerier og byggerier som er omfattet af byggeskadefonden. Byggeskadefonden omfatter alle boligbyggerier, som efter 30. juni 1986 har fået tilsagn om offentlig støtte. Bebyggelser udgår af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering. 2. Renovering af boligbyggerier, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte til etableringen De byggerier og renoveringer, der er nævnt i 1, kan kun opnå dækning fra Byggeskadefonden, hvis bygningsejeren gennemfører bygningsdrift efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Hele bygningen er omfattet af kravet i stk. 1, uanset om der alene er sket en ombygning eller renovering af en del af bygningen. Krav til bygningsdrift 3. Bygningsdrift skal gennemføres således, at bygningen i overensstemmelse med god driftskik opfylder sine funktioner og fremtræder i forsvarlig stand. 4. Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af bygningen og dennes installationer og friarealer. 5. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af bygningen. Indgår boligerne i bygningen i en ejerforening, skal det sikres i ejerforeningens vedtægter, at ejerforeningen udfører bygningsejerens opgaver efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Driftsplanen skal for de byggerier, der er nævnt i 151, stk. 1, nr. 1-8, jf. 151 b, i lov om almene 1 2 https://www.retsinformation.dk/ 3 Omskrevet ved granskning af lovtekst og med støtte fra byggeskadefondens hjemmeside: /omfattede-bebyggelser.aspx Side 7 af 28

8 boliger m.v., foreligge ved overgangen fra anlæg til drift (skæringsdatoen). For de byggerier, der er nævnt i 151 a, stk. 1, nr. 1-3, jf. 151 b, skal driftsplanen foreligge senest 1 måned efter afleveringen af renoveringsarbejderne. Stk. 3. Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftsinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen, skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren. Stk. 4. Bygningsejeren skal revidere driftsplanen efter behov, særligt med henblik på at modvirke skader i byggeriet. Driftsplanen skal revideres, hvis der gennemføres en udbedring med støtte fra Byggeskadefonden efter 151, stk. 1, nr. 9, eller 151 a, stk. 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v. Den reviderede plan skal foreligge senest 1 måned efter afleveringen af udbedringsarbejderne. 6. I driftsplanen angives 1) de nødvendige driftsaktiviteter, herunder driftsrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholds- og fornyelsesarbejders udførelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand bygningen skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen. Stk. 2. Driften skal dokumenteres, således at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse. 4 Tilsyn 7. Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at bygningsejeren overholder reglerne i denne bekendtgørelse. Forsikring Foruden krav om bygningsdrift fra lovgivningen og Byggeskadefonden er bygningsdrift god at have overfor forsikringsselskaberne. God bygningsdrift betyder at tilløb til skader, gennem en systematisk drift og vedligeholdelse, bliver opdaget og udbedret før det bliver til en egenlig skade. Dårlig bygningsdrift som ikke har en systematisk drift og vedligeholdelse kan overse en begyndene skade som så kan brede sig og blive til en eller flere skader som er langt dyrere at udbedre. Dertil kommer det sig at ved god bygningsdrift er der sat penge af til renovering før nedslidning medfører skader og funktionsnedsættelse. Systematisk drift og vedligeholdelse er med til at dokumentere at bygningen er en lavrisiko forretning for forsikringsselskabet og kan i sidste ende betyde lavere præmie for bygningsejeren. Forsikringsselskaber benytter sig af skafor levetidstabellerne til at bedømme ejendomme til fastsættelse af præmien og senere ved taksering ved skader. Forsikringsselskabet kan ud fra skafors levetidstabeller og manglene dokumentation for drift og vedligehold nedsætte erstatningen. Skafor(Dansk Forening for Skadesforsikring) som ophørte den 1. januar 1999 er videreført af erhvervsorganisation Forsikring & Pension. Skafor er kendt for sine levetidstabeller for bygningsmaterialer, som blev til på baggrund af et samarbejde mellem Dansk Teknologisk Institut, repræsentanter for 4 Bekendtgørelse om bygningsdrift, BEK nr. 770 af Side 8 af 28

9 byggeriets parter, forskningsinstitutter og forsikringserhvervet i Parterne mødtes, fordi der var et generelt behov for viden om bygningsmaterialers levetider og i fællesskab skønnede de sig til disse som senere skulle ajourføres ud fra konkrete levetidsundersøgelser. Derudover har den praktiske anvendelse af levetidstabellerne vist, at det er nødvendigt, at der foretages en konkret vurdering af bygningsmaterialerne og konstruktionerne som helhed, og derefter sammenholdes vurderingerne med levetidstabellerne. 5 Disse levetidstabeller, som forsikringen anvender til præmie og taksering, kan med fordel anvendes i udarbejdelsen af drift og vedligeholdelsesplaner. Levetiderne kan bruges til at levetidsbestemme konstruktionerne i en bygning og endvidere kan levetidstabellerne bruges som det nedre acceptable tilstandsniveau for bygning eller konstruktion. Der findes flere varianter af disse levetidstabeller. F.eks. i V& S prisbøgerne og på som landsbyggefonden anbefaler til udregning af totaløkonomi for klimaskærmen. Disse tabeller vil blive bragt op igen under afsnittet Hvordan udføres drift og vedligehold/eget bud på drift og vedligehold. Økonomi: Der kan være andre økonomiske gevinster ved god bygningsdrift, ud over nedsat præmie og fuld erstatnings beløb fra forsikringen. Følgeskader kan, som nævnt tidligere, fordyre en reparation væsentligt. Cowi har udtalt at følgeskader der opstår som konsekvens af udskudt eller mangelfuld vedligehold erfaringsmæssigt fordyrer vedligeholdelsesopgaver med op til 30% 6. Ved systematisk drift og vedligehold spottes problematikker på et tidligt tidspunkt, sådan at følgeskader ikke opstår. Derudover er det en fordel for en boligforening at der opspares over flere år til større renoveringer. Dette holder huslejen i ro på et fornuftigt niveau som sørger for at lejer ikke flytter af den grund. Hvis en boligforening ikke lavede opsparing til f.eks. renovering af taget ville renoveringen højest sandsynlig blive udskudt med eventuelle følgeskader til følge og huslejen vil blive sat betydelig op fra den ene dag til den anden. En opsparing over længere tid kan derimod nøjes med en gradvis huslejestigning som følger tidens lønninger. En systematisk drift og vedligeholdelse giver mulighed for at samle flere vedligeholdelses- og renoverings opgaver i den rigtige rækkefølge og samle dem i et udbud således at der ikke er dobbelt udgifter til f.eks. stillads. Et eksempel kan være at vedligeholdelsesplanen sammen med en tilstandsvurdering viser at facaden bør afrenses og fugerne skiftes det kommende år for at opretholde murværkets stand ved at forhindre opfugtning og frostsprængninger af murværket. Vedligeholdelsesplanen og tilstandsvurderingen viser at en vinduesudskiftning ligger 2-5 år fremme i planen. Her vil det altså være en fordel at slå facaderenovering og vinduesudskiftningen sammen for at spare udgifter til stilladser og dobbeltarbejde i afslutningen omkring vinduerne Artikel: Manglende vedligeholdelse gør de kommunale bygninger dårligere og dårligere. Side 9 af 28

10 Ved at lave drift og vedligehold fastholdes ejendommens værdi bedre, hvilket giver bedre lånemuligheder til udførelsen af renoverings aktiviteter eller forbedringsarbejde som derved kan højne ejendommen værdi endnu mere ved at øge komforten. Andre total økonomiske fordele ved drift og vedligehold kan opnås hvis bygningsdrift bliver tænkt ind i projekteringen af byggeriet. Hvis drift og vedligehold var en del af projekteringen kunne materialevalget være mere baseret på total økonomi end på anlægs økonomi. Det kunne f.eks. være at valget af gulvbelægningen står mellem løsning A og B. A er billig i indkøb, koster det samme som B at montere og der spares lidt på anlægsbudgettet ved denne løsning. B er dyrere end A i indkøb, koster det samme som A at montere men kræver mindre vedligehold og har en dobbelt så lang levetid som A. Løsning A fokuserer på anlægs økonomien og risikerer derved at øge totaløkonomien når bygningen er taget i brug. Løsning B tager højde for drift og vedligehold og er derfor den totaløkonomiske løsning. Side 10 af 28

11 Hvad er drift og vedligehold? For at kunne svare på hvordan optimal drift og vedligehold laves er man nødt til først at definere hvad drift og vedligehold er. Definition af drift og vedligehold 7 Drift og vedligehold er de to hovedaktiviteter i bygningsdrift. Bygningsdrift er teknisk og økonomisk planlægning, styring og udførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Drift som er betegnelsen på de aktiviteter som foregår i det daglige arbejde i og omkring ejendommen kan opdeles i følgende: Forsyning er ejendommens kontrol og styring af energi- og vandforsyning, affaldshåndtering samt internet og telekommunikation. Eksempel herpå er at vandforsyningen af kold og varmt vand er i overensstemmelse med mængden af afledt kloakvand(uregelmæssigheder kan være tegn på lækage), energiforsyningen eftergås for eventuelle optimeringer i eksempelvis styringen af lys eller vvs anlæg. Renholdelse er hovedsagelig den planlagte rengøring af bygningens fællesområder med et fastsat interval, såkaldte forebyggende renhold. Renholdelse dækker desuden det afhjælpende og oprettende renhold. Afhjælpende renhold som er rengøring/oprydning for at forhindre yderligere skader kan være fjernelse af graffiti. Oprettende renhold er hovedrengøring og vedligehold, herunder facade afrensning. Pasning og overvågning. Foretages af eget personale såsom ejendomsfunktionærer eller af fremmed personale hyret til eksempelvis kontrol af elevatorer eller pasning af snerydningen. Pasning er rensning, renholdelse, justering og smøring af VVS anlæg, varmecentral, afløbsanlæg, kørebaner, stier og fortove samt ubefæstede arealer. Overvågning er at holde øje med - og få øje på - afvigelser fra normaltilstanden. Overvågningen foregår ved hjælp af kontrolskemaer og ved gennemgang af ejendommen. Vedligeholdelse hvis formål er at opretholde ejendommens ydeevne kan ligeledes opdeles i følgende: Forebyggende vedligehold er vedligehold som udføres på konstruktioner eller elementer før ydeevnen for denne er på et brugsmæssigt utilfredsstillende niveau eller for at undgå følgeskader. Periodisk styret vedligehold er aktiviteter som gøres med et fastsat interval. Eksempelvis vedligehold af vinduer. Slibning, malebehandling samt gennemgang af glas- og tætningsliste. Behovsstyret vedligehold som iværksættes, efterhånden som behovet melder sig. Den behovsbaserede vedligeholdelse er bestemt ud fra en tilstandsbeskrivelse som f.eks. en markvandring Afhjælpende vedligehold er aktiviteter der udføres for at afhjælpe akut opstående skader eller svigt. Her er stormskader et godt eksempel. I en storm rykkes nogle tagsten af eller forskydes så tagkonstruktionen er 7 Granskning og fortolkning af Bygningsdrift: organisation og systematik: vejledning for ledere i driftsorganisationer og Byggeprocessen Side 11 af 28

12 blottet for vejrlig. Opsætning af de nedblæste eller forrykkede tagsten forhindrer at der senere kommer fugtskader på spær som kan medføre en dyr renovering. Opretning/Planlagt vedligeholdelse er et andet ord for renovering. Det er aktiviteter som bringer ejendommen eller dele af konstruktionerne op på et niveau svarende til som bygget. Drift og vedligeholdelsesplan Med de overstående nævnte aktiviteter laves drift og vedligeholdelsesplanen på bagrund af lovteksten i bekendtgørelsen 770 af 2011 om bygningsdrift i henhold til 160 i loven om almene boliger m.v: 6. I driftsplanen angives 1) de nødvendige driftsaktiviteter, herunder driftsrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholds- og fornyelsesarbejders udførelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand bygningen skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen. Stk. 2. Driften skal dokumenteres, således at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse. 8 Det fremgår ligeledes af bekendgørelsen at bygningsejeren er ansvarlig for udarbejdning og efterlevelsen af driftplanen i overensstemmelse med god driftsskik. God driftsskik betyder at driften udføres omhyggeligt og med hjælp der er alment teknisk fælleseje. Bygningsejeren skal altså udføre professionel drift ved at følge med udviklingen eller få den bistand der er nødvendig. 9 Driftsplan skal være en tids- og resourceplan for udførte og kommende opgaver indenfor bygningsdrift på baggrund af bygningens tilstand og de anvisninger producenten har angivet. Planen skal således fortælle hvilke resourcer der er budgetteret til drift og vedligeholdelses opgaverne samt et estimat af hvornår opgaverne bør udføres i henhold til datablade for materialer eller bygningsdele. Denne plan opdeles ofte i to dele som den daglige drift og den planlagte vedligeholdelse. Den daglige drift er ejendomsfunktionærenes arbejdsopgaver, hvilket kan være alt fra planlagte opgaver med pasning af udenomsarealerne, små uplanlagte opgaver som udskifte af pærer i fællesarealerne eller hos fru. Jensen til akut opstående problemer eller skader som f.eks. et sprængt fjernvarmerør. Den planlagte vedligeholdelse er vedligeholdelsesopgaver som gøres med et fastsat interval,som årlig smørelse af hængsler eller renovering af konstruktioner som er planlagt flere år foruden. I praksis andvendes kontoerne 114, 115 og 116 til opdeling af opgaverne efter hvilken type bygningsdrift der er tale om. Konto 114 (renholdelse) Denne konto indeholder bl.a. : - lønninger, ekstraarbejde og afløsning 8 Bekendtgørelse om bygningsdrift, BEK nr. 770 af Bygningsdrift: organisation og systematik: vejledning for ledere i driftsorganisationer Side 12 af 28

13 - sociale tillæg - telefon m.v. - rengøring m.v. - div. Forbrugsmaterialer Konto 115 (afhjælpende vedligeholdelse) Denne konto vedrører afhjælpende vedligeholdelse og benævnes i "folkemunde" som panikkontoen. Der er fastsat et budget for kontoen, som det er varmemesterens ansvar at overholde. Alle udgifter vedrørende akut opståede problemer (driftsstop, sprængte rør m. v.) konteres på denne konto. Konto 116 (planlagt vedligeholdelse) Denne konto vedrører al planlagt og dermed budgetteret vedligeholdelse, den skal gælde for 10 år frem i tiden. I driftsplanen (hvis en sådan er udarbejdet), eftersynsplanen eller andre planer fremgår det med hvilket interval og af hvilke personer, der skal foretages gennemgang af bygningerne. Typisk foregår der en gennemgang hvert år, men specielle eller større eftersyn foretages kun hvert 2., 3. eller 5. år. I forbindelse med større renoveringer eller lignende foretages eftersynet af et eksternt firma, ligesom det gælder for et 5-års eftersyn. Ovennævnte registreringer vurderes og prissættes og danner grundlag for 10-års eller 20-års budgetter. Beskrivelsen af aktiviteterne, som danner grundlag for budgettet, kaldes PPV-plan (planlagt periodisk vedligeholdelse) eller DV-plan (drift og vedligeholdelse) Ejendommens vedligeholdelse, 2010 Side 13 af 28

14 Hvorfor er drift og vedligehold ikke bedre implementeret? Driftsviden fra eksisterende bygninger inddrages i al for ringe grad i nye byggeprojekter. Sådan lyder den generelle opfattelse i byggebranchen. 11 Efter at have kigget på alle fordelene ved at lave drift og vedligeholdelse kunne man undres over hvorfor det ikke er bedre implementeret i byggeriet. Syddansk universitet har i kompendiet Implementering af drift i byggeri uddybet og dokumenteret at der er problemer med at indføre driftserfaringer i byggeprocessen og peger på følgende fem overordnede barrierer som årsag for den manglende inddragelse af driftsviden i byggeprocessen. Projektrelaterede barrierer. Strukturelle barrierer Lovgivningsbarrierer Kompetencerelaterede barrierer Projektrelaterede barrierer. Midlertidig og projektbaseret - nye aktører Innovative byggerier giver flere videns udfordringer end standardbyggeriet Bygherren anses alene som hovedansvarlig for driften - andre aktører tilbageholdende med at tage ansvar for drift Svært at placere ansvaret for drift 12 Byggebranchen er karakteriseret ved at være midlertidig og projektbaseret. Hvert byggeri er et selvstændigt projekt hvortil en række aktører er tilknyttet. Ved hvert projekt sammensættes aktørerne typisk efter laveste pris hvilket ikke tilgodeser videns overførelse fra et projekt til et andet. Innovative byggerier giver flere videns udfordringer end standardbyggeriet idet at innovative løsninger ofte er nye, uafprøvede og uden erfaring for optimal vedligeholdelse og levetid. I bekendtgørelse 770 af 2011 om bygningsdrift i henhold til 160 i loven om almene boliger m.v. 13 fremgår det at bygherren alene anses som hovedansvarlig for driften. Eftersom at ansvaret for driften ikke er placeret hos andre aktører i love, bekendtgørelser eller andre typisk anvendte kontraktgrundlag påtager aktørerne sig ikke dette ansvar. Ansvaret for drift er svært at placere, fordi der ved almindelige projektvilkår ikke er klare retningslinjer for 14 hvem der har ansvaret for drift Projektrelaterede barrierer 11 Side 1 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 12 S. 29 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 13 https://www.retsinformation.dk/ 14 Bilag: Arbejdsnotat Ydelsesbeskrivelse, ABR98, AB92 Side 14 af 28

15 Strukturelle barrierer Fokus på rammebeløb Fokus på anlægsprisen Fokus på omkostninger i byggeprocessen Kortsigtet tankegang Aktører i byggeriet har forskellige fokusområder drift kun primær for få aktører Afbrudte relationer blandt andet pga. konkurrenceudbud 15 Fokus på rammebeløb, anlægsprisen og omkostninger i byggeprocessen medfører at valg af materiale og konstruktioner beror på billigt indkøb og montage uden hensynstagen til levetid og omkostninger til drift og vedligehold. Dertil kommer det sig at fokus på rammebeløb og anlægsprisen medfører at aktørerne i byggeprocessen vælges efter laveste-pris kriteriet og ikke efter viden, samarbejds evne eller arbejdskvalitet. Hos aktører hersker en kortsigtet tankegang som gør, at driften udskydes til senere i processen. Denne tankegang og holdning kommer sig af, at der i byggeprocessen accepteres masser af fejl, fordi der ikke er ordentlig opfølgning på spild og fejl, da det er svært at placere ansvaret på aktørerne som er midlertidigt samlet. Hvis et projekt går dårligt, tager den enkelte aktør ikke ansvar for forbedring men går videre til det næste projekt. Den kortsigtede tankegang kommer sig af, at aktørerne kun midlertidigt samarbejder og relativt kort tid efter samarbejder med nye aktører. Dertil kommer det sig at aktørerne i byggeriet har forskellige fokusområder. Driften har en meget lav prioritet for den udførende aktør hvis fokus er at udføre et stykke arbejde, aflevere produktet og inkassere fortjeneste. Hvad der sker efter byggeriet er afleveret indgår kun i aktørens interesse med hensyn til 1. og 5. års eftersynet samt reklamationer. Den efterfølgende drift er en fjern verden for aktørerne af tilblivelsen. Driftviden går ofte til grunde for afbrudte relationer mellem aktørerne på grund af det midlertidige og projektbaserede samarbejde som er forårsaget af udbudsreglerne. Lovgivningsbarrierer Konkurrencereglerne begrænser rekruttering af projektdeltagere Manglende lovgivning på området 16 Udbudsreglerne sætter store krav til aktørerne om vidensdeling, da projektteamet på byggeriet højst sandsynligt ikke vil være det samme på efterfølgende byggesager, fordi opgaven skal udbydes. Dog er selvsamme udbudsregler med til at erfaringer og viden går til grunde da aktørerne vælges efter laveste pris og ikke efter viden, samarbejds evne eller arbejdskvalitet. Ved konkurrenceudbud er det ikke muligt at hånd-plukke aktører som har en fordelagtig erfaring eller viden. Viden er ofte knyttet til enkeltpersoner og til det enkelte projekt, men burde i stedet være knyttet til en bredere gruppe af virksomheder, 15 S. 29 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 16 S. 29 i kompendiet Implementering af drift i byggeri Side 15 af 28

16 myndigheder på tværs af de enkelte projekter. Det er derfor ofte vitalt for et projekt, hvis en person med afgørende viden forlader projektet, eller ikke deltager på et efterfølgende projekt. 17 Der er manglende lovgivning om inddragelse af driftviden i bygningsreglementet, hvilket gør at aktørerne ikke er motiverede til at have fokus på drift. Eneste lovkrav om bygningsdrift er i bekendtgørelsen 770 af 2011 om bygningsdrift i henhold til 160 i loven om almene boliger m.v. 18 og indførelsen af krav til totaløkonomisk vurdering af alle offentligt støttede byggerier i Kompetencerelaterede barrierer Manglende viden og kommunikative evner hos driftspersonalet FM og drift anses ikke som en strategisk disciplin Manglende ekspertise hos rådgivere -ydelsesbeskrivelser bagudrettet Slutbrugerens manglende indsigt Manglende kompetence hos bygherre Manglende kendskab til litteratur om drift hos parterne i byggeprocessen 20 Ud fra gruppeinterviews mellem nøglepersoner fra branchen bemærkes en manglende viden og kommunikative evner mellem rådgiver, bygherre, driftspersonale og slutbrugere. Driftspersonalet tages ikke alvorligt af byggeriets parter i byggeprocessen. Dette kommer sig af at driftspersonalet ikke har indsigt i byggeriets proces og derfor bliver deres viden om drift ikke kommunikeret over på den rigtige måde i det rigtige sammenhæng. Det medfører at drift ikke bliver anset for en strategisk disciplin. Rådgiveren beskæftiger sig ikke nok med drift og vedligehold i selve projekteringen og udførelsen. Dette kommer sig af at drift og vedligehold kun med få linjer er omtalt i ydelsesbeskrivelsens del om projektering og udførelse. Drift og vedligehold er henholdt til driftsfasen i ydelsesbeskrivelsen. 21 Dertil kommer det sig at rådgiveren ikke har nogen former for ansvar i henhold til driften. ABR98 punkt Rådgiveren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Slutbrugerne har ikke den samme grundlæggende viden om materialer, konstruktioner, drift og vedligeholdelse som de professionelle. De vælger ud fra egne kompetencer og hvad der bliver dem solgt af projektets parter. Slutbrugerne i alment boligbyggeri er derfor meget afhængig af de professionelles forklaringer og viden for at kunne tage kvalitative beslutninger. Hvis ikke brugeren bliver forklaret hvilke konsekvenser de forskellige valg har på sigt vil de kun prioritere egne interesser såsom huslejen. 17 S. 31 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 18 https://www.retsinformation.dk/ 19 S. 31 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 20 S. 29 i kompendiet Implementering af drift i byggeri 21 Bilag: Arbejdsnotat Ydelsesbeskrivelse, ABR98, AB92 Side 16 af 28

17 Bygherres generelle manglende viden omkring drift og vedligehold samt fokus på rammebeløb og det færdige byggeri gør at driften nedprioriteres. Det manglende kendskab til litteratur om drift hos parterne i byggeprocessen skyldes at der ikke er krav om at byggeriets parter skal tænke på drift og vedligehold. Derfor søger disse ikke den viden i form af litteraturen som er til rådighed. Sociologiske barrierer Magt / Magtkampe mellem aktørerne Bygherrens holdning til drift Drifter først om 4 år. Drift har lav status Driftspersonalet ønsker ikke at deltage Afbrudte relationer blandt andet pga. konkurrenceudbud 22 Magtkampe mellem aktørerne kendes fra diverse byggemøder, hvor aktørerne (det vil sige rådgiveren, håndværkerne, arkitekten og ingeniørerne) forsøger at skubbe ansvar og opgaver hen på hinanden. Dette kan være alt fra oprydning af affald på pladsen til hvilken aktør der er ansvarlig for forsinkelser og som derfor bør sætte flere folk på. I disse magtkampe står driftsfolket i en svag position på grund af den tidligere nævnte manglende viden om byggeprocessen og evnen til kommunikativt at slå igennem i disse diskussioner. Dette medfører at driftsfolk overhøres og glemmes i magtkampene, dette er også årsagen til driftsfolkenes manglende ønske om at deltage i projektering og udførelse. Driftspersonalets villighed i at deltage og byggeriets andres aktørers villighed til at anerkende driftspersonalets viden samt vigtigheden af implementeringen af driften forringes af at bygherrens holdning til drift er at drift først er om 4 år. Denne holdning er skadelig for driften, da bygherre alene er ansvarlig for driften. Dette, sammen med driftspersonalets svage position og manglende evne til at slå igennem med deres viden om drift er det der giver driften sin lave status. Ligeledes kan udbudsreglerne komme ind og skade en eventuel positiv udvikling af forholdet mellem aktørerne og deres holdning til driften. Afbrudte relationer mellem aktørerne pga. konkurrenceudbud kan modvirke det tillidsforhold som et projekt kan have opbygget mellem byggeriets parter og driftspersonalet. Opbygges der en tilstrækkelig tillid mellem aktørerne i et projekt er disse tilbøjelige til at lytte til hinanden og derved turde fremføre driftviden som tidligere er blevet nedprioriteret eller forkastet. Ligesom at Syddansk universitet i kompendiet Implementering af drift i byggeri har udpeget disse barrierer for implementeringen af driftsviden i byggeprocessen har de ligeledes fremført følgende løsningsforslag. Litteraturstudiet og undersøgelsen peger på, at der er flere løsningsforslag, som kan have positiv effekt på inddragelsen af driftserfaringer i byggeprocessen: 22 S. 29 i kompendiet Implementering af drift i byggeri Side 17 af 28

18 Når både driftsherre og bygherre indgår og samarbejde opstår i bygge-processens faser øges den positive effekt. En lovgivningsmæssig forbedring, hvor det kræves at begge aktører er repræsenteret i hele byggeprocessen kunne derfor være en løsning. (projektrelaterede barrierer) Partnering og OPP 23 har vist sig at have positiv effekt primært indtil kontraktsindgåelsen. Effekterne derefter synes mere uklare. Yderligere fokusering på partnering og OPP i fremtiden kan derfor give aktørerne større erfaringer med fokus på langsigtede og samarbejdsorienterede organiseringsformer. (projektrelaterede, kompetencemæssige og sociologiske barrierer) Uddannelse og kompetenceudvikling af aktørerne kan med fordel gennemføres for især driftspersonalet, men også for de resterende aktører i byggeprocessen. Dermed opstår en fælles forståelse for hinandens kompetenceområder, således at kommunikationen mellem aktørerne forbedres. Meget tyder på, at udlicitering vil betyde såvel øget kompetencer som øget status hos driftsaktørerne. Kompetenceudvikling derudover kan omhandle, at personer uddannes, og at driftspersonalet og fagområdet professionaliseres. (kompetencemæssige og sociologiske barrierer) Ovenstående løsningsforslag kan forstærkes ved at kombinere dem med andre mere kommunikations- og formidlingsmæssige løsningsforlag: Ændringer i lovgivning og reguleringer vil øge incitamentet hos aktørerne til at implementere driftserfaringer i byggeprocessen. (lovgivningsmæssigere barrierer) Øget fokus på forventningsafstemning og visualisering i byggeprocessen vil kunne forhindre nogle af de driftsmæssige overraskelser. (kompetencemæssige og sociologiske barrierer) Formidling af erfaringer via best-practice projekter vil ændre fokus fra, at det ikke kan lykkes til, at det kan lykkes. Samtidig kan driftspersonalet anvende de gode eksempler, som argumentation overfor de resterende aktører i byggeprocessen. 24 (projektrelaterede barrierer) Altså er forfatterne af kompendiet kommet frem til disse barrierer og løsninger til implementeringen af driftsviden i byggeprocessen. Indenfor alment boligbyggeri er det dog ikke alle barrierer der er gældende. De barrierer der ikke gælder for alment boligbyggeri er: Kompetencerelaterede barrierer, herunder Manglende viden og kommunikative evner hos driftspersonalet, FM og drift anses ikke som en strategisk disciplin, Manglende kompetence hos bygherre. Sociologiske barrierer, herunder Magt / Magtkampe mellem aktørerne, Bygherrens holdning til drift Drifter først om 4 år, Drift har lav status, Driftspersonalet ønsker ikke at deltage. Grunden til at disse barrierer ikke er gældende for implementering af drift i byggeprocessen af almene boliger er, at bygherrerne består af medlemmer fra boligselskabets bestyrelse sammen med eller i tæt samarbejde med driftspersonalet. 23 Se bilag Hvad er OPP fra konkurrence- og forbrugerstyrelsens hjemmeside 24 Citat s i kompendiet Implementering af drift i byggeri Side 18 af 28

19 Da bestyrelsesmedlemmerne og driftspersonalet i boligselskaberne arbejder sammen i det daglige og gennem tiden samarbejder om flere forskellige byggerier, oparbejder de et tillidsforhold hvori driftspersonalet kan kommunikere sin driftsviden til bygherre og, i samarbejde med bygherre, kommunikere viden og krav om drift ud til parterne i byggeriet. Netop fordi der er et tæt samarbejde og tillidsforhold mellem bygherre og driftspersonale i boligselskaberne opløses de ovennævnte kompetencerelaterede og sociologiske barrierer af sig selv. De øvrige barrierer og løsninger er imidlertid gældende for alment boligbyggeri. Side 19 af 28

20 Hvordan udføres drift og vedligehold i den virkelige verden? Med udgangspunkt i interviewet med Michael Knudsen fra Cowi 25, som beskæftiger sig med udarbejdelse af drift og vedligeholdelsesplaner for boligforeninger, danner der sig et billede af at drift og vedligehold ikke bliver lavet som en del af projekteringen og udførelsen af nybyggeri, men som en særskilt service op til flere år efter opførelsen. Dette sker på trods af, at der i loven står at drifts og vedligeholdelsesplanen skal foreligge på afleveringsdatoen eller senest en måned derefter. Til dette udtaler Michael Knudsen Et er lovgivningen, noget andet er praksis, det kan jeg jo lige så godt være ærlig og sige her 26 Rådgivningsfirmaer som Cowi udarbejder drifts og vedligeholdelsesplaner for boligforeninger, fordi disse ikke har en tilstrækkelig systematisk drifts og vedligeholdelsesplan, eller fordi deres vedligeholdelsesplan beror på markvandringer med et til fem års intervaller, sommetider endnu flere. Grunden til at deres vedligeholdelsesplan beror på denne ringe systematik hænger sammen med at driftsmanualer, konstruktionsbeskrivelser og datablade, sammen med tegningsmateriale ofte er gået tabt i arkiveringen på grund af manglende bygge og driftsteknisk viden i førtidens tekniske afdelinger. Rådgivningsfirmaets første opgave i udarbejdelse af drifts og vedligeholdelsesplaner er derfor at indsamle driftsdata på konstruktionerne og forhøre sig om bygningernes nuværende tilstand samt tidligere udførte vedligeholdelsesopgaver. Disse oplysninger indhentes typisk hos boligforeningens ejendomsfunktionærer, da de ofte har fulgt bygningen gennem en årrække og tegningsmateriale findes i boligforeningens og kommunes arkiv. Udover at udarbejde selve drifts og vedligeholdelsesplanen for boligforeninger, deltager rådgivningsfirmaer ofte i afdelingsmøder med afdelingsbestyrelsen og beboerne i afdelingen. Grunden til deltagelsen i afdelingsmøder er, at danne forudsætning for realiseringen af drift og vedligeholdelses opgaverne som nævnes i de udarbejdede drifts og vedligeholdelses planer. Beboerne kan finde på at stemme nej til en nødvendig renovering og/eller vedligeholdelses opgave, fordi disse medfører en huslejestigning. Her er det rådgivende firma med til at forklare de kort- og langsigtede konsekvenser ved at nedstemme en renovering med en lille huslejestigning i nutiden mod den i fremtiden tvungne renovering med en markant højere huslejestigning. Ud fra interviewet med Michael Knudsen fra Cowi kan det konkluderes at: Drift og vedligeholdelsesplaner, trods lovgivningen, enten helt eller delvist mangler. Beboerdemokratiet kan være en udfordring for bygningsdriftens udførelse grundet manglende indsigt. Driftsdata, manualer og tegningsmateriale kan bortkomme. Med fordel kan følgende bruges til implementering af bygningsdrift under projekteringen af alment boligbyggeri: Driftsdata skal sikres mod bortfald ved, sammen med manualer, at blive afleveret i en lettilgængelig form. Driftspersonalets viden er værdigfuld og bør medbringes i projekteringen. 25 Bilag Interview COWI samt lydfil af interviewet på vedlagt cd. 26 Bilag Interview COWI samt lydfil af interviewet på vedlagt cd. Side 20 af 28

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter 1 Parterne 1.1 Undertegnede Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 443 4760 Vordingborg repræsenteret

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNE AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. har indgået nedenstående aftale om totalrådgivning.

NORDDJURS KOMMUNE AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. har indgået nedenstående aftale om totalrådgivning. AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1 Parterne 1.1 Undertegnede Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa i det følgende kaldet klienten, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren, har indgået

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Antal fremmødte beboere: 23 1. Valg af dirigent: Nina Frederiksen, Sekretariatsleder Søbo 2. Stemmeudvalg: Karsten Bjerre Gerlevsen, inspektørassistent Søbo

Læs mere

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser En typisk renoveringssag Drejebog for afdelingsbestyrelser Forord... 3 Frem til beslutning på afdelingsmøde... 4 Afdelingsmødets godkendelse... 4 Teknisk samarbejdspartner... 4 Byggeudvalg... 4 Aftale

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser DFB Afd. 93-43 Gadehavegård Energirenovering til Passivhusstandard -Blok 9- REVIDERET Økonomi og huslejekonsekvenser Udarbejdet d. 6. november 2013 Rev. dato: d. 16.06.2014 1 Af Domea og Energi & Miljø

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Gymnasiefællesskabet i Roskilde Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010 Liselund/Filstedvej Himmerland Andelsboligforening afd. 6 Orienteringsmøde I dette hæfte har vi samlet de

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009 Drift af almene boliger - fra tanke til grav Allerede i forbindelse med skitsering og på projekteringstidspunktet bør driftsspørgsmål indgå i overvejelserne, når disponeringen af byggeriet fastlægges og

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 5 Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Boligafgiftsforhøjelse 3,25% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 721,88 kr./m² 23,48 kr./m²

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V MODTAGET 13 MAJ 2011 BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50 Tlf.: 3376 2000 bsf@bsf.dk 1554 København V Fax: 3376 2010 www.bsf.dk Den 11.

Læs mere

Grontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015

Grontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015 Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Informationsmøde, De selvejende institutioner 1 Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast)

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B FORMAND LARS SONNE KRISTIANSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, 3.TV., 2500 VALBY - TLF. 36 30 35 03 6. marts 2006 Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) Indhold Indledning... 2 1.

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Udarbejdet af Praktiserende Arkitekters Råd,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Lejekontrakt om brug af kommunale lokaler og arbejdspladser

Lejekontrakt om brug af kommunale lokaler og arbejdspladser om brug af kommunale lokaler og arbejdspladser Indholdsfortegnelse 1. ens parter 1 2. Indledende bestemmelser 1 3. Beskrivelse af det lejede 1 4. Lejemålets anvendelse 2 5. Lejemålets overtagelse og ikrafttræden

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR.

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. Boligorganisation Afdeling Antal lejemål Antal ansatte i afdelingen StillingsbetegnelseNavn fsbkollegiet Solbakken1441 fuldtidsansat,

Læs mere