sidehenvisning Rubrik Opfølgende tekst Opfølgende tekst Opfølgende tekst fortsættes side 3 SEKTION XX RUBRIK SEKTION SEKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sidehenvisning Rubrik Opfølgende tekst Opfølgende tekst Opfølgende tekst fortsættes side 3 SEKTION XX RUBRIK SEKTION SEKTION"

Transkript

1 SEKTION XX RUBRIK Opfølgende tekst SEKTION XX RUBRIK Opfølgende tekst SEKTION XX RUBRIK Opfølgende tekst MÅNED ÅRGANG NR. # Rubrik sidehenvisning fortsættes side 3

2 2 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2009 Illustreret Bunker har fået ny hjemmeside. Besøg den på LEDER Illustreret Bunker har fødselsdag. 10 år bliver vi - plus et halvt. Bunkerens foregående redaktion glemte at holde fest. Så det gør vi. 10 et halvt og hurra for det! I den anledning har vi kigget lidt i gemmerne. Vi har udfrittet Illustreret Bunkers første chefredaktør og fået Dohm en til at give sin uforbeholdne mening om avisen. Den allerførste Bunker udkom i september Dengang var forsidebaskeren en historie om, at hver tiende studerende på Journalisthøjskolen snyder med kilder. Desværre tyder vores opdaterede rundspørge på, at det ikke ser meget bedre ud med moralen anno Læs mere i Fokus. Og så fejrer vi os selv. Både os gamle og os nye. For vi er gode. 100 procent bestod mediejura og hovedopgaven, og tredje semester brillierede med den laveste dumpeprocent til førsteårsopgaven siden Så luk op for en udgave af Bunkeren, der giver TV AVISEN og Ulrik Haagerup baghjul, når det gælder disciplinen Happy Journalism. Og til sidst; velkommen til det nye første semester - lad nu vær med at snyde med de kilder! - Redaktionen Komma og grammatik grund til panik og ingen praktik Et enkelt komma. Det kan blive afgørende for om seks JHstuderende på 3. semester må vinke farvel til Journalisthøjskolen og deres praktikplads Berit Udbye Eksamen i grundlæggende sprogkorrekthed kan betyde knald eller fald for seks studerende på 3. semester, der skal bestå for at kunne fortsætte på Journalisthøjskolen og i praktik. Panikdagen ligger næsten tre uger før eksamen, så praktikstedet mister deres praktikant, hvis den studerende dumper. Det bliver de trætte af, men sådan er det, siger Solveig Schmidt, studieleder for journalistuddannelsen, om praktikstedernes formodede reaktion. Thorsten Weitling er en af de seks studerende, der skal op til prøven for tredje gang. Han så gerne, at eksamen var placeret før Panikdagen: Så har vi ikke den i baghovedet på Panikdagen, for jeg kan forestille mig, at der er nogen, der stresser mere over det, end jeg gør. Nye kommaer Sprogeksamen blev ændret i foråret 2008, så de studerende nu skal bestå eksamenen for at kunne starte i praktik. Da eksamen kun udbydes en gang per semester, er det til maj i år kun tredje gang, den afholdes. Det er dermed første gang i Journalisthøjskolens historie, at kommaet kan sætte punktum for en journaliststuderendes uddannelse. Thorsten Weitlings årgang var den første, der skulle prøve kræfter med den nye eksamensform. Hans manglende flueben ud for eksamen i sprogkorrekthed, sætter ham under ekstra pres til Panikdagen. Jeg er nødt til at gå ind til praktiksamtalen med et pokerface på og sige, jeg er helt sikkert klar til at komme i praktik hos jer, selvom jeg ved, at det er jeg måske ikke. Ressourcemangel Hvis sprogeksamen blev udbudt to gange hvert semester, ville de studerende, der er dumpet to gange, slippe Dumpeprocenter for eksamen i grundlæggende sprogkorrekthed: Forår 2008: 21 % Efterår 2008: 14 % Hverken RUC eller SDU har en eksamen magen til kommatesten, men: RUC har en eksamen, hvor eleven skriver to artikler. Man kan dumpe udelukkende på grammatik og kommatering. De studerende på RUC arrangerer hvert år et eksternt kommakursus for at kunne bestå kravene til den nævnte eksamen. Kilder: RUC, SDU, studieadministrationen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Solveig Schmidt for at gennemgå praktikforløbet i uvidenhed om, hvorvidt han eller hun får mulighed for at benytte sin praktikplads. Solveig Schmidt oplyser, at det er et rent ressourcespørgsmål, at sprogeksamen kun afholdes én gang per semester. Hvis den skulle afholdes flere gange, skulle der skæres ned på noget andet journalistisk undervisning. Og det er ikke planen. Sidste eksamensforsøg For Thorsten Weitling er det sidste forsøg. Denne gang må de små kommaer under ingen omstændigheder ligne noget, der er affyret mod papiret fra en blind jægers haglbøsse, for der er kun ét skud tilbage. Nu skal jeg bestå sprogeksamen, ellers har de sidste halvandet år været til ingen verdens nytte. Men Solveig Schmidts holdning er klar: Man skal kunne sætte kommaer, ellers kan man ikke blive journalist. Redaktionen Katrine Grønvald Raun (ansv.) Michelle Søndergaard Mikkelsen Kerstin Bruun-Hansen Sofie Tholl Peter Zacher Poulsen Fotoredaktører Jonas Vandall Ørtvig Asbjørn Sand Bagsiden Niels Johan Schack Nørgaard Anders Topp Thomsen Julie Marstrand Hansen Webredaktør Kenneth Konrad Knudsen Økonomiansvarlig Michelle Søndergaard Mikkelsen Annonceansvarlig Peter Zacher Poulsen Forsidefoto Jonas Vandall Ørtvig Illustreret bunker Journalisthøjskolen Olof palmes allé 11, 8200 Århus N Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast Oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt. IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. Udgivelse 25. februar årgang - 1. oplag Næste idéudvikling d. 3. marts 2009 Næste deadline d. 19 marts Næste udgivelse d. 24. marts

3 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR Læs gamle førsteårsopgaver i bibliotekets database, Bingo, om alt fra salg af sex til hestetransporterer - Bingo og dmjx.dk Historisk lav dumpeprocent Til førsteårsprøven i januar var dumpeprocenten 14 - næsten en halvering i forhold til et halvt år tidligere og det bedste resultat siden 90 erne. Solveig Schmidt mener, at semestret har været bedre til at bruge argumentanalyse som redskab under researchen Kresten Morten Munksgaard Nå, er du på 2. semester? Så skal du jo snart op til den sindsyge førsteårsopgave, hvor en tredjedel dumper! Omtrent sådan kunne ordene falde en tilfældig fredag i Journalisthøjskolens dunkle kælderbar, hvor rygterne om den berygtede førsteårsopgave og dens dumpeprocent går vidt og bredt. Men rygterne er ikke sande. I hvert fald ikke mere. Laveste dumpeprocent siden 90 erne Ved efterårets førsteårsopgave var der 126 tilmeldte elever. Af dem afleverede 111, og ud af dem dumpede 16. Det giver en dumpeprocent på 14 procent blandt de studerende, der afleverede opgaven. Til sammenligning er dumpeprocenten for semestret før, det nuværende 4. semester, på hele 27 procent. Dermed er dumpeprocenten altså næsten halveret på bare et semester. Efterårets resultat er da også historisk lavt, fortæller studieleder Solveig Schmidt. Jeg har aldrig set noget lignende i min tid på skolen. Den plejer altid at være over 20 procent, siger Solveig Schmidt, hvis hukommelse ifølge hende selv rækker tilbage til 1990 erne. Dumpeprocenten til reeksamen lå på 24 procent, hvor fem ud af 21 dumpede prøven. Ifølge Solveig Schmidt er det dog helt normalt, at dumpeprocenten ved reeksamen er markant højere end ved den ordinære eksamen. Semester dream team Forklaringen på det nuværende tredje semesters succes ved det grønne bord er ikke blevet klarlagt. Alligevel har Solveig Schmidt et bud på, hvorfor resultatet er så godt i år. Jeg kan jo ikke udelukke, at det simpelthen er et dygtigere semester. Derudover var det også vores indtryk, at semestret var bedre til at bruge argumentanalysen aktivt i processen, end tidligere semestre har været, fortæller hun. Ifølge Solveig Schmidt betyder det, at mange af de studerende har undgået at komme ud på et sidespor og tidligere end normalt opdaget, hvis en historie ikke holdte vand. Hun fortæller, at de i flere år har forsøgt at få bedre sammenhæng mellem forløbene Jeg har aldrig set noget lignende i min tid på skolen - Solveig Schmidt. studieleder Indsamling og Analyse og Udredende Journalistik på andet semester, og at det måske har været udslagsgivende på dette semestre i forhold til tidligere. Solveig Schmidt understreger, at den eneste ændring fra sidste gang er, at der er indført et krav om, at de bærende interviews skal være foretaget ansigt til ansigt, og at der på ingen måde er slækket på kravene. Vi har naturligvis spurgt hinanden, om vi har været for søde i forhold til, hvad vi plejer. Men det har vi altså ikke. Vi har været nøjagtigt lige så hårde og stride, som vi altid er, siger hun. De dovne drenge dumper Selvom dumpeprocenten i år er betydeligt lavere, er nogle ting også, som de plejer. Langt de fleste af dem, der dumper, er drenge. Det var ikke muligt inden deadline at få den nøjagtige kønsfordeling på de dumpede, men et blik på listen over de tilmeldte til reeksamen antyder, at langt de fleste af de dumpede er drenge. På listen optræder kun to piger, mens hele 16 er drenge. I tallene er fraregnet dem, der var sygemeldte under den ordinære eksamen. Solveig Schmidt har også et bud på, hvorfor det er sådan. Vi har en gruppe drenge, som det kommer bag på, at der skal arbejdes hårdt. De tror, de kan klare det med venstre hånd. Når de så dumper, tænker de shit; jeg må hellere gøre det med højre hånd. Gruppen, der tænker sådan, er betydeligt større hos drengene end hos pigerne, siger studielederen. Hun fortæller, at de vil fortsætte med at gøre det klart for drengene, at det kræver hårdt arbejde, hvis de skal bestå førsteårsopgaven, men at det er en generel tendens på alle uddannelser og ikke bare på Journalisthøjskolen. Det var ikke muligt at få det samlede karraktergennemsnit for prøverne inden redaktionens deadline, men tallene vil blive lagt op på skolens hjemmeside under statistik. Førsteårsopgaven efteråret 2008: Ordniær eksamen: studerende tilmeldte sig den ordinære eksamen afleverede - 95 bestod - 16 dumpede Dermed er dumpeprocenten 14 Reeksamen: - 27 studerende tilmeldte sig reeksamen - 21 afleverede - 16 bestod - 5 dumpede Dermed er dumpeprocenten 23 Kilde: Solveig Schmidt, fagllig leder Ingen slagter i år Tidligere har man efter førsteårsopgaven beregnet dumpeprocent for hver enkelt vejleder, men sådan er det ikke længere Kresten Morten Munksgaard Da Illustreret Bunker udkom første gang for ti år siden, blev John Frølich kåret som årets slagter. Det gjorde han fordi, han var den, der til førsteårsopgaven havde den klart højeste dumpeprocent blandt sine elever. Om John Frølich stadig er den største slagter blandt føsrsteårsopgavevejlederne, er det ikke længere muligt at finde ud af. Solveig Schmidt er nemlig holdt op med at opgøre dumpeprocenterne for de enkelte vejledere. Når de studerende ikke længere er tilfældigt fordelt, er det ikke rimeligt at opgøre for hver enkelt vejleder. På den måde risikerer en underviser at komme til at se værre ud, end han er, siger Solveig Schmidt. Inden førsteårsopgaven havde de studerende mulighed for at danne grupper og tilmelde sig sammen, således at en hel gruppe kunne få den samme vejleder. Du kan som vejleder sidde med et hold fuld af grupper, der har styr på det hele og støtter hinanden godt. Eller du kan sidde med et hold fuld af de drenge, som ikke lige var kommet i en gruppe, og som ikke er så velforberedte. Der kan man som vejleder godt mærke forskel, siger Solveig Schmidt om grunden til, at hun ikke vil opgøre dumpeprocent for den enkelte vejlder. Solveig Schmidt understreger samtidig, at vejlederne bruger lang tid på at sikre, at deres bedømmelser er ens, så der ikke gøres forskel på de studerende. Det gør de ved at rette fem opgaver sammen. Opgaverne dækker hele karakterskalaen, og her bliver vejlederne og censorerne enige om, hvilke elementer i en opgave, der skal trække op, og hvad der skal trække ned.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2009 Oluf Jørgensen har sit eget opslag på Wikipedia. Her oplyses det, at han i 1970 repræsenterede SF i Nordjyllands amt - wikipedia.dk Mirakelårgang - alle består mediejura For første gang i Oluf Jørgensens tid som underviser består en hel årgang mediejura. Glæden er stor på alle fronter - men forklaringer er der ikke mange af Karin C. Søkilde Mobilfoto Lærke Posselt Velkommen til mediejura. Allerførst vil jeg fortælle, at der ikke er mødepligt til dette fag. I skal bare kunne bestå eksamen. Sådan var ordene, da Oluf Jørgensen bød de nuværende studerende på 2. semester op til en omgang mediejura sidste år. Det var første gang i hans levetid som underviser i faget, at man forsøgte sig med denne åbningstale. Det har altid været realiteterne, at der ikke var nogen kontrol med fremmødet. Og det her er blot en erkendelse af det. Vi ønsker også at realisere de studerendes eget ansvar for at tilegne sig viden på området, forklarer Oluf, der har været meget tilfreds med fremmødet til forelæsninger. Og uanset fremmødet, var resultatet til eksamen dette semester upåklageligt. Det var nemlig også første gang, at samtllige studerende afsluttede mediejuraforløbet med en båstået eksamen. Højere kvalitet På alle kanter er der dog stor forundring over resultatet af den skriftlige prøve, og Solveig Schmidt, studieleder for journalistuddannelsen, har sammen med DSR gået årets opgave igennem med det resultat, at niveauet Studerende fra mirakelårgangen under en forelæsning i mediejura burde være det samme som sidste år. Altså er svaret på beståelsesprocenten på 100 ikke at finde hér. Solveig Schmidt fortæller, at hun ved gennemlæsningen af evalueringen af mediejuraforløbet ikke en eneste gang er stødt på en studerende, der fandt mediejura nemt. Hun stødte også på en anden tendens: Kvaliteten af undervisningen er altid blevet evalueret højt blandt eleverne - mens selve undervisningens form bliver evalueret lavere. Samtidig med det, er kvaliteten af de studerendes spørgsmål i spørgetimerne blevet bedre, og flere består mediejura Dét er da interessant! Guldnoter? Det lyder fedt! De fleste studerende er bekendte med de såkaldte guldnoter, der cirkulerer på skolen og tilbydes til de nyankomne på 1. semester. Oluf Jørgensen lyder positivt overrasket, da han bliver konfronteret med idéen om noter, der bliver givet i arv fra semester til semester: Guldnoter? Det lyder da fedt! Jamen, alle muligheder for at tilegne sig viden om mediejura hilser jeg hjerteligt velkommen! Oluf mener ikke, at sådanne noter har nogen negativ effekt for de studerende, og at det derfor skulle være nemmere at bestå eksamenen: Hvis sådanne noter rent faktisk findes, så vil jeg da gerne rette i dem og se, om der er fejl i dem. Det kunne da være spændende! Så kunne de måske blive endnu bedre? siger han med smil på læben. Så måske kan de nye 1. semesterstuderende gentage succesen med en beståelsesprocent på 100, hvis de får de nye forbedrede guldnoter - af Oluf!

5 INDENFOR 5 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009 På hjemmesiden kan du bekende dine synder - og endda efter forskellige katagorier. De mest populære er: Fantaserer for meget, Svigermor, ER DU LIDER- LIG?, utro i julen og Negerboller - bekendelse.dk En Elg-cowboy tager hævn Dagen før Dagen: Bekendelser fra en muldvarp Maj Susanne Junker Jeg tror, det skyldes Mads. Mads var fra Thy, snakkede vestjysk (mere end jeg selv) og hans journalistiske ambition var at skrive om roer i Landbrugsavisen. Vi fik en god snak om niche-journalistik og optagelsesprøven, og jeg elskede Mads med det samme. Indtil den kom. Afsløringen. Han var muldvarp, jeg var forrådt. Og sådan blev jeg budt velkommen til Journalisthøjskolen. Min hævngerrighed har derfor drevet mig ud i kunsten som bedrager. Min rolle: Lettere forvirret, forsinket svensker og glad for øl. Og sådan ender jeg i et fællesrum på Ordrupvej, Dagen før Dagen, hos Hold 4. Jeg entrerer, smiler og rækker hånden frem: Tjena, Susanna hetar jag. Hej og hej, siger alle. Høfligt, hils, tag en øl og okay. Dér sidder jeg. Og dér sidder de. Med røde ansigter om et hvidt bord. Pænt og lidt nikkende. Og jeg får lidt ondt af dem. Og af mig selv. Ingen synes, de vil snakke med mig på trods af det åbenlyse: Hvorfor i alverden er du her og svensk? - Og måske netop derfor. De fleste initiativer til en samtale bliver besvaret med et spørgsmålstegn eller et Mjaaaaa.... Jeg tager en øl. Skål, du sidemand. Klaus, var det? Nå, du har været ude at rejse?, Mjaaa.., forsøger han. Suk, tænker jeg og kigger rundt. Og så går det op for mig: Der er saftsusme to (TO!), der hedder Jens Anton! Är det inte lite ovanligt? Spørger jeg og tror, det starter en samtale. Ej, hvor er det morsomt. Og HAHA- HAHA!!. Jeg tænker over, at begge Jens Anton er virker overraskende sane for en Jens Anton at være og tager endnu en øl. Og så har vi gang i navneleg og fortæl-om-dig-selv runde. Der er en fyr, der hedder Olrich til mellemnavn. Dét er sejt. Så bliver det min tur til en stand-up salgstale. Jeg tænker, jeg må fyre op under muldvarpefesten. De fleste har brugt deres sabbattid på at tørre røv med udrevne sider fra Lonely Planet i Thailands jungle, men ikke Susanna. Hun har brugt tiden på at være Elg-cowboy i Nordsverige. Sådan siger jeg i hvert fald. Og straks kigger alle forundret på mig. Ja, ni vet, älg liksom. Ett jätte stort djur Og ja, det ved de, hvad er og nikker, smiler og griner. Red jeg så ligefrem rodeo? Spørger den ene Jens Anton? Og nej, forklarer jeg, man må ikke ride rodeo på elge. Heller ikke i Nordsverige. Men var det sådan for turister?! spørger Eva, og sådan begynder svenskeren at føle sig lidt interessant, gnækker indvendigt og tager en øl. Indtil det er tid for afsløringen. Kun én er kvik nok til gennemskue plottet. Men jeg er trods alt også oppe imod to (TO!), der hedder Jens Anton. Og sådan ender jeg tilfreds og småberuset min dag som muldvarp. Lidt naive, lidt dumme, men meget søde er I. Velkommen til Journalisthøjskolen. PS: Mads, hvor er du? Jomfrufest og billeder Nikolaj Søndergaard og Nanna Muus Steffensen Illustreret Bunker var med, da de nye studerende på første semester var til den legendariske Jomfrufest. Festlighederne udspillede sig igen i år på Heidis BierBar, hvor der traditionen tro blev danset på bordene til den lyse morgen Kevin, 21 år, Hold 3 Hvem er din yndlingsjomfru? Det må være mig selv. Jeg er min egen lykkes smed. Hvad får dig ud på dansegulvet? Anton AusTyrol. Det er fordi, det er skiferie. Har du bare været på skiferie én gang, så er det DJ Ötzi. Jeg har ikke scoret til den før, men regner med, at det sker. Skal vi ud at danse? Hvem er/bliver fuldest fra dit hold? Det er Frank. Han er legendarisk! Sophie, 20 år, Hold 2 Hvem er din yndlingsjomfru? Min kæreste. Han er ikke lige jomfru, men det er en detalje. Hvad får dig ud på dansegulvet? Techno, så det kommer vi nok til at vente længe på. Hvem er/bliver fuldest fra dit hold? Det må være Jesper. Han lagde hårdt ud og er en festlig fyr! Hvem vil du helst slutte aftenen med? Lad mig se. Problemet er, at der er for mange hippier og for få rigtige mænd! Der er ingen muskelbundter på den skole her! Peter, 19 år, Hold 3 Hvem er din yndlingsjomfru? Jette Lin. Hun har det der smil i øjnene. Hendes øjne skriger SEX. Man prøver at kigge væk, men man kan ikke lade være. Hvad får dig ud på dansegulvet? YMCA. Det er fra den gang, jeg spillede fodbold i FC Esbjerg. Den sang og så alkohol. Hvem er/bliver fuldest fra dit hold? Du spørger en fra Hold 3, så selvfølgelig er det Frank. Han er sønderjyde med stort S og talte ned til festen i Fredagsbaren for os alle sammen.

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR FEBRUAR 2009 Jan Dyberg sagde sin chefstilling på Nyhedsavisen op for at se mere til sin familie - Business.dk Klummetvekampen Illustreret Bunker af bedt to skribenter om at ytre sig om mødepligt på Journalisthøjskolen Masser af X-faktor, tak Det handler om dig Jan Dyberg, lektor, Journalisthøjskolen Louise? Ja Nicolai? Ja, her Peter? Jep... For Gud-ved-hvilken-gang læser jeg op af holdlisten for at se, om folk er til stede. Sætter X er ud for de tilstedeværende studerende, S ved de sygemeldte...og efterlader blankt felt ud for dem, der hverken er til stede eller har meldt sig syge. Og en del af jer ved, at jeg ikke ligefrem elsker overdrevent brug af X er. Men afkrydsningen bunder i mødepligten, og hver gang mærker jeg den der lidt trælse følelse af at umyndiggøre en gruppe voksne. Der går lidt Lektor Blomme i den - bare uden maltbolcher. For i bund og grund strider reglen om mødepligt imod nogle af de grundlæggende principper for undervisningen her på matriklen. Nemlig at studerende skal stimuleres til selv at tage ansvar. Ansvar for læring. For studiet. For hinanden. For sig selv. Altså: Agere som selvstændige, modne, voksne mennesker. Og her kommer mødepligten helt på tværs. Så er man tilbage på skolebænken i 4. klasse, hvor læreren af indlysende grund skulle holde styr på, om eleverne var til stede eller ej. Man er reduceret fra moden studerende til umyndig skoleelev. Men Lektor Blomme-følelsen bliver hurtigt afløst af en anden og mere dominerende følelse: Umyndiggørelse eller ej; mødepligten er det bedste af to onder. Alternativet er total frihed til at komme eller ej. Og jeg ved, at mange - måske de fleste - af jer studerende så alligevel helst vil have mødepligten. Jeg ved det, for jeg har ofte spurgt studerende om det. Og efter lidt for-og-imodhalløj ender svaret som regel med, at vi skal beholde mødepligten. For ellers går der for meget hat og briller i den. Folk kommer for sent til redaktionsmøder. Eller dukker ikke op til gruppearbejde. Siger de studerende. Og de kommer ikke til forelæsninger og forbereder sig ikke. Og det sænker niveauet. Siger de studerende. Og så bliver det bare ligesom at gå på uni, og se lige, hvor mange, der dropper ud på grund af mangel på studiemiljø. Siger de studerende. Og så skal vi måske have flere eksamener i stedet. Siger ministeriet. Og vores viden om, at man lærer meget af (tvungent) samarbejde, kan vi arkivere lodret. Siger underviseren. Og endelig har jeg en helt særlig grund til at krydse af. Jeg undgår en masse bøvl. For en gang imellem støder jeg jo på den her studerende, der rent ud sagt ikke kan finde ud af at tage sit studium alvorligt. Fra tid til anden dukker han ikke op. Giver ikke besked. Hverken til mig eller kollegerne i gruppen. Og når jeg konfronterer ham med hans fravær, hævder han, Foto: Jonas Vandall Ørtvig at andre studerende har været lige så meget væk. Og så er det, jeg hiver mine kryds-lister frem. Nul, kammerat, se her: Dokumentation. Ingen har været så meget væk som dig. Og så er den bare ikke længere. Lektor Blomme eller ej. Simon Danneskiold-Samsøe, 3. semester De summer i betonen. Tallene. Cool cash kroner, 3500 kroner, 1750 kroner. Beløb brugt på rejse og telefon til 1. årsopgaven. Og det overrasker mig. Jeg har ikke selv gjort status for økonomien omkring min egen opgave, men jeg er også typen, der aldrig beder om en kvittering fra hæveautomaten. Men beløbenes størrelse siger noget om de elever, der har brugt pengene, og det er ikke negative adjektiver, jeg gør klar til at servere. Engagement, vilje, overbevisning, stædighed og selvstændighed er alle ord, vi kan genkende fra den spæde begyndelse på skolen. Ord der nødvendigvis må dukke op semester efter semester, når nye elever skal pege på de egenskaber, der gør en god journalist. Og det er også egenskaber skolen konstant tester. Vi studerende bliver hurtigt sendt i byen på egen hånd, bedt om at vurdere hinandens opgaver. I det hele taget bliver vi bedt om selv at tænke, planlægge og udføre. Og hurra for det! Jeg vil ikke have det på nogen anden måde, det er i mine øjne det ansvar, der er med til at gøre vores uddannelse god. Derfor var jeg også overrasket over skolens meget stramme mødepligtspolitik, da den i min optik kolliderer lidt med det ansvar, vi bliver givet. Vi er selvstændige nok til at lave opgave efter opgave, snakke med mange forskellige kilder og hjælpe hinanden, men ikke selvstændige nok til selv at møde i skole dag efter dag? I virkeligheden handler det slet ikke om, hvad vi skal, men hvad vi vil! Vi skal ikke møde i skole så og så meget, men vi vil gerne møde, fordi det nu engang er den uddannelse, vi har valgt. Helt frivilligt. Vi modtager groft sagt to forskellige slags undervisning. En slags i klasserne med lavt elevtal og en anden Foto: Jonas Vandall Ørtvig slags i auditorierne med højt elevtal, og der er principielt mødepligt til begge. Når vi bliver undervist i klassen, er vi så få, at det må forventes at underviseren har et rimeligt overblik over hvem, der er med og har forstået hvem, der skal bruge lidt ekstra tid eller hjælp. Jeg håber, at underviseren vurderer elever individuelt og ud fra evner. Ikke ud fra hvor mange krydser man har på en fraværsoversigt. Fravær kan selvfølgelig spille ind, men om en elev skal dumpe eller bestå bliver forhåbentligt vurderet fra et større synspunkt. Når vi har undervisning i auditorierne, er det som oftest i fag, hvor vi senere har skriftlig eksamen, og fordi vi har det, er der ingen grund til mødepligt. Eksamen er vel den test, der skal vise, om vi har forstået materialet, enten ved at lytte til forelæsningerne, eller ved at læse hjemme. At have både mødepligt og eksamen er lidt tættere opdækning, end jeg bryder mig om. Skolen kan droppe mødepligten, fordi eleverne gerne vil komme i skole. Underviserne i klasserne skal kun i særlige situationer bruge fravær til at vurdere elevernes formåen, og underviserne i auditoriene har deres eksamen, som må være test nok. Og så tror jeg altså på, at man kommer længere med gulerod end med pisk.

7 INDENFOR 7 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009 Der er 62 kalorier i en kop kaffe med mælk og sukker. I en kande er der 496 kalorier - Erhvervsbladet.dk Italiensk af begyndere Den nye kantine har styr på det klassiske danske smørrebrød. Til gengæld halter det med deres sandwich, og deres flirt med pasta og tomatsovs er tæt på en katastrofe Nikolaj Søndergaard, Tor Johannesson og Kristian Bruun Nielsen Foto Tor Johannesson Ingen fiskefiletsandwich! Det er det første, der falder os ind. Efter at have kommet os over chokket, smider vi fordommene over bord og springer ud i det: Vi tester tre forskellige bud på en frokost: En sandwich, 28 kr., tre stykker smørrebrød, 36 kr og dagens varme ret, pasta med kødboller og tomatsauce 33 kr. Billigt er det ikke. Med drikkevarer nærmer vi os hastigt en halvtredser og for den pris kan en journaliststuderende med rette kræve at blive mæt! Sandwichen med spegepølse og soltørrede tomater er velsmagende. Salaten sprød, men brødet en anelse tørt. Mere dressing ville have klædt den - og generelt mere fyld. En gennemsnitlig sandwich, der smagte fint, men manglede det sidste. Det traditionelle smørrebrød må siges at være dagens mest vellykkede frokost. Æg og rejer, roastbeef og leverpostej er alle tre klassikere inden for denne genre. Anretningen er fin, raffineret uden at være overpyntet. Et godt førstehåndsindtryk. Det smagte, som det skulle hverken mere eller mindre. Vi savner dog en kold øl. Forhåbentlig indser kantinen hurtigt den fejl og får pilsneren tilbage til folket. Dagens ret høster ikke mange roser. En alt for lille tallerken til prisen. Anretningen er også alt andet end heldig. Der er spildt sauce på tallerkenens kant. Den var dertil meget tynd. Smagen er ganske uinteressant, og man kunne godt have gjort sig den ulejlighed at sortere tomatskindet fra. Blot at hviske ordet tomatsauce om den, ville have sendt chokbølger gennem enhver gastronomisk kyndig syd for Alperne. Stedet skal dog roses for kødbollernes konsistens, de var faste uden at være tørre, og det trækker op. Det, der lykkedes allerbedst er pastaen, der er kogt lige tilpas. Det kan lyde banalt at koge pasta, men det lykkes ofte kantiner at koge sin pasta så meget, at det ender tilbage på melstadiet. Her var det i orden. Og når man gør tingene ordentlig, skal man have ros for det. Vi forlod kantinens svingende præstationer næsten mætte. På vej ud talte vi 46 personer i køen! Så vi valgte at udskyde den obligatoriske kaffe (5 kr.) til senere. Da vi vendte tilbage senere på eftermiddagen, var der kun tre personer i køen og tre kokkehuer er der også til Journalisthøjskolens nye kantine. En sundere kantine De nyansatte i skolens kantine vil give studerende og medarbejdere et sundere valg Josefine Leegaard Riis Sund mad er godt. Det er efterhånden slået helt fast, og nu er budskabet også nået ud til Journalisthøjskolen. Studenterhusfonden overtog kantinen på Journalisthøjskolen 1. februar. Nu er de tre om ansvaret for kantinen, som alle er ansat af Studenterhusfonden. Uffe Frandsen, 29 år, praktikant på Jyllandsposten Hvad betyder det for dig at være nomineret? Det er en stor ære. Der er mange dygtige fotografer, der ikke er blevet nomineret. Og så er det dejligt, at andre synes, det, man laver, er fedt. Hvad er et godt billede i dine øjne? Et godt billede siger noget, som ord ikke kan beskrive. Hvad er dine fremtidsdrømme? Det er at få lov til at lave de ting, jeg har lyst til. Hvordan bliver din tale, hvis du vinder? Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg skal sige. Men jeg har sgu ikke skrevet noget ned. Mere salat, mindre mayo Sonja Gadeberg er én af dem. Hun er uddannet ernæringsassistent og kommer fra et grønt køkken, hvor hjerterigtig mad og sund livsstil vægtes højt. Derfor vil hun gerne tilføre kantinen den grønne, sunde og lette stil. Vi vil prøve at eksperimentere os frem til, hvad de unge vil have. Jeg synes, det kunne være rart, hvis de ville spise mere salat og sundt mad, siger Sonja Gadeberg. En tallerken salat og laks med tilhørende brød er nogle af de sunde retter, den nye kantine forsøger sig med for at finde ud af, hvad Rumle Skafte, 26 år, freelance Hvad betyder det for dig at være nomineret? Jeg får en masse eksponering, og skal ikke bruge al min tid på at finde kunder. Jeg får bekræftet, at det, jeg går rundt og laver, er godt. Hvad er et godt billede i dine øjne? Det er et, som fanger ens opmærksomhed med det samme. Det kan være humoristisk eller alvorligt, smukt eller grimt. Eller klamt og provokerende. Hvad er dine fremtidsdrømme? Det er at kunne lave lige præcis de projekter, jeg har lyst til uden at skulle tænke på økonomien. Hvordan bliver din tale, hvis du vinder? Jeg vil nok fortælle en historie om billedet. Men jeg vil altså helst slippe for at stå deroppe og tale. UDENFOR det er for noget mad, fremtidens journalister gerne vil have. Der kommer stadig til at være en varm ret, lidt smørrebrød, lidt salat og sandwich. Men Sonja Gadeberg fastslår, at hun ikke kommer til at servere fed mad i kantinen. Jeg bruger ikke mayonnaise i salaten og ingen piskefløde i det varme mad. Al mad kan smage lige så godt uden en fedtprocent på 15, siger Sonja Gadeberg. Mathilde Bech, 29 år, 8. semester, JH Hvad betyder det for dig at være nomineret? Det er rart med et skulderklap og især lige nu, hvor jeg er kommet tilbage fra barsel. Jeg har ikke taget så mange billeder på det sidste, derfor betyder det rigtig meget. Hvad er et godt billede i dine øjne? Det er et, man ligesom bliver hængende ved. Et billede, som man får lyst til at undersøge nærmere, og som vækker følelser i dig. Hvad er dine fremtidsdrømme? Jeg har ikke haft fotografiet med mig særlig længe, så det er stadig ret nyt for mig. Jeg ved stadig ikke, om jeg vil være i avisbranchen eller være freelancer. Jeg kunne også godt tænke mig at undervise på en efterskole eller højskole. Jeg kan rigtig godt lide at formidle, så måske bliver det den vej. Ikke helt frie tøjler Kantinen er underlagt Studenterhusfonden, og derfor har de ikke helt frie tøjler. De bestemmer for eksempel ikke selv priserne. En anden ting, der også bliver anderledes i kantinen, er de mange automater, der fylder indgangen til kantinen. Snart forsvinder automaterne med øl og cigaretter. Kaffeautomaten får dog lov til at blive, og man kan købe øl i kantinen. Sonja Gadeberg håber, at medarbejdere og studerende på skolen vil komme med forslag, ris og ros til kantinen. Et godt billede kan være smukt, alvorligt eller klamt Blandt 21 nominerede, der kæmper om at modtage landets mest prestigefyldte fotopriser, er to studerende og to nyuddannede fotojournalister fra Journalisthøjskolen. Her kan du læse, hvad de fire nominerede synes, et godt billede er Mette Albæk Maria Fonfara, 31 år, freelance Hvad betyder det for dig at være nomineret? Jeg føler mig meget beæret. Der er mange dygtige fotografer, som hvert år tager nogle fantastiske, stærke billeder. Jeg havde ikke forventet at blive nomineret. Hvad er et godt billede for dig? Det er et fotografi, som har en følelse eller et udtryk, der sætter nogle tanker og følelser i gang. Det gode billede skal nå ind under huden og udskille sig fra de mange, og ofte ligegyldige billeder, som vi fyldes med hver dag. Hvad er dine fremtidsdrømme? Min største fremtidsdrøm som fotojournalist er helt sikkert at få mulighed for flere oplevelser rundt om i verden. At få lov at kigge ind i flere menneskers liv og på den måde lære flere mennesker at kende.

8 8 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR FEBRUAR 2009 Vidste du, at hvis du googler Pelle Dam, får du hits. Men kun de første ti handler om Pelle Dam fra Journalisthøjskolen -google.dk Fra SU til SF Pelle Dam er ansvarshavende redaktør på Citat, men går ikke længere på Jornalisthøjskolen. Han har skiftet journalistik ud med politik Katrine Grønvald Raun Foto Asbjørn Sand Året er Den brostensbelagte plads er stuvende fuld af unge, der demonstrerer mod Undervisningsminister Ulla Tørnæs nye forslag, der vil betyde forringelser på uddannelsesområdet. En af talerne den dag er Pelle Dam. Nedskæringerne går ud over de svageste, siger han til omkring 5000 unge, der med klapsalver og tilråb giver ham ret. Til kamp mod Fogh Demonstrationen var Pelle Dams første store oplevelse med politik og var med til at gøre ham mere politisk bevidst. Det blev starten på et engagement, der nu har betydet orlov fra tredje semester på Journalisthøjskolen. Han stiller nemlig op til formandsposten for SF Ungdom (SFU). Jeg håber, at jeg kan gøre en forskel og være med til at vælte Anders Fogh, siger den kommende formand. Posten er nemlig allerede i hus, da ingen andre kandidater har meldt sig på banen. Chefredaktør fra hovedstaden Pelle Dam er i skrivende stund ansvarshavende redaktør på Journalisthøjskolens magasin, Citat. Selvom han nu er flyttet til København, har orloven fra skolen dog ikke haft de store konsekvenser for redaktionen. De andre redaktionsmedlemmer har derimod bakket op om hans beslutning. Men til tider er det da problematisk, at jeg ikke lige kan stikke hovedet sammen med de andre. Vi kører det meste over mail og telefon, og det fungerer fint, siger han. På Citat vælges den ansvarshavende redaktør for to udgivelser ad gangen. Det betyder, at Pelle Dam mangler en udgivelse som ansvarshavende for Citat. Han afviser, at han er løbet fra posten som chefredaktør, Pelle Dam er flygtet fra sin post som ansvarshavende redaktør på Citat for at bygge sandslot på Amager Strand og gøre politik selvom han ikke længere har sin gang på Journalisthøjskolen. Jeg har taget orlov fra skolen, og det er selvfølgelig ikke en optimal løsning. Men Citats redaktion er meget kollektiv og ansvaret er fælles. Desuden udkommer næste nummer, inden jeg starter som formand, så kan jeg godt finde tiden til at være med. Journalist eller politiker? Om Pelle Dam vender tilbage til Journalisthøjskolen i fremtiden er ikke til at sige. Lige nu er fokus på formandsposten i SFU. Lige nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet. Men der har jo i tidens løb været en del politikere med journalistisk baggrund, så det ene udelukker ikke det andet, siger Pelle Dam.

9 UDENFOR 9 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009 Brandene i det sydlige Australien menes at have kostet over 300 mennesker livet. Brandene har ødelagt 1831 hjem, og omkring 7000 mennesker er blevet hjemløse -dr.dk Illustreret Bunkers udsendte rapporterer fra bushen: Bushen brændte - og alle ville være der først Pressen var på pletten, da det sydøstlige Australien brød i brand, og for en stund blev al kritisk stof lagt på hylden til fordel for gribende fortællinger om helte og ofre Rikke Bolander Lørdag den syvende februar og dagene, der fulgte, vil for fremtiden blive kendt i Australien som Victoria s darkest days. Den varmeste dag i landets historie resulterede i mange skovbrande, der ventes at have kostet over 300 mennesker livet og gjort mange tusinder hjemløse. Når en hel stat bliver hærget af altødelæggende brande, er det ikke svært at finde tragedierne. Og det gjorde journalisterne og de australske medier i allerhøjeste grad. Nyhederne var dag efter dag fyldt med afbrændte huse og efterladte børnecykler, sodsværtede og udmattede brandmænd side om side med nærbilleder af grædende mænd og toppolitikere med bævende stemmer. Skarp konkurrence om tragedien Historierne var unægtelig rørende og dramatiske, men man skulle lede længe efter et svar på, hvorfor der pludselig var gået ild i et område på størrelse med Fyn, ligesom kritiske spørgsmål til myndighedernes behandling af katastrofen syntes fraværende. I stedet gik en skarp journalistisk konkurrence om læserne, lytterne og seerne i gang, hvor det var historier med klare helte og ofre, der fyldte avisspalterne og nyhedsudsendelserne. I den slags katastrofejournalistik sker det ofte, at journalisterne tager tvivlsomme midler i brug, og at de selv er med til at skabe og definere katastrofen i deres jagt på de bedste historier. Det er den kommercielle tv-kanal Chanel 9 et fremragende eksempel på. Kanalen brugte sin egen helikopter til at genforene et ældre ægtepar, der var blevet fanget på hver sin side af flammerne. Otte fotografer fra forskellige medier prøvede ihærdigt at undgå at få hinanden i billedet, da de ville filme og fotografere det hulkende par. Chanel 9 er i det hele taget et af de medier, der er blevet kritiseret for at lægge respekt og følsomhed til side for at komme først til de gode historier. Uden tilladelse viste de reportager fra udbrændte huse i landsbyer, politiet stadig betragtede som gerningssteder, og som indbyggerne ikke engang selv havde fået tilladelse til at vende tilbage til. Men også mere respekterede medier er gået helt til den presseetiske grænse og ind imellem også over den. Blandt andet har de fortalt om dræbte med navns nævnelse, før de pårørende var informeret. Mediernes dilemma Efter omtrent en uges heftig mediedækning begyndte mange af de overlevne da også at føle sig forfulgte. Flere satte skilte op foran deres huse med temmelig direkte budskab e r som Sightseers, fuck off. Matthew Ricketson, der er medie- og kommunikationsredaktør på The Age, skriver i en kronik om mediernes svære dilemma. Hvis journalisterne og fotograferne er der for meget, træder de ofre og pårørende over tæerne, men hvis de er der for lidt, kommer sandheden ikke frem. Ifølge ham ligger nøglen i den journalistiske etik. Da tabloidavisen Herrald Sun for eksempel viste et billede af en baby dræbt i flammerne, mener Ricketson, at grænsen blev overskredet. Journalister har ansvar for, a t sandheden bliver afdækket med stil og respekt. H e l e n d e historier Men det var ikke kun katasrofens ofre, der blev dækket af medierne. Heltene blev også hyldet, og historierne om familier, der havde mistet alt, medførte en imponerende tilstrømning af frivillig hjælp og donationer. En talskvinde for en beboerforening i et af de hårdest ramte områder påpegede overfor den statsejede kanal ABC, at Røde Kors aldrig ville have kunne indsamle så enorme summer, hvis ikke det var for den massive opmærksomhed fra pressen. Pressens fokus på helte og ofre skabte en stemning af sammenhold og sympati selv i de tabloidaviser der ellers er kendt for at grave det beskidte frem. Michael Gawenda, som er tidligere chefredaktør på The Age, mener som udgangspunkt ikke, der er noget galt i en ensporet dækning af katastrofer. Det er svært at forestille sig, at nogen har undgået at lade sig berøre af tragedien, og de menneskelige historier er med til at hele sårene, mener han. Læs artiklen i sin fulde længde på illbunker.dk Kravlegård for talentfulde babyer Hvis du har en studievært gemt i maven eller pusler med en idé til et programkoncept, er DR s Talentværksted måske stedet for dig Kerstin Bruun- Hansen Drømmer du om at blive den nye Mikael Berthelsen eller Andrea Elisabeth Rudolf, eller har du en original idé, som du brænder i begge ender for at få lov at føre ud i livet? I så fald spilder du måske tiden på Journalisthøjskolen. Der findes nemlig en smutvej og en bagdør til dine drømme: DR s to-årige Talentværksted. Det udefinerbare ekstra DR har i en årrække haft et talentprogram, hvor de har fundet og udviklet morgendagens skærmtrolde, satiretalenter og radiostjerner. Talentmaskinen har blandt andet spyttet Kristian Leth, Drengene fra Angora og Iben Maria Zeuten ud, og i næste måned søger DR endnu en håndfuld talenter. Det er svært at sætte ord på, hvad det er, vi søger, fortæller talentholdets leder Christian Volfing Jacobsen. Men talenterne skal brænde for en idé og have noget på hjertet. Og så skal de have det der udefinerbare ekstra, som gør, at de også kan brænde igennem på skærmen. En legeplads Et af talenterne med det udefinerbare ekstra er 22-årige Camille Lange, som for øjeblikket får udviklet sit talent i DR s værksted. Sidste år søgte hun ellers ind på Journalisthøjskolen, hvor hun var blandt dem, der blev kaldt til samtale. I sidste øjeblik endte hun dog med at springe fra. Jeg tror faktisk, at jeg var bange for at blive alt for voksen alt for hurtigt, fortæller Camille, som beskriver Talentværkstedet som en stor legeplads for kreative hoveder med karisma og gode idéer. Her bliver den skæve tilgang til tingene bifaldet og dyrket, og vi bliver aldrig opfordret til at følge bogen og tage den straight way, siger Camille. Bagdør til medieverdenen I dag er Camille da også sikker på, at hun ikke er klar til at tage de helt seriøse journalistbriller på. Og det er ifølge hendes holdleder godt. Christian Volfing Jacobsen understreger nemlig, at Talentværkstedet ikke er endnu en journalistuddannelse. På trods af at talenterne bliver undervist i både interviewteknik og dramaturgi, er det ikke meningen, at de skal ud og lave dybdeborende journalistik og hardcore dokumentar Talenterne er kun babyer i DR s kravlegård sammenlignet med husets journalistpraktikanter. Men det er en flok talentfulde babyer, siger han. Camille er da også godt klar over, at hun er kommet ind i varmen. For som hun siger: Talentværkstedet er jo et fantastisk Wild Card og en bagdør til medieverdenen, der er blevet åbnet.

10 10 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR FEBRUAR 2009 Facebook-gruppen Stein Bagger er Genial har 119 fans og medlemmer - facebook.dk Offer for Baggers bedrageri Han fandt en praktikplads som den første af alle. Alligevel er han i dag på et halvt års orlov. Anders Frost Brandstrup mistede sin praktikplads på grund af Stein Baggers bedrageri Ditte Hedegaard Foto Henrik Dons Christensen Fredag den 24. oktober stod Anders Frost Brandstrup og drak øl med sine medstuderende i Fredagsbaren, da han fik et opkald på sin mobil. Anders Bay, en kendt sportsjournalist, ringede for at tilbyde ham en praktikplads på den nystartede fodboldhjemmeside Fobazo. Selvom tilbuddet kom fem dage før den berygtede Panikdag, takkede han ja på stedet. Hele projektet lød rigtig fedt. Jeg følte, at det var en ret stor chance at kunne komme til at arbejde sammen med Anders Bay, som er et rigtig godt navn inden for sportsbranchen, siger han. Fobazo var ikke opslået som praktikplads til Panikdagen, da det var et helt nyt projekt. Trods det havde praktikvejleder, Pia Færing, sagt god for praktikpladsen, da hun kendte Anders Bay godt fra branchen. Glæden varede dog kun i tre måneder. En morgen sidst i januar fik Anders endnu et opkald. Denne gang var det Pia Færing, der var i røret; Stein Bagger-sagen havde ramt Anders. Han havde ikke længere nogen praktikplads. Pludselig uden praktikplads Det viste sig, at ejeren af Fobazo, var en af pengemændene bag IT-Factory. Efter hele Stein Bagger-sagen havde lagt sig, blev det klart, at firmaet ikke kunne fortsætte på samme vilkår. Anders Bay blev afskediget, og det samme blev godkendelsen af praktikstedet. Det kom som et chok. Jeg havde været inde og se hvem, der ejede den her arbejdsplads, og jeg vidste, at det var én af mændene bag JMI-Invest. Men jeg havde samtidig hørt, at der var penge til tre år, hvor virksomheden kunne køre med underskud. Så jeg regnede egentlig ikke med, at det var noget problem, siger Anders. Ingen hjælp at hente Efter at have modtaget den kedelige nyhed, begyndte Anders med hjælp fra Pia Færing at søge efter nye praktikpladser. Der var ikke megen hjælp at hente hos nogen af de praktiksteder, som efterfølgende blev kontaktet. Den økonomiske situation og den sene udmelding gjorde, at praktikstederne havde fundet andre løsninger. De enkelte pladser der stadig søgte praktikanter, valgte Anders fra på grund af indholdsmæssige og geografiske faktorer. Anders lægger ikke skjul på, at han er bitter. Det er utrolig træls at skulle vente et halvt år mere med at komme i gang. Men jeg kunne nok også have været lidt mere aktiv, lige da det skete ved selv at opsøge forskellige medier. Der troede jeg nok bare, at skolen skulle finde noget, når sådan noget skete. Det var jeg faktisk ikke i tvivl om. Det er hvad, der sker Praktikvejleder Pia Færing har før oplevet lignende situationer: Jeg har oplevet, at vi havde praktikanter på avisen Dagen, da de lukkede, og at magasiner er gået ned. Jeg har flere gange oplevet, at praktiksteder viser sig økonomisk ikke at kunne holde. Hun siger, at flere studerende fremover vil komme i lignende situationer: Jeg kan jo ikke forudsige Stein Bagger eller finanskrisen. Det er, hvad der sker, og det kommer også til at ske for andre de næste par år. Han tog en chance, og ingen af os kendte de økonomiske konditioner. Selvom Anders nu står uden praktikplads det næste halve år, ser han fremad. Jeg tror bare, jeg har været ret uheldig at det lige skulle ske nu, hvor alle prøver at spare, hvor de kan. Jeg gider ikke stå og spille sur og skælde alle mulige ud. Sådan er det bare. Så håber jeg at finde dét, jeg gerne vil næste gang, siger han. Anders Frost mistede sin praktikplads allerede inden start og må derfor vente et halvt år på næste omgang praktik Prakkerbar i Pilestræde og Foto Jakob Andresen, DR P4 København Lokalet er mørkt, og ikke meget anderledes end andre barer i København. Der er fadøl til en tyver og shots til tier. Men rygning er forbudt - og det er hér, stedet skiller sig mest ud fra andre journalist hang outs i nationens hovedstad. Sjus Bar - det tidligere Pilegaarden - danner rammen om fredagens prakkerbar i Pilestræde. Da jeg ankommer ved 17-tiden er alle borde optaget. Men de er optaget af venner, eller kolleger som det vel hedder nu. Jeg har snuppet et stort bord, for jeg regner med, at der kommer mange, lyder det fra 4. semester-studerende på JH og praktikant på Tipsbladet, Morten Top. Men så stort er bordet nu heller ikke, og allerede efter en times tid må flere da også Journalisthøjskolen - og garanteret også et antal RUC ere - til stede. Fælles for alle er, at de er ude og Nyudklækkede praktikanter nyder billige øl til fredagsbar i København søge tilflugt på de høje barstole. i virkeligheden. prøve skolefærdighederne af Der er folk fra SDU og De fleste er her for at møde tidligere skolekammerater, og for at høre - og fortælle - om deres praktikophold. Det er rigtig sjovt og hyggeligt at mødes med folk fra studiet og gøre status over ugen, der er gået, siger tidligere Bunkerredaktør og nuværende praktikant på magasinet GEAR, Jørgen Ahler fra 4. semester. Men også lidt ældre praktikanter er mødt op. Camilla Nygaard fra TV 2 Lorry og Julie Mabeck fra DR Event, som blandt andet laver Aftenshowet på DR1, er begge fra 6. semester på JH. Jeg er her fordi, jeg ikke har noget andet at lave. Jeg ville egentlig have set, hvem der røg ud af X-Faktor, men når Julie er her, så må jeg vente og se det i genudsendelsen i morgen, siger Camilla. Øl og fine mennesker, lyder det fra Julie Mabeck. Pølsehorn og fadøl Et stort antal praktikanter finder i løbet af aftenen vej til Sjus Bar, men mange af dem har lavet andre aftaler, så allerede omkring klokken begynder det at tynde ud i flokken af journalistspirer. Mere tilfældige personager (læs: ikke-journalister, red.) overtager langsomt baren og fortrænger de tilbageværende praktikanter - som blandt andet søger over til 7-Eleven på den anden side af Pilestræde. Her fristes der nemlig med to pølsehorn for 15 kr. Og det kan hverken Mads Trolle fra Ekstra Bladet, Camilla Nygaard eller undertegnede ignorere. Men opholdet i pølsehornshimlen er kort, for Sjus Bars fadøl til en tyver er ikke glemt. Derfor vender vi tilbage i et par timer. Herefter bringer Metroen Bunkerens udsendte til hjemmet på Frederiksberg. En smule beruset, temmelig træt og ret godt tilfreds. Endnu er tidspunktet for den næste prakkerbar ikke annonceret. Men vi glæder os.

11 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR FEBRUAR To piger fra 5. semester blogger om deres praktidtid på Studerende vært på P3 David Mandel er fast vært på P3, selvom han ikke er færdig på Journalisthøjskolen. Han har nemlig valgt at tage orlov. Igen Kristine Liv Lund-Pedersen Øh hej, godaften og velkommen til. Sikken en dag! Du lytter til David Mandel på P3. Manden bag denne stemme burde sidde ved siden af dig i kantinen. I stedet har David Mandel nu sin faste gang på P3 - praktikpladsen der gjorde hans drømme mulige, og som endnu en gang har udskudt den dag, hvor han endelig kan stå med sit eksamensbevis fra Journalisthøjskolen i hånden. Underholdning i højsædet David var i sin tid ikke i tvivl om, hvor han helst ville i praktik. Det var P3, der trak. Det at lave relevant og underholdende radio har altid været en drøm for ham. Jeg har sgu altid gerne ville have det sjovt. Derfor tror jeg, jeg egner mig rigtig godt til underholdningsradio med en vis dybde, siger David og tilføjer, at underholdningsbranchen også blev hans valg, fordi hans frustration imod hardcore nyhedsjournalistik steg på journalisthøjskolen: At man nogle gange blev nødt til at udelade dele af en historie, for at modtageren skal kunne forstå det, syntes jeg, var vildt utilfredsstillende, siger David. Fra Godmorgen P3 til De Sorte Spejdere I sin praktiktid på P3 fik David lov til at prøve kræfter med næsten alle programmer. Det ser han som en af fordelene ved sit praktiksted, hvor han både oplevede at skulle være den, der ringer og vækker folk klokken seks om morgenen på Godmorgen P3, men samtidig også fik æren af at være De Sorte Spejderes udsendte i marken. Praktikperioden på De Sorte Spejdere står da også som det klart bedste for Davids vedkommende. Der er ikke nogen tvivl om, at De Sorte Spejdere altid vil stå som en meget stor oplevelse. Jeg føler mig heldig David Mandel er endnu ikke færdiguddannet fra Journalisthøjskolen, men har allerede job i branchen og er på orlov og privilegeret over at have været en del af programmet. Det er jo allerede legendarisk, siger David. Sommer på P3 I februar sidste år vendte David tilbage til Journalisthøjskolen og gennemførte 7. semester. Han var glad for at være på skolen igen, men det var langt fra det samme som ude i den virkelige verden. Det halve år i Århus gik hurtigt, og i sommer var David tilbage i København, hvor han havde feriejob på P3. Han fik blandt andet til opgave at sidde i studiet fra klokken 3:00-6:00 om natten under De Olympiske Lege i Beijing. Jeg havde en fed sommer i København og ville virkelig ikke tilbage til Århus. Derfor ringede jeg til P3 og spurgte, om de kunne skaffe noget arbejde til mig, fortæller han. Og det kunne de. P3 tilbød David et job efter sommerferien, og han tog straks orlov fra 8. semester. Det valg har han ikke fortrudt. Her fik han i endnu et halvt år lov til at prøve en masse arbejde som studievært af, og han blev endnu engang bekræftet i, at han som radiovært befinder sig i sit rette element. Morgendagens stjerne For få uger siden vendte David så for anden gang tilbage til lektier, SU og livet i Bunkeren for at fuldføre 8. semester. Der gik dog ikke mange dage, før han indså, at trangen til at komme ud i den virkelig verden og arbejde med radio endnu engang havde overmandet ham. Efter nogle dage sad jeg og trippede og syntes, at det hele var spild af tid, siger David, som derfor fulgte sin lyst og mavefornemmelse og endnu en gang kontaktede P3, som gav ham lovning på et job. Selvom valget var svært, er David i dag sikker på, at han har truffet det rette valg ved at tage endnu en orlov og udskyde 8. semester til efter sommerferien. Det gik op for ham på en kold og klar vintermorgen for nylig, hvor det hele endelig gik op i en højere enhed for ham. Jeg stod der på min altan og tænkte; livet er dejligt, fortæller han og tilføjer: Der var så mange ting, som skulle passe sammen, for at jeg kunne komme til at lave det, jeg gerne vil, men i dag føler jeg mig meget priviligeret og heldig siger han. Faktaboks Februar 2005: Startede på Journalisthøjskolen April 2006: Var til Panikdag August 2006: Praktik på P3 Februar 2008: Startede på 7. semester August 2008: Orlov Februar 2009: Startede på 8. semester Februar 2009: Orlov igen PRAKTIKANTSTAFETTEN Følg med i praktikanternes bekendelser. Fremover vil Illustreret Bunker i hver udgivelse give praktikantstaffetten videre til en af Journalisthøjskolens mænd i marken. Karoline Amalie Markholst, 5. semester, praktikant på Berlingske Tidende, er den første med stafetten i hånden Sex, vold og faglig selvtillid på samlebånd Karoline A. Markholst Kender du de dage, hvor man glemmer at børste tænder? Og hvor man i et anfald af indisk zen beslutter sig for at fucke makeuppen og bare går fersk på arbejde med fiskeøjne? Og så bliver det samtidig dagen, hvor man ikke kan få lov at slippe ind på sit arbejde, fordi en meganar af en magtliderlig receptionist insisterer på, at jeg altså lige præcis i dag ikke kan trække den længere. Nu skal jeg altså have taget det personalebillede. Sådan en dag er i dag. Fuck. Nu med up-closeand-evil personalekort. Men jeg kan klare hele verden. I hvert fald mediedelen af den. For første gang siden 1. semester skriver jeg i dag om ting, der interesserer og rører mig så meget, at telefonskrækken (som henover førsteårsprøven voksede sig op på størrelse med Lisbeth Knudsens hjørnekontor) kan rende og skide. For jeg sidder nu på en redaktion, hvor der skal rykkes hurtigt. Når Brian Sandberg forsøges pløkket ned i en juicebar halvtreds meter fra redaktionens lokaler, og det er mig, der skal afæske drabscheferne et svar. Her hvor en spændende historie er ligegyldig, hvis ikke der er sex, vold eller børneporno i rubrikken. Hvor man her-og-nu skal få Brian Mikkelsens kommentar til sin seneste fortalelse. I stedet får man hans presserådgiver i røret, som har givet sin minister mundkurv på og taler til pressen i et tonefald, som om Brian har stuearrest og ikke må komme ud og lege. Da jeg i sin tid skrev under på kontrakten med mit praktiksted, tænkte jeg, at det var et sats. At jeg måtte kaste mig ud i det der praktik, men at det lige så godt kunne briste, som det kunne bære. Ikke på vilkår om min telefonskræk nogensinde ville dø, men måske kunne jeg være så heldig at lære at leve med den. Ikke på vilkår om jeg kunne lære at holde af nyheder men måske kunne det komme dertil, at jeg i det mindste fulgte med i dem. Men telefonskrækken døde. Og nu sidder jeg midt i den pølsefabrik, der er nyhedsstrømmen og giver mit besyv med. And I freakin love it.

12 12 ILLUSTRERET BUNKER FOTO FEBRUAR 2009 Obamania Jeg var i starten af 2009 i USA. I den forbindelse tog jeg turen fra New York til Washington DC for at overvære indsættelsen af Barack Obama, USA s nye præsident og Foto Nikolaj Linares Kort efter det amerikanske valg googlede jeg Obama Inaguration busstrip New York-Washington, og efter nogle blindgyder endte jeg pludselig på en side, hvor alt passede med mine planer. Det viste sig at blive arrangeret af Black Singles Magazine. En mindre detalje jeg ikke lige havde opdaget. Det gjorde jeg først, da jeg skulle hente min billet i Harlem. Selvom jeg hverken er sort eller single, blev jeg selvfølgelig budt velkommen og sendt af sted med en af de 10 busser. Jo tættere vi kom Capitol Hill og the Mall, des mere hektiske blev gangarterne på gaden. Før jeg vidste af det, befandt jeg mig midt på en afspærret motorvej gående i raskt tempo. Og jeg var ikke tilnærmelsesvis alene. Fra himlen må det have lignet millioner af myrer. I fantastisk enighed, mod det samme mål. Vi gik til tider skulder mod skulder, og fyldte den tresporede motorvej ud. Igennem en tunnel, rundt om nogle ministerier og pludselig var vi der På the Mall. Plænen hvorfra vi alle ville være klar med flag og skrig. Men først om fem timer. Jeg stod ikke helt skidt med kun en lille million folk foran mig og en million bag mig. Det var koldt, og i takt med at jeg mistede følelsen i fødderne, satte en gruppe gospelkvinder i sang. En oh Lord -sang. Også med dans. Den var vi alle med på og langsomt kom følelsen tilbage. Alle havde flag. Nogle så mange, at de dårlig nok gad samle dem op igen, hvis de tabte et par stykker. Klokken 12 sprang det hele i luften. Vi jublede og svingede vores flag mere febrilsk end nogensinde før. Vi krammede, og der blev grædt. En hel del. Især blandt gospelkvinderne. Stilheden var forbilledlig, da han talte. Ekkoet, der kom helt nede fra Lincoln Memorial og havde suset over hovederne på flere millioner håbefulde mennesker, gav mig kuldegysning. Og det gjorde kulden også.

13 ILLUSTRERET BUNKER FOTO FEBRUAR

14 14 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR FEBRUAR 2009 Facebook som journalistisk værktøj Facebook opfattes af mange som en underholdningsportal, men det kan også bruges til at finde idéer til historier eller til at finde svært tilgængelige kilder Laura Aggernæs Foto Sofie Amalie Klougart Hvis du vil finde interessante historier på Facebook, er der gode muligheder for gevinst, mener Abelone Glahn, journalist med speciale i onlinenetværk og online-communities. Grupperne En mulighed er at følge løbende med i hvilke grupper, der dannes på Facebook. Dem der opstår som reaktion på upopulære lokalpolitiske tiltag, større politiske beslutninger eller de grupper, der opstår i protest mod eller som støtte for begivenheder eller personer. For mig at se, er Facebook blevet en ny form for Speakers Corner. Et hurtigt læserbrev, der kan samle rigtig mange underskrifter. Måden at samle mennesker på er blevet så effektiv, at nogle politiske instanser mener, det er blevet for let at samle underskrifter via Facebook, siger Abelone Glahn. En journalist kan ved at følge med i hvad, der foregår i for eksempel politiske aktionsgrupper, få en masse historier foræret om praktiske aktioner, eventuelle uenigheder eller nye synspunkter. Det er dog vigtigt at vurdere de forskellige grupper, da ikke alle grupper er lige troværdige. Om pages En page kan bruges til at promovere alt fra medieredaktioner over virksomheder til politiske partier. Du kan bruge dette redskab på tre måder: For det første kan man følge med i oprettelser af nye pages, der ligesom grupper, kan opstå i kølvandet på forskellige politiske begivenheder. Derudover kan man bruge pages til at få indblik i virksomhedernes eller partiernes forskellige holdninger. Den sidste måde du kan bruge pages på, er ved selv at oprette en page og igennem den skabe dialog mellem læserne/lytterne og en redaktion. Kildesøgning Du kan også bruge Facebook til at søge kilder og cases. Én måde at gøre det på, er ved at ændre din status-update, så den indeholder en efterlysning af en specifik kilde eller et spørgsmål, du ønsker besvaret. På samme måde kan du sende mails rundt i din vennekreds, eller oprette en åben gruppe, hvor du beder andre om hjælp til at finde kilder og cases. Hanne Paludan Kristensen, der arbejder som professionel fotograf, har oprettet en gruppe, der skaber netværk mellem fotografer, journalister og almindelige mennesker.den hedder Netværk for netværkets skyld og kan findes, hvis du søger efter den på Facebook. Facebooks faldgruber Der er dog visse ting, der bør overvejes, inden du går i gang med at bruge Facebook professionelt. Du skal overveje dine private indstillinger på facebook, tag en beslutning om, hvem der kan se hvilke oplysninger, du lægger ud på din profil. Derudover bør du inddele dine venner i forskellige grupperinger og tildele nogle af dem det, der hedder en limited profile. Hvis ikke du gør dette, kan det betyde, at folk du kender fagligt, professionelt eller arbejdsmæssigt pludseligt får indsigt i dit privatliv og ligeledes kan få indsigt i, hvem du har dine historier fra, hvilket potentielt kan skade dine kilder. Et spejl for tidsånden I år kunne Troldspejlet fejre 20 år som samlingspunkt for børn, unge og voksne med hang til fantasy. Illustreret Bunker tog en snak med Jacob Stegelmann om årsagerne til programmets lange levetid og fortsatte succes Eva Aagaard Illustration DR.DK/TROLDSPEJLET Velkommen til Troldspejlet. Her mødes vi en gang om ugen for at se på nyt fra eventyrets og fantasiens verden. Stemmen er Jakob Stegelmanns og året Ordene indleder første afsnit af Troldspejlet, som senere skal blive det ultimative tv-magasin for nørder i alle aldre. Troldspejlet, som ugentligt følges af seere, kunne den 3. februar 2009 fejre tyve år på skærmen. Fans hylder Troldspejlet Siden første afsnit har Troldspejlet, med vært og redaktør Jakob Stegelmann i spidsen, dækket alt, hvad der rørte sig inden for fantasy og science fiction. I en tv-verden fuld af døgnfluer må det betegnes som lidt af en bedrift, når et program gennem så mange år formår at reflektere tidsånden. Og i forbindelse med jubilæet har det da heller ikke skortet på begejstrede tilkendegivelser fra seerne. Vi fik utrolig mange breve, fortæller Jakob Stegelmann. På dr.dk s hovedside var nyheden om jubilæet den mest læste i over et døgn. Det var utroligt overstrømmende. Hvis jeg har en dårlig dag, går jeg altid ind og læser det. En dedikeret seer En af de fans, som har slugt hvert eneste minut med entusiasme, er Thomas Daugaard. Som barn opdagede han Troldspejlet, der blev det frirum, hvor han kunne dyrke sin noget nicheprægede interesse for Dungeons & Dragons og diverse rollespil. I dag er han ligeså begejstret for programmet, som han var som ti-årig. Det er tidløst. Blandt andet fordi Jakob Stegelmann gør det så godt. Han er meget uprætentiøs og afslappet. Han snakker direkte til folk i stedet for at henvende sig fra et højere niveau. Vært ved tilfælde Rollen som vært endte Jakob Stegelmann med at påtage sig ved et rent tilfælde. Da han sendte et programforslag ind til DR om at lave et fantasymagasin, blev han tilbudt jobbet som studievært. Han accepterede tøvende, og i dag er den uprætentiøse vært med den rolige stemmeføring et ikon for alle, som interesserer sig for de ældste spillekonsoller eller de nyeste mangaudgivelser. Ikke skabt til X-Faktor Jakob Stegelmann betegner sig selv som en atypisk vært, fordi han i virkeligheden ikke gider stå foran et kamera. Jeg er en anderledes slags studievært, fordi jeg i virkeligheden ikke vil være det. Jeg er en specialist, som kun kan være vært i lige præcis der her program. Jeg kunne jo ikke være studievært i X-Faktor. Nøgtern servering Evnen til at sætte sig i børnenes sted er meget vigtig for Jakob Stegelmann. Den 10-årige dreng, som stadig er hovedrepræsentanten for målgruppen, skal have en fornemmelse af, at han ikke bliver talt ned til, når han, som Stegelmann formulerer det i første afsnit, bliver guidet gennem eventyrets og fantasiens verden. Af samme grund afpasses sproget heller ikke efter målgruppen. Det skal være et program, hvor vi taler direkte til seeren. Jeg laver ikke om på mit sprog, fordi jeg taler til børn. Det er en forholdsvis nøgtern servering af tingene, så folk selv får mulighed for at vurdere, hvad de kan lide. Pletskud Noget tyder på, at stilen har ramt plet. I hvert fald er strømmen af passionerede jubilæumshilsener endnu ikke stilnet af. Jacob Stegelmanns egen forklaring på den store interesse fra seerne er ganske jordnær: Det er simpelthen bare nogle spændende emner. Så længe der findes spil og fantasyfilm, er der behov for at orientere om det. Og derfor er der stadig brug for Troldspejlet.

15 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS FEBRUAR KÆRE ILLUSTRERET BUNKER TILLYKKE MED DE 10 ÅR. - OG ET HALVT...

16 16 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009

17 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS FEBRUAR Otte ud af ti har selv opdigtet en kilde - 24 ud af 100 har én eller flere gange overvejet at opdigte en kilde - 54 ud af 100 har flere gange interviewet en - Rundspørge blandt 100 studerende på 2., 3., 7., og 8. semester For 10 år siden havde hver tiende studerende på 3. semester opdigtet interwievs eller citeret fiktive kilder. Undersøgelsen blev dengang foretaget anonymt og skriftligt under en foreløsning i Frøberts - 1. udgave af Illustreret Bunker, september 1998 Studerende snyder med kilder Da Illustreret Bunker for 10 år siden så dagens lys, kunne man på forsiden læse om elevernes brug af opdigtede kilder. 10 år senere har otte ud af 100 elever prøvet det. Det er otte for mange, mener skolen Nikolaj Søndergaard Det svarer til at være bankelev og tage af kassen. Så alvorligt betegner studieleder på journalistuddannelsen, Solveig Schmidt, det at opfinde sine egne kilder til brug i skoleopgaver på Journalisthøjskolen. Men det finder sted alligevel. En survey-undersøgelse, som Illustreret Bunker har foretaget, viser, at otte ud af 100 adspurgte elever på andet og tredje, samt syvende og ottende semester selv har prøvet at opfinde en kilde til brug i en opgave på skolen. Det gør man bare ikke Solveig Schmidt ser snyderiet som et problem på flere punkter. Allervigtigst er det dog, at det at opdigte kilder og citater dybest set strider imod et helt grundlæggende princip for professionen. Det gør man bare ikke som journalist. Man lyver ikke, og man digter ikke, slår hun fast. Mange strejfes af tanken I en presset situation kan det være fristende at snyde, og en fjerdedel af de adspurgte elever har da også tænkt tanken. Selvom Solveig Schmidt mener, at ordet alvorligt er mildt, når man skal betegne den form for snyd, kan hun godt acceptere, at tanken farer igennem hovedet på nogle af de studerende. Hvis man sidder klokken 22 om aftenen og ikke har fået ringet endnu, så kan tanken måske virke fristende. Det er sikkert forståeligt. Man kan tilgive mange sjove tanker, mennesker kan have bare de ikke handler derefter, siger hun. At otte ud af hundrede har At snyde med kilder svarer til at være ban- kelev og tage af kassen - Solveig Schmidt, studieleder prøvet at opdigte en kilde, ser Solveig Schmidt som et højt tal. Det er uhyggeligt, at der er otte, der har opdigtet kilder. Det bryder jeg mig ikke om, siger hun og påpeger, at det jo svarer til, at mindst én på hvert hold kan finde på det Næsten umuligt at opdage Tjek af kilderne er den eneste mulighed skolen har får at opdage snyderi. Underviserne ringer derfor til nogle kilder og tjekker, om alt er, som det skal være. Her opdager de mange forskellige typer fejl, men ikke kilder, der ikke eksisterer. Det gør det svært for skolen at løse problemet. Vi skulle nødigt få det ry her på skolen, at eleverne ikke vægter troværdighed. Vi vil derfor slå knaldhårdt ned på dem, vi rent faktisk finder, der gør det her, siger Solveig Schmidt. Hun fortæller, at skolen vil bruge Illustreret Bunkers undersøgelse som anledning til på ny at gennemgå systemerne, for at se om noget kan gøres bedre. Og hvis man på et tidspunkt opdager en elev, der bruger selvopfundne kilder, vil det have konsekvenser, siger Solveig Schmidt: Fandt vi sådan en, så er det er en sanktion uden lige. Jeg vil mene, at man skulle bortvises fra semestret. Ud, simpelthen. Det rammer dig selv Lars har flere gange opdigtet kilder og citater, når han har skrevet artikler på Journalisthøjskolen Nikolaj Søndergaard Dårlig samvittighed er ikke noget, der får Lars til at ligge vågen om natten, selvom han op til flere gange har opdigtet kilder og citater til artikler, han har skrevet på Journalisthøjskolen. Hvis følelsen alligevel strejfer ham i ny og næ, er det ikke samvittigheden over for skolen, der trykker. For som han siger: Det er jo én selv, der kommer til at stå til regnskab. Lidt ekstra krydderi Lars har ligesom de fleste andre af og til stået i den situation, hvor han manglede det saftige citat, der kunne give den tynde historie tyngde. Og et par gange har fristelsen været for stor, og Lars har brudt reglerne. Det er ikke bare sådan, at jeg har taget et rigtigt citat og så strammet det lidt. Jeg finder simpelthen selv på det, fortæller han. Lars ved godt, at underviserne kan finde på at ringe til kilderne, så det har han på bedste vis sikret sig mod. Han har flere gange skrevet en af sine venner på kildelisten og aftalt, hvad vedkommende skulle sige, hvis han blev ringet op. Men det er aldrig sket. Ingen søvnløse nætter Dette forklarer han med, at han kun har snydt ved mindre reportageopgaver og lignende og ikke har opfundet større personligheder til brug i casehistorier. Det er ikke de helt store luftkasteller, jeg har bygget. Det er lidt ekstra krydderi, fortæller han. Derfor har Lars heller aldrig været bange for at blive taget i snyd. Han mener, at hvis folk vil snyde, er det svært for skolen at stoppe dem. Det er ikke de helt store luftkasteller, jeg har bygget. Det er bare lidt ekstra krydderi. - Lars Når snakken falder på samvittigheden, peger Lars på sig selv. Det er jo et eller andet sted et tegn på ens egen utilstrækkelighed, siger Lars og fortsætter, men jeg ligger ikke søvnløs over det. Lars er et opdigtet navn Hans sande identitet er kendt af redaktionen.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS FEBRUAR 2009 Illustreret Bunkers begyndelse: 10 hurtige til Bunkerens første chefredaktør 10 år er gået, siden Illustreret Bunker kom til verden, men livet i bunkerens beskyttende rum er ikke glemt. Tidligere chefredaktør, Peter Juncker-Mikkelsen, fortæller her om ambitionerne, der var med til at skabe Journalisthøjskolens avis, som vi kender den i dag Thea Berg Johansen og Marie Louise Albers Han overtog stort set skolens tidligere avis, måske et blad, i en plasticpose med få noter om arbejdet på avisen. Derfor måtte han, sammen med sin redaktion, redefinere avisen og gøre den til den avis, vi kender i dag. Da avisen i slutningen af 1998 ændrede navn til Illustreret Bunker, var det ikke kun et navn, man skiftede. Den nye chefredaktør og hans redaktion havde også klare idéer om, at Journalisthøjskolens nye avis skulle være mere struktureret, kritisk og uafhængig. I anledningen af Illustreret Bunkers 10 års jubilæum har vi stillet Peter Juncker- Mikkelsen 10 spørgsmål om livet i og efter Bunkeren: Hvorfor navnet Illustreret Bunker? Skolen er jo kendt som bunkeren, og så spiller det også på bunker som i bunker af papir. Samtidig var der på et tidspunkt et kunstprojekt i Nordjylland, som hed The Bunker Secret Society. Der er blevet gemt et kunstværk i en bunker i Hirtshals, som først bliver fundet frem igen i Så det var også en catch på det. Skolens foregående avis, Måske et blad, synes vi var ret defensiv. Vi ville signalere noget helt andet; noget lidt smart, og noget alle kunne forholde sig til. Man kan desuden se det som en oplyst bunker. Hvad var visionen med den nye avis? Visionen var at opbygge et uafhængigt, selvstændigt blad, der kunne løbe rundt. Avisen skulle ikke undlade at skrive de historier, som ledelsen helst ikke ville høre om -Peter Juncker-Mikkelsen Som ikke skulle undlade at skrive de historier, som ledelsen helst ikke ville høre om. Og som heller ikke skulle please eleverne. Vi ville være et frit og uafhængigt medie og gøre avisen mere struktureret. Hvad drømte du om dengang? Det var da et skrækkeligt spørgsmål (griner). Ej, jeg drømte da om at lave noget god journalistik. Hvad er dit bedste minde fra Bunkertiden? Jeg har mange minder, men jeg husker især, da det første blad blev lavet færdigt og udgivet. Det var fedt at være engageret i noget og opleve, at det lykkedes. Hvilken historie husker du bedst? Jeg husker bedst vores citathistorie. Den handlede om journaliststuderende, der brugte opdigtede kilder. Jeg lavede ikke historien selv, for jeg var jo chefredaktør, men det var en god historie. Desuden havde vi siderne Sandheden er grov (red. satiresider), som skabte en del røre blandt elever og lærere. Hvad har Illustreret Bunker givet dig af erfaringer? Det har givet mig en evne til at planlægge. Og så har det givet mig en tro og viden om, at tingene kan lade sig gøre. Hvad laver du nu? I dag beskæftiger jeg mig mere med kommunikation. Jeg arbejder som kommunikationskonsulent hos AKF, der forsker i den offentlige sektor og dens brugere. Læser du stadig Illustreret Bunker? Ja, faktisk har jeg lige været inde og rode lidt på hjemmesiden. Men avisen bliver desværre ikke sendt ud på min arbejdsplads. Et råd til avisen i dag? Klø på! Gør det, I synes, er sjovt, og det, der flytter jer.. Hvad drømmer du om nu? Jeg drømmer selvfølgelig om at komme tilbage og arbejde på Bunkeren! Dohm: Illustreret Bunker trænger til modernisering Illustreret Bunker kan skrive interessante historier for det meste på et højt journalistisk niveau. Men avisen er for gammeldags, mener Anne-Marie Dohm Emilie Conradsen Rå, direkte og konfronterende - en skolebladsversion af Ekstra Bladet. Sådan husker Anne-Marie Dohm den journalistiske stil fra Illustreret Bunkers første tid. Godt nok var avisen allerede en fuldvoksen sag, da hun blev rektor i Men fra redaktionsniveau har hun fulgt avisens fødsel. Og hvad mener rektor så om Illustreret Bunker i dag? Hvor scorer avisen point, og hvor er der udfordringer? Der har været nogle rigtig gode Illustrerede Bunkere. Avisen har bevæget sig meget uden for skolen og set på, hvad der sker i medieverdenen lige nu. Der bliver talt med interessante mennesker og med journalister, der kan fortælle, hvordan de fagligt har flyttet sig. Det mener Anne-Marie Dohm om indholdet i de udgaver af Illustreret Bunker, der er udkommet på de seneste semestre. Plads til dårlige historier med måde Når det er sagt, er der stor forskel på de enkelte artikler, som ifølge Dohm spænder bredt lige fra faglige diskussioner til petitesseroderi og fra anderledes, nytænkende historier til artikler, der er direkte dårlige: I nogle historier kommer skribenterne ikke ind til kernen, og artiklerne har for mange faktuelle fejl. Det skal der også være rum og plads til, når det er et studieprojekt, siger hun. Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at Illustreret Bunker netop ikke kun er et skoleblad: Avisen er ikke kun en sandkasse den bliver sendt ud til alle praktikstederne. Og så er det problematisk, hvis den er fyldt med fejl. Derfor er det til tider nødvendigt for Dohm at gribe fat i de studerende, hvis de har lavet noget, der ikke er godt nok. Tid til modernisering? Når Illustreret Bunker udkommer til centrale virksomheder i medieverdenen, sender den desuden tvetydige signaler til sine læsere. På den ene side er det tydeligt, at dygtige skribenter står bag, på den anden side er layoutet og distributionen gammeldags. Det er en opgave og en udfordring, som Illustreret Bunker skal løse. Og det burde ikke være noget problem, mener Dohm: I får som studerende en topmoderne uddannelse. Det gammeldags præg er også tydeligt på hjemmesiden, som er meget minimalistisk. Det er stadig den trykte udgave af Illustreret Bunker, der er den primære udtryksform, og det ser Dohm absolut ikke som en fordel: Der er ingen tvivl om, at hvis man skal være et moderne medie på en moderne institution, så skal man inddrage sine læsere, og de ting man laver, skal præsenteres på web. Så vil flere ifølge Anne-Marie Dohm involvere sig: Hvis det var et elektronisk medie, ville jeg bruge det meget mere aktivt. Hvis man for blot en uge siden gik forbi avisholderne med Illustreret Bunker, stod der november 2008 på aviserne. I februar måned. Det virker umoderne i en elektronisk, digital tidsalder, mener Anne-Marie Dohm.

19 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS FEBRUAR If your mother says she loves you, check it out - Jan Dyberg Larsen, Lektor Journalisthøjskolen 10 år med de samme gamle travere: Dræb nu de der darlings Vi får smæk, hvis vi bruger dem for meget. Eller hvis vi bruger dem overhovedet. Alligevel lever de sproglige floskler og fimsede klichéer et fedt liv på Journalisthøjskolen Fie Krøyer Dahl Kvalmen presser i halsen. Ørerne bløder. Det drypper rødt ned på gulvet under sæderne i Frøberts. Nu gjorde han det igen. Det gør ondt over det hele. Husk det nu. Show it, don t tell it. Og kill your darlings, så vi andre ikke skal gøre det. Han spytter ordene ud over forsamlingen på samme måde, som de er blevet spyttet ud de sidste hundrede gange. Tusind gange. Overflødigt allerede gang nummer to. Deraf ørepinen. For vi ved det godt. Og de hverken ægger eller vækker nogen form for skrivelyst. Overhovedet. Velklædte vinkler Det er de der klichéer. De på overfladen små uskyldige fraser, som lever livet i sus og dus. Som små myg fiser de rundt, sniger sig ind alle steder i alle sammenhænge, og hvem der bare havde en eller anden insektspray, så man kunne sprøjte stolper op og ned over det hele og slippe af med dem. Eventuelt give underviserne på Journalisthøjskolen et lille pust i ansigtet samtidig. Eller hvad? Kan vi i virkeligheden godt lide dem? Klichéerne altså? Disse velmenende læresætninger, som kloge mennesker såsom Aristoteles, Gitte Luk og Lars Bjerg er så rørende enige om, er eviggyldige og evigt anvendelige. Hvis bare vi har orden i den journalistiske værktøjskasse og ifører os en vinkel som en nederdel (altså kort, men som alligevel dækker det vigtigste), så skal vi nok kunne levere kornfede, sprængfarlige artikler, tv-programmer eller radio-reportager, som, Hvor spids skal en vinkel mon være, før den kan passe ind i måsen på en spurv? tja.. vælter verden. Måske er de faktisk til hjælp. Nogle gange. Fisk? Det som kan undre er, om det virkelig er nødvendigt at anvende disse words of wissdom så konsekvent. Skal de indgå i hvert formanende oplæg i klassen eller i Frøberts, og giver de overhovedet mening? Kan man egentlig leve op til de tre berømte K er og på én og samme tid være både kærlig, kritisk og konstruktiv, når man laver feedback? Hvor spids skal en vinkel mon være, før den kan passe ind i måsen på en spurv, og hvad har det overhovedet med min historie at gøre, at fisken har et indbydende hoved, en såkaldt kødfuld krop og helst skal lave et svirp med halen til sidst? Tænd mig, din lille djævel, står der i en bog. Men ikke så ens ører bløder, og man må vakle ud på toilettet, fordi man skal kaste op. Find på noget nyt. Vi skal nok huske det, vi kan bruge til noget. Resten er bare regler. Og den største kliché af dem alle er jo som bekendt, at de er til for at brydes. Så lad os gøre det. Thea Berg og Marie Louise Albers 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10! 10 år på bagen har Bunkeren. I den anledning har vi kigget nærmere på, hvilke 10 ting du ikke kan undvære på Journalisthøjskolen. 10 journalister der mangler i fredagsbaren, og 10 ting vi savner i kantinen 10 ting du ikke kan undvære på Journalisthøjskolen: 1. Praktisk termokande med kaffe 2. Forlængerledning (skolen er åbenbart bevaret i ægte frilandsmuseumsstil; stort set uden elektronisk omtanke) 3. Stor kærlighed for gruppearbejde (Du hænger på de andre 5-6 stykker, learn to love it!) 4. De fire K er: Kurt Strand, Kurt s Mor, Køkultur og Kaffe 5. Så meget elektronisk udstyr som muligt (Det giver prestige, sådan er det bare) 6. Cykelhjelm (Oluf Palmes Allé er drønfarlig) 7. Den elskede (?) Undre-kinabog med kaffepletter og krusseduller 8. Tetris, GeoChallenge og kaffe til de lange dage i Frøberts 9. Nyheds-sms-service (vær opdateret konstant!) 10. En stor madpakke eller et ordentligt SU-lån til at købe frokost i kantinen for. 10 journalister der mangler på væggen i Fredagsbaren: 1. Kurt Strand (Han er skarp, voksen-lækker og helt vildt høj) 2. Jørgen Leth (Livsnyderen Leth har bjergtaget os alle, poetisk cykelkommentator, journalist og forfatter. Til enhver bar hører en rødvinsdrikkende verdensmand) 3.Søren Ryge (Han er stået af nyhedsræset, opfinderen af dogme-tv. Altså; no stess, afslappet og oldscool journalistik). 4. Ibi Støving (Alle elsker Paradise Hotel) 5. Jes Dorph-Petersen (Den ældre lune skærmtrold med royal ekspertise og skønne bløde træk) 6. Cecilie Frøkjær (Ikke til at komme udenom. Charmetrolden, som hele Danmark elsker) 7. Jeppe Nybroe (har bidraget med mange indslag til undervisningen) 8. Mette Mørk (To know her, is to love her) 9. Chalotte Birchow (Baller af stål, du skal nå dine mål!) 10. Clement Kjersgaard (Love him or hate him. Han er helt sikkert let at tegne) 10 ting der mangler i kantinen: 1. Bland selv slik (100g for 7,50) og endnu mere kage (vi har brug for sukker) 2. Mængderabat (fx. på kaffe) 3. Temauger (fx. grillmad eller ostebord) 4. Billige smøger (Rød LM for eksempel. De er SU-venlige!) 5. Dagslys 6. Fadølsanlæg (med Thy pilsner og lækre udenlandske hvedeøl) 7. Ugentlige madanmeldelser fra kantinens brugere 8. Noget i automaterne 9. Flere maskiner; slush-ice maskine, popcornsmaskine, soft-ice maskine og sodastreamer. 10. Udbringning til Biblioteket og 700-gangen

20 20 ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR 2009 Læs tidligere udgaver af Illustreret Bunker på DEN MODERNE BUNKER Nu på nettet! Går du og roder med en historie, der ville være god til Bunkeren? Og er der lang tid til næste udgivelse? Så få din historie publiceret på Illustreret Bunkers NYE hjemmeside Skriv din idé og historie til Illustreret Bunker:

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 16/11 2014 klokken 12-15. Sted: DJ s lokaler på Gammel Strand 42, 1202 København K Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse

Kapitel 2. Noget om skole og uddannelse Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse 1 26 Ansvar for egen læring Nina og Issa Issa: Det var meget sådan noget med, at man havde, øhm ansvar for sin egen øh læring, og... at man skulle møde op og så øh,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

VEMMEDRUP SFO2/UK VEMMEDRUPVEJ 235 4632 BJÆVERSKOV

VEMMEDRUP SFO2/UK VEMMEDRUPVEJ 235 4632 BJÆVERSKOV SÆSON AVISEN 2012 VEMMEDRUP SFO2/UK VEMMEDRUPVEJ 235 4632 BJÆVERSKOV Artikler Jonas stopper Jonas stopper i morgen Og på mandag kommer Martin Jensen herover Og er fast hver dag. Mad uger Der er mad uger

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere