Åse Clausen Bjerg. Af Livets Farvepalet. Bella Musik&Drama

Transkript

1 1 Åse Clausen Bjerg Af Livets Farvepalet Bella Musik&Drama

2 Bella Musik&Drama December 2006 ISBN

3 3

4 4 1. SOFATANKER

5 5 Sofatanker * Livet er underligt, mennesker sære Én vil forhandle, én vil belære, én kværulerer er stram midt i masken, én kigger ofte for dybt ned i flasken. Én vil se ud som den smukkeste fé, en anden sig tilpasser ak - suk og ve til gængse, moderne og selvskabte plager og vælger de dyreste lækreste sager. Og i mit hoved det kører om kap med tanker om ditten og datten i jap: er det mon godt og ulejlighed værd at prøve og ligne og ej være sær? Men dybt i mit indre, der er der en tanke, og den bliver fan de me ved med at banke : Tilbage i sofaen trygt dig ny læn! Du gider alligevel ej være pæn.

6 6 Motiver fra Den grimme Ælling Svanen og de rigtige ænder er det mon godt og ulejlighed værd at prøve at ligne og ej være sær

7 7 Livskvalitet på kommando En uniform gør stor og stærk, ja her kan svage sjæle styrkes. Og den kan være Fandens værk, når her i den komplekser dyrkes. En uniform så hvid og ren, man må sig næste bøje i støvet for et sado gen sig helt og holdent føje. Og sorte, brune, grønne sejl, man bliver næsten bange. For tænk nu, hvis man gør en fejl, af uniformer ta s til fange. En flad fornemmelse, så sær at møde én, som går i takt. Den tanke ligger ganske nær er de i samme form mon bagt? For næsen sidder fast på en firkantet kasse, en papæske kan til deres ho der passe. Og følgende tanke kan ej gøres stum: at livskvalitet på recept, den er dum.

8 8 Jomfru, frøken, frue, miss Hvem har dog sagt, at vi skal gå i spænd i samme pagt. Og hvorfor er det næsten lov, at vi skal gå på jagt og jage op et andet jeg og være del af to, som om det gi r os bedre liv, i utryghed en ro. Måske du bli r prinsesse, hvis ej alt det går i kludder. Du bli r nok enten ét af to: madonna eller luder. hvis ellers du ej helt har lukket af for livets salt, og søde drømme for din egen bøddeløkse faldt. For ligegyldigt, hvad vi gør, så er der valgt og vraget. Det hele er afhængigt af, til hvem vort liv er draget. Ja, frue, frøken, jomfru eller lady eller miss, er lige fedt, når bare der for neden er en rids.

9 9 Demokratiets diktatur eller En sanglærers hovedbrud Fællesskab er som en sang, der mangler overtoners klang samt resonans på mange ord, som synges højt af taktfast kor. som ej de mindste vink forstår. Værst er stemmen - uh den skarpe - den, som tror, den er en harpe. Værre den, som vil besvære alle andre med at lære det, den ikke selv formår. Nogle stemmer sagte pipper, andre taktløst skråler. Slem er den, som - uden smag - ej større stemmer tåler. Skal enighed lykkes, må man fare med lempe og huske sin egen stemme at dæmpe. Og alle stemmer må hænge i, hvis livet skal hvile på harmoni.

10 10 Hurra for pjank * Nogle spiser ikke ost, andre de har hul på bagen. Nogle flyver på en kost, det er ikke lige sagen. Nogle synes det er sjovt, hvis de kan erobre magten. Nogle synes det er flovt, at de ikke holder takten. Nogle har en fix ide, andre de kan ikke læse. Nogle de kan ikke se over deres egen næse. Nogle har en flot figur, andre de har ingen tænder. Nogle tager sig en lur, andre deres kåbe vender Nogle har et godt humør, andre de går op i lakken. Nogle synes du er skør, hvis du ikke ser med nakken. Nogle synes det er flot, hvis de sluger sytten snapse. Nogle synes det er godt, hvis de kan en dame klapse... Længe leve pjank og sære vaner Alle lever livet. Prøv at tænk i andre nye baner alle har de ret på deres eget regnebræt.

11 11 Klæder skaber folk * En mand på gaden gik omkring. I hatten havde han en stjerne. I næsen var en gylden ring, - det er så godt at være moderne. En pige havde mamelukker samt på midten noget bart, og på næsen et par glukker, - det er så rart at være smart. Og flæsk og lår i lange baner løb med stram gamasch om kap, med huller skidt og skumbananer - det er så fedt at være rap. Og klæder skaber folk og fæ, de er til livets indgang koden. Så lad dig ej som fumling klæ Hvad Fanden sku vi så med moden?

12 12 To Alene kan man spise både pasta ris og mango. Der skal to personer til at danse tango. Alene kan du lave både skib og pram af siv. Der skal to personer til at skabe kiv. Alene kan du holde både skik og ret og lov. Der skal to personer til at trække tov. Alene kan du spille både poker og kadence. Der skal to personer til en sød romance

13 13 2. NATURFILOSOFI

14 14 Naturfilosofi * Noget det er sødt for én men bitter for en anden. Og kunsten er at blande det, som passer til hinanden. Naturen er et mesterværk af farver takt og toner. Hvis ej du skal gå helt bersærk, så vælg de rette zoner. For det, som i naturen står, det står der just fordi, at al naturens værk det har sin egen melodi.

15 15 Motiver fra Den grimme Ælling Den grimme ællings flugt hvis ej du skal gå helt bersærk, så vælg de rette zoner

16 16 Natur * Det er forunderligt, når solen skinner, også, når skyen begynder at regne. Træerne vokser og fugle føde finder, dyr i naturen de er deres egne. Ræv og ulv og bjørne passe på, intet ondskab deres unger nå. Det er så herligt når bølgen bruser, også når sneen den fyger over land. Stjernerne blinker, og vindene suser, mens i Sahara det fyger med sand. Tider skifter, året går på hæld. Månen lyser ganske af sig selv. Sole står op og sole går ned bag træer og have og bjerge udenlands. Efter et stormvejr bli r atter en soldag, skidt og kanel forenes i dans. Men sker synger ud om deres drøm, stjerner lyser ganske uden strøm, og medens fordomme ædes af møl så sidder vi med en hel kasse øl, og medens dydernes vagthunde gør, så sidder vi her i perlehumør. Alt i naturen er skabt til hinanden, og vi er alle på selv samme kost, hvis ellers vi ku la være for Fanden at lave rod i Vorherres kompost. Livets lov er fred og harmoni, hvis det ellers virker indeni.

17 17 Naturens øjeblikke * Solen skinner, blomster kigger op fra grøfters kant. Forårsdufte, forårsfarver, forårsstemnings luft, fylder mig med længsel efter det jeg aldrig fandt, drømmer det var mig, der havde del i lykkens pant. Mælkebøtten breder ud sin faldskærm, næsten hvide vinger får, gynger sagte nu i vinden, forbereder liv til næste år. Regnen falder sagte ned på vejens grus og støv, løber stille ned af kinden, næsten som i leg. Dråber falder fuld af tyngde ned fra træers løv. Ønsker lykken falder li sådan men knapt så sløv. Regnen plasker under skoens såler jeg får lyst at springe ud i naturens mange farvestråler, ud af livets triste bud. Mørket kommer duggen falder, blomster lukker i. Alle i naturen har nu dagens arbejd gjort. Fugle i min have de har fundet deres hi. Bare det var mig, der havde fundet lykkens sti. Aftenstemning giver ro i sjælen, ånder livet ind på ny. Natten kommer det er slut på dagen, sjælen søger nu et ly. Nattens stjerner blinker livet føles lyst og let. Inde i mit bryst der er et brus af englekor. Drømmer nu at jeg er fanget i et kæmpenet. Det er lykkens net, som strammer, det gør ikke spor. Øjeblikket lever hele tiden, giver sjælen liv og fred. Deler ud af livet giver siden løn, som kun naturen ved.

18 18 Livets efterår Røde æbler siger os, at sommeren er omme. Brune blade gi r besked om efterårets komme. Jorden smiler, luften ler, vil skov og marker finde, blade falder, vinden ser, at tiden er nu inde.

19 19 Livets efterår

20 20 Vintergæk Vintergæk bag en tjørnehæk lyser op, mens sommeren er væk. Is på vand, vindens skarpe tand kaster farver over mark og strand Klare lys, skarpe farvegys, æren er den klare morgengry s. Mærk naturens kræfter, se landskabets farvespil. Skøn er du vinter.

21 21 Rønnebærtræet * eller moden frugt. (eller måske mig selv) Jeg står for enden af en have. Mange men sker går forbi. Det kildrer næsten i min mave, hver gang lågen smækker i. Hele dagen må jeg høre støj og larm og råb fra vejen, men skers snak i al slags føre, sladderhanke bruge kajen Men en gammel røn som mig fuld af røde bær i toppen er med tiden blevet sej af en læderbark på kroppen. Ræven kommer midt i natten. Lusker rundt og kigger op. råber højlydt: "Åh for katten, de er sure rend og hop". Men en gammel røn som mig fuld af røde bær i toppen er med tiden blevet sej af en læderbark på kroppen.

22 22 Åen (Eller måske mig selv) Jeg slynger mig vildt gennem landskabets krat, i rislende fald jeg mig bøjer og standser en stund, men så falder jeg brat, og for kantede sten jeg mig føjer. Snart er jeg krumbøjet, snart er jeg rank snart er jeg ublu og farlig. Når både gik under og kæntred og sank, så lå jeg for had ganske snarlig. Jeg flyder så sagte igennem en dal, at ingen mig ænser - de glemmer min vildskab og kraft til at volde dem kval, så snart mine breder de klemmer. Og stille igennem en skov jeg nu flyder og tænker sporadisk og ser på træer og på dyr, som ved aft nen mig nyder og vederkvæges med mér. Jeg kommer fra jorden og går gennem storm og stilhed til verdens ende. Evindeligt har jeg den selvsamme form, i hvilken enhver mig kan kende.

23 23 3. TANKER til og fra mig selv

24 24 Konstatering Livet er for kort til at glemme alt fra før. Det giver grimme ar, hvis leve helt du tør. Livet er for kort til at læge alle sår. Du må leve med dem, som du får.

25 25 Sorgen livet er for kort til at glemme alt fra før

26 26 Angsten det gi r dig grimme ar, hvis leve helt du tør

27 27 Skuffelsen livet er for kort til at læge alle sår

28 28 Bitterheden du må leve med dem, som du får

29 29 Mentale tømmermænd eller fingerspidsfornemmelse Hvornår kan vi lære i tide at nære os for at mene, at vi alene formår at vide en andens kvide? Hvornår mon vi finder, de grænser, der binder et sinds labyrinter med dets skjulte finter, som ingen kender, før tilfældet hænder? For mellem mennesker er der en mur, og kan vi mon lære den kode, der dur til at bryde igennem, men uden den falder og selv være elsket til skels år og alder

30 30 Eget gravmæle (Eller måske smålig kritik?) Ubøjelig, stædig, hun gør, hvad hun vil, om muligt hun sætter al hyggen på spil. En torn midt i øjet på men sker for hvem, et sandhedens mod er en knytnæve slem. Og freden hun helst sætter helt over styr, forlader de andre som skamskudte dyr. Ja, stejl og besværlig og helt ud til bens for men sker, som tror, at vi alle er ens. Var hun da aldrig til nogens behag? Jovist, da først graven i hende fik tag. For sikkerheds skyld: Jeg håber ironien fremgår

31 31 Motiv fra den grimme Ælling Den grimme ælling ja stejl og besværlig og helt ud til bens, for men sker, der tror, at alle er ens

32 32 Husk det (til mig selv) Følgende opskrift gør verden så sund: (den får det så dejligt, når du holder mund) Frækhed og pjat og idioti trives bedst med din kæft lukket i. Husk det!

33 33 Elendighed eller pjat? Jeg spørger mig selv, hvorfor er det så surt, at intet kan gå af sig selv og som smurt, at livet skal være et sandt potpourri af sange forvrænget af idioti. Jeg pines og plages ved dag og ved nat, men er det mon ikke det reneste pjat? Mens verden den rammes af krigsgales hagl, så hold dog din mund med elendighedssavl! Sagt til mig selv!

34 34 Humør * Sur og gal jeg går i seng og tænker over alle ting. Hvordan kan det mon være, at alt er dumt, og intet sker, mens skvadderho der sig formér og andre gør sig sære, at overalt en vrissen klang får sjælefredens vingefang kolerisk til at baske, at alle tér sig dumt og frækt, så jeg, der arter mig korrekt, skal ha en vranten maske?

35 35 Filosoffens problemer Jo mere jeg prøver mit sind at forklare, de tanker, der i mit inderste vandre, jo mere vil lidt efter lidt jeg erfare, at langsomt men sikkert jeg glider fra andre. Eller er det de andre, der glider?

36 36 Motiv fra Den grimme Ælling Den grimme ællings forvandling Jo mere vil lidt efter lidt jeg erfare at langsomt men sikkert jeg glider fra andre

37 37 Kendt motiv i nye rammer Et tomrum udfyldes med en sang, mens jeg venter på, for - Gud ved hvilken gang, at dumhed sejrer og bruger sin magt til at støbe de kugler, som skæbnen har sagt.

38 38 At vælge Hvis du vil ha en skuffe fuld af sjov og højt humør af guld, så stå på egne ben og vælg din egen vej og vær dig selv Det er nu altså ikke hver gang, det virker.

39 39 Toner fra Jammersminde Vi vil ha, og vi har ret, og andre skal sgu nu forstå, at vi af samfund ka bli træt - i jammersminde ka forgå. Men posedamer, vagabonder, folk i livet uden held - deres dag er ikke munter. Hvis er det? De er sig selv.

40 40 4. AMORINER

41 41 Sengeheste Nogen finder kærlighed i sengehalmens dunst. Andre midt i tæt trafik uheldigt kom i brunst. Strømpebånd med søm og net gir mange energi. Andre har det mindre let - det bli r en parodi. Nogle de har lyst til dit, og andre elsker dat. Nogle gange bli r det dog til alt for meget vat. Én han har det skægt og sjovt, og andre går amok. Én hun synes det er flovt, og det bli r hurtigt nok. Men alt det har sin egen rod og alt sin egen sære ret. Og lykke var, hvis vi forstod at satse kun vort eget bræt. -

42 42 Sengeheste i sengehalm

43 43 Supermand Se nu supermande flid, hoftebøjningernes tid. Det er supermande bid, super super mande spid, ja super super sengetid. Hør nu elskovsklokken slå, sengen den er gul og blå. Der er meget vi skal nå, inden natten helt forgå, det kildrer i min storetå. Super, super, super, super mande.ah! Dette var et forsøg på ironi, hvis det ikke fremgår af sig selv.

44 44 Amoriner Tænk for nylig på min vej jeg mødte en, der ville slås med pil og bue, han var fej, og jeg ham ville byde trods. Straks jeg faldt i første slag, for denne pil var alt for sej. Første tanke næste dag var dig og dig og atter dig. Skidt og støv nu hobes op og træt jeg sidder her og glor på krus og krummer og en kop, som står og fylder på mit bord, mens mit stakkels hoved runger: er du ganske fra forstanden? Gid for pokker denne hunger snart kan høre op, for Fanden. Ak og ve! det hjælper ej, at hele verden får et fur, når kun jeg tænke kan på dig og sidde i mit jomfrubur. Uafbrudt mit hoved plages, og mit glas er fuld af Bols. Og min sjæl af dette nages: er jeg mon det største fjols?

45 45 Tosom To er bare nogle ud af mange og vi er vor egen hver især Vi er Gud og Satan mange gange, og vi har vor egen livsstil kær. Men nu min kærlighed jeg sender til den eneste jeg ved. Det er livets lys, som brænder. Det, ja det er kærlighed. At vi elsker det er fryd og gammen, men at være ene er en ret. Det er paradis at være sammen, til vi bliver af hinanden mæt. Men livets træghed det nu vender. Livet det er sødt og salt. Nu er det livets lys, jeg tænder. Det er livets søde malt. Sengen føles tom, når man er ene, men den bliver alt for hurtig trang. Lidt af hvert er godt, det sku jeg mene. Ellers bli r det nat for sytt ne gang. Det er som livet først begynder, nu, hvor livets lod er vendt. Livets melodi nu nynner toner, som ej før var kendt.

46 46 Nostalgi Jeg tænker på tiden, der gik, og alle de tanker jeg tænker har rod i guddommeligt nik, som evige minder mig skænker. Og kunne jeg se nu og høre, hvad skade og lykke os bragte, og kunne jeg tilmed berøre det tænkte og det sagte, og eje i evighed tiden, som fyldtes af dig og mig, skønt den os med begges viden sku lede os hver ad sin vej. Jeg tænker på tiden, der gik, skønt fortid og nu blot et minde, jeg siden i evighed fik, som gnist kun af lykke i sinde..

47 47 Kendt motiv Du er atter en af mange, som gik ind af hjertets gange, som fik blodet til at piske alle celler til at hviske: hør det runger inderst inde, livets klokker snart du finde. Denne melodi jeg kender, men når livets blad sig vender, synes æblet surt at bide, når du står på forrig side.

48 48 At passe til at passe En bund fra gammel kagedåse søgte sig en makker. Fandt et bolsjelåg så flot så ren og yndig, vakker. Og tændt af lykkens hede flamme glemte de forstanden. Og intet hjalp for ingen af dem passed til hinanden.

49 49 At passe til at passe

50 50 5. LIVETS FARVEPALET

51 51 Livets farvepalet * Jeg sidder midt i skoven, mens solen den går ned. Føler mig så doven med god samvittighed. Sidder med en kølig øl, det er sagen. På en eng der slår et føl op med bagen. Livet begynder li om lidt. Livet det er fedt. Jeg vandrer gennem by n blandt biler, støj og larm. Føler mig som ny, som blomsten i en karm. Går omkring og føler på livets nerve. Jeg vil ikke læng re stå som reserve. Livet det kommer nu så småt. Livet det er godt. Jeg ligger i min seng, og inde i min knold er en masse tanker om livets mange fold. Ligger på min seng og ser stjerner blinker. Månen, som er rund og ler, til mig vinker. Søvnen den kommer nu så tæt. Livet det er let.

52 52 Jeg drømmer om en sol på himlen klar og blå. Det er netop den, jeg gik og tænkte på. Drømmer om at livet er li så herligt uden jammer og besvær, noget særligt. Livet det drejer langsomt rundt. Livet det er sundt.

53 53 Ekko fra livets jammerdal * Åh, du forbarmende maskerne render, verden går under, og lokummet brænder, brevsprækkens hængsler er slidte. Gulvet det synker af regningers fylde, en tegnebog mølædt man ser på min hylde, mit pengeskab mangler en nitte. At leve i verden når strømmen er brudt og sidde i sengen fortabt uden krudt at porten til lykken ej hitte, får mangen en sjæl til at tænke sig om og finde en gangsti, der fører til Rom og opfange meningen i det.

54 54 Gulvet det synker af regningers fylde

55 55 Det er nu Jeg sidder på en gadebænk og hviler og undrer mig og tænker ofte på, hvorfor er der så få som virk lig smiler, og alt for mange ansigtstræk er grå, og alt for mange udtryksløse øjne fortæller om en tomhed indeni, en verden fuld af vore egne løgne, kulisser, som vi ikke selv ka li. Jeg sidder på en gadebænk og tænker, og ser en masse men sker uden krudt. Det er som om vi alle går i lænker. Det er som om at livet det er slut. Og én er træt og én er sur og vrissen, en anden hun har travlt og skælder ud. På gaden ser man trætte men skers trissen, og én han har en rød fordrukken tud. Det er nu at vi skal lave om på alt i vort liv, som vi ikke kan lide. Der er ingenting af det, som vi har valgt, som er for sent, men det er på tide.

56 56 Ode til livet Kold og varmrig og fattig- Vi næres af dine kontraster Et mærkeligt væsen med styrke og mod. Vor vilje den ligger pladask for din fod. Til glæde og sorg, ja men ofte til skade, når skæbnen den ønsker, man dig skal hade. Og masende, busende, ej til at standse, når først man forstår til din pibe at danse. Ja mægtig og stor, men det kniber at skimte de stunder af lykke, du kort lader glimte, hvor alt synes rolig i god harmoni, og tiden ej synes at glide forbi. Som morgenens lyse og fugtige skær så viger du bort, når mest du er nær.

57 57 Livets vilkår Mennesker mødes - farver forstærkes mennesker skilles - et ar, der kan mærkes. En lysende lykke - en flænge i sindet. En favnende hygge - til bage blot mindet. Mange verd ner bli r til og forgår, mens bestandigt vi søger et ly, som består

58 58 Det individuelle Mennesket er som naturens metal, bearbejdes og smeltes og blandes. Af hænder, ja mange i tusinde tal både blide og grove det dannes. Af tidens fortærende tand det er mærket, man kan det alligevel kende, når skabelsens kunstner ved livets ende smører sidste lakering på værket.

59 59 Livets fire aldre Når skabelsens kunstner ved livets ende smører sidste lakering på værket.

60 60 Den universelle kærlighed Det største i verden er kærlighedens magt, den farver dagen lysegrøn. Det er omsonst på den at gå på jagt, i sig selv den føles skøn. Kærlighed er i sjælen lagt, kærlighed er, når vore hjerter slår i takt med træer, med dyr, med hele naturen, ja alt forenet er i pagt, når vore hjerter slår i takt. Det bedste i verden er kærligheds magi, for den kan gøre sort til hvidt. Den kan fjerne det ondes tyranni, den er verdens største hit. Den kan fjerne det ondes magt, kærlighed er, når vore hjerter slår i takt med træer med dyr etc Og kærlighed det er paradiset selv, og det, som skaber fred på jord. Det er i den vi slipper al vor gæld, det er her at livet gror. Kærligheden holder om dig vagt kærlighed er når vore hjerter slår i takt med træer, med dyr, med hele naturen ja, alt forenet er i pagt, når vore hjerter slår i takt.

61 61 Den universelle kærlighed alt forenet er i pagt når vore hjerter slår i takt

62 62 Livs- selvglæde Her er en mand med en god forstand. I Ølsted bank er han første mand. Op af sengen klokken syv og morgenbad og morgenmad. Han har orden på det hele. Han kan sagtens være glad. Her er en mand med en sløv forstand. Han bor på et loft i sit eget land. Spiser morgenmad i sengen, hele dagen sover han. Dette ta r hans energi, så han næppe gabe kan. Her er en mand med en fuld forstand. For han har drukket me r end vand. Han kan ordne hele verden, kun balancen har det slemt. Han ser grønne elefanter og i ternet pels en panter. Sorg og kvide har han glemt. Men se nu her en kvinde sær! Ja hun har valgt sit eget værd. For hun har valgt sin egen vej, og derfor er hun stærk og sej. Og hun har noget at fortælle, meget me r end elle belle. Stemmen rækker helt til Skagen. Hun er guf - ja hun er sagen.

63 63 Motiver fra Den grimme Ælling Den grimme ællings erkendelse for hun har valgt sit eget værd og derfor er hun stærk og sej

64 64 Venlige venner Som en farvepalet jeg ser dine tanker, snart sorte, snart hvide, jeg ser, hvad der vanker. Uskyldig og barnlig, en venlig profil, den sender med ét dog en hurtig missil af bedrag, og forvandles på mærkelig måde, som om den af Fanden især lod sig råde. Midt under hyggen og roen og freden de giftigste, sårende pile du sender, og lader mig derpå i stikken med tvivl: gjorde jeg dumt i at tro, vi var venner?

65 65 Elvte bud (Det 11.bud=så tag dig dog sammen.) * Sorgen forsvinder, det bli r tyst, smerten letter i dit bryst. Kærligheden føles enkel, nu kommer livet, det bli r atter lyst. Kommet var da mørkets time, livets lys gik hastigt ud. Skyer sorte i en stime de sang mig nu det elvte bud: Sorgen forsvinder, det bli r tyst, smerten letter i dit bryst. Kærligheden føles enkel, nu kommer livet, det bli r atter lyst. Alt forsvandt, og det blev mørkt livet var forladt af Gud. Elendighedens klippegrund den sang mig nu det elvte bud: Sorgen forsvinder, det bliver tyst, smerten letter i dit bryst. Kærligheden føles enkel, nu kommer livet, det bli r atter lyst. Mørkets kræfter gik omkring i mit sind gik ind og ud. Djævle dansede i ring, med ét da sang det elvte bud: Sorgen forsvinder, det bliver tyst, smerten letter i dit bryst. Kærligheden føles enkel, nu kommer livet, det bli r atter lyst.

66 66 Min hat * Der er mange måder at være gal, så du er sikkert helt normal. Jeg sætter min hat, så den passer - for det er den til - med charme og fest, så det jazzer. Jeg sætter min hat, som jeg vil. Der er hatte med bånd og med skygge og hatte med højt humør. Og nogle hatte har hygge, og andre har tyl og slør. Der er bowler kasketter og basker og hatte med tangel og ting og huer, som hænger og sjasker og kyser med sirlige sting. Der er hatte med kirsbær i klaser og påfuglefjer og struds og blomster, ja næsten i vaser og ukrudt, man bli r næsten dus. Jeg sætter min hat, så den passer, - for det er den til - med charme og fest, så det jazzer. Jeg sætter min hat som jeg vil. Der er mange måder at være gal, ja det er faktisk helt normal.

67 67 Hver sin smag for sine penge Min hat har mere end tre buler

68 68 Ode til kunsten Dag og nat du hos mig er - og gi r mig mange tanker. Og jeg er helt af dig besat,- af livets vilde ranker, som fanger mig med klatretråde - vokser fast omkring min krop, så jeg må næsten be om nåde, holder denne rus ej op? Snart du suger al min kraft - og snart du gyder i mit blod en rus af livets stærke saft og giver mig et livsens mod.. Og hvem du end er, og hvorhen du end går, og hvilken besvær du mig volder, til dig i taknemlighedsgæld jeg dog står, til kunsten, som livet udfolder.

69 69 6. TAVSE OVERVEJELSER (Digte uden form)

70 70 Effektivitetens velsignelser Vi stuver grise sammen på snæver plads, de bliver aggressive og bider hinanden i halerne. Vi skærer halerne af. Kalve ligger så tæt, at de træder på hinandens haler. Halerne bli r betændte. Vi skærer halerne af. Grisene fortsætter med at bide hinanden. Vi rykker tænderne ud. Imens slås politikerne. De skaber større vækst, højere effektivitet. Skal vi skære tungerne af dem?

71 71 Den fornemme samvittighed En hvid genstand trækkes over isen af nogle mænd, mens en sælhund - urolig og ænstelig vrikker i hælene på dem, som med største selvfølge og helt uanfægtet efterlader sig blodspor i isen. En sælhundemor følger sin døde unge, der snart bliver til en pels, som beundres i en forretning og inden længe bliver til gave til fruen i en villa et sted på kortet, hvor sælhundeunger igen i sædvanlige store stimer eviggøres. i en flot pels, dyrt betalt af en sælunge med sit blod og en sælhundemor med smerte.

72 72 Ode til døden Jeg frygter dig ikke, langt mindre hader jeg dig. Jeg tror, du er min ven, skønt - jeg kender dig jo ikke. En dag står vi ansigt til ansigt. Da er det ikke længere mig, men andre, du lammer, som følge af dit omskiftelige væsens uberegnelige luner. Men kampen er slut. og jeg har tillid til, at du befrier mig og indsvøber mig i en velsignet hvid fred.

73 73 To sære personer Når jeg siger hvidt, siger du sort. Havde jeg sagt sort, så havde du helt sikkert sagt hvidt. På denne og utallige andre måder vandrer du omkring i mit sind, som du fylder med sort edder. Er du ikke klar over, at jeg selv kan bestemme, om jeg vil lade mig forgive? Måske har jeg også selv glemt det.

74 74 Evindelige gentagelser Jeg synes du er dejlig - dejligere end nogen anden, end alle de andre. Det er ikke så meget angsten for at miste dig, der plager mig, som angsten for de lidelser, der uvægerligt er forbundet med det, at jeg kender dig.

75 75 Lørdag aften Det er lørdag aften. Det vrimler på restauranter. Hjemmene domineres af tv-hygge. Fra alle værtshuse oser aggressionerne, mens erotikken rykker ind i forskellige senge. I en villa er der party, og en voldtægt forties i diskotekets larm og mørke. Det er lørdag aften med gråd og fest, lørdag med vold, hygge og spektakel. Og midt i virvaret på en bænk sidder Ensomheden ufortrødent ventende på, at det skal blive lyst.

76 76 Svaghed Der råbes, der protesteres. Det her skal der en anden ordning på, og vi lover - i fællesskabets navn - at stå sammen. Det spæde forsøg på forandring dør, protesterne smuldrer, alt går på mærkelig måde i opløsning. Det er ikke viljen, der mangler, men modet - og evnerne til at pakke protester ind i den rigtige emballage.

77 77 Retfærdighedens paradox Hævnen er vor hellige pligt, siger muslimen, og står med pegefingeren på nogle krøllede bogstaver og hvis nogen slår dig på den ene kind. så vend den anden til er der andre, der siger. Ude i verden er der et sted - for resten mange - - måske er det overalt - hvor retfærdigheden læner sig tilbage i magtens tronstol. Her kræver livet retfærdighed, mens retfærdigheden kræver liv. I solens første stråler skimtes omridset af dem, som troede på retfærdigheden, til spot for dem, der ofrede på retfærdighedens alter blev mordere i retfærdighedens navn. Nu begynder dagen at kræve sin ret og sin retfærdighed. Atter en dag, hvor retfærdigheden skaber uret i retfærdighedens navn.

78 78 Faldgrube Forventningerne er store, forventningernes krav ikke mindre. Og i den hellige lykkes navn passer vi på hinanden, for at vi ikke - uforvarent skal komme til at træde ved siden af. Og vi vogter over hinanden, for at vi en dag - helt af os selv - kan forblive i de roller, som vi har tildelt hinanden. Det lykkes måske en dag, hvis ikke forinden vi er gået hver sin vej i ulykkelig længsel efter os selv.

79 79 Velfærden Tiden går, og tid er liv, hvad enten vi ligger i sengen, rejser eller ser fjernsyn.... Mit indre runger af tidens pendul, besked om det, der svandt og aldrig kommer til bage, om det, der blot druknede i illusioner. Realiteter maser sig på, drømme blegner, og en ukuelig vilje gør mig træt, træt af kampen mellem at ville og at skulle. Tidens pendul runger, tiden går, atter et tomrum bag mig.

80 80 Livets træ Tiden er gået, og bladet vil vende, ringen er sluttet, et værk er til ende

81 81 Der er ingenting, der er for sent, men det kan være på tide. Her er det nok på tide!

82 82 En Gulvspands ballade 7. IRONI Hos overretssagfører Fup er jeg spand. Jeg tilhører rengøringsarbejdets stand. Min kæreste, gulvkluden, den er af fiber, og svampe og sæber af bedste kaliber mig hjælper med skidtet og møget at fjerne og døre, paneler og hjørner at værne mod alle slags uhumske nullermandsfnuller, når grimme bakterier rokker og ruller. De under kommoderne frækt går i skjul, men vi går til angreb med skrubber på hjul. Og vi rykker ud straks, når de rykker ind og fjerner alverdens mest ulækre spind. Når herren og fruen har brugt deres hænder så vasker vi håndtag og trappegelænder med hjælp af en støvsuger, moppe og sæbe med flydende Ajax og sang på vor læbe. Vi skurer og skrubber og jager fra måtter bakterier næsten så store som rotter. Og gulvskrubben elsker jo kræfter at bruge samt skoenes møg fra entreen at muge. Og moppen, som ej vil ha vand i sit hår, skal vrides så hårdt, og ej pjask den forstår. Til finere rengøring er den beregnet, og grovere optræden har den forklejnet. De lettere klude de farer forbi, de lider skam ikke af støvallergi. Men vandskræk - en svaghed, som er deres eneste

83 83 holder dem tørre, og de er de reneste. Modsat en svaber, for denne jo klarer de største bedrifter, - det manglede bare. Det værste det er, når man byder en spand et gulv som er sart, og som ej tåler vand. For finere gulv kender rengøring næppe så herskabet hopper fra tæppe til tæppe, og pletter og skidt som med tiden går ned i brædderne, værnes, for de hører med til nyeste smart arkitekttegnet planke i huse, hvor rengøringsspande er blanke, og skabe og skuffer er gammeldags pjat så støv er på mode og leger tag fat. Men støvsugerbanden, den ej kender nåde for legende støvfnug, der bliver for kåde. Så puder og bamser og dukker de får en ordentlig omgang af støvsugerhår. Det fineste er dog den tørreste klud, som smider de mindste bakterier ud, og støvkorn af milligrams klassen kan flytte og lægger dem hen på et sted, de gør nytte. et sted, hvor de ikke har været forinden forandringer fryder, især dog værtinden. Og her gør de nytte, - og det er et gode, - så støvklude aldrig går rigtig af mode. Renlighed, renlighed det er vort motto i fritiden også vi delta r i lotto, om skinnende flader, og hvem, der kan vaske med reneste vand, ja og uden at sjaske. Vort endemål det er at afskaffe skidtet, så alt det kan skinne, som om det var hvidtet, at skure så rent i den inderste krog, så at "skidt" ryddes ud af det nudanske sprog